»Den-MINI« »l)anslteren"
er et halvugentligt Nyheds- eIZ Pet epeste danske Blad
og Oplysningöblad for 1 lecnka, der udgaar
« a I- Ik to Sange
« oz et san-la o H H
AVE i Amerika-. : om ugen
CHW W : udgjves af S
»Ic. » )
iMWöW ««"«. PLE- MAJFL
ist«-use. xEmust
. J
Tmsdag .«. Frcdag
. Og com-r om »Um-et I Roisknd
; T 81.5()1 de Forenrdc Stam
Prøvr Nmnre fonds-J
mt Ima Forlanqcnbe
nq III-O t lldlmtdct.
hiZJÄasyrF
Nr. "1-9. « · » chiu Nem» Fiksdatgxd j2. Max-is 1907. «
-
X
s
Y
Harrimans Omsindelse.
Hatt hat iet state Sonn-.
Da det fee ud, som den stoke
Jembanokonge, Mk. E. H Ham
man, vikkelig er bleven oknstndet, og
som hans Beng i Washington for
nhlig stasl blive epolegøeende, hvad
Jeensbane Palittkten i Lansdet an
-gaar, saa anifee vi det Jnterview
lsom vi i Fredags bliot fil Lejlighed
til tsortelig at omtale, af faa stor
Betydning, at det vil være i Leser
nes Interesse at faa det meddelt i
sin Helhed Det folget da her i
Overscettelse.
,,Jeg er fckrdig til at flcente For
fremmelfen af en Plan for Sam
arliejde mellem Regeringen og Jem
tanerne Inin højeste Jnteresse«, sag:
de E. H. Harriman, da han i Gaar
(Torsdag) returnekede fra Wash
ington.
Harriman nægtede at udtale fiq
angaaende Rygtet onl, at han ha:
apnaaet Kontrol over Reading Jem
bane Jdet han udtalte sig om
Agitationen imsod de stoke Kapitali
stee, sagde han: ,,De —- vi. os alle
samtnen —- slulde have betænkt den
mulige Virtniing af denne Agita:
tion, før den blev begyndt, eller for
end de Tilftansde, der muliggsjorde
dens Vætst, tillodes fortsat at eisi
sterr. Dersoim vi alle havde mødt
binanden Pasa fælles Grund og ar
beidet samtnen for dort gensidige
Gavn, faa vilde ingen have before
ret sig over Situationen i Dag.
Vi feflede allesammen i det Styl
te. Jeg indset Fejltagelsen og trot,
at Asdmsinisttationen i Washington
beaywder at indfe, at den hat væeet
lidt for radikal i sin Holdning over
Ifot Jeenibanernr. Fra nu af ventee
jeg at se denö Opposition gaa meke
i Retning as Samarbejdr. Jeg trot,
at Jetwbanetne tan vente at blive
Genitand for en billigere Retspleje
Magnaten set et stoet Lys.
Vi IMcend, som er Hoveder for de
itore Korporationen er kommen til
bedke Forstaaelse af, hvad Regerins
gen ventek af os. Vi begyndee at faa
fat paa Adwintstrationens SUB
punltt. M hat en Fslelse af, at vi
alle, Publikum Negetingen og Jeru
banerne, nu et paa een tcelles Grund,
hvoe vi lan fothansdle med hvetans
dte i den rette Mit.
Jst-g et mer end villig til at Five
en saudan Qplysningspwces min
.St·tte. Jeg er færdtg til at stren
ke Fonfremimelsen as en sausdan Plan
for Sammlbejde min hsjotte Inte
resse. Der lan sittett næppe teenles
Tilstande, der vislde bltve til mere
udstralt Gavn ensd Havelsfen as sden
ssensdtlige Ftittion
Jetwbane Beftyverne hat —- det er
feg vtllsig til at inwmnne — i den
svundne Tisd fokspmst at from-me et
harnvonist For-hold mellem dem
felv, Roger-singen og Publikum Den
ne Sag hat været overladt til un
derordnede Funktionen og Fplgen
er bleven, at saasdant Forlholsd er ble
ven alsdeles forspmi. Nu maa vi
sage Sagen i vore egne Heender for
at iftsandbringe bedte Forstaaelse og
Samurlbejdr.
Jeknsbane Politistten et
Fejlgselk
Vor hidtidige Politik hat vætet
set Fejlgteb, men det kan ikte siges,
at vi hat for-samt vor Dienefte over
fpr Publikum Raar man betwnler.
shvasd Jernsbaneme hat gjoot for at
udvtlle denne Nation, saa maa vl
indemva at de Me hat bietet wden
Masken-de Lawdets foWdenge
Udvttlstng styldes i meget hsj Grad
Oetnsbanetnes Gntevtwise
Slden vt overtsog det Steinhaue
pmnortlsotdet helle-des t C 14 Dage.
Its- dtstsnse saranteees It hell-rede ethven
sitt-the sitt-ende, Ulysseus-. til-daw- ellet fres
Indte Werth-toten til u Dane, ellee sentence
Music-lob M.
system, for hvillet jeg er Leder, e:
der udgivet 8250,000,000 for Om
lygning af Bankrne. Og dette er
altsammen gjott stden 1900. Soin
et andet Elseinpel paa, hvad Jerus
banerne gsr for at øge Nationenö
almsinidelige Velsstsand, sskal jeg for
tælle dum, a-t Banekne under min
Kontrol aarlig loher omlring 1,
(")0(),000 Tons -Stualslinner, og i
den-ne Periode hat vi lssbt omlring
4,()00,000 ,,ties."
Alt dette fremmer Nationen-;
Velfærd, og det Udvilllingsarbiejde,
isom Jembanerne hat gsj-ort, og sont
i nogle Tilfcelde itte vifer sig, hat
haft til Fslge Oplomssten af en fna
stor Trafit, at de iksle er i Stand
til at haandtere den.
Kombinationen gsasvner i Viele
liqheden Publikum Offenitligheden
tænler mai-sie an«derledes, men den
vil leere den virlelige Sansdhed at
lende med Tiden. Den Tid vll kom
me fnarere, derfom Kombinationet
ne bliver legal-i"serede. Jeg tkor paa
Kontrol og Regulastion, sont jeg ers
llærede for Jnterftate Commerce
Kom-niissionen, men jeg mener, at
Korporationerne indenfor en fasasdan
Kontrols lGrcensset butde have Lov
til at lave Kombinationen spm de
findet det nsdvendigt og gavnlith
Mk. Hakkiman sagde, at Jeru
baneene ofte havde feilet i den for
zmngne Tid ve·d ikle at leve op til
TrasilsOvetenslomfter. Paa denne
Munde var der opstaaet Mangel paa
Tiltto blondt Jernbanemænid ind
bytdes, og Offentiligheden lom na
tutligt til at tvivle paa Paialideliq
heden atf deres Handlinget.
Kapitalen niangleeTiltU.
Hemmende Lovgicvning, mente Mr.
Harriman, maa hmve til Følge, at
Dividenderne reduceres, med mindre
de holdes oppe paa anden Moosde
Det er et klant Facktutm fagde han
videre, at der er Mangel pasa Til
tto hos Kiapitalem Han aniføvte den
Pris, sont New York, New Haben
og Haktfoed Jerwbanelompagni be
talte for det nylig gjorte Laan i
Funke-U
Med Hensyn til Udfisgterne for
Penge fagde Mr. darein-nan, at
newcuende Spænding er tvsungen
til at virke tilbage paa industrielle
For-eingelebte
,,"Jeg ved i csin Almändeligbed om
en omfwttende Bevcegelfe for at re
duceve Forsyningen'«, sagde han.
,,-Med Hensyn til vote egne Baner.
da forsoger vi pwa at fastnmentrcew
ge vor Forretning og udfssre vor
Tvasil med mändre Bekoftning. Dei
lan blive ntdvendigt at forbsje
«Fragtmnwstniwgerne.« "
tDetpaa optog Mr. haniman
Chicago og Alten Banens Rein-ga
nisatim Hasn lagsde, at naax de
den Gan-g elslifterende Forhold tiages
i Betragtning, saa var Banen ille
icverlapsitaliferei.
,,Bentee De at gaa itil Washing
ton spart igen for at bespge Petr
sidenten«, spurgtes der.
»Præisidenten ded, hvor jeg et«.
sparede Harrimnm Devsmn han In
fter at se mig, saa er jeg fcekdig til
at reife.«
Bed Siden af ovenspaaende stal
vi stille Repræsentant Hepbutns
Undtagelsse af samme Dato. Det var
sjo hasm, der vesentlig var For-fut
ter aif sden Jernbanelov, som Kinn
gressen vedtog i Fior. Han var
Fiovmand paa Repeæsentianthussets
«Jnstenstate og Foreign Canvmetee
Konnte. .
Det ·vak, fom sagt i Fredags,»
iunsder et Des-g hos Ptcesidenl
Rsvvsetvelt, Gol. Hepburn blev spukgt
angaaewde Harkimam og«saa sasgde
han:
,,J«cg mener, at Harriman er en
lebende Retfævdtggsrelfe af asl den
Jeenba-nelensg, vi hat ded
-taget, og alt, Tsiom -v·i hat prsvet
szm at vedtage, og at vi efter hans
egne Jndrpnnnelser burde have ded
taget endnu kkasftigekc (msove dra
stic) Lobe, end dem vi oeuxng. Dec
fom jeg fovstdd Mr. greimans og
hans associeredes Bidnesbyrd, saa
er det under ncewærende sinanstelle
System mukigt for een Mund at
for-ge en Jembaneborpoeabivns
Gæbd med 392,000,000 uden at
fsotøge dens fynlige Eienidom med
lBart-di for een Cent. Derfom det
itke et paa høsje Ti-d, at en saadan
Tingenes Dilstand blbvek forandret,
faa syneg det mig, at intet Onde
under Soslen but-de rettes.«
,,Mr· Harriman sagde, at der var
aaaet et stort Lys op for ham«
sshe was isigsht seeing), bemærkede en
af Col. Hepburns Venner.
,,Vel, miaasske«, indrømmede Col.
Hopburm ,,men jeg mener, at Of
fentligheden saa det største Lys den
ne Gang.«
Vi skal endnu tilspje et Par Be
mærkn-inger.
Hoordsan det hat sig med Mr.
Harrimans Onwendelse eller Om
-sin-delfe, det er jo svangsteligt at
bkive klog paa. Men des stal flet
ikte andre os, okn der under det
nylig holdcke For-her for Jntersstate
Conmnerce Mommissisonen i New
York er gaaet et ftori Lys op for
Harriman. Det foruwdrer us
fnarre, at dette Lys ikike er gaaet op
for hasm spr. Man maa indtømsme
svokt Lands Praasident og miange af
note Lovgivere, ikke alene i Kon
gressen men sogsaa i de enkekte Sta
ier —- ja selsve Folket —, ast de
er at Hestehosved fovan Harriman og
vore andre store Pengefyrstet me)
Hensyn til at se Symr.
Hvasd der et gaaet op for Mr«
Harriman, det er rimelligsvis, at Agi-»
tatsiionen mvd hans og hans ask
socieredes Usdplyndvingsspstom vil-’
de bljve dem for start Hatt erj
jo sikkevt ille en af de drum-nieste af
vsore Stormænd Den Agitation?
miod Pengefyrsternes Overgkeb, som:
i Fjok antog gantste ftoke DementioJ
net i Kongressen og Administra
ebenen i Washington, den gaat jo
i Aar fsnarst sagt igennem alle Sta
ters kovgisvensde Forfwmlinger. Kam
»»Pen invod JemibaneRotporwtdonernH
Lager jo ftem forwn alle andre!
positisie Jnderesser alle Vegne. Ogj
her hat Hart-ismasn set en Kcemspe,
"com var ham overlegen, og faa ek;
han for-mso"dentlsig llsvg nock til hel-:
lete at bvje sig end lade sig twuse·"
xSaadan set det usd for os.
Im Rnslqnds Dum.
Unsdet 9. ds. meddeleö fra St. l
;Peteksbor-g: J Dumaens Møde i
sGaar vasnsdt atter de konservative!
iMmokmter en fultdstcendig Seit
Deres wandidast t-it Sekretcer i Du
maen, Tchilnokoss, blev vælgt .med
379 Stern-mer, det ftørste Flevtah
som hidtil er opnaaet ved Valget
as nogen af Rigsdwmiaens Eint-Wö
mæwd
Præsident Colovin meddelte, at
næfte Sag paa Dagsordenen var
Vsalg a"f Vicefekrekcet. Derefter vil»
VaslqlsomKteen granste de fremsmødtei
Delegeredes Mandater. I
Det ser ud til, at det er lytkedes
Demokraterne ast faa Flertallet af
Bonderepræsenstanterne —- af hvilke
mange hverken kan lcese eller strich
-— over paa detes Sside
Man tror derfor, ast der heller
ikke vil blive Demsmstrationer, naar.
Premsievmsinsisstet Stalypin i næfte
Uge optrceder i Dwmuen og frem
lægsger Regens-ngens Prsogrwm De
kleksiskale og roackstionære er meget
midfomiojede med den Ro og Orden,
’soim prceger Davmsaens Forhandlim
get hidtilz de haivde has-bei pwa wald
ssomssme Scener og Dame-eng Op
Jssmäng strast
Dowies Karriere endt.
Han dir ene oq fotladt
s Men med filoiosist og ftoifk Ro.
John Aslexanider Dowies j.otdi
sie Karuiere er enidt. Han døde i
Ost-days Morges Kil· 7.40 i Shiloh
lHouse Zion City i Nætheden af
IClhicago Den stolte Grundlægger
kaf Zion City, den overordentlig
beaavede religiose Humbugmager.
som for faa Aar fide-n spillede en
forunderlig stor Rolle, tiltrak sia
iVerdens Opmcertsomkhed og taltc
manae Tusende Tilhænaere —- han
døsde iflg. Pressens Meddselelster
aamckncl og nedbrudt før T«iden,
licrøoet baade jordisl oa lirkebig
Jndflt)dclse og forladt asf fin Fa
milie og Venner.
Det sidste Ord, man harte Dowäe
hvifte, var ,,Voliva«, men man for
Istod ikle, orn det var en Ytring af
ytHasd msod ham eller Ønssie om For
foning og Tisligioelse
Blandt de fau, der var tilftede
iveid hans Dødssleje, ncoones en Sy
sgeplejerste, Mifs Nielssina Hausen,
fortnodenstlig danst. Hang Hastru
og Son, Gladspone Doivie, som for
6 Maaneder hat vcetet fovbusdt at
komme til Sshiiloh og oplholdt sig i
Ben Mc D«l)iui, Dowies Sommer
Residens «i Nærsheden af Montag»ue,
Mich-, sbleo stracks unsderrettet om
Dowies Død Mrs. Dowie blev
meget nedbsøjet over Dødsbudslaben
Sonn-en sendte fttals Telearam nied
Undekretnina angasaende Fadekiens
Begnaivelse De, og fovmsoidentlig
Dowies Fa«der, den 81 Aar ganile
Dr. John Murray Dowie, vil over
Vcere Begravelssen.
Oberster Voliva hat stillet Ta
Isbernaklet i Zion City til Tjeneste
for Begravelfen, men er selv paI
I
I
tGrund af et Halstonde hin-drei i at
ideltage i Sorgettjeneften — synes
Heller ilte tilbscjelig dertil. Han si
ger ellers, at hicm aldrig hat haft
noget perfonligt imod Dowie, men
hasn folte det sont sin Pligt at mod
!sætte sig hans Miete-der i de fe
inere Aar.
Dowie dodr. sum han haode le
soei. Som han aldrig havde seng
itet de levende, staa mssdte han Do
den med LSjælsstyrkr. Han hwvde
lidt af ,,Brsigshts Disoa«se« for flete
Maaneder og splste, at hans Kraft
arasdvis aftosg. Haln var sig bevisft,
at han gik det wundgaaelige tin-I
de, men han bevavsde sin Holdnsings
Fafthed u-svcettet. Saalænige han
havde Brugen aif sine Gvnex, hon
ten tilgaso han eller bad om Tilgt
»velse. Han talste ikte om at faa
llxsverken sin Kone eller Ssn at se, de
.havde vendt sig into-d haim paa Ni
sdenö Dag. Heller ible hat-de han no
get at isige til dem, siocm hasn haiode
«hjulpet til Magt og Madam men
som til Gengælsd hasvsde budt haim
Utatnemmeligshedsns Beger. Stsotiish
silossosfist imødesaa den aldrende
Man-d det usunsdgaaelige
Mf sine 3,500 Dislslpængere i Zion
City forblev tiun 250 tro imsod ham.
Dem famlede han til Gusdstjeneste,
saa lcenge ljan tun-de. Tilsidst lod
ban sia bcere insd i deres Forsams
ling. Han forblev lialtfald Minne
ladende) urotitet i Tvoen paa sin
apoftolisie Forensta!b, og lnd scg
iføke sit apoftoiltste Strud, naar han
Vifte sia i Forfaimslsingem Ja enidoa
efter at hans Syadom for ca. 6
tlger siden vistr Symphonie-: psaa
Llpaplexi. faa han ikske længere inn
Yde fotlade skn Leenestol, og Moder
»ne maatte opgioes, gjszrsde han For
idrsing paa at viere ifstt sin erbost-o
’liste Dragt Dei siges, aibsn ov
de blottet for Mist-ten haii havde ,1«-.
lvet alt til Zion Eli-ty, og hans faa
tvofasste Tsilshængeee sprgede for hccns
Livslfornodenhleder.
Diotoie var født i Slotland den
25.« Masj 1847, blev altsaa tniapt
60 Ast-. J 1860 ftyttede Dowics
Forceldre til Adelaide, Australien,
hoor Dowie som stgsling arbejdede
i en Foretnirng i 7 Aar. Her ssa .
mensparede han Penge not, saa han
i 20 Aars Aslderen lunde vende til
bage til Ediniburg og tage et 5 Aars
Kursus i Teolsogsi og Kunst. Han
mestreoe Grcest og Hebraisk og Zul
tsiverede en Smag for Literatur,
som senete hen kesulterede i en Bog
satnling pasa 10,000 Blind, til hvilkc
han haode grundig Kendfla.b, paa
staas der.
Allerede meng Dotvie studerede til
Prcest ndvikledes hans Trso paa
Helbredelse ved Bon. Ved at lcrse
E Bibelen sit han den Forstaaelse af
itiristi Mission at han var kommen
sfor ast helbrede Lege-met sasa vel som
ssjælen Han begynsdte med sig sel:).
Gan led as et Mia-veonde, og Las
lgerne gav hanc op. Ved Bibellcesnina
iog Von blev han raist.
J 1872 reiste Dotvie tiltbage til
pAuistraliien og bleo Kongregational
iptaest i en Forstad til Sidney. J
denne Stilling holdt han u-d i ·3
»Aut, stont han flere Gange kom i
sKonslitt med Austoritetevne. Men
lefter de 6 Aars Fovløb sovlod han
sit Samssunsd og begyndte en friI
Vivksosmhed i Melerne og organi-(
serede en ,,D"i·-vine Healling Associa
tion.« Siom Prcefrdent for denne
sForening vanidt han allerede nogen
Bewmstnelse, særlkig ved at virte paa
Lsansdet under en Feberopidemsi. Ef
ter 10 Aar-Z Virtsomshed i Melbou:
ne landede Dowie i San Franc-is
co, Cal» uden Penge (1-888). Han
manglede jusst 8250 og mener, at
ihan sit dem som Soar paa sin Bøn
as en Ven, som kom og lagde dens
i hans Haaren Det var Beginnt-el
sen til hans fonuwdeklige Benge
Kakriere i Amerika. Gfter to Aars
bandede Dowie med Hutstru og Seøn
i Cshicagso, der blev Stuepladsen sor
hains most storartede Foretagewder.
Dei vilde blioe for vsisdtlofistgt
endog blot kortelisg ait omtale hans
Viirtsomlhed der, saa -vi skal npses
smed at give en stemsatist Ooetstgst
eftek »Es-hi. Rec. Her.«
1890 — Wonnnek til Chicagso og
sprwdiler paa Gaderne. 1894——
Aabner sit Hovedkvavter i Michigan
Avensur. 1899 —- Vin«der mange
Mlhængere og angribes ofte as Ps
belen. 1901 —- Begynder Zion Ci
ty Jndustrierne og erkslceter sig selv
sior Elias, Genopvetteren. 1902 —
Dowie begynder Kobonsilserinsg i
Mexico og Teva og kommer sinan
cielt i Knibe. 1903 —- Loder de sto
re Starer til New York; konmner
i Receivetö Hemden 1904 —- Han
itaget sisg en Mtistsionsbur Ver-den
riuinxdt og anstager Tit-Den »Den for
ste Alpostel« ned :sin Tilbageksomst
1905 —- Rxamnpeö asf Lammelse og
taget sig en Tut tsil de vestiindiske
-Øer· 1906-—1907 — Gor Voltsva
til sen Vikatsius, aissættes, teturnerer
til Zion City, anlcegger Sag og —
-dør.
sEt ansdet Bilad gliver folgen-de
Otvsevsigst over Dotvieg Avbejde:
»Von onbyggede en ny Bekendelsex
dens Kiomimsuniikanter ekstsommmni
cewde ham
Han bygggede en By, dens Ind
vaasnere landsforsvsiiste (exiled) ham.
Han opthojede Voliva til Magtz
»Volkan riwinevede ham.
Hain samlede otn sig Tusinsder.
som tilbasd han« han dode forladt
as alle paa nogle faa noer.« ·
Nu er i hverit Fabd Dgwies Kar
tsiere ensdt, og han staat med den for
sin Dom-mer.
Fortslelse hell-redet m en Dag
taq Luxus-e sent-o Qui-one nistet-. Pen
qene tllbagetka alle Avotbekerr. bvis Me hellmdeb
c. B. Mode-I Ilavn paa hver Mike. sie.
Hajime til-Eise
Højstolen i Novfolh Nebr. neb
bræn-dte i Søndags Morges. Tabet
anstasas til mellem 835,000 og 850,
000, med tun 815,000 Assuvance.
» Man ved ill«e, lyvordan Jlden sap
!k-om. Der gættes paa Selvawtæm
delse i et Hundresde Tons smaler
(slacl) K-u«l. For Branden «opda
»gedes, chasvde desn saa stærlt fast, at
Brandmawdsskasbet incket fovmaaesde i
mod den. Flsasmsmerne opdagedes
Kl. 5, og en Time senere stod tun
tre revnede Mute af den saa smal
le Bygntmg tilbagr.
Højskalens »Rec!ords« brænsdte og
’i del hele taget Bis-get til en Vorr
di axf ca. 88,000. Hojstolens Prin
ci.pul, Miss Von Goetz mfstede 60
af hendes egne BøgeL En anden Lee
rerinde misstede 75. — Kuw Pyg
ningens Grund kan astter benyttes.
»Tecminal Tax next.«
Det naelfte paa- Dagsordenen i
Nebrsalfkas Legisilatur er ,,Termcknal
sTax.« Foreløbsig belmver vj tun
ast meiddiele en tsovl Udkaleslse af Gu
iviernør Sheldon osm den Sag. Der
anspres folgende Udtsalelfe asf ham
i Gaak i Omsasha Bese:
,,Jernbamerne -i Nebraska bør be
tale Sksatter for bokale Øjsemled af
deres Ejendom, fom ligiger in-denfior
ftørre og miindre Byer i faimsme For
shold, fom andre Ejewdomslbdsiddsere
«bet-aler. «Jeg hat meget niøje milder
spgt det For-flag, fom Mr. Clarke
hat intvodsuceret, ogi del bør gaa
igennem og blive Lav. Forssslaget er
efiber m’i«n Formoncknsg i enhver Hen
seende grundlovsstetmnnensde.« Besu
den hæsvder Gwvernøren, at »Ter
smsinal Tax« Lsoven vsat en af Los
tetne -i den wpsulblikawste Plaitform.
Bote Lceseres Opmcetk,
somhed henledes paa ometIaiaem
de Avertisfement om Wirst-Atme
vikansk Selskabs Fællestur til og
Rundrejse i Danmmk tm i Som
«mer.
Oele Tut-en et plainlsagt msed det
Mem-l for Øje at give Deltagerne
det stprft msnlige Udibsytte i eanver
Henfeewde. J over et Aar hat
DanstYLlimsevibansi Selstcrb aribejdet
pcm Arranxgementet atf denne Fel
lesturz ved Selstwbets fortklimslsige
Forbisndelfer bande her og hjemme,
er dett i Stunsd til at byde eOel-ta
gerne en enetstsaaensde Lejlxighed til at
sbespge de natuvsitønnse Egne og Ide
rømte historitsie Ænsdefvedeir, som
Dunmark hat saa msasnge af.
Reisen over Atlnntevhavet fon
gcear med den da.wsl-sasmeri-kan;ste Li
nies fortrinlige store Diosbbeltstme
damPer »C. F. Dietgen.« Rundrei
sen i Danimsart omsfatter — forwden
et Opkkyold i Ksøbenhiaivn paa rnnsstrent
en Uge —- Udtflngter til Null-fiel
l-anid, Fyen og Jyllansd. En ftOt
Folksefest asihoildes »Fo-urtsh of Ju
ly« paa Sitasmlingssbanlem pasa den«
nie historiske Plasds hat Dunst-Ame
riksansfk Selffsab stæsvneit alle danste
sMænd og Kvindey der hsar levet i
Amenita, til at mødes og fejre Fri
hedsdaaen.
Rundrejsen asslusttes med en Lille
Fest pua Hsimmelbjergetz derefter
sasar hver Deltaqer Billet til en
bvsilten fom helft By i Dsanmart,
fasmt Rettursbillet spa Københasvn til
New York, good for et Aar.
Ovensstaaensde Oplyssnsinger er ta
get fva Selistasbets ongta.m, en
overovdenstliig elesgawt udsstyrset Pum
flet, soim i en- velredigevet Dei-st
torsynet med en MtasIse ssmtukle Bil
leder, give-: fyldig Ospslysning om
shesle Reisen. Den fasaes frist Ved Hen
-vensdelsfe til «Dansft-:Wmevikanst Sel
stsa«b, 276 N. Assshlaind Mose» W
Illinois.