Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 8, 1907)
«Yanskeren«, et halvugentlig Nyhedss og Oplys Utngsblad for der danske Folk i A m e r i k u , udqwet tu DANISU LFVI il. 1'l"131.. HOU8E, Plain Nebr. .Dnnsteten« udgaar hvcc Tirsdag ps Fredag. Ptiä pr. Aargang t di sum-de States 81.50, Udlandet Ism. Aal-et bete-let i For-sind sestilling, Betaling, Adressefokandting og Inbet angaamde Bladet adtesfeke5: DANISH LUTkL PUBL. HOUSE Blau-, Nebr Redaktsn U. M. Andetsm Ille Bidtag til «Dansketen«s Sodom Ifhandlinget, Kostespondancek II Mutter If sah-et Att, bedei adtesferets I. M. Andersen, Blatt, Rest· Date-ed It- ths Post OEice It Blatt-. Neb» sc second Uns mutter wjtlsenlsiathsfksth tust-e know-I Ipo sowie-Ums »Danskeren« Ilipet seudt til Substrtbcntet, iadtll udtkyks Iclts Opsiqelik WIOMHOC ui Udgiveme, sg al Gelb et benut, t OvekeaMemqtetic sub do Futen-de Stateri Demut Mai Lcsekue henveader ftg til Holl, der com-m i Blut-et, enten for It hbe hos dem illa ist at san Oplysniug am det named-, betet de alttd omtale, at de sas Inmitte tuentct i dem Bind. Det vil me ttl seu Idig Nym. Okdsprog. Hvor der et en Flot asf blinde Kam-es den til Konge let. Som paa Tinigen ingen Sinde Sau med mer’ end Øje eri. Jnds. , — Zamfundsopgavc.. Vor Ydre Mission. Jeg er itke helt fti for at være lidt bange for at komme ftem med, hvad jeg tænker og lange hat tænkt om den. Man kasn jo være bange for, at man sial blive misforstaaet eller i det mindste itte blive for-stag et ret. Naar jeg faa alligevel for drifter mig til at udtale mig aas bent og offentl-ßgt, faa gar jeg des med Bevkdsthed om, at jeg elsker baade den Sag, hvokorn jeg vil ud tale mig, og det Garn-fund, i doti ket jeg tjener. Naar man er sig det sbevidst, syneö jeg ikte, man be bsver at være bange for at uidtale sig. TLad msig begynde med at drage et Par Ord frem af den størstc Hedniwgemisssioncey Apostelen Paus lsus. Han striver: »Der forsdrez af Huäholdere, at de sindes tro.« Qg liigesaa striver han, at den, der »Wie hat Omsorg for sine egne Ig mest for sme Husfolt, han ha: ncegtet Troen og er værre end en Vantro.« Om det end fkke er den Anvendel se as disfe Ord, der ligger ncermest, saa ttor jeg dag, de med Fssje kan anvensdes paa det kirkelige Drum-a de. Dei sprfte Ord siges ligefrem kil Kirlens Tjenere. Men ogsaa form Samfund er der betwet as en Mvdning. M hat nogle, sont vi masa Mde vort Husfobk. Enhvek lokal Menighed hat« en Hushojdning, den nat-a kalde sm egen, vg Has ·folk, den maa kalde sine egne. Den ne Husbolsdnsing og disie Husfoll ckkal den lakale Menighed efter Guds Villie fsrst og sienrmeft dtage Om« for-g for. Hviö det ikke ster, saa bliver der ingen Kraft i Mennge dan til at drive ydre Mission Den sprste store Mission begynsdte med et krafkigt Mensighedssliiv i Jerusa Tem. Denne Danke er i Grunden den samme, som jeg begynsdte med. Men sie sieg under Jan-ten usdad, vil jeg ozn mutig-i give denne Sandbed Ef-« dertryt —- den om vor egen Dus hokdnkkng og M egne Hut-foll. Der et »in-i sen-bei Mriefmnfund i Bet desh der M W vor Mission M Las-dienend her II Amerika h DUWH eller vor-i Sism famds Miete-met sin- hat-solt Mk et der heller jagen andeu, for Resten ogfan meget· Hvem im royse sig af, at han hat vieret beis! Vor Indiana-Mission stal jeg ilkc sige sinkt oni. Gnd sie Lov for nenne lille Gerning, der er os be :x.1e:, og fcr De Fenster den hat waret Men vor Unsinn i Japan ----? Er du In itte glad Ved den og de Frsugteiz den hat baaretk Jo, dck tan je; trngt sige Men — jeg troc, der er noget i, how Missionær Winter Isg war det Brown, han Ekedkj Oseneralsnnrdeng wen 51)dlig·-) Uiissionckr fix-ev for omkring et Par klar siden. For·holdene, hvors under der akdejdes, fordker, at der iænes langr starre Kraft paa, end vi rauher over til denne Tjeneste. Der er meget stor Forftel paa Forholdene, Hvornnder oi arisejder i de to forstelliqe Missionen Indi anerne er en lille, tun kiaivcivilis ceret Hedningestamnie, og denne Iliigstrn länger lige vcd vor Dest, faa ni kan ftaa i ftadig Rapport med den. Japanetne er et store, sekyke»rdef, fadrelandssindet og ikte «lidt oplnst HedningefkilL fOM Ikgssk fjernet fra os. Der staat for nikg sapaledez a: sial vi med Rinielig sbed kunne denje, at denne Missio: sstal kunne hævde sin Stilling ved Ziden af andre kristne Missioner i Japan, bære Frugt og blioe si« Velsignelse, — og ital den kunne grundlægge et eget ielvftændixt «Kir-lef.1mfund derinde, faa maatte vi ocere i Stand til at stille inindst en halv Znes Mund i Matten og beginnde made dygtige Bøtnesioler og en Stole for Uddannelse as ind fødte Præsster og Evangelister. Lg t soette denne Mission fauledes i Gang, det jror jeg ikke, vi hat Kraft til. Men hvad faaZ Ja, jeg ved jo god Bested om, hvorledes denne Mission et tilfalden os, vg, om jeg huster ket, var jeg med til at ftemme for, at oi tog imod den. Men er det ikke gaaet til, som det gjotde. faa havde Samfnndet nceppe befind tet at begynde en Mission i Japan» Dei var —Om:stændighederne, der ledie os ind derpaa. Nu, da baade vor Missionæt og vor lMisssionærinde hat set sig nødU til, at forlade denne Misssionsmart af Heldredshensym nu er det Tid for os at tænle paa, om oi itle paa nogen Maade burde gørc Foran dring. Skulde vi iiie for Alvcik tænie spira, om det itte var ket nq klogt at forssge at flaa denne vor -edningem-iåssion sammen med des dansie Mis«sionsfelfkabs Mission inde otntting Port ArkhurZ Jeg si ger sotsøge, for jeg ved jo itke hvordan næonte Selfkabs Missionsi bestyrelfe vilde stille sig til et For slag i iden Reining. Det havde vift i dei hele taget meet fanden, orn vi fra for-it af havde begyndt Hed ningemislsionen i Forening med Modertirkens Hedningemistsion. Men det et svel ikse for sent endnu at søge fandan Forbindelse. Sackde hat vor-i Freuden-IT de norske Lnisheranete, baaret sig ad, og der er visst taugt fra Grund til for dem ai forityde Forbindelfen med Werkirken i detle Arbede »Fvwnede Kraftet« hat stvk Be iydning ogEsasa paa Mssivnsmakken strdan en Forening i den an trkdode Rettking stwl kunne realisete3, ldet hat jeg ikke Lenkt saa synderligt over — enten der stinlde fortsættes derinde paa vor Missionsmark i Japan med for-gebe Rutfter der shfemme fra, eller vore Ists-Mont ktesftet Mkde liess-es til det danste Msissionzselkfkasbi Mission inde i lMimchutieiz des kunde man ko fstst Flamme til Mach-ed over ges-mein weiss-wagen ; -W M her hat visesx beuge Hftekm det er, est di hu Sau-fund zMe Imagiet as W den Mission Vqleis-de i W M Wäg W ogdetsarstemepeendeeiogslei WMCL Ei M i vors DeWs W flog rote smaa KW W used Wesen-. PRI. M »Ist Use-sub til des »Ja-. —- sss got keeping sue-I TLidt om triftelig Udvikling. As Sopneprwft Brix, Ærøstøbing (,,Kirten og Hjemmet«.) — I. Der er talt meget om, at de: trcrngtes til Vcelkelie rundt om. Dettan heller intet trisstent Men nesle bestride. Qg saa er der ble ven holdt Vætlelsespræditen efter Verlteliegsprwditem til en Del stil frrrdige Mennester er komne og has iagr: man tan itte leve af Vettel fesprceditener alene —- der maa dosg ogsaa prcedites om Viktst og Ud villing. Kunde man date prcedite vert kende om Vætst og Udvitlingt Jeg skal necnlig ikle bencegte, at aandei lig sovende Mennester tan sple sig stcrrtt opbyggede ved Prceditener otn aandelig Vcekst, naar en sea dan Præditen vil tilsløre alt, hvad der angriber det gamle Mennefte. Jeg trot nu for Reiten ogsa—a, at der er FOU, som er faldne i Søvn af Oklare Opvwitelicsprcedttener, jeg Etat endog iet det boqstaveligt Sau bar ieg nu not opfattet, at en bel iRætle forsigttzqe Vrceditanter delte deres Prcrditener i en Del til de Evantro og en Tel til de troende: ;ieg hat nu aldrig turdet folge des Tnytem as Angst for, at Foll stsulde :Ige feil af de to Dele. Derfor hi: jeg altid holdt iaa tneget at Prie ditanter, iotn forftod at tale saale des orn Livets Herlighed, at dsde maatte faa Lyit til at blive le vende, og levende maatte faa Lyft til at blive mere levende. For — »hvordan man nu dreier —- den NAT fom vil opoætte til Liv, maa jo »ikte ocere nogen huldrende Kommun idoftemnm den maa jo kyäve noget faf Livets Herlighed i fig. Lad os »der tcente lidt paa det lille Billede, iLueag givek ps as Jksu udvikiing; "det taler opvættende not til dem paa 112 Aar og dem paa 20 Aar, men det har ogsaa sit at sige til dem paa 60. »Vidfte J itste, at jeg her vcere i min Faders Getning?« eller ret tere »i det, fom hprer min Fadek til« . . . J dette Ord høkek vi Guts Ssn aabenbare det, der er hans Væfens Hemmeliglhed Naar han taler saaledes til sin Moder Jg Josef, dem, der first hat ledet hatt-s "TSlridt paa Jord, er del fo enden-« ·bart, at denne hans Bevidfthed ein« bvad han bsr verte, er gkoet op i tan Hierte at sig selv. Jngen hat leert ham det, men saa lidt som en Plante tan finde paa at dteje sig dort fta Solen, saa lidt tan Jesus finde paa at spge bot-i fra Gud. JsDerfor blev han i Templet i Jeru salem, hvor Guds Ord udlagdesk maafte det udlagdes daatligt af felvtloge Mennester, spidsfmdige Fatisæere — knen de Var ddg sam lede orn Order - Det er audenbart det store Ken detegn paa at vcere Gids Baru: at Ville vcere .i det, sont Ihsret Faderen til. Jstte at sage til det, fordi man ital, men for-di man nviltaatlsig til trekkkes —deraf, fordi man iike kan ztwnte sig at være andetsfteds. — «lSao-ledes ligget der i hvert Guds Varus Hjette insderst en Længsel efter at være hiernMe hos Gud i Hirn-len, i hans hinnnelste Helligdom, vkmior siet ingen Skygge as Baute-U Tvivl eller Synsd ital stjule hand; shetligshed for os. Hebmerbreoet take-e et Sted am Haabet »in-Mel vi hat fom Sjælenö trygge og fasteli Anker-, der ogfaa gaat tnden for FVVHEANF —- og hth dette haabl Eva-ft, tyvot dette »O Guid sie Lev det syst-nnd ga-ar«, forstsummde i Siden, der maatte ogsaa Petspnlith Beben drive for Bind og Bode. Men set Mc mangen Wllcng-· sel soc æsunsd udi Naae et wagt Muts-ste- stskskk vg ils-M vg M Uigt W og længet efter st d s-— bott fw Jorden dg eilt. Mk dens et —- er det itke asqu Wi befscsat da Usnsdhedens M, J jet med de mange Brliget maa upd vendig vife sig i Langset eftet her paa Jorden at vctre i det, som his rer Faderrn til. » Jesus git ind i en Udvitling her paa Jordenx han volsede og for ftetnmedes i Visdom, Aldet og Naade hos Gud on Mennefter. Bei et der noget heri, sont altid vil varrx cs dunkelt, at Gnds Son, fom er Gud med Gad, maatte igennem en lldvitling her paa Jord, om hoil« ten der endog er brugt det starke lldtrysl, at han lcerte Lydighed afs lwad han led. Men netop derved etl der hanet en velsignet Vej for, at» vi tan votfe »i Jesu Fjed«. Vi prøoe at betragte den nærmetr. J Fortoltningen orn den tolvaarigc Jesus set vi ham i et dobbelt For hold: til Gnd og til Mennester. Om Fotholdet til Gnd hcdder det: jeg bot være i, hoad Fadetens er. Om Forholdei til hans mennestetige Forældte hedder det, at han drog med dem til Nazareth oa var dem Underdania. J bogge Forhold er han lydig, otn vi end ved. at tun i Forholdet til Gud et Lydigheden Inen ubetingede: Lydighed til Dit den. J det andei Forhold et Lyditi heden hegtcenset. Der indtraadte i sin Tid et andet For-hold —- vi ved itte naar — men vi lendet det fra Brylluppet i Kana: Kvinde, bvad vil du mig: min Time et end nu itte kommen. Dei er imidlettid Vætd at lægge Mcetle til, at Jesus itte tundgpr sit Forhold til Fade ten i Himlen gennem et Brud med sine Fotcldte her paa Jorden. — Man holder Ungdommen for en Brydningstid, og blandt det, som «t-rydes, og sont man tundtom me ner maa brydes, er for-it Fotholdet til det gamle, til Avtotiteterne. Vi jkan ingenlnnde bencegte, at det Btud Jundertiden tan blive ganste fortw Hdent, naar en ældre Tid itle vil IiOrftaa det gryende og spitende, met Ytun lckgger sig tvælende der-over »uden Forssg paa at fette Isig i For hold dertil. Men nu er det io en gammel Sandhed, at det nye ingen Ret hat til at shryde fretn og .sprcenge det garnle —- blot fotdi det et nyt, og fom saadant fagtens kan fange Mennessieneö Sind; det hat jo tun sin Ret i Kraft as de Bitten-g Ihedsvaerdiey det indeholder; der et ingen Grund til at »v(rlge vfig April« blot for Brydningstidens Styld — idetfom iite SOmmeren blev tit deri. Jmidleraid er det jo leitete at udtale denne Sand-heb end at fsre den igennent; thi ingen tan sen-spl gelig fortange, at det ny fremäty dende stal besidde sit Jndholsd med iannne Klarhed over dets Bindi og Bethdning, som en gammel Tid har over sit. Ja i mennestelige Forhold vil man ofte heevde, at Kraften be rot paa Ensidigthedem at den Styrte, hvortned en Sag fsres frem. et afhængig af, at man samtidia get sig blind for alle andre Veje rsg Mitligheder — J Guds Wenig hed tan vi nu itte prife den Art Styx-te; vi tender til Slutning tun een Kraft, hvormed der tan trennt-es og fejtes til Gusds Ære — det et den, der er peget paa i de samme Ord: Vidsfte J ine, at jeg hsr være i min Faders Getning2 Det Lan man gerne talde for «hellig Ensi dighed« — det et itte at tunne tren ke ssig at tunne Viere noget andet Sted end i det, som hsrer Faderen til —- og her et vt for Rest-en vesd det, der hat vceret det bestemmense ovetalt, her det Var Guds Niges straften fom brød gennem garnle Decmninget; de, der stulde beere dei nye frem, tunde ingeniunde altid vvetsstue Nækkevidden as, hbad de havde taaet betroet; men de vidste. at de for Samsvittighedens Sthld itte turde viere utto deritncd Da Luther begyndet Mvmattonem aner han io tritt shvoedan den Bei er, han her hettikdey men der, hvct Hhan staat. M han staa og Jan ikie »andet« —- nten dettfot Lan han vg Jan M der i Bill-Eben til Guds MED W deite For-hold immer paa det steinern-He til AM- Its M w« M MM M. M. ds Wete W — Use ved MU petspsktivey sont were eller mindre tot am meine-, m tvm tun va ija statt me me ellet W m ’We—tnenveddeslls m es ZW- W M IM st we me sein«-Id- Iet M wiss-Man I I I I Tak! Pua egne og män Hufen-s Vegne vil jeg herved takke alle dem, der hat bidrasgkt til den Menge-gove som gennem Dort Samfunds For mand blev os tilsendt i Unledning af vor fern og tyveaarige Bryllupsk dag den 2. Marks, ligefom vi op saa tatker for alle persottslige Häls ner og Lykcsnsininger i famme An ledning. tHethjemme bande oi en hvggelig Dag. Vore Menighedssfolk tillige med nagte andre, fom hat fluttet sig til os -uden formelt at være ·Medlem-met, havde nembig Tat hin anden Stævne om at komme og lyksnsie os. Formcmden holdt sprsi en lille Lykvnstningstale, og der-ef ter istæntede de os en stpn Pengess gewe. Og eftet at jeg havde sagt et Pat Ord, ncermest fom Tini for den udviste Deltagelse, og vi haode sunget lidt, saa dækkede Kvinders ne Bord med deres medbtagte Spi sevakek. Og vi havde fauledes en kær Minsdedag. Og fom et samlet Jndtryk vi! jeg faa -si-ge, at det ask Hieriet godt at mode noget, der kan bringe m til at fsle som en Kvinde i gamle Israel, der engang sagde: »Jeg bot midt iblandt mit Fell« ("2. Kong. 4, 18). Gud velsigne de Baum-, der hat gledet os ved den ne Lejlighed, og han velsigne helc vort Samend og vokt Arbejde paa ethvett Sied! tham S. Das» Z. Matts 1907. J broderlig Kætlighed J. Pedersen. j l Vor Pension- og (t'mkekasic.i Et Regnestytte, der er begyndt galt, bliversjo aldtig rigtigt, hvors iænge man end regnet. — Vor ar nne Pensions- 031 Enketasse tan( itte blive »okdnet paa en Blinds stillende Maade oed nette Aats mode« ved, at man fort-get at tii ftoppe en og anden as de Hallen book man nu fet, den er utæt. ——; »Der akbejde5«, set man.af.ftastenå Styrelfe og den vaslgte Konritsij ,,med det Maal for Ofe, at vi vedz næfte Aarsmøde tan naa et godts Refultat«· J Zog vit« meget tiltaade, at vi its oftet mange ellet lange For-hand lknger og Komitempdet om den Sag. »E: godt Resultat« tan allj gevel naas paa en eneste Maadc, det er ved at oplsse Kassen. Pat den Maade san enhver blive betalt efter sine Gekninger. Paa den Maa de maa der tilncetmelseövis tnnne oves Retfcerdighed. Og dermed san oi oel faa med nogen Ret tilegne As Ordsprogett ,,Af Stade ,bti ver man tlog men sjElden rig«. W. E. Nielsen. III Der var da fvcett, hvor vor Ven; Past. W. C. Nietfen taget radikalt fat Paa vor Pensions- og Entekas fe. Jeg var lsige ved at stulle sage til Genmæle imod hans Udtalelser. men jeg hat befindet mig, idet jeg tænstet, at han giver jo itte Spor cif Grunde sfor sit Syn paa Sa gen, og faa hasster det jo da itte med at give Grunde for et modsat Syn. Lad os tage saa sagte ogsaa paa denne Sag ,,«mate hast siowln«', faa naar vi not ftem til et gdst Resultat A. M. A Ruosifk Tortur. Eta Iortutkamjneret if Miya t Da der for noaen Tid tilbage tom Meddeletser om, at der i4 Fengsleme i NAa benyttedes Tor-J tm efter en gnuspm Malestot, sendte det exgetste Blasd »Trilnme«» en sceekig Korrespondent til Riga for at anders-ge Sagen. Denne Korrespondent paa·ftaar, at der nd Iveö Tot-tm itte blot t Riga, men» ogsaa i Wom, Odesseh St. Pe terng og siete Stem. Most-läg We det nd »wer de Witwe t. TM km Mu- umgecse act den-stellen Man ptnet pg plager tkem m en Huldme W Maa de t M om at presse nye Til istaqekfer ad Of dem. Det stal tas sledes veeee hie-abt, at man hat knust de July-W Oftei Arme og sen Mc M fvc Mslet M Reiter cw ; M MM t W W Korrespondenten, at den anioench pag de Zangen sont stal fendes til Standretterne, og hoetn der NEM des udcn Undtagelfe venter en III-ds onm. Torturen udpves fædvdnisj bver Jlat, undtagen Spindel-L IN midnai on til nennan Platze-! stunden. Torturtammeket ligger i tredie Eter of dst HUHL hVOkT M politiste Politi hat sine Kontsretx Midt i Torturlantmeret er der m lang Ttæbættt, forstmet med still te- Bnand, med tmille Fanqcme lsindeg til Vænlen Langcs Vtkklgetl nænger en Del Gmmnifvøber, der Er indlagte med Bly. Hver af disfc Svpber hat sit scerlige Raum sont »Gnd oelsigne og«, ,,Gsudg Hin-Ide« o.f.o. Ved Zwean dem knien-Ic det Irrtum Jernttøjer, lange New le, nntjækede Jernsvøber ozI forfteli lige andre Torturredsiaber, som f. Ets. ,,Etrue:n.1nct)ettek« ellek Aha-nnd ljern til at flrue samtnen, hoorved Haandteddet fuldstændig mitfes Torturen udfsres af fetnten ;.Llland under Ledelfe of Eheer for det politisle Politi. Hans nenneer dhjcklpere er to tidligere Opdaneie snedens en Forbtnder, fom er kom met tillmge fra Zibikien, hin-wer til med, lwad der forefaldet. En tei:e tnfle Baroner og Godiejece fra Brod-knien hjælper ogsaa til en Gang intellem. Zaa snart Zangen er flæbt ind i Tortuklanttnekct, tages Lasnlerne as darn, og en af ds: Tilstedeocerende siger til ham, at han nu er fuldstoendig i dekes Vold, og at de lan pine ham ihjeL lyvis de ønster. Det fortangeg, at tun ftal tilftaa sin Forbtydelse og navngive alle sine Medftyldigr. Hart faak Lsfte om, at hsan stal blive frigivet og faa en god Post We litivcesenet, lwis han tilstnar. Hm Oftet afslaak denne Opfotdkin3, blivet han Ijeblittelig aftklcedt og straft Paa Bauten Hænder pg Fsdder bindes, og en vaad Klub ftappes i Munden paa ham, for at han itle ftal steige. Sau begnnder Tokturen. Ofket bliver sprst nistet paa ho Ved dg Krop med Gummipissienr. Der ftrøes nu og da lidt Salt i de klødende Saat, og Pistningen be gyntvt igen. Naar Ofret bespimer, taldes han til Bevidfthed igen ved Hjcelp af Band og Ammoniak Hviz dette itle bevittet den Instede Til staaelfe, gaar man til Anvendelse as mere »alvorlige« Midler. »Man »river Ofrets Rogle as paa Hemden jne og Fsdderne, den ene eftek den tenden, Aarekne paa Arme og Ben Jblioet gennemftutne med de lange stlaale, Haarene trætles ud et for et ellet i Totter. Hvis Jungen tretndeles »trodsek«, rivet Bstdlerne Itfindet as hans Legeme med gloensde chnger. Tenderne slaaes ud, og YUnwvnelige Gkusomsheder sves. » »Man-Je a'f Fangetne lnælcker sam men under disse rædselöfulde Lä delser og betender, dvad man Insier. oste For«brydelset, de slet Use hat de gaaet, og ofte fremfættet de brum det falsle Bestyldnlnger berade mod stnldige og nstyldige. Enkelte for blsivet dog uwktelige til Enden. Svm Regel forsvindek de, der cr blevne undettastede Torwe, strats vg. sporlsst, enten ved Denkettelse eller paa en eller anden mystlst Maa de. Mesn trodö alle FoMgtighedss l teglet blivet der dog Bidner not· eilt-age, scym kan betean Sam menhængem —« Lager, Prester. tilfældige tilstedevcekende, Dom mere, Fængselövogteke og entelte af -Ofrene, som overlever deres Pins let og genwisnder Frtheden Slønt Felthigstetten efter Be fasing af den nyllg myedede Gen-e raklrigsadvokat Woss altid stal afgive Dsdssdomme, vegeede Dom meren W dog t et Tillfælde llgefkem ved at Mike .Ot«dte, da det as Sc geni After med Gitter-heb stemgiL at de Anblwgede var fuldstændig «usiylsdi«ge, vg at de aifgstvne Beken delser« var asspinte dem under rad selsspld Torwe. Men alligevel blev dissfe Fanget Mc satte l Iris-M de Isidder feemdelei fongtlede unde Md ef- at FOR-Att- Und-Ils gdsef et usw. Seit andre Fanser blev en Not W as ere dtkve Revolntipnhncnd, fom W brudt tnd l MM En U disse, en ung Wand vedscm Tat-Non, er bleven smngslet ad as Landet og HWetnnmethlenaf FOan Weder M steh-, WW og M m »Was- ones-pr MUW.o-mqi
