Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 01, 1907, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Gcnncm Skærene.
Judre og ydrc Liv.
Stilsdket
af
Dotatio.
Odersat fra Svensl af
Past. G. Münster, Lutaslirten, Kobenhavm
(Fortsat.)
»(5«n højst oprgrende Omitcendiglted Hin Lands
høvding,« sparede Greven med et let But, hvtsrefter han
paa Landshøvdingens Anmodning teg Vlads, »ieg stal
tillade mia at gøre Rede for Zagen.« Som sagt, san
gjott. »Da nu,« tilføjede ban, »er sdet min cerbødigske
Henltilling, at He. Landshøvdingen ved et Ord til Leus
lxetieningen oilde have den Godhed her i Lenet at hin
dre en Gentagelse as disfe i Looens Navn begaaede
Gewinqu hvorved alvorlige Kriftne i et kristent Land
antlages og dømmes som Forbkydere, fordi de aaak til
Vætls i Overensftemmelfe med Kristi Leere, ligefoni
ogtaa en agtoasrdia Mand, for-di ban har talt nogle
Ord til Brødrenes Opbyggelse, arkefteres og kaltes i
Fænzsel fom ,,ulendt og fremmed«. De tiek og lider,
og de hn tillige pkife Gild, at ide agteg oærdige til a«
lide Forfølaelse for hans Tlnld det er derfcr ille førft
cg fremest for dates Styld, jea lommer med min Hen:
stilling; det er for Landeth for vort svenste Folts Stola
—- -thi dette Land, dette Falt, draxer Stam, Stabe oa
Strassedom ooer sit Hoved ved en faa vnretfaerdig Freili
ganasmaade, sont man nn ogfaa liegynder at praktifeke
i vor (5g11.«
Landshøvdingen havde med stor Opmærtsombed
hørt paa Greoens livlige Frem-stilling, nien den fyntesz
tun at gøke lidet Jndttyl Paa dann Det forbindtlige
Smil i Begyndelsen veg lidt efter lidt for est lldtryl
af Betaenkfomhed Han søgte Hvile for sin All-ne blandt
Bøaerne paa Bordet og støttede derefter Hovedet mod
Haanden. »Min bedste Hi. Greve«, sag-de han endelig,
,,det er forttroligende Forhold, det er vist. Jeg ertendcr
det særdeles ledsotnmelige, ja maasle oprørende i at
sagt-ge die-le fredelige Medborgere for deres t Hoden
fagen del ret stadelige Religionsøvelserx men jeg vil
dog henlede Dr. lslrevens Opmærtsomhed paa, at disse
kan føre til Fanatisme og Elsas-sey til hois Verwi
aelfe Samfundet maa stride ins. Hvad er det mt for
Sværmerier, man ngenert praktiserer i Beftgøtaegnen
— al Munterhed erklæreg for ,,chevelens Væien", og
Kvindsoltene samler Hovedtlæder, Kjoler m. m. samtnen
og opdtcensder dem, medens de højlidt »fotsager Djæ
velen«. Oa nede i Smaaland grasferek jo Praelesyaen
blansdt itatlels Mach fom falder i Afmagt og vrøvler
noget religiolt Sammenfnkium af sta. Der er, Or.
Greoe, i sit-ge Fothold noget fngeligt, fom siklerlig igen
nern Knnoentiller vil blive yderligere udbredt. Man
maa ogsaa betænsle denne Side af Sagen!«
»Men, He. Landshøvding,« svarede Greoen, »he:
i Lenet hat vi flet ingen Erfaringer af den Slagö. sOg
uden Tvivl fremtaldes de omtalte Besynderlighedec
langt snarere ved Fotfølgelle og Undertryllelse, end oni
man lod Konventiklerne gaa uforstyrret for fig. De
burde Vel tunne taales i et leistent Lan-d —- saa meget
mete, fom der i Bibelen ligefrem formanes til netav
saadanne Andagtsøvelser.«
Der spillede et fint Smil om Landshøvdingens
Leber. ,,Ja,« fagde han, ,,jeg maa della-ge itle at vcere
saaledes hjemme i ncetynte Strifter, at jeg tør indlade
mig i Difput — men jeg tillader sitt-g dog at paaberaabe
mig min Lob imod br. Grevcng Evangelium. Han
bladede i en allerede opslaaet Bog, fandt snart, hvsd han
sagte, og læfte: »Men at ndi private og egne Hilfe Mand
og Kvindeløm Gamle og Unge, Kendte og lllen·dte, faa
eller flere, stulle have Frihed til at samle og komme udil
Flot, alt nntder Foregivende at øve del-es Andaqt oa
særegne Gudsltjeneste —- — det anse Wi hoerten for
gavnligt eller uundgaaeligt, men mere ssom en stadelig
Nyhed, som en god Orden i Wore kristelige Menbgheder
forstyrrer og i Længden til Selvtægt, Miöbrug og nie
gen farlig Fotvirting, Lejlighed og Anledning given
—- — —; thi sinlde Wi raadeligt at afstasse og aldeles
foklyyde flige ulovlige Sammenkomlter, saa at den, som
understaat sig dem at holde og tillade, stal fsrfte Gang
bøde 200 Daler Soll-, and-en Gang 400 Daler Sslv
eller i Mangel af Boder pligte førlte Gang med fjorten
Dages Fængsel paa Band og Brod, anden Gan-g med
tke Ugers famme Fænglel, men tommer han tradie Gang
igen, stal han Oaa to Aar Riget forvifes.« —- »Om jeg
nu hettil spjet »den Oplysning,« fortsatte Landöhøvs
dingen, ,,at for dem, som »sig til saasdanne Swamm
ckomister indsinde«, bestemmes Bot-er paa 40 Mart Sold
ifsrste Gang, derpaa det dobbelte og tredie Gang sitt-ob
belt, saa indsee jo He. Gteven, at Loven itte hat taget
meget Hensyn til de Foeman·tnger, De paaberaaber
Dem. sOg det fwmgaar saaledeö, at om rette vedkoms
mende paalalder Looens Aal-endele saa er Myndig
heiser-ne pligtige til at handle saaledes. Jeg lan altsaa
Me, hvor gerne jeg, saafom for mtn personltge Del
sauste tolevatih oilde det, give ht. Gtevsn Lsfte om
nagen Mit fra min Side. Gefstligheden et ret
M og hat stn Messing, som den aldrtg flipper.
selv sotn det dnjet sstg om «de mindstr Bagateller.«
»Na-IV iwdvensdtse Greven livlisg, »he: et jo ille
Tale om Bagatelletl her gelber sdet jo Fæihed til at
time Gud eftet Forstrkster It Hans eget Orth
· Mirde trat paa Stnldrenr. IRS vil
ikke sowoh« socde W TM Mis, »weil Dr. Stdn-us
M t Tystland dar to pMVet idet »He-d« saa grundtgit
i Wut-ten at man del Mc IM bse logge Vordem
det til M.« '
M sstal Use Ullasde W M W Ot. Lands-M
Ws w« M M. M w set-· sic- »in-d
Sikkdvmldetptdelln deckst-deswi
fotlsig set-o og leitet-, staang bereut-an findet en
WJWMIMUM. Wind-I
WMUWWMMGWOML
yserne mod de »f;ellige",— jeg indser, at vi maa Vende
Hos- mod Konventikelplataten selv sok gennem dens «Lp
havelse at faa Ret til at samles om Herrens Ord uden
at risitere Straf. Men hoad jeq sastholder, fuldtommen
Ioverbevist om,a1t mit Ønste oinder Bisald, ek, at Stole
lcekeren i Bro,so1n af Lensmansd Stictert er indbrait
til Forhør, ufortøvet maa komme for oa scet tes paat sti
Fod; jeg kender ham og kan indestaa for, at han itte i
nogen Henseende salder ind under Bestemmetserne mod
Løsgænaeri, om han end ser slidt og sattig ud.«
»J; »den Henseende,« sagde Landghøodingen see
tsitisdtlia, »aber jea He. Greoen sittdtommen Ret, og dot
stal mere mig en Glgde at Dcrre til Or. Grcvens Tje
neste.« —-— Han eingede, og den indtratdende Retsbetjent
» fit Besalingti lat give Lanigsetretceren Ordre til at lade
jden arresterede Stolelærer heute op sra Famgselet
Paa Geeoeng Epørgjmaal om han maatte føhe
med for med det samme at se Fængselet, svarede Lan-Js- ..
høodinaem at der vet itte var nsoaet at se, navnlig da
nogle af Lostaletne var ander Reparation, men om
Greer ønstede det, var der saa vist intet i Veer der
for. Han tilbød scg sclv som Leidsagen og efter at Gre
ven haode ajort en tott Visit hos hendes Haade Lande«
lsøodingindern v«1-nsdtesde ide to Herrer til lden paa Den
unt-den Side as Gaartden benagen-de Lensarrest
Da Lengsinand Strictert var ankommen derben mec
sin FangetransporL havde Arresteng Fænaselsbetjent
modtaaet Fanacrne og ladet dem indscette i et as Je
største Detentionslokaler. Dekinde fandtes i Foreseien
naale Varetceatgsanger, en haloooksen Dresng, sont itsen
sin noget yngre Zøstser var arresteret sor Løggcknaeri.
samt et Par Ziraffefanaer, som just var blevet ta;
strø-gede; de sidst nannte taa lIalososoenide paa den lau-se
Bittg, sont steatte sig la-: tx- med den ene Bceg; Børnene
var trøbne ind i Kronen intellem Britsen og dein torie
Bart on lyttetde ester Varetceatsfangernes Samstale, scm
drejesde fig om deres lldsigtek med Hensyn til eventnet
Beoissørelse. Jstte saa snart var Hansson kommet ind,
før han tommanderede Stilhed; saa fit han Betsencen
med sig hen i et Hjørtie og sit tIam, mod Løfte om Dei
i Trattementet, til at love ufortøvet at begive sig hen
til Stomaigermadam Lundquift i ncermieste Siidegadi:,
bilse hentde sra hendes Broder oa sorlanae en Pot Brom
deoin og lidt Mad —-— ellers stnlde idet itte gaa hende
aodt, det tunde hun maaste tænte fia til. Betjenten lo
Vede at udrette Ærindet mod at maatte beholde de.1
halve Pot as Brændeoinem det indrøtntnedes, om end
modvillig, og han git.
Vsaretægtsfainqevne havide paa Hanssons Kommando
et Øjeblit afbmdt deres Samtale, men nu naaede :t
Stældsord fra den ene Hanssons Dre. »Hm« beha’ert«
sagde han truende. »Mutter du —- oar det Menin-gen5«
Den tiltalte saa spottenide Paa l)am. »Du er vist itte
Mand for at gøre mig bange, hvor tlodset du iaa end
set ud.«....Et lraftiadtStaa af Hanssons Haandjern
braate ham til Tavgshed »Hold nu din Kast«, brolee
Hanssom ,,ell"ers stal sea staa den i Smaddec.«
»Dri! tIccm itte«, hoistede PrasstesLagse til den an
den; ,,«det er Hanssom Stockholmsshansson —— han er
godt tendt, tænlee jea?«
»Hansson ·fra Stortholitt?« hvistede den iiltalte til
bage med synlig Interesse, ,,han, sont gjorde Jndtsrud
og stog to Karle t eet Tag? Det var et forbantdet Held
at træffe den Fyr!« —- »Hansson sta’ itte vcere vred
mere«, sagde han forsonlig og gik hen til hom; »jeg vib
fte ille, det Var heim — lad os vcere Vennerl Jeg hedder
AnsdersOlsson eller Mester Bakke-Ole, om det Naon
stulde være tendt?«
Den forvendtningsfulde Pliren mundede nd i et
bredt Grin, «da Hansson formildet besoarede hans Okd
med den Erklaering, at Batke-Ole ensdnu ikte var gtemt
blandt Kammerwterne. Hansson satte sig Paa Britsen og
ftaaende foran ham tog Olsson fast paa en pralende Be
strivelse as sine senefte Bedrifter samt den Konflikt, han
nu var geraasdet i med Reiten, sont han hast-de gsodt Haab
om not en Gang at tage ved Næsen ved ihærdig at ncegs
te alt.
En Raslen ved Deren udefra afbrød Samttalem dei
varBetjentemsder koni tilbage. Hasn smedbsragtie wdstillisgt
fra Stomagernmdcemmen, om end et og andet var ble
vet i Vagtstmn udmfoy men forwden Brænsdevinen og
Madvarerne hat-de han endnu noget med sig, nemlig et
Bvev, sont, eftet hivad -Md. Lundqvift meddelte, allekede
et Par Aar havde ligget hos hende for at lkomme ham i
Hemde, uden at hun dog hasvde gjth noget -derved, da hun
ilte vidste, shvoe i Ver-den han var. »Jeg stsulde vel
egentlig ikte aslevere «det«, sagde Betjenten tøtt, ,,men si
den det stasl være fra hans afdøde Konte, saa lwd ham
faa det da.«
Hansson tog Brevet og sasa paa dat. »Er Leim
del-M« sagsde han. ,,J lebende Lioe kunde hun ikke"strive,
lige saa lidt som cjeg stan læse’t. Tag ’et, Lasse, og stg
mig, hoad der st-«aa«c.
»Sie-a længe man hat den Stags Handster paa,«
sagde Lasse, »in-r man ikte saa bot ved at hawnldtere
Breve. Gent idet i Briksen saa umge, med mindre den
Heere der stulde væke saa vewlig at lssne lisdt paa Dann-d
ice-th«
»Seht itte«, sparede Betjendan nwd et Ioldt Sen-ist
og forlod Lokatet
»Jet; stal tcese det kfor Dei-M sag-de Stolelaereken,
lom Ihitdttl hat-de Istddet stille og unbemerkt paa den fjers
neste Ende af den lau-ge Briks. Hwn gtk hen til Hans
sosn, som gcw ham Beet-eh eftee at hat-e aabnet det lod
dem first Øjnene lobe over Lth og begyndte faa at
tote det.
Reich-Indien« Whuu-»Wtegdsr eilt-g
sen-de dig en Ottseen Steg for din Stel, tsv Use, for
tryd idim Gefilden dg bsd Gde vm GABRIEL Jog hatt
W soc-re Ost-essen wen gam- nu glad og wettet ten
for W SyM M Ovile ii Jesu Ind. Guid bjæspe
sdig Tom mig. Ost M Jmtdms sttwsses vt erlde mek.«
— »Der er der M paa Beet-etc Wte Sile-leitete
:en; »in-n long-te mde Iofer man others-, at Lme haus
fon W, W W M M tot-dist; det er streVet og
sit-W It M W- lvm Nitsch- st watt
W MI- W«
«Sk-ul-de sdet Brev være fra Lene?« sag-de Hansso«n,
»staar der det? Det var en evig Løgn, det stal jeg hilse
og sige. Hun var itte af den .Slags, hun. Det er en
eller anden Helligprcest, som hat strevet den Remse, men
ikte Madam Leu-e HanBs0-n. Mtn Søster kan de tage
Oeld Næsen, men ilte mig.«
,Du kiggek ssaa sstinhellig,«du«, sagde Balle-Ae til
S«kol-elaereren; ,,læste du rigtig —- eller er du ksanske selo
«saad’n en foirbainsdet Jesu«vit?«
,,Je—g lceste, som der staar«, svarede Stolelæreren
sagtmiodig7 ,,tdet var et skønt Brev —- Gud give i sisn
Barmhjertigheid, at vi alle maatte læggse os dets Forum
ninger paa Sinide.«
Hasn ledssagede disse Ord med et fromt -311k, idet
han hcevede sit Blit og soldesde sine Harnderx men i nee
ste Setuntd tumlede ham for et stærkt Stød as Balle-Ae
l)en imiod den Del as Briksen, hvor en as de tagstriøgne
laa; hasn søgte at holde sig paa Benene, men kunde ille
og saldt om oben pasa den-ne, som, rasen-de af Smerte,
udbrøtd i Eder og hamrede løs pasa hom, saa godt han
tun-de, med den Arm, han hab-de fri. PraesteLasse var
Ved at tabe Veiret sas Latter, msen Born syntes, det var
Synsd for Stolelcererenx han stywdte scg hen til ham osg
hjalp ham op. »Hm-d ansgsaar den Jesuvit sdig?« spur-1
te Balle-Ae ham struende og stille-de stg i Besen for
l)am; ,,er »der maasske Tale om stpossvtiiom hvad?«
,,Stillse, allsesasmmen", sdusndrede Hansson; ,,og du,
Olsson, lasd Stsolemesteren -vcere, han er en stillelig Karl
Kom her, san skal ldu faa idig en Dr«am; saa stal vi se,
hoer min Søstier hsar at sbyde paa —- hun hat altisd staaet
sig godt, stønt Monden er et Kvæg. Men saa er det ng
san «hende, som reqerer.« -
IMedens Hans-son, Præste-La5se og Balle-Elle var;
i Fævd med at lcense Skomagertoneins sK-urv, sad Both
hvem ingen bød noget, og Stolelæreren stille og tadsek
paa Brit-sen sved de sorstræmte Born i jden fjetneste Krosg."
Vom var opsylsdt as mørke Tankek, og Stolelæreten fiel-»
te sig mseget itnng i Stude. iHan havde spgt at tomne
i Samtalse med Born-ene, men ikke saaet et Ortd uid as
dem; nu saa han paa de Mcend, som han saa uventex
var bleven ført samtnen med, hasn følte, at han ogsaa
burde prøve paa at faa sagt dem insogsle formanende Ord,
men han vtdste itte, hvorledes han skulde bære sig asdz
dermed. Saa spurgte han ida til iSlut Bom, om hanj
itle Itroede, det tun-de gaa cm at ssynsge en lille Sang der-J
inde. Vom stottede hen til de spisende, blawdt hvilkes
Balle-Ae var særlig højsrøstet7 hsan rystede «betce«n·lsosth
paa Hovsedet og mente Me, Idet var veridt at ptøve. Men»
Stolelæreren tæsnkte paia Paulus og Silas i Faengslet
i Philippi og hvorledes sde bald-de sungeit Lovsange til
Guid; saaledes vilde han ogsaa sgøre, hasn følte det som
en Styldighsed — skulde iktle ogsaa han benytte Lejlighe
den til at vidne om stn Heere og Mestetl Og just som
Balle-Ae og Præste-Lassse højrøstet og heftig slød Styl
den pasa hinan-den, da Hansson forbitret spat-gie, hvem
sdet Var, »der havde set sit Snit pttl at tøimme hans Brom
devins.flaste, opløftede Stolemesteken sm Røst og sang
z Lanmeth Død og Enterte
Besta r mit Naadevale
Ja, Vcd hans kaufte Hsjertc
Og ved hans Sjælekval '
Frelft er jeg og antagen,
Betalt, det vist jea ved.
Det ftcte jo paa Dagen,
Da han paa Korspt led.«
Vom saa Himstzms lckntede Haand thue sig, Beten
deoinsflasken furrede i næfte Øjeblit getmscm Luften, ret
tet mod Stolelærerens Hoved; Bom kmv bam et beftigt
Puf, Flasten fo’r forbi og knusties mosd Bægqem Hans
son rejste sig, hans Italdbrødre gjovde ligetam »forb-an
dede .LJelligfjæl«, stresx Hans-son, ,,vil »du have, jeq stal
vridse Haler om paa dig — du kan vel aldrig i Evighed
fortangse, at jeg stal finde mig i dig!« Brænidevinen hixdi
sede hans Sind, hcm løftede sin Fodlænte for hurtig-Here
at tuinne fare frem mod sit Offerz da raslede Lauer
igen ude»nfor, Døven gik op, og End traadte i Lotaset
føvft Fængselsbetjenten og derefter Lawdshøvdingen og
Grev v. Tier-ne
,,Hvad gaar her for sig?« spurgte Lawdshøvdingen
fort. ,,Slaas J?«
Hamsson tav, men Balle-Die tog hurtig Ordet.
»Hu er altid stille«, sagde hcm bukkknsde, ,,og det stulde
der have iværet nu med, om Vi ikke hat-de faaet et helligt
Fjog herind, som scetter stg til at straale Sahn-er midt
paa en Hverdsagsformiddag. Vi bccd ham bare ftamme
sig — det var det heter
,,Er det Stolelcereven fra Bro?« spurgte Lands
høvdiwgen, og den anklagede bukkede dybt, tdet han be
træftede Spørgsmaalet »Na-at De er taadasn en Freds
sonstykret«, ,fa-gde sLandshøVdingsen ltdtt satikisi, »at De
itke engang her tun fotholde Dem rolig, sasa er det bebst,
at De uopholdelig ansbefaler Dem. sGaia op i Ekspeditio
nsen og vent mig »der. Betjenten tager Jemene af Dem.«
«S«k-olelæreren bukkede ærkjdigt og fjernede sig, ef
ter at Vetjenten havde befriet ham for Haandjevn og
Fodlcentten Lansdshøvdiwgen fortsatte Vscmtdringen med
Gtevm Fen-gselscellerne, som lisgnede htnsawden ssaa
temsmelig smed deres tykke Mute, deteö snevre Matt-us
glugger tverst appe uwder Taget, Odereg Britsey under
ti·den i to Etasgey bot-two der t Halm og Ha«ktelse ferd
ellet lwa styngre sog celedre Fawger, bwcvde Mcewd og Knirs
-der, gjovde paa Greven et strist og -fovsiemmewde Jnsdtrykz
,,jeg hat widrig ftr set mget Fenng Pan Jndettstden«,
sagsde han« »og sbuskde vel Oderfor tkte san hastig fælde min
Dom; smen san meget ikan jeg sige, at fva dewne Stand
«stal Korn-gen i ist-n iStmben for We chgsler ikke have
wogen mere fvvsrm Forbambsfælle ewd mög. Dette er jo
aubenlbasvt sufoesvariigt. Et swabant Samt-im som her
-leveö, imwa -jio i Bund og Gmntd odelægsge ewhvet Mattig
shed for Fwwgemes Forslledritvg. Jeg vilsde ttke stge woget
i Woge-met iMreltfemen —- mævbede ht. Lands
shsvdimgen Me Brcewdevinövugten i det føvste Kammer
vi var wide ts«
»Bei er Betjmbmes Mauer alt ove hwmsawitet paus«
fvsawde Mitwian og trat pwa Gubdtsne «Bt
Ykan faa saa formxaalstjenlige Fænigslet, det skal være s
Hsasar vi ikke derhos et godt Persona«le, gaoner W
Itngenting. sSiaaledses somsdet nsu er Wdretstet, tat I
sikke stille store Fondrisngee tTl vore sattigie Fængsellbs
stjente Bestillingen giør dem raa, og as der-es Løn U
sde ikle leoe De maa skiaffe sig 'Sp-osrtler.«
s erven rysteide paa Hooedei. «ng forstaar«, sag
slsan t·-.1nkefuld, »Dort Faengselssocesen hat esnidinsu ikte as
get til fcelles med virkelig Menneskelighed.«
I De Var komine ud i Ga-ar·den. Der stod en Veij
sog brennte noale Insed Remsme sorsynede Faareskind of.
»3e der,« sag-de Landshøodingen leen:de, »en tydelis
Gendrinelse af Or. Grevens skeptiske Anstaelses Disst
Blind, sag Vlodbestasnkede de end er, maa diog anerken
deg sont ntoetlfldige Veoiser piaa vor Humasnitet.«
,,Hvortil stal de anvendes?« spurgtse Greoien
,,Det er Lio«stnkker«, svarede Landshøvidinsgen nie-.
sten liidt haanliax »in-den D-elin-kventen hlxnges op pu
Pælen for at blive tagstrøaen ellek saa Ris, skal han es
ter Kal. Breo as 20. Febr. 1812 isøres et saaodasnt for it
lxevareg for Fortslelse as Mave og Bryst. Tet cnan Les
oel taldes l)11m-a,n·t?«
»Wie-n doa Prceaet af Halbhed«, beniærlede Greveh
,lfr det itke Hjekteslærende svænt for Ho Lands
høvdinaen, hxser Gang Befalingen om en slig Elseluikvc
fjal 11niderskrives?«
»For alt i Ver-dem He «Gr·eoe«, usdbrød Land-sha
dlnaen overrastet, ,,tag sdsog ikke Sagen saa sentimenlam
De allerfleste as dem, vi fra;1-stryger, taaer deres Pryg
tin-der haanliq Gkin og Eider — jea oed ikke, hvorfor je
stnlde lade nqu det gaa dybere til Hierte end de. Its
For blot rnin Erntedcspliat Og jeg maa bekensde, at jex
itte lan slutte mia til den ester min Mening forfejlels
Filantropi. som i vore Daae seiner at vende op og M
naa al aosd anmmel Orden i Kirke oa Stat. Denk Io
sultat oil blioe en triumserende Selotcegsi. Hvorledsi
tror Or. Greoem at man vskal kunne tøjle Masserne, U
Vanlunsdiae, sor«dru«kne, let sfanatisseredie Folk, om mttll
frataaer sslstynsdiahederne alle Mbdler til ai- sksasse sia R
spelt?«
,,Pie-tismen, He, Liansdshøvdisng«, sag-de Gef
osen l-een-de, men dog metd Idybt alvorlig Betoning — »Me
tismen er Mtd«let; »den i Livet virkeliggsjorte Laus-, soe
bl. a. bydser: »Man-let sGud iog ærer Kannen« —- des
aør uiden Kaastrygning og uden Feensgsel paa Band sc
Brød eller andre Strsaffe Folket lovlydsigst og roligt. Be
kcemp derfor ilke den aansdelige Vceklelse — den er Sh
ttens dedste Vær·n!«
»Ja, naar ldet ytrer sig som hos Hr. Greven«, geei
mcelede Lansdshøodingen høflig; ,,men jeg singt-en det ikke
er idet helt almin-delige.«
De havde naaet Porste·n, Betjenten haode aiabnet des
on stod oa knentedie med Huen i Haare-den« Gresven tot
?lfsled, taktede forbinidtligist Landshøodisnaen for hans
Venliahed ast vise ham Faengslet og mindede endnn es
Gang om Skolelccrerenx Lands-hiøW-in-gen loose-de ast has
»om ti Minuter« skulde viere sat Pan fri Fod. Saa stil
tes de to Herren Betjentesn laasede atter Platten-Lands
høvdinasen begav isig op i sm Ekspeldition, hvor der stral
ainstillesdes Forhør over den arrestseredse, ukendte Kolpcts
tot; denne opgav srt Navn og sen Stilling, Lensmsand
Ztrickert saflagde ulden sMsodsigelse sm Rapport, og Re
s olutionien lød paa, at iden goxde Skolemestee usortøvel
skulde scettes paa sri Fosd. sMed dybe But for Lands
høodingen og hans Lamdssekvetcer og ligesaa et ærsbødkgj
«Skrabud for Lensmaiwd Sitte-lett begosv den gosde Skoih
mester stg as Sted, taiknemirnelig osg glad over san snaes
at vcere bleven befriet »af Løvens Ga«b.«
»La-d for Fremtidesn »den sSslaas Ting fare«, sagde
Landshøsodisnsaen til Lensmiasnsden med bister Mine, ds
Skolelcereren var kommen end. ,,O-m Geistligheden nteb
der, saa gør sin Skylidighsed sog paatal det — men inges
nye Løsgcengerhistorber med i Tjenseste ansattse Personen
Saaldasn noget vil jea ikke visde af.«
Oa Lensmsanld Strickert blev blussende rød i He
vedet, buklede oa stamcmede og skød Slylden Vaa Prod
slen Saa ·crfgav han ssin Rapport om sde bortrømh
Tnathnsisanigers Paagribelse Det satte atter Lamkdshiis
dingen i gsodt Humør, og efter Fovhøret over dem m
det itke «frit for, at hasn stillede den mäidkaere Lensmaed
en elleir anden saerlig Belønninsg i Usdsigt for Nidckaeched
oa Trostab i Rigets Tjeneste. «
O s O
sForsan Grevens Aribejsdsværelse paJa Näs san-dies
Biblioteket, i hvilket Greven plejade at modtaige de Pet
soner, som kom paa Besøg til ham alene. Langs med
Vægsgene stod »der Reoler, oveksyldte med Bøget. som for
størsste Delen oat samlede af den gamle Greoe i hans me
ge Dage; den fransle Oplysnlingsliteratur var scetlis
riaholdia repraesenteret —- den var insdbunden i mittle
grønne Lederbisnsd med eng Fovgylldnbwg paia Ryggem es
Hylde ester Hylsde, Rcelle ved Række straalede im M
eng-any vevdenserobrenide Legsiosner i IGlansen fra des
sonsten-de Sol. Ogsaa den samtbdbge tysteLiteckaturs meet
fremtagende Forsattere ivtar ssainelede pan der-es sceelis
Hylde, jæowstdes med hoilken den uwge Greve i broget
Urwden havde ophobet ssin egen Siamttds sva alle Lande
heutede Bogstat: »Bva og Oehlenschlägey Tegnee os
Viatior IHug-o, Cooper sog Heim, samt hundrede awdu
smaa og stote Here-er ifra Swnlitevastxutens Vildtsttgtle
Lalwdemcerter. Mein en opmcerksom Jagttsager bis
snart finde, at ididse Reolee delte Skaebne msed dem, htm
psaa Encyllopwdi sog Noveman vaxe set pwa Astng II
ermasndens svarsmesbe ianeressser spillede Wes-tells Mc
more iomskring dem, men om de no fmuia Revlet, ssom M
antbrwgoe fncevnsoesst tSkOivebvodet og Madmtz de indess-I
ikbe windet end Asholdsskrth pg Opbhggelseslitewiutz
»der sannst-des tkke W de Mystik-bade som W
ne« Opaa iden lTid ste amng til LIMng for Isi
ket i Anhaldsspovgsmmletz hole M ais dem las if
stasblede intellem Muthes-e Hast vg- Rotsmli EIN-«
Worts-IM