Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 01, 1907, Page 7, Image 7
Gcnncm Skærene. Judre og ydrc Liv. Stilsdket af Dotatio. Odersat fra Svensl af Past. G. Münster, Lutaslirten, Kobenhavm (Fortsat.) »(5«n højst oprgrende Omitcendiglted Hin Lands høvding,« sparede Greven med et let But, hvtsrefter han paa Landshøvdingens Anmodning teg Vlads, »ieg stal tillade mia at gøre Rede for Zagen.« Som sagt, san gjott. »Da nu,« tilføjede ban, »er sdet min cerbødigske Henltilling, at He. Landshøvdingen ved et Ord til Leus lxetieningen oilde have den Godhed her i Lenet at hin dre en Gentagelse as disfe i Looens Navn begaaede Gewinqu hvorved alvorlige Kriftne i et kristent Land antlages og dømmes som Forbkydere, fordi de aaak til Vætls i Overensftemmelfe med Kristi Leere, ligefoni ogtaa en agtoasrdia Mand, for-di ban har talt nogle Ord til Brødrenes Opbyggelse, arkefteres og kaltes i Fænzsel fom ,,ulendt og fremmed«. De tiek og lider, og de hn tillige pkife Gild, at ide agteg oærdige til a« lide Forfølaelse for hans Tlnld det er derfcr ille førft cg fremest for dates Styld, jea lommer med min Hen: stilling; det er for Landeth for vort svenste Folts Stola —- -thi dette Land, dette Falt, draxer Stam, Stabe oa Strassedom ooer sit Hoved ved en faa vnretfaerdig Freili ganasmaade, sont man nn ogfaa liegynder at praktifeke i vor (5g11.« Landshøvdingen havde med stor Opmærtsombed hørt paa Greoens livlige Frem-stilling, nien den fyntesz tun at gøke lidet Jndttyl Paa dann Det forbindtlige Smil i Begyndelsen veg lidt efter lidt for est lldtryl af Betaenkfomhed Han søgte Hvile for sin All-ne blandt Bøaerne paa Bordet og støttede derefter Hovedet mod Haanden. »Min bedste Hi. Greve«, sag-de han endelig, ,,det er forttroligende Forhold, det er vist. Jeg ertendcr det særdeles ledsotnmelige, ja maasle oprørende i at sagt-ge die-le fredelige Medborgere for deres t Hoden fagen del ret stadelige Religionsøvelserx men jeg vil dog henlede Dr. lslrevens Opmærtsomhed paa, at disse kan føre til Fanatisme og Elsas-sey til hois Verwi aelfe Samfundet maa stride ins. Hvad er det mt for Sværmerier, man ngenert praktiserer i Beftgøtaegnen — al Munterhed erklæreg for ,,chevelens Væien", og Kvindsoltene samler Hovedtlæder, Kjoler m. m. samtnen og opdtcensder dem, medens de højlidt »fotsager Djæ velen«. Oa nede i Smaaland grasferek jo Praelesyaen blansdt itatlels Mach fom falder i Afmagt og vrøvler noget religiolt Sammenfnkium af sta. Der er, Or. Greoe, i sit-ge Fothold noget fngeligt, fom siklerlig igen nern Knnoentiller vil blive yderligere udbredt. Man maa ogsaa betænsle denne Side af Sagen!« »Men, He. Landshøvding,« svarede Greoen, »he: i Lenet hat vi flet ingen Erfaringer af den Slagö. sOg uden Tvivl fremtaldes de omtalte Besynderlighedec langt snarere ved Fotfølgelle og Undertryllelse, end oni man lod Konventiklerne gaa uforstyrret for fig. De burde Vel tunne taales i et leistent Lan-d —- saa meget mete, fom der i Bibelen ligefrem formanes til netav saadanne Andagtsøvelser.« Der spillede et fint Smil om Landshøvdingens Leber. ,,Ja,« fagde han, ,,jeg maa della-ge itle at vcere saaledes hjemme i ncetynte Strifter, at jeg tør indlade mig i Difput — men jeg tillader sitt-g dog at paaberaabe mig min Lob imod br. Grevcng Evangelium. Han bladede i en allerede opslaaet Bog, fandt snart, hvsd han sagte, og læfte: »Men at ndi private og egne Hilfe Mand og Kvindeløm Gamle og Unge, Kendte og lllen·dte, faa eller flere, stulle have Frihed til at samle og komme udil Flot, alt nntder Foregivende at øve del-es Andaqt oa særegne Gudsltjeneste —- — det anse Wi hoerten for gavnligt eller uundgaaeligt, men mere ssom en stadelig Nyhed, som en god Orden i Wore kristelige Menbgheder forstyrrer og i Længden til Selvtægt, Miöbrug og nie gen farlig Fotvirting, Lejlighed og Anledning given —- — —; thi sinlde Wi raadeligt at afstasse og aldeles foklyyde flige ulovlige Sammenkomlter, saa at den, som understaat sig dem at holde og tillade, stal fsrfte Gang bøde 200 Daler Soll-, and-en Gang 400 Daler Sslv eller i Mangel af Boder pligte førlte Gang med fjorten Dages Fængsel paa Band og Brod, anden Gan-g med tke Ugers famme Fænglel, men tommer han tradie Gang igen, stal han Oaa to Aar Riget forvifes.« —- »Om jeg nu hettil spjet »den Oplysning,« fortsatte Landöhøvs dingen, ,,at for dem, som »sig til saasdanne Swamm ckomister indsinde«, bestemmes Bot-er paa 40 Mart Sold ifsrste Gang, derpaa det dobbelte og tredie Gang sitt-ob belt, saa indsee jo He. Gteven, at Loven itte hat taget meget Hensyn til de Foeman·tnger, De paaberaaber Dem. sOg det fwmgaar saaledeö, at om rette vedkoms mende paalalder Looens Aal-endele saa er Myndig heiser-ne pligtige til at handle saaledes. Jeg lan altsaa Me, hvor gerne jeg, saafom for mtn personltge Del sauste tolevatih oilde det, give ht. Gtevsn Lsfte om nagen Mit fra min Side. Gefstligheden et ret M og hat stn Messing, som den aldrtg flipper. selv sotn det dnjet sstg om «de mindstr Bagateller.« »Na-IV iwdvensdtse Greven livlisg, »he: et jo ille Tale om Bagatelletl her gelber sdet jo Fæihed til at time Gud eftet Forstrkster It Hans eget Orth · Mirde trat paa Stnldrenr. IRS vil ikke sowoh« socde W TM Mis, »weil Dr. Stdn-us M t Tystland dar to pMVet idet »He-d« saa grundtgit i Wut-ten at man del Mc IM bse logge Vordem det til M.« ' M sstal Use Ullasde W M W Ot. Lands-M Ws w« M M. M w set-· sic- »in-d Sikkdvmldetptdelln deckst-deswi fotlsig set-o og leitet-, staang bereut-an findet en WJWMIMUM. Wind-I WMUWWMMGWOML yserne mod de »f;ellige",— jeg indser, at vi maa Vende Hos- mod Konventikelplataten selv sok gennem dens «Lp havelse at faa Ret til at samles om Herrens Ord uden at risitere Straf. Men hoad jeq sastholder, fuldtommen Ioverbevist om,a1t mit Ønste oinder Bisald, ek, at Stole lcekeren i Bro,so1n af Lensmansd Stictert er indbrait til Forhør, ufortøvet maa komme for oa scet tes paat sti Fod; jeg kender ham og kan indestaa for, at han itte i nogen Henseende salder ind under Bestemmetserne mod Løsgænaeri, om han end ser slidt og sattig ud.« »J; »den Henseende,« sagde Landghøodingen see tsitisdtlia, »aber jea He. Greoen sittdtommen Ret, og dot stal mere mig en Glgde at Dcrre til Or. Grcvens Tje neste.« —-— Han eingede, og den indtratdende Retsbetjent » fit Besalingti lat give Lanigsetretceren Ordre til at lade jden arresterede Stolelærer heute op sra Famgselet Paa Geeoeng Epørgjmaal om han maatte føhe med for med det samme at se Fængselet, svarede Lan-Js- .. høodinaem at der vet itte var nsoaet at se, navnlig da nogle af Lostaletne var ander Reparation, men om Greer ønstede det, var der saa vist intet i Veer der for. Han tilbød scg sclv som Leidsagen og efter at Gre ven haode ajort en tott Visit hos hendes Haade Lande« lsøodingindern v«1-nsdtesde ide to Herrer til lden paa Den unt-den Side as Gaartden benagen-de Lensarrest Da Lengsinand Strictert var ankommen derben mec sin FangetransporL havde Arresteng Fænaselsbetjent modtaaet Fanacrne og ladet dem indscette i et as Je største Detentionslokaler. Dekinde fandtes i Foreseien naale Varetceatgsanger, en haloooksen Dresng, sont itsen sin noget yngre Zøstser var arresteret sor Løggcknaeri. samt et Par Ziraffefanaer, som just var blevet ta; strø-gede; de sidst nannte taa lIalososoenide paa den lau-se Bittg, sont steatte sig la-: tx- med den ene Bceg; Børnene var trøbne ind i Kronen intellem Britsen og dein torie Bart on lyttetde ester Varetceatsfangernes Samstale, scm drejesde fig om deres lldsigtek med Hensyn til eventnet Beoissørelse. Jstte saa snart var Hansson kommet ind, før han tommanderede Stilhed; saa fit han Betsencen med sig hen i et Hjørtie og sit tIam, mod Løfte om Dei i Trattementet, til at love ufortøvet at begive sig hen til Stomaigermadam Lundquift i ncermieste Siidegadi:, bilse hentde sra hendes Broder oa sorlanae en Pot Brom deoin og lidt Mad —-— ellers stnlde idet itte gaa hende aodt, det tunde hun maaste tænte fia til. Betjenten lo Vede at udrette Ærindet mod at maatte beholde de.1 halve Pot as Brændeoinem det indrøtntnedes, om end modvillig, og han git. Vsaretægtsfainqevne havide paa Hanssons Kommando et Øjeblit afbmdt deres Samtale, men nu naaede :t Stældsord fra den ene Hanssons Dre. »Hm« beha’ert« sagde han truende. »Mutter du —- oar det Menin-gen5« Den tiltalte saa spottenide Paa l)am. »Du er vist itte Mand for at gøre mig bange, hvor tlodset du iaa end set ud.«....Et lraftiadtStaa af Hanssons Haandjern braate ham til Tavgshed »Hold nu din Kast«, brolee Hanssom ,,ell"ers stal sea staa den i Smaddec.« »Dri! tIccm itte«, hoistede PrasstesLagse til den an den; ,,«det er Hanssom Stockholmsshansson —— han er godt tendt, tænlee jea?« »Hansson ·fra Stortholitt?« hvistede den iiltalte til bage med synlig Interesse, ,,han, sont gjorde Jndtsrud og stog to Karle t eet Tag? Det var et forbantdet Held at træffe den Fyr!« —- »Hansson sta’ itte vcere vred mere«, sagde han forsonlig og gik hen til hom; »jeg vib fte ille, det Var heim — lad os vcere Vennerl Jeg hedder AnsdersOlsson eller Mester Bakke-Ole, om det Naon stulde være tendt?« Den forvendtningsfulde Pliren mundede nd i et bredt Grin, «da Hansson formildet besoarede hans Okd med den Erklaering, at Batke-Ole ensdnu ikte var gtemt blandt Kammerwterne. Hansson satte sig Paa Britsen og ftaaende foran ham tog Olsson fast paa en pralende Be strivelse as sine senefte Bedrifter samt den Konflikt, han nu var geraasdet i med Reiten, sont han hast-de gsodt Haab om not en Gang at tage ved Næsen ved ihærdig at ncegs te alt. En Raslen ved Deren udefra afbrød Samttalem dei varBetjentemsder koni tilbage. Hasn smedbsragtie wdstillisgt fra Stomagernmdcemmen, om end et og andet var ble vet i Vagtstmn udmfoy men forwden Brænsdevinen og Madvarerne hat-de han endnu noget med sig, nemlig et Bvev, sont, eftet hivad -Md. Lundqvift meddelte, allekede et Par Aar havde ligget hos hende for at lkomme ham i Hemde, uden at hun dog hasvde gjth noget -derved, da hun ilte vidste, shvoe i Ver-den han var. »Jeg stsulde vel egentlig ikte aslevere «det«, sagde Betjenten tøtt, ,,men si den det stasl være fra hans afdøde Konte, saa lwd ham faa det da.« Hansson tog Brevet og sasa paa dat. »Er Leim del-M« sagsde han. ,,J lebende Lioe kunde hun ikke"strive, lige saa lidt som cjeg stan læse’t. Tag ’et, Lasse, og stg mig, hoad der st-«aa«c. »Sie-a længe man hat den Stags Handster paa,« sagde Lasse, »in-r man ikte saa bot ved at hawnldtere Breve. Gent idet i Briksen saa umge, med mindre den Heere der stulde væke saa vewlig at lssne lisdt paa Dann-d ice-th« »Seht itte«, sparede Betjendan nwd et Ioldt Sen-ist og forlod Lokatet »Jet; stal tcese det kfor Dei-M sag-de Stolelaereken, lom Ihitdttl hat-de Istddet stille og unbemerkt paa den fjers neste Ende af den lau-ge Briks. Hwn gtk hen til Hans sosn, som gcw ham Beet-eh eftee at hat-e aabnet det lod dem first Øjnene lobe over Lth og begyndte faa at tote det. Reich-Indien« Whuu-»Wtegdsr eilt-g sen-de dig en Ottseen Steg for din Stel, tsv Use, for tryd idim Gefilden dg bsd Gde vm GABRIEL Jog hatt W soc-re Ost-essen wen gam- nu glad og wettet ten for W SyM M Ovile ii Jesu Ind. Guid bjæspe sdig Tom mig. Ost M Jmtdms sttwsses vt erlde mek.« — »Der er der M paa Beet-etc Wte Sile-leitete :en; »in-n long-te mde Iofer man others-, at Lme haus fon W, W W M M tot-dist; det er streVet og sit-W It M W- lvm Nitsch- st watt W MI- W« «Sk-ul-de sdet Brev være fra Lene?« sag-de Hansso«n, »staar der det? Det var en evig Løgn, det stal jeg hilse og sige. Hun var itte af den .Slags, hun. Det er en eller anden Helligprcest, som hat strevet den Remse, men ikte Madam Leu-e HanBs0-n. Mtn Søster kan de tage Oeld Næsen, men ilte mig.« ,Du kiggek ssaa sstinhellig,«du«, sagde Balle-Ae til S«kol-elaereren; ,,læste du rigtig —- eller er du ksanske selo «saad’n en foirbainsdet Jesu«vit?« ,,Je—g lceste, som der staar«, svarede Stolelæreren sagtmiodig7 ,,tdet var et skønt Brev —- Gud give i sisn Barmhjertigheid, at vi alle maatte læggse os dets Forum ninger paa Sinide.« Hasn ledssagede disse Ord med et fromt -311k, idet han hcevede sit Blit og soldesde sine Harnderx men i nee ste Setuntd tumlede ham for et stærkt Stød as Balle-Ae l)en imiod den Del as Briksen, hvor en as de tagstriøgne laa; hasn søgte at holde sig paa Benene, men kunde ille og saldt om oben pasa den-ne, som, rasen-de af Smerte, udbrøtd i Eder og hamrede løs pasa hom, saa godt han tun-de, med den Arm, han hab-de fri. PraesteLasse var Ved at tabe Veiret sas Latter, msen Born syntes, det var Synsd for Stolelcererenx han stywdte scg hen til ham osg hjalp ham op. »Hm-d ansgsaar den Jesuvit sdig?« spur-1 te Balle-Ae ham struende og stille-de stg i Besen for l)am; ,,er »der maasske Tale om stpossvtiiom hvad?« ,,Stillse, allsesasmmen", sdusndrede Hansson; ,,og du, Olsson, lasd Stsolemesteren -vcere, han er en stillelig Karl Kom her, san skal ldu faa idig en Dr«am; saa stal vi se, hoer min Søstier hsar at sbyde paa —- hun hat altisd staaet sig godt, stønt Monden er et Kvæg. Men saa er det ng san «hende, som reqerer.« - IMedens Hans-son, Præste-La5se og Balle-Elle var; i Fævd med at lcense Skomagertoneins sK-urv, sad Both hvem ingen bød noget, og Stolelæreren stille og tadsek paa Brit-sen sved de sorstræmte Born i jden fjetneste Krosg." Vom var opsylsdt as mørke Tankek, og Stolelæreten fiel-» te sig mseget itnng i Stude. iHan havde spgt at tomne i Samtalse med Born-ene, men ikke saaet et Ortd uid as dem; nu saa han paa de Mcend, som han saa uventex var bleven ført samtnen med, hasn følte, at han ogsaa burde prøve paa at faa sagt dem insogsle formanende Ord, men han vtdste itte, hvorledes han skulde bære sig asdz dermed. Saa spurgte han ida til iSlut Bom, om hanj itle Itroede, det tun-de gaa cm at ssynsge en lille Sang der-J inde. Vom stottede hen til de spisende, blawdt hvilkes Balle-Ae var særlig højsrøstet7 hsan rystede «betce«n·lsosth paa Hovsedet og mente Me, Idet var veridt at ptøve. Men» Stolelæreren tæsnkte paia Paulus og Silas i Faengslet i Philippi og hvorledes sde bald-de sungeit Lovsange til Guid; saaledes vilde han ogsaa sgøre, hasn følte det som en Styldighsed — skulde iktle ogsaa han benytte Lejlighe den til at vidne om stn Heere og Mestetl Og just som Balle-Ae og Præste-Lassse højrøstet og heftig slød Styl den pasa hinan-den, da Hansson forbitret spat-gie, hvem sdet Var, »der havde set sit Snit pttl at tøimme hans Brom devins.flaste, opløftede Stolemesteken sm Røst og sang z Lanmeth Død og Enterte Besta r mit Naadevale Ja, Vcd hans kaufte Hsjertc Og ved hans Sjælekval ' Frelft er jeg og antagen, Betalt, det vist jea ved. Det ftcte jo paa Dagen, Da han paa Korspt led.« Vom saa Himstzms lckntede Haand thue sig, Beten deoinsflasken furrede i næfte Øjeblit getmscm Luften, ret tet mod Stolelærerens Hoved; Bom kmv bam et beftigt Puf, Flasten fo’r forbi og knusties mosd Bægqem Hans son rejste sig, hans Italdbrødre gjovde ligetam »forb-an dede .LJelligfjæl«, stresx Hans-son, ,,vil »du have, jeq stal vridse Haler om paa dig — du kan vel aldrig i Evighed fortangse, at jeg stal finde mig i dig!« Brænidevinen hixdi sede hans Sind, hcm løftede sin Fodlænte for hurtig-Here at tuinne fare frem mod sit Offerz da raslede Lauer igen ude»nfor, Døven gik op, og End traadte i Lotaset føvft Fængselsbetjenten og derefter Lawdshøvdingen og Grev v. Tier-ne ,,Hvad gaar her for sig?« spurgte Lawdshøvdingen fort. ,,Slaas J?« Hamsson tav, men Balle-Die tog hurtig Ordet. »Hu er altid stille«, sagde hcm bukkknsde, ,,og det stulde der have iværet nu med, om Vi ikke hat-de faaet et helligt Fjog herind, som scetter stg til at straale Sahn-er midt paa en Hverdsagsformiddag. Vi bccd ham bare ftamme sig — det var det heter ,,Er det Stolelcereven fra Bro?« spurgte Lands høvdiwgen, og den anklagede bukkede dybt, tdet han be træftede Spørgsmaalet »Na-at De er taadasn en Freds sonstykret«, ,fa-gde sLandshøVdingsen ltdtt satikisi, »at De itke engang her tun fotholde Dem rolig, sasa er det bebst, at De uopholdelig ansbefaler Dem. sGaia op i Ekspeditio nsen og vent mig »der. Betjenten tager Jemene af Dem.« «S«k-olelæreren bukkede ærkjdigt og fjernede sig, ef ter at Vetjenten havde befriet ham for Haandjevn og Fodlcentten Lansdshøvdiwgen fortsatte Vscmtdringen med Gtevm Fen-gselscellerne, som lisgnede htnsawden ssaa temsmelig smed deres tykke Mute, deteö snevre Matt-us glugger tverst appe uwder Taget, Odereg Britsey under ti·den i to Etasgey bot-two der t Halm og Ha«ktelse ferd ellet lwa styngre sog celedre Fawger, bwcvde Mcewd og Knirs -der, gjovde paa Greven et strist og -fovsiemmewde Jnsdtrykz ,,jeg hat widrig ftr set mget Fenng Pan Jndettstden«, sagsde han« »og sbuskde vel Oderfor tkte san hastig fælde min Dom; smen san meget ikan jeg sige, at fva dewne Stand «stal Korn-gen i ist-n iStmben for We chgsler ikke have wogen mere fvvsrm Forbambsfælle ewd mög. Dette er jo aubenlbasvt sufoesvariigt. Et swabant Samt-im som her -leveö, imwa -jio i Bund og Gmntd odelægsge ewhvet Mattig shed for Fwwgemes Forslledritvg. Jeg vilsde ttke stge woget i Woge-met iMreltfemen —- mævbede ht. Lands shsvdimgen Me Brcewdevinövugten i det føvste Kammer vi var wide ts« »Bei er Betjmbmes Mauer alt ove hwmsawitet paus« fvsawde Mitwian og trat pwa Gubdtsne «Bt Ykan faa saa formxaalstjenlige Fænigslet, det skal være s Hsasar vi ikke derhos et godt Persona«le, gaoner W Itngenting. sSiaaledses somsdet nsu er Wdretstet, tat I sikke stille store Fondrisngee tTl vore sattigie Fængsellbs stjente Bestillingen giør dem raa, og as der-es Løn U sde ikle leoe De maa skiaffe sig 'Sp-osrtler.« s erven rysteide paa Hooedei. «ng forstaar«, sag slsan t·-.1nkefuld, »Dort Faengselssocesen hat esnidinsu ikte as get til fcelles med virkelig Menneskelighed.« I De Var komine ud i Ga-ar·den. Der stod en Veij sog brennte noale Insed Remsme sorsynede Faareskind of. »3e der,« sag-de Landshøodingen leen:de, »en tydelis Gendrinelse af Or. Grevens skeptiske Anstaelses Disst Blind, sag Vlodbestasnkede de end er, maa diog anerken deg sont ntoetlfldige Veoiser piaa vor Humasnitet.« ,,Hvortil stal de anvendes?« spurgtse Greoien ,,Det er Lio«stnkker«, svarede Landshøvidinsgen nie-. sten liidt haanliax »in-den D-elin-kventen hlxnges op pu Pælen for at blive tagstrøaen ellek saa Ris, skal han es ter Kal. Breo as 20. Febr. 1812 isøres et saaodasnt for it lxevareg for Fortslelse as Mave og Bryst. Tet cnan Les oel taldes l)11m-a,n·t?« »Wie-n doa Prceaet af Halbhed«, beniærlede Greveh ,lfr det itke Hjekteslærende svænt for Ho Lands høvdinaen, hxser Gang Befalingen om en slig Elseluikvc fjal 11niderskrives?« »For alt i Ver-dem He «Gr·eoe«, usdbrød Land-sha dlnaen overrastet, ,,tag sdsog ikke Sagen saa sentimenlam De allerfleste as dem, vi fra;1-stryger, taaer deres Pryg tin-der haanliq Gkin og Eider — jea oed ikke, hvorfor je stnlde lade nqu det gaa dybere til Hierte end de. Its For blot rnin Erntedcspliat Og jeg maa bekensde, at jex itte lan slutte mia til den ester min Mening forfejlels Filantropi. som i vore Daae seiner at vende op og M naa al aosd anmmel Orden i Kirke oa Stat. Denk Io sultat oil blioe en triumserende Selotcegsi. Hvorledsi tror Or. Greoem at man vskal kunne tøjle Masserne, U Vanlunsdiae, sor«dru«kne, let sfanatisseredie Folk, om mttll frataaer sslstynsdiahederne alle Mbdler til ai- sksasse sia R spelt?« ,,Pie-tismen, He, Liansdshøvdisng«, sag-de Gef osen l-een-de, men dog metd Idybt alvorlig Betoning — »Me tismen er Mtd«let; »den i Livet virkeliggsjorte Laus-, soe bl. a. bydser: »Man-let sGud iog ærer Kannen« —- des aør uiden Kaastrygning og uden Feensgsel paa Band sc Brød eller andre Strsaffe Folket lovlydsigst og roligt. Be kcemp derfor ilke den aansdelige Vceklelse — den er Sh ttens dedste Vær·n!« »Ja, naar ldet ytrer sig som hos Hr. Greven«, geei mcelede Lansdshøodingen høflig; ,,men jeg singt-en det ikke er idet helt almin-delige.« De havde naaet Porste·n, Betjenten haode aiabnet des on stod oa knentedie med Huen i Haare-den« Gresven tot ?lfsled, taktede forbinidtligist Landshøodisnaen for hans Venliahed ast vise ham Faengslet og mindede endnn es Gang om Skolelccrerenx Lands-hiøW-in-gen loose-de ast has »om ti Minuter« skulde viere sat Pan fri Fod. Saa stil tes de to Herren Betjentesn laasede atter Platten-Lands høvdinasen begav isig op i sm Ekspeldition, hvor der stral ainstillesdes Forhør over den arrestseredse, ukendte Kolpcts tot; denne opgav srt Navn og sen Stilling, Lensmsand Ztrickert saflagde ulden sMsodsigelse sm Rapport, og Re s olutionien lød paa, at iden goxde Skolemestee usortøvel skulde scettes paa sri Fosd. sMed dybe But for Lands høodingen og hans Lamdssekvetcer og ligesaa et ærsbødkgj «Skrabud for Lensmaiwd Sitte-lett begosv den gosde Skoih mester stg as Sted, taiknemirnelig osg glad over san snaes at vcere bleven befriet »af Løvens Ga«b.« »La-d for Fremtidesn »den sSslaas Ting fare«, sagde Landshøsodisnsaen til Lensmiasnsden med bister Mine, ds Skolelcereren var kommen end. ,,O-m Geistligheden nteb der, saa gør sin Skylidighsed sog paatal det — men inges nye Løsgcengerhistorber med i Tjenseste ansattse Personen Saaldasn noget vil jea ikke visde af.« Oa Lensmsanld Strickert blev blussende rød i He vedet, buklede oa stamcmede og skød Slylden Vaa Prod slen Saa ·crfgav han ssin Rapport om sde bortrømh Tnathnsisanigers Paagribelse Det satte atter Lamkdshiis dingen i gsodt Humør, og efter Fovhøret over dem m det itke «frit for, at hasn stillede den mäidkaere Lensmaed en elleir anden saerlig Belønninsg i Usdsigt for Nidckaeched oa Trostab i Rigets Tjeneste. « O s O sForsan Grevens Aribejsdsværelse paJa Näs san-dies Biblioteket, i hvilket Greven plejade at modtaige de Pet soner, som kom paa Besøg til ham alene. Langs med Vægsgene stod »der Reoler, oveksyldte med Bøget. som for størsste Delen oat samlede af den gamle Greoe i hans me ge Dage; den fransle Oplysnlingsliteratur var scetlis riaholdia repraesenteret —- den var insdbunden i mittle grønne Lederbisnsd med eng Fovgylldnbwg paia Ryggem es Hylde ester Hylsde, Rcelle ved Række straalede im M eng-any vevdenserobrenide Legsiosner i IGlansen fra des sonsten-de Sol. Ogsaa den samtbdbge tysteLiteckaturs meet fremtagende Forsattere ivtar ssainelede pan der-es sceelis Hylde, jæowstdes med hoilken den uwge Greve i broget Urwden havde ophobet ssin egen Siamttds sva alle Lande heutede Bogstat: »Bva og Oehlenschlägey Tegnee os Viatior IHug-o, Cooper sog Heim, samt hundrede awdu smaa og stote Here-er ifra Swnlitevastxutens Vildtsttgtle Lalwdemcerter. Mein en opmcerksom Jagttsager bis snart finde, at ididse Reolee delte Skaebne msed dem, htm psaa Encyllopwdi sog Noveman vaxe set pwa Astng II ermasndens svarsmesbe ianeressser spillede Wes-tells Mc more iomskring dem, men om de no fmuia Revlet, ssom M antbrwgoe fncevnsoesst tSkOivebvodet og Madmtz de indess-I ikbe windet end Asholdsskrth pg Opbhggelseslitewiutz »der sannst-des tkke W de Mystik-bade som W ne« Opaa iden lTid ste amng til LIMng for Isi ket i Anhaldsspovgsmmletz hole M ais dem las if stasblede intellem Muthes-e Hast vg- Rotsmli EIN-« Worts-IM