Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 26, 1907)
—s »O an skeren«. et halvugentlig Ruh-ed- 4oq Ulys uingäblad for det P Ixnkc Folk iAxmsrif· :, DANUIH Ll· s il j) :;l«. HUFSR Bjm1,’nk..« -Dllusieten« udgam drei T:.«:.mg og Ftedag. Vng ur. Max-Fang Ist Foteneve States S 1.5(s, llomndet s200. Blut-et betales i Vorstad. sesiilling, Betaling, Adressiciomndring og endet angaaende Blum adresziserck DANldkl LUTlL l'l,·l;1«.110le«13, Blatt, Nebr. Newka A. M. Ander1en. Alle Bidkag til «Tartike1en«s Jndhold: Ifhandlmgek, Ko-.«reipondancek øg Amtler Of euhvek Akt, bedes adkessekets I. M Indessen, Blatt, Rest Daten-d ist-Ehe Post Office It Blei-· Neb» II second Uss mutter -«Advektisiac Rstes made kamt- spot sppllcmimx »Danskeren« Iller iendt til Substkibentek, indtfl udttyki keltg Opsigelse modmgeg at Udgiverne, og Cl Geld et bemit, i Ovekeussiemmelse med de Jokenede Steuers Positove. Naat Leseme henvenvet sig til Fon, der stimmt i Binden enten for m ksbe has dem ellet for at faa Lplygning vm des come-ede. bei-es de aliud osmale, at de saa Avektizses meatet i dem Wad, Dei vil satte til gen stdig Nytte . Zædeiotdcn. (Sluttet.) Det var dog færlig Bornene, jeg tænkte paa. Hoor Guds Rige alle rede er grundet, forn hos os, der hat di jo med Menneftene at gøre läge fra deres spædeste Barndom If. Deres Hjerter er vor Sædejord. Jesus skger om Bornene, fcm bragtes ti! hom, for at hart siulde Velsigne dem: ,,Guds Rige hører sag danne til«. Dei var rimeligvis Born. som stod i Pagtsfothold til Gad. Men saa vore Born, som er dabte til Samfund med Gud, »fødte If Band og Aand«, —- kan der ikke si ges det samme eller lige saa meget om dem? Jeg tror bestrmt, der Ian. Er de da ikke stitket Jord for Guds Riges Sæd, for Guds Ord? Maa de Ifke betragtes fom »god Jotd«? Jeg kan ikke forstcpa det anderledes. Men hvordcm kan det da wer-, at den gode Sæd skke bærer Fragt hvö dem alle? Jo, den gode Jord er bleven formndlet til, Vej«, »Steu gmwd« ellet »Torneaget.« Den var ikie saaledes fra Begyndelsen af. og hvorledes den et bleven forvand let, samt hvad der kan geres for at hindre, at den »gvde Jord« fordert ves, bei er, kwad jeg eftet Evne vix prspve at paapege. - Hvordan blivek Vejen til Vei? Den Jord, som Vejen gaar hen Um, var aprindelig lige «faa fragt-bar som den Ved Siden Of. Den ene of de to Jorder ligget aaben for I! Fætdkfel, den anden er fredei. Dei et hele Fotstellen. Men denne For stel et fasa alvorlig og stæbnesvam gen. at den ene Jotd Mem Fragt, den anden ikkr. Om de Mjennestez der ligner Vef en, stget Jesus: »Man nogen hsrer Mgets Ord og for-staat det ille, da kommer den vnde og rivet det bott, som var saaet i han- Hjerte«. Han lister Ordet, men faar ikke fat paa det· Ordet, Tom oversætteö ved «forsha-ar«, et rigere end dette Ord. Dei Kett-day at han War ikke dets Beet-di for ham vg tilegnet sig det Me, hager iksc Bat-e paa det, oig saa tagt-r den pnde det, for at han »Hm stal tw og bkive falsig«. M Mel-sw: De i den spde set-d »W« Ordet. W Poe-for »Im-staat« hcm Me Ordeii Jo, set-di W Vierter-get er M uedtmmpet sont en bej. « Lad as holde osJ :il Billedet, sum ;Jefu-:s pexer vaa for os. Ylgeren TM fredes,111aafteindbegnczs, so,1der!5kald!)rkes Use jeg-. Dust Zog Inn, at Werden ligger i der Irr-»se. BE TM itte rtdfæxie sen-re Vorn 7:r -.1!:, TAIJI Ic: Eregssar r «’ ... x . . f-- . . . . « ochcn -1: »Ist-, »I. -....l .»e:-.:., »l! ps. »sta? ;«e)kf.i;«se II Jacke sdsxx Den flim vm. rene EITHER stifte: for den Hofe Zcrd. ; Te: gælder færliq on-» at de i «Hje:n:ne:5 stille Luft cig Enden des-J Herrn lan noli-e op i Gudsfrnat med en vaagen Dg ørn Eamoittig bed over for Gud og hans Ord. Men jeg vil overlade til den enkeli le at tænle videre over derte Punkt· Hvorledes dliver Hiertet ligt en K li p p ea ge r ? s Lad os førsi overveje, hvordan Jde Mennesker er, fom Jesus ligner jved Klippeagerem i Dei hedder l Sigm-Mem at Soe Hden her vokste snart op, fordi den ile Ihavde dle Jord, og i Udlæggelsen siges der, at det er habe-inne som. naar de hører erdet, annammer de: med Glæde, men hat ikke Nod i sig. Der er vist ilke Tau meget Ha a r d heden vi sial tænle Paa bos diese Mennesier, som del er Overflirn dislheden. De er modtageli;e, annammer endvg Orde: Irer Gier de, Ia del kommer i Va«f7k. Mer der er Enge-n Tvbde, de: bete er ma Oderfladen Hos dem. ,,:s?..rar Isr følzqelfe for Ersetz- 3211kd paalrm mer, fvrgrges de sent-I« !«i·1k’:.«). »Te tro til en Tid U Falde frJ i Kräfte-: fens Tid.« (Lk.). Jll: knder on Overfladisthed. Erlendeisen as Synd er lun overfladi5l, og Hie sacr er Erkendelfen af Nanderr Dis-se Mennefker danner en Modfkrk ning til Monden, der af Glæde solz te alt for at lobe Ageren med Ehr ten i, faa vel fom til Marknrerne Hvad Ordet qiver, hat inqen wide re Verdi for dem, Serfor er Irr-eng sel og Forfølgelfe en for dyr Priks at betale derfor. sMen hvordan sial faadan Ober flasdtskhed forhindres, hvordan flal der blive Dybde hos disse Menne ster? Dei synes, fom det er færljg Dyrknisng, her bebt-ves. Dem. of Iher dar med at gere, er ikke bkeone ligegyldige for Ordet som de f:r« rige. Men Udfaldet bliver dog der samsmet Order blioer uden Fuqu Aa, lyvor har vi manqe af disk-, ofte glade, men overfladifke Menne ster. Naar die! sial koste noget rig tigt at være Kristen, faa forarges de De kender ikle Lovens Kran. Te hat aldriq fplt Lobens Krao fad dan, Tom det var siildret i »S;«ls opgsang«, dette »du sial!« og »du maa ikke!« De bar aldrig gaJet i si: selv og prøvet deres Liv efter den For-dring: »Du stal elste Herren din Gud af dit gawste Hiertse o. f. v. oq din Neste som dig felv." Hiertet er ilkse blevet sonder-kunst. Og kyvad her heb-Ves, eller hvad der behsves for at vore Born ikle stal blive sorn den Slags Sædejord, det er at siy al Overfladisthed og se at faa den Dybde frem, som taler til os f. Els. gen-new Salmistens Ord: »Af det dybe rauher jeg til dig, Herre! . . . . Dersom du, Her re, vil sage vate paa Mggetninger, Herre, hvo kan da destoan («S.al. 130.) Men ogsaa her stal jeg overlade til Leser-en selv at fortsætbe Tan Teu. Sau et der Torneageten. Hvotdau bliver Bamhjertet til en MS Ogsaa sher vil vi holde ot strengi M Ast-Nen- Otd. »So-wette We op med og walte det« Dei wider WI Mac- ct vgl-U det. soc vei Tom pas M, wsiede du gode Sei-, wen M We ap need og spukte dur. LJ UM M sca, at det den-s Vekymringer eller Rigdpmz Forførelhe ejheller til Vellyster. Men hvordan gaar det saa til, at de Hier ter, der var god Sædejord, bliver til sen Torneager, hvor Guds cccd lvæles og ingen Fragt bærer? » Der Spørgsmaal er ille nær saa Ilet ax spare paa, som der er at pa-.1 ;pege, at der et mange Mennesker, ·der ligner Torneageren. Jznidlertid — Vellyster er visthk ,det, der forst begynder at gro oms tap med den gode Sæd. Og Velly .stens Vej leder ofte ind i Belymrin gernes Vildnes. Men de, der kom mer omlring Vellyfter og Bekymrin ger, de bliver let udsat for Läg-dom mens Forfprelser. Paulus strev i fm Tib, at »de, fom vilde vorde rige,» «falde i Fristelse og Snare og man-. ge daarlige og siadelige Begæringer, som nedfænke Mennestene i Ode-j læggelse og Fordcrvelsex rhi Penge « Iaerrighed er en Nod ttl alt ondt.« :(1. Tim S) . Det allevsifreste Raad imod disse« «T-orne, baadse Belymringernes, Rig ·doms-Forsprelsens og Vellnsternes Torne, er sitkert enfoldig Tro og Tillid til Herren og Glæden i dann »Der var ikle Tanken videre at standse ved Berragtning af den !,,gode Jord«: thi i den gode Jord bærer den gode Sckd Frugi, og der ifor er hele onvedfagen jo a: sfaa and Jord at saai. Dei var ved vort Præsrempde her i Blair, at den her behandlede Tan jke lom frem. -Spørgsmaale2, der -drsftedes, var: Betinaelserne for, at Zvok Fokkyudene san htka til Weing «"nelse. Qg da laa det jo snnblende Incer at tænle Paa, at Guds Ordg fSæd bæret Fragt i den gode Jord, lhvorfor en as Hovedbetingelserne ,for, at vor Forlyndelse lan bære jFrugt eller blive til Velsignelse, er, Hat den falder i god Jord. Der blev Iogsaa talt og drsftet angaaende Ybaade Sarden og Sædemandem men jeg refererer file. Jeg neevner tun denne Forbindelfe med Priestern-den fordi der var der, at Tanken satte sig fast hvs mig, at — vi hat jo i Grunden god Jord at saa i, bare vi lunde frede og dyrke vg be Vare den for den gode Sod, saa skal denne not beere Fvugii. Qg Hen .sigten med disse Linier hat netop vceret at lade Tau-lerne gaa videre. Fordærves fstft den »ein delig gode Jord, saa set det galt nd. Der er spildt Msje at saa god Sæd i forderst-et Jord, ligeme get om denne Jsord ligner Vejem Seengrunden eller Tvmeageren. Derfor, Venner, Forældre og Leere re og Ernsbedsbrpdre — tænl fsrst og fremmest paa Scedejorden, Barnehferiet, at det ikke stal forder ves, men at der maa rbevccres stiller for den gode Sæd Herren vil pel signe enlyver errlig Bestrebelse i den Retning. A. M. A. l s ! l c The Rodemptiom fGenXøsnLngenJ Uler Madfen). Jederne var ooerrnaade nidkærk i deres Gudsdl)rkelse, d. v. s. i O verholdelfen af den billedlige Nimm lov. Grækerne ophøjede Kultur-en og overgit Yangt deres Zamtid ssa vel i Maler- som i Billedhsugget tunsten Jesus behagede ikte Jeder ne. Fordi han itte i et og alt hylde-· de den Rituallov, fom Farisæerne havde gjott til Genstand for derez egne villaarlige Meninger, blev han en Anstpdsflem Det Aandens Ord «som udgik fra hans giuddommelige Leber, kom i Sttid med dereg Form væsen Den gtæste Filofosi kunde ikke satte Begrebett Frelfe af Nea de; —- dette svak for den — Dant stab. Den korzfæstede Kristus stem mede file med deres æthetiste Smag; — men for enhver, som fulgte E vangeliets hetlige Basuntone, hvad enten han var Jede eller Ort-ker Glev det stagtede Osserlam »en Guds Kraft til -Salighed.« Mk. John Sargent hat i sit Bil lede i »He Bostrm Public Librsary«, gjort met end de fleste Mnm til est ftetwstille Ftelsens grundlæggens de, d. e. Gmlflningens Kendsgev nim. Endstmt jeg ikke i Altwin Edelighed ladet Billedet Mde for Sandhediforkyndete, nma jeg bog Wa, at en gentagen ntiere Be an es denne Ihre We Weka M hat gjott ei ovewts Mlig W W pee MS ,MW, ped U, Hex meet WM WI «--’-Miszipkaswgsjhxgxkxhks-«.-««-.:« THE-J --.- «- «- : ... .- -..« til zlrkzstuis gsao sig lldslag i at byg ge qerlige Domtirlet, strive yndig Hltusit og male ftnnne Billeder til Hang Ære pUcnnge af I.lliddelalde Jens- Zilleder fremstillede dog allige Jrsei ·::»fe!ig-3 Viidfareifer, sog del var »Hm- rasdfsonxt paa en saxxdnn Tid shoxk Villederne nasften var Futterer cnefte BkiseL O: Gliede-, fom talcr til Himet getzrczn antafien er en Mags, en lren i dct Indes eller del godeg Tje tiefre. Daarkige Billeder for,1ifte;«, Reden-J gode ovlofter og infpirerer. Te: festste, fom gjorde Jndtryl pna mig, da- jeg betragtede Mr. Zarnents Billede, var dets modb:1 delige Repulssioner. Gn, fom ilte med leandens Ofe, eller i det mind ste med Knnstnekens dybtsknende Ørneblih tan genuemtrasnge Sløret, vil uoillaarlig udbkndet ,,Men de: er jo strækteligt!« — En løbsk grnndtviaiansk Præft, Unitat eller dtsiltensomhelst anden Dillitantprck ditant tnnde stkkerlisg deri finde et passende Thema om den fordum mende Essett, Tom Korsets Prcedilen got paa Mennefkehoben Dog, de weit tiltræklende Tinq hat sine Re tsnssioner. Er itke den yndige Rose L«c7!n:te: af starpe, grimme TorneJ Elirnpene ved Vunter Hill 1775, — ä Dannan RAE haode den-J Revnlfwner i Blod Zutke Og Des-d nkkn de talnernmelige Folk faa dog under die-se illkodbvdeligheder dsj, Tom fortjente Jlmkommelsens beni ge Statuen Feorfeis blodiae Elazr terocel er modbndeltg for lultioerede, fintfølende Naturen men lad Grde Rand faa Los tE at runde 1 den sinkst-lenkte knltisekede Ziel, oJ Korsfasftelsegscenen vil for den bli n: tiltkæktendr. Tet frastødende Indre vil da glelnntes, og den vil den lsnnte i taknemrnelig Befluelfe af den Yfelvopofkende Kerlighed » Tset ande! vaa dette Billede, sotn gjorde et dybt Jndtryl Paa mig. var den Maade, hnorpaa Mr. Sar Cnent fremstillede Krifti Person og kden faldne Mennefleflægt som en YEnlyed paa Korfei. Hin et noglet ltil Planken, og disse, Adam vg Eva, ’fnørede til Korset af en fra Jer Side vældende Blodsstkpm Adams lAnsigt vidner om hans Fald; Syll l. den hat efterladt sine dybe At, og Bevidstbed om Broden staat præget deri. Evas Ansigt et endnu smutt. men bedcekket af Sorg og Stank Kunstneren bar i denne Del af sit Brett spgt at frencstille, at Menneste nHturem sinnt falden« dog endnu hat en Levnisng af det faldlomne Gudsbillede E sig. Tidens Bebov er mcegtige Skjalde med Evne og Mod til at gribe Sire lens Hat-per og stemme Syndssbes vidsthedens ruftne Strenge, at de dybe, klagende Tonek maatte stige fta Hierternes dybeste Afgrunde til den eviges Herstetstol i det hpjex thk Snnden er ikke lcengere i Menneste tanker den forfækdelige Virtelighed Tom Bibelen Esiger den at -væte,· Og bvot fot.fcetdeligt at tcenste paa, at de, som sit de ftsrste ledende Ebnen er ttaadt i Sjcelefjendens Sold. — Hvokledes, o, lavrdærkkanste Drach mann, vil dit Regnsiab komme til at staa? Du liderlige Helvedes III-ite kpilley som langs heilige, solbelyfte Strande og gennem sagte Rosenha Vee ledet Danmarks villielsfe Ung-· dom sbptt for at lade den dI melleen bule Kloster og dybe Atfgrundri — Vaagn. o Verdenl — og »se den til shann ckøm paa Kot-set for Synden blev hængtF Dei ttedie paa dette Billede, sont betog mig, var Gads For-hold til Seen-en paa Kot-seh Mk. Satgentz Stenvstilling ask Treenigheden er over ordentlig velliyllet. san prwet Me, fom Rabenz, at feenssiille de tte Persona- Anssigtttteh Der et tve Individet need W Gedankde intelligente og WUge then Anat man Magter dem, san man hverkesn antage dem for unge eller gam!e, men de iudtkyktee Alm, W og Mensch De tte SM kelser er Wllede i ecn Wd Kappe, og M dont spldne Md et Onden »So-um« Sauen-il Gel ng delligy WORK WTOW ow. soc-i Den-gw- Jedem-sat "tyriepssdydesdo,sp1n detheleude Ins-en n heilig W sue-wende »Libr.1ryet«, og en Ven vilde sige til mig: »Der qnar Mk. Sargenr« — da oilde denne mene den fyflsle Enge-m on jed. oilde kun have lag; Mærle til deunstnereng Lege:ne. Hoisz sen fluldc læfe en Artikel frg tun-J lken i et Tidsslrift, da viidc je1 Eiche-des sinkt »Der er Mr. Zar sen:!« - on ch kslde nicne den in teilehnelle Zuges-m Naar jeq til fidft isetrnzuer VII-J Kunkivaskh sc: H opruilet for mit Sie den KendL geriiiiig, It .I.Icr. Zarjent er oafkia en aandelig Verfonligbed men don lun een Person. · Der er oqsaa i dette Billede en findende Freniftilling af Team-Abe dens Aktionen Hver of Person-um hæoer den bøjre Haand velsignende. Dei er Kastlighedens Hierte, der be vasger Haandem ikke til Slag, men til Velsignelfr. Gud Finder Søn og Helligzand brcender efter at oel signe Mennesieslægtm Den midterfie Figur, som fon ftiller Faderen holder Jorden i sm hojre Wand Pan Klodens Run dinq er Krisii Kors plonteL Ver dens Historie-S størfte Begioenhed er i Guds Ojne Jesu Korsfæftelse Nin Hosen uden for Poeten. Golga Elias Top hceoer sig over alle Histo riens andre Lende-gewinnen Helliznnndenk Geming er nfbili der i ins dalende Duer, fom oqfaa er -«s'oes Na bang Natur-J on Cl Tnkxng Fuldkommenbed Hatt et en .c)nnd:"in-,1eng· Gild. Rrkfti meldqu Gernan lkn Korset er felvfølnelia Billedckjs Midtounkf Kost faqtt ri set bete den bellige Trcfoldighed: hoer Person paa frn Mande, deIWe i den form-die Slægts Genløsninq. Den fjerde Ting, fom jeg Vil need ne. er den mesi siaaende paa hele Billedet. Adam og Eva, hoer med et avldent Bergkr, udftrækler Hænderne for at opfange det Blod, som flyder fra erlferens Saat. Dei Liv, fo.n vi ved Jesu Ossxrdosd law blive delagtiggjorte i, lan nceppe fremstilles paa en flonnere Maade. Der et her i Verden en Ophojelfe af Kristi Liv, som ignoreter hans Bod. Forligte med Gud ved bang-« Dod er vi frelfte ved hans Lio. Livet komniek lun gennem Doden »Den fom nor Sonnen, hat Livet«. Dette Jan fortlates med Orden »,Se de! Guds Lam, som bær al Verdens Synd!« Vore Zjæle ian ikle begyn de at leoe det evige Liv, for Synden i os hat faaet Banesaar. Fivc bleeding wounds he hear-« lkecieved oa calvary; They pour esseckual prasse. Ami strengly speak kok me! »Im-give hin-. ob korgive!’«- -tbe·v ck)-! Let not the kam-owed sinnle die-! Til sidft hat Mr. Sargent afbil det Wirkens Mission. To steerie Engle bærer i Handerne Korset med den ophpjede Kitte, sammensbundet ved Blodbandet med Adam og Eva. Man lommer uvillaatlig til at ten te paa Ordene: ,,Gaar ud i Alvetden og fortynd Evangeliet for Atstsabnins gen!« Det et Guds Villie, at Ordet om den Kotsfcestede stal bringes til alle Mennesker i Verden, og vi stal verke hans Herolder. Den fuldlonme Seit over Synsden er .frenvstillet fauledes: En Slange ligger sammenkullet under Frelferens blodige dedek, gennemboket as Spigret fra hans Kors. Den samme Slange hat flynget tsin Hale om Adams Fsddm dekoed ist-indes vi om, ait Seer over Synden og den gamle Slange, hldet Djævelety sier tun ved Korsa- Vi »Hm ved Lam mets Blod«, og »Wind-end Sæd stal knuse Stansgenö Hoved«! —- Tidesn er sothaandem da alle Ting stal lægges under den Totsfeestede og igen opstandne herrei Fidder. Pan den modsatte M i Hallen hvot »the Redenrption« er miet, fes Mr. Sargett ckdte Bill-de MWQM and Wsm«, Geden stabeti Symävolet et stillet tmod dem. Dette Met om Slriden intel mel Kristrndom og Orden-floh mellesm den TM Gusd og Muth mel letn Los og Me, og minder m Rot-fett Wende-W Seite. Mo ses vg Professur M efm M Wed- WI, og W minder pl em, ot alle Usse Pia-fein Milede William Booth iKøbcnhavn. Efier »Kr. ngl.« af l. Febr. Et Jnterview af Genera jen. Hcs Konnnandor Zonsxon i Rah Lsecig Alle modtoges vi af en Tel højere danfte og engelstc Officerek, itin Lidt efter fette Bresfens Repre ientanter ind til Generaiem sum op kxvldi sig alene i et kilskødende Bee telie. Komm-anderen prwsemerede GE fterne, og Gent-knien begyndie med at scge, at han haa·bede, ,,ihe men of the press« vilde skkive Zandheden oxn ham, hvorpaa han begyndie at for icellr. Først nsogle Bemærininger om en forbigaaende Splitielse inden fo: Heerens Arbede, som var naturlig, »da der altid vilde findes Jndivider. som hasvde msvigmde Meningek orn Enteltheder. — Men dei er tun et sovbigaaende Fænonxen.« Demæst om Heerens Seid-minds bureau, som axbnedes i London fcr en Maaneds Tid siden, og som alle rede hat haft Forbindelse med 500 Kandidater, hvoraf det er lyktedes at bringe mange ulyiieligc Pan set Køi igen. »Der er vel ogiaa nogle, som ims ier Veksler paa os, men dei er d: vor Opgave at fielne mellem fors given og virkeliz Nøx.« »Beste Buteau er tun en Dei If min fis-re Jde om et sinkt Central bureau for nlyktelige oj venneløfe Jndivider, som der kunde finde en i deres private Lin uinieresferet Hiel per —- ja det er vansieljgt ai ji«-ie iwad jeg mener. Men De for-staat not at siden vi hat afstaffei Skriftestsolen, gaar der usigelig megen aandelig og timelig Nod omtring iblandt os uden at kunne blive leitet, fordi ingen ipe betrv sig til nogen.« Om Emigraiionen udialte Genet alen bl. a.: ,,Vi agier at blive for de fattige, hvad Eoois Reffebureau et for de eige. —- Mange fattige og hjælpelsse Mennefier ist ikke tefse ud, sisnt de kunde faa dei bedre i det fremmede. Meii naar de saa ai sige teifer under min Paraply, sag fsler de sig twggki Fortvtigt hat jeg en Plan for otn en Kvloni i Sydasfrileh som, hvis den bliver bkagt til Virtelighed blis ver dei stopfte Koloniset ingsfoteta gende, Ver-den hat set siden Jedem-. dtog ind i Kanacms Land —- -— ——.« Qui tus. Mode i Kvneetipalceei. Undet markelige Former san »Frecsens Heer« itcede frem — dem Juleftjetnen 1906. De- fom end-tu ikke hat faaet Julestjeruen for 1906 kan nu faq den fra Danifh Luth. Publ. Heusc, Blair. Nebr. Dunish Use in ’l’0wn mal country-. Opmærtsomheden heuledes paa denne yppetlige Bog for vor danste 11ngdom. Dei vil være en passende Gave for Forældre at give deres Bism, om Børnene pnslek at lasse om dekes Forældkes Fsdeland paa Engelss. Bogen er paa 266 Sider, fint nd styret med man-ge Jllustrationer og elegant indbunden. Prier er nett-) SLBO frit tilsendt. Danish Luth. Publ. house, Blait ...... Nebr. VerdeUBHistorifke Smaqstrkfter Jaf Professor S. B. Ihrige. J korr Jfattot Ftemätillisng.Jndhold:1)Jts landö hist-orie. 2) Ruslands histo tie. B) Grundlquer af de kund amekilanste Fristater og den indes Kamp om Slaveriet. 4. Dei ter Riges hiftmäe. Z) Den sstdste fran Iste Muhle Historie. 6) Det M tiste Verwiriges Dawksr. 7) cy petns Qiswrir. DWe verdeuthistotiste Ttæk er ille tsrte Falte og Tal, men inter etfamq veksttevne Fette-mager af Verdmdlyksivriem Enhvey fom ywdek Historie, W lese dem med stok Jn teresir. Ovet 500 Stdn ialck. Godt Endb: kostet 81.20. dau. Lust. Publ. Deus-, platt-Mk