Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 22, 1907)
..Yattsltkrrtt««. set halvugeniqu Ruder-;- osz July-Z tnngsblad Es s i I— s-.-k«» Fu« : lmxpll Ll , Musde Bunt. ins-L ·Datssteten« udgam Um Lttgdag og Ftedag. Ptis pt. Llatqang the Form-de Statet slöu leandet 0200 Bladet betales t sit-Man Vesiilling, Betaling, Abtegiefotandtlng og ander angaaende Blavet adt-essetes: DANlSU LUTlL PUBL. llUleZ, Blatt, Nebr. Behalt-n A. M. Andetlen Ille Bidtag til »Tansceten«s anhold: IfhandlingeL Kostespondaneet on Attillet Of enhvet Att, bedes adtesietet » I. M Andetsem Blatt, Relik satetecl It the Post Office It lelt. Neb» II second blas tut-net —Aü;tektislas liste- atade soof- spot sppllcstiotk »Dansketen« Illvet iendt til Substtlbentet, indtfl udttyks selig Opsigelle modtages ai Udgivetne, og al Geld et betalt, i Ovetenssletnmelle met de Fettnede Statets Posilove. Nur Lcleme benvendet sig til Iolh der Ivetmet Höll-du« enten lot at km has dem illa lot at faa Lplygning am du named-, bedes de alt-d onuale, at de faa symme mentet l dem Mad. Det oil satt ttl sm Idig Nym Samfundsapgavcr. Lad IS saa i Jsxstbigacende ftandke lädt ved »Dansleten.« Ganfle oift et der faa, at beke vor Bladoitksomhed ja hele vor li tetaete Vittfomhed, et en Sant fundssaa Men naat vt saa fast slilt ncevnet ,,Danssleten«, saa flet del ille alene af den Grund, at Omsotgen fot den liggct os nett -mest, tnen fcetlig fordi den hat Van steligheder at kcempe med, fom vote andre Blade itte har. Den hat slætle Kontuttenlet, haa de dansie og notstr. Bote andte Blctde hat hver sit thaasde, hook fremntede Blade ikle godt lan kom me ind og kæmpe med dem om Ran gen. Som folleligt Blad et »Dattsieten« udfat fot Væddeløb med all: andre follelige Bude-, det udgisves i vott Falls Sptog. »Da-tssketen« hat dog windet Ttg en Læfetlteds, som- næppe nogel ansdet Blad kan ftatage den. Men Kredsen et fot tndsttænlet. Bladet et Skommet til Ver-dem eftet at de flefte awdte dansie Blsade her i Lan-del hast-de bestaaet i mange Aar, sig svunsdet fkot Udbtedelse — niogle tf Idem i det mindste. Naat man saa ved, at der et ansdte Blwde, sont hat lige faa manqu Tulstnsde Dollats detægt am Aatel. sont »Dansteten« hat Hunsdtede (og det et its-gen Overdrisvelee«), saa fis-: net man let, at det er vawsteligt al konkuttere med slige Blade. Det er en snval Sag for dem at lage al sden Dygtighed i deteö Tenefte, som kan faaö for Pengr. Wi mwner del, for-di del er nsoget at faa Ist-stand af paia disse Sager. . »Mit-steten« hat ikke Ralad til at hyre Katespondentet og ansdte Bi dtsagydere for god Behaling i Dan ntatt og paa Stedet i delte Land, hvsot del datosle Element et stætksst teptæfenletei. lMen »Don-steten« hat ellet butde Ei del mindsie til Gengælsd have del Fort-litt for adstillsige andre, at den hat et »)Santfund« bag ved sig. Der avaa du Its sitt Styx-le. Det et en STIMMde at beste og fromme »Dansteten«, saa istensprdel—iademsd.ntm M MU- del jso new un en her ck·frivlllåge. M Mut-ne »Wal- Akt-ej Inn de snxkke need om baade socialh ..Iifiste U kirkexige --- f- Inme Dahn «.!1 kristetigg - snørqukjk LU, Ho: meger c: Der itke « .·-:r; Dag» .. »1: see-in T.«.:('ern; ... ,Js...«x..1h:.. paorfor san krie, hven Der tan, nedstrioe sog sen-de os, hond Der taki ijene III Opmgning og fsjfxe Gavn i forfkeuig Neman Essen yet Hat ci In nagte fri:·:llik1e, inen oi trasn ger til n: faa ,,31nben« for-Nu I Bette om Bidrag hat oi ncevnt jførsh for-di der er det, der bot gaa Horn-d for Bladeth ftørre lldbredelse. TDet er Dygtigheden der skal anbe fale det." Der er en Tanke, vi yellere man komme frem med med bet samme. Der er For-fiel paa stotesponden .er. Men vi agree dem« der fortællcr jaevnt og ligefremt, for de bedftr. Lange Betragtningek eller Prækkn venter man itke i en diorrespon dance. De man hellere komme sakr siilt —- gaa for, hoad de er. Korre sponsdance bot occsentlig ocere en jævn iFortcelling af Nyheder,son1 man antager, ml interesfere Læfeme IHermed er det dog itke Tanten at di vil øve streng Cens..1r Men der er noget anbet, Tom läg get Korespondencen nasr, og det ck Midt Personaslhiftnriex Te: Dilsde sittert interegfere note L see-: at faa Meddelelser fra de forstelliqr Egne fra Nybyggerlivetg Tage II scerlig da korte Stildrknger af Max-nd og Her-Enden fom vaa en Eqn et gaaet i Spidfen for der ene eller an Tier Foretagende af Betudninq for vort Folks timelige ellet nansdelixc Bel. Og det vilde ogsaa von-e skønt at faa smaa Biograsiet af Lan-dg mcen«d, hvis Dygtighed hat vundet Anerkendelfe, og som er naaet fee-n til anfete Stillinger. Dei er paa hoje Tid at faa pro dueeeet faadan lidt histotifk Mate riale, for den indvandkede og grund lceggende Slcegt uddpr. Tænk over det, Venner. Sack var det Bladets videre UT bredelse. Jo ststre Udbtedelse, des ftprke dets Mission og Menscde Alle, jsom interesserek sig for Blut-eh but de ogsaa interessete sig for dets vi dere Udbredelse. Om vi tsunde hyke Agenter til at virke for Bleibet-; Usdbtedelse, vilde det dog ikke forslaa. Qgsan her er det frivillige Mandsiub det bedstr. Dei et det, oi maa stole paa. Og det et bedre, It hundred-e frivillige anbefaler Blasdet til et Tu sinde Menester, end om ti hyrede A genter gjorde det. De feivillige vi! finde og samle de most stadige Hol dete. Hewsigten med ovenstaaende er ret og siet at gste det indlysende, It »Dawsteeen«s Mission er en Sam fundsapgasve Vi, der er betrioet Le deksen af Bleibet og dets Udgivekfe,vi formaat itke meget alene, men samtnen med Venner nd over Samfundet stal vott Arbejde ikte blive udeic Fragt. Lykkes det at faa den For rftaaekfe gjort akmindelig. at Bla dets Udgivelfe et en Samfundsop gave og en Samfundzmisiswn, saa sietl ogfaa denne Mission beere del Isigsnet Fragt for dort Falk for bau de Tsiid og Evighed. Scheu og Juden-) (·Af Bilde-Im hakt-sey Dei er Wingert med, at Gud »Im sit Oeid i Mennesteyettey at» det Weil bæve Fragt Dei er ille Wagen ae der biet im tate- sm( ,det, at det sial den-redres, prises og dets heilig-ed betten-ene- men des ee EMeningem at det slal beete Img , sog det ril ja sige, est det sial rirte isoledei m wer Die-, at det blevet NML nsed Sud- Sjnt Av; af M Ovd stal der frenmtte et Lthds Me, der san dele Gnd Heiden Bele og hetle med den Manne Sm. , Dei et desse, dee Logges ecl mutig Post m i Ameisen out M W pg Zwei-weih ot Drdet W bete Finst, fees det W it M, est W tue-set i M det fsssu u- W man em- W, sog s- im Lieb gis-s til ,-kfs·ec Es . ’(l : ««.·,:,·sm s speiset-W «· HIFTF « N Guds Otd et i sig selo frugibar » fuldt af Kraft, et Magteng LU» fozn End-in .i.!"s«:nl««1."er II: Tis· ..;..Z .,i .·--.I.I f ’ OTHER-I I..-.«.." i. »Ist Mannen er Endig rnod Gild; knen den er det uden at oide cller oillel det; trodg dens Storhed og iilinne ..1dende Vælde er den let a: magte for Gild; den faer til-drin Pan at »aitaste Gut-E Bann-) oq fondcrrixe banå Reh-C tnen den .1.iben;mrer; san a: sige nødtoungeni den uslm lige Giidö evige Kraft 03 Guddoni doinmelighed for dem, des tnn og vil se det. Men midt i denne Naturiammen-— l,æng itar Mennesiet, dybt forbundet med Naturen, Jord af Jorderk fass Nennestet bar en naturkjitorist ZE( de at fes fra, sozn ingenlunde stak fornckgtes, men bestem: til noget me-« re end til at verre en beoidstms on viljeløs Llabensbarelsfe as Guddoms Santer, bestemt til et Aandens Liv. Og det vil itte sige til lolot at fca sin anndelige Naturbeg.1.)elee addit »let til et Kulturliv, — dct er endnu Menneiket set fra naturhcitoriii Sis .de —— men det oil sige e: Lio nd ai. cg i Gudg Lland ct Lio i Erfaring ten Ertendelie If Gnds Faderli,il)ed, let Kærliqkpedens evige Liv, hvor on lsan »Jorden« i Mennestet førit nas-: ’sin Fortlarelie on Herligsied Denne tvor Beitemmelie on derer Dort Maul i er udtrytt i de: 11nderli,; enfoldixe, Edibe dierieoindende Navm »Gn:ss ;Børn«, men denne Nnvneiæftelie II Magten til fuldtud at nna til I: fimre til Navnet beror helt og hol-. dent part Guds Ord, iom bekrer Lug-« de Lviet og Livet i sitz, og detksi Guds Karlighedsord er nu faaet ind? T os, er kalt til os i og med Guds Son, men det er nu san dei ejen: dommelige Ved dette Lyiets og Livetz Ord, at det tan ilte virte paa den! Ubetingede Mande, pasa hvillen Guds Ord vieler i den ftore Natur samenhceng, at fordi dette er et Til kiud, lan det tun bære Fragt, nan: det modtages og bevares. vg der nd trytes i Lignelfen paa den Maaoh at Zæden tun bærer Fragt i den gode Jord. Men det viide nu sit-i lert være en :’-Jii5fovsta».1elie, dersonis di forstod Herens Lignelse saaledes,l at det ligefom paa Forhaand er« givet, at nogle Mennester er det, han; talder Vejen, andre Stengrundeml atter andre Tornene og endelig nog-l le den gode Jord, altsaa fire Eva-; liteter af Mennesster, og allerstørst oilde denne Misforstaaelse oife sig at verre, hvis vi oven i Kobet gan· vs til at udpege og udtale afgsrende Domme om, hoc-m der horte til den« ene eller den anden Blase-, da ogfaa af den Grund, at vi lau det ilte nden i Stdn Ig Jnd«bildning. Dei er jo meget mere saaledes, at det,j Heren taldet Vej, Stengrund ogt Torne, det er itte noget, som et Men-l neste blot sinsder uden for sig selv lzos andre, men det er at finde inden i ham felv, og der rr virtelig intei farligere for et Menneste end at geni me dette. — Hvis nu det, heren be tegner form den daarlige Jord, hvori Sesden itie lan bcere Fragt, saa at ssige tun var en uforanderlig Reichs geming, saa der var intet andet at isige demn, end at saadan er dei, og saadan vil det vedblive at viere, saa tcm det jo ille stpnnes, at det i Ist lhele var til nagen Nytte at san, lthi saa et det jo paa Fothaand gi Ivet, at Søden flet itie lomenet til at spin, eller, hvis den naar at spin, visner den eller tin-lex Miete detfor nsjes jd huren heller itte med at sege, at der er saadan ufrugtbak Jord, men han for-klarer vgsfaa for os, hvad der er Gesunden deriiL altsau lpilde hin-dringet der er for, at Seeden tan spire, grv og nwdnes tilM,oghang-thdaaaben barst Mk, for at di flal se disfe bin-dringet i det spwdige Mermise hjerte, at de nsaa umwindet og det er jv da ogsaa derin, at hier-set fis-a at sige dliver til og Men daves seen den gode Jord, M See l l gefrem nt lende det, lnnne sige de: og kniste de:; tuen at forsitna del e: »I: iorflni at Ist Lnr Ell-Uhu .L. .Z. -:.: :..·:..-.. ·: -.!:..11 Ie: er »T: .,....., n: oi trænger til del for nl frelses derved, og derfor er det,1l med Forstaaelsen af Guds Ord fpl per Zelvforftaaelsen, san eret, der aalscnbnrer Gui-, anbenbarer og ni ftører tillige Menneslet. Ter er intel, der i sth selo hnr inere Ftrav Wer at troecs on mod islgesj med Tal-sinds-: end Gnds Zandheds og Naades Ord: intet er merk naturligt for Menneflel end detle, ille at forstaa Guid-s Tale til TH, og ingen Zelvniodsigelse er stor re end den, Menneslel got sig fini dig i, naar del vrager Tilbudet on: evigt Lin hois Gad· Det er en Urettens Hemmelighed, naar der ster, og del lan lun forllares der red, at der er en, der hat faaet IMenneftel i sin onde Magt og for gjort det i sin Trolddom, osg det er nel ogfaa der"for, Herren siger, at del er den onde, der river Order fort as Mennesledjertet Men er Sarden lommen til Gro de, iaa er Faren den, at den slal :i-«:—,ne og deroxn fortlarer Herren: »dek, iom blen inaet paa Sten grund, er den, der strals modtagcr Ordet med Glcede; men naar der loinrner Trcengiel eller Forfølgelfe for eretg Zlnld, forarges han itr.1ls.« Vi tun her til Foritaaelfen tænle ran, noorledes det gil Herren i haan Forhold til Jstaelg FolL Der begnndte med en mægtig Til slntning og Vegejftring, men del endte med Forarqelle og Frafald. Tet lorn fcerlig stærlt for Degen, da Herren havde bespiit de fem Tu Isinde i Ortenenx da fleg Begejstrin gen til det højeste, og man vildc gpre ham til Kongex men da Her ren san næste Dag i Kapernaum talte til Skaren, blev del llart, .1l deres Forstaaelfe af harn og hans Gerning var en Missforftaaelfe, nien dermed fulgte Skusselsem For argelsen og Frafaldel, ng del bed «der, at mange, sorn hidtil havde laldt sig hans Difciple, traadte til sage og fsulgle harn itle mere. JDet hænger i del hele sammen kedsdelle, at Herren-?- Oed er Ok l om og med et evigt Liv, og del forjælter en evig Irelse og ille en pludfelig timelig Lylle, at del er et Ord om og med Gleeden og deere lover Tilfredsstillelse af vor Tmng, men ille af vore sieblikle lige og tilfældige Ønller. Men sotn el faadant evigt Livs og Gla dens Ord lan Herrens Ord tun forstaas og fastholdes, hvor der er Sind til at fornægte stg selv og la ge sit Kors ap: hvor man ille vil vide af den Trængsel at sige, der er nasdflillelig fta Lydighed mod Ordet, vil Ordet fynes at bringe Sskusselse, og dermed folget en For argelse, der lan fsre til, at Ordet stippess Man Hjertet ille lade sig forlige med Guds Ord, og finde sig i, hvad der er dets dybeite Mening, da flin pet hier-let Ordel, og del er i Ligsi vers-u wdtkyn ped, at des vie-w l Mien bliver See-den ved at mre : Grtdg faa er Faren den, at den slal tvæles,og detom for-klarer Her ren, at det, der dlev faael blandt Torne, er den, der hsrec Ordel, og Wen-s Bestjen-sing og Rändern menä Bedng kivæler Ordel, og del slvkivex W Frost Det er jo nemlig ina, al det, at of bliver os bevidste, al vi er af Erighedseel, idet di been-es for Forargelsen paa Eviglhedsotdeh det betyder Me, at vi steil gaa nd af Ti den og nd crif Iocholdet til Tidens Jst-leg og UMiggender. di Mel leve i og med alt dette, nven vi steil ille bildet deeaf. Oel er net-pp denne Fore, svm Li vel i Uan laws-ten at vi stal erobees af Timevighsdem saa vl enden spetchllet as den- Der lskghed, del, som Den-en taldet säg W M, eller M as de W schwingen dee fil ssk M W nie-d Keime Ver-den« Aug og Joche-M Ist par-i W M M WIM W sei-W w usw il sie-W MMNUMMUMXCW M Mann Wut is izsmm Wunhjleeimtdt AUMOL cis-IN Wiss-YOU Istfl RUNDW T Z L US L ; hoad akt dem et Ist-T saa vi soektm ZJJ:: rs l:-.Je, Haar de: Irzzer :1-:"3 fu! .·.·»"-:rsig!.)ed eller stræmsnxsz naac oet truet med sine Bekymktmger, saa vi kan sige med DEVEM »Jntet Vierte blivek mis tksstigt for den store Fikistrks Styld« og sige med Tak: »Alle Gwds Bam, hvad stader dig, tænl paa din Fader i Himmetigf » Men hvor Ovdet modtages og bevores i Hierm, saa det fejrer over alle Hindringet, der bedares k fdet i Hjettet i Guds Fted, og det betet Fragt i Taalmodighed ; Saa gældet det bekom: »Wer tro Itil Dtdm saa vil jeg give dig Livets Krone.« Et lillc Stytke af Dsgncts Litteratut ved A. K. ,Men Peter bog, hvor du er tærn, Du Lieder jo fom Præsten! Nun man jo tro, at du er sær, Vi er jo i Aresten2 Jeg stulde tro, at du er gal, Du ter bin sont i Bedesat, Du rauher, græder, striger « Lg op mod Loftet tiger. Sau um Peters- Kamnierat Veo ;I.Iti)n.125ti«o i Haltet. Han var en qrusom raa Ruban J Sie-In i Zynden tulletI Han hnode tottet Peter med, De tyaode gjori en Mand Fortræd, Hvis Orts de haode røoet, Men Peter oar bedrøoetk »O, Herre Jesus, se he: ned, Fortad, titgiv o Herre --— Se til mig i min Ussett)ed, Din Tjener vitf jeg vcereI O Herre, rejs mig as mit Fatd -—— Jeg tror dit Ord, jeg ved mit.Kat«); Men Synden har mig fristet, Dit Fodspor bar jeg miistet!« st- -e· se Nu vil jeg føre dig min Ven lTit Peters Hjem psaa Hedw Hang Fest var Hjuter og hed Kran, En Bondemansd besieden THans Moder, fom hed Anstjerftim Hun bandt og spansdt og væved Liin, »Q; trun var bleven Moder — Til Peter og hans Broderi Nu, siden den Gang var hun svag Og teved meft i Seligen Saa kam en fremtned did en Dag; — O, hvitten Nsdem Tut-agen Det var en JndresMistsioncey De fleste fagde, han var ser! Men Vejen til Guds Freden Hart bragte med paa Heden! Pan tatte med Kræn Hinter finst; lAt, han var haard svm Egen. Men Antjerstin ted Sjceletsrst ng spurgte tsidt fortegem »Bist du mig set-ge Bibelen, Der lærer mig om Fretseren For to Par utden Vanter Med heftet Navn og Kanter!« Nu, Herrens Bog mcd mitde Ord Btev tagt paa Sengens Teppr. J bedre beender her paa Jotd En Bibel fandtes neeppc Thi den btev læft med Bsn og Tro, Og snart sit Synderinden Ro! Kræn hinter par-ded« fett-steh Men maatte give eften Dei btev et stille Fredenö Hjem hvs hinteren paa Hoden Da Mission-even kmn igen, Sein Lærten fandt han Reden. Det btev et hertigt Wams-punkt, » Og Livet fristt og stsnt og nagt F Sprung from fom Lyngens Bbmstee Ved alle Summenssomfter. ! En Sdegststote tom i Gang, Og Wisse Wie Its-den« Krcn hinter ledte dem i Sang Qg AWW i Beden. Snart votste Livet og blev steck Der er i Das et start Gad- Verk, For wul- tvm for uns-. Met- Fo«d, med hund, med Umge. Saum »wes-W. Oerbcevhmbwdestrrogstertz —varforAv-tvetbmd, I « ----·—.«s...-»» »Ist-I- Ost og winni- meW. s— »dem sonst-Ob M, -— » Bild· gn tradi— Werden-J lskodekk H . «"n.1r: Txxd «P-.-.cr ntxsderitw !--..«::i us : Ochsen som en Knos« Horsr Zynden knardt inon stifte. Zog s- del er ej det sidftcS sman Lamm-erat, hois Nnvn var « Iman Hang Hjem vi on oil geksle En JJkilitcrrKaptnjn med Glanz, Fra Krisgen blnndl de bedfte. En Æte for sin høje Stand, En rig og fornern Dameg Mund J sin og pragtfuld Botig, Med Verdgliqhed fortrolig. J Sang, Musik, i Spil og Dans Vor Franks var blnndt de bedfte, Han tog Etsamener med Glans, Tit levotat han lasstr. Theater Zspillehus og met Og kidt til Glas-feig Bund hcm sek. I Men den, fom saadant soger Ein Rundska ej for-get « Znatt ftod vor Frantg sum et Num, En Lasz en af de fine, Eom lncd det hele gjorde Grin Tit fle: Zpil gode Miner. Nu gjaldt det for ham tun en Dram For Hiernmet oar han tun en. Ztalnl Hans Moder grced for sitde, Hans Fak befale vilde! Jku tsleo der lobt Billet for haxn Til Besten vide Lande. Her oilde han jorglemsme Stam, ch Man-d paa nn Jord stande! Met- Nisfen flyner med —- du ved, Og Fristeren med qod Bested, Zom Zlangen lumst og snedig, Fandt Franks paa Torvet ledig! Tet gjaldi for ham sont atdrig føk At stasse sig ljdt Pengr. Ved »Castle Garwws state Dpr Et Haandvcert dtev han tængez Og mangen stattels Jmmigrant, , Fit haavdt at f-1e, det et san«dt, istt Fremde værst er Freude — Det fit en travrig Ende! Ihi .,Ontet Sam« hotdt Visitats. « Vor Frants lned mange flere Kom nogle Aar i broget Stads, Fit tcert at keimten Saa drog han lcenget ud mod Vest Og leved, fom han tunde bedst; Zit gamle Haandvært dtov man, Vaa Keltringvejen blev han! En Dag i en af Vestens Byer Han havde jaget lange, Han traf en ung troftyldig Fyr, Som havde nogle Benge. Og Franks var Adootat —- du ved, « Han vidste jio om alt Bested Og hjalp sin tære Lands-wand Tit at frembringe Bin af Band! Nu git det, soan det tande, Med Sus og Das — med Slag i Stag; Men rigtig ingenlundr. Dog —- gjaldt det lidt Bedrag, Saa vidste Advotaten Vef, Det hjatp tun lidt med Petets Rei, Staats var i Synden beredet Men Peter var forfæridett zNu paa et natllgt Togt de blev HALf Politiel gkebet — Og hvvr fvrstellig Tanten drev ;J fsrste Vers et strevet Nu Frau-ts, sorn fsk var tendt med Dom, , Jgen i Stastenö Fængfel kom. Vor Ven, som den fees-etc Sin Damer Vierte tsttr. Da Peter for sin Dom-mer stvd, Falk-i hcm paa Knee og sagdc »Jeg ped, feg gjorde Gud ist-od« — Og Vogt paa Ordet lagde — »Jeg vil betende alt, jeg ved, Og give oder fuld Bestrd — »Mit hete le —- o Wer — Begynsdte som en Samml« . J torte Inst fortastte hasn Om W oq stn Moder, Om Reisen her klsl dette Land W Ottenau-t- Gotder. »Mein da jeg Ins-die FAMI, ieg ded, deswdte W’reni bitter-bed; Wien djm mig mu, män Miner, W Forum-M bog sommett Sau smwt mtn Strassettd er endi« Sau bis-ex miu on ask met » De W, Weder has vpfmUU ! W fvt MLTIMH G MMW -