Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 19, 1907)
»Yanskcrcn«. et halt-agentng klcyhedsk m Nun-Z nfngöblad M - »die Fu s I—« Lsskx -.:s1 u« . : . :»;.. Hut-ZU Bunt, Ihm-. .Dnnsteten« udgaak hvek Tuns-pag og erdag. Pkis pr. Ausgang Id- Ivkenede Stam- 81.50, Unlandet 0200 Bladet detales i Fotskud. destilling, Bemling, Adressesotandting og Indet angaaende Bladet adresieres: DAlell LUTlL PUBL. 110U8B, Blasi, Nebr. siehest-n I. M. Audetiem Ille Bidrag til »Da11skerea«s Judhold: Imndlinget, Korresponvanctt es Aktiklek If euhvet Un, bedei adkesfetet s I. M Anders-m Blau-, Nest-. singt-ed It the Post Omce It Bist-. Not-» sppljesttom »Don s kenn-« Ilion findt til Substribemet, indtsl udtryb selig Opsigelie modtages at Udgivekue, og al Ocld et bemlt, i Ovekensstemmelie und de Form-de Statuts Westwoo Raat Lein-m heut-endet sig til Fall, der treuem i Stadtt, enien for at kpbe hoc dem elet for at faa Oplysning om bei nett-rede, liebes be cltid omtale, at de san Inmitte mentet i dem Brab. Det vil dem M gen Idis Nym. Mastkl Ia Posrvæsekxes fu«-»E: Ier Be Tore-r rnesd :n·:n Post pag Gnan skf ufuldftasndiq ledrefe og fle:e Ohn ge km paatair dekre, vix je; bed-: alle, Tom ftriver til :n?:«1, at denkt te folgende ledresfc Nev. L. Jobnsom MS Providence Ave» Tnxedo Vork, St. Louis, MI. Turedo Park er nerniig ikke et Posthus, men hører under St. Louis. og et Brev med tun Tuxedo Park paa er ikke sikker paa at kom me mig i Hemde Dette meddelesz særlig med Henblik ma Prcefternes Raps-dorten der le: kan gaa tabL, hvis Addresfen er ufuldstændig. Flene hat været sendt tiloage. Broderliqft L. J o bn 5 on. Sædejokdeu. Blandt vor Herr-es Jesu Lignelsex hat vi een, der forekommer hos haa de, Matthæus, Marias og Lukas — den om Sædernanden og de site Slags Sædejord. De: er en ind holdsrig ngnelse. Det er ikke min Tanke her It give en Udlceggelse ellet anstille en Betragtning af denne Lignelse. Dei er tun et Træl — magste not Ho vesdtanken i den — jeg tænter paa at dstage frem til AnvendeLsr. Naar man lceser ncevnte Lignelfe, springer det ligesom den Diamant somxme Leser i Øjnene, at Skylden for, ast der i de tre Tilfcelde ud 1I site ingen Fragt bliver efter den gode Sæd, udeluktende lcegges pas Jovdbundm Scedemanden og SE den staat uden Skyld. At der ved Jordbunden forstaas Mnestehjerter, det er let for-staa ligt og siges da ogsaa ligefrem hos Lukas om den gode Jord: »Ehe be holde Ordet i et smutt og godl Vierte«. Bad at løgge Max-te til at hele Skylden for Ufrwgtbacheden log ges paa Jorden —- altswa paa Men nestehjertet — hat det Spstgsmaal paatkowgt sig Ins-g: Lan vi, som hat mied den unge Slceth Ma gelse at gsre (Foræl-dre, Prøster vg Em) ikte bidsage til at fwa god Jst-d at san if eller Mat: blive Skykd i, at Jordbuwdm blsivet wstib MfordengodeSodatgstois Kinn der fikte gives et Rydwingss vg thkWÆkde Mc Hist-U agmu, san vck ikie stal vcre san me gek Mast kot, at den gøde Scd W et W Oel-") fckdet i M, hwt den Mc kan bete Fragt? M Jesus memr med Stude Immdsc, Usd jog M Dei M Me. at «inr.ue, at han hat tcentt paa s .7:J: Lxrdi Stiran nenneni de« s p sxrsiezlikic Its-r JJJJIT ,’;.1.J k Lg yord er der san fsr en Ter l hund, vi EJ ed i.1:.!).:::i:ed.1:l gar-»- Jo, Ie: er DarneJlsze, iciii szfodxe ;I.Itennefker. Te er vor Ekrdci jcrd, for sar Jäd: oi fna r Ilnledll nknx til n: uideroise dexn elter for tyndse Gudszs er for denn For it et B'itpa.1 de JJtsne.s Te er jo opdragne, san der tnn oi itte begynde for fra. De er tarat tersatte Og der tan itte tvivleg o.-n, at oi jo finder alle sire Stags Jord kund lilandt dem. Men er san alle de Mennefter, hois Hierte ligner Beim Ziengrunden eller Torneagee ren haabløft fortadtes Er det hand løst at arbejde blandt dem? Lnd mig talde i Grind-ring, hvad Herren siger ved Profeten Jersmiichl »Er ikte mit Ord som en Jld og. som en Hammer-, der spnderslaae Klipper« (Kap. 23, 29). Lignende siger Herren ved Profeten Ezechiel: »Jeg vil borttage Stenhjertet as de res Kød on give dem et Kødhjette« (Kap. U, 19). Dis-se Ord tyder paa, at Arbei det med den usiittede Jordbund altigevel itte er haabløfi. Ved et Guds Under gennem Or det tan det ste, at Ztengrunden, Ztenbjerterne, forandres. Det uføl somme Stenhjerte tan ved Gudz ers Magt tnuses, omdannes, san det bliver til et følsomt og ønrt Kødhjerte. Og Jlsdent Her er ingen Anledi ning til at tænke paa Guds fortce rende Jld, men paa den smeltende og ren-fende Jld, Guds Kerligheds Jld, der tem fmelte Stenhjertet Jg rense det for Staggeret. Lad mig endwu gøre opniærtfvnt paa fjlgende Ord hos Jeremiag: »Plsjer eder Nylansd paany og saae itte hos Torne« (Kap. 4, 8). Dis fe Qtd peger bestemt i Retning af, at der baade lan og stal læggess Nyland ind til Herrens- Ager; Jg tager vi saa Herrens Ord Et. 53, Js: ,,J Stedet for Tornebusten sta! der opvotse Fyrretrceer, i Steder for Tisler stat der opvotse Myrte træer«, med i Betragtning, faa sit-: vi, at der ogsaa tan næres Haar em, at Tomeageren tan omdanneg til god og frugtbar Scedejord. Altfaa er Arbejdet pau scige Ang itte haabløfi. Samme Mening has Kingo ogsaa haft, naar han tan syst-ge: For Tor-n og haarde Stene Mm Hierfegrund befri, Hegn mig med Naadens Grene Fra Verdens Syndestit Dyrt ser mit Hiertes Ager, At Frugt den bete mag, Som det dig Gud behager Tit Hostens Krang at naat Gan taler om baade »Torn« pg »Steue« og Verdens »Syndesti«. Rigtignot beder her-n for sig fett-, men sittert dog for ogsaa at lægge andre fanime Bin i Wunden. Der tun altsaa arbejdes med Herab sselv paa den usiitlkede Jord. Men fslgerigtigt stal der itke begytkdes med at saa men derimod med at ,,knusse«, »smelte«, »rydde« og dytle —- siden kan der swas med herab din, at den gode Seed sial bete god Fragt. Pcm alle, sosm vtl hIre Or det, kan der saalsdep arbejdes med Herab Msen her grilder det vel scr llig am at «-dele Sandhedz Ord ret tefig«. (Sluttei.) Hmfot eu Mitten her siaa iMemghedem M Rev. Howatd W. Pape. Odersat fta Engekst ved C. M. Cis-WEI- Bmklyu- R- Y-) Oderfvt ladet en Soldat sig hock Oe til Die-kosten t Atmeenf Fort-i them det san wdfm den nyttigste og Urimägtsirideste Me; der vil W Web-kl- hivslpe vg M- W sdte; der san hcm have Sympastt og Same-beide med andre Seide-ter UMdsstrsvindteetdettMr M Seid-me fom Wer at sa tud i Ums-, de for-treibt at totge Messu-M.Debttthlk hjæl»pe J lige Maade er der n gi: FOU, som gnr Krav paa cc Dgxkr .i:!—1«e, ::.::::;1 »Hier at Inn i:!: Eis-»in :)::1. U Ipspxs kx tcl ·l’ : s: ZU "- « .··..;;·., I. -..;.: .,.’«, Te tan itte give en eneste god Grund for dereg Etilling Der er derian inange Grunde, merfor end-der Kristen skulde staa i .«.ILenj,::-seden. fl) Der Ian han neer lig gcre den størite Tjenefte. Han er en .:f de nunge som alle arbejker under den sanime Kommandør og for de: samme En· maa1. Og sseie ? Forening kan udrette det, som itke Lan gnres enckeltvis. Ovis det er godt at have Kirker i et Segm san er det ogsaa Kristnes Pligt at under holde dem. Hvis alle Kristne vnr Guerillas, vilde Jesus Kristns itte have en eneste Menighed paa Jor den, ejheller en eneste Eiter-folgen han vilde tendes ved· Flyt Kitten dort sra -en By, Ejendomme vilde fnart gaa ned i Prisen, Forreining vilde aftage, og alle bedre Folt vilde fiytte detsra; Sinndagen vilde blwc vanhelliget, Liv og Ejendom vilde blive usitter, og Byen vilde snart faa et daarligt Rygte, saa at ordentxige Mennesker itle vilde slytie ind i den As denne Grund stylder enhoer stri sten sig selv, hans Familie, Eaxni fundet og hans Gud a: gaa ind i Menigheden og undeti)olde den efter Erme. L) Tet er den eneiie riaxige Pkadi for en Feristen J Iltenaheden vix hans Jndflydelfe hjælpe og itle hin dre. En Kristen, sont er udenfor Men«igk)eden, men burde Være i den« stader Herrens- Zasg lige san nie-gen isom en, der har sneget sig ind i Me: niaheden,n1en burde værc uden for. kEn Kristen, so n ncegier at gaa ind ji Meni gheden, siger dermed til Ves den, a: Jeiu Befalinger er hverten bindende eller af nogen Betydning. hviltet itte er sandt. Mefteren siger bestemt i sin Befaling til sine Di sciple: »Hvo, som iror og bliver debi, stal blive selig, men th, soin itte tret-, Tal blive fordøtnt.« Oa: ,,gører deite til rnin Jshukommelse", med Heniyn til den hellige Nadvete. Hvilten Ret hnr vi til at undlade at eftertomme disse Herrens Besa linger? Endvidere siger Herren: »J ere mine Vennner, dersorn J gere« lwad jeg befaler eder'« og« »Hvotsor kalde J mig herre, Herre, og gsr älte, hvad jeg siger eder?« Disse ins delige Steinknger viser os, at Jesus regner itke dem til sine Vennet, der nægtet at efieriomme hans Bud, og at han itte vil have, at de stal talde dam Herre, med mindre at de gøt de Ting, som han fegen Desuden — Verden ncegter at anerkende en soin Kriiien, hvis han itte sorener sig med Menigheden. Angaaende Tro slab mod Herren er der ingen neutrat Grund. Vi er enten for ham ellet imod herni, enten bliver vt ialt met eller ikte med. B) En Kristen, som itte gaar ind i Menighedem vil ssnari rniste sin Glcede og macsste sit Hand Den, der ved Mesterens Billie og ncegter at estertonnne den, han lan itte vere et lytkeligt Mennesle. Han er maaste et frelst Menneste, men han vil snart miste Gleeden over sm Frelse, og naar han mifter Gle den, vil han tillige kniste sin Kraft; thi »Glceden i Herren stal beste eders SwrkeC hwni Ord vil itte have nagen Veegt eller Bewdning for an dre, fovdi han ikie selv er kommen cnd sta Ver-den Endvidere er han i Fette for at tabe al Interesse asns Amen-de Sjeeles Ftelse, sordi den Vane at kaste dizse her-end Oed bag sig, smn foeetonimer ham be sser-the vil swart lede hmn til at tiksitdescetie alle Kristi Bud, og han et i For-e for at salde helt tiibage «i et Liv Jeden Guid 4). Ast veeve et Medlein as Kristi Manched ee den hejeste Ære, der ysan MS her paa Jordan Denl thwdetnidier et de meft txng beut Littemtur det mest opchqedy og den« FIIM behageligt og varende. Alle Loget og Organisationek er Men Lwstevætk men Kristi Menighed ee en gnddomtnelig Institution grund logt ved Jesus Wi, sont selv et Wespe-Wen ledet og bona-ei losd den heilig Rand, vg den hat sont sin Mission Ver-den- Spange lkW og Mennesders evi- Mig Pedbstihimleth Debedste junepeogeesdlesteFollicHeM » Messe UMt let-M WITH-. Fdenvijasltidsesntilenliedun III-r .W se Hm ist-I. WSMMMXMM Mw,ogdenvtlmsetl fig enltoer Smnle Jern eller Stadi, ;:r find-Z i deri. throrsxr træktcx Nagnxsn Eile Irr-Je :":; «"«-?I. . «,« It In 1 Thus-ic ;..,.;) sur Magneten J lige Maade er Jesus Kristus en Magnet, som ligennetn alle Tider ksar draget de liebste zkdll til sin. Hvorsor Mag-: ,an ikle de øvrich As den sammt Grund, sont Magneten ikle irællek ,Etøs:e: til si;.1. Vil du hellere blies «i Ver-den samtnen nied verdslige «’.leennester end i Menigheden sank nien Ined Jesus Kristus og dem, som ligner dani? 5) Hvis det indvendes, at der er Hytlere i Menigheden, saa vil Svas ret blioe: Ja, kan verre, det er sandi, inen Jesus Kristus er ingen Hyller, og han er Livet i enhver Menighed Zelv om Halvdelen var Hylleke, stulde di alligevel gaa ind i Wenig beden, sordi det er Mesterens Ønste og Bøn. ,,Fadet, jeg vil, at de, som du hat givet mig, stal vcece hos mig, hvvr jeg er, at de man se min Her lighed.« Husl ogsaa paa, at naar Herrens Menighed enganig gaar ind gen-nein Perleporten til den gyldne Stad, vil der fotegaa en Sigtning, kg Hylletne vil forblive uden for Poeten, det vil sige paa din Side, med mindre du adlydee Kristus, on du vil siden blive nødt til at Være samtnen nied dem i Evigheden. Var det ille liedte at være sam men med dem nogle Aar i Wenig-s l·ede:i, end at vckre samtnen med dem i Evigheden andet Ztedss Du maa vcere sainmen med disse Hyd lere nogen Tid et Steds. Hvor stal det Mete? Den Kriften, soin nægter at gna ind i Menigheden, vanæret Jesus Kristus. Det er det stimme som at soreslaa et lyemmeligt Gif ternsaal Han vil not have Kristus til at d- for sig, men han er ilte billig til at leve for Kristus, ilte heller til at bekende sit For-hold til dam. Han onster at blive frelst ved Kristus, men han er ikte villig til at tjene. Han pnsler at nvde Kristen-« domniens Godet, hvorimod Opos reler udgsr ni Tiendedele as Go: deme. Dei nederdrægtige i saodant For lwld illustreres i folgen-de Forml ling: Dr. Lokimer spurgte engang en Mand, hvorsor han itle stod i Me nsighsedem Spatet spd: »Den doende Tyv (ellet Reveren paa Korsey stod ilke i Menigheden, og han blev dog ftelst«. »Vel,« sagde De. Lorimer, »in-is du itte tilhører nogen Wen-ig bed, saa hjælpet du formodentlig til at underholde Missionen.« »Nej,« sag-de Monden, »den døende Tyo leglp ille til at under-holde Missio ner, og han blev frelst.« »Ja,« sagde Dr. Lorimer, »jeg tcenter, han blen: men du maa husle paa, at han var en døende Tyv, hvorimod De er etc levende.« Sog itle at bersve Ftelseren den Ære, der tilkommer hom. En Kone spurgte sin Mand, hont dan hun sbulde faa sit Menighedss brav. Han svarede: »Sttiv til din sont-ge Præst og sig til hom, at der er en ledig Plads i den Menighed, hivot du gaat og tilbeder, og du hat tankt Paa at bede om Pladsen, cg at du gerne vil have ei Unbefa lingsbrev.« Metalle er der Plads ledig i den Kitte eller Menighed, hvot du nu gam og tilbeder. Kote Lasset-, hvad om du bced oni Pladsen og gjorde dit for at udsylde den. 2. Kor. S, 17: »Daß-: gam ud fta dem og asso net edet, sigee herren, og ester ille neiget urent, og jeg vil onna-time edet.« « Matth. 10, ZW: »Meine-, hvo Jota vil delende mig for Mennestes Ine, den vlsl jeg og beten-de see min Faden someetdtmlenemenhvo Jom helft vil Wie mig sot Nenne stene, den vil ieg og nogte for Intn Faden sum et k himslene«. Bote egne Bindun. cEfter »Das-AK i KMVU). l M Dunste et stcrkt mvdtagelige for Udlcendinges anerkendende LOO Dei smisgter os, at Europas OWHW blkver henvendt paa -,ot det me nu den soeiekle Lovgivs wins. vovt Lands Mestsnhed vi dekestaW Metdt ellee Mast »Man-hin der et M em. rscheints-n en sandten Wende-ehe Ub Messe sagst neun ko seine In sei M sangen, sein U M je elleet Im en M os; Im der l Udi lctndinxeg Ftetnks Lillinq et indløbet nc»:.«««- J.!IIE7:sr-««.1.1:I«::, Jst ilts frs Inst :«.: I-«k«::,. J nastsntxnssx Blad refetetedestc lott siden en faadan veloillig Atti tel i »Times«, der sitlett vil være velstittet til at fkenikalde ttitilløs Begejstting hds mange Mcnnester og detved let tan toinme til at gørc «3tade. Dei dreier sig on-« Illtohok fpøtgsmaalet i de standinavifte Lan de. thtitlen frcriil)æset Kabenhavn med de mange lldstctntningsstedet Pan Vetotining af Gelt-eing, hvot stldxangen til surrte Tti l! e er ins-get vanflelipqere J- Københaon, heddet ldet, anholdes forholdsvis langt fær te Mennestet for Dtuttenftatsx For dudet mod Udftæntning af Spititus «l!evitter i Gøtebotg, at Folt fotsn net sig med stætte Dritte om Løri Tagen og dritter sig fulde hjemme, »saa at Forbudei blot frennnet Hieni «me«dtitleriet. ofv. Det et let at se, hvot ovetfladist denne Bettagtninq et. Det et umu ligt uden meget nøje Undctspgelse at dtage en Satnmenliqning mellem ·Politianholdelset i to forflellige Lan de. J Kødenhavn foteflmset Politi ,vedtcegten, at naar nagen et bleven lekuset paa et Vevctttningsstod, er Vettten anfoatlig for, at han brin aes hjem ellet tommer paa den met nieste Politistation En saadan Be ::ften1nelse vitlet felvfølz1e.Zq, at alt taget sitt pænere ud Pu: G1detne, lend bvis man lvd de betuiede stets-: sig selv. Den, der hat LIjnene med «sjg, vil iøvtigt itte ie saa faa betu ’sede Menneskek i npiknhzvus Gans-. Z Hvad Væktshusiipets Fokhinderse nied Hjemmedtilleriet angaat, da si sqer det sig selv, at nfotbedetline Drankete Paa enhvet Munde vil søge at stasse ftg stætte Dritte. Kan de nie dkikke pw Ver-sons, vix de lsthsse sig Spititus til Fotbtng l)jemme. Det et gansle som med sMotsin og andre nattotiste Stosset :Det er itte niange hethjemme det ’t«-il apponete mvd de Jndfttæntnins dek i Adgang til disk Swssek, som Esindes herhjemme, selv om det et leidet at Motfiniftet i mangfoldige Tilfælde vil fotltaa at stasse sig dem lDer et uden Tvivl mange Menne-« flet, som af de mange Koffer-Uninng stedet i Kibenhavn ftiftes til et :Fotbrug, sont de i detes bedte Die blitle slet itte pnstet, det et alle den :Slagg Folt, som ladet sig lokte If et Glas het og et Glas det, selv om de hat begyndt detes Vandting med den bedste Hensigt om at tomtne lige hjem med Pengenr. Der kan fot dden natutiig sundc Mennestefotstand ·itte væte nogen Tvivl om, at den lette Adgang til at faa surrte Drit te, lom sindes i Denkmal-L Belgien og England, medvittet til et stott Altoholfotsbtug, og at en Jndsttcknl ning i-Udstcentningsftedetnes An tal og Udsstcentningstiden bidtaget til en Fotmindstelse af Altoholiss men, og det et itke tilfældigt, naat Damnatt udmeettet sig ved et ftstte Altvholfotbmg end vvte sinnt-inwi .ste Nabolande, og naat Statistillen over DIdöaatsaget viset os en uhyggelig Stigning af Dsdsfald af ,,Delivium itemenz«, ttowist Alto lzolismr. Levetcitthose osv., fot itte at tale om det stote Antal Selvniotd, der staat i Fotbindelse med ftcette Dritte. Det tnnde detfot not fotfsvates at gttbe ind med Lovbus,d det Mitg stet at begtænse Altoholfotbtugei. Dei vilsde vcete et statt Fremstridt, om man blot vilde sitide til at ind «tsmme Korn-nennen »local opkions IsServbesiemmeisegket med Wyu ti Antallet af Udstænlningzstedet og Usdftæntningstidenz Naat man over .lod Bot-gerne ved Afstemnimg at fast slaa sacdanne Fing, vtlde det siktetl veete itte faa faa Kommunm hoct iman snaoesi nmligt vtlde gsre Jot ssgeb dvot Befoltningm endwa itte mt moden til en Mittenan i thihtkseei Anhal, wilde man deri nwd bltve ved det gamsle. Man vtllde altsaa ved defptelsen af »Weil optton« gtve Botgetne Frihed til selv at begrænse Adgasngen til stat le M, og under Kann-en mellem de to System-et vilde det da vtse ;sig, Wktet der var det bedstr. J dcstrte Vyet Mde man Mc statt fein Stett-met nd M et fuMgl M mød Wind-z nun man »der da me t KW M vers ttkstthg fund sont til, at man eng-ins Innde fes Wink for en tusle M Of out-. W AMI, trad- alle ask-ret I I I s «kcn«d: Beflrizselfcr a7 tstotebcsrgfvsw Les-) .-l:.«::::,...«:1, Len ;."-1. Jan. 1907. Haratd Westergaard ———-.-0-.-—-——— Vcd Midvintcrs Tit-. Nu bar vi da f.1nt, hvad man kaldirt En rigtäg tlingrende Frost, Med Magser af Zne deriblandt, Ten sinter vor vanlige Post. Ja, Eneen dæller osJ Jorden, Mens ern paa Even er hoid, Og Treernes Grene den tynger-—— til er del jo Midvinters Tid. Men stulde du onste derinide, Soni lever i Byen saa »snøg«, At vide, hvorledes vi færdes Paa disse her tandlige Strøg, Saa lom dog for alting ikte J et nymodens Autoniobilz sMen staf dig en kigtig Kane Med et fyrigt Spand Hefte dertit. Og fat saa hetud over Beten Til Bjældernes livlige Klang, Da er du ej ganfte af Jorden, Saa tones dit Hierte til Sang. Vi toter i Stoven den vilde, Her er ftedcligh stille og tyst. Men Stilheden har for mit Hierte tfn underng draaende Lyft. Jeg lender mig fer saa lille, Naturen faa niæatig og stor, Og doq er iea Pakt af det dele, Ja, Herre, ifolzte dit Ord . Snart falder da og pac. vort icre Stovhuggerens traftige Slag, . Og Stovens vældige stæmpe Gaar ned med et dundrende Brag. Eendnu for-end Solen er oppe, Og tidt efter Solen gaar nod, Er Manden med Øtsen oa Saven Tit Arbejd’ og Bitte bered. Der huages og saves i Stoven Ter hamres og tomres i By, At Staberens rundelig’ Gaver Maa give for Stabningen Ly. Og ud over Landet sig spreder De ttrsind’ og tusinder Hieni, Og pruntlos Hyage og Glcede Du sinder i man-ge af dem. Og har du saa faaet. hoad du onsied Et fristende Pult fra vor Jord, Saa lad itle Byen det rooe Men glced dig i Tanler og Ord. Og kom saa, naar Solen den gvdet Sit Stock over Slov, over Bang. Naar hele Naturen sia frydet — Da tones vel Hiertet til Sang. Vi lever vaa Ort-et berwde, Thi Ordet hat drasgensde Magi. Oa glæd dig i Herren, Ia 'altid« J Ordet der ogsaa er sagt. Saa Aakets stiftende Ttder Ei dulmet vor Glcode, oh nei, Thi han« soni hat altan at made, Gan svigster vor Tillid jo ej. Paa Ordet vi vel tot os laste, Det ber, om alt andet end brasix Mdöotdet, det tige og dyde, For evig, ja evig staat fast. S. Klyvet. »Recer Hak«s Koloui ietiugöatbejdr. J »The Salvation Army Year Boot 1907« atves en Stilbring af EmigrantWepartementets Arbede der omtsaleö som et af de vigsistgste Foretngender, «hceren« hat for. Hemägten hemesd er at hjcelpe Udvansdrete til Rette i frernmede Lande, særiig de ubebvgsgede Di strikter. Departementet staffer Ar bejde til dem, der sewner det, dra get Osmforg for Hastruer og LIM, der ladeo tilbage, osv. J Lobet af Aaret 1905 modtvg Bureauet i London over 12,000 An modninget om hicklp M at advan dre, og mange af dem var fra Kiste Fou, saa »bem« register, at den bar hjulpet m. 60,000 Personer til Rette. As M Awmodntnget torn 56 pCt, fra Etwa-TO l dem den Wem- ugem ps- rit sel for, at act er i Orden og dar faosi Warst-n XIIW I III tmä, Wes-sent der M Ican W, sog W i Ude Uzsz