—
»Don sh r ren«.
et halvugentlig Nylmss uq Onlyss .
Ufngsblnd «-"' ON ed Ist-c Juc
’. R «-T
DAZDJ LL JU. H »L. HUUSE,
Blui1, Jäka :
«DIUsteteu« udgaar hoc-i Tiksdag og Ftedag. ’
Brig pr. Aufgang
I de Form-de Stank 81.50. leandet 02.00.
Bladet betales i Forstud.
sesiilling, Betaling, Adregfefokandting og
endet angaaende Bladet adkessekes:
DANISH LUTlL PUBL· Kot-BE
Blait, Nebr
Redaktm I. M. Andenm
Ille Bidrag M »Dansteken«s Jndhold:
Ifhandlinget, Korrespondancet og Aktiklec
If euhvek Urt, bedes adkesseket !
I. M. Anderieth Blatt, Rein-.
toter-ed It the Post Otkice It Blatt-. Neb»
Is second Us- matten
THE-thirt- Kike- rsidäe know spot
spolicsttom
«Vanfkeren«
blühn Ieicht til Sudstkibenier. indtll admi
Ietts Opsigelie medic-ges of Udgiverne, sg al
Gold n walt, i Opekensstmmelle and de
Jokenede Steuers Postlopr.
Nur Læfetne henvender sig til III, det
neuerer i Stadtt, taten for at ksbe des dem
elltt for at ice Oplysning vta der avekmede, .
bedes de alt-d omcale, at de faa Ivettissp I
mutet i dette Bind. Der vil um til seu
l
l
Idig Nym.
Bedes undfkyldt.
Jusst som vi stdste Fredag holdH
paa at trykte ,,Danskeren«, gik derJ
Fald paa vsor Presse, saa helef
Mast-ineriet stod stille. Af den
Grund kom Bladet for sent i Po
sten, og af femme Gran-d saa vi os
itke i Stand til at faa nosgset Num
mer ud i Tiksdags, vilk-et Les-ferne
sbedes un-dstylde. Dei tager Tid at
faa en faasdan Presse sat i Stund.
Red.
Til Prestrtue i Iowa Mess.
Den form. danste eng. luth. Kitte!
Der er just udsendt Stemaer fta
Cenfusbutoauet i Washington D.
C., fsor at fasmle Statistik over Kir
kens Dir-beide Jeg hat sont Sekte
iæt mattet væte idem behjclpelig
med AMdet Ig vil her bedse enhvcr
of Prcksterne i Jotva Krebs om
»stme at udfylsde og sen-de disfe
Stumm i de devth iwdliagte Kon
vol-mer«
Vil Billng de Prasstrr i Jowa
Krebs, der ewdmt Mk hat meddelt
msig Wasle wf dereö Arbejde for
Jtidfwmkingen ttl den form. dansie
Kirbes Gold, lasde mäg vide, htm
meget de hat fast-et swbsttsibekeh vg
hvor magst de vewter at kunne efau.
Det et asf stm Mgtighed, ask vi alle
staat swanens om dette Arber og
w; U kkke Tader det dtage fot leug
v .
J bwdeklig Les-W
R. S· Wien,
Sektetær for Iowa Kreds.
Samfundsapgaver.
Lob os standse lidt endnu ved
Stolegerwingen
i sin Amlindelighcd.
M levet i en Tsid, der udmærlek
sig ved Oplysnsing Og Frem
ssktidt paa mawgfoldige Omtaaj
der. Og vi lever i et Land, hock(
Dygtigheden komper sig frem1
i alle Fug Slal man ille blwe
sejkct sag-ad og bnivc Swmfwdetd
Mulden-gen og Vedhuggete«, saa
gwldet det om at ver-e lhsvaagen og
ast være med i Kampen for Frem
sttidL Og der-for er Stolen, baget
i Idetle Ovdg almin Bewdsring,
en fasare vigtig Faktor i Udvislingem
Men vi hat jo SIolet not. Sta-l
dm søtget for Stoley fta de last-e
ste Pol de Messe, fpa Æmuestvlen til
Universitelet Og dem-den et der
en hel Del private Stoley og flete
aOf disse er ret dygstige Samt-an occ
sotmetes der of man-ge. Og en stor
Die-l as vor-i M Zoll her i Ame
tila handlet durften idet de sendet
Ungtdønvmen M Ide Wie Jst-let i
W for til vote Wien
sie SMer.
M wi, del et We we M ellee
MS. at »das-beide Mist-lerne
Muth-kamst Unssplntbjt
O l setkagtnlng ved
tet er, faa bliver Livet, og ilte soin
»Dort-der er.
LJ Ver :r der :1etop, .1: Etat:
!-«..ei.».: Eis-er as ers · ..-.·-:..1:13c.,
.:X X ..· ««U...? islcT Li.r.’
-- t;«:-,1c.«.c.rndserdet »Pra
steka liooesxeselt tyar nnliz paapegct
denne Mangel ved ure sssentlige
Ist-Iler. De ejer intet jjtiddel til
Viertetö Dannelse Thi Verdcn ken
der inte: LUtjddesl til Objektein Dan
netie uden stristendommen Dersor
er det faa saure nødoendigt at de
tristne Samfund med Kraft driver
vaa med Stolegetningen og det lige
fra det laveste til det højeste Trin.
Det er virkelig ille til at timse ad,
naar vi set, at Katolitterne her til
Lands saa vidt msuligt besprger de
res egen Ungdmns Uddannelse sr-1
Banden af og op, og det er itte at
umdres over, at de indbyder saa man
ge andre til deres Stoler som mu
ligt. De tender til Stolens Ind
slydelse og de er aarvaagne not til
at benytte den. Det bør hiler med
Glcede, at en hel Del af Luthera
nerne ogsaa for Alvor har taget fat
pack denne faare vigtige Opgave. J
de Henseende gaar »Missourierne«
foran og scetter et godt Elsempel for
alle vi andre til Efterfølgelse
Det er tun i ringe Grad, at vi
ensdnu som Samsfunsd har format-let
at tage sat paa denne Opgave. Er
det Mangel paa Znn for Zagens
VigtighedZ eller er det Mangel paa
Evnes Maasse noget as begge Tele.
Lilien vi bot i hvert Fald se at«faa
Djnene opladt for, lyvad der vaa
dette Omracrde er at gøre, saa vi
kan ocere sckrsdige til at handle i
For-hold til Ebnen.
Her mpder vi meget, som tunde
Vcere værd Drøftelfe. Men vi korn
tnet til at nsjes med blot at nævne
»det.
Om tyi itle er i Stand til at over
tage vore Borns hele Undernisnina,
saa er ider noget ansdet, vi midni
tidig tan give· Vi tan soge at sup
plere Manglerne ved vore ossentlige
lSkolar 1ved at gsre slsittig Btug If
itot-re Sondagssstoler og tristetige Fe
rieskoler. Og desuden tan vi gsre
fvot Jndfwdelse geeidende gen-kein ,,tl)e
conrtnon school". Dette sidste stal
ijeg fomspge nærmere at vaavise i
en vis Retning.
Trot man, at Katholiterne — for
atter at tage dem sont Etsempel —
nsjes med den Jnsdflydelsse, de tan
sve gennem ideres egwe Stoler? Ors
saa er Tilsceldet, saa er det en slem
Fejltagelse.
De proper, saa langt de tan waa
at sorstyne ogsaa Statens Bornesto:
let med Leerere og Laternchen Og
her tror jeg, tyi kunde gpre mere, end
vi got-. Vi but-de stned Kraft idtive
-1 »Rormal« Klasse eller Af
delsing «ve·d vor sSasmsunsdsslole Den
Ist-angler iskke, men den udfolder end-;
:-:n iskke ncet den Mrdsoinhed som!
den but-de. Den hast alt for saa Ele
rer. Lad cui-g atter bemerkte, at jeg
tænter siet ille paa at tritisete Sko
len, men blot spaa at drive frema-d,
Ziege paa noget, sont er of over-Ir
dentlig Bewdmäng Om jeg vilde
kkitisere, saa kam-te jeg vel mig selv
og de andre Mele as Stole
dkrettionen ftrst.51tm Isoad det
3.;er gest-der onn, «det et at saa den
almäwdelige Sands veellet for den
scag. —- Og nnd det samme lad
mig We «det, at her san ogssaa
oaere private Stoler i Ell Horn,
Nactne og Kemnate this-e til. Læd
vz sende de asf vore unge Karte og
Psgeh »der hat Lyft ti( at optage
Ablager-kämen M vm W Sto
Iet,hvordevedS-kdmasdenlln
detriMng, Eber svvdres til Gkscmem
vgsaa M faa Wirkung T Kri
Mom, soc de M sbkkve Wie-de
sont Witten pg til at
Tholde W esek Male
Hek AM, W W W stg W.
Dame-, hu er en M- M
Mssi Osts- PWWIMG Mstt
er W W Op
gasve Lad os i M M tage
set pas den for W.
Pest-r B. J. M
ved Sorte-v i WM er den
Abs-h GidpidtsetAthL
mispld sasa aandsfyldtotg klat, Ins
freiwer alt, saa vederheågtig og pat
Irx -t«l ist
B. JZL sag-II bin ).«:;:; ::;.;i ;.9»
:r k;«-.r:.;. »ti, .1:.:;. . pag H
hans Msenighed og Venner ftiger
inegen Tat op Lil Gsud for hmn;
først for at vor lære Prcest fil Lov
ril at arbejdse i fin Gerning lige til
Dei sidfte, og derefter for alt, hvnd
han i sit lange Liv har vcrret for oss
og for mange andre; for det var jo
faaledes, at alle, der lom i Bewiing
med han1, ilke tunsde undgaa at faI
et stærkt iJndtryt af hans Person
liglyed og uvilkaatlig maatte se op
til hem.
Den Kräftendotm han præsdistede
for os, var »Livets Kristendom« med
Evangeliet som en Guds Kraft til
Salighed.
Sorn den rpde Traad gil gennein
bans Fortyndelse, at denne Kraft
til at leve Livet, erholder vi itke
ved vor fvage Tro, itle ved vor flat
lendc Kerligshed, og itle ved vore sat
tige Gerninger, ·n1en alene ved Gud
selv, der i sin uendelige Naade fprst
ins-der os i Das-den og der til hver
enlelt af os taler det Ord, fotn er
mægtigt til at gøre vore Sjcele fa
irge.
Og nuar han saa indtrængenoe
U med hele sit Sinds ftore Alvor
lagde os paa Stude, hvorledes det
qcrlsder am med Sagtmodtghed at
unnamme dette Ord og·leve i det,
rat lyan saa itte selv i sm Tale og
sin Færd en Illustration til dette
,,sagte Mod«!
For ham var Livet i Gud Li
vets sande Realitet, og hvor lunde
han sdog vife os, hvilten Lytte, hvil
ten Ære, hvilken Styrke og Hjcelv
det er, at hpre Gud til, hvorledes der
vaa Trven og Tilliden til Gud og
til hans Tilsagn om, at han ved ftn
Aand vil fuldfsre den Gerning, han
har begiyndt i os, tan leves et wi
lelisgt godt og sundt Mennesteliv,
zvotsensde i Forftaaelse af Livet og
-i Udnikling as Personligheden »me
kmere til Gud«.
» Hvor var han asfgjort i at vise
hen til Kristus som den enefte Fres
ser fra Syndens Magt og dog saa
insin og forstaaende lige overfor de«n,
der itte var naaet til Kristus. hvor
forftod Thna of sin rige Livierfaring
at sfmnsdtage katatterististe Træt ctf
List-et og at vise For-stellen mellem Li
Vet i Gud og Livet uden Gad.
Og alt dette tsalte han -i sit stille,
jowne Sprog7 ingen store Ord og
haftige UdstryL altid tilforladeligt,
altid sauledes, at han ligesvm selb.
tftod vinde for, hvad han sag-de, intet
Hwerflsdigh tust-et wdvtyrtes, intet geni
’ia«get, undertiden ncesten dagligdags
med Slsy for cklt, hvckd der itle var
wgte eller havde Virtelighedens
Verdi.
Og dog var der over hanc Pre
«diten tidt en forunsderlig Stint-A
der udstmalede indenfra og bredte
sit Stier over Ordene, det var socn
en stille Sommeran ved en dyb
AMI.
Ja, Oel maa vi ftrge, og vi vil
komme M at est-mie, men alligevel
vil ivi sige Tat for alt, hvad vi hat
faaet og ikle glenrmer.«
Mr Gvsss Balgsptdg WI
»A"t være tro i Dag, giver Kret
ter til i Morgen«. — J henved 13
Aar M hart veret M ved
Var-tod. than var« For-wand for
W Mnd If 1898« fra.
dens Stiftelse til sm M
Et Pak Okd
i Anledning aif
Pastot A n de r se n s Jndlæg am
"Samfundsopgaver.
Der er intet, der i den Grad tan
glcede vor Amt-d som at let-e med
og pas-re wage-L ,,L-ev-e kott Tsd
eller slængtz sblvj vi lyset op i Tea
gen.«
her er vi, hoad stack vi gsre? og
gsre det paa bedste Mond?
Wort Samsfund hat bist sig at
com levedygtigt. det hat ist« arm-s
det sorgt-ves. »Der-ten hat varet»
med ast bvgge Huset«- og dvg Me
jo bestandig Gen, for hvem det gear«
fremasd: Wunde jeg blos udtette
mete, end jeg g-: for Tiden, for
män Herre, som hat Haidt mig itick
stn ngaard M sit Nisc. —
W smm vi W betten kor«
dont Mund «Wndtisl«.
wwwwkmmifdes
audMst,w-tm
www-WOan
l
let eller Evner til denne sin Ger
ade-L Med Heitsnn til del sprit
n.-:.«:1:e, starkkxncdzz Da irae jez
,.., ;.. cl« Der ps, E Fskhold
uj olendslabem staat tilbage. »
Jeg :ror, at vi gennemgaaende
bar mere Ratlighed end Kendslab,"
were Varme en«d Ly5. Dei faar nn
kare- smn dei maa, er der nogie
af en anden Opfattelse, dliver del
deres Sag at komme frem dermed.
Men de: er i al Zald min Erfaring
i den Tid jeg hat virlet, at havde
jeg liendftab, som jeg hat Kennz
bed og Bistand fra min Herre, da
vilde Arbejdet lylles i en lansgl hol
ere Grad, end del gør saa ofte.
J vott dansle Folt hat vi nd
mcrrlet Mater-Tale for Guds Rige.
Dset er ille saa svært haardt for
en Dansker at vcere Kristen; han
lsesinder sig langt sbedte under Jer
Herredernme end uwder Syndens
Herredømmr. Det var ilte tilfceldigt,
at Refonmationen greb Ansgelsals
erne og lod Latinerne i Roms Aag.
Danisien bennder stg vel i Felten,
naar han faar god Forplejnin·g,
ielv om han ogsaa maa vove en
Inst en Gang imellem, del opildner
tun hans Mod.
Tet, der ofte tales om, al vorl
Foll er gerrigt, lror jeg ikle paa.
Llllerede delie, at vi hat 100 Pra
stex, udaaaet If Follels Midte Ia
rjener i Samfundet for en Løn af
ca. 1»-4 Del af, hvad de vilde op
naa i andre Stillingerky er e:
gosdt Bidnesbyrd om, at del er ille
et gerrigt Folk, fom Foll betragtel;
al der er en eller anden Knibehans
forandrer ikke Sagen i sit Hele. J
den Tid, jeg hat arbejdet her, man
jea give vor-l Foll et godt Stu.ds
«naal, naat jeg set ind ti! deres
Stilling.
Heller ikke mangler de Syn«ds
erlensdelse eller Rerfeerdighedsfslelse
Der blev sagt til mig, da jeg kotn
til Amerika: »Tag dig i Vare for
Dansterne«. Aldrig er jeg as mine
Landsmcnsd bleven narrel en Cenl
fra. De er ordholdende og redelige,
slræbsomrne og elster Uafhængighedx
del ligger i Blodet, man vil helft
flaa paa sine egne Ben, og sdet er vel
ogsaa mennesieliig talt del bedste.
Eet fra en Side er del ret. Den
enlelles Frihed og Ret om sin Ar
ne maa hevdes. Men- Opgaver i
del mer-e mnfallende maa optages
i Form-insg, og de hjernlige Rettig
ljiedet maa ingenlunde her-armes, fordi
man fremsmer del almene Bel. Tag
Udviklinsgen i Dantnark med Hen
fyn til Andelsforetagendeu just den
hat btagt Velstand til Fallen saa
del kan magte Okpgaven at leve el
·godl borgerligl Liv. Her er Grun
den del stsrte Kendstab til Stil
lingen.
Der er en Ting i vorl Samfund,
sei rnaa arbejde hen til: tende vott
Fall, vide, hvordan de er, hvorsdan de
res ttmelige og aandeliige Kaat er.
Her bar vi insgenlunde tilftedssftil
lende Rede spaa Sagen. Fslgen er,
at man-ge Sie-der har vi irr-gen Ar
bejdeke, hbot de vare haardt upd
vendige. og alter andre Steder ers
man hinanden i Bejen. i
Jndberetningerne vi nu faar gen-l
nem Aarsberelningerne er gabe, men
itte fyldesbgprende Enhver Preest
lau-de insdgive en klar Fremstilling
If isine Landsrncends Stilling, An
lal, Beten-dele peduniære For-hold
I. s. v» understrevet af Mensighe
dens TrussteeQ
Ligeledes burde der for-ges for, at
oi vidste Bested om, spat Dan
llerne bar alle Vegne, om de ht
cer med kil nogen Kiste ellet ej.
Faa et Karl ttykt, hvot
deres Aal-at og Bopæl er toter-li
lerel. lDet et jo flirrt mä at le
wrlæpeFonnawdpaahjulftaden
ene W M til den are-den, og del
hat siwersllg stn Witz Men
lad ot faa en M til al sinde
oote Londsmeensd og hvve der lan
me Beil-Welle for, at et Arber
lan getei.
Slyrefsen maa se at faa mere
fremd-floh og Melodei man give
dm mete Witwe-lieh sorn Stillingen
et. but Wklm for W Of W
Oele org del til Dindring for wtt
IM, me del M entfaltet M
hole M W.
Sold dpfwa Mwisdsdetne Mie,
IlOebjklkkkeMdePthM,f-x
de er Ost-W M rast M
w, Im not seit-s- We
Hosen-Umw. »
M s
Hvetken Præft eller Mensighed er i
Lorngden :je.1:s.- derived. »Ier
’.irt«;:s.««1 :;- ::;i:, III-es Hef.e:13«,
kunde vist sckjoes fra mangt et Me
nisghedsmpw Dei et spaa Grund
asf Menighesdens Getrighed, vil man
maasste spare. Jagenlundse, det er.
Poa Grund af Uiendstaib bar-de fra
Sam»funsds, Proz-fis og Menigheds
Side. Laid enhvek forstaa Sagen,
fom den er. og meget vilde vare
vundet. Zaa vilde det Me, som nu
altfor ofte et Tilfældet, være Pre
sten aslene, der Mode Interesse for
at arbejde for Guds Rige, men Me
nigcheden og »Samfunsdet vildse ar
kejde med. En Meissng maa nøjes
med Prediken hvetansden ellek tre
dsie Spndag, indtil »den Tau fsde sin
Pmdikamä Thi det er just, hvad
Menigkheden fowtek, ikke blot enl
FPræsh der forkyndet Evangeliet og
fotvalter Sakramenterne, men enl
lMemb, der Tun Me. Saswfundet km
wer det samme ved gennem 6—8 Aars
lStudkum at Wende en Lærek i
Israel. ——Men saa at fordre,at han«
detefter, nu Landet bugner as Bel
-stand, stal bekymte sig for Udkokm
met, det er aldeles wforstsandigt. Da
maa Samfutrdet lotme ham eller an
befale ham at asfbryde sin Gerning.
Ligeledeg kaldet Krediene Wissen-us
prwster til 8800 aarlfg, hvad i
Sandhed ilke er mete end rimeligk,
men lud enhver inidgive sin Løn til
Sam«fundet, at det kan se, hvad der
bør gøtes.
Jeg er sikter paa, hele Stillingen
kan ordnes. Vort Foll vil gerne
ofte, nanr de lan, men baade Pre
sfet, Stytelse og Menighoder smaa
have Kendstab til Avbejdet i des he
le og store.
Brodeng Hilsem
J. Scott.
Eva-meinten Plain-.
Ester Dr. Smith’s Dic. of the
Bible, —- oversat af
N.P.Zimon1"en.
Phili.p næones forste Gang i
Ap. G. 6, Z, door der fortcelles ons.
den Treue der var oppe mellem de
indier og de grader Disciple. Han
var en af de fyo, fom blev valgt til
at forestaa den daglsige Uddeling og
detved botttage asl Partivcesens
Mistw. Den Kendsgesning, at de
fyv Nonne alle et grceste, gsr del i
det mindste sandfynligl, at de ble
oalgte ud as den gstæste Del af Me
nigheden for at vcere dekes Re
præsenlanter, sont fremkom med
Klage for Apostlenr. Philisp naiv
nes næft eftek Stephanus, hviltet
tillige med den Kendsgemin«g, at de
er de to eneste Navne, som vi si
den horcr om lmedminsdre Nicolaos
er en Undtagelse, om han nemlig
slulde oæke Stiifter af den Nicolai
tifle Sect) fører til den Slutning.
at han var mellem de meft sternen
qende af de valgte. Han hcwde i
hvert Tilfælde et godt Bidnesbyrd
Tom en, der var »fuld af den Hel- «
lligaansd og Listen« og havde onn
det en saadan Kerlighed hos de
troendes Mcmgde, at han blev Gen
stond for deres Balg, og det var me
get muligt, at han, da Menighes
dens Stemmer, sont var afgivne
for de fokstellisge Kandidatek, blev
kalte, havde faaet idet neest hsjeste
AntaL Om del Embede, som han
saaledes blev valgt til gav ham
Stilling osg Titel sont Menigchedens
Dialon (Tjener), eller delte var
tspeciel og elsttaordincer i sin M
takler, maa vi lade flaa hen som
nsiklert. hans senere historie stud
feestet i alle Tilfclsde, at hans Em
bede like blot hat bestaaei l, hvad der
tilhøtte del senete Diackonai. Dei
et ingen Jn·dbilsdning, nasar di me
ner, at han ikke hat bidragel min
dre end Sdsphanus til lden stoce
Tilgasng as Disciph der tom som
en Fslge as delle Balg. Ogsaa han
bat dellaget i ten videte og mete,
udsttakte Undewiäning, det lom til
Syne i den fsrfte Max-wes Tale
hvorved denne blev en Fort-der for·
Apoll-ten Paulus. Bi tun-de oglaa"
venle, wi den Mund, fom havde ver-.
ret Miattykens Ketle og Med
aebejsdey vislsde lage -do«t Anbeide op,
Tom denne smaatcke for-lade Wald
fyth og bwde igensnem de nattmel-»
jadiste Stwnter. sJ Odem-stem
Me deren-d tmsser vi beten da vg
saa i wide Assirit ais hanc Liv.
M Wiss lot W Seu
lus m Lehmann have Mel
den »Ist-III- Abt-Mc l W
den. AM, km M W
de Ineft fremtagende vsev many-ne
«"s: a: lage ffjuknem cig Achills sn
;.«..1nd«l dem. Den ene Vittsom
ljsedgs Opyøk bleo Llarsag lil, at han
Dleo drevet fresnt til en andeu. Det
er oærd at las-He Mækte til, at
Born Zamakia var del føtfte Zeit
for hinns Virtfmnhed, Ap. G. R.
Hnn var Fort-Ober for Paulus
Virtsomheden, sont Ztephanns va
det i Lasten. Der faldt nemligi
tun-J Lod fnatere endi en Apostels
at lage det første Jlridt til Zle
Ober jødisl Fordom og Ildbredelse nf
Fkiklen — ogfaa til Hedningerne —
efter Herrens Befaling.
Som Forberedelse for dette Art-ej
de tan net-ones del messianfle Haus«
sont næredes asf Zamaritanetne li-v
ge saa vel fom af Jadetne (Joh.
4, 25.), Mindet otn de to Dages
Vidnesbyrd da Kristus og hans
kaciple opholdt sig der (Joh. l,
—l(«)), ja maasle endog den Higen ef
tek aandelige Kræftetz sont var
kommen tillive ved fremmed Ind
flydelsse sont af Simon-z Magus.
Men Satnmenftpdet mellem disse fo,
som bringet Troldlaklen til at ind
mmnie, at der Var en hsjere Mast
end han selv belad, høter snaresxe
hcn under Evangelistens Livsftil
drin.1. Dei opfordrer til Undeth
nelse af, onn Vi igennem denne Kett
teriels Æoentnrlxlt’s« Lære ellek
Fordrejelfe lan fvore den histeltpe
Sandheds Ettllelse, som sandsnn
Iquvis blev præfenteket ved den de
lenitisle Evangelists Prwdilen
Dette Stridt blev fulgt af et an
det. Han blev of en Herrens En
kJel ledet til at tage den Vej, sokn
sporek fta Jerusalem ttl Gase paa
Vejen til Ægtypten. En Vogn tom
forbi, hvori en Mand af en anden
Nase befansdt sig. Hans Hudfakve
rg Klædedkagt viste, at han var en
Etioper. Stden Kong Manassaz
Tid havde der været en hel jsdist
Koloni i disse Egne, slaa det var let
not at forftaa, at nogle of deres hel
lige Bogek var tomimen Deo-min
gens Kammer-been i Hande, scn
han var bleven tendt med deres Tko
da ved Omslckrelse bleven en Net
færdighedens Profelyi. Han havde
sum-et paa en Pilgrims-reife til Jeru
salem, hvor han maa have hart out
den ne) ,,·-Sekt.« Den fslgende For
tælling hat Interesse sont en Be
relning om en enlelt Jndsivids Om
Vendelse, som Evangelisten sitlert
felv hast meddelt Lucas under dennes
Ophold i Casarea og saaledes kom
men med som en af de faa asf den
Slags sie-m N. Test. indeholder. Den
pudfkygtige Profelyt i Fee-ed med
at lese lProfetten, sont han tlle for
ftaar. «Evangelisft:pmdistanten. som
loher i fuld Furt til han naar
lVognem des pludselige Spsrggi
lntaah det liigeftemime Spar, Udfol
ydelsen asf iJesu Kriisti Evangelium
Erned Profetien fom U-dgangspunttet,
Begæriwg om ved Daubens Rande
middel at faa Fellestab med det nye
Seins-med, sden ligefremme Daab i
sprste Vansdstrsm, den raste chrs
nelse af Mösionsptædilantem sorn
otn han blev bauten bott ved gut
dommelig Jndsflydelfq —- We
Ting hjclpet os til at faa et Ind
blsik i denn-e fjerne Tids inv og At
bejde. wette Tilfcelde of en entelt
Matde Omvensdelfe hat Philisp vist
rgsaa selv tenkt tklbage paa med
stot Tilfskedslhed
Eu goa sondng
Det er den Its-»u- Pmmxms michs-Mute
sivet link-L Ins-mi- '«l«tn(1,y« er net-m kom
men 1 Markt-let »g» absolut sum ji«-l Mu
tuk Formng sum its-seen tin-let- tilluust, «
den ein«-te drin-er vit-r-Hf--Iilis rhr Miver sc s
ver hurt. Heut- tsr llrke is(»4«csl«112xlnm»r
teret Mit-Une- clssr kfrlvH » it en T- mul tsllck
et vukdlløst stmclshivcsAzipnnu. sum holdes
»Du-IF vers status-Urkan mea en seh-M denkst-,
mul auf-»macht- Sltkuesljrivltmshsom I illu
stmsdurd Columbi- ellet seit-m- c)-1nt1ek
Relmrssm ou es- manxe andre kostbare Foun
srsser tun-O- nvcrleikeaJmm1e bvsd Fristen-cis
o Tone-Reproduktion uns-oh med et stolklt
. cui-mu- metl en 9 Tom-sen Aatmlnk
Alle den met-michs Delc omsluttes nsMetsl
us( lmldes dervesl Iemlslt fri kot- St0v. txt
ssstmunt Apparat vll pynte i kljsmmet »
fest-since man-en sont-Ieis- Aitenumlkkbol ·
sing. Dos- fokiayqu ist«-n Pest-»- t For
«,u«« Mea slcflv pr· omstaemse o san lml
gut at Ist e ZU If vol-e let Ist-Ue Ise jin-ne
ins-Iden- smje til loe k. Cis-; nssk Mai
es- sen-h sen-I os de IV. , c- vi vll ca over
iatle Dem en »Du-dy« Motok Form-rat nig«
sctl Dom out-km- illaukekst o sum-e
Uet out-« Dom tatest It sen-se s- et· cis vi
user cis-ver Meist-am com De Use It
s- se. tmuse os ver Dem e- Pkcasle as til·
Ist-esse VII-Cl t set Bei-b. De sendet os
tlv pr. onus-usw« M
Nov Vieh-W Mk co»
pokus-. «« m Was-. nn- vie-.
