Den baltifte Kiste
vtl
Revolutionen.
As L. P. L. Gtoothe,
Ssmansdssprwst i Liban.
De baltisle Provinfer: Kur-land,
Lxsland og Estland hom- som de
tendt til de Guveknemenster i de:
zsældige Czartige, der længst Og
lslodigft hat væket hjemsføgte of Re
:sdln:ionsrædsleme, on endnn er de
sog langt fra at være tomne til
.’-to, at Lisflansdg Genteralgnvernør
for nylig i en Jndberetning til St.
Petersborg hak bedt osm Troppefot
ftærlniiwgek, da den Stilhed Landet
niste, tun var pan Oderfslnden
Efensdsmnselth for den baltistc
Reoolution hat Forbcsldet til Kir
ten von-et. Medens man i det ov
rige Ausland selv blandt de gen
nemgaaende fanatiste tevolutionært
smdede og i de senere Tiider ofte
ftætslt insdissetente sIøldeh hat ladet
Ritter og Synagogek vcere udensor
Slpettallekne, bettaxktet dem sont
fredhellbge Steder, san er man her til
Lands gen-let yderst brsutalt aggtes
sivt til Verls mod Kirten og den-I
Mænd
Grundene dertil et forstellisge. Men
for jeg stildter disse —- et Par ori
entekede Bemæklninsger om de tem
snelig brogede Befollningsfothosld
Af de tke Provinfekg ca. 2,400,000
Jndbvggm —- Lifland 1,:500,000.
Fimland 676,00("), Estland 413,l10«)
« udgsr Lettek og Gster Hovedmnsi
sen, idet Letterne —- i Wurland og
det fndlige L"ifland — tceller lidt
over en Million, Esterne »s— i Est
lant og det nsovdlige Liflansd
-- ca. 900,0()0.
Tusker-ne derimod « det i Aarhuni
dredek stntsligt og lsulturelt hersten
de Folt —- naak tun op til onttrent
2s3l),sn)0 tderaf i Riga 55,000), Rus
setne ndgsk 150,000 og Resten be
staat af Jeder, Polatlet, Lithanerc
on fremmede s-- blonsdt hvilte fid
fte der i Fotbigaaende fckgt i Est
land finde-Z 5,700 Svenfte. Arm-fess
sionelt set stiller Forholdet km faule
des, at langt den overvejende Del If
Befoltningsmængdem nemlig 1,
900,()00 ek Lutheranere, 275,00(·) er
GrckftsKathølstg 100,0()0 er Ro
mevstsKatholsle, 800,000 er Jødek
on t-;,000 Baptifter. De Orthosi
dols’es ket store Tal ek ftemtommet
fett-ed at en itte singe Del af Let
ter og Esset under de ssidfte 50 Aats
Ruisisiceringsbestmbselser ek traadt
over til den russifle Kiste «- dels
af llvidenshesd og dels lollede af
gnldne —- slet holdte — Løfter.
Da Systeme for 700 Aar siden
trcgngte tnsd i Landet, tom de fom
Røbmænd Riddere, Geistlige, og var
shetved pkædestinekede til at blive
berste-re over det ulult-iverede, uvjden
kde og usewstændige lettiifte og estnsiste
IFoll, der läge indtil vor Tid næsten
«udeluttcnde tm levet Paa Landet som
«Bøn«der on Arkejdere og i tun me
tget singe Tal i Bneine sont Znnu
tkaansdoærtere « Tjenestet.1)ende. Forli
set sidfte Tecennknm hu set Bon
;derfønnek gaa atademiste Veje. «
OTysterne gao vel de undertrytte Be
Itoeke Kristendom og Kultur til en vig
IGrad, men spgte elleks ttte at hæve
dem op til deres eget Standpunkt,
-t)nldt fig tvsektitnod fom Godsejere,
Prcestet, Lager, Fort-allere, Kob
-n:n:nd i foknem Afstand fra dem —
EHerrerne ottferfor Ircellene — og
"!·egit hektved en Fejl, der nu hat
hceonet sig -dykt. Adels«mæn««dene var
sog et fom Smaatonger paa derei
ofte celdgamle Slotte og udstvatte.
fndtil 10 Kvadrasttmäl store Bdftddck
fest og hat den Dasg i Dag hovedfage
lig Bondelansdets koimmunale For
vasltning i Hemde, ligefom de ogssaa
hat forsftaaet at staffe sig fri for for
yftellige Als-Osten fom derived er kom
men til at tyvile paa Von-deme, hvad
der nsatsursligivis hat vceret en be
ftandig Kilde til Fovbitrekfe hos
disse. ——
Blandt Aarsasgseme til Revolu
tionssrcrferiet —- særligt i den let’ti
sie Befoltning, — venidte sig faa
frygteligst mod den tysi-l«uthekfte
Kitte, lan man vistnot i fortefte
Rcelke stille den vaagnende nationale
Bevidsthed Fprst i Weste Tisd efter
Aarilyundreders Dvale hat Leiter og
Efter begtyndt at føle sig fom Fall
med selvstændige Ejensdommelighe
»der og Ret til at leve et eget Liv.
Denne Vælkelfe siyldes den saakalds
se ungeftsniste og ungslettickte Bevæs
gelte og har først kannst gsøre ssg
melden-de eftek at der gennem de stu
kerende Bowdespwnet og deres Virt
fomhed havde dannet sig intelligente
merk selvbevidfte Lag, der rennede
jsdet for en Æressag at være Letter
Heller Eiter og sagte at holde sig liqe
umavirtet If tysi og rsussisk Versen
og at oparbeisde en nationnl Stem
kling. For at naa dette Maul var
det naturliqvis itke mnindst vigtiqt
as ntodavbejde alt, hvad der formens
Ins at lunne virle hemmende i sag
Senfeende oq da fast-lin Kisten, der
bidindtil hasvde staaet form det ene
kte v«irteligt famlende, men hvetlen
»Da-r eftnist eller lettth
Dette nastionale Rote, fom iso
kigt optindeliat ovtraadte maadehol:
dient, sit strals fra sprste Freud en
—
—
Roger er i Wesen.
Tine Folelscr angivcr bet, bit Udfoende viser det.
Muligvig du ilkc ot-d, hond drt est. euer hvad du bst
zisch men du vil ingen Fest more, om dufokiøger
Dr. petcr’
Kuriko,
bist gerate-, velpksvkde Urtrmidtch Den indeholder inter, som ikke vll gjste
dsg godt. T m tenjtsk Wodu, itnrscr help System« Ten hat ikke tobt fin
man ord. at ligge vaa Avothetemeg Hylden Forhandles tun af Ipecielle
Agentek.
OR. PSTSR kAHRNcV si- sONs co»
III-tu so. Hoyne Ave. clichco· Its-.
sØND-«-·csss-ss:0s«-.ckL.-«s;kss;x.sjkkiss
FAEKLÆWFGEK f«.
Bibelhistorier og Lulhess Katekismus
A.
Disfe Bøgcr har i tcrngcrc Tid uasret
udsolgt, men have-Z nu i ny lldgave.
Samtale over den biliklslkc Historie
Un Dur-ndqu soc kam-u- iq klagt-. Irrdir Udgane J fri Bea bej« klhs
ved Liste- .H. Hin- Hastien og Zagnkpickit O· L. Musen over dri qmsst
og uye Testamequ Distoriez 6569 Sidek paa flnt Vaoik, stinkt Z2 80
umbunden-. Ptis .................................. « « (
Santtalet om Futhetg Lille Kalkwan
Nl pmksffk HMIIVMU iok Sondngsskolelckrekr. sidr Uvqnue, gemisch
og ander ener- O Igissnlesse me cplag ved J. P. V. Peterski-, Ekol in:
Wut-L 4808ider godtJIIdbundesh . B2.00
Busen et
Braue Bose-J faagi
Danish Luth. Publ. House.
Its-M - - — »Es-MINI
stoersk Forbiundsfoelle i den speci:l:
blandt Letterne og yet med mxst
Gran-d herstende Misfornøsjel e
med Kir’kefokholdene, forst og frem
meft med Godgejerneg og de vkl.n
oende lyfle sendmænds Patrcnacsxsp
iel d. o. s. Reiten til as le-·«en-....s:
Balg af Priester, idez kfnlxedetiz
iiaa Lande: kuskkztes einer ;-l eis,
i Bizerne ef.er su- ..1n—.: :.
Lsillie. Priesterne er ds.rfc-rncef131
alle ty-sle, hyppigft jlte de: letciske
Sprosg iilftrceikeligt 1nægtig.-, frsm
Regel mere eller mindre ixenmxede
for JJienighedeng start-er, 3.jl.e og
Tirnkemaade on iden Jlinindziiqe
Beviislhed ·taaen-de sont indoandrere
cg Herr-er occkar de indfedæ og
nndesriounane Fra letkis Zide be
ftyldes de endoidere for ildaelighed
til dereg Gewinn en Beflnld:1in«z.1,
der den nift i Hwedhgen tun hat
Gyldiahed for tidligere Tiber. Ria
tigeke — i hoert Fald tildelg — er
derimiod ukoiolfomt en anden Be
trejdelfe, nemslig at de ilte sek de
tes oigtigsfte Opaaoe i Sjcelesforg og
i at hoer Menigihedeng Dansnelfess
s!"landpsunskt, men i at akbejde for
Tysllyeldesns Sag og drioe en Patro
natsherren oelbehagelig Poli:it, book
red Ptcedikestolene er bleone Tri
lsuner for Jnteresfepolitii.
Noan Bereitigelse kan mateer
denne ældgamle Patronalsordnsinq
have, naar det betaen.keg, at Meter
ne alle er byagede af Baronerne og
Prcestelønninaersne lanqt coervejende
udredes af disfe on af de oorig ——
næsten altid ineaei faa »s- tyske Fa
milier i Sognet, men den bliver »li
.»«-,efu«ldt en stor Uretfcerdigxxed naar
der fes hen til, at Menigheden er let
Ytish at der f. Eis-. i Sogne paa
Js-(j,()0() Mennester eller flere ikle
nndes mere end 2--—:j Dufin ttysltcsp
tende. Scerlisg bog Letterne er —
som sagt — Forditresien ooldsom
on var det allekede laenge for sociali
lniste, anaolististe c; form-revolu
tionære Tilbøjeligbeder duktede op.
Zelo da kunde der sie, at Præfter.
:s:lgte af Patrcnen og mod Menighe
ldernes Villie, nmitz fores gennent
Wirken af Politi. Ter flal endosg ha
nc von-et et Blickst-, lpor den nn
:alsale Præft er dleoen reoet ned af
«··1ircedileftolen oa bar faaet sin Kjole
sondernden Il: Lande Patroner on
Konsistorium t«;troo":niens fortnim
ske lutherfl-tirkeli,1e JnstanD oer
hat tagel altfor milbørlig tinge
Hensysn eil selsv hojsl betettigede On
fter, ytrede af lettisle Menigheder,
rewaa tyder folgende —- dek tiltned
tun slal oeere ex Elsempel blandt
Finange — sont fmdt Sted her i Li
sdau for site Aar fiden. En lettifi
Menigihed Paa cikla 12,()00 Mod
lem.m.er, hooedsagelia Arbejdere og
Noli i smaa Rank, italde have sig en
lnn PrcefL Valaek af denne bestemies
I:-.len: as Bnens to tyste Købmandss
,,1ilder. Mensiadeden selv haode in
cenfoxnhelst Jndflndelse. Da den
imidlertid ønfiede en bestemt Mann
:-al:4t, indfendte 200 af de mest
ftemrasgende Medkennnet Ansatz-tin
Eaer tisl Konsistoriei og Giliderne med
Von om, at man vilde ocelge den on
islede, idei Anfogerne tilbod i san
Fald felv at ville overiage Gage
rmigen. Men luerlen Konsistorium
eller Gilder tog nogei Hensym en
Tnsier ksleo anrxi.:et Paa Trods af
Hikvedpatleng Villie.
Resullalet blen, at en stor Del
traadte ad on dinnede en ny Menig
lied, andre ible Islot udmeldte sig af
Illleniqhedeih men oendie Kirer fuld
fiændsiig Ryggen, og den paatousnsgss
ne Prasst bleo under Revolutionen en
ksislermiddag overfalden i Kisten af
en halv Enes blusetlcedte Indivi
der oq faa Wert rnishandlet af Kaid
skil oa K)n-ippelslag, at han blev lia
nende Modisg o; beoidstløs paa Gul
M oa for-Te sienvansdt sin Forli-Weit
efter lange Tideks Hofpiitalsophold
— Dei er flatt, at ei Tillidshold
under saadansne Omsteendighedee kun
vawfleligt hat kunnei -udvikle fig.
Præsten er eiterhaanden kommen til
at staia blot som Embedsmanden,
ofte mere fom Fokfeegter af en
Follet fjendilig Sag ewd som Fol
kets Scjcelesørger.
Hertisl kommer endvidere Mana
(en Pera-eitler sog Ver-steh der hat
sgioet sit til, asi Stagnene —- aslckfor
siore —- ek blevine fremmede for Prok
fken. J de tte Pwvinser twod ca.
1750 Ko. Miit Indes Inn omskring
:-.2.) Præster. Fordelsingen et end
nu, ttosds Fowstallets Papst, den
famsme som paa Refoonvnmäionsiii
den. J Gewinnqwa Mdlet der paa
»wer Ksirke (og der-need onmenst vg
I
I
faa paa hver Ptæst) nsu ca. 6600
Personen Et Par smaa Landsog
ne i Lifland er mode paa 8500 og
2400 ·Medlem-mer; men sligt hører
til Undtagelseirne J Riga, hvor
der ligesrem er Kirlenød kam-mer
der ipaa hoer Kirle gennemsnsitlig
14,240 Personer. En enlelt Me
nighed tceller enddg 42,000, en an
den 25,000. :-:2 liflanidsle Mensig
lxeder hat sra 10-—20,000 Sjæle,
50 fra 5—10,000. Naar man be
taenker, at disse Menigiheder næsten
alle er Landmenigxheder med en tit
stærkt spredt Vesollning, sorstiaas.
det, at Soanene strcekker sig over’
rældige Fladerum En Mist-eas
stand paa 2-—-—3 Mil (dansske) er dexsor
itle nogen Sjcelidenhed Misforholsdet
træder tydeligst frem, naar man til
Sammenligning erindrer, sat Dan
mari paa sine 700 K-v. Mike har
ever 1200 Prcester eller en Præst for
lyver ca. 1650 Mennesler. Under
saadanne sorkvakilede Tilstansde hat
Ptæstens Sjælespngersgerninig, hans
personlige Kendstab tisl -og Pa«avirk
ninpg as de enkelte begribeligvis ikke
istunnest Vcere scerligt indgaaenide. —
Alligevel er Kirterne som Regel
sylidte. De store Sogne bidrager na
turliigvis vceisentlig hettil; men des
fokuden er Gudstjenestebeføget i scg
selv ikke daarligi. Gesunden til det
te ligger dog maaske ikle saa meget
s en benidst leistelig Transg som i
aamsmel Vsane, rigelig Tid, Lyst til
at hsre nyt, here officielle Bekendt
gørelsen træsse IVenner, finde Ad
spredelser. Ogsaa stal den Anstu
selfe være ret usdbredt blandt Leiter
ine, at passer man blot sin Kitte
:-gang, bebe-ver man ikke at være saa
lttøjeregnsende med sin daglige Van
"del· —- Kirkebesøgests Storhed maai
sles bedst ved Tallet paa Radver
gester, som efter danske For-hold
Hist rolig lan betegnses som over
cheldende As Lislansds 1,160,000
Lutheranere var i 1904 de 741,
f100 Ncodversgæsster, hnillet vil sige
740 Kommunikantesr for hver 1000
Jndbyggere paa »Landet, i Riga der
imod (med ca. 87,000 Kotwmunikan
ler V) tun 388 sor hvert 1000. Blandt
Kurlanids 604,000 Lutheraner var
i Fjor ca. 476500 Nadverigcestec.
lMen del er betennende for den Li«ge
avlsdighed oq det santikristelige Sin
deliaa, Revolutionsaaitatisonen i de
baltisle Prospmser har ført med sig,
lat Aar-et forud ocpvxiste Kur-Und
361100 oa L«i-slansd iksle mindre end
«116,000 flere.
Som tredie Aarsag maa noevnes
Russificeningsprocessem Det gifsaldt
snr denne at faa Buat med den lu
thetsle Kinke Da Stole. Allerede for
60 Aar siden begyndte den ortodokse
liirle sin Propaganda blandt Letter
csa Esset-, oa i Tussindvis traadte
Tfoll o«ver, lotlede as saare Løfter
un at saa Lan-d tildelt, til til Sorg
oa Fortnivlelse for dem selb, nnar
de —— som Regel for sent —- kom
til Erlendelise as deres Fejltrin.«·’4·)
Toleranceediltet as 1905 har for
smanigsoldiae saadanne veret en leer
kanmen Befrielse J de senere Aar
fee Antallet af Overtrcedelser ret
tin-ge, i Lisland gennemssnitlig tun
NO Person-er asarlig.
Fønst langt senere, sra 1897, hnr
man paa beayndt Grobrinaen as
Stolen. Tallet vaere det tnsle Rid
lcsrskasb er de baslttske Provinser vel
forfvnede med Folkeslsolen J Est
land en Stole for hiver 671, i Lis-(
land for bver 788, i Kurland sorj
bkser 1166 Jndbyggere, hvilstet effek»
rnssiske Fiorhold er udmoerket, idetJ
Gcnnemssnitstet for Ruslanxd er en
Stole for hver 1676 Mennessler. ’
Allerede i det til Kiurland grcens
fende Guvernemenst Kowno —- Li
tlunere —- findes kun en Stole sor
lmer 4427 Indbyagere, ng vaerre
stiller Forboldek sig lcensgere bor«te:
J Baln f. Wis. tun en Skole for
bver 7742, .i Dagestan endog tun
for hvek 30,876 Jn«dbt)z.1gere, on
tsærst i Sisbirsiem hsvor Fevnana msaa
nøies med en for bver 97,526 Ind
bnaaere. Men dette er oqsaa Mi
sernes Toppunki. As1115 Mil
lion stolepligtine vuslsiste Børn be
søaet kusn lidlt over 4 Millioner
Stolen.
Ogsaa i Henseenlde til Skolebessw
M) København hat ca. 75,000.
"·) J Provst Elmdvists interes
sante, just mt aktuelle Skrssh En
Mrke under Kot-set, Skilldsrinaee
fna Østersøprovlwsem, Wo 1895
—- vil man sisntde We staa gelben-de
Wer sta den-ne Silbe as
Nutstsicersingens Mcksmwhed."
get staat de baltiste Proviarfer for
reft, idet Kuvland Paa hver 1000
stolepligtsige Børn hat 600 stolefø
grade, sEstland 640, Lliflansd 710
lKownv tun 150, Dagestau 20 og
Fergana — lun 5!!)
J ·Jn.dti1 1887 var Stolen som tyssr
under Tilsyn as de lu«therske Prassteh
der herigennem ovede en baade mo
ralst ca pcedagsosgiss gaivnlia Jud
flydelse paa Falk-et. Dette git iinid
lertid ilte an, naar Russificeringea
flluldc have Frem:gang, og Prscefterne
maatte derfor Vige Pladsen for re
aerinasanfatte Sstoleisnspettørey der
dog var altfor faa til at kuwne gøre
virtelig Gasvn og gawfle ulendte
mied lettiist og estnisi Nastionalitei.
Præstrrne fik ksun Ret tsil en lneben
Kontrol med Religsions-undewisnin
gen. Tillige bestemtes det, at Un
dervisninigen — pasa nogle Religi
cnstismser nær —- skulde foregaa paa
Russva En stor Del g-amle, erfar
ne, men ikke russilstkynsdisge Leerere
-blev dersfok usden videre assstedisgede
og de, der kam i Stedet, var hyp
pigi baade usvsisdende og udygtige,
1 itke faa Dilfælde tilmed for-agie
lige Rmegwter, hvem Børmne hvek
len havde Respekt for eller Kcerlig
hod til, okg hvis russitsie Sprog de
faa lidet feist-od, at deres Læren ofte
sblev sen blot melansisk Eitertplaprem
faaledes at de .i der-es Modersmlaal
Oar ude asf Stand til at gøre Rede
»for, hvaid der var indpoidet dem paa
Russvslä sHvsor lisdet eftsertrsagstet og
agtet Almtuelærervivbsomheden er,
lan fes deraf, at det hestandig kni-!
ber med at faa mawdlisge LærertrcefX
ter,«hvis Aarsag Liflawd fortsige
Aar maatte tage sm Tilfliugt tisl iklel
mindre enld 155 ueksamtinerade Lee
rere. —- Unsder saiadanne Forbon er
det —- lestforftlaaseligt — gsaaet til-(
bage med Undewisnsingens Mii
tet og mesd den stille og roligiøse
Højnelse af Bornenes Liv. Ost-erkla
.d«i’sk og unwden Atheissme hat faaet
Losv til at brsede sig frodigt blansdt
Elevevne, hypipigt begunftiget asf de»
hverkens sædeligst eller religliølt til
stirælkeligtt høsjtstaiaencde Lævare, der
vdecmsere ofte har været RevolutivJ
ncere af reneste Band og søgt at
indpode Vor-neue deres focial-revolsu
tmncere Jdeer. Det hat da ogsaa
und-er Revolutiomm itte høsrt til
Zieldenhederne, at celdre Elesver med
storartet Overlegenhed hast ertlceret:
der er ingen Guid, ingien Synd, insgen
Evigshed til —- for ikte at tale om
17—18 Aars unge Mennoster, der
ii talrige Tilfcelde har vist sig fuh
siændisg tabt for al Moral og Reli
gion — som en Præst udtrykte des
— og hvem dem-for en rentud for
færsdelig Mengde af den store Masse;
politisle og andre Mord Røverieri
ftyldes. I
Jøvrigt har Missificeringspolb
tilen itske vceret usden Fremgang: An
tallet af grwst-laiholfke Knie-Sko
vlet er i Lifland i Løtbet ais 8 Aar
wisset fra 104 til 369 med et Bespg
af 2000 luthersste Børn forudcn de
-r-riodolse, og i meget er det lykileides
den at bwde Tyskhedens og fcerlig
»den tysi-lu-thersie Kirkes Jndflydelsr.
— Sit ogentlisge MiaaL at gøre
Este-r og Leiter til Rats-setz har den
derimosd i det Sstore oa Hele saa li
del naaet, at disse tsværtimod hat
samlet sig oa gjort energist Fsront
nwd den nsye fremryklende« Fjentde af
del-es Nsaiionsalitet. Den har saalc
des moid sin Vsillie hidraaet til ai
ftyrke Nationalfølelsem men har sam
iidig utvisvlfomst etist og religiølt
ausrettet wbsodelig Stade og vcerset
lrasftigt medvirkensde til Revolutio
nens Udstejelser.
FRU OLIDN’S
»Hu m- MAML
Vtordikulde sah-G
ZMIIMWIIMIL Smok Mr aa lluaocjlsp CI
lmg pu- suaket Su- giss has
c s- c O 1 s . II -
No. 97 West Lotn sitt-goß Zwean N. I.
III-II Isc
cku 01sen’ s Salve est- ud merk-so fnk link-»dann
wider-. gumle umk. ecwtmk kleinngon su» bkys
givornsrns twdthls allu andre msdkyiztiomme
spat-g dtn Abowketct umlc Lok kug- Ios tngct
sum-s
TU entwer. mm lndsondet M Cont- Frimwtkek
vtl vl senkte Sausen tm.
bit-IF Otto-US Linde-nein
n- on slkltct sur for Kbcutasttsz svulno IML
sei-, etc-. Linaomont Selts- has N Olsen bl
Sadc shoo oi vl vU set-Co Cis tu set-·
III-II bekende Hng "X"--jl(-de«r Iil Bund
IIst1"m---1III-Inm-lllIIctrIItiIIIIisr »I: Planet
? —«III1I-—isst tin-rnit.
Unmi- Rnks Isr Impulastt Akten-h Ida-Ist
esIIlIvIsr kxns sur-sink- IIHL Den lIkIr rI-(1flet
og Yil kuIIIIIIIs til III rocltle Mennepskek l
»TII.-«iII(1vi-erI Gran-II.
ldIsIIIIe Unk- lusslkrinsg Lille syzxdomme
Aus-I hszmkmkscs dltsnnesskesney Samt den
Nin-Ili- lsvnrpnn do kunnt- lielhr(-des.
Dis-I ssr sknsvet km- skmulinavcsme af
meisssuk Luni-IS km New York Universi
tei.
De. som III-e læstdenns Bos,
man-· at den es- IIn VII-It III-III
i Guld.
lkst er en Bon sm- Slle »F entwer. uns
eller Hummel. Hand eilt-r lcvinde. klc elle
fIItIig —-- alle but-de- lmve Nytte Sf den. Bo
goner nyttig Ist-Insekt km- niske Som Sygtr.
De tax-lu- lxvter ist« den, hvokledea de Skulle
futehygge Sygdomme ok- leve et lyltlteligt
Liv De syge III-r let-se um de fokslcelligc
sykdonnne ug den Nin-de bvorpga de
IIIIIIne donnert-Ja
Umxiv Den-S Nmsn »g- Adresse med tycle
lix Skkiit Samt send PIIStpnkto, og Bogen
vil blive Sendt Dem Inngsgende. sltriv
»den Opxicltelse
DR. B. c GOLLle
MediIsaIl Institute-.
140 W· 84 st» NBW TUT
Write at Imce for the
nun-It lilIeml ossek
mer mai-le km- ob
Ininimx patesnts and
ask for the «INVENTIJR8 GUIDE tlIe hegt
book publislwd for invimtokz Rest refe
tethss- Esk«guei«El« 20 muss- Adress:
WM· N. MOORE Wgsainosom o o.
for vort IIye bistokiske
Ulgcnter Ønfkes Brot« Und-nippho
dsn Im Not-at- Genteiin Im. « EII fulvstctns
dig ostcicl Historie um orholdeIIe i Norgr ika 1814
III Izu-ti, IIIIbesaIIoIIrie de III- e Veqiv IIIIeder I
Ums-. 500ftote Liber, prongIIldk IllIIstrenst IIIId
Ist ftorI Anm» lIIlsides Wunsch Verm-I IIItIlIIbeH In d
Ist Brevfra SIIIISnIiIIifIIrMich-Heu EII IsalIIIIIIlIcqu
AIIIIIDIIIIIII III got-Inn jeIIIssts Zkriv stmks estrr Be
IiIchliIsr nII TIrrIIoIiIIm Iil EIIIIIDgIvIInIIH
J. O. Zieglcr IL Co., Dept. C.
325 Dem-how SI» Comme- Tumult
Et storartct Tilbud.
,,KviIIIIeII og H·emmet«
IIIIsd III TilIIIsII, »Von I iinotlIet« og
»Komm FIIltrbIIIIIotlII-k«, der IIII »blam
IIIek IIIaIIneoIiIIt III-d Inmde ist-I ftote
SItIssIz Isr IIII I siII ILItIe VIII-gang. Dests
IIIVIIVIII er III N ede, OumIIIItrina og
LIkrdoIII foI helc FaIIIilIeIL EIIbskIIvtI
umsonst-II III- »I) Cc Its Ame-I Fu- set-Its
III IIIIIIaa IIIIe AtsInmkntIy qIIr Infol
quIlIes IItIIIItcrkIsdc TIlbIId
For 25 Cents
istinmrkrh iIIdIIIIdI IIIIsd dIIte Amst
Iisjcmcsnt fac M. Februar, vil vI »vere
ELM »Am-Ihm IsI HiIsInIIIIsW IIIIsd to
Tillckq et Ums Dem TJlIIId III IIII for III IIIIIaskIIsIItIe
AbIIIIIIIIIIIs»I. VI lIIIdIsr III-IT VIII-onst IIl VlbIIIIIIIsIIL
jaIIIlIsIIn Wunsche-III- IrIt Stnv strakø til
Ida Hauskn, UrhaI Mund-w Iowa
HIA ’ s -. Nu Zlagterthend kaII
Js- lntcv O«·IaI1IIIIdigAIbI-jde ved
III lIIsIIIIIIIde IIII til
Mino NclsoII
:IkoIIlIfikld, Minn.
RASMUS JOHANSEN
-·--c
l H- nu nsl liiissyinsl Inml
Avlsreclslcabeksunltsk
.z· kumnnsiules ·u. lusprinkx
« isiiiiiets, Jli)u(1s. Unkos.
»F «l"wim-. slurk Laut-r us ils-·
Iskiiikx sinnt .l· l. UND linke
· sti· MuskimsrL Nun hat«
-.« . .
- Wiss-l »le Stslv l)(-1«·-«n! Voll
l( v « l i l (-l. (’:i1-1l«i Filz
,3« lsuggiosd tin-il Asilunmlnl
Notl. (·rs-inn Sislmi·:il(«s·
lsln His til :11l(-. nu-« lijllixxz
kun- (sg st« for J« kaiser
HAllETs MUMRIEIL
i De kommende kjæmpe cunardere
Isllllknllll s- Lllslfsllls,
Co enesle exists-Colle llkos skkue lukdlnbampsklbs.
800 Fotl lau e Es. 000 lon Olsulacemcnl og
i 75. 000 oslekmsller. veates al dlivo
Verlies-IS Zins-Um liukllgslc og most Gegenm- subs
dlaar De sender after Venner
"eller miser til Gamle Landet
kom ilIu tlen gamle paalitleliqo
LcuiiAAA uAE
l-’ Inlslosrt I l«40.
lclj IXURU l«AshA(-I«s)
5 USE- 7 TIMEII 23 MIN
"lil skiuidiwim s llims S Tillus-.
! Do kjæmpotloks hurllgs nyo bampsltllis
icARMAII-— IA, W s«l««·kli»)
vslslliksle Turliln Dammle sum exists-rot
l oAKou .A- wovoeitsküizzw »
070 kotllaa 0.20.000"l’00.2l 000 II Its-.
III In n ists uns-Nit- is ·-s·(!s· II
i
) Ds storsklstls Vobbollilirus Dsmpklcllis
l
LUcANIA cAMPANIA,
020 cost las-Io. 30. 000 Il·--i·«liisasl«s(-r.
lluktlgils dsmpiklhs l Ill. Y.-l.lnkpool Kalen.
Do hurtiggusmls Expkius bampsklbo
UMSRlA STRURIA
Ists hat Inn-o. Lt 500 sie-tolosa- ist-.
Do kswmgstlors dobbslliltkus Usmpsklhs
l
l
lVERN lA. sAxON lA,
000 kotl Ins-so. I-I.lci0 Tot-.
Ia ss II IM pssgkldq us sokmlsss u übel samt-.
Nile Forblmlslnk lll slls sksntllnsvlslts
es Flasks III-as
s- vors Ast-Im Ins-nati- tpsclsllo ayo
lellllls lWlsslls BIIIIJIIIUCWML
I· c« WulPlNCs Un Ists- Uspqu
Isss obs-II IWII Alls Ucclskll M»cletcc