L H
»Yanfkeren«.
It halvugentlig Nyhedss og Oplyss
singsblad for det danste Falk
i A m e rj k a ,
avaier as
pulsll LUTlL l’l’lZl-. HOUSE,
Plain Nebr
Wastemst udgams hvet lissvag og Ftedag.
Ptis pr. Aufgang
III Iotenebc Stam- 81.50. llblandet 0200.
Vladet betates i Forstud.
DOMAIN Betaling, Adressewranbiing og
endet angaaendk Blut-et avkesseresx
DAlell LUTlL PUBL. Hut-BE
Blatt, Nebr
Uedaktm A. M. Arn-merk
Ist Bibtag til «Tanskenn«i Jndhold:
Imndlingey Korrespondancer es Amkter
If euhvet Akt, bedes adkegieket «
s. M Ruhme-L Blau-. Nebr
sntckecl It the Post Osiice at Blut-. Neb»
II second III-I matten-.
hilfst-muss Kate- mmle koofvfffalJDCO
sppliceuou.
»Don i keren«
Mut findt til Substtibentet, indtil abmü
kelig Opsigelse modtageg at Udgtverne, og al
Seid et belast, i Ovekensftemmelie med de
Fotenede Steuers Postlope.
Nur Lasset-ne henvender sig til FOU, der
nett-m i Blabet, euren ka at ksbk hoc dem
tllek set at saa Oplygning am dtt arm-rede,
its-I de altid onuale, at de Iaa Von-mie
smmt i dem Brod. Der vil være m gen
Ws Nym.
«Kvittcring.
Kceke Broder, !
Paiswk A. M. Anderseux i
Gusds Nawde og Frei-! !
Man-ge Tat for den for wogenl
Tdd siden modtagne Gave fra Emaus
Md Kennsard Nebr. paa 811
Brevet var blevset lagt uaabnet mel
iem andre Papirey saa jog as den
Grund feist nu fam Lejlisghed til
wt wittert
Bring Mensigheden vor hintelisgftc
M, og selv were du takket for
Ema-d du hat gjort for os i vore
trange For-hold.
Msd bwderlig Hiler
P. L. E. Haufen,
Sain Francisco, Cal. 31.Jan.07.
James Hudson TayloL
H e d n i n g e
Iläissionsforedrag,
holdt paa Trinitaxtis Seminarium
Sondag den 20· Januar
Cf
J. C. Christensen.
(Sluttet.)
Pan den seks Mauneders lange
Sprefse oplevede Hudson Tatylor un
der genung-ne Faker (St·orm i den
sspankspe SI og truensde Stranding
paia Ny Guntea) undetfuld Bon
hsrelse Endelig landede han i
Sjanghai, hvor han bleo modtagen
iaf Miedhurst og Lochardn Men fo:
bedre at hufte Taylors Missionås
Mrkfomhed vil vi desle den i to Dele.
Den føkste, hans Kystsmsission, der
Wiede fra 1I3 til 1865. Den an
·dm, hans Jndbandsnrission fra 1865
Eftet et halvt Aars Spwgsmdium
begywdte han saa smaat paa Arbei
det, dels i Shanghcri. dels paa Rei
ser nnd ældte Missionærey af Wil
cke Wlig Willjam Burgs, fsdt i
Stode 1815, død i Nutsjoanj
186·7, bpev hans Leuen
Banns blev meget glad ved sin
W Reise-falle og optog efter ham
as Iltede sog paa Kinesisk, tyvad de:
hjalp dem meget. Naat de saaledes
var ude paa Missionsrejser, boede
de gerne i deres Bwad paa Flut-eine
gis fasa op til Byerne, hvor den ene
per-Wehe mens den anden bad, for
san om Eftermiddagen at tilbringe
W paa Tehufene i fti Summe
used Kinesetne her, t Samlivet med
MI, under mange Vaswsteligsheder
og Futen leerte deson Taylvr ret
Un state aandelige de blandt Ki
nas Millionet at tende, og indfaa
Wagen of en vibestrakt Reise
W i det ahnte Land.
J 1856 begyndte T. en ret lo
ssside Month-ed i Mngpo, en By
Itzt-ed Sjanghai. hvot en cf Le
deme for en buddiftisi Seft i Byen
E Us- den fpkst Wie, hvillet jo
- Ist km WITH her erst-sie
,
sannnen med en Ven bleo de itte be
stwmmede, naak de many-lade Brod
og Klæder til stg selv og dekes main
ge fattige.
Ved denne Tid fandt Husdfon
Taylor en Brud, en Datter as Mis
sionaer Oder-, fom haode arbejdet for
Kina i Singapoor, ei Jn-do-Kina)
til sin Dod 1843, og hvis Born der
efter davde fortiat Arbejdet i Kina
felv. Hun blev dam en giod og tro
iast Huftru iil sin Dod (»i tolo Aar-R
Da Forsatteren for det frie triftelii
ge Hospital i Ninapo pludfelig
maatte reise, bleo T. nødt til at«
evertaae der be!e. Her udioldede ha:1
ei fruatlsart Arbede Da snart maat
le der strin djern til Vennerne om
flere Llrlsejdercx Lilien under det an:
strasngende Arbejde knæktedees Tanldrsv
helbred faa fli!dltændi·.1. a: der, san
fvcer: det var, intet ande! var at?
Iore end at reife ftnndiomit bienhs
T· davde haabet inart at vendei
tisldaae iaen, inen de: tunde itte ste.
Men netop i den Ziixbed Herren
havde fort dazn ind i, stulde Pla
nierne til den store Jndlandmission
fodes. Alt imens dan iozate videre
Uddannelfe paa et Hofpital i Lan
don, paatog ban fia Gennemfnnet
af en tineftss Ooeriættelie af det nne
Testamente oa ved den daglige
Grawsken i Guds Ord sit hin tlai
rere Syn for Storheden i Apostle
nes Mission Unsder Srudiet bang
Kinas Kort over lyans Bord da tat
tc mckgtsigt til dam. Bad Arbejdeis
E Ningpo havde alle dans Tanter vgl
Kræfter været opiagne ai den ensj
telte Plet. Nu saa han daalig det
belesuhyre Land for fig, oa den
aandeliae Nod hos alle de orimlende
Millioner lag-de sig tangere oa tun
gere paa dans Hier-te
Der var i 1865 tun 91 Missio
nærer i Kinn og paia een Station i
Hantov nær boede de alle ved Kn
sten, mens elleve af Kinag indre
onvinser (Kina er nemlig delt i
Stuter ligt U. S.) dar ganste uden
Mssionsstationer. T. talte med de
celsdre Missionsselflalrr om Zagen,
men enten manalede de Mænd eller
Midler. Da besluttede T. efter me
gen Vaklen og mangen en Jakobs:
Kann-, selv at degynde den Mission
J det Øjemed bad han Herren om
24 Medarbejdere, 2 til doer as de
elleve Provinfer og 2 til Mongoliet.
Nu die-o Plane-n drsstet med en
Kreds af Benner. Dei var Kinasz
Jndre, som det gjaldt, alle de hid
til uderorte Landsdele Og for
rsverhovedet at naa med Freliens Bud
cmstrinsg blandt de doende Millioner
stulide Evangelisattiom Ordets For
tynidelse ved reifende Zendeltud, start
i forste Ratte; det mere stille Arleis
de med Anlægaei af fafde Statio:
net og Udoitlinaer i finden. Qg Her
rens Foll i alle evangelifte KIirtei
samfund ftulde opfordrcsz til Deba
-gelfe. Det oilde dog næpoe verr
.rigtigt at detegne Kinn Jndlands
Mssion fom utonfeålsioneL den er
»Wudenrsmin-ationet" d· v. s. den hu
W for alle Konsessioner. J An
tagelsen af Arbefdere stulde Syst-ag
mawlet om en lovende Tro være de
fsrfte, dernceft tunde Kundfkader da
Dannelse komme i Betragtning. Qg
saa Minder var der Brug for; Ki
wa delands Mission hat forft rig
tig set og ved sit Arbejde efterhaan
den denkst Verdien af »Kvindenä
Arbejde for Krinder« helisind i Ki
nas hier-te Dei var særlig under
den ftsore Hungeran i det now-best
Zige Kinn 1878——79, at T. (da i
London) rettode det Spsogsmaal til
sin Huftrm der lige var kommen til
bage fru Rina: Runde du itle
rejse tilbaige til Sjanghai?« Qg saa
umuligt det end fstft syntei, bleo
det hensde Herrens Kalb, og hun
sdrog som den beste enlige Mde
msidt intd i den ftore Provinz der
sitte end-m havde en nieste bosiddende
Mach og giovde ist-te blos et
M Zweit-e i MS Sid, m
aadnede Beim for en hel Der af
hist-ne Mr, der — inwd alt,
hvuthmde tun-hat stut
det en god Wie og en Kot
vg W Bitteka i det W
str M.
M Wyu M www-, soc-·
.W
Milsmay Konferensen 1865, det gjorz
de et dybt Jndityk paa Folt. Af
oft-er 40 frioilligse, der meldte fig,
udvalgtes de 15 bedst stille-de og T.
beredte sig til at reise. Men ensdnn
tneb det med Pengene. Da toin iil
hans man-ge dybe Erfaringer i Bøn
nens Ver-den endnu den af Felle-is
bønnens fcerliae Mant. J ca. tre
Iwane-der var der indlcinmei em
tkent 4(),()0n m. uden nonei Op
raab til Meiiiieiter. Ia ine) sitts
tede Hierter drog T. aisted me) sin
Familie oa sine Ojælpere til liina
i Mai 186«J, oa landede i Zinnalni
i September saninie Aar.
Te mødte naturligvisz man-je Van
ftelighesder Ved at tseannde Ind
lands LUtiiHsionm don, Enden nceitx
Blau tldqana Hunde man sc Eins-Js·
net-, derttlandt :·ka:!tjiia, Psipinii
oprøretgs .f)ooedftad. Noli-U ait del
isog ikte af. Da T. II fle:e JJstJiixs
ncerer hab-de værer en Tid i Jana-J
Einv, Einst-II der ct kaeltplgty for
anlediaet ved Falter-:- 1loillis2 mrd
nogle Katolilier. T. ielo lslsxo
sariulat i Gaderne ined Stenlait,
Hoden foriøate at stille Jld Paa(
Hufei, Tom blev plniidre:, og Tsaaei
os« Nætter fvævede de alle i Moskau-J
Til fidit flav de dort ira Boten
Linnende Ubeld medic Missionekij
stere Steder, ca man leerte derde
at beannde aanfte sniaat for itte at
vælte llto oa Mistante, og ille sit
nedfcette sig i en BU, for man vcd
jævnliae, tortere Beng Var bleven
noget lensdt med Befollningen. Sk
den den Tid hat Kina Jndland
Mission tun sjceldcnt haft Beivcek af
ten Art ved Beqyndelse i nye EI
ne. Stønt Missioncetetne ofte nasd
Fordel af de europaEisle Reaeringerg
Beflyttelse, var dog ogsaa disses ide
liae Krav paa nve Fordele for Han
;delens Skvld dein ofte til Meme
i Zaaxeldes bereitet T. en Samtale,
ban engana havde ined en Mandat-in
i Jang-tfjov, da han forspgte at
fortlare hain Missioncerernes aode
Hensigstet, inen fit til Zvat:
,,Det er alt fammen ineaet aodj
for Dem, H. Taylor, a: tale paa den
Maade til uforftandige Folt, meii
De veid meget aodt, og jeg ved meaet
podt, livad der er Englands Politik
everfor Kina.«
»Nu,«.sp-arede T» »hvad mener De
da, er Englands Politil?«
,.Aa,« faigde Man»darinen, det e:
netop denne: J tom til Kina for
4()———50 Aar siden. J fandt Lin-.
inigt, blomstrende, verhavende og Vi
rat for stærte til at J tun-de on
slnse os, soin J hat opflugt Indien
Da bestuttede J at form-nie vort
Land ved Hicelp af Dpimm og at
Leinære Foltets Hierin osg at vinde
eder et Parti i Landet ved Missio
nen, for siden at bemcegiige edek
Landet.«
Saadanne og lignenlde Besiyldx
niinger fortes ofte nich Missionætep
ne.
J Aatet 1870 gennemgit den un
ge Mission stote thngslen Mis.
Tanlor dode, Rette-me usdtywdech
Ied Evas-in og andre Dødsfald, og
dertil kom, at Fremmed-steiidsta-bet
i det Aar var meget stæri. 1871
maatte H. T. alter rejse til England
for sit Helbreds Styld Her Egtede
han Mifs Fakulding lfra Hanghtfvy
og maakte for en Tid evertage heke
Ledelsen crf Missionens Saget i
Hjemsmei. J 1872 dannedes der kund
lertid et Raad i London (siden andre
Steder) sont Hunde vareiage seltes
Takt-. Forlyoldene var dog ofte yderit
oansklige for Missionæterne i Ki
na, og klvge Krititere mente, at dei
hele maatte gaa i Stytlek, men for
T. var det tun Spsrgsmaalet orn
Gut-s Billir. Han Hattede um Mod
ved Zinnen og bad om yMigete
18 nye Anbejdete for de 9 ubettrie
Provisnset si Kinn, hvilte hcm Man
sit, og T. feile-de til Mag for .'3.
Gang 1876. Von erkor nu, at trods
de make Statt-am for Landen
W for Fremmede var bei dog
le M Felle-i biev fette-It ct de
W, fertig Rot-renne tvg de
vesM-Mhietieogmed
Of du« di Mk dates Lustige
TWW W. das fsW la
Wtekfe, og We Inmtte hindreö baa
nagen Maasdr. f
1877 holdtes der for-sie Falles-mi
de af Kiswas evawgeliiste Missioan
rer i Shanghai. med 126 Deltagerr.
Arbejdet volsede nsu hurtigt trindt
omkrinsg i »Midtens Rige«. Mm T.
ssmr trods alt dette, at dej dog tun
var en Begyndelse. J Aaret 1881
ksad han Herren am 70 nyä Arbei
dcte, og i Lebet af de tre nceste
Aar lom der ogfaa 76. Men nsu var
Jndlandgmsigsionen vokøet saaledes,«
at det var umulkigck for een Mand
at ftyre del hele. Derfor indfsries
1886 ei styrende Raad i Kina, be .
staaende as 10 as de ældste og mell»
erfarne Missionærer, der hver slulde
have Tilsnn med sin Provinz eg
derhos underftøtte T. i Ledelsen af«
Mc Missionem Og betegnende for
den fremaddrivensde Aand, der be-(
berstet-e Jndlandsmissionen er dehatZ
Nasidet ved sii forste Mode bad am
100 nye Arbejdere, og de kom i Lo-;
ket af næsie Aar. Her gives en lortk
Qgersiat over denne Mission-Z Frem I
gang.
- J Maj 1866 drog den føtsie Glas-l
re af 17 Missionsarbejdere, deri
blandt Hudsvn Taylor felv, ud til
Rina. 1875 hat-de Kina Jndland
Missionen 44 Missionærer virlensdei
: 4 Proviser,10 Aar fenere over 4
Gange saa mange, lwis Bitkade
var udstralt til 7 af de for lukledei
9 Brod-knien og effer endan 10 Rath
Forlpb alter 4 Gange faa mangel
Og ved H. T.s Død var der 67:3’
Missionærer, Mond og Kvindet.
Gwndlæggeren af stinas Jndland
Mission dødse i Sjangfja i Honan d«
c- Juni 19G. Han havde i de fid
sie 4-—5 Aar veret saa svag, alt
han helf maastte mette sig tilbage fra
Avbefdet og leve i Schweiz.
Her døde hans Huftru, men H.T.s
Hekbred bedredes saaledes, at han
lunsde planslcegge og udfsre en sidfte
Reise til sin garnle Arbejzmark, lbs
fasset af sin SomDL Howard Tayslor.
Hudsson Taylor talte og virlede
ifor og glædede siig over andre Mis
sioner, men særlig for Kan dir
hans Virlsomhed baaret risg Frugi,
i de 40 Aar hat Kinas Jndi. Mis
sion modtaget i Gaver og udgsivet
for Kian 18 Mill. sit-mer« i 1904
var Jndiægten 900,000 Kr» og der
sudfendleg 66 nye Arbejdere. Birk
fomheden omsfattedk 200 Haut-statio
ner og 450 Udstationer i 10 af Ki
nas Pwvinset, pg der vol-leg i 1904
2387, i 1903 1729. Jalt antages
det, at der fide-n Beiseropstandem i
hvilten 75 af Keines Jndlandmi3si
ans Arbejdere misiede Liver, er lagt
50,000 Kristne til mangels-sie Me
nigheder i Kan.
Den sidstr kinefcsle Provinz der
aabnede sig for Evangeliet, var-Hv
nasn, estser 20 Aars Kam-v for at
Menge derind, og det passede fig
godt, at Mfon Zahlen-, der fra
for-ff af havde sat disse Bestrebelser
E Gang og med Liv og Sol della
get i dem, den Mond, der saaledes
havde leert at freut-me Gast Riges
Sag ved Binnen, stulde lulle sine
Oer net-w der.
Spitmgme.
BE ved itte meget om Tilftandsn
Lag Dod og Grav. Zitiften fpger
os, der er et Land, lyst og herligt,
fuld of idel Selig-ded, og der e:
ts Land, møttt og trift, fuld as
iDel Usalighed. Grundlinieme for
digfe to Tilftasnde er dt«Jgne tlart
cig tydelig:, men mange Ting, fom
dæn mennestelige Aand kunde pnsse
at vide, givet Striftm ille Dsplys
ning om. Alt, hvasd der pag disfe
Osmsraader ikke gfves Spat paa,
maa det verte bedst ille at vide,
saalænge vi er i Styggetnes Land
En Gawg, naar Tanng fpm san
let sig over Jordelivet, W, sial
vk i Grighedens foller Morgen
rjde se og tende alt, faa Svar paa
bunt Swrginwh og se hver
Gnade, sont ri hat grundet paa,
lsst of dam, i hvem »alle Milde-m
mens og Kundstabeni Statte et
stjnlt.«
Der hat wxttd vækei Wenn-steh
sosm ikke hat W lade sig nsje
med, Wd Ort-d hat ans-entsank
Spirits-m er en sen-das M.
Denfowgbetctvcseistandiil
ask brink oi M fm de Mel
M. Den M Mlle as om den
m eller hin W Wirt-, ja,
ved Aslsp of diss- give os MI
socM gde es Hand
»Mus- M cis-W
X M M
ZEIT
.
For-MS ung og tkvids Be
dkag og Blændværi, hat den von
det Udbkodelse baasde her og der.
sEnOhsver Fam, Spanimand eller
Sdpaaskvindz Tegnsudlwggek, Haands
læser o. s. v» fom opslaak sit Still i
vote Byen og indbydek den uns
gsrkige og den «1«iookligt spannende
til sit indre Genus for der at fast
lyver Gnade leit« er met-: cller min
dre Zpiritii!.
Der er sitlert Zntei i Zpiriiig
men uden Humkxtg og Bedrku
Gang »Na Gan-g er lei lsleven d:
monstreretx men Werden Innes ill-.
at kkive Roger-L Den lebet oer hur
tigere est-er Humbxu on Bedmn end
sit-er Virkeligded osq Zandhed
Spiriiismeng Llabeiibarelser er
Dokrdilnie. 50 Lle lmr de nrbejdti
:—,1 passiaan Je Tse nat illc lasngezci
wie-J med Jus-wich men dar nann·
en iolid videnslarelizi Gr.1nd, lwor-.
paa der lan isnueszi oidere. Men de
lnt endnu illc lsrul cis rinnt-n Or
lnisnknn om Tilinndcn i de Dpdes
REP, s:m vi ille for viditc Ders
nahldie Aabendarelset et et Sam-«
Hieniutiun Of anngløsheden Plnl
bedek osg intekisigende EnaL
Naar de foregiver at lnoe :.11t
med en as de store afdodeg «21ande:,i
som Zbalefpeare, Kani cller Goe
:h-e, er del forunderlig, hoor fatikg
dieses Aasnd er bleven.
Medens de Var i Kpdei, lunde del
tænle Xenien strioe Poesi, der
beugte lPeIe Verden i For-unmian
nu tan de tun lenere 1ilathede:.«
Dei-es Enner er nu i Rang med
deres, sorn foregiver at lnnne tale
med de hedennzangne Runda-. I
Spitiiismens «2(abenbareliek erl
Bedmgeri.
For en Dei Aar fle »Ti)e Fug-»
Ziffers« Rn over Landen De op-l
xraadte i flete starre Bnek i Sile-H
on Pengene itrsmmede ind. De
Lande lalde Aanderne frem. Qg
naar Aanden kom, bebudedelden iii
Komme med indelige Pil enten pn
Bord ellet Dok. Men nu var de to
Spsike san uheldige ai deiro Hem
meligheden kil en Svigerinde, Med.
ICulvetz som havde for megen Sasm
» at tie med BedrageL
Lydene blev frembragt ved Muskel
keoæqelier. prirene hat-de lærl It
ievæge Tkæetne sauledes, at disie
Lyde fremlom Seneke i Reiten til
fwd de selv. at dette var Viele-lin
heden. Sau opllatedes den hem
melighed.
For ca· 30 Aar siden stæntede
Henry Setybert en Sum Penge til
Universitetet i Penn. til Optettelie
af ei Professokat i Philosophi. Til
denne Gave tnvitedes Belingelsea,
at Universitetet stulde udnævne en
Kommission iil ai anders-ge flet
moderne religisie Systemet, blandt
disse i Særdeleshed Spiritizmm
En Komite paa 11 vellendle
Mond, der iile paa Fothaand hav
de opgjort sin Mening om SpiritiTk
men, blev udnævnt til at undetssge
dette merkelige System« Efter
grunsdisg Undetspgelse og Ptsvelse
af aili vedrstende Spiritisnven givet
de den Kendelse, at de intet nyt
hat til-dessen Ali det, som Spät-in
sten lau gnu, soc-klares ved OW
tismg Sansebedtag, Tastenfwiller
kunster oft-. Enhvet, sann er ind
riet i disse Hemmelighedet, tan go
1e en Spiritists Wing.
De steife af Spiritiömens stote
Talsmænd endet i Indsfygoasp
lerne. Der endte Eva Fon, hol-neg,
og Davenport Medierne, og der hen
vil flere as dem sinde.Vej, M itte
man-ge hat Rewefystem til at nd
holde den Slasgö Ovevspæwdttped
WNM er anstiikristtelig og
unt-preist her er wogte Ptsvet fra
der-es Ostsee-seine
,,ISyn-d efter den almene For-staa
elfe ais-Meter iste.
»He-ad fmn helft der et, et tei.
»Seit og Dvd et begae tiatige.
hver pas sm Bleib-.
»Der et ingen Swd eller Last,
uden den hat sisn Verdi for Men
ndstets indre Bose-n
»Dewa er lige faa god sont
Mino-lässt
»Der er stsne Siener i Synd
end i NUM.
W of dont Lebe-te et Tals
Wd for HAMW øg Fri
fattek sig med at pve Troldom, at
mane og liest-arge at viere Saul-ft
ger og gne Spokgsmaal til de
Bede, thi hvso som gpk dette, er
en Vedetstyggelsigshed for Herren«
(5. Moer 18). Naar Gud forbvs
der noget, maa det vel lunde lade
fig geke. Ja, er det ogfaa givet i
alle TilfældeZ Da Mennestene for
wate at bygge Tasarnel med Top,
der lunde naa til Himlen, forsøgte
de en Umnlighed paa Byaningslun
seen-Z eraade, og dog fokbød II
fotstyrrede ,Hetren denne Gerning
paa en eftektkyllelig Maade Alle
rede Tanlen og Forfvgct paa at
tsnzue dette Tagen var Synd, khk
det stred mod Guds Plan med
Ulennefleslcegtem Saaledeg ogsaa
her i 5 Mofeb. 18. De Ein-z, som
Mindes, sindes i rigt Maal has
Hedningernc det var Ting, som
Hedninjerne befnjtede sig med,
hoorred de spate LIny i Fremtidem
Lpgninj paa Livets Gaader. Mcn
Israel slnlde itte vandre paa Heis
ningernez Veje, men have Jehovac),
den eviae twfasle, almcegtizae Gud
a! holde sig til.
Zlulde en Jstaelit befatte sig med
:«rennævnte Tina, maatte Aar-sagen
Date den, at han ikke længere twede
Gud og hans Fotjckttelscr, ikke
tax-de not i Gud og hans Naades
Ord. Men det var og er Synd,
ja, den fwrste af alle Syndek, Von-·
tro. ca det er den Sond, som Gud
nnoarer nan gen-new 5 Mos. 18.
Man lan gete Spotasmaal til de
bede, men der staat ille, at de døde
lan give Svat. Man tan jo ogsaa
note Spergsnmal til Sol og Stier
ner —- som nogle Hedningek got —
xnen fokdi Menneslet i deres Ban
lundsighed og Vantro findet paa
flsigh detmed et ille sagt, at de
faar Zvat
sMen tag faa J. Sam. 28, 7 fl.
Her er vel tilforladelig Bevis Paa,
at de afdssdes Aander lan manes
frem. Man det? Lad os se paa
-3tedet. Gud havde fotlaftet Saul,
fordi Saul fortastede Gud Saul
haode ssgt -— liae forud for dette
- Log af Gnd ansgaaende det nett
sorestaaende Slag nwd Filisitene,
rnen Gusd soatede ham ille, hvekken
red Urim ellee Thumim eller gen-—
nem Dktmmr. Guid havde aabenbatt
talt sit sidste Otd til Saul· Nu
lmaa hatt spge til Spaackvindew
I est-an del væke rimeligt, at en
Ufer-inde, ssom staat i en Geming,
bestemt forlmdt af Gud, hat Musgt
·til at lalde en as de salige yenspvc
de Guds Mænd fkem eftek Gebt-be
f.ndende? Nei, det maa vere en ab
Isoiue umutighed Tiyi de fange Aqu
ders Opholdssted naar hvetken on
de Mennesters ellek onde Aandets
Jndflydelsr. De ee gemt af Gad,
slyvok ingen Magt fra Merkets Rige
lasn trenge insb. Jngen Spaakvinde.
Spititift eller- Djeevel san have no
gen Magt over de faslige Rande-.
Om dort Sted siger Bebels-Mol
«teren Lange efter at have ftemstillet
siete Opsattelsen
»Du er flatt, at tun Sma
lvinsden saa Samuel. Dette frem
gaat af Smxls Spiegle i V.
13 og 14. hun bestriver Personen,
fom hun fet, og ovetlader til Saul
at identisicete den bestrevne Person
med Samuel. Det siges ilte, at
Kvinden gis ud as Vækelfet, hvor
Saul var, dekfor et det Angelng
at de var i famme Bettelle. dem
set den bestrevne Person, mens
Saul ingen fet. Dette lau psylolw
gist fortlates ved, hvad man teil-der
,.det indke Syn«. Anledninsgen er
aivet ved Saulö Von om at frem
mane Samuel. SMrinden limde
let erindre Profetens Udfeende, fvm
var decken-di as alle paa den Tid,
ban vandwde vmkring i Israel.
Hun faa Samuel We med det hdke
Die, men med del We, Fesqu
Øje, i baut vekseskdte III-stelle
Spaackvindm wandte pgsaa ten-de
Irr-W mellem Saul og Samuel.
ogdenDomogStmLfomdea
gam- M beed- fmdlcgt ds
Kvng Saal. Des-for et den sp
eise Del of denne Beretueng klle
ufoMavligX
Der gives andre We Op
fMet as I. Sem. SI.
MansisnMOtI-,aedetvae
M, sum W W fvem
og bd W Wie permis M
ogm Straf net M.
IMM- W is ki- M
W at lsa se set-, est-U des,
UW M W sd W
Hefe est D M k M