Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 05, 1907, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Iss
o
» ansheren«
it halvugentlig Nyhcdgs og Dplysi
umgsblad for der danike Folk
i A m e«r"i k a ,
pilzlos l-i" . :- : . .i.. nur«-JE,
Blau, Jikok.
Mit-tem- udgaak hvek Tirsoag og erdag.
Pkis pr. Vorgang
I II sorenedc Stank 81.50, Udlandet I200.
Mal-et betalei i Forstub.
hemmte-» Vetaliag, Abtessefokandring og
indes angaaende Bladet avkesieres:
DAN lsll LUTH. PUBL. HOUSE,
Bleir) Nebe.
Bedeckt-n I. M. Andenm
Ille Bidrag til »Tanskecen«s Jndhold:
Ifhandlingey Ko.re5pmwancer og Attkklek
If enhvek Akt, bedeg avkegserets
I. M Andeksen, Blatt, Nebe.
Unten-d ILJFFOTJ ()—tfle;se—ti4tff8l;ik, Neb»
II second Uns mutter
Äåvrnlsing Rates mode liaon aplm
Ippllcmiom
,,Danskeken«
Iliver findt nl Snbskribkmeh indtil udtryki
selig Opsigelse modmgeg at Udgioeme, pg al
Sold et becau. i Overensstemmelle med de
Forenede Steuers Ponlovr.
Naat Læserne dem-endet sig til Zelt der
avemtek i Blut-eh einen for at kebe hog dem
ellek for at faa Lplvszning om det avektereve,
dedes de alt-d ommle, at de iaa Avektisies
mentet i dem Mad. Tct vil viere ttl gen
stdig Nycte. .
Eu Nettciie.
Dei er til den Note, bsori jeg
forleden kaldte F. W.zir11xnm.ai.ss:s:
,,lutl)erfk «"
præssc sey er bleoerx
vvmocrlforsx paa, at der Ekse
pasferx Inn va: m7k wish-neu
PræsL Men jex kendte learn Ferment
hans vpi-ng-Jekige Ziriftek, Tom er
over-seit ma Dunst og lcefeg i den
luthsersie Kiefe, saa han its-D nækmeji
for msin Tanke fom lurberfl PreesL
Men des via: ikke alt. For at være
stkker Paa Navnet flog jeg op i
»Amersican Comprehenswe Encyclm
Pedia«, socm jeg havde ved Haw
den, og der staat om F. W-. Krum
macher: »A clergymsan, who dr
sisiwguifhed himlelf by bis zeal for
old Luskheranism ansd also as an
rpponent of the Ratimalifts« sen
Gefftlig, der udmærlede sig oed sin
Nbdlærihed for gammel Luthetdom
ogq tillige som en Modstander as
Nwtionalisteme). Det faldt mig sal
drbg iwd at underspge nøjete. Men
jeg set nu, at f. Els. Schoss Herzog
Tom maa anses for Autoritet i des
Stykke, giver Kraut-machet sie
Plccds i den reformerte Kitte.
Hans Otd beides detfor ladj udt
asf Betrag-Mag
For Reste-c kan bemmkes, at osm
desetrdeten end kimeligvis bar be
fragtet Krummachers Otd fom e:
Irrng i dem affluttede Diskussion
soc W feg den M form saasdanne
« men som feg vilde have gjsori til en
hlset som helft ansden Tib, og jeg
wilde behawdle en Jndsendelse al
« ist-W Art i modsckt Retning pas
Munde. Jeg ladet saadanl
W for Marthens egen Regning.
A. M. A.
Samfundsovaaven
« ’--- S- t« · . ,
Un !«..k ,;-.r..e-)»:sz1s.1.se er »
saa Letrrskk JJLIJTZHOYHT Hind
Lanbiirttæpd der · L «
hat Um- .. «
derme .3.-’-J.kf": »s. 37 »Herr-tra- cJJxk I«
Der vxrdrcn IJ J sI "«1 T s -
og Inz- « » ".e.. - :
Herre, J: If »so-: tro.
Lljsen Ums me Esse TJIJIX
faktek nurUe mindre skckllegopxqi
ver, iog føth og størft iblandt VII-Te
n
Vor Stole.
At en god og dygtig Præstesiole
et en Livssag for et Kirkesams
fund, det hat vist allerede i længere
Tid varet erkendt af man-ge i vo:
Ftikirle.
Men hvorledes stcrl m· naa frem
til at fa«a en kigttg dygtig Stole«
og hvorledes stal den opholdeN Ja»
thu blot itke, at jeg et paa Bei
til at kritifere vor Stole. Nei, de1
et llet ikke det, jeg tæntet paa. Je;
er hjettelig qlad ved, hvad vi hak.
Mit-bei hat Gran-d til at var(
glæd ved vo-: Stole, saa langt der
et kommen. Man ri ttænget M
Im Lerne, og de, vi hat, tren
get til stttte M, end de faat
Mut tod os fu«-US se dort fts
W Usfe Tit-g as blos holde et
M ypdsldecsm Of- M II Ink.
s P
denn-e Samfuwdsgældf Der hat
for ver-et sagt, men det er iwgen
Stabe til at minde dewm igeu.
Vor Gæld er itke paadrkireet ad een
Zins-. Tcii er dkeoen t«".s!.;« Jst cne
-.ir -:· : H det lata-mer
Heftcnsselg af. at vi ikke bar faaet
not ind til »i: dcette note lebend-e
Udkiifter. Tex nntter itte itort iit
betone vor Gut-TM yois vi ikle lærek
at mode vcre daglizie oig aarlizie
-lldz1·if:er· Vi nun absolut se at
iaa not ind i Lirrerlimisassekh in
VI lin der-ils vore Lasters den Lin-L
oi Hur los-der Desti, iideri at laaiisr
Iscrtil czt fiizlcdeii stif:e nn Greij
her marikiler der vist ikke in Irdtz
vpiia zlxnindeliyi Forsmielie Te«
qældier ti: .it forftaa des u) o r
Eieke E«.i:iifn.i!def, at des er vor»
Ztolkx ei Zet er er can El
Itsbrslde II fremme den. Vi ek ZU
tidenivr Ekiixskkrkeii .". Ihn-Zim
derikøtfesie »ei« er fle: knien si!
den at ftple Zum i iin .s-)eki·7ec:ik1e
end os few-. Vi. nun alene se Zwei
til de Eimer U Kræiter U Mådle2,
fmn ltöud niver os, og biælve cg
rned Betri. ffør vi rixitii lasset de:
oq leerer at its-I hinner om vors
quavers Løsning. er ei itte Del
Eftittede Frkkirkemedlemmen Vi mag
Lenden Te at nssa der:i!, at Di Lin
JJlæfse J Ved en Liqninx Tes
Elur Im fid: Iærci Tale am FtidJJ
«o»»1 fråe Bidxkii iblsindk « «
Nie-a ,::-;’: cis-E Zkiriiiixxtx
kniete Gier zittre Et.t.::e’,·i«:ni.,n»i
zUkcn ZEIT der txt-se Muse-T
mir-« You HJI der Inst-: Zit: TITJJ
en sinds-sit T-ii::EiE:1-:. B: ksir Zins-ed k.
.i! like: Je; vi! oære :::s.s) eitktr ·.«
srie at Fasse niin Tel kii Zankiniiksis
Unden. Bare man ni: renne iiI
zbvor meget de: lan bliJe til
slwer at desgle. og lade min Dei Dis-e
Tfaa vil jei gerne Verse nied. He,
del er ogsaa Frist-ed iaadan a: kais
Broderpligten pag fig
Paulus siger soin betend:, end-«-i
i samnie Kapitel lGaL ti) tmdex
»Bei-set hverandres Byrdek« Dzi;
»Gnhver ftal beste sin egen Bord-U
Det er de to Tim, Vi- stal hak
forenede i Fritirten, a: enhoer ist-:
alone er villig til at bære sin eszii
Byrde, men endog lidt as Brødkx
nes til. Det et en god Maade .i1
benytte Friheden paa. Veränin
det itte godx ,naar nogen ji«-Her eilig
mener: »Lad andre bære :n·m Bis-:
de«. —- Saa gaar der galt, euer di
gaat slet itte. Og dog Dieser
hvetck Aar at vcere itte faa fau, Ton
ikte Exil bære dercs eqen Britde Ase-,
detes Del af Felle-stunden og da er
det, vi lommet til kort og stifte: no
- Geld.
ch sttivser saa megei om dist.
fotdi jeg i Grund-en bar en go-)
Tro til vokt Kitkefolts Billigan
blot det bliver gjort dem rigiig ins
lysende, at Stolens Beixaaen ig
Virtsomhed er en Liozfaq ic-:
Zamfundet, for dets Bein-te
og Virkfsomhed, og at der fle: iii
gen anden er til at drioe D.
end vi alle, der høm til elle: s:
rcrer under Zamfundet ch il d.;i
iaa nndig tro, at trog-en iiied tln
Beikdktzed st-.I«de Vxlis lief-Je fis
Vnrde Jose: Its-n andre. Lg des gis-r
je den-. en?i:-er, Tom itle iskier flk
Vide til de Udiifter. iotn Hin-·
fundet hat bestutte1.
Lg leid Essixg lixze ireki sitz-ihre miri
Ide ons» thd der ellerH lunde Hat-II
overflesdigt, at Byrden tDet aarlizze
Bidrag til Lasterløty slet itte er fix-:
svær, 40 Cent pr. Konimunitant,
—- 80 Cenl for Mund og Kone Ig
40 Cent mere for hvert kvnsitmeret
Bam. Der er mange, sont let san
bære denne Bytde og lidt af de sat
tde Btsdres til. Lad del endeng
blive forstaaet, Bewies-, faa vi itte
stal meta, at vi faar Golden« betalt
i Aar, og sac, ftt vi ved af, hat
vi uy Gold, fordi der ttte et kom
met m! tnd til Lcrerltm Det et
vor Plsgt, der er M til at indsamle
Læteelw at miude derow. Vi hat
fuld Mai-heb over, at detfvm ea
hver betet sitt MU, sag komme
-dek M ind, san der sagen Geld
stell blkve fta Undetbaskcnce i Lecker
lmskasieg
Lad mig lige med det femme
Instit-e m, at Prcstestolen er tkke
l den Stole, vl ttænget M. Saugt
-fn. so use-e Einlegen-ins pl lau
speise i M M, des liebte
U iwseeuceithdeedks
onsfatte den som SamsfitnT scrliql
ved at sen-de den Elem. Sinne-,
gernitng Lan vi ikte let fosn Kirlzz
iamfunsd drive for stærtt paa, bl»;;
den blioer Jedes i den rette krifieliq.;
Aand.
Hvad jeg hat tagt Maske til.
Der er nogel, jen ikke saa sjceiden
dar tagt LUkærke til blandt det dan
sie Foll her i Adipredelsen Ja,
ianitne Forhold gør sig vel gældende
rqsaa idkindi andre Nationen mexi
man Zcegxer ja ncrnimest TUiasrle ktl
sine egne LGdsnsænd Qn hondsei
bar !.1;:t Mærke til er der ie, at deril
er den-. iblnndl dort Fall, særliqz
liandt de :mge, form fanfnart de kati
jckksnfpe .i: pkndre lidt Engels-L de:
dar-Its Irr-IX Elke bar videre Bindi
7csr. in E nisd7.ii Rethsu ircrsier
« In kkmi OIOXU dem, felo Um de lsnr
Amtes i Amerika i man-se «.Ilar, der
ilke dar nsjen Innres-se for de:
erpeksie Flor-U- Til bot llen Ei
dr nun Ter, r det n:1 ilke Das sin
Pia-IT dr. eTLer niin Lpsatlelse
Nit, nie) Heninn til Dort MI
f·:rsi-;:::.7l da nu: jexi fisc. a: Vi
«s: er Tod-O oq opoolfei i Daninsri
sp-» Elle er nlendkr kned de XIV-Te
Forli-III :i XII-r ddzr ikkc Ohms-e vs
Irr Iore Fædres END-s Vel er
detzitjrl Horn Tinte-ten Inn-er, el
«?s«- 7sss2sx LGd nsskn Hin Lis
«!I)s3n5::,ienå- D-; Fremilridtets Luz
ls-.·.«..:TX--e fis-z: Dei iile Hilf-Ue fIr nd
Hset VIII- E V:rd·:n. Lnd essji do] iktc
- ellcr EIN-sie den Ple!, fo-«
isrnrste :El IS i Barndomsitens JI
Illn d»»"« Dane, Ost bvorfra of
slar Tau rrtnse slønne U ufvrqlem
ixnej .ine Minder
i
-
I
Narr knm san ier Zagen fr: den
anden Ei de, di Vil man finde mai
«.e :!l.1nd-: dort Foll, der ncrrmeft
lolder sig seko U ligeledeg der-H
Born til des-es Modersinaal og li
Fefoin ler en Modbydelighed for
Tset engelfle Sprog. Men de flene
vil dog sillert indrømme, at det en
gelite ZVrog bør verre Hovedsprm
fiei: idi vi man da hufle paa, at vi
lever ille i Danmarl, og mange
as oå flylder del ikle Amerika san
lidi Tal for vor Tilværelse der i
de: fjerne, dennekides AflankerhaveL
ihrer-For dar fass man-ge Vendt Dan
marl Ryjsgen2 Grunden lan vel vor«
re lidi forsiellig; enlelte bar vel be
ganel en ellet ansden stmfbar Hand
ling og hat spgi Sijul her i der
ijerne i Hand sm, at Lovens Arm
ilke san rcekle saa langt. Andre has
mwaske fat en Skamplet paa
deres Fædreland og af den Grund
bar vendi det Rtyggen Men sillert
er dei, at den store Stute hat for
ladt sit Fædreland i Haab om at
finde en jordisl Livsftilling og ei
iorgfrit Udkomme for siq og sink
Vi, fom hat levei i Don-mark, er so
alle klar over, hvor vanfleliqt det
var for ubemidlede at ijene det neid
tørftikqe til siJ og sin Familie, langt
mindre It faJ sit eget Hieni. De
flefie er nu kommen her over med
Tom nun sink, ek Var ipmnie Ner
er, ja meine-se med en Tier Farnike
- manse Enr eiter en Te! Aas-Z
anløb bed Flid nzi Nsiirfnbed Ori
orkejdet sifi et godi og felgficrsndiik
Hiern, san de lan an Fretixtiden i
Mode Uden Nckrinjsfrsrsen san
Lmanqe iblandi os bar sillert nie
Yaet ai ialle delle Land for,fom oi
hat valgi iil vori Fremiidslsjem
Dog er det ille alle, der selv efter
mange Aars Fotlød hat visi ringen
Fremgang, men del er vel ncetmest
dete- egen Skyld, hvis de da ille
hat meet Genstand for fertig U
»held. Rast man san vender sig til
Guds Rigeg Opbyggelse iblandt det
den-sie Fell her Amerika under vo
re stilirkelige For-hold, da see det
im site saa glimtende ud. Dei er
·fothokdzvis kamet lille Tat as det
Was-We Folk her ovte, der tildtter
»Mensch-der og Mist-. Nu er
des iso sacledes hetovee, est de, fvm
sie has M for Arten, de hat
innen Mlistelse i den Rein-ing.
Saaledef var og et del Me i Stati
Eirkeu i Danmsart Der sial de
yde detes Tiende M M vg Lee
rer,enåendesaabetsvugfot Kit
Ken eset Me. Des-e del swledes her
Ist-mita, spanidetnsmäestm,
fpmlaskidtdeckdeiskkekgesrs
W hu er W OIM
misse, seh m de fis-e Messer
D
D
nighedem ved jeg itle. Dog tan.
jcg nceppz blivse fri for den Taute.
Ell Lcegsnand.
dazu i du«-vagen vender
sagten
EJ dunste Blade berettes der im
den forhenvcerenu Soxzznepræft An
ton M. Jenseit fra Harboøre t Dan
tnakt: Han er ganste haardt stillet
for Tiden; hans Helbred ek dank
ligt, han hat ingen Beflæftigelse oz
intet at leve af. De Mennester, der
floltedes om twn for at here paa de
Vektlignende Ord, der flød fra hansi
Las-ex da lkan opponerede mod den
lutbcrlke Kirkeg Lære, synes at vasre
bledsne ligezmldige Iver for dam. II
, .. . - l
dankt-: VII-ver tm- lnn Ith om Pladsss
XI wad Tom bellt, for e: Aatsl
Tid säh-ern men ingen ltmtes at da Y
Je BrJJ for yam. Det fek altf.1a·
works-nd for but nn. J Vlaret.
190«, da jeJ twrte fntn prædite for·
en its-DE Kirlc pag harboore or( du«
etter trkkcde med Kam en hel Jlftens
da TZOI alt i et lyft Zlær for l)nn1.
Hast Denke-de sig en ganske lns Frem
ttdt Tun tr:sede, at bang Mcninsgex
vilbie tm Jndjam hsos mange tlere
ens Zern, der allekese delte dem.
Jes kund-: ondt af deå for den unt-.
ersskkdede Pmsh der var stor i sine
Inn-.- Tmler, on, Dm hol-Z Otnpendel
rc der lun :er fin list-et anjlu In
Eil-VII- kun Rilke still-: i mit Hjekke
til den alntrrjttszxs Gnd om dvq It
fkre sum End tm lsedre Veje in
dank Tode Tale-user limde lomnse
den erste-, san-Ae In lesende Fuss
stendoms Time-He H bans Zile
tun-se trelfeå Jan var den Garn
tun 29 Aar gaxnmel Aaret efter
»blev knn aFfat fra sit Prwtteembede
pas Grund af vilds.1rende Menini
Em, sok typis udbkederse km tarede
limixt on sitev ossentlistt med stætt
lBeJessskinzx Eflek sm Afsctkisez
reiste Past. Jenlen tundt i DanmaktI
og samlede talrige TilbstersioreJ
om sitz. Nu lvnes altlaa insgen merel
at ville here paa hanc Bladet hu
vendt siq l hans Anst
En Præst, Past. Joh. Holch i NU
tplsinzz pas Falfter, bar stillet et?
Forflag mu. at Prælterne i Don-!
mark lwet yder 10 Kenner til den
syge oq fattige Pall· M. Jenfen
Det er smutt gjort. Det et at sank
le aloensde Kul poa Post. Jenme
Hoved, som Apostelen Paulus ov
fotdret til i Rom. 12, 20, idet han
Esigert »Detlom da din Fjende hum
ret, gtv ham Mad: derfotn han
tot-ster, giv hatn Dritte: thi naakl
du det gek, santler du gloende Kul
paa bang Hoved.«
Pult Jenseit hat jo tøgtet me)
stn flydende Tunqe mosd de ketlcks
trende luthersie Prceftet, og han
sbat brugt sin trasle Pen imod dem,
zfaa ban kan not betegnes sont de
res Modstandet. Han var forvils
let oq overmvdig: men jeg fit itle
idet Jndtrnt af hom, at han hart
rentefuld oq ond. Hart ivrede fort
det,-der ftod for ham lom Ret. Nu»
er hatt kommen tillort Nu has-!
Hkkm en Lein-»so Hehre end spk ksrl
Jn« bmne fis-ate- sh Im m lslTve »Ist-(
"««rmrel tEl »so-m Bis-m New er MstsJ
lEIHeBeU for bsms Ornzsendelte net-V
nseke ens Fer. lllmltersQ fvrn ber
fsr bar erOiJsTet Vil OTTO mt i alt
Nld for ltksrlte Telen Mae VIII-:
Tob. brilckss Fortlam Det vil We
en god Jndtlndelle Vja Past. Jen
len. Hgn set fo, at de er de bed
tte alligeveL ozn del Ord, de forltmsj
der, vtl da lettere komme til at virte
poa band Vi hat Grund til ot»
rente, at Post. Jenlen lan blive;
omven-dt, at hans Helbted kan be
dres, og at han endnu tan komme
til at gavne Mennefler med de godeJ
Talegaver, han hat. Han et io ittej
dtmt fra Kjole og Kravr. Don er
assat for sine vtldfarende Lord-m
mes SUB- Komtner han bott fee-l
dem, og geil-er Jesus Krtstut medj
Trpens Douai-, faa tin han io pur-J
We Mist-us med Oberhaupt-klingen
fuldeStytte,ogdaeraltt-elogt
tin gode Orden. ·
I Dei er ajttd musteligt at Mve
sompewdh Intet Menneste san out
veuide sig selv. Udeu den Helligi
can-di Arber lau flet tM komme
san
.W - M W RI
nnplek aä Max-THE pcu Pkæfieks
Osmvezdcssc Ende fka gzmmex og
nsyece ID. Lad- :s tun blisve ved
ej haade vig bade for Passi. Jenseits
Mdcksr.
Mai-et »Wkkkl2n« i Pan-mark
hat ogsaa Mute ait gsssre nogeiforl
M· Jedem isdet det hat segnet sig
Teiv for 100 ster osz desusden
ftillet sig i Spidsen for en andsaims
ling til hasnh Men dct er Pressa-«
ne, idet hat gjotst Begytrdselsem
Dei er Gad, der arbejder de go
dse Tankek ind i Mewnessene, enckens
saa vedkommende ten-der hsam ellerI
ille gkk det, med andre Ord, entm:
de er trsvsende eller vantrw Det erl
ogsaa Guid, der ophokder «’JJTen-neske--l
nes Liv og Helbked. san de san vir:·
ke. Horn tilkommer dekfor Æren1
for alt gebt, der udrettes oed Martfft
treffen Menneftene Lan ja hexxeri
Elle kazke at faa Ærcm da dette ggrj
dem ster i dercs egne Tanker, hoil
ket smrter dem i Fortabelse, hvis de
ilke allerede her i Lioet kommer til
Omvendelfr.
Past. Anton M· Jensen brugäe
neeppe at hylle. Hatt viste sig i M
vdvorteå, sont hakt Var indvories.
Hatt fynkeö endog at have fiot Lyst
M at gavne Mennesier. Hans U
Wie var, at hcm ikfe var blcven
ndmcht, san han hadde faaet Bqu
for Jesus som Fressen Dette er
forsasrdelig man-ges 11!ykke. Herren
dtage Paswr Jenseit til sizqk
A. J. Datum
zum Einwand
(-«). B. Wust-ausan
Hiertelig Tat for Tjn ,,I)oj:«:k XIV
Jursjfring« om, at der ikke var
LIMITEka sont Uns-de DER-Im Tin
Uhrachse on den forencde seines
Fesdested; den-: sit jeg san ogsaa
iro, hour Idnsteiigt, de: end er f::
mig at forstn.1, iyvoriedeg Du san
bar kann-et strioe, sont Du gjotde
Lg jeg syneg da anfan, Du nun
Ende-man at en fand-In UdtalelTe
af Eamsundetii zorrnand -— vel at
merkte —-—- let kimde sann-weh ssm
jeg farstod den, nemkig nå Du de:
nsed egentlig oilde fege, at den fore
xsede Kiste væfentlig bestod as de:
zsamle »Blair«3amfund«, og de
Præftek og Menighedey som tom til
red Sammensskutnsingem havde ikle
nie-get at betydr. Men da Du nu
bar sagt mig, at det ikke var Parti
sind, fom drev Dig, san Lan jeg ikte
forllate mig de: andekledes, end det
man were en Ubetænkfomhed, Du
bat gjort Dig siyldig i ved Din
Udtalelse om, hvad der stete i Jord
hytten. Og det hovde siktekt vætci
bedre baade for Dig selv og Sagen,
om Du i Stedet for at tale om
,.Kanoner«, »Grana!et«, ,,stralden
de Latier« U ,,Pek!ehumpt«, havde
reitet en saadan Feji. Du Lan mep
ve heller faa nogen til at tro, aå
den Filofofi. som Du spner at deck
te Din under, et holdbar. Des
man viere Hatt for Bin svm en
tcknkende Mand, at det i Grunden
n meninasløft nt iale om »indire!je
send-sei og fis-dean tin »indskekse«
liefnder fo: ,,»1d Omvefe«. Er des
non-et under Essen, som er direkje
san man det være Føkssri og Føde
steh.
Du vil vel bester ikke læaae mi;
til Last, at je; set med »ortodokse
Øjne«: tbi det kunde ve! denkes, at
Tu som vori Samfunds Fokmand
oasaa selv er ortodokg (ret troende)?
Du betragter vel heller ikke det som
en Fest ved en Press, at han leser
i sit graste Testamente?
Nu haaber jeg, at dsMe Bemerk
ninget maa blive »optagne i bedste
Mening««, og fauledes texmer feg
mig i Optigtighed
N. P. Simonsen.
Ei nationalt indist
Missionsfelstab.
! For to Am siden var der et amer
»Hu-M Missiondblad som lod fere
tage en Undetspgelse af, ist-or store
Dele as Indien der var uden Kristae
og lristne Missionceret ellet Lerne.
Detvisiestgatværeentkediedes
af hole Las-det. Den-ne Sei-g kom
til at ligge nogle W indiste Mænd
JW M Vierte, at de bad til
sub Msig og Mdr. Og M
MEDIUM-use holdem atdcuue
et M lahm Wen-sel
M Ists W Werth su
M W visit-cis sit W
Penge. Affendinge fra kristne Sam
iusnsd lyelc Näge: ncxr MINIST
Zlnanchl ai Lilan WLD for as
sortyandte oxn Sagen. Det vaei
Serampuy den By, hwk Wklliam
Catey, den førfte engelsfe Missioncer
i Indien, begyndte sin Witwde
for over 100 Aar fiden.
Det ovennckonte amerikanske Blnd
henvendte sig i Anledning af sine
Uderfogelser til forilellige Micsiion:
felskaber i England og Amerika Og
fotespurqte om de tun-de udvide de
res Viktfmnhed til ogsaa nt omfatte
de 100 Millxcner i Indien, few
endnn ich var lomne i Bernxsksfe
med Firislendommenx wen Zellfniec
ne fvnkedc, n: de hackten lnssse sie
ktødxendiqe Mit-nd ellcr Den-ji«
nt lunne strætke sisg Diderr. Te IM
;s.l2illionek, sont de hat lsegnnkst it
uzse fu, .1f, Inder dem fnldt op It
-.e:«tille.
Te: i-(ii:-fcr da .Udt, at Lust nu
Z-: End-Eile Zwist-sie er veI at wann-:
OF Eil at lslide fis sit Anfvar be
:idst: I: del er den-S Eng at sørjs
for, at lfxungcliel Estinqez til alle
der s Lanksstnænd In bond er vel
merk nntnrlintZ VI Dis-de jo aldrig
i Dann-ad tænle Tom hat dek blis
Ver Amerilnnernes eljek lsnnlwnder
nes Znsi at for-Je for, at alle »san«
ile blioer sprke til Jesus-: lud Anges
Lsx send-« Perug, m lfnxlmd IRS-ti
fionckrcrl Rek, nur der er Meist-sie
i Banns-Ist in man det toter-.- den-S
an Liveinii nur der er llristne
Z Jndken, san »Ja-link dei crit, at de
Unngner :;8 til at se bereits PTEIS
Dei lnr Ilslsissitnrkkeme magle c—7«e
ists-Eint at las-me dem Du Zindez de
hat oennet dein til at se hen fll
AmerilJ, England Tnilland, Tun
rnarl og andre lristne Lande Men
km lsegynder Gnds Aand selv at go
tc denne Gerninxn
Men lan det nn føres iqennemZ
Er ille de indisie Kristne for falligeI
Manne af dem maa jo stndisg have
Stalle ndenfra for at lunne drive
del-es Kitket o-; Stolen Det vil
not vife sig het, at om Guds Aand
lommer til at deive Verlet, san bli
vek det Hjetter, sont btænder for
Zagen, og Hemde-, Tom lappes om
at give· En If de fstlte indspdte,
fom man henvendte sig til for at
hste hans Mening, sag-de- »Jeg vil
give min Sen, fom studerer i Eng
land, til den Gemingu detfom han
selv vil gaa, jeza vil underholde ham
E Selsiabets Tjeneite; og deeiom han
ille vil gan, vil jeg undekholde en
anden i hans Sted.« Flete andre hat
ligeledes paatagel sig hvek at under
holde en Missionærx forsiellige Me
nighedet har lovel det samme. Den
Slags Missionceket vil jo tunne
nsjes med en Tiendedel ais hvad en
eutopæist Missionæt bruqerx de
help-ver ikle saa mainge Leereaat, da
de et kendie med Landets Forble
on Stille; og selv om de ssal leere
et nyt Sptog, vil det dog gaa me
gei hurtigete end for de fremmedr.
Der er dem, der wenn-, at del er
for tidligt, at snadant et Fotekagende
begnndes. Men san lan man blos
minde —on1, at Herenkyntekne bemndte
al drioe Mission, da de tun var en
falls-I, lille, forinlgt Illeniqsed Va:
lOO Ein-le, 10 Aar effek, at det
sprsle Trce var feel-del str at mdde
Pladlen for deres sie-!an J Lo
lset af 5 Aar fsi diåke htkisse TM
leanndt en Mist-on i Vesiindkem
Hör-Inland Lobend-In Stidisrseriia
pg Sydalrila. Oa nn lnr de over
700 lldlendinqe Pan Missinnsrnari
ten. J Jnsdien er der mere end en
Million protestantisie Kkiftne, laa
del er paa Tide, at de faar begnndt.
Lad as her i Danmark viere med ai
bede om den Helliqaandg wadeks
se over dem! Thi Penge Inster de
ikte at mvdtaqe udenfea til dette
have Fotetagendez men de snstee de
;Delliges Farben hele Verden over-.
(,,Mekekloklen«).
,-Lamvetmdleten.«
En ktisielig Fvetællinq lta Stor
bven Volk-n pm en Mittels fattlg
lille MAY fmn let-et gennem tmnae
Lea-, men doa naat at komme
Eblandt gvde Mennesset, som hiel
vet spende. Bogen et sit-even as Matie
S. Tuns-keins en dyqttq Entfaltet
lnde, fvm sendet meaet tll de Meine
Kaan soaen et pas MS Sidet »
W gebt M I IM. Heu
ee nielt nasses-de for de unae at ce
Denkenden-theilnde
sit-W
II. sitt sieht Qui-,
M ·- M