Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 1, 1907)
«Yansheren«, et halvugentlig Vskvheds m Ulys « nmgäblad III- M d .«-:skc Juki Ihqu 1.U1 u. Frist-. HOUSE, Ase-ji« sichr -Dcoftma« udgam hoer Tixsdag og Frevag. Ptis pr. Vorgang Its Form-be Stank 81.50, Udtondet Ism Bladet betete- i Form-L sestilling, Betaling, Adressefokandting og endet angaaeade Moder express-km DAN lsll LUTlL PU BL. HUUSB, Blei-, Nebr. Redamn U. M. Ruder-jen Ille Bidtag til .,Daastekeit·t Jndhold: Ifhandliagey Korrespondanm og Artikler If sah-m- Olrt, bedeg adresseret · s. M Andetiem Blau, Nebr. toter-ed at the Post Okkice It Butt. Neb» II second Uns matten -Advektisivk Rates made kam-s upon : Ippticmioo. ,,Danikeren« blivek feudt til Substribemet, indtil udtkyb selig Opsigelfe modkageg af Udgivetne, og al Gold er bekan, i Ovekenssietmmlse mep de Forenede Stank-s Vom-du« Rast Læfeme dem-endet sig til Falk, der neuerer i Mode-, knien for at Mc hoi dem sset for at faa Opwgning om der avettetede, bebst de alnd onnale, at de saa Avettisfei mutet i dem Wah. Tet vil me tugen stdig Nym. B velcn. Hvorrneget bruges den? Det er leert at lcegge Mærle til, at Spørggmaalest om Bibelens Brug for Alvot er bleoen seemsat derhje111n1e· Men vi Dunste paa denne Side Hader behøver vift ikke mindre end vors Landsmænd i Fædrelandet as sporge om, hvor meget Bibelen brugegx Derfor osptager vi folgende, til Ovevvejelse, efter »Kr. Dagsbl.« Docent Edv. Lehmann viser gen nem Elsempler —- vi henviser i den Henseende vore Læfere til hans Pie ce — hodr stor en Jndflydelse Bibe len hat haft pa: Litteratur Dg Kul tur i den engelfle o; mfle Werden, kg hvor ringe Jndflydelse den hat her i Danmart »Der er intel Proteftan , list Land, Hwk Bibelen læses sU lidt og dar saa kinae Jndflvdelse Vaji Aandslioet fom i D-an1narl.« Han set dog vift nogel for mptlt paa den dansie Menigheds Brug as Bibelm « Den lceses vist ikle saa lidt mete« —.-" end han aner. M stal bM holde os til Jndre-Missions Kredfe Det san der staa smaat not til med Læsnim gen af Blbelen, men rundt om i Gaarde og Hytter er der mange Sjæle. for hvem Bibelens Ord daglig er Lys og Liv, mange stete, end vi Kobenhasvnete aner. Docent Lehmanns Stutniing flaar ikke til: »Vi lærer forst og fremmest, ’ at Bibelen er en Helligdom, og derior behandler vi den sont en Helligdvm Bi forgvlder den baade for og bag og holder den ætbødig paa Afstand.« Disle Sjcele holder forst og frem welt fast ved, at Bibelen er en Hel liadom, men derfot holde-e de den ckkle i ærbødig Asstand, wæettmsod derfor bruger de dens Ord som de res Kcev oq deres Stasv i det dag licre Liv. Bliver fsrst dennie Be trarinina af Bibelen fom en Helligi dom uddisiet, sial nok Bibelens Les ninq lage af. Docent Lehmann forundrer sig over, at Grundwigs Disciple et kommen til at drage de Konsekvens see as Mesterens Grundtanle, at de er kommen til at »holde sig fri for Bibelen i Siedet for crt holde sig fri cf Bibelen«. Vl mener wu, at der i AMICI-e dens Verden ofte blivet liden For Hel paa de to Fing. Der er ikke noget stptt Spring mellem adstilläge af Wesens Gran-dientest og de Anstuelser. der kan tosen-me til Oede blandl dont Difciple « Ddoent sehn-aim- anftret flete Eises-vier paa, hvot W W og Priester-, der skcldet sig med Grung Nava, dan komme ad i at »Ist-we sig fri he Bibel-M me dent han Mist-l- ogsaa ones kender, ast W bat W esf en W ihn-Wen I Otdsprere kan ans-te — uden mind fte Forbehold —— en Ytring af Grundton-: »Na-n han stulde udtale, ·««s J- :-·- Einst-en III dem-s E " T · AMI; ..»-.:re Unser-E for dette i Eddaeks end i den dellize -3krift", anføre den, fis-n ern det var no;et, der fing-« te as sig few faa er de: ikte saa un derligt, at de mange Disciple holder« fu. fki for Bikelem s Sau er det ikke faa unnderligt at man fka Difciple af grundtvigfke Priester Lan høre en Udtalelfe foms denne: .,Bibe1en! — vi holder os til; Guds Naade og Daabspagten« ellek en Dumhed som denne: »Den Præst ban prcediker for- meget eftek Bibe-l len og for lidt efter Evangeliet«. Denne megen uklare Tale oml Frigørelse fra Bibelens Bogstav dac! bnft den Biklniwg, at stote Dele af roet Folk er kommen til ai holde flg fei fot Bibelen. ( Men desto mere Grund et der for os andre M ikke blvt at tqle oms Bibelen, men vietelig beuge denJ file befragte den »so-m en i og forj sig hellig Ting, sont virket ved sin blotte Veren«, men efteefplge den Grunddvsig, der kiunsde synge: j »S« du hist den gamile Bog, Ak. du ten-der den vist næppe; sTln fom Liget under Laag, iNej fom Lyset under Skceppe, E,Er Gud bedee det, den nu. cer du hist de flidte Bladel Der faldt mangen Tdare ned, Men Gar-IS Ord for Taarebade Skænker Hieriet Trost osg Fted.« Docent Lehmann siger med Rette, «a«t vi Dunste holder mete af at von dre gennem Blomsterdale end ad ·Klippesti, og at den, der itke kan jbekvemsme sig til en Bjergvandrinq, Ihan kommet aldrig op paa Bibelens Mder. »Seid os ligne dens Rigdom med Skatten i Ageren, saa faae man da sogsaa at vide, at der stal graves eftee den, at det er noget perfonligl, idee man spges«. Bibelens Lcsning stal ikke bestga »den æwgstelige Spprgen og Maa len: et dette wu ogsaa altfammen zM kan man nu ogfaa tko Pan hvett Ord?, wen dette, som er stor re: Hjeetris Higen efter at bliive ind riet i Gast Riges Hemmelighed«. zDet et det Lisv og den Frelfe, Tom Sktisften streut-en selv den enfvldinstk, og oft-e den enspldigste tigeft, ford W satte alle sine Krefter ind pa ack fes-de det«, »wes alt, but-d hnn halb-de, sin hele Ejendsom«. Den givee Hinter sit den, vek ine sogen ladet skg Elle op for den, det ikle banker paa«. Det bedste For-spat for Bibelen et at beuge den. Adej kan det nytte, om man bru ger Tisd til at fotsmre en Bog, vi ser hat staaende ubrugt paa vo: Heide ellee maaste knn lcesee af gam mel Beme. Docent Lehmann hat Ret i at ddvaee miod alt ,,tead’rtiosnelt oq sde Bibellcefeei og den Værihelliwbed sent detde fpeer med sig« og indssæeii pe Hierbets higen efter at blive ind eslel i Gudg Riges Hemmelighed«. Hieriez der sitzen Hier-let der bunter paa, del er det, vi teeenget M rvet fpt den hellsige Bog. Isle mskindte trænger vi til del ist-den for Lende-Missioan vor DER-esse of Bill-elen- Smedhed san Gestaa itke i Sank, men i Kraft L James Hudfon Taylor. Heisnsingemissionsforw »dring, holdt paa Tri nitatis Seminari um, Sindag d. 20· Januar af J. C. Chri.stensen. J . H. Taylru er fsdt i Jorkshire i det nsordligse England den 31· Mai 1832. Hans Forældte var fromme FOU, der ftrte ei rigt og inderligt Bønnens Liv. Han siti ver om dem: »For hvad jeg er vg for hvad jsg hat faaet M at nd fske for Gad, staat jeg i en nen delig Takmnliwedssgcld til mtm hsjt elstede og hsjdt agtade Forel dve, som er hedmguvgne. men hvis deflydelsse M visl fotsv-i1kde.« W, mees Taylor. var M vk verwest visde kakde »Ju «dte-Msswsnct« og viriede meget og til stock Bolsignekse. Men nagtei hau- Jvet for Siedet Falle in W M Ihm-se htm Eile Hed ukngmses Nil-. setkig var James Taylots meoerkfomhed Ved Mission-ver Morrisons Rejscr og Taler i England (1828——1826) bleven henvendt paa »Kinas MI JZ;::cc«, cg Kærligheden til Mis sionen blandt dem lslev for-get ved Læsningen om Kaptxijn Basij Halls Reisen Men da James Taylcr If forsiellige Grunde itte selv kurs de gaa ud sont Ijiissionær, baid hast Gud om, a: hvis ban vilde skænle sliam en Sen, denne da maatte faa Kald og Naade til at hellige iit Lin til Evanxeliets Forlyndelse klandt »Es-was Millioner«. Smnen som var eneste Sen i Hjemsmet, oiste i sin Barnsdom me -gen Flid og Dygtighed, men han -vae spag af Hemmt-. Dei-til kein, at han til sine Fokceldres og SI ftendes Sorg vifte inegen Lunlen hed i aandelig Henseende, ja, loni endog tidlig ind i Foraegelfe og Tvivl, uagtet han ovvotsede i ei Hiern, hvor Guds Ord, Bøn og Tatsigelse lyite og lød aarle og silbe. Jmidlertid var Hudion Taylor nu i sit 16. Aar, og det var hans Forældre magtpaaliggende, at han ftulde paabegnnsde sin Uddannelfe. Da stete det engang. at hans Mo der, medens hun var paa en Rei fe, der varede nogle Uger, Fiel-es af en usædvanlig Sorg for fin højtelslte, men uomvendte Sen .Hun gil da ind i sit Verelse for at nd isfe sit Hiertes Trang til Gu«d i Bon, og hun bad sont en Jakob, da han iagde: »Jeg vil ille lade dig gan, for du velsignet mig«, en Bon, fom den lananæiste Koindes, der ille vilde lade sig afvife. Til ssdit tun-de Fru Tayleor ikte bede mer« men i Stedet for iølte hun en uimodftaaelig Trang til It taile Gud, for hvad hans Aand hatt-de bietet, Spinnens Omsvendelie. » Samme Afien havde Sennen en zledig Tinte. Han gil ind i Fade ärens Bogstue og ledte oin en Bog at lcefe i. Han fandt en, som heb ,,Kristi fuldendte Verl«, en Foc :cellin,1; i samme villde han læfe, og en dertil lnyttet Formaning dil de han sei-hinan- Men niedens han laste, falsdt Modeeens Donner, sosm opiteg i det fjekne, ned over hans Hierte Qrdet, der lsd fta Krisis Kors: »Bei er fuldbragt!" blev scn iorunderligt let-ende, steetlt og mag tig i hans Hier-te. Da vosvede han, for at tale med Spreu Kietieg«aaed, at kalte sig ud Pan 70,000 Favne Von-d. Han kniete-de. bad og gav sig Ftelserens rige dee i Vol-d. Den for-ste, han delte stn Glcede med, var Zeiteren Amlsie, men ban bad den-de tie nied, hvad der Var flet. Fiorten Dage efter loni Moder-en hieni. Sau snatt hun sag Sonnen faldt hun om Halien pas Hain og fande: »Jeg ved det, min Dreim! Jeg hat i fjorten Dage glædet mig til det glade Budslab, du hatvde at bringe mig.« »Hmsd?« udbwd Sønnsem »dur- Umsalie brudt sit Leite? Hun lovede mig ille at sige det til nogen." Modeken ·forllatede ham Sammenshcenqen, Jg Hudson Taylmk sizgey hvot han for :celler dette, »man vil vist let for ·staa, at det Var uinuligt endet, end «at jeg maatte blive fast i Troen paa Benuens Magt.« « Huttig og let var Seiten dun det. Hvot det gaae faa rast, sin det hyppigt ei HTilbageflaig Sie-I. «Solstimtet afløsei af Grcuwejr. Siaaledes gsik dei ogsaa Hudson Taylot Han sikivet deronn »Vin vensdelsens fsrste Glæde forsvandt. til en Tid. Der loni DIde over twig og megen Sttid. Men ogsaa det sit Ende og efterlod en uddybet Etlendelse af, at Herren ille blot treffen men ogiwa bevaret sit Foll.« Stden havde han vel mang ,«Kampe, og Slyer drog hen over hanf himmel, men i del hele og store hat han ver-et et ægte Solsiink W, Wmstmlet og genau-m vctmet as »Me-dighedens Sol, ji«-der hvii Dinger der et Lege dstn«, met-betend sit Lyi og tin Banne M andre. Nu var hou- hsjestr Utitaa den at M en Mag i M Vin gcatd, W stg not san einge og not san M Effe- nagen IM FIM M Miso M i Tan .set· wies DIE-es Preis ist « . ’-e QMWW.MDJM m hzn ;.-’.- t:" tr: Jst-; Lenkt ssch nd: .-.: —;—-. i : .-.:’:.::, T.i.«.?: hart -. « I« , »Hu-« zäxccsiein de: Linde lade sig note Päa Krifti Tid, men nu Var del andærledes, do,1. vedblev han, du faar not bedke« Forstand. Ved Læsningen af denne Bog liefæftedes Tanken hos heim om at Jan til Kinn, on tillige heuledtse den hans Opmcertlomhed paa, hvors ltor en Hjælp Lægekunsten var for en Missioncer i Kinn. Paa Grund bemf kaltede Hudson Taylek sig nu med al sin Kraft over det medicins sie Studium. Pan to Aar kom hanH faa vidt, at han turde paatage sigi en Plads som Lægeasssistent honl en bersnit Lege i Hall, der et enI swk Fabrikgbn hvok stadig Mensl nefter lommee til Sude Dexved sit budson Taylm megen Øvelle i at fotbinde og opeeere, en Edelle, som« siden var til ftor Nytte fpt hanc nie-d Hnsyn til hans Missionsvitl somhed . Her i Hull leerte hian ogsaa at lende, hvilte bedrsvelige Folger Zynden eftetlader i Mennelteslceg ten, og han sit lnatt det dobbelte Jormaah 1) at gøre sig Z«elv haardi im for at ltyrte hnas alt spage selbe-ed, 2) at spare, for desto beer at tunne viere i Stand til at hjcelpe de tret-wende dlandt hville han fcersdedes en stor Del as sin Fritid. Med det Maul for Die gav lyan endcglaa Afkald paa Smør, Miklt og Kod, og levede yderst tarveliqt Midt under alt dette liger han den selv: »Det var imisdlettid en meget tunzri Ton-te for miq at flulle den-Je nd til Kinn, fjekn fra al menneslelig Hjælp og alene slaa min Lid til den laoende Gud med Henlnn baake til Bestceknielse, Underhold oq Hiersp nf enhvet Art. Der Var innen Tvivl rni, at hvis enås Tro ikte flog feil, da flog Gud heller ille feil: men let, at Troen flog feil, hvnd da7 Jeg havde endnn itle Ecken at selI csm vi jtte tør tro, er Gud trofaft osg kan ille blioe sig selv ulig.« Han destuttede da at sve sig i sit levæge Menneflene ved Gud gen nem Bannen alene, og han sit snaet Lejliixshed til at fort-Ae sig i den Retninn Dia hans Princival Var en Jeneget optaget Mand, havde han jbedt Tayloe om at lrceoe sin Len znaat Lsnningsdagen in-dtrak. Nu itesluttede Taylot ille at træve den kmen derimod, nnar Tiden noermede ;fpg, at bede flittigt i den Retning. ILtnninggdwgen kom, men Doktoren stsmtede ilte om neiget, ok; ncelte Lak ldag Aste-» da Taywk opgspkde sit jReqnskah fandt han, at han tun kkiavde 2 Ke. ·: eet Pengeftylle til jbagr. i Nælte Dag- gil T. nd i Vven fok zat ove sin lædwnlige Missionsgee inne-g. Summe Dass Alten Kl. din trent 10, lom han just dir lileven fokxdig med et Mode, lorn en satt-: Mond on bald tun om at los :i·-3 sg bede med spitz Hutten, lom neu lkqe ved at do. I. ;.?l med, men da lian horte, Man-den Var Jrloensen lvuexite ban dani, borfor han Il«e bavde heutet hans eqen Pecelt. Hast ssvcrtede, at denne habde vcegeet sig ved at Istimme. niedmindre han sit 1 Shillinq, hviltet han ikle ejede« da hans Familie sultede. Manden ledte nu T. ind i en Guard, ov qit det ad en ussel Trappe, ind i ei uslelt Vertele og at — hvill-t Synl —- Det stod .tre, site Byrn cpstillede, hvis hule Kinder og Tin dinget, og lwig Øjne fortalte om en langan Forhunigeen. Pan en daatlig szibænl laa der en stelle-Is, hentceret Moder med et lille 36 Ti 1eine-e sammelt Bam, lom lnaeeee tnukeede end grad; thi oglaa det rat singt pg mat. T. forspgte nn atbedefordemmendetvatbmn ikke Mtgtx thi der we en Stemme t dam, sont fande: »Du buvde give idem de to Kenner, du« hat«, on Stimmen tcv ile ftt hcm trat Pen gene pp as Dom-neu vg gav dem til M, tkods han lelv Milde beuge dem at ksbe Mad for med den nee Iste Dag. Den Mittels Mdes Lkv blev stellt Dante-es Tep blev seye ,iet,ngdahcnslthjmden5dat, var han« Dies-te Uge san let long Zins PM MC Morgen Wed- Post UMMW.Ml-src.ms Tintis .(.· as d::!!. »L.«:e« »Ja-re Hei r:.—:,« ::« TM »7«iT-: I« Ismer s «-,.-.; Ja :.iv T« nier! — det tIl der Jea Renter Hvor oilde Ksimasndene i Hull oceres glade hois de tunde laane dered Penge ud til en saadan Rentefod!« T besluttesde nu, at dsn Bank, sont aldrizI aik fallit stnlde have I t, hmdd han fil tilooeri as Pensae sog dei Beslutni ns-I fortmd lkIn aldri1.Mc11 denne lille Beaioentyed var ham ostes til Trost og .L)jcrlp, da han i sit» fenere Lio bleo nistet under music-; läge -Onistæn-diIl)eder. l Men snart var de 10 ShillinI op ; brusgt og fremdeles ingen Lon saI T. begyndte at tasnte om det stulde vcere nødoendigt at sorlange dem. Da stete det en Lordag EstermidL dag, som hans Vrincipal var sakr dig med sit Ar-bejde, og T. itod oxa passede noaet, der stod paa Jldcn for at loge5, at han spurgte T» om itte hans Løn igen oar forfai »den. Det lettede lidt for T» og han svarede, at det haosde den allerede oceret en Tid llhelrigvis bavde Doktoren sendt alle sine Penge i Bauten, saa ban tunde itte betale ham den Atten. Det oar et Slag sor T» især da han den Akten stulde betale Leje for sit Verelsr. Eiter at have lagt den oinlige Situation frekn sor Herren i Bannen, satte han sig t-il at forberede sig for Sondagens Gerning. Orntsent Kl. 10 (Llften) iom T. beredte sia til at gaa til sit Loasis, horte han sin Principal tomnie over til Kontoret og nie-get munter-i berettede, at een as hans rigeste Patienter var tornmen og bat-de betalt hom; nu sit T. sin Lon, og heri saa han atter et Fin gerpeg fm Gub. Nu var Hudson Taylrn naaet faa vidt, at det var bedre sor hasn at slytte til London for at studere fætdia ved de større Hospitaler der. Hans Qphold der bleo hanr til budt fra to Sidet, baade fra hans Fader og as et Missionsselstab i London: men T. besluttede at af ilaa beage og tun leoe as sin Lon; thi det var ham magtpaaliggende at faa alt liIeiom gennem Bsnnem En Tildragelse, sont hcendte T. der i London maa oi itte forbigaa. Hans sorrige Vertindes Mand var Oderstnrmand paa et Stich, fom so’r sra London og saa for at spare hende Udaist til en Kommis sioneer, sendte T. hende hans mau nedlsige Lon. En Gang sit T. Bwv hvoti her-n bad hanr orn at sen-de hende Pengene saa tidligt paa Manne-den som nnrligt, og da ean itte just havde Tid at gaa til zkiiontotet efter dem da, sendte han Idem as sin eigen Lomme for siden at hente de andre. Jrnisdlertid da T. tom estet rDen-gene. sit han den Underretning, at paagceldende var rømt fra sit iStib for at grade Guld; der var altsaa ingen Penge at saa Dei rat en Brot i hans Regning. Han ait hjem satte sig til at sy noget Papir samtnen til et Kollegiehestez red Usorsigtighed stat han Naalen · Fingerspidsen. Neste Daig git ban til Hospitclet som siedvanligt oa star der i Liget as et Meutre fte, fom var dod af en ondartet Feder, hoiltet jo i høj Grad var sarefuldi. Osg stønt han var me qget fvtftgtig. saa han itte saarede «sig, blev han dog snart syg og be ,svi·mede. Ester at have raadssrt sig med Disettionö - Professoren, der raasdede haim til at stynde sig hierin »tlyi De er dsdsens«, bleo han klar over, at Smitten var trængt ind .gen-ne.m Naalestits - Hullei. T iltmdte sitg him- sit Legebshandlina og efter en lcengere des Sygdotn .-blev han bedre. Da han torn op igerh bot-te han, at to as hans »Katmneratet var dpde as lignende Saur, sont band han saa da igen en Grads Stytelse i, at han var kommen oel over Futen. En Dag zsynstes han en Sie-inne stge: »Du istukde gaa asd til Sttbstontoret «for at se orn de Penge'«, og han Ioaklede (entdnu nreget fvag) derned og fandt nd tstl sin sivve Gleede, at det hole me en Navnforvetsling. attsca en zejltagelsr. T. sit sine Emnqesisets FoktyndeHe i KinaC —- ..- I-:::i :«:i at Lusäoe Ascesi fprfte ·. ce.1-:-s««a, og ihm tog inwd Kal det Jseg hat gatet en Del i Detail let i Taylors llwgdomsbesitivelsez thi jeg menek, det hat Wer-Ist at fe, hoilken For-betodelise Herren W de føre et faasdant Nedstab igennem Hans Moder reiste nied ham til Liverpool, hvor han den 19. Sep tember 1853 indsfibede sig i »Dunfries«, der laa feilbat -for Kina. De bad en Von samtnen, Signalet lod, de maatte stilles, cig da Skibek gled nd asd Havnemuw diwgen til, og Stilsmisscn ble virkelsig, aftvasng Smetten Moder hjettet et Sktig, som han aldrig glemte. »wes gät igenwem mic; som en Kniv.« Unngmmens ftiste Paar var omme, Mawdommenz modnemde Smmner begtywdtr. sSluttes). Iofsphink Butter. Et Dsdsfald paa Aarets sisdsie Dag. (E-ftek »Kristrligt Dagblad«.)-— Med ftor Pomp er Lady Burdeti Couttg nu ftedet til Hvike i West :ninfters’tlbbedie:· Faa Kninder dxir nydt den Ære; det hsjeste, Koinder ellers dar tunnet opnaa, er at fru dekes Monument derinde, sont for Ets. Jennn Lind. Men med en stel den Enstemmighed bled Lady Bur Fett Coutts udpenet til at jordfæftes i det Abbedi. hoor ogfaa Lord Shaftezbury sit fm Grav Hatn var jei verdiqt Sidestntte til IMME bury, havde overgivet sin umaadeliqe Formue i Velgprenlyedens Tjeneste, og gjort det Paa en san fornuftsg Munde, saa Anvendelsen af hendes Formue blev fat i System. Hun koerlod itte Administrationen til andre, gav itte blot sine Pengh men Isit Liv. » Den-des Dod og Jordfæstelfe bar cptxqet den engelste Verdens Op Hnmsrtsvmhed Z san M Grad, at et sendet Dødsfald næsten er gaaet nkemærtet den. Og dog var dek en Kvin’de, sokn paa Aarets sidste Dag døde i Northhmnberland der fuldt vel og manfte i endnu hsjeese fGrad end Lndy Burdettckorkts hav »de fortjent at faa sin Gran blandt Englands stprfte Mænd og Kot-t ders, en Kvinde, der ved ssit selvovs chfrende Ltv dar banet mere Vej for Kvindeknes Ret end mange Kvindet ved Tufinder as Taler Vi hat tidligere i Anledning at· Ophcevelsen af den lovbestytteke Prostitution herhjemtne mindet om Josephine Butter, der rejste Lampen i England og gennent en Rette of Aar sprie den under Haan on Fort-leiele indtil endelig Sei ten vandtes i England —- og nu saa mange Aar eftet i DanmakL Og det var i Guds Nasvn, Jo fephine But-let første denne Kamp itte mindst om hende gælder det, at »vor Tro er den Seit, der hu overvundeti Verden.« Hendes Feder var en af For-· temperne for Slaveriets Ophcevel se. s Hvee Sondag tog han den gamle Familiebibel frem. Han lceste ofse køjt for sine Bern; der var nogte IOrd, han atter og atter tom tilde-ge til —- det var Ordet i Es. 58, S ,,«Er dette itte den Faste, svm jeg bar Behaqeliahed i: at J life Ugn delighedens Lenker, spreenae Aagetg Baand at J give de forteytte fet, og at J sendetwa hvett et Angs« Hendeg Moder nedsstamnnede fra en sinnst hucntenvtfamälsle. Som san-sie ang havde Josevhine Basler sit mudeltge Gen-umheult JSenere æqstede hun Presten Geotge Butler. De sit tre Smee og en Bettes-, W. Sau stets den store Katastrofe i Joseptjne sutlers Liv. Dei var t 1864. Hun Dorn tilbane fta en s Ugets Me. Den-des lille Ptge stod med Vamvtgen oven over Treppen Utaaltnodtg efter at ten-me tstl Mo IUM tcv W stg lssi fta Bat-ne Wen — Med- stg over Treppe resvættet — t nette Nu ljd der es qennemtrænqmde Steig: samt lau Wsst M Winters-edel fmn « Modetens W. M. 2 M Wien var alt fokbi. Modeten var t Werber Tom forth-L Alle Cuds Westelset drtMie for M svm Sodom-i ekbteme der Mute M M, me W II Mit dene. CI- M M