Gcnnem Skærene.
Jndtc og ydre Liv.
Stildret
af
Dotatio.
Overfat fra Svensk af
Past. G. M ii n s te k, Lufaskirkem Kabenhavm
(Fortsat.)
V.
Ssastmnen nie-d Madam Strom var Marie Berirant
vensdl tilbagie til Stockholm Hvad stulde hun der i den
ne for den-de sit-a stemsmede By? Hun visdste det ille. Men
derlyen Var knm flt)et, da det galdt for heinde at sljule sin
Stam —— hoot skulde hnn stemsdeles gemme sig, om ikle
det? For sin Fødeegn var hun død og oilde fremdeles
være det; dethen tunde hnn oltsaa itte begioe sig. Hnn
vkdste i Birkelighseden ikke nsoget Sted part J-or-den, hvor
nogen Lasnsgsel droes den-de hen. Hnn siod ensom og
alene, uden Læ og Ly. Men just dersot maalte hun so
staffe sig en Bittsomkxd, hootstned hun iunde sorsørqe
sig. Men hoilkens the heller det vidste hun. «
Hun havde saaet Lov at do hos Madam Strom,
sont hewde stn Man-d paa Søen og under hang France
tetse haodegod Plads til den-de. Dei oar en stille og
god Kvin«de, denne Smnan«dglone, og Marie Betttam
haode følt, at hun i hende ejede en vitteliq Ven, sont itte
haode undslaaet stg for at give hende de Anvisninget
og Rund, sont hun haode onsket og jo ogsaa saa vel be
høoedse. Summen haode de lagt Raad op ons, dVad hun
stulde tage sig sor. Det nentmeste havde vesl været at
staff-. sig Plads sont Zinmnterjomsru eller maasle Hug
somiru, thi hun havde en Tid hos sin fortige Madmo
der, Majorian, hjulpset til med Madlaoningen, oin
hun end mest haode taget dek soin en Stegs Adsptedelse;
men as sine Etsarinqet fta sit Liv i det o. Tørneske Hus
haode hun saaet en saadan Rædsel sot at tjene i private
Hufe, at hun itke kunde tcrnle sig at fortsætte en sau
dan Tilvcerelse. Nej, san hellere en langt mete selo
stcendig Virksomhed, om end for-met nied sværere Ar
bejde og større Resiko. Hun haode tænkt paa at tage
snoget Sytøj eller sogsaa fint Tøj til Basl. Men hun
tendte jo ingen, og hootsra stulde hun sna saa denn-det?
Det var under digse Spekulationer, at Madam
Strom var kommen til at tænke paa Doktor Eatlssonx
dvotsor ikke get-a til ham og bede hant om Unsderstøitelse?
Bilde han date retosnimenidere hende i de Familiet, book
hon var Liege saa var alt i Orden.
Jo, til hanc kunde hnn jo da i lsvett Fald get-U
hun kuwde jo bringe ham sin ydmyge og var-me Tat sot
sde Gange, han haode besagt heades lille Batn, og for
den Osmsotg, han haode vist dotte. Men knnde hnn
vove end ydertnere og sor sig selv at trælle Beksiet paa
Tuns Gordde
Mode-un Strom forsiltede hende, at dette kunsde helt
godt M an; han vilde siktert ikke blive vted for det.
Og nu var Marie Bettram estet nsogle Pages Bette-ni
ning lonvmen as Sted; hun havde ttusset ham hjemme
og »vor blevsen tilsagt til at komme ind.
»Ja soa,« sagde han« stddende ved Skrivebotdet,
estet at han haode betragtet hensde og et Øjeblik lige
sont ledt i sin Hukomsmelse ,,det er Ammen sra Grev
Tom-es- De er alstsaa fcerdisg med dereg Worts-? Hvors
ledes hat De haft «det?«
»Jo Tat,« soarede Markt men Øjnene mod Gul
vet, »seg shat ingenting hast at tlage over."
»Gott blev vel Greviwden vensligere imod Dem?«
spurgte ngem
»Von forwgltede smig saa gruelig —- og det havde
jeg jo sortjent,« soatede Mutte med beoenve -Stemme;
»og san var det san svcert med, at den lille alstid slreg,
naast hun vilde tage hom. Dersot trat htm sig alsdeles
tilbage sra Borneko«nimevet.«
»Men hun stod ved sit Loste om at sorge for Der-es
eget lille Bann?«
»Ja,« svatede Mariae og saa op, »sttæng og stolt er
hun, smen stole spaa henides Ord, det kan man"
»Naa,« sagde Doktoren med et ssvagt Smil, ,,det er
der vel ikke nogkt underligt i. — Men,« sortsotte han,
»Wledes flal sdet nu gaa Dem sele Hat De nogen,
De kan tage til?«
»Nej,« sagde den unge Kot-ade, medens Taarerne
mod den-des Billie ttængte sig stetn i hendes Øjne, »jeg
staat aldeles ene. Men jeg er kommen sprst og stem
ntest sot at takke Doktoren sor al Doktoren-S Venlighed
mod n1it sbatkelz lille Born, og derncest...detncest
syst-ge otn... «
Hun tat-.
»Er der noget, hvvtmed De trot, jeg kcm hjcelpe
Dems«
»Jeg hat-de tænkt at begynde smeid Finvcrsl,« fort
siastte hun, ,,ellet med Linnedsyning . . . det hat jeg lætt
. . . . men jeg sendet ingen og kain jo derfot ikbe hcwe
M um nosgest Arbesde . . . «
»Es Hinsier sag-de Doktoren, «dek et en Ast-besa
ltng, De trog-get til; otm De onsder det, sM sog tasle med
nagte Feuer ibkandt mäne bekendte osg qive dem Dei-es
Adresse Men sog tret gasnske dist, at De paa bog-ge
disse Dom-oder saat W Konkurrentm og liden
FW.«
M sod en Seit-nd W. «Jeg hat et andet For
slwg at give Dam« sspde dem swa. »M! De Wie ing
Mike sag M M W, men skvawde ikke
JSEE Dust-« Wh- W, JQ M isg MWU M
Ihmä sog werden«
Himfcttestgxoetwwtewmuwklelsl
zume MUM.WIsss-vate M
imwwp »st- W. mer-Heu
M oM W us viödstt
M W Ost-, III, M W ikkt
sus- M. N M M W Its M M;
W M- M. W W
soste sde ledsommelisgste Fejligveb i Behandltnggsmnaiden,«
«og selv maar der tin-gen san-date Fejl sorelnn, wlsdte ilte
sjaeliden Overanstrcengelse lige snn foeueoligenide Folger-.
De Sygepslejersier, sont fansdtes, duede tun lsidi. Disse
ssnusensde dg lassedeillewde Madam-mer, til htvsom man
Var «hen(vist, stosd ille pan det Dannelsestrln, nt de var
egnede til et san saslvorlsigst Kalb; as en K’v'inde, Eder virle
lig stulidse lnsnne ital-des rustet til denne Ospgnve, maatte
smnsn krceve Ævne til at opsatte itle blot Sygtdomsmens
Natur, men ogsan den sysges Temperament, hun manttel
’baa1de lunne uidsøre Laegens Forslrisster og symspiastisl
bistaa den syge i hnins Streben sor at udlyolsde Lisdelfen
eller sden tvungne Ledingnng, som sor annngen syg i sig
selv nllerede var en søleliisg Prøvelse5 og san ensdelig —
-i de man-ge Tilsæl-de, hvior den legemlige Lidelse verl
lede hidtil sooende Samsvittigvheder og stemlalsdte indre
sStrid, need snsart staunende, snnrt nagewde Sjcelekval,
der but-de hun onsaa som et Fredsbnd, ilte med msange
»Or«d, men med en stille ngang og en lcerlighedssuld
slldholdenhed, lunne vidcne om den Tro, som syldte heu
des eget Vierte og som ogsnn lunde vise andre, om end
not san sorpint og betynisgede Hierter Vej tll bande Find
on Fred on til et nldrin svintende Evighedshanb
Uden at siae et Ord, uden at asbrysde hnm eller pna
andeer Bis tobe, hvnd hun trenlte, hab-de Marie Berirams
hørt dann, lwnd han snnledes fremstillcsde. Til en Bis-s
nyntdelse snarest sorundtet, var hun ;
satte-de Jndholdet as hans Ord, staidig vleven mereJ
fængslet deras; og dn han holdt op, sølte hun sig aldeis
les ude as Stand til rolig at besoare hnns sornyede
ZpørasmaaL o·m hun vilde ,,plej e syge.« Hun, som nu i
Manneder havde ladet stn Tnnle svinae mellem Finvasls
Linnedsyning on, nnar det lom soft, Mndlavning —-s
lyville Opnaver havde hun nn ille sanet sia anvist! Still-:
de hun lunne dn til nonet san stort, san højt, sna an
svarssuldt7 Thi var det itte san, lmn davde sagt?
Pan den ene Zide bnvde hnn jo teanet Syaes
plejerslens Virlsomded som inn nendelig viatin o,1.«
san snrdringsstld lsande med Hensnn til Forstnnd ozl
Hier-te - men pnn den nnden Side bnvde han so ogsaa
spurat, om ille hu n vilde osre stn til denne VirksomlyedZ
Det var jo nlliaevel unsderlint, at hun nldrin hverlen selo
hnvsde sorestillet scg eller børt andre betenne en Syae
plejerstes Gernina oa Stillinn sont san ophøjet, san
Edel, san tnlnemmelia, som Doktoren nu sremstillede den:
on dog havde han jo tntt Sinn«dl)ed i nlt, hnn solle det,
hun sorstod det.
»Hal: De rintig sorstasaet min?« spnrnte nu Dot
toren. »Ut er ilte til nogen Dnns pnn Roset, jeq
indbtyder Dem, det er tvaertimod til en Bnne med uns
lasdelig Selvoposrelse Men Selvopofrelsens Bej er hei
lsnaren og cedelx Himlens Heere er selv naaet den — vg
den lnn dersor onsnn søre sine Vandrinnsmænd højere
end nogen as de tusinsde Veje, sont Jsordelivet i øvriat
srembyder.« "
»Im trsor Dem,« iaade Marie Berti-am; »jeg se
ler mig san soprevet, snn overoældet ns alt, hvnd De
har sagt imin, det er misg san nyt, san nvenltet on doa
san tiltrcellende. Stitlde jen virlelia lnnne du tsil en san
dan Gewinn? Jea bar nldrin tcentt miza nonet snnsdant,
on jen søler mig san nrosltg — men at snsn nsoget at no
re, som ilke blot trytler neid, men onsnn løstek op . .
jen, jeg vil iwderlin gerne, lyvis jeg blot lan. Men tnn
jeg oirlselig? Jeg hat lun leert san lidt — bebt-des der
ille meget mete? Og san er jeg itle snIa from, som jeg
stulsde vorte. Jeg ved itte . . . jea trsor ille, jeg duer!«
,,De er ille suldlommen strals," saqde Dol
toten med et line san venliat som alsvorligt Smil: ,,men
De stal med Gusds Hjcelp blive mere og mere duelt-g, om
De blot vil omsntte Dei-es trælsomme og dog san slønsne
Gerninsg med Hennivenhed Der er jo ingenititng t Besen
sor, at De vesd Siden ns paatager Dem Linnedsyning
i Miellemtiderne, eller mansie oven i Købet. mens De
er i «Pleje, nanr bande denne og Synsingen er as. lettere
Bestnssenhed Det er heller itle min Mentng, at De paa
noaen Munde slal overnnstrænne Dem: jeg stal give Dem
en Anvisninn at ordne Deres Virlsosmhed ester. Niwel:
jen man altsaa fra on med den Dan, da De søler, at De
vhatt hoilet tilstsrcellelig nd, betragte Dem som min Med
biælperste i Omsorsgen sor de syge on slidende?"
Der glimtede et Pnr store Taarer i Marie Ber
trnms Øjne, da huin nav det ønslede Svnr. Hun hnvde
rejst sig op on var snanet hen til slyasmx hnn havde ralt
hende sin Haan.d, on ydmynt, næsten bævende, sagde hnn
nn, idet hun nreb den: ,,Jeg føler, det er et sinnt og
svigtigt Kald . . . jeg scler langst dybere, at jeg vist er
sor ringe, sor lidet stillet dertil, —- men om De vil
prsve mig, san vil jeg gøre nlt, lyvnd jen lan, for at De
lan blisve tilsreds med mig. Det er san underli—gst, nldria
i smit Liv hat jeg følt mig san højtidelig til Mode sont
nu· Gud hjcelpe mig til herester at lunne bliIve en anden,
ensd jog ihar været, nk ja, en nnden, end jeg tatst endnu erl«
,,L-nd smig da vide, nnar De vil begynde,« sngde
Doktoren rolinx »snn flal jeg give Deres Adresse til et
Pnr as mine Kollegen der ligessom jeg nrbejder sor at
san andre og mere duelige Sngeplejetsler end de soeban
lige. Og san snrvel sor denne Gangl«
Og hun sorlsod ham sog gil ned ad Trapperne on ud
pan Gndenz det var jo tun en halIv Time, siden thun sidst
traadte disse Brosten og san disse Hase, san Menneslens,
sotm man-drohe eller løkte, lwer til sin Side, san den blna
Himmel og sslte de vistende tViwdpust — og dog spre
lom alt hende nnderledes nu end lort spr. Men det var
dog ikle saaledeg, det vidsste hun da. Hvorastunsde det
da komme, at det soeelom hensde saaledeöi Hun lunde ikte
rlgtig Klang-re sdet soe sig selv, imen hun havde dog en
Fonmnmelse as, at hondeö Still-eng hat-de fornndret sie-,
edit-underlin, ast hun ttbe mere vsae sdenne dybt sorngtede.
udstjth til intet brugelige EkkistUM som sor en tott
Stmvd sbden messen sneg stg op til en i Vtrieligsheden
ibaiade utendt sog seyntet Rand-alve- — smen at hun havde
sanet et Man-l sor sit Liv, en Vtrksomhed hvortnennenr
knm Kinde bltdve ntyttsig og nistet ja, at hun aller-de
t beim Stand as denne stempanende Lage var bleven
inne-i muss en at einve- oans Medykeipekm
-i AW svk de Werde sc Mk
Maskfubelisiiswdkelvm hun him. Madam
M soc W strwlmde Recht oss siulde gotte. hvad
der var stet— men hsun geettiode paa alt mustiigt Snal, og
saa maatte da endeltsg Marie selv sortcelle det. Bat det
svirleltg det, der havsde gjort hende saa gla.d? Det kun
de Mad-am Strom dog næppe tro. Det var da tkke no
get at juble over, ast dlioe Sygeplejerste Saa var det
da bedre at tage Linnedstynsing eller Finsvask enten hos
Familier — eller endnu bekvemmere —- hjemme has sigl
selsv, naar man bare kunde faa tilstrcekkeliig mange Kun
der. At vcete Sygeplsesjersle gasv jo itle noget silkert for
Fremstidem naar man havsde slidt sig o« med al stn Nat-.
tovaagen og sine man-gfo-l«dige Anstrcensgtlser, hasvde man
Vel ikle noget andet at haabe paa end skattigsgaardenss !
Ved dette Ord git der gansle nisten Skcelven gen-’
nem Marie Bettearm men hendes Mod nedsloa det ikte.
Hun gentog, hvad Doktor Carlsson haode kagt, hun ad
fyldte hans Ord smed sin egen haabesuslde Steimnlng, og
hun gsjorde det med en saadan Bat-me, at Madam Strom
til Slut begyndte at tro, husn havde Ret. Men rigtig vis
psaa det kunde hun alliaevel ikke bliiwe, og een Ting
var selten fsor sm eaen Pakt havde hun aldrig valgt den
Virkssomhed!
Det varede ikle lange, inden Marie Ver-trank var
msidt ude i den. Hun« blev dels as Doktor Carlssom
dels oassaa as nogle as dennes Kolleaer sørt fra den ene
Snaesena til den -anden, soa ved dem alle udøwede hun
sin Tjeneste paa en Mande, som oandt hende Tillid, Tat
nemmeliahed, ja endoa Hen·ai«ven«hed. Trods a! Møje
defandt lyun sisg bedre og bedre i sit nye Kald. Hun fes-I
te, at hun var til Nytte, oa allerede det var en opjøftende
oa vederkvægende Ersarina at aøre. Ssaa fik hun nasaa
iostere oa osteke Baoiser at se paa de syaes oa deres Fa
miliers Erkendtlighed ismod :hende, og det forstærkedcz
Hendes Haab ved Besparelser mer oa met at kunne be-!
rede sig til den Tid, da «l)un ikke mere oislde have 11oaen’
andens Hjcelp at aøre Rennan paa for sit Barns Op-?
dragelse og Underhsold ]
Vinteren var aaaet, oa Vaaren var kommen. Sara-i
men med Madam Strom var Marie Bertram en Este-;
smiddag aaaet ud sior at nyde den opvaagnende Natnrs
spcede arønne og den lanae, lyse Dag; de var vandret nd
til Djuraaarden on sad nsu paa en Brent, sysselsatte med
at ordne de Foraarsblomster, arønne Blade og 11dspruna
ne Kviste, hvormed de under deres Vandring havde sor
synet sta. Paa Besen lige foran dem aik de spadserendc
frem eller tilbaae —- blandt andre en Kone, som, ester
at hun een Gang var kommen til at se hen mod Bauten
blev ved at lisgae derhen oa efter et ØjeblIiIS Ovenvejelse
tlatrede over Gærdet oa nærmede sia de to, der sad paa
Bauten
»De san not itke kende mia iaen?« saade hun med
en konnan Latter, »n-j, forstaar sig, det kan man ilke
tot-lange Men jea kendte strals Jomsru Bette-am taten-,
slønt ljun hat forandtet sia svcert, siden jea saa hesnde
sidst. Dauben det staat aiodt til?«
z »Aah«, udbrød Marie Bertrsam tot-legen, ,,det er jo
HMadam Kvistl Io, Tat stsal De dane. Hat Madam Kvist
det oasaa aodt?«
»Ja, bevar’s, aldcles storartigt«, svarede Madam
men; ,,men det er itte alle, sosm hat det saadan. Madam
Hansson — ja, sorstaak sta, jea tan jo ille vide, om
JomIsru Berti-am lyusler heade, smen Madam Strom Vieh
nol, hvem jeg weiter-W
thun tav et Øjeblil, soon ventede hun Svar. Ma
dam Strom nitlede. »Hun er, siden Monden tom i
Tugsthuset, slyttet uidensor Byen, det ved jeg«, sagde Ma
dam Strom, ,,men mere ved jeg ikle. Er der noget slemt
med hende?«
»Aah, det er saa usselt«, saade Mutter Kaist og
rystede paa Hovedet. ,,Jeg kam-mer just dersrsa —- det vil
«sige, da jeg nu var kommen heknd, gik jeg den Stusmko
med, ester at jeg var hos hende. Men det er itslere med
«l)on«de, end nogen lan tro. Syg Paa Kroppen et hun,
ilte heller hat hun en Hvid at skasse sig hsverken Mad el
ler Medicin for, og jeg ved ilke, om det staat rigtisg
til med hendes Hoved J det mindste snakker hun saad’n
uhygsgeliige Ding, oa ret sosm det er, slrigek hun op og
slaasr omslring sia. Men bliiver hun ille snart bedre,
ta’er Vcerten og smider hende paa Gaden, dest sa’e de til
smig, og det hat de Ret til, for hun har ttle betalt Leie
t slere M«aaneder.«
,,-Kan Madam Kvist vise os, hivor hun dor?« spurg
te Marie Berti-am hastig, idet hun rejste stg.
»Ja beoar’s,« svatede Madam stist, ,,jeg skal der
sorbi nu paa Hjen1«vejen. Hetska er det itke ret langt,
tror jeg. Men det vtl jeg paa Forhaand sige, at det stat
lels Mennesle er gruelia elendia, iog jeg med -ttle, hvad
man stal stille op smed hende.«
Mart-e Bertvasm iog Madam Strom hasvde allerede
sat sig i Gang, sog Mutter Kvist sulate med under fort
sat Tale om den sstalkels Madam Hansson og hendes
grueltge Man-d, som i Drukkenstab havde gjort Jndbrud
i en Kcelder, haode stjaalet det ene og det an»det, og da
han var bleoen overraslet derinde as to Gaardslarle,
havde han slaaet dem til Jorden begge to, hootsok han
svat kommen i Tugthuset for Livstid —- en Slæbne,
sont ester Maidaim Kvtsts Mening ikke just indeholdt no
get bedrooeligt sot Komm men som dog haivde sormind
slet Antallet as den-des statkels Slsillinsgey d. -v. s. dem
Manden, i de Dage han holdt sag ædru, havde kunnet
give hende . Dekfor var hun ogsaa nu i den vcerste Nod.
Dei varede ille «leenge, Enden de var ideohenne og
zdekmed oasaa t Stand ttl selv at bedomme Forsholdene,
,saa aodt det lod stg gete. Angaaende Udstytelsen as det
Varelse, hoori den syge lan, var der jo tun lidt derosm
at sine Bahaoet var solsgt eller panstsat, blot den gamle
Sovelksa na et Par haltend-e Stole var tilbaige Men
!det sakseliaste Ssyn fremd-d dog Madam Hansson selo
gssmsn las l Daktelsen i Sovessosaen med nogple gamle
Jena«-weder over sm; hendes Anstsat war hentaeret, ja
Judokas-et bendeg Nat sammensiltret, Øjnene tot-staa
Ieside » Kspdsvkænotez aslt tilkendogatv, at Forgaengelseni
swaws ist«-rede Mode saaet meget as deres satt-enden
zde Istsefde udrettet.
; « »New er de«?« sparng den syge heftig, da hun
Idol-te » kamanenides Tktn .
i ifs det es Date mig,« svakede Mit-am Meist nee
»Ts.e:1 :.s..««--’:-.--skede sn et Var gode Banner til, som vtl
»He en Jsmule til USE
»Es-de Bruder-" gentog den Mc Mast-ng- «t-l- E
ger de med en saa-dein Uslinsg sont -dig, et de set Mk «
bedre set-n Var du her istte ssor et Øjeblit stdenz hootsot
kam-mer du saa snasrt «igen? »Du stulsde vcete bleven der-—
det sag-de jeg sdig jo. Jo slænger du venter dunkel-, desto
smere ondt dar »du at gore andre ·S—tastler.««
»Ja, der stal J hore«, sag-de Masdalm Mst sagt-e til
sme to Folgesvende; ,,«hun taler, som hun itske havde sin
Forstand. Hun har druttet sig gatl —- mange
Gange hat jeg varet hende ad, men hun hat aslsdrtg dil
let lade stg sige!« «
Den syge, som hidtil havde ligaet med Ryggen mod
sine Gesten vendte sig Pludselig, rejste sig op i Sengen
oa tnnttede .Hænderne, idet hun rystede as Sindsbevth
aelse. »Du hoister,« udbrod hun, «—men jeg horte godt,
boad du sagsdeZ Det var Logn, Log«n, Log-n! Dmsttet hat
jeg ——— men den, som sgjjorde mstg sga’l, det var dsg.
For at glemme mine Ugerninsger drak jOgZ men hvem
dar det, der fik mig til mine NederdrægstigshedeÆ Vent
du dare, Hykler s— det bliver niot din Tur en Gang!
Alle de smaa Sjazle, lom nu hvisler og tsisker omtsring
mia og vil trætke mig ned i det dybe, sosrte Svælg, de
ded, at det var dia, som forledte msig —- og de stal not
finde dia, os« naar de del har fasaet mig ned . . . ha, ha,
ha! saa stal du komme dag efter, du; jeg stal vente Paa
dig dernede og satte Kloerne i dia, naar du kosmmek
dumpende ..... ha, da, ha . . . din Blodtællsing!«
Madam Kvist forfoqte at le, men Muntersheden
formaaede ikte at bane sia Bei gennem de Folelser as en
helt andsen Stang ssom fremtaldtes af den rasende Kom
deH Ord. »Jeg havde tænkt,« hoiskede hun, ,,at tunne
hjcelpe hende slidt —--— men hun er sra F-orstanden, og
man faar Skam tisl Tat. Det er bedst at lade hende
have det, som huin vil. Om man saa er not saa aod en
Kristem lan man « a itke lade sig alting sbydse.«
Hnn fo’r hen til Doren, aabnede den vg gil. De
to andre sulate shende Da de dar lomsne ud paa Gaden,
tog de hurtig Afsted med Madam Koist, som, Paa een
Gang opbraat og bange, bad dem ikke bryde sig om det
aale Menneske eller det Vrovl, hun var kommen med;
aldrig i Lioet haode hun fort dem der-heu, om de itle
set-o haivde villet.
Uden at svare synderlig herpaa, fjærnsede Marie
Bertram oa hendes Ledfaaerfke sta, den-ge dybt grebne af,
lwad de derinde hasvde hort og set. Jsær Marie folte sig
hielt rysstet Den ene Gysen efter den anden Jenneinfo’r
hende oed Tanten om det Forho-ld, tyvotsi hun en Gang
navde staaet til den as sin sSasmsvittiglJed nu saa samtn
te Kvsinde, og hun folte sia overvældest af Rædsel ved at
tænte paa, hoorledes det kunde være gsaaet, om ikke
Iltadam Stroms Moderhjerte var slaaei tisl ogsaa for
t,e«ndes Baru. Oele Turen hjem gik for sig under Tuns
tyed; men de var itte Vel naaet ind i Lejlsighedem for
Marie sank ned paa en Stiol da brast -i Graad.
,,Jea synte5, at iesa nu havde det saa gsott,« hulkede
bun, »at jeg ian var sont andre Mennester og ikke be- «
bodede at snnte i Jorden af Skam — aa·h, hsvor kunde
jeg et Øjeblik tro det! Hoad det ulnkkelige Menneste sag
de til Madam Ftoist, galdt jo meaet mere mitg. Det er
arueligt ast bl-i-Ve saaledes afsloret for stg sel-v. Jea fo
ter i min Samsvittiahed hvor ugseh hoor fort-am jeg er;
det er retsærdigt, det kan itte være anderledes —- men,
aah door jeg foler mia uslykkelia!«
Madam Strom vidste itke, hvad hun skulde sigez
hun tog sit Sytoj og satte sig ded Vindnet Marie blev
soed at grade; der laa en saadan Tyngde over hendes
Bryst, det var ncessten for hende, som hun stulde dvæles.
,,erstodt af Gud og Mennesker« — lod det uophorlig
inden i henide; ,,sorstodt —- fordomt!«
Bsornhsolmeren ived Væggen flog Otte. Hirn mag
snede ligesom op, saa paa Klokten og rejste stg. Madam
Strom saa, at hnn begyndte at sasmle et og ansdet sam
men i en Bylt, og spurgte lidt ur-olbg, hvad hun agtede
at gore.
,,»Jeg gaar tilbage til Madam Hansson,« svarede
bun, idet hun aftorrede Taarerne, der ensdnu trillede ned
ad hendes Kinder; det soar fra for-sie Øjeblsik af min Me
ni-ng, imen jeg var nær ved at glesmsme det. Hun tret-n
ger jo til -Hjælp. Loh mig blot i Morgen tidlt-g at gaa
op til Doktor Carlsson, sig ham, hvor fyg hun er, og
hvor elensdig «hsun hat det — hivad han kan gore, det got
han not, date hasn faar det at vide.«
Madam Strom gav det onskede Loste, og Marie gik.
Det ivak allerede Blum-ring, da hun traadte ind
-«: den Nonne, hoor den syge nu laa hensunten i Sovn.
Hun hast-de paa Vejesn derben lobt et Par Ædg samt lidt
Brod oa Malt; tyvad hun behovede for at tnnne byde
den snae dein-, havsde hun laant i et Kotken der t Huset.
Nu tændte hnn sin Natlampe, som hun havde med, deck
kede paa en as Stolene med Msadvarerne og afventede
saaledes den syges Opvaagnem .
Det varede temsmelsig lieu-ge Da husn endelig flog
Øjnene op og i den ssvsage Belysning saa Maden paa den
ene as Stolene og paa den anden et fremtned Minde
men"neste, blev hun helt overrasstet og begreb ojensynlig
Zitte, hvorledes hun skulde fortlare stg, hvad hun saa
,,«Jeg er Sygeplejerste,« saade Max-te hurtig, ,,og her er
Ilidt Mad til Dem. Vicer saa gsod og spis!« —- Og med
rystende Hænder greb den stattels syge, htvaid hun btd
shendex hun var tydeltg not vigtig udlhunsgret, og uden
med et Osrd at sporge, sortsatte hun Maaltisdet, saa lam
ge der endnu Var noget tilbage.
Derefter slaa huin en Stand tawö og saa blot nn os
da paa Marie
»me hat sendt Jomfruen shevhenW spurgte hu
endettg .
»Gnd", svarede Marie. Hun hwvde wideles Mo
oversvejet sit Spar, det falsdt hende bare ind, wt hun
stulde sige saa-ledes; men da hwn first hat-de sagt dei,
stammede husn sig. Oder havde W del vovet at soth
s stg ti nsoget Forhotd til Ha no!
»Gwd««, gentog den sage med et Usdtkyk als M Jot
:tv«wlelse. »Bei er sit-te sandt. »Da-n hat Me M steh
smig at destille. Oun er gaaet -fej«l, sinnd sig Duft-IX
WWB
