Genu!
Uler Men).
Nü spkedek Masken Amsd st umt
met Devise
Den over Dies-Mk htmmel — aslt
er Ratt
Nu stattvet tenderllapvende, den
kække
Fyk Æren, Æren, — og stn bedste
vSWatL
Saaledes ltd det tun et Øjeblit
derinde,
Da stued’ han i Mutmet Friheds
, Port!
Da maatte Mismods onde Aand
bortsvin-de,
Dens Ster hendjde i en Afgrund
fort!
Der hørtes Latier fra de fjerne
Styg-ger!—
De bedste Trøftord synes ham tun
Haman
Dog ej paa Mennesker Guldhaabet
bygsgen —
Stumbølger tnufer ej den lette
. Spaan! —
Ej mer han frygter for de jtækte
Storme5
Lad Stormen drive Skibet i deis
Hann!
De bedjte, kætkeste er dog tun
Orme,
Og hist i Mulmet flammer Hai
bets Ba-vn!
Lad Havets Bølgehær med Bælde
larmez
Lad btiste kun den skrøbeligeBaadI
En Guddom jtytket matte Sporn
mers Arme,
Og lystigt gaar det gennem Dy
bets Fraads
End jlammer Livet i hans dunkle
Die
Ensd svulmser Blodet fra bang
Hierterod7
End stal paa Palmestrand han
anet bøje,
End røved Lsgn og Svig ej helt
hans Mod!
End stingrer Lnken fra de fjerne
Fjwlde,
Og kaldek sham til Vaabenleg og
Dyst!
Endniu en Gang hans Sværd
stal Dkagen fælde,
Og Lovsang tone fra hans fulde
Bkystt
Nqsf
Naqr Vetteler tommcn
As ref. Kap. Humaan d,
Eidsvold, Norge.
Dei er blevet misg smedde1t, at den
Emne anstes behandlet saa.ledes, at
der fogeg fortlaret, hvnd vi stal qjo
te, naak Verttelsen tommer. Forum
jeg gaar over til at tale bekom, vfl
jeg --— for-at jeg itte ftat qlemme der
—- resenvere mig mod en Mission
staaelse af Emnot, som ligger neu-,
den nemli«g, at Vettelse bare er no
get periodist tilbagevendende, sorn
tommer og gear, noget, som itte ho
ter til det almfndelige i en Wenig
hed. Kittehistorien viset os ganfte
vist, at Vettelset er periiodisi tim
gevendende. Herrens Bespgelsestidcr
da det ttistne Liv i starre Maus
leftot væktes og fornyes i en Menikp
bed eller i et Folt eller endog i he!e
Rriftenshedem Mesn Vettelser hster
itke bare de scekegne Besøgelsestidek
til. Det nor-male er, at der be
ftandig er Vettelfe i en
Menig"hesd, at Syndete ftadizx
nettes ap fra Syndens sSsvn og
Død og findet sin Frelser.
I.
Paa Spøkgsmsaalet om, hvad oi
sial gete, naar Vettelse kommen vil
jeg forsst spare:
Lad os tage godt tm«od Vettelsem
naar den tommer.
1. Vettelsen komme fra Gad. Den
kam-mer til os gennem mennestelige
Waben Det er meget, som et
monnesteltgt not, som kommer med
den esse-m
Men Bessern-Eben Baugn op, du«
smn.fover! et fka Gub. Aldrig blir
et Menneste vix-selig hatt, uden Gud
M en ellest anden Maade hat stn
Wer med i bet.
Beiseite-n fort-jener ogsaa god
thsr. Wden at et Mennelte
bit-r vakt paa en eller enden Maade
bitt M Me freisi, fovswkdt des
Weg t Wien Witzes, Bot
W Oe , Itzt I
G
tgmtdetse Dei uvsvidsste Wdccige
Liv, svm svi sit i Daasbom maa i
Udvsitlintgsesns Lpb btive es tlatt beH
.vidst. Dette stet i Vettelsem Ende-g
den« sie-m staat i sin Dasabs
pagt, ttængek dersfot Bettelse.
Denne vil has en saaidan atte sig
en Del asndetsledes esnd has den sta
saildne, men den trwnges. Det Liv
smn itte tomsmet til Bevidsthed gen
nem IVættelse, det et itke mete.
Det er ogsaa as stor Betydntng, at
Vættetsen faat en god Modtagelse.
Det. giver den Tsillid og banet den
»Bei, som det et ret og got-L
; Alle sterte Bevceaelser hat let for
tat btive ensi—dige, stceve via nnatur-’
Iligr. Det er ogfaa Tilfældet med
Verttelsen At Brett-elfen saat en
;aod Modtaaelfe, vil bidtaae meget
til at sorhindte dette· »Ve! beayndt
er halsvst fnldendt« siaet et aamtnetti
Ord Dette hat megen tlnvendelset
oasaa paa Vættetsen. J
2. Lad os- taae aodt imod den«
naat den kommen t
Det er asodt at lsegynde nted at tat
te Gud for Bættelsen. Zaaledes ajør
Vi io elleks, naar vi Inodtaget nioaett
godt sta Gud Vor vi itte aøre det!
oasaa da, naat Gud paa scrtegent
Maade nil Velsiane og Ia opfyled!
Bannen fosns vi hat oentet Bonn-I
telse paa i aateviga At tatte Gud fort
Vættelsen Da aore det ofte et oasasxtt
Vcien til at have kigtig grad i deckt
Vi blit alade i den cller dct sont vZT
teder sor. Vi faart saadan ,5ølelse o1
Vlnfoat oafaa over for den, fnn Di
unter med i vor Tat oa Ban.
- Lad as derncrst fka første Ztnnd
as tsestrcelse os for at bedømme Beete
telsen tetsætdiat oa deng Redstabek
-med. Det er meget ved ent)ver Vett
tetse, som itte er tiltalende, meaet,
sum bnder itte bate Vetden, men on
saa den aetdte kristne imod. Det
ajelder fta føtste Ztund af at se bort
fra dette oa sra det, sont er fotholdss
vis 11vcesentligt, oft ben til Hoved
sagen. t
Var sra søtste Stand paa Vaatt
mod Eaentjcrtliahedem Zærlig, hvist
det et en sremmed, sont snnes at verke:
det tndre Redstab for det Livets GjeniI
nembrnd fom stet
Den frennnede buste for sin Del
W, at dek, kwok dek htik Baumes
der er det væsentliaste Arbejde ajott
for, saa at han bate hat gsivet den
for »sptutne Knov"« det sidste Stag»
illten de. sont hat arbejdet spr, vogte
sia sot Egentjattliashedem som stillen
sia imod det, som itte snnes at verre
deng egei.
Il. !
Paa Sspøragmaalet ant, hvad vij
stat gjpte, naat Vettelsen tont-met,;
ivil jea sot det andet svate: Lad oZJ
stelle godt med Vettelsem naar den
et tout-men
1. Det gjeldet, at den naar saa
inange som ntuligt. Gjør hvad du
tan, for at dette tan ste·
Vettelsen drin-get ivotsende, sor
t)n-gende og fotnyende Ktæstet ogsaa
til dia, som en Gang blev vatt· Lut
sstst og stemst dit eget Hjevte vidt
op sor idisse Ktæster. Tront: Dette
et ogsaa en Besøgelsestid for mig.
sStstl dig selb, dit Hus og din-:
Midlet, til Vettelsens Raadighed i
den Udsttcetning, sont du med Rtme
liahed tan Hast, at Mennestesjcele et
dyte.
Hast det Offer, at vi her intet bli
vende Sted hat, men ast vott Bor
gerstab et i Himlenet Hast ogsaa, at
du setv og alt det, du hat« et ittq
dit, men Herrens, sg lat du hat saaet
det for at tjene ham med det.
» Giv itte Vetden Anledning til at
tænte, at Vettelsesatbeidet et et
Pattiatbejdr. Hvis man givet Vetdcn
Anledninsg dettil, saa samlet denne
tig til Modstand, og Arbeidet hinsdtes
paa msange Monden Hvts man deri
mod itke givet saadan Anledning, saa
faiat man snatt den atmsinideslige Me
ning need sta, saa det luttet stg op,
som ftt hat veetet steengi.
2. Gfst hvad du tan, forat de
svatte maa bltve bestandige i det, som
sde hat bengt.
De, som et bleer hatte, hat stot
Ttawg til at komme sum-men. De er
som det nyssdteBam det vtl ltkgge
ved sin Msodets Bwit neusten bestan
dig. Den seid-te et sitt-stetig ttl at
sinds-, at dette btltt W as det
gvdr. Nat lata der oqsna blive sor
Hntegetafdet sogsnm dethetsjss
-,tes hvatd der gis-re- den, sont den
de tun-atte- Drang Ruf-ew. set
r Mtety sont her sitt stg Hielt-en
Forhoilsd as enhvers sdagslige Mist-t
sosm ikke man fotfmmes.
Wirt stot, at Vatleslsen maa
sblive til Omven·delfe. Dust
paa, at Vetteler er baske en Be
gyndolse, og at Man-let er OW
delse. Bkir iden svabte sftaaende paa
Vettelfens Standpwnkt, faa er det;
ftot sFake for, at det, fom ved Vet
telfen er .vundet, gaar tabt, og at den
vatte gaar tiltxage til Ver-den igem
J et ethvert Tilfcølsde staat det vakte
Liv da i stor Fore, og den vakte
Haar over til en T«ilftand, hvori han
føler Kriftensdonsmens Kmv og li
der under Ulykken ved itte at tunne
opfylde disse -Kra1v; men han faar
ingen Ersatin Om dens salige Ga
ver: Fred, Glæde osg »Kraft. Disse
Erfaringer tiommer føkft ved Om
vendelsen.
Stal de vatte blive bestan-dige, i
det, som de hat begyndt saa maa de
opmnntres til Arbejde. Først gaeis
der det, at de genncmfører Kri:
stendotnmen i sit person
Zige Liv sog under de Lins
fokhold, hvori de let-er.
Der tan iti- læages for tnegen Vægt
derpaa. Men de maa ogsaa gives
noget at gøre for Herren i Menisghes
den. De hat Trang dertil, og den
ne Trana bot tilfredsstsilles. Blir
den itte tilfredsstillet, faa hindres
Livet i Vcetften, Wer de spger Uti
løb Paa anden Maade, og da som
Regel hos Dissenterne.
Jä. Gar hvad du kan, for at frem
me Ecniahed og Samhold
Giv Rum for andres Meninger,
felv om disse fynes dig lidet antaae
ligex og modsig dem i Kæriighed oJ
Sagtmodiahed hvis det er nødveni
digt. Hust fortwrigh at det retter siJ
? Marschen. Det, sont du hat Trang
til at sige, det figer Forholdenes
Udvitlina uden Ord.
Tal saa liidet som smuligt om det,
sum er ondt og flemt. Kritik maa
der til nasturlisgsvis; men jeg twr itte
der er man-ge Ting, fom odelægger
faa meget som Krititen. Det er en
almindelig Tisng, at vi kritiserer
dest, vi itte hat gjort febv, og vi ta
sler løft og faift otn det,-og at vi for
føner at forhindre andres Fremgansz
i det, fom vi itte felv hat faaet til
at aaa. Aa, for en Ulykke og Ska
»de! Og dette stal være Kristendoml
»Ach Krititent Den djævelsie Kritik!
Tal lidet om det, sont er on.dt
Naar stal der blive lidt Solidari
itetsfslelse has de Kviftne! Tal lidet
Hutt, at det ikte er jeg og du, som
bot at seite, men Herren!
Ill.
Paa Epørgsnmalet 0m, l)oad soi
flal gere, naat Vcellelfen losmmer,
lsil ieg for del lredie sv.1re: »Got
lwad du kan, for at faa Vækkelsen
til at qaa ind igennem Kirkedørm
Bette lwrer med til at stelle gsodt
med Væklelsem naar den er lommet:
men del synes mig saf sga stor Be
tndning, at jeg -vil behend-le det i
særsisilt Afsnii.
Da Johannes Johnsen under sit
jBesøg hjemme, førfte Gang besogte
lsfidsvold fagde han, at noget af
TM velsignede ved Vælkelsen paa
Madagaslar var, at den gik »bent ind
gennem Kirkedøren.« Saaledes bpr
ldet blive over-alt, hvor der er Verl
kelfe.
Jnsdenfor Kirledøren er vor egen
Forfamling, som vi efter den upo
lftolisie Fornmning ikle flal forlade.
De er vore Forfamlinsger, Smnafors
famlingerne osgfaa, som er saa lære.
Men ,,Gudstjenesten et Meijing
dens samlende Midlpunll.«
Væklelsen bør gaa ind gennem
Kirledøren for deres Slyld ogsau,
som bare hster Guds Ord der og
intet ande! Sied. De hat Krav paa,
at vi foregsaar dem mod et godl
Elöempel ved ofte at lomime i Kir
le, sasa sat de derived føler sig opfer
drede til at folge wirket-Volle» Kalb.
De hat Krwv paa, at vi, som gerne
vll spinde Syndere for Herren, famler
os i Kirlen for ved falleö Samt-ir
len at fremkaslde en faa mceglig
Ritter-lang som nmligL
J Kirken er ogssoa Altekbordet.
Dette Bord hat en sangen Polyd
wisng fot ,-de snyvaskta Dei hjælper
ofbe sovest fra der al ftge M at sinde
sog oplove idet siore Gennmbkud. Der
form-I de sogsqa mod Mist-m
ladet-Ug. Bewdnhsgen heraf sit ved
Gabstjensstru I Haltet en Itthkel
Bdwa End-Westen var XII-I
seh en jovu GUDIM, men. Oliv
Oel-' must W Deliwgelfcssil
liM MMxWbef de ved ci- cde
det ene og sasmnie Bei-d blir et med
Wenig-heben ssotn med herren.
Dei hat ogfaa bist fig, at der blir
lidet igen as de Vettelsen som ikle
søger Tiltnytning i det kirtelige
«Arbejde, som sdrisves paa Sie-det.
Alle kewder vi til, at der oste bruse:
iop en Væklelse et Sted, sont om no
gen Tid viser sig at viere «reduceret
til næsten in-tet. Oste dar de, som
gtibes ass den« slaaet am sog er blevne
Sandhedens Fjender. Jeg er kendt
i en Menvghed hvor der i aarevig
hat svaeret Væklelsez i den Menighed
seger man slittig Guds Hus og Al
tekbordet.
Der ssortælles ogsa-a, at da Evan
Hsgelisterne Moody og Sankey lom til
lEngland sørste Gang, sluttede Tu
isinder sig til dem og fattede den Be
lslsutning at leve sit Liv for Gud.
sMoody og Santey søgte denne Gang
Lilie Tinnytniug for sit Akvejde
jdet trobestaaende Arbejde for Guds
Riae Følaen heras var, da de nee
ste Gang lom til England, syntes
den ved dem steinkaldte Vættelse at
lrcere udssletitet as Jsordens Qverfla
Ide; de søgte soraæives i de kristneg
iRcelker de fleste as sine aandeliae
i
Beim .Men de havde fra den Stand
easaa Kærliahed oa Selvfornægteslse
not til at spae Tiltnntning for sit
Akbejde i de bestaaende Menigheds
forhold Oa saaledes gør nu andre
stote Evangelsister. oplyses der.
Jea sorstaar godt, hvilke Hin«
dringet der hat stillet srg i Vejen. Det
er ille altid, at Vællelsen nieder den
Forstaaelse Da Jlnerlendelse sra des
tirleliae Arbejdes Side, som her irre
Ves. Ofte still-u sogsaa ledende Lceg
maend sig i Vejen her, idet de Vil havt
Vcekkelsen sioe sig selv. Men am «1;i
med godt Hierielaa hat forsøat at
fiel-ne disse Hindringert Hvorledes
vi end i saa Masade har ajort, saa
fynes Udvsitlingen at peae i Retning
as, at der aldrisg blir nagen mere al
mindelig og dybere aaaende Vceltelse.
det afsætter Frnsgt i et kraftigt, kri
steliast Menighedsliv, førend det osie
saa stilte her bøier sig samtnen on
forener sisg i selvforglenunende Arbei-l
de sor det ene store.
2· Hvorledes ital vi da saa Væls
telsen til at aaa ind nenne-m Kitte
deren?
Gjør bvad du lan, for at Viellei
sen kan finde sia vel i Kirlen. Bed
for Prest sog Menighed vedhvldende
og inderligt, og bliv itte trcet dekaf
eller misnnosdiia selv om det syneg
disg aldrig saa haabløst Den Dagen
skal komme, da Sltcenaslerne stal
briste. Vær smed i lebende Mediviv
len i Gudstjenesten, saa at Herrens
Vejr tan fylde Guds Hus. Se til at
saa saa nie-get as Bevægelsens MI
der ssotm miuligt ind i K-irle-"l;uset,
saa at Hufet blir lidt hjemlsigt og de
nyvakte saiar gode Minder dersra.
Se til at saa Foll til at gaa i
Kittel Vær set-v føtst og srenist er
flittig Ksirlegcenger og Alter-gest. Vi
tan ikte -vente, at andre gjør det,
som vi usnsdlader at gjøre selv. Vi
saur ilte Foll til at interessere sig
for det, som svi selv svisee liden Jn
teresse sor. Det maa tage sig under
lig ud ogsaa, og for »mig tager det sig
sialsald meget Underlig ad, at de tro
ende i Menigheden vil overlade Guds
tjenesten til Beiden og Presten, scn
egen Meniigsheds Gudstjeneste. Det er
imeee lonseksvent at melde sig ud as
den Menighed, sont man hat saa
liden Ansvarssplelse oveesor. Sai:
gjorde ilte Jesus og Apostlene. Sau
afoede heller itle Hauge sog hans
Venner.
Slal roi saa Vaekkelsen ind gjen
nem Kitledørem saa maa vi ssrst
og seemst gaa derind; de troende maa
gaa for-an
Ja, nu ihar jeg sagt omtrent det,
sotn jeg hat tcentt at sige om dette
Emne. Dei gjelder altsaa tre Tina:
Ast svi tager inwd Volkelsem naar
den kommen at vi steiler godt imed
den, og at vi see tiil at faa den ind
gjennem Kirsedøren
Maatte vi da alle ydmyge os!
Matte Herren bltve doee Vierters
Range! Amen.
III
Estersltift —
stenstaaende Stykle af den nor
tie Priest, betitlet »Man Beetkelsen
kommt-C er af iaadain Ari, at jeg
knnde ikle ..nndlade at bede om
Pladg foe det i »Men»«. Tlii i
Foebindelfes smed den lesean Disk
telle l Bleibet »in Lcamandsvteksotns
beden, snnes det mia, Styklet et paa
sin rette Æds
AaeW bat-de Mist Fahl
paa et stort Entwdepunkt, dot, spm
ownmævnte Atti-set dreier ssig um
nem-lig: Vettelfe og Omveni
deslfe, Væköt og Samarbej
de of alt Guds Folk i Guds
Rige, Gott med sit Bund
og færlsiige Epuer til Her-;
rens Namns Ære og GudsH
Riges Sejt i Sjælene ogi
Verden.
Brødte, lad i dette Stytke Ebers
Penne være siarpe og eders Tuswgek
glødensde, ja, gid det i ret For-stand
war Jldtun-ger, svi hande. Kunde nu
itke den hele hiidtil førte Drøftelse
kam-me til at samle sig am dette
Brcendpunkckt
VækkelseL
iJeg Hilfader mig at fremscette M
gende Spørgssmaal:
1. Trcewger vi til VcekkelseZ
2. Hsvad er Vækkelse?
Z. Hvorledes fremkasldes den?
4. Vækkelsesmidlerne?
J. Hvasd fører Vækkelfen med sisg,
naiak den er af den rette Art?
G. B· Chr.
Korrespondanccr
Fka »Dann College.«
Søndag JU. Jan. afholdt Trin.
Sem. Hedninacmissionssorening sit
aarlige Fortetnsinqgsmøde. Følgende
Referat ltleo oplaest af Foreningeng
Setretcer, Stud. redl. W. Bondo:
J det forløbne Aar bar Forenin
gen afl)oldt Moder oa indfendt Ar
titler til Samfundets Blade i Oder
engitemmelfe med dens Formaal
Der er bleven afhdldt tre Hedninqe
missionsmøder her paa Stolen· Det
førite lilev boldt 2K. Jan. 1906. Ved
den Vlnlednina aav Stud. W. Bon
do en Stildring af Missionær C.F.
Schwarth Liv oa Virlfombed Der
efter holdt Prof. S E. Grillen et
Foredraa om det danfle Mission-I
felslab og dets Arbejde i Indien.
Dei andet Møde lvlev afholdt LU
thpril samme Aar, hvor Stud. XII.
Hossgaard gav en Skildring af Sa
muel Crotvthexz og derefter taltko
Paftor J P. Heede fra Eouncill
Blusss, Iowa, om Missionens Be
ivdnina oa Nødvcndiqshed Det tre
die Møde afboldtes M. Dec. la. Aa«
»l«ed hvilken Leilighed Pastor A. M.
Tlndersen taslte om Vort Forhold til
Hedninaerne5 dernaest aav Kandidat
T. H. Schultz nogle Uddrag af Ma
tdagaslar - Missionens Historie.
’ Llngaaende Forteanelfen over For
’enin«aens Bøget og Regler for Ud-i
laaning kan meddeles, at Styrelfen"
lJar ladet trykke 1,000 Elsemplarer
af saadanne, sum Tid efter anders(
kliver uddelt blandt Foreningens
Medlemmer.
Foreningens Medlemsantal c:
bleven for-get med 36. Ved sidfte
Aarsmøde havde den 189 Medslenpt
»wer, altsaa siuslde der nu have va»-t
let 225 Medl., men naak Navnenei
as dem, der hat fsorsømt at indbe-’
tale deres Kontingent, bliver udslct
tede, vil Antallet fvisnde ind tiil 195.
Dog lan denne Jndsvinden ilke med
Bestemthed sanilaas, da man ikle ved,
hvorsmange af de refterende .vil ind
ketale deres Raitance i en nær Frem
tid.
Ved et Styrolsessmøde, afholdt den
19·Dec.1906, fremlom folgende
Forslaa:
I. At Foreninaen indrømmes itzt-Z
af Kassebeholdninaen til Jndløb af
Boger til Udvidelfe af deres Bog
samlting, og at den autoriferer Sty
relsen til at lebe disse efiter eget
Stan. 2. At de Penge, sont maatte
Væve i Foreningens Kasse den J.
Maj, siuslde fordeles ligelig imellem
vore tre Missionm Japan- India
ner- og Mormonmissionesn.
Begtgc Forslag blev forelagt Aar-Z
ansdet og vedtaget af bette
sTil Japanimsisssionen et der i Aa
iet 1906 uidbetalt 860, og til India
nevmsissisonen 830. Der antages, at
til 1 .Maj 1907 visl Forensingen ver
re i Stunid tiil at yde 8150, liigelig
fordelt til de tte omtalte Missio
net.
Prof. J. P. Jener genivaslgtes
som Form-and og Prof. C. X. Han
fen som Kasserer. Ein-il Spreu-sen
og J. C. Carlsen valgtes tsil Revi
itoren Prof. S. C. Ettksew Pa
ltor A. M. Anderlm og Mad
shanfen W»genmlg-t fom Nein-ina
xioust J
dass-ww» den MBJ Jam. aMzdt
Missouri-M Fort «« et Oel-stig
WW m M copy-T
»s;, sp- . » «
" s« XIV '-s « « -— ORD- : W
, .
Msdet var tet godt bestgt En gib
Del of Byens dem-sie WW M
»ti«l Stein« Blandt Tibtemc bi
"mærkedes Mr. L. C. Bpndo ifka Pod
tawallamite Co., Ja. ttllttge met
hans to Spanien Peter og IXan
Bondo, samt Alfred Messe-n ft
swmsme Sted. Endvidere var Miss
Anna Hausen fria Dasvey, Niedr. ckii
Stede Stede. Hain er t denne Ttd
raa Besøg hos hensdes Venckndh Miss
Marie Crtftenfem der i Aar fre
kventerer Stolen.
Ved Medet taslte Paftor H. Bon
do fra Markus, Ja. Han talte son
den koste-liege Perle og om Skatten
i Ageren (Matt. 13, 44—). Serr
ligt fremhcevede han« shsvori en Kri
stens Livsværdier bestod. Heu i TI
1en skred vhan oiver til at beten-gis
Hedningersnes Tilftand sammenldgs
net med de Kriftnes. Som Kristne
stulde Vi dele die dyrebare Abzwe
dier med Hedningerne. Stud. J.
E. Christensen fortailte nogle Tmf
af Kiniamiissisonærem Hudson Tan
iorg Liv og Arbejde.
Om Aftenen var der igen Mode.
ved hivilket Pastor Vom-. s-n talte
tilligemed Stud. H. P. K. ngsem
J Dag (Tirsdag) asfrejsste Mr
L. C. Von-do tilligemed sme Sonne
med Toget. Han hat i de sidstc
Dage aflagt sine Sonner Willie og
Shserman Bondo, der studerer ved
Stolen, et Bseføg. Ved sammt Lei
lighed mødte han ogssaa med Sem
nen Paftor H. Bondo. Det er vtä
en Sjældenhed her i Landet, at en
Fader har ydet tre Sonner til den
studerende Klasse, og endnu merk
siældent, at alle ire gaar si Guds RE
ges Tjeneste.
—-— Chr. Jørgensen, der var fyg og
laa paa Hospitalet, er i Dag ble
sven ndfkreven og et kommen tistbagc
paa Stolen. Studenterne samleksc
itslandts sig henved en fyrretyne.
Dollars, der stal bruges ":7»l at dek
tc hans Hospital- og Dottorregsniing
med.
-— J denne Tid er der temmelig
livligt paa Stolen. Den er ow
trent fuld af Eile-ver nu. J Aar et
der itke saa mange Piger, som det
plejer at verre. Sundhedstilstaw
den bar .været god hidindtil. Kut
det nævnte Siygdomstilfælde has
fundet Sted, — ellers intet af Be
tndnings
--«M·usiklærerinden Miss Amon:
da Huner hat i den fenere Tid
faaet sine Hændser fulde af Arbejde;
thi for at tislstysnde Prceftestudenter
ne til at ftudere Musik hat Fee-kul
tetet stillet dem Valg imellm
et beftomit Fag og saa MI
sik. De to sprsste»Klasser i de
forberedende Afdeling svil sved,
deres Jnditrceden i Teologklasfekt
faa den etstra Betasling for Musik
fen godtgjsort.
—- Til Bibliotekfagen er der
ved Post-or C. C. Kloth indkommes
8950 fra Menigheden i Den-org
Colo·, for shvilken Sum here-ed
kvitteres. P. C. P.
"s«. Ippsw --. -..
Clinton, Wis
Vi bar i den fidfte Tid haft fass
man-ge stønne Møder heroppe, as
jeg ikke kan undlade at sirive lidx
til «Danskeren«s Læsere derom·
VI er to Menigheder ber, een s
IByen Clinton og een ca. fem Mit
Mord-Ist for fnn«,mc ude paa Lan-—
Idet, i »Townfbip« Bradford. Htt
ude, borte fra Byen, hvor jeg ogsnxs
bor og ejer Farin, er vi en lille
TIJkenighed ved Navn »Pella«, be
tnder Trilflugtssted Vi hat en
dejliq lille Kirke her, bygget as
samme Meniighed for nogle Aar si
den —-— noget før jeg kom herfiä
oq jeq hat været her snari m
Aar, saa deer kan fes, at Menighe
den har bestiaaet nu allerede nogle
Aar. Dei siønneste ved den-ne Me
nighed er, at, ser om kun fa
Medlemsmer, saa et her flete tro
ende Miennesker, Mennesker, der
hat set sig sekv spm forstaibte Syst
dere kun frelst ved Its-u Krisis
Blod som flød paa Golgackhck Mo
ni.gheden, tilsamnyn med den Z
Clinton og en Wenig-heb i Moos
sstock, Jll» var for en Tid betjent
af Passior Nyriop fm Chicagoz has
kam kun herop en Gang hoc
Maaned og prwdikede for ps. Heu
svar wfhabdt af alle sbei-; men Its
blev han Tasbdet et- anda» Sieb des
sog Vi blev uiden Bat-si. Jst hu
fovlvd os, qukp hatt pg— used at
sewde W M sum and-u- Fell
yet M few godi W M M
Mess- »s- W s)
«« K .-.Z·.d «-.«(.