»an n M oren«. »
«ct lmimöessmm «.Ds.kz;:.— . s- L—viy:.- j
oenckdlmik — i. -.,s ·.· »P· Iß«»..
.
- -I·—’-- z-.
stock-«
- DAMZULPHL Nun-. H0U8E,
- · Man-, «.I.«.kss.
·
Pkis pr. Vorgang
sie Formel-c Sum- s 1.50. Udlandet 0200.
Bludtt betales i Foksttm
Vesiilliug. Betaling. Adresjeforandring og
endet angaaende Vladet avkessekes:
DANIDH LUle l«l’lzl-. Hollde
’" Blatt, Nebr.
Reden-n A. M. Andenm
Alle Vidmg til «?anskekkn«j Jndhold:
Ifbandlinger, Kosteipondaucer pg Akt-her
If enhvek Art, bedes adkesseket -
A. M Andexsem Blum Reh-.
Boten-d m Un- kmit Officc at Maik. Neb»
as set-und Mag man-m
Advektisinq Rates made- Icnows III-m
Ipplicalinw
»Don i keken«
blivek imdt til Substribsntek, jndtil udtrnk
selig Opsigelse modtages as Udgiverne, og al
Geld et becau· i Lverensstemmelse med de
Fonnede Statt-IS Poulovr.
Naar Læserne benoendsk sig til FOU. der
evertetet i Moden knien for at kobe has dem
eller for at vaa somit-sung om des aveuerede, «
bedes be alnd onmmy m de saa Avenists
-.'Vsnfterss««udg;ak hvec Lust-TM og Freitag
l
«
l
l
(
mentet i dem Brud. c. 31 vil være ttl gen- !
stvig wie. I
,.Bibclcn i Batnets spannt-J-i
Tærke Enme maa oj åtke gerne
komme for hurtig: dort fra. Te:
er If san stor Betydninq, at der
bar qørei til Genitand for alvor
Ijq og qundiq Loeroejetse
Naar je; Exnledede Lprncekksmn
heben pag Artiklen fra »Krifteli,1r
Dagblad«, fu viar der itte for ai
anbefake Udtalelfen orn ,,Bal"5i
!eo«, ejhseller den om Udenadglærew
Dem frmteg jeg egentlig itte mu,i
—- tænkte oqfaa paa at have be-»
mærket dette Men faa haode jeg
iravit o: tænkte da videre som saa,
at der var not andre, der bed Makr
ke i disse lldtaIeTfer. oq deri toza
jeg jo ikke feil. Jeg siger Paftor
W. C. Nkreksen Tat For JJNZ Jnd
leg. ·
« qu -— If kritifere Past. Mc
tbiefens Udtaielse, at »Von-leg
fnart hat gjort sm Nytte«, det hat jeg
heller ikke vat til; thi Forholdene
dekbjemme er faa vidt forsielliqe
fta vore Forhold. Hvad de seen
ker paa at sætte i Siedet for Bals
levs Fortlaring, det ved jeg ikke
Jeg sit ncermest det Jndtry!, at
Pest Matt-tiefen mener, de bsr its-j
eå med Luthets lille Katekismus ved
Siden af Bibelem Dei kan ogsaa
Væte helt godt, naar disse Boger
Ver-Wes ved Bin-nettes Religions
undervisning af troende og
dygtige Leerere og Prak
sier. Men der gives rigtignok
stort Spillerum for personlig
Paavirkning. Men dem bekom.
Vi man se paa Fotholdene, som de
e: hos sog.
Og da mener jeg nceppe, at vi,
med de Lærekreeftev vi har, kan
undveere Balsskev som Ledetraad
ved Undervisisingew
Ligesaa behmser vi flet ingen
Advarsel imod Udenadslæ
ren, tverktmod.
Men msed dette indrMet wil-»
de jeg gerne lwgge et varmt Ord
ind for det, som var Arttklens Ho
redinidholdt ,,Bibelen i Bamets
Haand.«
J den Retning er vi maaske
endog et lille Stykke foran dem
derhfemme, idet vi hat fee-net redak
bejdet Bibeltekster til hver Ssndag.
Det et sikkerk et Skridt i rigttg
Reis-ring.
Luthers Katekiznmz er abwar
ket, og siere as Fortlaringetne til
den er ikke at forkastr. Fvsstellige
»Bibekhsisstrriet«, deriblemdt Ball
Ieys, hat ogssaa ydei god Time-sie
ved Undewisniugem Men staat
de beugei fasset-eh at de lebet
M fm ellet M i Siedet for
at iede drum og sub i sit-elen.
saa er M forHleL UW er
psg bit Mag for Las-net me
»Armes Vogk
Man tun We godt udmn Smette
- loqge Mist-le M, hwt WUU Abel
JII IW vg Mk m Mk
» Zwist Wssde Ungdom et i
W of. M gebet he en
III U II- dss W sei .et
ts- KMQ Ists M · Vg
F Wisse-W steh fis-s xm
W, at de «levende Vandfttstks
me« tilflydet vi.
Og hoc-m but-de oel hol-de Bibe
Eeri hsjr og ocere hjemme i den on:
Eise oi LuthetaneteL Dei var Lu
ther, der paany dksog Bibelen frem
fta Hylden og oversatte den paa
Folkets Sptog. Det var den lu
therste Kitte, der forst gengav den
sin Plads snm Guds Ord, hont
efter alle Lærdomme og Lærete stasl
bedsmmes.
sOg denne Mads tan Bibelen
lkcesvdr. Tal til nogen af de man
gc Sekten vi si dette Land er em
givne af, om hvad der ftaari
Balslsv eller den lutherfte Dogma
til. sDette Baaben vil de fnatt
staa vor Ungdom ud af Haanden.
Men for Bibelens Ord maa de
boje sig. Og det er jo da ogsaa
det, vi seliv alene ftoler paa, naat
det kommer til Stytkei.
Ellek prøv at troste en anfwgiet
SjckL Jeg hat selv tendt en fact
dan Tilftand, da hverken Luthers
eller nsoget andet Mennestes Ord
vejede det alletinindfte, men Bibe
lens Ord var alt for mig, sordi
Gud derigennem talede direkte til
mit Hin-te En saadan Etfaking
er jeg langt sfra ene om· Men der
for — hvad Side vi end set Sa
gen fra, san gælder det otn, ai vi
faar direkte Bibelkundslab fremmei
ibslcmdt os.
Men hvsordan kan dei lade sig go
1e? Ja, atter her maa det sigses, a:
der stal begyndes med Besinne
Bibelen maa lægges i Batneks
Haand. Der lan faa godt begyndes
med Luthers lille Katelismus, men
vis Barnet, hvsor i Bibelen, Bad
ne sindes og saa fremdeles gennern
Bogen
Forresten sindes der vel not
paa Raad, hvis det first blivet en
baade Hjerte- og Hovedsag at faa
vor opvvtsende Slægt fett ind i
Bibelen. Entelte Ting ital jeig dog
lige iillade mig at pege paa med
Dei samme.
j Bibelklasfer i vore Son
Idagssiolek er ingen fremmed elle:
ny Sag. Men mon der itle burke
lcezges dobbelt eller fletdobbelf
Vægt Paa denne Afdseling af note
Ssnsdægssioler2 Det er ei of de al
lerbedste og dekveimnesie Midler ti?
at from-me Bibeltundflab i vor Uni
dom. Lad den konfikmerede Ung
dom blive ved Sendag efter Sin
dag at gaa med i Bibeltlosfen saa
·i"csnge den tan det.
Qg dei var maaste en af de aller
Vigtsigste Opgcver for vore UngdomB-,
Ynglinsge- og Psigefokeninger at ta
ge fat paa for Aler
Og som en Fortsættelfe for d:
volsneö Vedtvmmende kunde Pie
fierne san, hvor det ladet sig gere,
holde Bibellcsninger.
Mon saa ikte Bibelens Bkug de
ncsvnsie Stedek og paa antydede
Maade vilde i det mindfte til
siynde til daglig Lasning af
Bibelassnsit i Hjeimnene?
Bibeltundftab er naturlig
Dis flle alt, men dog et yppetligt
«Middel i Gast Haand til at læte
Wem at lende og elsie hom,
san vel som til at lalde «fotlorne«
Smner og Ditte hjem til ham og
til at bei-are dem i hans Samfund,
i hems Menigshed
A. M. A.
Tal-H
Megen Aste, mcgen Tillid, megen
Kæriighed er oist tmig paa min
70-aarige Fødselsdag.
For saa vidi·der er nogen Sand
kied i Æren, ladet jeg »den gaa til
Gut-. Han give mig at flippe hver
Smmp af den! »Hvorledes san J
tro, J, sont tager Ære af hveraw
dre?« Joh 7, 44.
Og naat der et vrsi mig Tillidi
bringet det mig til at bede Davids
Bm (P-s. 69, 7): End ikke dem
sosm bie efier dig, Heere, hette Ze
baoW besiæmntes ved mäg! Gud
bevate mig fra at svigie den Tilss
lid, der vises mäg!«
Men hvad Merle angede,
l
I««) Sbni vi vel ded, at denne
Tat fta »Den iwdte Amme-»O
Frier i Dann-satt ikke hat
WieW M tei wage
of «,,M Gesetz san vi Mc
got-i Wie oi den Sie-de es ep
w- sm. an W is me sss
REI"A MI- aWde
W« 7o- M- Wu
. W mie- eepm sm.
da beholder jeg den vg takker index
ligst Gud og Mermefder sfor den.
Hvis Reduktionen Mr. Dgsb.)
sil unde mig Plads, swstee jeg at
tilftje en Bemerkning.
Man hat ment, at det maatte
spare svekt at bliebe Fovnmnd for
den Jnsdre Mission eftek Beck.
Det et svcett at blive Hyrde for
en fotvildet, forftyrret og usamsmew
beengen-de Hob, men det et let at
blive Hytde for en famlet, ordnet
og enig Hjord, der et vandt til aä
folge sin Hytde.
» En saadan Hjord gav Beet sin
Eftermand i Arb
s Der-for kan jeg ikke sige, at des
Uvsak svaett at blive Fotmand eftet
Beck.
Det er i diet hele Becks Ros, at
ban aldkig hat gjort Arbejdet stri
ifor sine Eftermænd .
, Afdøde Paftor Jespetsen i Baarsc,
tetmand, fsrft som Kapellan i Uby
oa senere som Sognepræft i Øtum
eg Ginnetup, hat i Samtale med!
sW fremhævei. at det var let at
folge eftet Beck.
Denne samlede nemlig ille Me-»
nigheden om sig se!v, men om vori
Heere Jesus.1
Gmd qsivh at det ikke maa taki-nel
for fvært for min Eftetmand at
coettage Pladsen som den Jndte;
lMissions Fokmand eftet mig! Den
Jndre Missions Venner vil med
mig bede bekom.
Endnu en Gang Taf for a( den
)Kær1i·qhed, som uforsiyldt er ble
ven visi mig!
F!edeticia,9 ». Januar 1907.
Frederik Pe-« ben.
W—«
Den Bog- som Moder læstc.
,,«J.Ikindeg du, da forste Gang
Moder Zog djg paa sit Fang,
Lasrje dig de: ,,Fadewor«,
Du vil evth tatte for«,
svørgek Chr Ihm-non og lykteli1i
den ,det soxn Forfateeren If digfej
Linie-r tan sige ja dertiL Det fthrtl
ste Minde fra min tidligste Born-!
Dorn er, at Moder lcrrte mig Inder-»
:-or. lekine kæte Forceldre kendssk
sen frelsende Zaudhed nalxenbareI
for IS i Bogernes Bog, og de lckrie
msig den
Hvilken vidunderliq Historie hu
ikte den Bog, fan Moder læftr. Mo
ses streo de fem føtste Bogen fleke
sg flere blev :i1fpjede, indtil det
gamle Testamente var famlet. Saal
Lsm Jesus og lærxe sine Apoflle, oq
de steck-, drevne af den Helligaand,
i Operengstemmelse med, hvad han
haode lcert dem. St. Paulus kom
iil Ephequ og fortnndte Guds Ler
der med en saadan Kra·ft, at Folt
drændte andre Bogen hvis JndhoZd
ckte var «i Qverensftemmelfe med
Gudg hellige Ord. O, gid Folt i
Ioke Dage vilde brænde de mange
ugudeliqe og liderlige Boger og Bla
de, der smyldrer ftem som Tidsel og
Tjørn og forpester Luften med de
res Raaddenstab. Stadig og altid
anstrenger Genietne sig for at strive
nye og bedte Leeres-get til Brug
i -Skoletne; Bogen der for faa Aar
siden brugtes, et nsu lagte paa Onl
den, og andre hat taget deres Pladå
Anderledes med den Bog, som Mo
der læftez den for-andres itkr. Mo
ses er den ældste Fotfattek, vi ken
det; han strev ca. 500 Aar inden
den graste Digter Homer. Manne
hedensie Dsigterværter fra den msrke
Oldtid er gaaet tobt, nagtet ingen
nogen Sinde tcenskte paa at Oele-g
ge dem; Bibelen desto-at og »vi! be
fstasa, uagtet mange hat prtvet paa
at udwdde den. Trods haan og
JSpoi. tmds Vdd og Blot vg Baal,
Haar det evige Ewngelium sin Seij
igemg gennem Beth.
Og Wien guddotnmeliig Visdom
er der ikke i Guds wige Ord! Pro
fetsiey givne for mange Acri-andre
det sidem gaae I Opfyldelse lige for
vote Øjne, og mange et gaaede i
Mkdesse for longe stden. Alle de
herllge Profetiet otn Jesus Krisius,
han« Fide af en Imer hans
FULL-steh han« Lidelle og Djd blev
dete fil— Punst og Ptikkr. Je
sus geced over Jerusalem og spend
sasdq at den Mde blksve delejtet vg
W Mal W, 41-44), dgs
W Its-' W, W 40 Mr
det sind, blev plijet op; mere end
100,000 blesv kotsfeestede, oiiitrent
100,000 blev folgte s:::: Jl.:;-.s.·,
1,100,000 af de wlytkelige Jsder gil
til Grunde. Den jsdisie Historie
slrioer Jofephus fortckllet os, at i
al denne Rcedsel og Blodsudgydelse
san man ingen Taarer; saa kochen
dede var sJøderne i dereg Snnd
Men Vetdens Frelser græd over
den ulyltelige Stad. steifer Julian
den Frafaldne prøvede senere paa
at bysgge Tetnplet op igen; han vilde
oise Ver-dem at Jesu Profeti stufde
itte helt ud gaa i Opfyldelse; men
Vngmeendene lom og jagde, at de
tunde ille arbejde der, fordi der
var Jordslælv paa Stedet.
Legevidenflaloen leerer os, at
naar et Mennefte hengiver sig til
lldfvcevelser og Losagtighed, feel
:es:- der øjebliktelig en Etopper for
den sunde Slægt, lldartningen be
gnndetz og i tredie eller fjerde Led
riil Slægten uddo . Da Rechabitets
ne i Lydighed rnod deres Fader
nirgtede at dritte Vin, sngde Her
ren: »Der flal itte iattes Jonadad
Tliechabg Zon, en Mand, sont sin
fma for mit Ansigt alle Dage« Jer.
:-:."-, 19. Og der er lsfierlotninere
of denne Mond i vore Dinge »Im
Hsrren din Gild, er en nidlcer
Gnd sont hjemføqer Fædrenes
Ztind dact Bornene indtil tredie ng
fjerde Led over dem, sont bade mig;
:nen dem ,ioin eler inig og holde
mine Bud, deni nor jeg del i tu.:
finde Led.«
Joderne paa Profeten Manchem-X
Tid troede, at naar de blo. gao
Und det, de itle selo brod fig onl.
oar det nol. Men Gud sagde;
»For« ol Tienden til mit For
made-hag, og ladet Espife ocere i
mit Hug, on Inder dem dog prøve
miq deroed, sande den Herre Ze
Noth; om jeg itle flal aabne edel
Himmeleng Stufen og udgyde eder
Ltelsignelse, indtil J hat ille not
at lage udi.« Mal. :å, 10.
Jederneg Historie er gnasrtelig;
ielo om de har brudt Lilaadepagten,
dar de dog, ifølge den fian ncielle
Forjættelse, fra den Tid lige til
Iore Dage været den Pengeinagt,
der regerer Rationerne Pan Re
oolutionslrigens Tid for tun Aar
flden haode Rathfchild Banlhuse i
fem af de oigtigfte europckisle Sta
ter, og da Staget oed Waterloo
(1815) stott, var del ordnet saale
des, at hvad enten Wellington elle:
Napoleon tabte, vilsde Rothschild
vinde. deerne tom ogsaa til Ame:
rita. De vilde lobe New Yort, og
de tunde itle; de oilde løve ZE.
Louis, og de tunde itle. ZU tob
te de Kansas City. Ovorfor jit
Kansas City elettriste Sporoeje og
mange andre Betoetnmeliglzeder 1
en faadan Forli Hvorfor vil de:
ledende Blad si Kansas City, ,,Tl)e
-Stak«, ilte opiage en eneste Be
lendtgørelse for nogei Flirlesamss
fund? —— For- mange Aar frden
stod der i en as Chicagos Udlantcr
en Ko i en lille Ttæstald En
stortnfnlid Aften, da Binden netop
bar ind over Byen, sparlede Koen
til en Lngte, og hele Byen gil op
i Luer. Trent, en ganfte alininde
lig, uopdmgen og uoplyft Ko! Mon
itle paa den itvre Dag, naar Ewig
hedens Lys sttaaler oder erhoert
Mystierium og aabenborer enlyver
Hernmelsighed, del vil vis: sig, at
en Jsde spartede til Koen fsrsts
Og Jsderne siger til de hovedeige
Forretningsmænd: ,,Tje-n Millioner
kil os, faa vil vi tjene Tusindek
til jer.« Hvorfor giver en Millionen
sin eeldste Ssn Stsrstedelen af sin
Formue og tun en lille Del til de
andre at deles osm,"hviö han wirke
lig var san rig, som han i Altwin
delighed anses for at mee? Qg
hvorspr smaa altid den cldsie Stn
strasls est-er Faderenö Dtd sage en
lille Tut til London for sil helbtedt
Schlle Sei-Mir er, at Jsderne
er Ver-den« Biengen-nah og at de ilte
hat Rmn M al deret Rinden Og
W Inn-e de ille have M
M? Gud stger: »Gehst og Guldet
er Mc men hem bevdet sig ille om
at have del for sig se1v. vg de Kette
Ktkstne hat We M tll at give ret
W M M Matt dekedelse
htmspsdmogkemiksefaa Bel
W Guts-f W M Sor
Iee l III-Wes at III M,
Einst-s jegarkejder for e
Mqu alv
Um
NO WIN
ÆMI M di
Its
DCFFE
«
III
Es
Ei
ji
sin Erjsignelse Ttrsmine ned til os.
GEIJ Jst ZEIT
. 3:. Paulus siger: »Farer Mc
svildl Gud ladet sig ille spottet«
tlsGaL 6, 7). Under den store Revo
ludion i Franlrig satte del franste
lFoll en ung og sinnl, men løsagtig»
IPige op og tilbad hende sont For-l
nuftens Gudindr. En Del Aar senere
Ilaa en celdre, elendigt udseende
lKvinde ene, forladt, llcedt i Pfeil-(
iter. Pan en Møddinq nede i Jtalien,;
og var ded. Det var den franslel
Fornuftsgndinde Gud lnder sia illel
spotte.
For snart sein Aar siden tots
fcestede Jndbyggerne i Staden St.
Vierre paa Øen Martinique enl
Gris for at bespotte Jesus. Pagenf
efter ledede de en anden Gkis gen
nem Studen. Det flulde forestillel
Opftandelfen. De havde ogfaa uran
Pan at give den hellige Nadrere tilH
en Heft, nien de naaede ille ina;
vidt. Det store Vullanudbrud lo:-.H
og odelagde Studen. Gusd lzfer sin:
Elle spotte. » l
Qg hoilten Kraft er der ille if
den levende Guds Ord! »Er ilke
mit Ord saa fom Jle siger Her
len, on fom en Hammer, der lan
spnderflia en Klippe?« ff 5.er 23, 29)
,.De Ord, som jeg taler til edler
ere dsland og ere Liv,« sagde Jesus.
tJol1. si, tw. »Guds Ord er levende
rg traftigt og stnrpere end noqu
tveccnnet Evcrrd.« lHebr.4,12).
Guid-Z Ord er ikle et dødt Boqstao.
sont Ilocrlerne siger, det er en Gudg
Kinit til Saliqhed Guid stabie Ver
den oed sit Almagtsord og det er
red Guds Ord, at Stmdere geres
til hellige Mennesler. Da Herrens
Anoer gil ud at forlnnde Evange
liet, maatte Vantroen, Mørlet on
Uoidenheden vix-le
Da Hedningernes incrntige Apos
ltel, niedens Lænlerne raslede om
Hænderne Pan dani, strev de Epist
ler, der nu iorandrer Verden, san
den mørl oq inndig ud. Da han i
tlaret 67 eller fZR ail uden for Roms
Mute for at lcrgge sit Hoved paa
tollen, Var der Elle en enefte Del
gørende Ztiftelfe i Verden, sp in
gen Vornehjeim ingen Hospitaler.
ingen Zindgfygennftnlten ingen Di
atonissestiftelser. th vi nu drager
Oniforg for forældreløie, fattige og
syge er en Folge as Kriftendoms
menS Surdejg. Pavedpmmets Magt
lslev brudt, da Luther svang Atm
deng Socerd og med Ord fom ,,halve
Slag« ftormede los imin det, An
tilriftens Trone i Rom rystede i fm
Grundvold, da den meegtige Mnnk
tordnede fra Prædilestolen i Wit
tenberg. Og de laldte ham til Worms
for at gøre Regnslab for sin Leere
og forbød ham at tale, med mindre
ban blev spurgt; Luther lom til
Wornig og stod urollelig paa Guds
ers faste Klippegrund Dei blev
afgjort paa Rigsdagen i Worms d.
18. April 1521, at Guds slrevne
Ord er den enelte Regel og Rette
snor for vor Tro, afgjort een Gang
for alle, afgjori af den fromme Au
gustinernan Man-den fra Witten
kerg, Monden, som ille havde Lov
til at tale, nied mindre han blev
spurgt.
Naar di rigtig toinmer tlil at se,
hvillen himmelsl Visdom og Kraft
der sindes i Guds Ord, hvad maa
vi faa tænte om den nedbrydende
Bibellritil, den fammerlige Panier-,
det elendiqe FritcenleriZ Hat Vantro
og Tsviol nogensinde gjort en god
Gerning i denne Bei-den? aldrig.
Fr. Walther siger i Tidöstrifiet:
»Glauben und Wissen« (sSt-uttgart,
Tec. 1905): ,,Jo meke den verdutz
regerende Magt betragtes sont nie
lanill, fplelfeslps og uden Forstand
sit For-Mit til mennesielige An
liggender, desto mere vil Aandssism
hed, Dwmhed og Barbari cage Oder
haan«d.« hat Menneslee, der træder
Guds Lov under Fed, nogensinde
opnaaet nogen virkelig Lykslef Al
drkigt Louis Napoleon er et godt
Elsemipel paa, hvorledei Fale
og Undetfwndigshed berer Strafen
isig lle- «J sin diesen etler Mast
sag-de han til det fmnste Fell: Mit
W og min Gunst stal We III-b
Franlrtg stal Me gaa til Gumde i
We dulden M sit Mhusp M
Eis-nd Messe Musen still-de
Use-o W del-ei W M
Wz JW fis-de m OW
endte i Standäler og Nedetlagus
Tegm Og sagtedes vil enhoey der
cpsgivet del cedle og varige for at
jage efter det fwlste og fotfcengelige,
st- ellet senere erfate, at det, han
gkeb Mer, dog allW ikke par sag
meget owed sont det, han siap, og san
et det, at han« eftet at have beugt
Ljv og Ren-stets i chevelenz Tjenes
fie, idemodsfuldt sendet den pilinare
Tanle tilbage tfl den Tilstand,«hvot
bang Lylte engang ftod i sipnneste
Flor, og hvvt den vedblivende lunde
have bl-osm—stret, til Batnelaat og
Nackdestand —- det todte Paradis.
En gasmstnel Mand spurgte engankj
Ejecen af et Klaver, om han maatte
spille pau det. «Nej.« var Spani,
,.feg sendet Dem aldeles ille, on
Klaivekel er meget kostbar-L jeg lan
ikke give Dem Lov til at tote sdet.«
Pan Mandens indtrckngende An
modning sit han omsidek Lov til at
fette stg til Klar-erei, og det frem
Lkagle da fmullete Toner end no
gensinde tidligete. Dets Eier lagde
Haanden paa den fremmedes Skal
det og spurgte sokbavfet: »Men
shvsm et De da?« »Mendelssol)n er
smit Nasvn,« var den ftemmedes
«Svat. »Mendelsfohn-»-«, udbrød den
enden, ,,og jeg vilde ncegte Dem at
spille." Messer-en lunde faa de nn
dige Tonek frem. Og gid vote stals
lels forvfldede Landsmænd vilde
lade den store Meilen Heller-s fU
Golqatha, scrtte deres Hierte i Stil
og Stil og lægge sine gennernsmnzp
ne Heendek paa detes Hierteftrenge,
saa vilde de fnart fvinge i full-l
tonende Harmoni, san vislde vore
unge gribes of Længsel eftet at give
Kerlighodens Evangelium til den
lidende Mennesiehed, benaadede Son
dete vilde herliggste deres Ftelser,
skelste Sjcele vklde lovprise ihans
Naivn til alle Tiber, gennem alle
Evigheder. — —
Jeg spgte Lys i Ttmer stille,
Og saa i en lylsalig Stund,
At Herrens Ftygt et Lipus Nil-NO
As Herreins Okd et Visdoms Grund.
Med Fryd jeg fandt, at alt det«
dedste
Er i den Bog, som Moder liest-.
N. Rasmussen
i
X
Mod Haucht.
Med ymnyzh still( Etckvnert
Jeg stuer Naadens Adam
Og higfet fer jeg Harmen,
Tet Haab, mig Jesus gav,
Den Gang han hnng med Ar
mene
Pan Rotfetg Tkæ udstmkt
Og raabte saa forbarmende:
O Sie-L det er fuldbragU
Jeg daglig derpaa grundet,
O tyvilken Ker-!ighed,
O, Evigheds Vidundert
Gudg Sen i Stsvdmgt led.
Min Straf for mine Synder
Hans Blod og Sved fremtoang.
Og altid nu jeg synget
Paa denne Sejergfang.
O Jesu, trete, milde!
Hook stamme maa jeg msig,
At aakle jog og silde
Ej mer hat elstet dig,
Sga sløv og dog saa siyldig
Modftod din Helligaand,
Saa lunten, ligegyldig
Ej gkeb din Hjælperhaand.
Med Tat nu faar jeg fljule
Mig ved dit Ftelserbryft;
J dine Vunders Hule
Der findet Sjælen Trost.
Jeg vil sont Bruden favne
Dig Jesus, dienens tret-,
Og hisset stal jeg havne,
hvot evig Bryllup er.
Jeg gaat mod Kougnestolm
Jgennem Økkenland,
Og brænder Middagssolem
Saa læsiet Dir-sent Band.
Og naiat ved Aftens Tide
Jeg ttwi og msdig et,
Saa som, min Brudgom blähe,
Mr mig til Btyllwp dek.
Jndsendt of
Joihanne M. Jenseit.
Oltander, Fremd Eo» cal.
Its Uvenstab til sen
skab. —- On god kkkstollg WI
T» MERMIS
