Gennem Skcrtxene.l
Jndte og ydke Liv.
Sttlidtet
Of
Dotatio.
Wut sra Svenst as
Past. G. Mit ns ter, Lutaslsitlem Knbenhavm
(Fot tsat.)
Saa git han videre; han paaviste, hovtledeö »Sie-ed
og Stil« i vort Land var opootset as de enteltes Ustit,
hvotledes den saaledes stentbragte Stik ud as stg hadde
dannet Lovgivningen, hvillen attet vittede tilbage paa
alle oza entwer: han paapesaede tlatt og uitnodstgelig, hvot
ledes det onde nu hat-de ttaaet et saadant Maal. at det
tun tnnde standses ved sotenede Anstrcengelset, og han
tttsanede alle, sont havde et Hiette og en Samvittighed,
op til at slutte sig til en Bevægelse, paa hvts Ftentgant
Fcedrelandets Ftetntid samt Tusindet as dets Sønnet5
Da Dritt-es Redning beroede. Han btttgte startte Vaaken,
tnen dan føtte dem nted en Jld, en Kraft, en Snillets
overlenne Kunst, som oste havde oist sta i Stand til at
gøre Undervaetler. Basade Vennet oa Modstandere hattg
ved hatt-H Labet. skønt dan alletede havde lalt met end
en Time.
Tea afbtetdes pludselia den lydløse Tavshed as et
Zpettalel nede resd Deren, ntan hatte et ooldsomt Ud
taab, oa Der-en blev retten op; det vat en suld Mand
vcktlssvend, sont dinalede ind da banede sia Vej ov intod
Talerstslett.
»Hm· et det for en Zl . . . uddet, lsan staat der ozt
gibt a’ siz1!« vtøvledse han, idct han kalte sitt tnyttede
Nasoe op: »la’ Btce . . . ttsdeoinen væte i F . . . red,
din totb . . . andede Pkæstesjct . . . cel! Dei s...ta«
je’ bilse dig Da si . . . iae!« Han oar oed at tabe Ba
lancen, nten sit tat i Rvststødet paa den ncktnteste Vænl
oa holdt sta deroed paa Benene.
Taletett hatt-de baldt inde. Nu saa han paa Til
horetstaten ot satde, idet ltan peaede paa den lasede ozt
tilsølede Ftedssotstntten »Se, det hat vi vor Opposi
tion! Pan lnmt vallende Ben staat den sdog itle!«
Den Fnisem sotn borteH sta de baaekste Bænte i
Talen book de, der bavde atranaetet Optøjetne, hat-de
valat deres ·t!ladset, tav øjeblilkelia. Den staklels
Haandoaettssoensd vidste ille bedte enld at tagte sitt Til
sluat til en tsd. ttten blei) ntidt i den asbtndt as en ny
Ostrtlsttlanm nde as Stand til at genvinde Liaevceatett,
satte lnn sit tuntt ned paa Bcenlen, hvotsta den, sont
bat-de haft den nderste Plads, slnnsdsontt var faret op ——
oa nred en Ist-Zelle as Ubehaa besandt Ptonsten sta ganste
uvetttet Eide :-:n Zide ttted den ulsnnaelige Person, sont,
ttden at Bronnen ttaode hast Ordet, hande ovettaaethans
Rolle sont «".tlfft.slsdssantastens søtste Opponettt
tst Var as sde ncrtntest staaende toa itnidlettid Fn
ren tsa fette ltntn ud. Lyden as hans Gder oa slingten
de Etridt var sttart sorsounsdem nten »Fatttasten« det
oppe paa Taletstolen hande vundet sorstcettet Resonang
i Tilhøketnes Hierter. Og da hatt under Jttsdtømntelse
as Ftihedenå Verd. en iFrihed sont tun-de anvendes on
saa itnod al Tale ont Forsagelse, om Oposrelse sot an
dres Stnld, sputate, ont alliaevel vtrtelig Ftihe den
var det Weste, ellet otn itte, hvot hist den end stod, —
Acetlitthesdem den ydmyge, »alt taalen«de", selvsok
ttcegtende Kretligtyed den, sont ille sagte stn Fordel i,
hvad det voldte Nestens Ultytle, itte grinte ad de Sand
hedet, sotn statede til at sptede Lntte og Gliede i de
tinges Boliaet samt hindr- 7xtttiadont og Fotbrndelse,
itte sotaatede den arnte Slægt, som as de stætlere vat
bleven sørt ind i en Levetyis, svt hvillen den var bullet
under, vtnen sont i sit Atbejsde sot disse svage Btsdte
,,taalte alt, ttoede alt, haabede alt« — otn itke den-ne
Aæklinlted alligevel var heim, vat sont et aldtig til
lbagtenendensde Evighedslin allerede paa Fokhaansd tændt
her i Tiden, Vettd at estetttagte sor hvert Vierte, sont
splte det salizteke at give end at tage, var del end den
tnest selvindlyssende Rettighed —- da ttcensgte nie-d uintod
staaelia Styrte den Kætlighedens Magt, sotn havde
betaaet hatn selv, sig ind i man-at et hidtil luttet Hjette;
Sandhedens oa Brodetlærliqhedens sorenede Kttestet
sprangte sitt Paasnn Vej gennent sotlcenast stoengte Bscels
todt-te Han bad otn, at de, sont ille delte hans Menins
get, oilde taae Ordet sot at gendtive dem: han gentog
stn Etldntodnint —- nten uden Resultat. Patron Boson
bosede sit stettt o.t stubbede til Prooltem tnen denne lod,
sont han itte sotstod det, men sotblev stum. Jngen
synteg at ville brtyde Tavshoden
Da tejste der sig en Man-d lcenqete nede t Salen
og ttaadte stent vaa Gulden »Im sotdi seg,« sagde
han, idet han hattet-, Winde sordkiste mig til at bede
ont Qtdet ellet have noget at stae til Oplysning sot saa
manae laetde og thtstwensde Mænd — men date det vit
de set site. at hoetn der hat Lytt, vil teg tnottete tned
hjem at se, ont ilte jeg med ntin eaen Haand stal hug».te
den Bttendeoinstøn«de, sont staat paa ntit Lager, i
Stuntpet og Stytlet; sog det vil set ogsaa sige, at sta og
mod i Daq stal der aldrig sria mit Vattsted udgaa noget
saadant FotdærtJelsens Kur, sont jea nu ind«set, at dette
Bundevinsredstab et. Det er en Stam, at ieg ttte hat
tndset det sst —- tclsi godt not hat jeg alletede lcettge
set, ast Laset og Pjalter paa Kroppem Sluddet vg
Brsvl med Zungen at Stags llsselhed og Elendighed
i Livet hat fulgt Brmdevtnen i Seelene Men nu et
dst sotsbi med min Bræwdevtttstjeneste Qtn det her
i vor By tan blive wogen Asholdösotening, vil jeg bede
om sor Ltvstid at twdstrtve TImmettnestet Pet Her
nimmst-P«
Estee at limt M scistw blev der attet Tavshed
sitt Spetgsmaah out M sattelte Oedet —- men in
M SUCL s
Da var der igsn en, der reiste sig. Det var Grevi
Otto v. Ttrnr. can W tlle at sorlade sttt
fis-de —- den var m sont-sie Mk —- dan nendte stg
UMtMUWFNMMWMd spit
sude M «
»Den eetede og wgtøde Haandværtwd,« swgde
han, »som nylig udtialte ssin Menintgs om det vigtige
Stpsrgsnvaah som her er blevet sprhantdlet pau en Maa
»«de, saa man fsler sig ganfke over-melden stial istte være
jbasnge for at komme til at stau ene need sin Beten-della
,—Ogsaa ijeg ertender, nt jeg for længe siden but-de have
sindset V«r(esndevinsbræwdsingens Foedcenvelsisghed og al
»den Elensdighed sont hildctøret frsa Brugen as Woande
vinz ogsau jeg ek fva i Dasg færdiig med mslin Bei-ende
vinstjeneste Gud forlasde mig. at jeg ikte hat væsret
det for. Hvis ogsaa Folt sra Landet kan faa Ajdgsang
.til en fast Aflyoldsforening her i Byen, beder ogsau jeg
oni at maatte tegne mig som Medlem.«
At deinne slldtolelse vsakte stor Overvastelse, kunde
stønneö af de tilstedeværendes Miiner og Hvisten, som
snart git over til en somnelig Summen. Men nu var
der not en, som bad om Or-det. Det var Assessor Berg,
Leg-en soxn stosd op og «foresI-og, at met-n —- -da der vel
itte Var non-en, der vilde fortsætte en Opposition, som
den fordrutsne Osaandværker hasvde begyndt paa en sssau
uhelsdig Man-de —- straks skulde gaa over til Spøksgsmaai
let oni at dainne en Afholdsforeniwg, hvowsm han nu
vilde stille Forslan.
Efter sat Spørggmaalet var fremfat fra Taler-sto
len, bleo lyuns Mening bifalsdet og Forsla.get antaget If
en betydelig Majoritei. Tørwtnermester Hernlsansson
teqnede sig farst paa Listen over dem, som vnstede at tra
de ind i Foreningenz saa tsom Greven, og haan fulgte
Olsersstløjwnntein Dereftek lorn der andre frem: naar
»den ene lazide Pennen bott, blev lden stvats grebet nf en
andern
»Ja, min leere Boson,« sagxde Baronen sagte og
eftertcentsomt, ,,dette her er en temmelig indvitlet Af
fcere. Jeg neegter itte, at det lnagede i mit gamle Hjers
te, da Mester Pek huggede Hanimren i sisn nye Bekenne
vinstønsde; det var i sin Art lige saa stateligt som denne
her fremmede Provsts Tale. Men hvad siger vor egen
Provst? Maasse han ogsaa et omven-dt?«
»Nei, He. -Baron,« smrede Provsten strasmt, »jeJ
ladzr ille selv den ualniindeligsste Beltalenhed frnvriste
mig min tristelige Frihed Dette her munder ud i den
fnrligste Farisærisme Dei er il-de, at en Herrens Tie
ner i den Grad kan lesde Fol! paa Vildspor.«
»Ja faa,« sagde Bart-new »mener Prsosvsten viele
lig det? Ja, jeg vil itte disputere, men havde jeg ikte
inin store Kartoffelhøst, twr jeg næsten, at keg ogsaa
vilsde teqne mig. Nu faar det vel vcere, ssom det er."
»Die vil sande mine Ort,« mente Patron Boson,
,,at det tornmer De aldrig til at fortryde, naadige He.
Baron. Det er itte værd at gøre Knæsald for fagre Ord
— en saadcxn For-nødenhedsvare som Brandwin but
ter itte under for SnaL Den ksominer til at overleoe
alle den Sslans Foreninger, det garnnteter jeg sor. Gre
ven bandlede meget ubetcenlsomt -—— stal han staa ved
sine Ord her i Dag, komm-er det til at koste niange Stil
linger!«
«Aal), ja,« sakkde Provsten ncesten lisdt ondskabsfuld:,
,,nian hat jo endnu itte set Fortscettelsen. Men at HI.
Greveng Aftwldsiver er beqysndt under Jndflydelse af
To:nniek.masiu,« qør sdog Zagen nogest mistæntelin.«
Baronen snntes itte rigtig at goutere den Vittigs
bed. Modens Patron Boson slsog san høj en Latter op,
som han mente, Omstændighedetne tillo-d, drejede Baro
nen sig orn paa Heelen og tom derved til ganste plusdse
lig at befinde stg Ansigt til Ansigt med den lille Kam
metjuntet.
»Es-n mcertvceedig Tale, det er vist,« sagsde denn-,
,,eller hvad synes De, Or. Baron? Ualmindeliig Ast-Ine
men en farlig Karl! Jeg shar et Säftendeboarni ovre
i Østsmaaland — Kammethetre von Kmhs, om hans
Navn er ten-Ist —- just hvor der for et Par Aar siden
var saadant et ,,Møde,« som nu het. Han strivet, at
denn-e Mond hat vendt op og ned piaa alle deres For
hold, saa at sman tnapt tan tende sig selv tgen. At faa
lidt for meget« for den almindeligste Sag as Ver-den,
anses nu for vierte end en F-otbrydelse; gamle Vensdabs
baaind, ja celdgumle Oengsangsfokholsd er sønderkevne, og
Iet aller nbehngeligste et, at de lavete Klasser er blevei
saa apsætsige, san for-dringsfulsde, at de itte generer sig
for højlydt at tritisete de højeres Leder-W For-staat fig
de vilde ilte vove det, om ilte en og anden as disse bedec
stillede sluttede sig til dem —- ja, det er jo eigtignot en
smut Situation, og hvad sial det ensde med? Nam: d-·
naturlige Samfunidsstrwnter brydes, og de ved Byvd og
Dasninelse fremragende ille stammee sig ved at gpre feel
les Sag nied al Slsags Pat —- tan det san gaa pasa mere
end een Ijtaa«de?«
,,Ja,« svakede Bart-nen, »det er uden sal Tvivl be
tæntelige lldsixiten Det teuer med en Kataistrose. Kun
sten er blot at vide, lyvorledes man stal kunne komme
den i Fortebet . . . «
,Se den« afbtsd Kammerjunker-en hom, ,,Asses
for Berg er i Fast-d nied at prcesentere vor Fvedsfotstyr
ret for Publikum . . . jeg tunde virtelig have Lyst til
at være med; det er alligevel en martelig, en asandeig
Mand, en ualmindelig Bega-velse.«
Han fotlod Baronen og gik hen til den Gruppe,
hvrsri Greven, Oberstlsjtnantem Kapellan Klaesson, de
gamle Nævningemænd Per Peksson i Berga og Anders
i Bleqegasarden samt nogle flete endnu eftet dereg Ønste
nylig vsar blevet foeesttllet for Dagens Taler. Snaet
var det sammt stet med Kammerjunkeren
»Det gleeder mig setdeles at gsre Or. Pwvstens
Beten-dtstab,« saqde Kammerjunker-en »Og et saa
chatsmant Fowdragt Men jeg tunde not have opponetet
—det gives Udgangöpuntter for Kommen-mer til
NOer Asholdsbevægelse. F. Ets. —- hvad jeg nyliq
terørte ved en Samtale hethenne — den Ijensynlige Fa
re fee saaledes at hæsve de lade-re Klassee til et Niveau
som her-ver dem, M ide see paa sont en Nymle wden
i Stedet at give dem atedet end sn Mmgde sarlige For
sdringek og Fokmntningey som i stg tndeholdet Hinter
for de heim Samsundsklasser.«
»Wer Afholdsbevægelse,« ltd Eva-ret, »in-m not
vedtende sig Rtgtigheden af den Antlagr. M tilstgtet vie
telig at W de lwvere Klassen Wen den spenste M
mue hat isv allmde t sin Wb af Rigtfland den
Miene Ret, som staut Oben set Wege-g den et ta
ge Del i Ledelsen as Landets ·Styrelse; og de svensle
Arsbejsdere band-e i By sog paa Lan-d hat jo hatt-de i onsd
og god For-stand Ved Oder-es Armes Stysrte allerede den
vstsrrstie Bethdning ssor Samfuntdei. Er det da like en
Sthldigthed nor vs ast søge at søre dem til en bedre Op
satstelse as iden Stilliwg, de allerede ejer —- selv om det
derigmnem stulde blive en Følge as det heb-, at de tom
lde højerse Klug-set nærmsere?«
,,"Dsju’a,« smaalo Kasmrnerjunkerem ,,det er et til
dent sSsPørgsmaaL Versdens viseste Zoll hat udidnnnet
Kasteshstemet —- smn ganske svist ikke er bekvemt for vore
For-hold, men alligevel tytder paa, as hvillen Vcegt det er
for Samsunsdet at halve en vis Or den i Stamdsfonhol
dene. Jeg tror —- tilg«iv, Iat jeg siger min Mening —
jeg tror, at srsa et politist Synspunkt sindeholder d’Hrr.s
Agitatiosn en rei stor Samsunkdssarez og sdet stulsde un
dre mig, om ikke Geistlighesden i Almiwdelighed deri ser
en lige sasa stor Fare for Kirkem.«
s ,,-Jeg for min Part,« svnrede sdsen tiltalte, ,,tror, at
ni i al vor Ubesthdeliglyed dog er Bunebrydere for en be
dre Tid. Sveriges Folk stal not en Dag komme til Er
lenidselse as, hvaid sdet sslylder en Bevcegelse, som ved at
zhreve vor Almue muligsgør en bedre Udønelse end hidstil
as dens Andel i Lovgivningen og Rigets poslitiske Sty
relsse, osg som ved at gøre Folket ædrueligt gør det mu
ligt for de mange at staff-e stg en tin-den og bedre Til
værelse ensd »nu. Hrsad fremsdeles vort Forhiold til Kir
len angaar, saa søger di jo blot at rysdsde en Sten as
Vejen for sdens Fosdt For øvrigt kan bestemt itke et Ar:
beide sor at rejse de saldne og støtte de frage stade en
Kitte, hvis Grundlag sorkynider K ærlighesd til
Brødrene.«
! ,,A.al), nej nist,« nillede Nævninqemandesn i Berga
trohjertig, »Provsten hat not Ret. Og det var g-odt, om
vi lunde blive as med alt Brcensdevin, det er vist Dg
sandt. Mem se, det faar ille at hjcelpe, seg synes, dct
var Uret, om Bonderne sia’ miste deres smiaa Brændc
dingten-den bare sor at Herrerne ska’ faa desto mere at
brcende i deres store Tønder!«
»Deron1 behøver dog vi ikte at tvistes,« sagde
Provsten leende, »vi, som strider insod alt Brænsdevin,
baade de stores og de sma«as. Men ganske Vist trdr jeg,
Jsvi tjener bona-de Landet oig de smaa bedst ved først at
liefri dem fra det, der giver Forargelsen.«
, ,,La-d en ringe Medtjener bringe Dem scn Tat,«
sagde Kapellan Kkaesson med et ærbødigt Blit; »ein-get
detyder jeg itte, men mit Løste giver jeg paa i alt, hnad
jeg formaar, at tjsene den gosde Sasg og stride daade mod
smaa og store, som med deres gruelige Haansdtering sor
arger Guds Menighed og fordcerver vort Foll.«
s Grev Otto sala paa ham. »Vi er jo Sognebrødre«,
sag-de han, idet han ratte hani sin Haandz ,,saa strisder vi
samtnen!«
Sanitalen blev i sdette Øjeblit afbrudst ved den
«Med-delelse, at de, som havde tcgnet sig som Medlemsmer
Ias den nydannede Afholsdsforening, stnlde træde samtnen
i Værelset sved Siden as til Vgl-g af Bestyrelse og Sam
tsaad om Vedtcegien Dei stete. Derefter tog man Llfsled
og stiltes.
· Heu paa Eftermisddasgen nasaede Greoen til sit Hieni.
Han sentdte sirats Bud efter Formlteren og begav sig
derester iop til siin Hustru, so-cn end-un sad i Spisesalen
og ventede pasa ha«m.
, ,,Ebba,« sag-de hain — ,,endnu kan jeg itle aiøre Re
sde for alt, shvasd jeg har oplevet sisden i Gaar; smen eet
kan jeg alle-rede nu gere: bede Ndig om Tilgivelse for det
yntelige sog usie Liv, jeg hele dette Aar hat lebet, mig
selv til Stam og Stadie, ligesom dig til Sorg. Kan du
tilgive mig? Kan du glernme alle de bitte Timer, jeg har
voldet dsigZ Kan du?«
; Hun saa spørgende paa ham. Hvorlesdes stulde hun
opfatte hasns Ord?
f »Du isan smsaasle ikte?« spurgte hacn ve«mddig. ,,Det
er inmasle nu itte inere muligt sor saa stcerl en Karatter
som din?«
k »Jeg sorstam dig itte,« sagde Grevinjdon sorun-dret.
«,,Hvasd mener du?«
s Dei bandede pasa Deren. Formlteren tom ind.
»Weder un.dsthlde,« sagde han; »den naadige Hr.
Greve vilde tale med mig, og jeg blev vist herhen.«
»Fuldkomsn1en rigtigt,« siagde Gnaden. »Jeg vilde
sige Dein, ast jeg i Dag har modtaget Balg siosm For
msand i den nysdannede Afholsdsforeninsg her sor Egnen,
osg at jeg saaledes ilte smere kan befatte mig med nogen
Stegs Brænsdevinsshaawdtering. Brcmdinsgen ophsører
med i Dag, Bræwderiet lukles. Angaaenrde hersra hids
rørende Ændringer i Gaardens Dr·ift’ vg ander mere
raaidslaar vi i Morgen.«
,,Men von Tørine,« u«dbrød Gar-indem ,,hr-a.d er
dette her? Har sidu tcenit dig Ums Det gaar virkelisg ikle
an. Jeg git for nogle Dsage siden Gaardens Regnslsa
ber igennem med For-basieren og jeg bed, hvilten Jud-«
tægt Brcendevsinen har givetx lan det være muligt, at du
paa en Gang vil tilintethre dens«
»Ja, tcere Ebba, det tan det. Over den Jnsdtcegt
hviler altsor invegen Forbcmdelse, til at jeg sremdeles
svil have den; tvo mig: »den taiger mer-e, end den giver."
—- »Fra og med i Dag,« fortsastte han til Forvalteren,
«er det ogsasa for-di tmed al Brcendevinsuddelinsg til Kar
le Hussmmd sog hvern som helst, vcere sig til Fdrcering
eller som Lon; See-d ellee Penge gisves i Stedet.«
»Som den nawdige Gr. Gveve besaler,« svarede For
valteren med et But; »msn at dettie her bliver en dyr
Historie, det anser jeg for min Pligt at siige paa
Forhmnd.«
»Wer De bare rolig,« sagsde Grevenz ,,det stal itte
ivare lange, inlden Tabene er sombhttede imsd Fort-et Men
herom mere i Morgen. For i Dag tun et end-nu: send
ufortøvet Brod til Bakkestuen msd alt, Wd Enden der
tan lieh-de sor sig sog stne Bm, dg ssrg for, at Huset
dewppe soa smrt som inmlisgt seeites i SM. M sbal
med idet fsrste got-e en Runde til Ide andre Sag-wande
stuer oig til Avligaardene fiosr at se, hvorledes det staat
til dor. Jeg tontey her er magst ott gsre for at faia alt
paa eet Kil; hidtil hat jeg me ten-It »der-paa, men mesd
Guid- Diælpstaljegmtsgedes. del-re fatpaaanerne
WWMUWMMÆtmägÆUM
I
lgsdeiwdogmafwwmekhauwh
at hjælpe os Vitderr. Og nu faml.« T
Fortdale gis. -
»!Jeg vsdd ikte,« swgsde W mgstelig, M I
stal svge om alt del-te her; jeg kumide i Mit v
glcvd for . .focr dort eget Mist-IM, mai du sc -
saa shastig kære Ven, osg bog-am let Otvetwdrivelsek B
det ilke bedst, om tdu svenstede liidt med alle disfe Forts
dringer og førit sovewejede idem liidt nærmete2«
,,E«bba,« shared-e serens med Banne, »Ieg for-TM
sast du met-a have Mistillid til mig, og jeg forlmrger its
mete, at du alle-rede i Aften stal spare paa min Von I
Tsiligivelse og Forsgleimsmelse. Jckke sheller vil jeg ssge s
overbevife dig om det rette i mäne Fovmnstaltninger eli
let om mine Beslutiiiwgers Uvokkelighed Jeg vil bist
sige dig, at jeg siden i Guar, nej fuden i Dag, i Fee
middægs hat oplevet, jeg ved kmpt lyvorledeg, en in «
gemiemgribemde For-eindring, at jeg ewdnu ikke fuldt fop
«st··asar smig selv· Men kyvad jeg got, idet maa jeg gflt
iOg ikke tun da Tdu fynes ihde am en Fovandtmg ges
Inem hvikken jeg ped, at jeg stai bkive dig merk Wiege
l Hcm gik hen til hende, tog hendes Hansnid og thi
sede ·den. Hun faa paa ham smed et næsten sky Bsik
I»Om det virlelig var saa at jeg hsawde faiaet dig igekif
iagde hun — msen fwa kom hun ikke længere. Hun fslk
fig saa Wag, san fsoruwdetlisg blød, urolig, cengstelig II
dog saa lykleligz om nu osgfau ldet blot var et Haab —
"«ak, hvatd dar ikle allerede det for den, som allerede i las
sTid ikke mer-e havsde vdvet at html-U »Ved kdu hvad,«
sagkde hun ivrig, ,,i Dag er der Zorn-met en Mada
Strøm fra Stockholm aned Ammens Dreng, som fes
jhar sat i Pleje hos Avlslarlens; i Morgen rejser Am
men tilbasge med Mjadammesn —- siulde jeg v: rielig ps
samme Tid faia baasde min Mem-d og mit Barn tilbakgek
! Der lasgde sig et Udtryl af Smerte rwer Grevetk
Ansigt ,,Min statlels Ebba,« sasgide han bektymreh »Mit
len Tid hat sdu ikke gemiemlevett Hvor hat jeg dog has
Hjerte til iast behaiwdle diig sauledest Og saa hat ck
begge tunsnet føle os ensomme og ledisge her —- vi, fo
bærer Ans«v»avet fsor faa msanges Be og Vel og just met
Hensyn til dem hat faaet betroet saia uendelig ving
Opgaverl Ebba: fru osg med i Dag skal det blive undu
ledes. Du stal blive Mosder for hele Gosdset, ligesom is
skal blive en Fader for vore undergivne paia en helt as
Iden Mawde ewd før.«
i Hun faa u«d, som om husn hat-de haft nogle Ind
ivensdinger at gere, men shain merke-de det ilke. »va et
sdet muligt,« wdbrød han, isdet ihan folidede sine Hands
dg valte dem msod Himlen, ,,at man kam gaa sscva man
Aur mit iblsasndt five Plisg:te-r wden at se dem!"
(Fo-ttfæsttes.)
f01—-—
« Jngemans Historiske Romaner.
l
Rinde-nat Sejer—AfJngeman. 724 Sidek, godt ind
bunden. Pris 81.20, i Omflag 80 ctö.
issriksjjienveds Barndont—Af Jngeman. 750 Stock-,
godt indbunden, 81.20, i Omflag 80 cts.
«.-.iong Crit on de Protest-As Jngeman. 580 Sideh
godt indbunden. Pris 81.20.
9Piins Otto of Danmakt og hans Lamms-As Juge
man· 570 Sider, godt indbunden. Pris UMJ
Omslag 80 ctö.
Lewis Wallaces Bogen
Bkn Hin-. En Fortællingfra Kristi Tib, as Levis
Wanace, Nordamerikansk General, forhendværensl
Gefandt i Konstantinopei. Denne Amerikas beds
kendte V « - cr oversat paa dansk af den betend-i
dygtige Querfætter, Prof. Wilh. Msller, og er us
sten bedre end Originalen. Bogen er 280 Sidex
godt indbunden, Priö 81.25. s
Den Lyfe Guts. «The Fair Gott«-Roman om Mex
icass Erobring, af Fors. til Ben Hur. Oversat as
Prof. Wilh. Møller. Bogen er 307 Stdn-,- godt ind
bunden. Pris 80 cts.
C. Hauchs T ge
ssi Vom «kam-ne.—Af C. Hauch onstorist Roms
Skudrma vra Voland om den Zmo iom opstoo ost«
Herredoinmet i Voland 424 Sude-L godt tut-butt
den Busen er nedfat fra 8240 m il.40.
·T—-3u din- —En romantisk Beasoknhed fra det for
svundnc Aarhnndrede af C. Hauch. 365 Sitte-. soc
indbuuden. Pris H5 cts.
Ttrundf adms Dotter —-Af N. P. Amt-few M Si
der, goot indbunden· Pris 81 00
lekr Tw st.-—Samfundsroman as Charles Dissens
oversat af Prof. Wilh. Møllek TTonning Mean
siger, af alle Forfattere er Charlo- Dickeas hegt
Ynglings Forfatter. Bogen er pas M Stock
godt indbunden. Priien er 80 cto
Usldck Bilde Rost-tu «·Resi(les de Hur-me Brief Zool-P
Fortællinger og Erindringek fra en ffotst Land-U
af Jan McLaren. Ny Udgave pim must» Bogens
deholder Doktoren af den gam« ·«-ile, Armean
band Kærttghesh Doiktsie, dass-« i--«-.-·-ers Art-they
Lachlon Caim«sells Forvandlmq Eu Saum
heddsag. Bog er paa 272 Stock. aodt losband-.
Pris 80 cts.
Dasnifh Lutheran Puhkjshknq Don-.
Blatt, Nacht-. «
