—I
de (!!) Krust, hvad man tan synes
pay- .)’.«.11dc-, at de er, cg te num
Øvreö metd notsaa militærist Ge
ni, saa lde »reine-mer« paa en Prit;
saade en lille Fejde hat not sine
gode Virbningerz sde strisdende Pat
ter faasr ligesom ritt op i Visdoms
tisten, For-standen Wt og Ble
bet sa«t i en oknlsbentde Bevægelse.
Hois jeg stulde sungere sam Kamp
"dom1nesk, saa vilde jeg not komme
til det Resultat at ,,somebody« ilte
ei saa lidt as en Gladiator til at
svinge Ordets Sveerd hvad ded
lommende vist ilke selv er helt abi
densde som; thi, idet hans Glavin
suser gennem Lasten, ser man ham
i Aanden seende sig striumserende
cmtrin«g, og ligesom en Fæsgter, der
hat tløvet sin Madstanders Stjold
og brudt sin Angribers Lanse, ven
ten-de et tustndstemmigt Jubelslrig.
— Men der lyder intet Bisalds
raab sra sdet makgtige Amsitheater,
snarere et: stil dit Svcerd i Beet
gen. Vedtotnmende slasar om sia
med en Energi, sder et en badre Sag
vaerdsig, end Iden ait saa Læg-mands
virtsombeden slaaet ssor Stallenz
den stal vist inok, desværre, ga.1
lssem at lægge stg at udaansde as
Mangel paa Luft og Pest-. Nei,
saa lcensge som Menighederne knapt
lan eller vil give »Ossicererne« de
tes betimelige Unsderhold, hviltet
forslellige Nester her oa der synes
at tyde paa, hvorfra stulde saa de
,.—meniae« saa deres Sol-d naar de,
som en eller asnden synes at have
cspsattet det, i Legioners Mangso!
sdighed, som ved et Basunstød, entst
brer stem over Idol-den til Ster
under Korsets Banner. Hvis Lag
mandsmissionen, ester min Mensing,
itle stal blive et Mist-fasten saa maa
der dannes en Heer af frivillige ved
Rekruterina blandt den Stags der
hast Penge nol, som man siger, verl
dige til at slsaa et Slag paa Kam
pens Dag, smægtiige til at staa paa
egne Ben paa Ærenö Mart. Eller
i modsat Fald maa Kredsene lade
sig paalcegge en Kriasstai. Men saa
stal vi nd med Tiggerposen, som
oste er alt andet end let at beere,
itte sordi den bliver overlæsset,men
sordi der scedvanliqvis lommer sai
lidt i den, en forunderlig Pose, und
kdraaet den fklsisie Lovs Magtbud;
thi Mennestene her i Amerika er vel
sont dem i Danmart, nemlig itle
saa gode som de burde verte, og
tunde let sisstennne det samme Kroatx
som lsd en Gang i Danmart ved
risse Lejlighelder:
Ude paa Landet giver
Man ingenting vert;
Der tan man ligge
Baade i Pose og i Seel;
Snatt til en Kitte,
Swatt til at SM,
ISnIart til en —Stalden1ak,
Sonn sta’ ha’ Kalt-L o.s.v.
Hensigten aned Uarsths Re
solution er sittert prisvaerdig an
aaaende Lægmandsnrissionenz men
med Henblit pala Samsundets el
ler Kredseneö ErigslaöseC bliver
det Tidens Basta, Lægmlasndsvirk
somhedem sikkert itle levedygtigt,
men tvalt i Fsdselen som et uti
diat Foster as Mangel paa Mos
traft. Det hjælper so lidet sor et
Lands Styrelse at tage Beslutning
vcn Ohrettelse as en udstralt staaen
de Arme, hvis der intet tan stasses
stil Neie til dens Underhold
Sols det stulde lylles at bringe
en staiende Heer as Læaprcedikantet
paa Benene, saa var det hist Un
ste!iat. at de gil frem efter en anders
Slaqsvlan enid den« der er genas
i Wasnmarh sont der henvtses saa
meaet til, saa Frugtetsne lunde bli
ve ensdnu rlgerex thi i Dmmmtl »an
arlber« Lægprædikanterne samtnen
der nælten bogstavelig tsalt i Logi
oner paa de Siedet-, hvor Juda
Migsion alletede hat »ksrt stetn med
Liavognen«, Vantroens vg Umoralis
tetens Ligvogn, oa hvor der er
hin-der efter Herr-eng Hierte umgi
ven as en Stab as ttoezstcerle Jndrei
missionsmænd i Stedet see at ret
te »He-nennst mod »Sodoma vg
Empor-a og de onrltggende Steder«,
Fsvor Follet vel «ttl Kirle gam,
Mr betten- Ovd at dir-,
Wen hiern tgen de stattsam me,
Btl ei deeester stre.
see-i for nett yet-kommende W
ttle httt en Mist-nee, see leg Im
nd ttl sehst-M lom Pinsels
una. has-belud M; m Ist ls
i
JCA ring ogfaa valet at
xuigte « oig jeg gjdrde jo smrt den
ledelige, men Havnluge Opdagelfe,
a"t jeg sinksde til Helvedr. Det et den
Slags Lægmcmdsmiissiom jeg et
insdse for; den lan faa Benene til ack
tyste, lau Knceflnllene vaslekz dis
se Missionærer bliver not Me
laldt ,,.Hel.«vedesprwdsibanter« og
,,«Ssvovlprosdikanster« for isngentingz
hvis der var bleiven kalt lige saa
fosrsigtisgt om Dpd og Dom, Hel
rede, Fortabelfens bundløse Afgtund
og Jldspen, tder brændet med Jld
rg SvovL i Danmarl, fom det g
tes her i Frilitken, hvor var lda de
statt-ne Fragt-er sbleven af?
Fra den Sisde set san hat Stalsi
litten dst Fortrin frem for Frilir
len, at dens Ptæstet ikle behøvex
ligesom ast gaa Paa Akkord medl
Sandheden og ligesom Qale lcemlpp
ligt om de Ting, fom Mennestenesl
Born den vannsrtede Slægl, nu en;
Gang ilke lider at here, for ille at
miste sin »job« eller blive lnappet
af i Sond.
Dog, stulsde Lægmandsvirkfosmhez
den komme over sme Bømesygdomme
og udfolde sig simuk og rig, hoad
jeg nu ilke trot, sden gør, for den’
bar aldrig gjort del for, san hat«
»den miin fulde Sympati og bedste;
Ønsler iom Held og Lylle paa sitt
Sejrsgung hen over Jorden.
Sau vceke da med sdisse Orsd
Hansien lastet pau ædel Riddetvis
S Striden om Lcegmcmdsmissionenx
og slulde en eller ansden søge sin
Glcede i at tilbyde al beuge en
Lasnse med mig, san Tal den, som
byder: rigtignok hat jeg ikke Kano
nen Torpedoer. Brandere og lign.
sat byde paa; men fom en Rdddetk
mand fvsinger jeg mig i Sadlen og
harnifkllædt mesd hævet Pan-de og
fældet Lanse, er jeg da bete-di til at
møde en Riddersmand til Turm
inq paa Kampens Dag.
Butter-male: S Haufen.
Frost, Nin-n
l
l
I
f Nulidslvinden
lZlutMJ
Naar Mosderen med sine fuct er
hvervede 2 Kroner i Lommen —-—
Fabrsilsarbejdekne faar Ugeløn 011
taaer alle deres Jndløb paa Kredit
til om Lord-wissen s— udaset lommer
hjem om Aftenem gfider hun iklc
lade Mad, men sen-der el af Bor
nene til Høleren for at henle tilde
tedte Spisevarer, sont derpasa vak
mes og sættes frem for Mund og
Born; i de flestie Tilfcelde fesselte-l
lek Monden at gaa Paa Værtshug,
slworpaa den ,,stræbfomme« Ksone
lmlet og lasmenterer over et faadant
Elytle Mansdfoll, hun hat at ttceks
les med. »Det var saamaend megei
bedre, han ren? var verl, sasa havde
hun da een mindre at forførge.«
Pasa den Maasde opfatler hun Sa
sgsen, og tilbereder den i samme
Sauce for Bot-neue og Naboetster
ne· Det ensder med, at Masnden ilke
lmnsmen hjem, før han i halv eller hel
fnlsd Tilstsand kan lcenles at være
usølfom for Hustruens Bebrej«delser;
hvorpasa hasn lastek sig i den smud
sige -Smg, hvsor en tung Søvn ladet
ham glemme, at shan nagen Sinde
hat drømt om den Lykke at eje et
et Hjem.
Saale-des gaar alle Hvevdagr.
Om Sonsdagen fljules del inwen
dige Smuds under et ydre Paahæng
zaf siattent TIL og for Oversluddet
af de 6 Dages Fottjenesle gsaar
Familien —- hvis den levser i en
TBy —- i vranten Tavshsd eller hor
ligt Slænideri —- i en eller awden
Bari-ele, hvor den blivet siddende
til Midwast og forbruget Westen af
de Benge, siorn et erhvetvet ved
Forspmmelse af alt det, der ene er
Hi Stanld til at holde et hjem oppe
og siabe Sundhed, Ren-heb og Til
fwdshed hvz den Molsowde Slcgl.
Og dog gam en saaldan Hustm
II sin Grad med den faiste Ovetbevlss
.ning, at hendes Stde et del ikle,
Horn Pigebptwene er bleven Gabe-us
TIE, eller Dwngme Tyvseknægte,
»for: htm hat artigt og rodeligt
Mdk fvthdm Allwng
sMunden del Stam, han gis jo til
issdsi sin- cgm Bei-! Nei! Dei er
lsaamænd moget bedre as være
uglfl, saa lieh-ver man ikke alt stulle
.sfa-a paa Pia-de for saadan ei
Aha-Malt som We giver en ansdet
end Udak —- ak ja, Prygl M W
learn-nd W mcctlet dtke —- for
al ßt Sud og Ziel-.
www sigek Wu. as der er
heu«de, lder hatt forfsmt alle sine
Pligtet som Modlyjælp for sisn
Mawd og Moder for sine Btm W
ustalltge af hensdes KM-Dfælln hand
let og tcentet som him.
Er det ·da et deet, om Nati
den fostrer et Kuld as swviiwdey der
egner sig bedre til Elsiekinsder end
til Ægtvhustsruet?
Ell-er tan man fortænte Man-den
i, at han vcelger blanidt de fsørfte
og vrager blandt de sidste, for-di hcm
sinder dem uvcerdige til at indtage
den høje Stilliinsg som Huftru og
Moder, han endnu lyar Eneret paa
at bortgive.
Hvorfor siulde han bebyrde sig med
Llnsvaret fior en Familie, war der
e: et rigt Udvalg af Klvindey der,
ligesom han, siyer LEgteflabet og i
en instim Forbindelse med Monden
kun søger en Tilfredsftillelse af de
res sysisle JlttralL
Anklagen for det store Oversiud
af ugifte Kvinder, der nu maia op
dmges til at ftasa paa egne Ben —’
for at blive uafhængsige af en Mantiss
Forg.o-dtbesinsdende, som det hedder
saa siønt i disse »Jeg bevidste«
Mandinders Mund, tun der-for tun
med Urette komme Munde-m ;
Sau lcenge Kvinden ved at trcen
ge sig frem pasa sin Plndg th Virkc
med samme Midlek, tæmpe metd
sum-me Vaabesn on hersie med sam
me Mynsdisghed som han, medens
shnn af sin Kvindelighed tun bew
wr idens Fejl og Smigheder, vil
Samfunsdets Rnaddenstab gribe om
sig og ødelægge det enbelte Menne
stes Lytte.
j Før hun i Manden ertender sin
»He-ne og i Lydighed bøjer sig ind
Tun-der Guds og Mennesiers Bud:
Tat være ham 1mderdanig, for hun
sfmylter sisg med Gudfrygtighesd,
-Sagt-modtghed, Stilfcerdtghed og
tolle demf siydenlde Dyder, før hun
leerer, at gen-wem Selvfotncegstelse
naar hun hvst er alle hmdeis
lriampagtige Aniftrengelsek for at
bin-de Mant, Position lhvasd enten
det ster »ved Krav iom Stemmeret,
Valgbarhed eller lignentdy fragtes
løse. Om hu«n ti Gan-ge blev valg
lsar, vil hun aldriq opnaa større
Anfeelse Respekt og Hensyntaqen
fm Monden-S Side, end den, han
villiqt yder en nogenlunide pligttw
on tærlig Huftru og Moder, og
fom enhver Kviinde, der twdser Be
tydningen af sit Kalt-, kain AM
Regning Pan fra begge Kon.
En høj Stilltng givet et ftott
Amsvar. Den, hvem en sawdan er
betroet, man oft-e al sin ærltge Bil
len, sine Kraftety — ja, sit hele Jeg
cm det gæl-der, for at gis-re Fyldest
pasa sin Post. —- Og det er Kritt
den, kkvem den højesie Stilling er
givei.
Nsaar hun i daglig Gunst-techn
telse mod lærligt Stind glesnm:; sit
eget Jeg for at siabe :t Hiern, — i
dette Ords rette Betysninp —- for
Ægtefælle Born -og den ovrige Has
siand saia bortsgiver hun itke et
Atom af sine Verdighader eller
Ilumesieret mes- 7512 en ZEI, af
lwilten Velsignelser sial spire, gro
og vokse i en Fylsde, der vil vælde
usd over kommende Slcegtet, thi
Hjemmets Aankd diltetet Samfuw
dets Love, og Hjertet ledek Forstw
den.
J Kampen med Monden vtl
Kvtnden butke under. J Uann
stelse svil hun seite.
Z Osg gives der nagen stønnere Sejt
lend sden at tvtnge Raube-d, Brutali-«
tet, Lavhed og sanselig Attrwa i
'Støvet for sine Fødder, medesns
Kerlighedens og Renhesdens uplette
de Fane løftes højt af Ktoiwdens
blsde Hund« og hentdes bløde Stem
me forttmder Fredesng og End-ew
tighedens glasde Buidsiwb t Hytte og
i Slott
Hvtllen ophøjet Loid at vcere
Kvindet Hvilken Stænsdsel at rin
gen-Sie det Weste vg Mdigste og
bytte Hofheden med Trcellegetning
i Synidens og Ggenkærlighedens
Tjenestr. Vogt dig, du Kvlnde af
Edet 20. Aarhtmtdredet Jst-steten til
hvister dig lumste, glatte Smigeri
»ord. Ost tkke eftek, men folg Plis
jtens a·lvorldge, ærltge Kalben. Den
Fledet dig ttl Hjemmets Virleteldh
’ Ver tko t sdin Gemstngt
Aawasagen t tdtn Omshu for des
dtq betet-edel
Da alem dtt eget Jegt
Da fast vtl du kamt-e reife Stet
tevne t den spukende Smnfnndsbms
ntna. Velsicnekfek Hi Ieise us bit
Stud, og da vtl have wiym dtu
sguddosmsmelige Besternmelse —- den
at ivære Mund-en en Medlyjcelp og
Sftlge himm gen-nein onde og gode
Dage, insdtil Maalet er naaet osg
Livets Krone nettes den, der har
meet tro inidstil Enden.
—--C.
Fredckit Zeuthun
1837 — 2· Januar — 1907.
Fra mange Sider vil der i Dag
strømme Lylønslnisnger ind til Sag
neprcesten ved St. Michaelis i Fre
sderica baade som Præst og ssom
Formand for »Kirlelig Foirening
for den indre Mission i Dawmarl'«.
Jdet vsi føjer vor Lylønsstning til
de mange andres, stal vi allerførft
give nogle biografiske Data.
Naiv-net Zeuthen er et bekendt
Navn i dawst Prcestehistorie, Proz
ster af Idet Navn nævnses lige op til
Reformationstiden Familien menes
at stumme fra Søften i Aarhus
Stift.
Frederit Zeuthens Bedstefsorældre
var Konsistorialrawd Zeuthen og
Maria Magd. Steffens (Søfter til
den betendte Henrik Steffens).
Hans Forældre var Dr. phil.
Frederit Lustig Bang Zeuthen oq
Huftru Magdalene Hedvig Johanne
Laubs («Søster til Bistop Laub).
Faderen var Sogneprcest i Grim
ftrup ved Barde. Der fødtes Fre
ideril Zeuthen 2. Januar 1837.
Senere var Faderen Sognepraest i
Sorø og Fredericia.
1857 blev Frederil Zeuthen Stu
dent fra Sorø Akademi, Somsmeren
1862 blev lyan teologisk Kansdisdai.
Han isnteresserede sig dengang ster
lig for silosofisie Studier og horie
stil den Krebs af unge, der i sin
Tid famledes paa Borchs Kollegium
for at sdislutere Tildsens forftellige
Problemer, sden K-reds, til hvilken
bl. a. ogsaa Georg Brandes horte.
Siden gil disse Mænd i vidt for
siellig Retning, niogle i Retning af
Kristentro, andre i Retning af
Fritænleri.
Frederit Zeuthen blev en af de
før-ste. Han deltog i Krigen 64, var
«me«d i nogle af de afgørende Kam
pe ved Dybbøl og Als, og denne
Tid fit afgørende Betydnsing for
hans aansdelige -U-dvitling, sprie
ham til personlig, bevisdft Tro paa
Kristus. Han har selv senere i »A?
et Livs Strid« i Vesform stildret,
hvsorledes han søgte og fandt Ovi
len i Guds -Søn. Gt af Digterne
lyder:
Jesus, hjælp mig dog at stridet
Satan, Satan vil smig frifte,
O, lasd Troen dosg ej brifte,
At ej Berden niig stal vviste
Af sdin Haasnsd-—tnen til detsidste,
Jesus, hjælp imig dog at stridet
Jesus, hjælp smig dosg at lide
Stille, taaligst, usden Klage!
Giv, jeg Korset ej maa vrage,
Kødets Gift demned forjage
Og dets bitte Sødme smage,
Jesus, hjælp anig sdog at lidel
Jesus, hjælp mig dog at vinide
Sejren over alle Fjensder,
Osver Syndens Jld, fom breit-den
Over Satan, Fosm den ten-der,
Oder stam, sont selv »du lender,
Jesus, hjcelp mig dog at vintde!
Jesus, hsjælp mig sdog at haabe,
Naar nein Brødes Vadgt mig luer,
Og for Syndens Sold jeg gruer.
Og naar Ratt-eng Rædsler truer;
Jndtil Morgenrøden luer,
Jesus, hjælp mig dog at haabel
Jesus, hjcelp mig dog at rejse
Gennem Dødens Port den trawge;
Quid msig hsre Englefange,
Og et Glimt af Lys mig fange,
NIaar mit Hjerte gøres bange;
Jesus, hjælp misg dog at rejset
1866 begyndte han sit lange og
virlsomrne Presteliv, idet han i det
Aar blev personel Kapellan i Ub
by —- Ørölev ved Bordinsgdvrg. Her
Otrlede han i S Aar, si her Egitede
vlyan i 1868 Radmine Frederikke Bag
ger.
1872—-85 var han Ssognepræst i
Everdrup ved Ptsfts, Miit hau dies
laldet til Sttiftspwvst i Vibotsg.
i Eiter i 10 Aar at have varetaget
Stiftsvwvsteembedet na ved Siden
at deltasaet ustmttelinst i Indrei
JMissivns Virtspmäed Tom Predi
gtant os- cotn Stkibent lstets hwn i
sSluttet paa Jst-N s)
»t- -ss BlBLER «- s
STORSTILET. Det danske Bibelselsksbs Udssvc (med
de Apukrykiske Bogen-)
I Læderbind sl.60. . v
I lesdprhinsh med Guldsnit 32.10. M
I ægtv ChagritL nie-d Guidan 84.25.
Brudehil)len. med smukt udstyrede Pladek til Optegs
nclse af P;nnili(-he,-givtsnlmden i Lædekbind 82.00.
sammt-, i nsgtts Clmgrim mecl GuMsnit s4.50.
LOMMEFORMAT. Hist (l:«18!-:(- Ritwlselsksbs Udgsve.
I Vaklskhiml Pl t)(,)·
IclmgrinhimLtin-d(j-11(1.-initdsl.4«.
Ilukkpt Bind. misd Huld-mit (u(len Eipols-. Roger-) 8200
Pan Icnliapxiplr. chnjspzrikh missl Gnldsnit 82.25.
Pan Its(1inpnpir.(«h;!:z·rin. m- -l Unsrfaltlsbind 82.80.
Stokc Familjcbjblsr nie-il Hillmlk s- sm Lk600 tj1815.00.
DANISH LUTH. PUBL. HOU8E, Bleir, Nebr.
HOLOHFOHHHHFOHOHHHHOHHHHEOHHOOHHFOHHHHHJHHFOFO
OH .". ."·. .«—..-· —.HO—OHO—OO
Boger passende for Præmic til
Js- Søndagsskolcbørn. ;
»Skrøblig dog stærk.«
miiuslcge Fortasllinger for fmre og imaa 76 Süden
indbunden, Prig 25 Na.
»Kildevældet I.«
P iS 10 Ets. indb., i Itnslag 5 Ets
«Ki(devældet Il «
Suma krjstelige Formllingetz W Zider. Pris- 25 Cts.
mdbunden.
,,Hedehuset.«
Kisstelig Fortceuiug W Stder i Omjlag 15 Cts, inv
bunden 25 (stg.
»Der fortabtc Barn.«
tm Fa tckllmg tilegnet unge Sjcele. S0 Sider· Jndb.
Vkisx 23 MS
»Ad1ede Speis
Tre Fortkkllingeraf Hesba Sirt-um« 120 Sider. Ind
bunden, Pris Amts
»Den trofaste Forjætter.«
Small-miser til hver Dag i Manna-en- Pris 20 Ets
»Se paa Jesus.«
lauter og Suk ved Naadestolen. Smanjkykker til hvet
Tag ! Maaneden. Png 25 MS.
»Draaber fra Livets Flod.«
En lille Statkiste med Bibeliprog og Vers til hver Tag
i Nam- PriT fint indb. 40 Ets
,,Fortcellinger for Børn.«
Jndbmtbc11, Ptjs 40 (-5ts.
»Teddys Knap.«
Un Hist-nie am en rast Treng. Jndb., Pcis 40 Centd
»Tagligt Brod.«
llvoalgte Spkog af Wabe-s Ord med et Lalmevets nl hvet
Tag iTlaseL En vasrdifnld og fmukt indbunden lille
Bog. Ptig 35 (5ts.
»Eccc IIomo« (se hvilket MelmeskeU
tm Sangsrcds om Kriin Libelfe af Biskap Thomas Kingo.
Samlet og udgivet as Pastor J. M. Hausen, Chjcago,
Jll. Jndbnndeu 20 Ets.
ssJessicasZ første Bøn.«
Cn Fortælling for Bom. Med 9 Jllufttationey til
dels eftet Ori,.inaltegninger af Billedhuggek Bergsliem
124 Sider. Jndb. 40 Ets.
»Jesu Billede.«
Digte as A. Manch. Miet- en rometsk Legende. Pris
godt indb. 25 Cis.
,,Hyrden og Lammet.«
En liue Bogfoc Born. 48 Biber-. Ttykt med latinste
Typu. J Lksmstag 10 Ets
»Tro indtil DIE-ein«
Nogle Blade fta Reformationsbistorieu i Spanien. J
Omilag mediat Pris) 10 Gemä
»For mine smaa Venner.«
Inaba-wem Aufgang O 50 Cts.
»Den lille Søfugl.«
Enjmuk og interessant Fortcklling om kristenfotfslgeb
sen i Spanien. Jndbunden 40 Ets
«Adventklokker.«
6 kkinelige Fortekllingec 113 Sidet. J Omilag 20 Ets.
Jndbnnden 40 MS.
»Hjemad.«
sk- m kristeligesskoktællingec 117 Stdn- Jndb 40 cis
»Under Graner og Palmer.«
Kristelige Formllsnger. 161 Sitten Cmukt indb. COCM
»Fire Fortællinger af Hund«
« Heut-z i L«milag.
,,Oliebladet.«
En eamlmg as 80 Skriftspkog og passende Salmeveti,
trykr packt-ge saa mame Kott af Pergament Disie et
indlqgt i et For-kral. Priien er 25 Ets.
«C1ust(«r of Eschol."
Oliebladetpaa sngelfL Pris 25 Cents.
»Fabricius kortfattet Bibelhistorie.«
cui-d 28 Illustrationek, indbunben 35 Sti.
»Hvad Maanen fortalte.«
5·« Stdn Ifi i Omilag. Ptis 20 Cis
,,Bogt mine Lam.«
Fonullinqek fo: sioke og fmaa. 118 Sidek i Omslas
Pu- 25 Cis. Java 40 Ets.
,,De blide Barndomödage.«
75 Sibeki milag l« Erd-, kahl-. 25 Cts. J n dho ld:
Gaasediengem Rollo, -«orbaaaen.
,,Jeiu Kristi HyrdesTrostab-«
En Lignene ist«-ge i) — oa .Det tat-te Jena«-, en Pak
Ijsen of aisøde P istor R. Frimodt. Med Blllede af ,deu
e Hyme« --g .d-t tabte Haar-« 32 Cidey i kulskt
mitw. Viia S txt-, U for Sack-. oq 100 for Ihm
»Er-W Kerlighed.«
50 udma tm Fette-um et til sing veb statesan
tmiesiek im de unges MI tr. 02 Give-, i Omilas 40
Cesst . Jndbunden 6060
To Samt ig. 31 sprtcllin ek. lossider. Jou
slagittscents. Judbundencc ents.
DAlell PUBLIZUlNG EOUSE
BLAIILNBZL
HHHHHHHH
’:-.·.’.».-:-.·s
:
:
:
;
B
:
:
:
x
:
:
:
?
:
:
:
E
:
:
?
:
:
:
f
B
