Aftenfang.
Bred Idin Nackdes Vinger
Min Jesus, over imig.
Qg bwd mig stille lwile
J Be og Vel hos digl
Ver cdu msin Kraft, män Gliede-.
M)in Visdmn og mfn Ttsst,
Og lsad mig alle Dage
Ret folge dig med Syst.
Forlatd mig alle Syndee
Og to mig i dit Bied,
Giv mig et ydnwgl Hierbe,
En Villie ny og godl
Gern ved dil Frelserhjerie
Os alle, store, smscm,
Lad i disn Fred os attet
Til Rollens Hvile gen-.
Lina Sandell.
Engelil Sangbog.
Pan Gen-nd af Henstilling til
Aatsmødet i Kenmare fm en as
»Den foten. Kitte«s Menigheder an
sgaaende en engelst Sangsbog til
Brug ved Smdagssloler og Mid
dek, hvor del engelsle Sprog bliver
beugt, blev der valgt en Komite til
al lage den Sag under Ovetvejelfe
jsndtil nieste Anrsmødr.
Der er jo not flere -Steder, the
man hat msaattet insdfsre Engelsl
for at fasa faa mange som muligtaf
vore Born og unge med under vor
kirlelige Virlsomhed Der frem
lommer da gansle natukllgt III-th
maul om, hvotledes vi lan faa en
nogenlunde ensartet Gang i Arbei
det wdovek hele Samfusndel og kom
me til at benytte de samme Bogen
Derfor er jo ogsasa Balslevs Late
bog bleven udgivet paa Engelsl.
Ssppkgsmaalet om en engelfl Sang
«bog hat ogsaa for været oppe, og pcu
Aarsmedet i Racine blev det anbe
falet at afbenytte »Hymnsal and Ok
dek of Service for Churches and
sSundayfchools«, fom udgives as
»Er-. Luft-. Augustana Synode" og
fuaes i »D. L. Publ. Houfe«, Blaik,
Nebr.
Hvokvidt den-ne Sangbog et ble
ven indføtt i nogen af Menighedeks
ne, og om den hat været tilfreds
stillende, ved jeg ille.
Nu sial den engelsle Saugt-soge
lomile, fom den i Aursbetetningn
er laldel, fnart holde et Mede. Dei
evilde da være g·odl, om iden havde
nogen Kendstsab til, hvotledes del
siaar til· nd over Samfundet med
Henspn lil del engelste i vor Firle
lige Virtsomched
Derspm Pressa-, Sondagdstolelw
kete sog andre i Sagen interessekede
tilde meddele u«nsdettegnede, hvorle
des man i de forslellige Lolaliteter
set paa den Sag, og onr der er
Trang til Stede til at fu cxl en
gelssl Sungbog asf eget Notlag, da
lunsde delle give gavnlige Fingerpeg
lil Komiteen, nackt den lommer til
at hol-de Msde ·
Men venst faa ille for længe med
at strivr. Vil man hellere meddelc
sine Tanler og Erfaringet gennem
»Don-stetem« da haaber jeg, at Re
dallsren velvilligt- vil aabne denä
Spultek derfot.«-)
A. S. Nielsen.
Couller, Juni-L
· ----- »O
Rutidskvinden
(Fortsat).
Jngen Man-d end itte den
taaeste —- fokbliver upasavirtet ves
den daglige Dmgaing med en sagt
modig Kvinde.
Astter og atter insdstætpes del
Kvinderne faavel i den gamle som
i den nye·P-agt, at virte paa Mien
dsene ved deres blide Omgcengelse.
bin-de dem for det hpjefte, —- for
Troen -—«— uden Ord, ved en still-.
Aasnds uforkkcenkelige Væsen.
Dei forbydes dem at take i For
famlinsgeri Dereg forctdlende Virt
somshod sial koncentreres i .f)jen1m-.«t«
wen dereö Jndflydelse bredet sm
som en fruigtbargsrende Flod gen
nem ten-e Marter, thi det er Hieni
menes Lov, der bygger Landet, m
Rvinsden er Hiemmets Lovgiveri
Der stiftes ganste vist endnu er
Mensgde Ægtestaber, men sjældenJ
— altfor fjckdent —- stabes des
samtidint et Hiern.
»Lee-ntetne«, som den «sin—odekn4
Kvisnde ynsder at kalde de Bann-d
hnn walægget sig ved et Ægstestab
Ja, med sijrste Betedvilligshed
x Red.
better hun nodigt, undtagm de et
intgtjldtez i modsat Fald fotettættet
hun den ugifte Stand, hvot hun
statt wies nied at oft-se tig fot sit
seeet »Jetz«
Utallige Kviwdet, sont i Etfaren
ded tue-d Henfyn til Bibeholdelsen
ack detes »Uafh(engighed« et lige san
Idteone som Mændene, og hvis Sam
zvittighed itte er sattete, tilladet sig
«nu om Stunidet fotn ugtfte at nyde
,·den etotiste Omgang med Meend
uden at ville vcete Modte, og en
stot Meengde of de Korn-den det af
egoistisie Grunde betoetnntet ftg til
et Gitter-maul, fnioget hurtigft mu
lligt »Lcentevne« af sig, og ftenwifet
)ugenett detes ,4Ftihed«, naat Lei
lighed g’ives.
Naot en oelhavende Monds Hu
sttu hat tat en Atving ellett to i
Vetden unddtaget hun sig t Req
lcn eftet Fuldbtingelsen af dette
Offet paa Ægstestabets Alter, For
Tpligtigelsen til at fode flete Born,
Fog bettagtet sig alletede halvt om
yhalot sont esn glotieomstraalet
.,,matet dolotsosa«, det et hcevet over
lalmindelige jotidiste Vedtcegtet.
I Mon itte mangen Ægtemand et
«t-leven »Viltdttyv« paa Grund af sitt
I,,Medhjcel«p«s eoindelige Klaget over
den Lod, han beredet hende, felv om
itan hat tunnet omgive hende med
thtsns og Betvemmeligihedet, og
·mon han itte msasngen en Gan-g hat
Ikpbt sig Tiigioeise spk sit Amome
teti -—-— om det et bleven opdaget —
ved Hjctlp af en ellet slete Ting,
sont ,,Medhjcelpen«s Venirvdet ellet
Softte itte vat i Besisddelse af?
Ein faadan Hufttus Tid et altid
ftctttt optaget « uden fot Hufei.
!-Stille, huslige Dydet tendet hukt
tun af"N-.1vn, og ringeagtet dein alt
fot dybt til at give sig af med dem.
Men detinrod helliget hun sine om
fattende Eonet til silianttopiiste For
maul og udfoldet en Meewgsde eisi
vcetdtge Egenstabet i Selftabslivets
btogede Vitvar.
Hat den-des Mund et anset, tlin
gende Ray-n, et hun fttats parat til
at udnytte det sont Retlame fsot en
hvilten sont helft ansdfamling i del
gotende Øjemed Hun ilet fta Mode
til Mode, et Medlem a'f utallige
Kontiteet, Sæbgetfte paa Masset at
Velgoresnhedsbasatet li hoilten An
Iledning Æqsentanden sædpanligsois
maa uid med Penge til et Toilette,
sum absolut sta! væte elegantete end
de ainsdte Dametg). Hun siidet siJ
formeligt op tot det almene Bel, og
opholdet sig tun i sit faataldte
Hjem tot at modtage Geestet ellet
doile usd eftet de Anstrengelset,
Zamfundet paalcesgget hende.
Selvfølgelig ladet hun ogsan fine
Modetpligtet togte at Fremmede.
Er Botnene tmaa, taalet hendez
Helbted itte den med detes Regt og
l·l!leje fotbusndne Møje og Buonag
selizthed Til Diegivninig et hendes
Konstitution fot foagx til Nuttevaas
gen hendes Liv alt fot dytebatt ——
at sige, noat det gceldet Batneplejen.
Votset Bøtnene til, fensdes de til
en as de inange udmcettede Stolet«
iotn findes i alle oplyste Lande.
Stoletne opdtaget dem da —-— fot
Dtengenes Vedtomimende —- gsodt.
bvot ,,Hjentmene« itte hat tun-net
indgyde dem Respekt ellet holde denn
tin-der Tugt og Lydighed
sdoad Pigebøtnene anglo-at -— jal
det et en Mængde overotdentlig dygs
tiqe toindelige Pæidagoget, sont got
iset til Livsopgave ast udoitle Bot
nenes Intelligenz anspote sdetes
Ætgettigshed bibtinge dem Stole
kugst og leere dem en tottekt Frem
ttæden, ligefom deteö Stolelotalet
tilftedsstsillet alle hygiejtriifte Flot
dtiniget, —- tnen Hjettets Opdtagelse
tasn tun en Moder bibttnge sit Batn
Og et Modeten en pligtfotspmmensde.
lunefulsd og egenstettlig Hustru uden
Ettendelse af sine Fejl og uden
sSelsotugt, formasast hun hvetten at
.veette Respekt eller Kcetlighed, og det
Eise-noch Batnet dar fot Ofe, bro
det sned i dStedet for at dtctge opad
Resultatet wf «densne »gensidiae
.Hjcelpefotenin«g til toindelige Vers
nets devagelse« et som Regel Pi
aebotsn cmed udptæget Selositterhei
cig grundfcesstet sAfslty fot alt, hvat
der heter under hientmets Ktav og
Unsdettastelse
Konsitmationsueudetvisninigem det
nætmest maa lignes ved et stilfæti
sdigt Intermezzo i den unge Pigei
,,Stot - Mund - Dtasgö - Petisode'«»
bringet untdetttden ftygtige Stem
ninkget as et venete Inst-hold Met
net-at Weis Luft et sit-atmet met
most-satte Sie-minnen fotdt M«o
dekens Holdnsinig ptæget dets Ka
mltxeky forduftet dissfe Stemnsingex
som en støn Drom, og tilbage bliver
tun en veludhalet lille Stude, smn
fættes usd i Band-et udens Rot eller
»Kome og fom fett eller fenete vil
Habe hjwkpetpst pas Grau-d.
Da de bedre stillede Klasset altid
Jst-ges til Efteklignsing af de la·vete,
’og Elsemsplet altsaa smittet fra oven
nedefter,· hat sdesn aandsdasnnede
Kvinde et dobbelt Ansvar over for
frt Kn, og Sasmfundets Demorali
sation er en Anklage mod den-de,
som hun itle med helt gvsd Samt-vit
tighed tan fri sig for. Den tawelig
stillede vainsde af Haandværlev eller
Arbejderstansden er ikke lcengete til
freds med Mandens Arbejsdsløn,
sotn rigeligst for-flog til de tidltgere
besiedne Fompdenhedey ein Atbejde:
familie forlangste, og som gjorde
den-des Akbejde ude af Hufet ganste
overflødth desuden findet hun det
lfor tedeligt at blive hjetnnte og passe
frt Has, sholde Orden i Bøtneines
Tøj og sorge for ovdentlig tillavet
Mad til sin Familie. Hun spger
altsaa Arbejsde paa Fabkitkerne eller
ved Vaft og Rengørinsg for Frem
mede. Pna Fabritterne sinder hun
ltvligere Usndekhsoldninsg; i Privat
husene rigeljgere Betaling. Hun
faar felvfoktjenste Penge mellern
Hirn-der, og behpvet ille mere at
taadspre sig med Man-den om den
nnttigste Asnsvesnsdelse af hans For
tjeneste, og med dette Plus i sit
Budget —- som i Bitteligheden er
et stort Minus —— tkor hun at
gavne sit Hiem gansle betydeligt og
udbsreder sig vidt og bkedt om, hivor
weget hun —- den fvage Kvinde —
maa bidmge til sin Familtes Unbek
hold.
Hvotledes ser der san «ud i dette
Hjem, naar den arbejdsssmudsige,
fvedige og trætte Mond den-der til-«
bage efter 12——14 Timers Imme
kelse? Er Lejligiheden fejet og pry
det med Renligsheds Sengestedet
luftet u-d? Er der tort Tøj eller hele
Sttømper til Monden at stifte med?
Er Kettenet ryddeligt og en veltil
lavet, varrn Ret rede til Vederksvce
gelse for Arbejderesn?
Jntet af alt dette, selv for et
fatttgt Hieni saa let overlommelige
ek stet, tshi Huftruen et om Motgenen
i al Hast faret i sine uokdentligz
Klasdey hat slugt en Kop Kasse, og
et Kmrtet for 6 styrtet Uid af Deren
for at naa Fahl-isten inden denk
tKloller ringer hensde ud, eller hun
ilek med Jungen ud af Hallen til
ket Hug, htvor hun Dagen lang stal
sltde for s— 2 Kenner
Derhjemsme tumler og tegerer nu
Bøtnene efter eget Tytte med Und
tagelse af dein Ttd, Stolen eller
Asnlet leg-get Bestag Pan dem.
Sengen forlader de fortt, naar et
Vetter-r maner dem om Stoletiden.
Kleidung sont næsten altid er tobt
færdigfyede, og detfor hyppigt man
foknyes, da Moder-en ilte hat Ttd
til at reparere dem, et ofte t sa:
danrlig Forfatnsing at de nceppe
tun stcerme for Kulden. Efter en
npdtprftig Renselse for Gaudde
xlkns Smuds —— nf Henfyn til Sto
lens Kvam —- hængek Bøtntm
Rlæderne paa sig, varmer en Slat
Kasse — eller Citdrievand —s— paa
Vetroleuimsappamtet, og nted e1
fnnstet Stylte Sutkerbrød Apetitij
scetter de denne Drit tillivs, og for-«
ladet-, fanledes udrustet til Midsd-a.1«
,,Hjernmet«, som staat til-bnge met
nredte Senge, danklig Luft og Uozs
den i alle Krage.
Efter Stoletid tilbrisnger de Le
djggangen paa Gasder eller i Gauk
de, og fam tidligt Smag for e1
riagabonderende Lisvs ,,Ua.fl)eengig
bed«
(Fortfcettes.)
--—-—.s- -—«0-——( — —
Lag.
Hvornaak mon Mennesser vil fac
For-stand? Jeg var forledets inde ·"
Skovbyen og kom til at sidde
Sporvognen Side om Zide med er
Arbeider, der not kunde se, at jec
var ,,7farmer«, og henvendte sig ti
mig med folgende Udtacelse: »Es
De fra Landet?« og da han fik el
bekræstende Svar derpaa, fagde han
»Ja, det fyntes jeg not. J »Fa:
mete« tan fagtms; men vi stakkeli
Arbejdere her i Byen, vi er næstet
Slasver.«
,,Hvor1edes det?« spurgte jeg.
»Jo, Akbejdsgiveren tager nckstex
hele Fortfenesiem der Iblsiver intet ti
den fasttige Arbejder, haft san siid
ca slcebe hele sit Liv og ikle komnu
videre, og naat han bliver gasmmel
saa —- —«
,,-H«via«d arbejder De sda ded?« —
:sput«g»te jeg. .
,,J-eg ask-beider paa en Mssbelfalbril«
»He-ad tjenet De da am Dagen?«
spurgle jeg «videre.
»Ja, set De, jeg hat Akkordar
«tejde og faar for Stytlei. Jeg tjener
fta 8.2.25 til 8250 om Dagen,«
lød Svaret.
»Ist-g synes ikle, det er faa daar«
ligt; en· Familie but-de tunne levse
aodt for den Lson og endda lægge
nogel til Side«, svarede jeg. »Lece
aodt og lægge noget til Side for en
saasdan Løn i disse Tiber, det er
en dum Tale, en Tale, som tun
Pengemænsdene, de uforslamnnede
Blodsugere, kan spre«, raalbte han
med en saadasn Styrle, at alle i
Vognen lunde here det. Alles An
stgter oenidte sig mosd os, og Kondui
toren var opmært.fom. Hasn ventedc
maaste, at et Slagsmaal var i An
march.
»Ja, tag det med No og lad os
tale ud om Sagen i al Venligth
jeg er jo niu lidt uvant til ByliveL
Jeg hat nemlig leoet paa Landet i
nceften 30 Aar; før den Tid boede
ieg ogfaa i Byen og var Arbejdet,
ligesom De nu er, tun var jeg itte
Haandværker og tjente ilte ncer saa
meget som De. Men maafte har De
en stor Borneflot?« sagde jeg.
»Nej, Borneflotten er itte saa
sior", sagde han i en mildere Tone,
,,men, ser De, naar main slal ocere
nogenliunde med, saa er det for-fere
deli«g, som Pengene lan gaa, man
lan tun flide og flide og lommer
Ialdtig langere end dertil, ast man
yhar det asf Haanden og i Munden.«
s «.H-oad forstaar De ved at ocere
»n«.ed?« sspukgte jeg.
, ,,Jeg mener, at jeg, min Familie,
’min Huftru og mine Born, stal itle
staa tilbage for de «rige Falls Bøtn
T- Lcerdom, Klædedragt og i Formen
elfer«, var Spaten »Ja, taa lanjeg
not fokftaa, at Pengene tan ga.1
med«, bemærtede jeg. »Ja«, fort
satte han, »Sønnen min, der er 15
Aal-, gaar paa Hojftole, en Datter
paa 17 laerek at spille, og den yn,1
fte —- en Pige paa 12 Aar —- hat
nu ogfaa beayndt at spille lidt; lnm
gaar jo spaa Stole endn·u. Tilmed
shar vi en stor Vennetreds, og Ko
.I.ern"e samles for det mefte hos min
».Hustru om Efermiddagen, og faakan
De felv regne, hoorlangt et Par Dol
lars om Dagen vtan naa. Hvad hat
De faa at sige dertil? om De end
videre hat noget at sige til For-spat
for de graadige Arbejdsgivete.« ,,J:.
jea har nosget at fige, om De visl høte
paa mig en lille «Stusnd." Han nil
lede, og jeg saade: ,,C1fter min Me
ning hat De et helt feil Syn paa
Sagen, og De hat begyndt fra den
forterte Ende. De og Dereg Fa
milie lever jo, fom om De var Ar
bejdsgiver oa itite Atbejder, detfoi
er det, at De aldria tan blive Ar
sbejdsaioen Da jeg for 27 Aar si
den flyttede usd paa »Farmen«, var
jeg 43 Aar gammel (nu er jeg 70)
Jeg havde to Drenae, den cne var A
Aar, den anden 12 og 8 Piger pas
18, 16 og 14 Aar; men jeg og mir
Familie levede tar-oelig, oa von
Born blev von-l til at bestille noge
fra fmaa af. Den celdfte af Dien
gene arbejdede flere Aar sammen me?
mia paa Falbrillem førend vi for
lod Byen. De to ældste af Pigerw
lom uxd at tjene, saafnart de val
kommen iaennem Stolen Paa der
Maade var vi en Tsid 4 til at brin
ge en Ugelpn hieni. Min Hustrn
en ,,Farmek«-Datter, som var op.
dragen tilat oaete nojsom og flit
tcg, holdt altid Hsjemmet i god Or
den og mit og Bornenes Tøj i gol
Stand. Hun var ingen Selsiabs
dame eller Byhøne, der siiulde ud fo1
at fpøvge eller here Nyt. Hun val
alad ved sin Gernan i sit Hjem —
altid nøjsosm og altid tilfreds. Pa(
den Maade samlede vi en lille Sun
Penqe, fom vi tobte Land for, o;
lbyaaede et lille Has, som nu to Gan
ae er bleven«udoidet. Mine Bor
iulate alle med oö ud paa Landetoz
: hat været lydiae og flittiae Born
« Min Fatm er forlcenast udbetalt, o;
» mine Born er alle akfte og bot itb
i saa langt ifra Hjemsmei. Men stul
: de jea have boet i Byen oq ftilet
som De sti«let, saa kunde jeg have le
ret der endnu oa siddet paa Sspor
: regnen oa fovbasndet Avbefdsgivern
l oa itte vidst, at jeg felv var Stle
esi smlm Elenidigshed. Dei-es Mtrl
l
gIr tlsogere i at lade sine Seistasber
fare, Deres Bsrn maa hellere leere
at bestille nogest nyttigi. De bukde
lsegynsde fra neden af, saa De dog
engang tan tomsme op. De fleste af
Anbejdsgiverne hat eng-ang i Forti
den haft mindre i Fottjenefte, end
De niu har, men de 'parede, insdtil
de itte helf-dein at spare. Gør De
ligesaa, ellers vil De en Dag kam-nie
til at spise Løg, bare Log. Min
Ven hoppede a«f Sporvognen wden
at sige et Ord, og jeg blev siddende
forundrende og spurgte misg selb:
Hvornaar mon Mennester vil faat
Forstansd og søge sm Ulyt-te hos stg
set-v og i sin egen Dumihed2
Fsra Engelckt ved
Pandur.
Bøgcr Nytt
En Samling a,f kristebige Bøgcr
deriblandt færlig de nye udgivne
Bøger af Krifielig Forening for
den Jndre Mission i Danmark.
Behag at gennemfe denne LTfTJ
ARIEL-re- Bøgerstsom De«vil
-
have megen Glæde af at læse. Køb
nosgle af dem mens vsi har dem.
IListen bltiver ftadig for-andren
Fra Mørte til Lys. Fortælling af
Helen Berti-old Heri stildres
Brydningstiden mellem Hedenskab
oig Kristendsosm blandt Bendernc.
801 Sider. Smutt indb. 60c.
Evanus. En Fortælling fra Kei
fer Konstantin den Storeö Tid
af A. D. Drate. Ovetsat fra
EngJeJlft ved Olga. 224 Sider.
Elegsant indb. 90c.
De spanste Bis-du« Med Forord
a.f Provst Blume« 532 Sider.
Godt indb. 81.20.
Fort af Herren. Fortcelling af
Elsvin. 106 Si««der. Godt indb.
50c.
Zigojneren. 165 Sidek. Fini indb.
50c.
Gud er min Fretlse Af Eugenia
v. Miklass. 307 Stdn-. Elegant
indb. 90c. ;
Chrifiie Kongens Tjener. Af O
F. Walton. 127 Sider i Om
siag 25c., i-ndb. 40c.
Lampepudserem Af Maria S. Cum
mins ——— overfat fta Engelst.
586 Sitzen Gsodst indb. 81.20.
Efter Ried asf Pansy, paa Dunst ved
N. P. Madsen. 250 Sider. Ele
gantt Jndb. 80c.
Tag og Les. Kotte Lceseftyller til
Bibeltekster paa hver Dag i Aa
ret for de unge. Udsgivet af
Hans Nielfen, andremissionæsr i
Aalborg, og Off. Ricard, Gene
tanetreiær for K. F. U. M. med
Bidrag fra Venner as den Kri
sielige Ungdomsbevægelisr. 432
Sisder. Jndb. i komponetet Schüt
ingsbiind. Pris 81.30.
J Fransfkbind, Liceder Ryg med
Tittel, 81.50.
Hvad Bibeilen Fortalie. Geokg
Sament. Paa Danst ved H. J
F. E. Mathiesen. J Omslag 60c.
Jndb· 90c.
Ei lille KongespejL Af A. Fibiger.
Bibelhiftorisfe Foredrag over de
fire Konger, Herodes i Nn Te
stamentr. 187 Sider. Fint isndb.
90c.
En Livsaersnina. Ovekfast fra En
gelss, en interessant Biog. 208
Sitten Fint forseret Brind 65-:.
«Fire Veninder. Af Pansy. Fra
Engelsi ved Olga. En god Bog.
826 Sider. Fint indb. 81.00.
sGennem Kors- tisl Krone· As Eu
genia v. Mitlaff. 329 og 837
Sider. Tag og køb denne Bog,
den vil lceses med megen Inter
esse. Jndb. 81.40.
»Hele Livet for at vinde en evig
Krone. Fortcelling af A. v. N.
166 Sitten Elegant indb. 70c.
iJ have Haaud. As Hesbq Simi
ton. Fortælltinsg om Stundi
fterne i Rast-and. 212 Sider.
Fint indb. 85c.
.Kassekmisstonæren Wilh. Posselsts
Selvbtoarasi. 288 Sider. Fint
indb. 60c.
Elizabeth. Okf Marie Nathusmä
Esn interessant Skildring ssom
Irrer med meget Udibytte. Ele
aant inde 81.20.
- Praeftegaarsden i Hartzen og Indien
Af A. Vollman. 327 og 323
Stdn-. Finsi indb. 81.00.
Stesania Bolinabroke. Et Abs
Mlllsde atf Emmm Marsham 1Del
- 128 Sidek, 2. Dei 167 Stdn I
et Pragt Bind. 81.20.
De to Bksdrr. Pan Dankt M II.
P. Madsen. 286 Sitten W
MW.81.ML
Johannes Levinoth Ptæft ved de
Classenste Boliger. Musdeblod of
hans Ungdomsven Alfr. Meu.
! 84 Sider med Bill-ede. 40c.
Flagett op. Særltg til de unge
Af Th. Nieolajfen. Leere-: Bos
nebferg Græfted. 40 Sidet Om
slag 10c.
Guds Ord er levendse og kraft-ist
Wogle Tamler til Bestytkelse og
Vejtledning for trotnde Manne
ster naar de vil lese Bibelw. .
Samlede af H. ijknssem 52 Si
der. Omslsag 20c.
Stu"bekjccr, Nogle Wedelset need 2
Billeder akf «orfaivberen. Med
Fotord og Mindeord af Provst
P. E. Blume san-It fria Anders
Stubeljærs Dødslesje atf Pastrt
Alex Bulow 176 Stdn. Elogcmt
indb. 90c. J Omälag 60c.
Ølkuskem Et Liivsbillede af Bill-.
Levetzow med Fotord af Pastok
Asschewfewt-Hansen. 50 Sidec
"i Omslag 15c.
Gamsle Gertr:ud. Et Livsbillede fest
Best-Jylland med Fowrd als Pu
ftor Asschmfeldt-Hawfesn. J Om
slag 15c.
Barnlig Tale. Smaatræl og Smaai
fortccllsinger for Bømegwdstjenes
sten af Pastor A. JUeL 50 Sider.
J Omslag 20c.
Helt for Jesus. Af Paftor A.
JueL 40 Sider i Omslag 20c.
Himmel Losdfem Pan Dunst ved
N. P. Mndsem 278 Sider ele
gant insb. Pris 90c.
W«lltam Brandt. Æ Lauritz Pe
tersen. En Fortcelling — 338
Siider elegant insdlx Pnis 81.20.
Sa«lmedigtere. Foredvasg as P. »Je
verinsen, J. Nimb Lassen, John
Haufen, Chr. Ludwing C. J.
-Scharlsing, F. L. Wp og E.
Wäch. Udigivet af Studenten
hjemmets Fvwdrwgswdvallg. 164
Sider i stærkt Omsflag. Ptis
60c.
.V·otdan Jesus Kristus brwgite den
hellige Skrift. Af Olf Ricard.
26 Sider i Osmsflag. Brig 10c.
Fra Naturen og Livet —- Ltyfe og
merke Billedet særltg til de
unge. Af Th. Mwlajsem J siut
Omslag. Pwis 10c.
Oscar Thoren. Et szbillede fra
Havet tegnett af Mart-a Lan-ger
fel-dt. 68 Sisder i. sinst Omsiag
15c·
Hyrdesknd og Koth-je Tre Otd
iom fand Bøtnetugt asf Pasip
A. Striyler og Leerer Th. Nico
lajsen. 32 Sidet i Osmslag. Pris
10c.
J Korfets Skygge. Kmsiknmtionss
gave af W. Petersem 72 Sidet
spri mW.ThW AK
Videnstaber og den bibelste Skabals
sesberetning populær fremsttllesi.
En Odervejelse til Hjælp msod
Tidens Vantro. Af Pastot G.
Munfter Præst ved Lukaskitlew
40 Ssider i Omsflag 10c.
Herrens Veje. Amden Sumlinsg.
Oplevelser a.f Gads Bonn i Dan
mark, samlede og fortalte af
Lauwa Brsochsenius. 32 Sier
i Omflag 10c.
Livsfanger. Af D. Alcoch Forf.
til De fpanske Brødte, oversat
ved C. Mon«fter. 136 Sider i
ftærkt Omslag. Pris 40c.
Men jesq siger Edek — En Bei
ledning i det hellige Liv. Af F.
B. Meyer med Forfatterens Po
trcet. 216 Sider i Otnslag
Pris GOE.
llnsgdomsliv. Af Olfert Ricard Tan
ker og Mensisnsger vundet under
14 Aars Ungsdomsarbejsdr. Frem
sat for unge Mænd i 14——15
Aars Alderen. 178 Sider i sint
-Qmslag. Priö 80c.
Livets Lytta As E. Rod. Prisbes
lønsnet af det frasnste Akademi.
Omerfat akf en gasmmel Lesgr.
224 Sider i Omsiag. Pelz 40c.
Soldaterminder. Samlest ved to af
Soldat-erstes Venner, med flere
Billeder. 136 Sider i stærkk
Omslaz1. Pris 40c.
Titus. En Korsetö Falle. En
Fortcrlling fra Krisis Tib. Af
Florence M. Kingslen 296 Si
der qodt twdb. Pelz 70c.
Vor Fred. Gn Nutidsforiælling
Pan danst ved N. P. Mahlen.
630 Stdn-. Eleganck insb. Pet
szmx
Danish Luth. Publ. html-,
blatt, Rebr.
