,.gsanskeren«.
U Istvngentlig Nyhedps og Oplyp
Angst-lud for det danfce Fall
i A m e ri c a ,
udqivet as
CANlSH l«l"l’ll. PUBL. HOUSIL
Blan. Nrdr.
.denstetea« udgqa hvek Iiksdag og Frei-aq
Pkii pr. Ausgang
I di sorenede Stt et 81.50« Udlandet 0200
Binde detales i Focstud
Iestilling, Bei mitg, Adresfesorandring og
Indet am Jaende Bladet optici-reg:
DAN ISH LUTXL PUBL. ROTHE
Blau, Nein-.
chaktsn A. M. Indessen.
Ille Bidtag til »Dansteken«s Jndhow
Iihandtmgen Kottespondancet og Amtes
U mhpet An, dedes adresferst ·
A. M Andersen, Blatt, Nebst
Iatered at Use Post Osice It Bis-ich Neh.
II second Ilss wettet-.
Advertigms Rates made know- upon
sppllcstiom
,,Danskeren«
Ilion sendt til Substridenter. indcil udkmk
selig Opsigelfe modmged af Udgivekne, og u.
Isld et detalt, i Ovetenssiemmelse med d
Forenede Stateks Postlooe.
Rast Læseme henvender sig til Falk du
Meter iBladet, einen for at ktde hos dem
sln for at saa Oplysning om des over-erwe,
sites de alttd onsmlr. at de san Avenisie
lautet i dette Mad- Det vil sure nl gen
M Nym.
Rettelsr.
J mit sisdfte Stykke ,,Et Ord med
i -Lsage:« for S. Jan. staat-, at Mk.
Jkns Dier blev af »Rordkikken«s
Aarsmøde i Cedar Falls-, Jowa.
kaldet til Missionæn Men det
sved jeg ikke, og jeg strev heller Ue
saaledes. Derimod strev jeg, at Jens
Dier blev balsdt (det er: mean
omtalt) fom Notdtirkens Mission-et
og sauledes bedes Udtalelsen for
stasasei. J. M. Hausen.
En Oplysuing.
Hvem er »Tilstuer«? Det er med
delt os, at man paa smse Siedet geei
tet paa, at det er P.-.1"t. Hat-old Jen
fen, vor Utah : Missionæk, hvotfor
det hervsed c«P1yses, at vedkommend
hast gættet aldeles fejL Skal die:
vise sig nødvendigt, kam det godt
moddeleg Offontligbedesm hvem »Ti1
stuer« e:. Men han kam jso ingen
for met-. Der var Udbsalelset om
Lust-her, som vi ikke fynises oknz men
faa var de jo dog tun historisie
Meddelelser. Og pasa den anden Si
de usdtalte ,,-Tilsiuer« stg ko med den
hsjestr Agtelse om Luther og hans
Gedräng. Red.
qu un det være not-.
Det et vist itte for tidligt nu
at stutte Diskussionen om Lag
mhnsdsspsrgsnwlet, i hvert Fal)
foreløbigi. Vi stal her oplyse, at
vi hat faaet adstillige Jndsendelser,
fom ikke er kommet for Offentlighei
den. De hat sikkert Vævet velmente,
men de hast iswdeholdt Udtalelse:,
sum efter vor Overbevisning Pas
sede bedre for en smvere Krebs.
Bi stal her anføre af et Var af
disse Jndfendelsey hvad der er
siikket for Offentlisggørelse. En stri
ver: ,,Lsad ensdelig den kostbare Noa
detid bruges til Alvor, hvad enten
vi er Præftser eller Lcegsmænd, til at
forkynde hains Dyder, siom fette os
frsa Mstket tisl sit beundringsværdigc
Lys. Og er der Mend i »Den for
einede dansske Kirke«, som ikke er
Præster, men som er fyldt med
Guds Aand, og som Herren hat gi
Vet den Nwdeqave at kunne vidne
for and-te lad dem faa Lov at bru
ge deres Pun·d."
En Enden striver:
Jeg ved ikke, hvorledes det ser
ud andre Steder, men feg ved, at
der er site lutherste Menigheder i
Racim vg een i Kmosha med hver
sin Ptæst, og We desto mindre er
der vist over 500 Dansiere i disfe
to Col-mirs der saa godt fom al
drig syste- Guds Ord. Mon fkke
en Lægpmdikant Hunde være paa
Ha Pia-W det, waat Presterne itke
kasn susa Tid at opspge dems« I
J Gen Rednng hat deres positive
Usdtaslelset gaaei. Fug-en bar Tire
Ort i uwdfat Miwg Nat-neue hat«
di sagen Net til ast Wligtztm dtxi
- M hotspa dem-e Diskussion
JfM III TI, bei M M ins-n fsvai
I - um m M hat den Hi
M M osg W tm Wert mm
WM an end
»efter vor Qverbevidning gnaet sor
»meget i teoretisi, for lidt i praktist
Retninsg.
Lasd os lige »in-indes, hvasd det
:r-«ar, der i Ffor beugte Spsrgsmaai
let paa Backe Det var Belymrinsgen
ansgwaendc de mange of vore Lands
mænd, der i dettse Land lever Uden
Fondindelse med Kirken. Dei var
altsaa selve Missionstanten og Pete
stemangle-n, der sremkaldte Tanten
otn at bentytte Lcegmansds Hfælp,lyvor
som helft den maatte vise sig an
vendelig. Lad os komme tilbage der
til. Der er vi vist ensige. Lajd san
Past. Simonsen bruge Lægman«ds
hjcelp paa ftn Vis, men lasd os undr
hinanden Frihed til at tage alle de
levende Kræster i Brug, hver efter
sin Overbevisning am, hvad der er
godt og Gud velbehageligt Der man
vcere Frihed for Livet i Menisghe-»
den til snt ytre og udfolde fig. De
aandelige Kræster man tages i Brng
for deres enen Udfoldelses og Me«
nighedens Opbyggelses Styld
RoglFOkd fom Genmcele.
Som Lceserne ved, hat jeg, i lwad
ieg har strevet angaaende Lægmands
Spørgstna—alet, tun fremholdt og gi
vet Grunde for mit Syn paa Sa
gen. Dette syntes mig tilstrcetteligt.
Drpftelse af Spprggmsaalet havde
ieg intet imad, men jeg sunstede ot
undgaa Strisd. Naar Post. Simon
sen sasa ille desto mindre med For
laerlighed hat angrebet, hvad ieq
hat ftrevet, faf hvasd Grund be
griber jeg itte) faa faar jeg ti!
lade mig selv nogle Ord til Gen
mæle imod hans sidste Angreb paa
mig. Om jeg tan, lunde det jo faa
Udsseende af, at jeg splte mine
Grunde vige, for thad Pastor Si
monsen striver, hvillet langt fra er
Tilfcelsdet
l Forst vil jeg for at afværgr Mig
forstaaelse bemerkte, at jeg befattel
rnig itte med de foreslaaede Regler
for Lcegtnandsvirtfomhed Jeg hat
al Agtelse for Komiteeng Arbede
men det er j-o tun et Udtait eller
Forslag, som Samfunsdet ikte tan
holdes ansoarligt for, for del hat
behandlet og tilstemt det· Dei er
selve Sagen, som Samfundet hat
Vedtendt sig, den trcende og »in-r
pvrigt slittede Lcrzmands Re:
til at sortynde Guds Ord. jeg hat
vg hiele Tiden hat haft for Die. OJ
saadnn hat jeg ogsaa forstiaaet Pan.
Simsonsen, baude ved Begyndelfen
as Diskussionen og senere, at det er
selve denne Lægmcmdends Rei, itan
temper inwd.
Hoad Pastot Simonsen fieioer otr
de graste Ord for »Lægmand«,
»Prcedikant« vg »prædite«, det for
ltigaar jeg sont noget, der er uden
Betydning, thi derom er der so in
gen Umighed.
Men er vi enige om. at »Ums
sein« altid i Nn Testamente spre
kommer i Betydning af ,,forlynde
-osfentli«g" eller prædite o. s. r» sna
skal vi jo se, osm netop dette Ord
noget Steds er brugt i Forbindelse
med Lceqrnand Og saa findet oi
Ap. G. 8, 5, hvor der pasa Dunst
staat ·om Diakonen Philip: »Da tom
Philippus til Samarias Stab »g.
vrædikesdse Kristus for dein«. Her
staut der pag Græss ,,etceryssen«,
Jmpersettum as »tæryssein«. OF
Philip var da ubestridelig Lægmand
IS Fort-old til Prcediteembedet. Han
dar bestitket til at »tjene ved Bor
-dene« (AP. G. 6, 2) til samtnen aned
6 andre at sorestaa den daglige U)
deling til de iattige i Menigheden,
og Apostlene frger ensdog udtrvttelig,
at det itke ssmmede dem at »fvrlade
Guds Ord for at tjene ved Vorde
m«, de vilde »blive wwgstige i Bin
og Ordets Tjeneste«. Der er ille den;
ringeste Anledning til at betrwgtes
Philip som en kaldet eller bestittet
»Hei-cis ITjetter« eller »Ældste«,
Greibytsey i Wenig-heben Philiv
var Lægpræditanh vg san var flere
as dem ved Forfplgelsen adspredte
Medlemmer as Wenian i Je
msalerm
Paar Pastor Simoasen sorkaster
L Pet. 2, 9 som Grund for Lieg
nvwndssortyndelse need den Wort-«
W at »Bei-er tmede umnltgt op
svrdve bei-de M, Minder og
M. til ot prodtte«, saa siger jeg
M W. Dei sie-I villigi ind
ai denne stdsinævnie däaaoe at fo.—
ihn-de paa er udeluktei i 1. Pei. 2,9.
Dei næfie Punkt san jeg forbigaa
som Sagen uvedkomtnende, da Pasi.
Simonsen her stille-r sig i Forhoid
iil »Beg·lerne", hvad jeg ilbe o:dlen
der mig.
Tredie Punkt er for mig et Ho
vedpuniL Denne ·mi-n Grund, fiom
her a-ngvibes, er Ap. G. s. 4 og 11,
19. For-sie Sie-d staat der: »Jwid
leriid gik de adfpredie omiring og
forkynsdie Evangeliums Leeres og
dei asnsdei Sied: »Men de. sorn vere.
adspredte . .. svandtede om indiill
Fonicien, Cypern og Antiochia, on
talie Ovdet til ingen nden iil Js-(
derne alene.« Og i fplgende Vers
fiaar der om nsogle af dem, ai de
»prcedikede den Herre st
sus«.
Nu kan Passior Sinwnsen ikie
læsngere npjes med sden dansie Tekii,
men maa in iil sin egen Ovekfceiiel
fe. Dei er vifi ellers en nogei risi
kerlig Sag ai foriasie Iqr dansie
Bibelooersceiielfe. Vel maa det ind
rosmmes, ai der er Siedet i dei Nn
Testamenie, der burde have en bedke
Oberst-eitele f. Eis. des bekendie
Zied Mi. 28, 19. Dei bot rat-a Dansi
hedde: ,,Ga·ar hen og got-er alle Falk
til Difciple« o. s. v. Men der hat
man saa ogfaa alle Autoriie
terne, alle Kendere, med sig. Dei
ex ikte blos mig ellek Past. Simon-!
sen. der siger san. Qg dei sammt
ril viere Tilfældei alle Vegne, hoor
Oversceitelsen bsr fotbedres, Ii
Ider kan man fiole paa at haveKiriens
bedsie Auisoriteier med sig. Men vil
Smaafolk man noi helft lade vom-;
med at lave nye Oversæiielser.
Pasi. Simonfen over-steifer Evan
gelizomenoi ion logon" Ap. G. 8,4
iaaledes: »bragie den Lære sont gosdkl
Budikab«. Men Autoriteterne for
vor dansie Bibeloverfæiielse gensgis
ver net-nie græsie Udiryi sauledes:
»fortwa Evangelieig Leere,« vg»
Bisiop Dr. Nordam: »præsdiiedey
Ordeis gode Budsiab.'« Jeg foketrætZ
Hier disse Autotiieier for Pasi. Si
’:nonse-n, og der er vist iiie mange.
der vil fortænie mig deri.
Forsvrigi ian oplyses, ai i san-—
rne Kap. V. 25 bruges samme Ord
paa Grcesi om Apostlene Peter og
Johannes Foriyndelse, hoor dei paa
Daan hedder: »og vrædiiede Eva-n
gelium i mankae af de Samaritaners
Byet«. Dei greife Udiagnsord
,,evaggelizein«, iom foreiommer i
forsiellisge Former over 50 Gange i
dei Ny Testamenie, oversæites gan
sie alrnindeligt paa Dasnsi ded: »for-»
iynde Evangeliei«, eller som sidfteI
Sie-d: »prædiie Evangeliei«, og paaI
Engelsi «oed: »in-each the Gospel«. ——H
Alisam Jeg trot, ai de adspredie
»forinndie Evangelieis Lare«, ng at
Philip sont een as dem ,,prædikede
Kriftus«.
Sag er der Udityiiei Kap. ll,
19 — ,,lalounies ton logosn«. De;
laver Pasi. Simonfen ogsaa Tin
egein Oversæiielse af. Den lyder
fauledes: ,,snaitede orn den Leere:
Vor Iimindelige Ooerfceiielfe ly«der:
»Wer-e Orsdei«, og Bistop Rtrdakn
hat ogsau: ,,iale Ordei«. Jeg boer
mig for dem som Auioriieier. For
svrigt stal jeg gpre opmcerksorn paa,
at famme grcesie Ord liun en an
den Form) bruges Rap. 8, 25, the
der siges om Apofilene Peter og
Johannes fBegynsdelsen af Versen-.
spMen der de havde vidnei og ialei
herrens Ord.« Dei er »l-alesanie3
»ion logon iou iyriou", der over-spei
ies med ,,hav'de ialei Herrens -Ord".
Dei siukde alisaa efier Simonie-:
oversceiieöt »den-de fnaikei Herrens
IIde Her bar Rot-dont samme
Otdlyd paa Dansk som den Chitin
delisge Oversceiielse. Man vi stal
merke os, ai deran de adspredte
bloi gis soming og »snakkesde« oen
Einscngeliei, ssasa gjovde Apostlenie
ligesaia. Jeg foreirceiier· aiier Au
ioriieienres Ooetsceiielsr. Den er oi
not solle bedst ijeni med a! holde oz
iil.
Gndelig er der 1. Pir. 4, 10:
»Som Mr här faaet en Nat-de
gcwe, saa ijener hoerandre dermed
som gode Geiz-holden over » Guds
Mc Nun-de«. Deiie Bei-is
for Wand- Ret tilgt tale Guds
Otd Mstet S. psd ai Ne, Ei de,
der soc bot Madeche iil at tale
M Ord, sde Wall Otte- iil Zim
ßer for beste-mit M, hvis
de M W PM. Dei er der
let-its« two-Eis Wumlei
lose- vibeve läge offer de ans-m
Mr Mer- neges i Wiss-dein
hu fiele cost M Ord; W
n-.gen deri; han diene svm as den
Form-ne, Gud fortw« o. s. v.,saa
Jst jeg itle Mistwa. at her tcenles
udelultende paa ordinetede Tale-e.
»Ist Resten lmtges her paa Orest
del Ord. som Past. Sinnmsen vil
have oversait med Muts-sc Der
-siulde altsva hedde: Smer nogen
: Menighedem han smlle svm Guds
Ord. Men den Overscecktelse via
det næppe Heevd
Jeg stal ille tmtte Leseten med
at sige meget om sde »lutherste Wid
msbyrl«, jeg ans-rie. Dog vil jeg
ganste bestetnt nægte, hvad S. paa
sutar, at jeg »hei: revet Citaterne
ud af deres ·Sasm-nn-chæng«, san del
er »bleven meningsfotdkejonde.« JeJ
hat Mfsrt drin-ed og ingensomhelsi
»·Samsmenhceng« kan for-andre de«
anførte Otds Menin og Betydning.
Jeg vil saa stutte med det oben
for anttfdede men forbigaaede Sied,
som Paftor Simon-sen ogsaa
prøvek at asscekdige, nemlig l
Kor 14, Bl: »J tun-ne alle
profetere, desn ene efter den andeu,
at alle lunne lcke og alle blive for
manede«. Leser bi lidt leengere, saa
set vi, at Paulus formanet til Ok
den, og faa sttivet han: »Ligesom i
alle de Helliges Menighoder tie eders
Koisnder i Forsamlbigerne«. Her has
vi et Forbud imsod at tale i »For
famlingetne«. Hvad ligger da mer
mere at amng end shan med de:
samme hat-de paabudt alle lege Med
lemmet i Menigheden Tons-bed, hviz
det dar hasns Mening, at det saa
flulde vcere. Apostelen giver vitles
lig Jnsdtryl af, at idet tun er Zwin
derne, der slal tie. De andre maa
tale blot alt ster »f-mmelig og med
Orden« og til ,,Opbyggelse, Forma
nmg og Tros. « !
Lad mig sluttelig lige heimath
at Embedet bar feig flet ilke be
hansdlet, fordi jeg mener, del liq
get udenfot Cmnet, og feg ve·d ille
af, at der er nsogen Uenighed derow.
A. M. Andersen.
l
l
Jndtwk af 3 Dages Opholdl
i Sau Fransiseo. T
Jeg er ilte opfordret til at flrive
rier hat længe spejsdet eftet, om itte
nogen at de mange, fom var med
til Kirteindvielsen i S. F. den z.
Dec. j. A. tun-de fsle Tkasng til at
Jlsdtale fig om denne staune Fest.
Bladet »Bien« hat jo givet .
temmelig fylsdisgt Referat af Festlighesi
deme, og »Dunsteren« hat jo faa
lopieret derfra igen«·), -——— men er.
Del misvismde Fejl hat paa enl
eller anden Maade linsdfneget si,;,
hvad vel er most iojnefaldenfde fas;
dem, sont hat læft ,,-Bien«s Referat.’
Jeg stal nu itte komme in«d paal
Entelthedctne, men tun meddele list
af de Jndtryl, jeg personlig sit af
Moderne i Sau stancisco fra l. til
4. Dec.
Dei er jo de flefte betendt, at
7 Ugen fsr Kirteindvielfen i S. F.
var der Krebs-mode i Easton, far
uden et lille Mode i Reedley oa
Selmax del sidste var paa Tatsigels
segOaam Daaen efter bar del
faa af Sted til Sau Mantis-tm i
Selflab med Præftersne Ostergaatd.
Del Rev; Christi-anfert, Audobon,
Jowa; Jenseit, Ferndale, og Grill
med samt Beleg-at Rasmusfen,
Portlsand, Ore. over Santa Fe Ba
nen til Point Richmont oa meis
Dampfærgen over Vandet til »The«
Citv«. Det sprite Jndtkyt sit jeq
tilligemed stere, da vi var paa Mid
ten af »Tbe Ban« — at vi stulde
aaa tilbunst i Bot-gerne- J et Nu
ftandiede Stil-et, og alle Matkoseri
ne sprang til Redningsbaadene og
sænlede dam, — men vi kom da
snsatt paa«det rene med, at det var
en« dagliig Øvelse, sorn Mandstabei
stulsde foretage, saa at de i matt-m
itten-de chstilfcklde made vide, hvor
de stulde sage fal. Ja, del gyste not
lin i os. Hvor er vi Mermesier doa
svage, naak et san-dem DOMAIN-l
pust blceser os i Ansigtet —- Hvor
ofte maa vi ille bede Herren om itte
at tage os for hurtig ud afsVerden
wen lade os faa en forberedeude
Sinn-d.
Ved Ottetisdm var vi faa i Past·
P. L. C. Hansens Hier-« istst sit
vi hilf-»t- pæa Hulets Falt; demæst
bar der Meutgheds-Msde, hvor vi
sit sLov at væte med. Et stsnt Mtdr.s
M M fochandlede i god For-l
l
stmlse pm de Ung, Tom fvedeitetz
O) Jnl — W i »ew-f
mm ensmdx w. s
s
I
Guds Menin Alt-beide i shvev
dagstlæderne. — Blandt asnsdet tote-«
»fal-dt der særilisg et sisnt Tritt ai
jMeniahedem namlig dette, at man
Year enige am, ai Pkæsten maatteL
ihave noget at leve as; omend Mgh.
Her lille, saa var den dog itte bange
jsot at sege: 850 om Maaneden.
jMaaste det tan findes stskre Me—
nighedey den get tiMamime paa dette
Omraadr. —- Vi sit da ogfaa Anleh:
ning til at stifte Betendtstab med
de me Menighedsspn sg sit dic·
Jn«dtryl, at de havde et bannt Hier
te for Herrens Sig i San Franck
co. —- Gud velsiasne dem, at de maa
,,staa sast i Herren-II Krige.« —- De«
er itte alene Kpd og Blod, der stal
tæmPes im«od. men Fyrstendsmmer
og Miagter —- aiandelige Heere under
Himmelen, siger Pualus. Dette
gceldek San Francisco; det garle
alle Vegnr. Men lad Felttaabet
:-ære: »Ti! Kamp, til Kamp for Je
sus« o. s. v. ;
Om Løvdagen stulde vi ud at se
css lidt om i Byen eller rettere —
det, som Jlden havde levnet eftek
Jordttaelvet den 19. Apr. 1906. —
»Men at! lwiltet Syn — i Sandhed
ickdselsfuldt Man tommet wil
taarlig til at tcknte paa Herren
ert »Jaar stal sorgaa med stort
Bulder og Elementerne komme i
Brand og opløses.« —- Dette, sont
tm taget Mennesietløgt og Meinte
steteakstek i en Mennestealdek at ov
bngge, tilladet Gud paa nogle faa
cieblitte at lcegges i Grus. Her
rens vceldige Haand tusnde sittert ha
ve hin-drei dette —- en Gang truede
han ad Stokmen oa det blev blit
stille ———- men her, havde han maastc
en anden Hensigt —- maaste derwe
J, San Franciscos Jndbyaaerek
vidfte J dog paa den-ne Dag, thd
der tjener til edeks Ind. Ja, Her
ren handlek soste underlth imed Fol
tet, mesn altid hat han Ftedstanterx
ban vil have Sjælene i Tate, hvad
det saa end stal taste.
Zondagen vil jeg farbigaa, den
hat jo vceret omtalt for —— jeg stal
blot sige: Denne var Dagen, som
Herren havde gjort, og vi frydede os
iserved; thi det var Naade over Rau
de. —— Mesn der var særlig en Ting,
som ilte undgit min Opmærlsamhed
og det var Marthagetningen, sam
voedes i »An-Baar« Ajrtes Ptæstes
hjem i de Dage, der var Kirtefest.
»Ja, jeg undredes over, hvorledes
disse Avinder, som havde med Op
vartningen at gsre til disse man-te
Mennester, sont der ·blev bespist,
tunde faa Ktæfterne til at slaa til
—- og jeg kam til dette Ord at Her
ren, ,,s-om dine Dage ere, saa stal din
Styx-te vare.« Og saa den frdsie
Atten, vi var samlede til en At
stedssest, sit feg lidt Lpsninsg vaa
Gaaden; thi da blev der sagt as ad
stillige, at »Ansgar« Ptæst brugte
altid at sige, naar Folt spaaede hatn
iide, med Hensyn til Opssteisen as
en Kikte i S. F.: »Bei gmar not!«
— Og saa tcsntte jeg: sont Has
bonden er, saaledes er vel ogsaa hanä
Husfolk, at ogfaa de siger: ,,det
gaat not!« —- Og saa var der vist
not en Del andre, sam tvm lidt i
Ver-einig med Ordsproget »Detgaar
nol.« Jeg for een maa da tilstaa,
at jeg havde for lidt svage Tanter
om S. Francisco Missionens Le
vedygtighed, oa jeg var vel itte den
enesie. Men da jea lom til at se
den vaa nært Hold, blev metetendt
med Stillingesm saa tkor jeg, »Hei-(
ten vil have sm Sag frem i S F»
og da tan jeg siac »det gaar not!«
Tit nderligete Bestyrkelse for minE
Tko var nsosgle Udtalelser, som faldt
rsed Festtnaaltidet i Kittens Base
ment den stdste Aften as Mændmed
Jndstydelse, i lyvis Hierte Kirteinter
essen et bieven vatt — det et dog
noget —- lasd den gaa videke, til den
naar lristelig Interesse o. s. v. Her
ren kan gsre Undere ved Smaatin5i.
Jeg vil sige Tat for de itsnne Da
ge og de gode Jndtryt, feg sit as Sen
Fr. Taten. —- Maatte Herren net-—
stgne »Auf-gars« Meniqhed og dens
Hytdr. S. Johnson.
Reediey Cal» i Jan. 1907.
Starke Beviser.
Eiter en laengere Udvikling stri
ver en Jndsender tslgenve:
Men starrte Beviser ital der til,
ist vort Lægsoik kender bet gyls
dist. Vg der ital vtst endim meee
til for at fqa voet Menighedsfolk
pveeeyvet pen, at Lægprcedikeu ee
abtbels o. s. v. Ovid der hidtil er
fxemkcmmen for at bevtse bette,
-
bar silkert ikke overbevist ret man
ge. Og dette har nu en vts Grund,
og saa kan der jo endda ogsaa være
andre Grunde, der har lidt at sige.
Denne ene Grund er værd at
regne med for enhver, som har no
get nyt Lys at bringe vort Kirsc
folk. Vi læser jo i Joh.'s Evange
lium 9. Kap om en blindsodt
Mand, som Herren helbredte. Man
den lom saa i Forhor hos Fari
saeerne, og de vilde have ham over
bevist om, at en Synder som Je
sus runde Ikke have helbredet ham.
Men hertil svarede den blindsodte:
»Hm han er en Synder, ved jeg
ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som
var blind, nn ser.« Nu, dette er en
Stags Lignelse. Udlaeggelsen el
ler Anvedelsen er denne, at der er
mange —- ogsaa paa denne Side
Atlanterhavet —- som kan vidne, at
de er bleven »seende« ved Hjcelp as
Jndre-Missions Leegprædikanteri
Danntart. Vil saa nogen sige, at
denne Lignelse halter, saa saar det
vrere« Jeg soler mig overbevist onn,
at den haller ilke ret meget. Men
sor at sorebygge Missorstaaelse maa
det bemaerles, at det er knn den
blindsodtess Svar, sont her skal an
vendeo. Ten, sont skriver disse
Linier, kan ser vidne, at han med
Hensyn til Lys over Livet har hast
mere lldbytte as at hore en vis
Lægprredikant i Danmark, end han
har hast as nogen enkelt Prcest. Se,
her er noget, som det vakte Meg
folk ikke bar loest sig til paa Grcesk
eller Latin, men det er en Auser
faring, og en Erfaring, for hoilken
der er opsendt mange Takkebonner
til Naadens Trone. Og derfor bli
ver det ikke saa ltge en Sag at san
de mange kristne Mennesker, der
naest Gud kan takke Lægprcedikans
tersor, at de er bleven seende —
lig den blindsodte, med den For
skel, at denne var legemlig blind.
Men nu — kan det virkelig bevises,
enten paa Grcesk eller ad nogen an
den laerd Vei, at en Lcegmand hand
ler imod Guds Ord, naar han hol
der offentlig Tale —- ja saa saar vi
tage mod den Dom; men da heller
ikte for. Som sagt, dette er sra et
LægmandssSmndpunkt; og da det
ikke er noget egentligtJndlaeg imod
nogen, saa har det vel mindre at
sige, hvem der har nedskrevet diese
Linier, der er: as en, der kender
lidt til Lægsolks Syn.
Kækc Past. A. M. Nie-link
Det giorde mig helt godt at læse
dit Stykke i «Danfkeren« for 4. Dec.
Ja det satte mig endog i lielt strau
lende Hunnen iicer maatte ieg ie,
da jeg kom til at staa Ansigt til An
sigt med mig ielv iom en Samson
med Asenkæftet i Haandem der fo’r
drabelig frem mod Filistcrne; men
da jeg saa kom til Enden as Styl
ket og faa,at du understrev dig »En
forhenværende Lægmand,« faa
maatte jeg ipørgez ,..Hvorfor er Pa
stor A. M. Nielsen ika Lægprcedis
kaut endnit?« Lg jeg fik det Svar:
Nei, fordi vi ingen Vkug liar for
Lasgprcedikanter her i Amerika,
men vi bar stor Brug for Prcefter,·)
og Verlor vil vi inart gute det af
med den Glang Lægpraedikmner
sont A. M. Nie-link ikke ved at stet
te dem foran en sit-non og stude
dem neb, heller ikke ved at slaa
dem ihle med Afrnkcefter sum
elendige Filisterex men ganske situ
pclt ved at gøre dem til Pia-steh
Du kan stole paa, kære Ven,at Til
fredølleden vildc endnu ler nd af
minc Zitte, om du com og beiøgte·
Inig i min Eniuscihed, oq jeg stutde
uden aller mindste Vetænkelighed
enkmu engang over-lade di mm
Brit-dilewa J Dag, lige or jcg
modtog .,Dst.«, asseudte jeg mine
,Asslmtende Bemærkninger til eFor
äandlingen om Loegman svikk um
ed«, det er saa mjn Mening at ta
ge det ganste roltgt og lade mine
vrede Modstandeke dtmdre med Ka
nonerne, til de bliver tkcette. Jeg
tror noc, at se hat »en temmelig
ltcerk Tromme inde t Ørerne, saa
je taaler yet not for en Stand
en nu. Hvtsz du Hunde komme at
bei-ge mig, saa vilde jeg form-je
mig over at have en lille Diskus
sion-met- dtg ial Venskabeligped
om Lus. 10, Ap. G li, og flere i -
nendc Steder. ·Modtakl:z en kærlig
Hiler sra Dm gam e Ven,
N. P. Sinn-Mem
’) At A. M. Nielsen tm er Præst,
detsiorandrer flet ikle Sagen, at
Pa t.Simonfen, da han lodLæg
manden A. M. Nielien pwedikei
ftn Kirke i Kenoihaæo gav Leg
manvöpwediken neckendelfr.
Vom-for ikke ærligt tilstaa det lige
ule R e d.