»Yanslaeren".
I halvugentlig Nchedssfog Oplyss
uingsblad for det danske Foll
i A m e r i t a ,
udgivec at
OAJHSH LUTIL l’l’Bl-. HOUSE.
Bleir, Nebr.
,dsnlleten:utschh bver Titel-sag og Fredag
Ptii ar. Iutgang
II- sireaeve So .er s l.50« leandet Isol)
Blase bemlei i Fokstud.
Destillitw Bei-kling, Udkesleiokandting og
ander ansaaende Bladek sdkeoferegz
DANlSH LUTIL PUBL. HOUSE
Blau, Nebe.
Iedakteu Il. M. Bade-rieth
Ille Wqu til ·Dansketen«s Jnvholk
Imndlntget, Komspondaneet es senkte
U eulwek Arc, liebes adtessem -
A. M Anberfem Blute, Rede.
lutes-ed Its-the Post Olflce at Blei-. Nel
I second Ilss mittei
Åsvektislos Rstes sinds-same- nps
mllcsiioth
»Danil«eken«
Illtet lendt til Subsitihenlet. indtil abtra
Ielq Opsigelse modtagei of lldgivetae, og .
Osld et bemit. i Ovetenssiemmelse web d
Fokenede Stateti Postwa
skask Lasetue dem-endet sig til Fall. d
time-set i Bladey emen for at lebe hos dei
elet for at fca cplysning om bet avemred
sites de alt-d onstale, at de iaa Avertisl
sentet l dene Mad. Dei vil Irre ttl gen
Isl- Nym.
1
«!’.-ki « s. A I H
?
-«-—«-. —-s —- .·- ,-,.-«, p.
,,Smulet«.
(Af G. B. C.)
(Fortsat.)
Bel hjemimeL Alt vel i Hjem og
Menighed. Lovet vcete Herren der
for! Men, ja men, endniu fpiller der
Tanter og Jndfkyk i Hoved og
Hierte fra Kyftrejfen, som matter
tan øve en lille Gliede-Mission hos
en og anden Leser, derfor paa Pa
piret med Tankerne, medens jeg fo
retager rnig en lille Frituk til Blait
nu efter den store, stmne Julehpj
tid·
Tankerne kommet denne Gang til
at ttedfe sig otn sde the Vierge, de
-dybe Dale, de rislende Kfldefpkin3,
de betagende Nack- og Palsmetrar
og Jet mcegtige Ocean
a) De hsje Bjerge. Vierge
ne i Verden spiller i mange Henfeetp
der en storaktet Rolle. Jkke under
ligkz thi er der noget, der kan im
ponete Mennesstey der da ellers et
aabne for Jndttry!, saa er det disse
mcegtige, himmeltagende Kæmper.
Asiens Bierge et næssten beste-ehe
med Afgudstempler. Pack disfe
mægtige Heidedtag Reuter sig den
overiroiste Hedning, at Gudetne vil
nedlade ssig for at modtage hats-s
Ossere og here hans Hyl og Steig
deeme btugte Biergene itte faa
Gan-ge sorn fætliige, hellige Time
delsessteder.
Den gamle Pagts Jebova gaben
barede sig felsv for sit Foll, Jsraek
— da han vilde stutte sin- hellige
Pang med det —- paia Sinai Bierg
i Atckbiem
Jehova bsd sin Tjener Moses as
stige tw M sig paa Bierget, for aå
msodtage Tegningen for Tadel-nat
leck eller Helliigdommem Guds Bos
!ig i Israel, og de tvende Sten
tavler. Jesus Krisius, Ver-dens
eneste og velssignede Faler benyt
tede sig ofte af Bjetgene. Det var
oppe paa — fom de gamle kaldte
det — ,,Salighedernes Werg-' at
han holdt sin mtegtige Trontale,
sum vi hat i Makh. Kap. 5——7·
Dei var ovpe paa Bjerget han
tilbkagte Ratten over i Bin, da
han stod i Begreb med at faretage
Balget af de 12 Apostle — disse
mcgtige Generaler i den Heer, der
stukde gaia nd og lægge alle Falke
flag for Mens Trom. Dei
var oppe paa et Werg (Ta-«
bot) Jesus blev forvandlet for Di
fciphnes Awsigt — en Fomdgtiben »
as »den ttlkotmnende Vetdens Hex-Mi- .
heb, en faslisg Ists-man ist de ite(
Diese-spie paa, hvab Gud has gern-L
for dem k sin etstede Jesus Kr?7sus. «
Dei var oppe paa sie-get Mosis-,
pasa den verdenzhksioriste og nie-dens
berpmte shfj Golgatha, at Mennellk
W Sie-due fest Evigheden blev
afpidth da Wedet Bd derowe.
sfva M M of Wes-g —- -
Dei er fnldbngtt
TM et Mk M M W
Eck« -«—2—«».—« —.-—»» »»7W- .-j
..-Jsa de hssje vg tun-Mode »Ros
ty« og »Steuer« Bjetge bevitkde kkke
tene hellig Beunsdring i mit Hier-te
or Guds vældige Majestæd det Not-«
e —, heller itte atene en »Runde«
Tanterne omkring i Ver-den
Man-di Hedninger, Jeder og Krist
:e, men fornemtnetig bevirtede de en
ldftugt op btandt og paa de
aasrnsthe sEoighedsWsjerge i Ann
Iens og Naadens ssatige og hertige
Faden i
O, hvitke Biergtwder ere itte hertks
En anriets Tunge tan itte udtate
set, en Apollos Vettatenhed kommer
iltsort, en pauliwst Pen tan tun her
;ive fvage Antydninger.
Jeg var i Tanckerne og Aanden og
ned hellig Titbedetse oppe paa fol
iende Gut-d- og Diamant- indholds
ige Vierge, Guids uendetige hsje
ttandebjserge —
standeudocetgetsesbjerget
tiaaideforberedetfesbjerget
staadeforsoningsdbjerget
ttaadebeoaretsesbjerget og
t?"«-forlosningsbjerget.
Jeg vil btot sege tit Trosspftende
LJ tunne gpre det midt under eders
Urbejsde) tager eder dagtige Udflug
rer op spaa disfe heuige Bjerge. Dei
Fist-er med sig en vetsignende Sund
hed ior Troen, Kærtigheden og Ar
dejdet for Guds Rige
b) De dybe Date Ja, det et jo«
rnellem alle bekendt, at der mellem oe
mcegtige Bierge sinngek sig ventiqu
frugtbare Date. Bote Bsrn tcerer jo
derom i deres Geograsi og mange
If os haive set det med egne Øjnhj
Saadanne store og hertige Date
er der ikte faa as i ftete af Westens
Stater. Baade i Fische-, Oregon, Ne--"
soda, og Catifornia o. f. v.
Storst og maaste frugtbaresft er
Catiforniadatem der omfatter en
Lcengde af omtring 400 Mit og en
gennemfnits.Bredde as omtring 100
Mil.
Ved Mælp as Overrislingssyste
met ere disse Date overordenttige
frugtbare. Stremmene fra Biergene
sprer nahen-hatt med sig en rig Fed
me, som afsættes i Datftrpgene og
bevirker denne overordentlige Fragt
barhed og Steckt-ed
Ju, det er dejtigt at bo og bygge
i disse hertige Date.
Ja, til Lykte med alle disse Dat
beboere, der ude omtring i Vierg
staterne. Jeg misunder eder itte i
Datene, hvetken deres Frugjharbed
eller Sttnhed Jeg vil itte ombyhe
dem med Jowas rullende »Prairier."
Nu, men disfe Date derude min
dede mig om Date af en het and-in
Art, frugkbarere, hertigere og tanzt
stpnnere end disse.
Det er Da-tene, der ftil-er tangs
hen mellem de himmetheje, mcegi
ti.ge Naadebjerge.
Her stat btot ncevnes to af disse
ffsnne Date. Jeg tender tidt til dem
af personlig Erfaring, fovdi jeg hat
gennemrejst dem bgade paa Arnds okJ
:Icers, og er bteven vet tendt need
mange of sde etstetige Folt, som have
boet i disse to dejtiqe Date.
Disse to dejtige Date hedde:
Ysmyghedens Vgl og Broderfta
bets Dat. O hvot siønne og frugr- Ä
rate ere itte disse Date!
Og det, som get disse to Date
faa sipnne og frugtbare er det mæak
rige Overristingsfnstem fta oven —
fra at Barmhjertighedens Guid og
Faden Strom-merke af Rande, Stras
terne as Lys og Bannen as Rettig
yet-.
O, hvitten Stenhed og Ynde alle
eede her nede paa Jordent Som en
Wnsdfmag paa de tytketige Bett
cre, som hat boet gemiem Tidetnes
Leb i disfe Date, siat bloi ncevnes
F. E-ks.: Erst-L Noah, Abt-Cham«
Jfah Jakob, Jofeß Moses, Josva,
Schein Samuel, Jst-, David, Etat
1S, Jetemäas, Ezekiet Dankt, Dant
kts tte Rennen Este Jetemtas tong
hemnes (Dtbeten) og alle Aposttene,
Kiekefædrenq Msariytetnh Reforma
toreene og Herrens bete ægte Winte
ftare nu over hete Jotden. —- Alle
bisse og mangsfotsdige andre have
boet i dipse bestisge Date. Og derez
enstemsmäge Messng et: O, her
An- denk, w es i W- Den-,
Mkksseogusetderesegnesjw
MWUsendetse eeret
ÆX og M, sont
FZ
gis
er :detes A og O Beghndelse osg En
Jesus «
c) De rislende Kildet eller Spring
ils saadanne er der munge ude inei- (
sein de hojere Bier-Je stonne, klar-s
kislende vederkvcegende og frugtbcnrsJ
zween-de Eil-der Dei er en Fka
pg Gliede at sisdde ved Siden as
Zeres Bredder og dritte as dem.
Disse herlige Kildet eller ris
Iende Spring mindede ins-g om de
yndige, kislende, stiste Kildovæld iI
Aandens og Nandens herlige Vet
den. »
Dis-se herlige Kibder et, hvad di
i vor evangeliste tut-berste Kirke med
et Ord kaldek: Nandemidlerne —
Okdet, Dank-en, Nadveren og Fa
dem-steh
Hvilke heriige Kildevælsd! Dritte
herlige Stromme flydet ikte sra dis
se LivskilsdeU Livet sra Dauben, —
Ltyset sra Ort-et, — Ktassten ska
Nadveren og Vedertvægelse, fer
Wonnen Ia, Troesssstende, dkit
med Glæde as disse fkelsende Kil
der og J stal saa erfaee Vetter
tvægelsens Tiidek i et stedse rigeke
Maul og mete Frugtbarhed og
Grade i eders Troes- og Sam
sundsliv.
d) De hsje Naaletreeer
og styggefulde Palmek.
Ja, rent storslaaet, stsnt og impos
netende et det at bestue disse haft
kp mod Himmelen ragende Ttæek,
to, ire a site hundrede Fod desje
og Palmen-ne med de store, brede
og Skyggesulde Mode O, hvilkek
dejligt Syn! Kun i sdenne For-Ums
delse et Pak Bemerkninger. Vel
tænite jeg, hvot er dog disse mag
tige Tretet og styggefulde Palmer
ei dejligt Billede paa Herrensl
himmenw og vevdensbkede Fern-pl
telset. Lad mig blot nævne san
danne to: »Vietgene skulle vige vg»
Htjene be-væge5, men min FredsJ
pagt vil jeg itke rotke evindelig ogH
min Naade vil jeg itke tage «
sigek Herren, din Forbatmer.« (
»Se, jeg et med edet alle Dage»
indtil Verde Ende.« Kate, sætj
dig chen at bestue dette himmelhsie
Fleck og i Skygge under denne yn-j
;dige Palme. Du viT ftydeg vg«
glcedes detved. :
e) Det encegtjge Ocean·
J Sandhed et der noget, der tun
gste Jndtryt paa een, saa er det
det velidige Ocean med de rasende
Bplget og den yndige, stille Hod
ftade. Alvorsindjtyk og Glædesind
ttyt satte Oeeanet paa mig uusdslet-.
telig. De staadende og rasende»
Vslget mindede mig om den eviges
·Jlds-, som beendet med Jld og"
SvovL Den stille og spejlblanth
Havsiade mindede mig med Jube!
f mit Hjekte otn den Dei-g da jeg af«
Naade stal sejle insd i Fredens blit
stille Evighedshavn i den nye Ves
dens salige Tit-demse. «
! Ja, jeg begyndte til Morgen Kl.
im at steive med mange Asbrydelfer
her ud til Plain Nu et Kl. 12
p. m., medens jeg sluttev heri
min Ven, Mk. Becks Hierin
Lad mig da stutte med dette
slsnne Drd hos Proseten Esaiasu
,.Gid du vix-de agte pack mine Bud,
da skulde -din Fred være som Flo
den og din Retsærdighed som Ha
vets leger.«
»Brobygning. «
Tet er vist et ubestrideligt Fai
tum, at, jo nærmere den dansie
Kikke hjemme i Danmart og den
danske Kirle betonte totnmer hinan
den i Samarbejde, gensidig Forstw
clse, genfkdig Kæklighed, des bedre
er det. Ogsaa i kristelig Henseende
maa man vist insdrsmme, at en
»Bro·bt)gning« et af den støtste Be
tydning. Der-for lan det tun glæde
at se de to Kiefer gcva samtnen i
Arbejdet blandt de danste Monm
net i Utah. Og dersot synes jeg
ogsaa, det bot hilses med Glæde otz
Paaskønnelse as os herunte, at Pa
stot Frimodt Mutter-, sont so er vel
lendt med Mast-amerikanske Kitte
sorhold, hat taget fat paa dette
»Br-obygningsakbejde«,· blandt an
det ogsaa som Redaktsr for et lille
Blei-d, som kasldez Misteligt Falle
blad,« og som ved Siden as, at det
er et opibygsgeligt Smdagsblaid soc
hjemmeh indeholsdende san vel bi
rekie opbyggelig Lætning som kri
stelkge Wird, Fortcllinger og
Illustrcth samt Nyhedek sra
begge M hat den Opgape at
W seid soc .Den sorenede dan
Ie WAW Mike i Dime
W
ritt-« og fra »Mvmonman,eu.«.
Verfok vilide jeg gerne sige til— etchven
som hat Interesse for en net-trete
Sammenknytning of det dunst
.utherste Kiriefokt paa begge Side:
if Atlantethavet og for Mormon
misssiom »Seid Rette fortmsselige
lille Blast J Danmakk hat det
kegyndt at vinde stot Usdbredelfr. J
Oktober Maa-ned f. A. hat det dun
det ca. 1500 nye Abonnenter dek:
men herovre hat det alt for tin-ge
Udbredelse. Dei faas ved Verwen
Delse til »Danish Luthetan Pub
!ifhmg -house«, Blccir, Nebr. og ko
stet frit tilsensdt 1 Dollcm
S. C. Erikfen·
Nutidskvindeir.
Folgende er Citater af et in
teressant sStrift af Forfatterinden
H· Schougaards: »Et Strejflys oer
Nuttdskvinsden.« Man ser deri en
meget starp Kritik af Kvindem som
vi set hende i vor Tid paa Taler
stvlen og i Hjemmet, som uqift og
gift, som Halten og Moder. Jeg har
:(rntt mig, at det ogfaa tunde have
sin Interesse for ,,Dansleren«s LE
iere. Jnds.
Alle Dage hat Kvinden dist en
stæbnesvanger Lyst til at ville udvid-.sl
Grænsetne for sine Erwers Ratte-I
vide og fm Magtomraades Gebet.
At Linierne er dragne as Stabe
ren, ladet hun ude of Betragtning.
En tildrende Fristelfe til at over-—
stride dem ulmer stadigt og ansporer
hende til at begive sig ind paa Befe
lpvor Færdielen er forbeholdt steckte
on haardfne Mænd, der taasler Saat
cg Stil af Torn og Tidset, men
bvor hun vil fordløde sig og gaa til
Grunde, om hun itte i Iide den
der oni og soger tilbaqe til de grsnne
Fodftier, der er hende anoifte sotn
tetvemmere, men mindre ipjnefalis
den-de Vandringssteder.
Paa Stabelfens sprste Morgen
itod Rvinden med det siMne, blsde
Legeme rede til at nnde og yde efter
Staberens Rad-d og Villie.
sSom Morgengave sit hun en Gnist
af Guddomsaianden sont Vejleder i
det vidunderlige Liviens Æventyr.
bvis føkste Handling foregit i Paro
disets Habe, samt en Sieh usdrustet
med Evner til at optage, forarbejde
og mangfoldiggsre alt, hvad der stal
cpfsres paa Livets Siene til Belas
ring, Udvitling og Renselse for Sind
og Hjerte.
Hvis den ilende Tid i sit Lob
gennem Armsinder havde udvitlet
disse Evner til den Grad, at ethvert
fortsat Arbejde med det tostelige Ma
teriale nu maatte anseö for over
flpdigt, eller hvis Sjcelens Egenstai
ber var hsjnede saa mcgtigt, at de
naaede det Fuldtontmenhedsmaahder
ei tiltcentt Vasener, stabte i Guds
Billed, havde Rvinden jo rnistet Be-»
tingelsen for sin fortsatte Tilværelse
her paa Jordem og den Anklage for
Undertuelse og Foturettelfe, hun nu
udsiynger mod den smandlige Del af.
Samfundet, og paa hvilten hun stot
ter Kriavene oni en udvidet Viele-l
plads for sine Evner, vilde famtidiJ
falde hort.
Men det er itte faul
Et helt Jordeliv forslaar itte til
den fulde Udoitltnq og Foradling
af det —— eller af de —- Pund, der
betroes hvert det Mennesle —
Mand eller Kvinsde —— der fsdes til
Livets vetslende Stæbnert
Desværre er der nmngt og me
get oppe i Nutiden, lom tyder Paa,
at Kvinden er i Fmd med at
glemkne den Regnsiabets Dag, sont
venter henide — den Dag, da hun
stal træde frem for sin Heere og
gsre Rede for Anvendelsen af det
betroede —. Jngen Undstyldninq
med »en ny Tidsaand og dens ren
drede Kran« eller lignende hule
Fraler vit kunne fri hende for An
svaret, thi hendes Kind Historie,
der tan fsres tilbage til Edens Ha
ve, hvor denö frrste Blad blev site
det, visek, at de Fort-tin og Fell,
der karattifetede Stammemodetem
er gaaet i Arn ttl alle Dstresnr.
Bekslende Stdn-z Paavirtning
hat itte tilvejebeagt nagen met-neuer
dtg Foundng af detes Vesensejeep
domle; thi de fremtrcedee
den Dag i Das under ganste entar
tede Former og Dem-wes efter den
lelvsannne Rannnertow Eva flog
In, Ida W W Sang rette Ltvets
Streits-, sg noat Stolen gan- ned
for den ssiM MUM M Mer
M Wsn as de sehst M
tot-den der lsd da Dagenö Sijetne
fptste Gang lod sine Sitaalet spillL
mwStabelfens Meistetvcetll
At der et Btost i Samfunidet og
Holler i deis .-Ordenssbygning, sont
maa udbedtes, og at den sociale
Misere, det i Lobet af de sidste Aar
iidet et tnllet os ncetmete og met
meke insd paa Lioet, nu lasset sine
dnbe Slygget ovet begge Kon, et
llcstt nol; men naat dei 20. Aar
lmndtedes Koinde set deiie og sam
:Edig med Fot.fætdelfe opdaget, at
Fotbolsdene mellem Mand og Hu
situ. Fotceldte og Bom, Hetstab og
Tnende hat antaget Former, der
staat i den leifcetdigste Fotbinsdelse
med Begtebet Pligt, at Wand, det
fst anlaas fot heilige, btistet saa
let som stote Glasttaade, at Grun
den mellekn Mand sog Kvinde et vi
gende fom lssi Kvilsand at Agtel
sen soindet, og Kcetlighedens siol:e
Sksnhed et i Fett-d med at ifote sia
Lystens GeVandi, da let hun sig
fom en blind, naat hun shcevet Øjel
mod Oimlem flaat fia for sit Btyit
oa udbtydet: »Hette, ieg taltet di-g,
ai jeg ille et fotn en af disfe Mand,
der i detes btuiale Ovetmod ti
det Stenene ud af Samfundsotdel
nens Bygnin1!«
Stallels Kvindel Hun set son:
den, sdet ille hat Øjne at se med,
es. botet fom den, det ille hat Øten
at høte med; ihi hnn fotksætier i
aod Tto til fin eaen Fulidlommen
bed: «Et vi ille tænlende Væsenet
saa godi som Mændene, der lcenle
bindet vote Taniet, bot Billie o;
vot FriheM Giv os tilbage, hvad
d-: betovet os, da flal del synlende
Samfund loftes og dets smsuldten
de Bygning genopfotes.«
Hildet i en ulylfalig Vildfatelfe
med Hensyn iil Vatdietne af de
to Kons Egenslabet, itot hun sig
i fulsdi Alvot laldet til Stedfotitce
det fot Monden og ovetset i fm
Fotblindelse, hvot tinge et Ækvi
valent Kvinden —- det som Regel
et blottei for otatotisie Gavet —
fotmaat at ode, og bvot grundigt
bun givet fig til Ptis fot Spottens
ca —- i mildeste Tilfælde — Med
»!idenhedens faatende Spydlæfii
» Jlle dest«:nindte stiget hun med
en lidende Mattytindes ophsjede
»Selobevidfihed ned fta Stillaidsei,
medens hendes Geftejiete, det stun
dom teltuietes af Ovetløbete fta
Macndenes Leit, afstivet den btud
te Holsding ved demonsitatioe Bi
faldsyttinget, som dog hyppigt dras
net i den ,,gemene« Hobs Latier
bolgetS
Og detmed itot hun at have sat
densptite Stivet iil den assceldige
Samfundssbygningi
Al nei! Slal det spotes gavnlige
Vitininget af hendes Anstrengelsee
fot ai sbsde paa Samfundeis Btsfi,
niaa hun lege sig ganste andre Op
gavet, fjetni fta offenilige Tale-t
stole og Hotesale!
Vil bnn alvotligi atbejde hen mod
deite slsote Maal, findet hun Midlets
ne i sin eaen Jotsd —- den, bun ali
fot længe lod ligge btal, —- det maa
hun grade, der maa hendes Fod
sceiie Spotei, og der maa hendeö
Haand faa Sctden, hvis Spitet, om
de set Lvsei, bringet Velsignelse il
del fotbandedel
Dei blivet hende maasie -—- til
en Begyndelfe —- ei itangi Atbeide,!
thi Jotden et haatd efiet den langel
Forfommelsens Tid. Mangi ei two-I
modiqi Kvindelyjetie oisl soptstes vg!
lalde dei thellegetning. Inaen
helfe Tindet naat hun, hvot Lysei.
kostet Glanz over hendes Stillele
— bun maa nedad ——— iil stille Da
le —- til ydmyge Siedet, hvothen
Vetdenölatmen ilke tcellet, hvot
Magistriden fotsdumsmey og hovt
shun ubemcetlei lan togie det hoje
on hellige Kalt-, Stabeten hat til
deli hende —.som Medhjælp for den
aliid stabende Mund og Moder for
det dagligi wagnende List-!
Dei et paa bsie Tit-, hun iaqet
kai, om ille Samhtndgotdenen slal
astrles af uioflel Naiutdtifi og Ci
stilifaiionen af fetnifetet Raahed· Og
det et paa aller hoiefie Tid, hun faat
Øjnene op lot den Del af Skylden,
hun felv bietet for den Wtende
lociale Fotfaldzpetiødel
Faldet del hende vanweligi ai ind
se, nma hun gaa Vejen tilbage til
Edens Habe for ai etfare bvetn dei
vat, fee pillede den sprsie Sten nd
as Otdmibygningem og hvotledep
det btdes, naae den vakletl
Den Gang m Lommädket et
W —- nu et det Mpe den Uns
ellet den Jde Synden Me Wer
sont «Ljenpind"fet ubefeestede Gemyts
ter; men»-hookledez bsdes der nu for
Synsdens Meqngfoldige Foreteelserf
J hvilken Afktog szsidder Rettig
heden med ktympede Dinger og ven
tek paa Lys og Votum for at folde
dem ud!
Og hvor gern-met Pligten sig nu,.
da en alt for ftot Del af Minde
konnet betragter den med darste
Blikke og helft sit-g den af sin Lod
bog, naar den itte gælder det kvins
delige »J: g s egne FordeingetZ
Den moderne Koinde unser enhvers
Und-erfassele enhver Hengivelse un
der Monden-? Villie fom en optisc
Mde og utilladelig Kmnkelfe af
Mennesteværdighed og fotdm hei
«lydt de Nettigheder refpelterede, som
hun fsrst sial erhvetve sig gennem
»sin Pligtopfyldetlse
Hvotledes en Avinde med de An
stuelser udfyldek sit Kald som Gu
sttu og fom sm Monds Medhjeelp
fes af de utallige Ægtesiaber, der nu.
til Dags stemmet den hellige Ægtes
ftandx thi det er altid Kvindenä
Styld, naar Uftedens og Tvedkags
tens Aand Lager Zcede ved den At
ne, hvor hun et Tat til at vogte den
tensende Jld2
(Foksættes).
W—
Pan Intuition
Medens jeg var i Wittenberg Col
»lege, blev jeg lendt med et ungt
;Mennesle, Frant Matlatt, den nn
djgste unge Mand, jeg nogen Sind
lnr ttuffet, en Mand, der af ganste
Hierte elsler den evangelistwluthersle
Kirle og forbeteder ftg til Wertste
qerningen. Han havde indbudt mig
til at bei-ge ham i Mansssieldx jesg
"1ejste dettil og iilbragte der den
dejligste Jul, jeg hat hast i dette
Land. Jeg besng ogsaa en anden
af mine unge Venner fra Wittenbetq,
Dwight Bait, og .ilbtagte en Nat
.Pastor C-. P. Longs Hieni. Sam
men med en Del andre unge Men
nesler havde jeg en Dag en form-je
.lig Kanetnr oq dekeftet Østets til.
Aftensmadz en Ästen var vi til
Fisdselsdagsgilde hos Pnitor Long·s,
og for-knien havde vi ttavlt med at
lzefoge andre lurherste Familiet der
« Even
Læsetne tender Pastor Long fra
et Par Aktitler, jeg oversatte til
note Blade, som en Mand, der ar
bejder meget imod hemmelige Fore
ninger. Det vilde maasie interes
sere dem at hpre lidt om det At
kejde« Long hat gjort i Msænssield
og jeg stal derfot i al Kotthed give
nogle faa Oplysninger demn.
« For 4 Aar siden blev han lal
det til den Menighed, men begtyndte
istst paa Akbejdet den folgende
April osg hat altsasa vcetet detes
Præst i 334 Aar. Da han tont
dertil, var det tun saa som saa
nied deres Luther-doan nu er de,
og i Scetdeleshed de unge, som
Long hat undervist og lonsirmetet,
nodt inddolttinerede i den luthetsle
Late. Menigheden havde en Del
Geld; nu er Gelden betalt, Kit
ten er smyltet og pkydet inwendig-,
ng Menigheden hat i det nævnte
Tidsrum givet ca. 833,000 til Guds
Riges Sag. Der er anndeligt Liv
i den Menighed: i· de sotlsbne 334
Aar et 639 Sjcle blevne lagte til
Menigheden
Sondag Aste-n d. 30. Dec. kalte
Pastvr Long til de unge, sioin han
lpavde dobt og konsirmetet, ud fta
Matth. 5, 14——16. »J ere Vet
-dens Lys,« siiger Jesus om jet. Men
dersom J detaf vilde diage den
sSlutning, at J i jer selv er Lys,
Lager J sejl. Jesus siger om sitz
set-o: »Im er det Vetdenz Los»
!Joh. R, 12), og J faar jekez Lvs
fer ham ligesom Maanen sank sit
kta Solon Nu ved vi jo not, at
Bibelen vidnek om Jesus oq der-for
et et LUS, men ikte alle Menneslet
leiser Bibelenx dersvr sial J veeke
lebende Epistlek, som lan lendes pg
leses as alle Mennester. J, som er
døbte til Kristug, hat isprt Krista
sGal 3, 27), men nanr J hat iisrt
iKristus, maa J oqsaa get-a vaa Gu
den, sont han vilde gsre det, tale,
sum hanc vilde tale, og geke, hvad dan
vilde gotr. Nogle tænlet walle,
at det ille gsr waet at gaa til
Dant. Du, som tamlet san-ban,
tun-de du begynde en Dans med
Stu til Gad? Pttv en Gang.
Naiae du lsber vg,hvvvet rundt pack
Mk, pilde noaen viere l Stcnd
M «at se sei-stellen m dig og et
Beiden-damit Ovi- du sicut l
