——«I
does-ten nbibeksi, nlutlyersi ellet Mir
selig.
Jeg sit-ev i mit sorrige Stylte, at
Komiteen natutligvis ingen Anelfe
havde om. at en saadan Leegmanst
Virtsornhed stulde veete ubibelsl, titu
therst osg uiirtelig,—— hat-de vi haft
Tvivl i saa Genseende, havde Vi na
turligsvis ovetladt Arbejdet til andre.
og jeg kan for-sitte Past. Simonsen
om, at jeg ingen Anelse hat detom
en-dnu, og itle Spor asf Tvivl i saa
Henseendr.
Den Sag hat i mange Aar staaet
tlart not-tot mig. Jeg hat jo da
ogssaa lckft lidt i Bibelen, t Luthers
Sirisfter og i Rittens Historie, men
jeg hat aldrig potoet Paa at bilde
rnig selv eller andre ind, at jeg var
en stor Theolog.
Men denne Sag synes ogsaa at
have staaet klar for Pastor Simonsen
seliv en Gang, den maa vckte bleoen
fotdunilet for hatn i de senete Aar-.
thi da han i Aaret 1894 var Ne
dattst af »Missionsbudet«, strev han
der et Stytie med -Overstrist: ,,Naat
oi Maalet?« som jeg ital tillade mig
at citere lsidt as. Sandelig, dette
Stytle vidner om, at han itle den
Gang ans-act «Lægmansds-Misssisonen
for at være ubiibelst, uluth. og utir
lelig.
Pastor Simonsen strioer saaledest
»Bei er noget af den cegte, sogen
de og ftelsende Karliglted der gen
-netnstrørn·rner den indre Miission i
Danmarl, der-for hat Herren ogsaa
velsignet dens Atbejde sog brugt den
til at redde mange Mennesler sta
den evige Fortabelse og være en Sitt
dejg i den dansie Folleiirte, en
Magt, sont de vantro og de kristne
Hntlete ser paa med vtede Mitte,
hvaid vi sit et Vidnesbyrd om ved
Harbosresagen sidste Esteraat. J
1893 havde den indre Mission 96
iaste Jndtemissioncerer foruden 11
Leerere, soim sluttede stg til det Ar
bejde ved at deltage deti i deres
Fritid Desuden hat mange as Dan
rnarts Ptcestet hiertelig sluttet sig til
den indre Missions Virlsomhed og
smed Jver deltaget i Arbejdet. Naar
alle de Moder. sont baade Missio
narretne og Ptæsterne hat holdt, losg
ges samtnen. bliver det ialt i 1893
12,198. Misssionæretne hat tilsam
men aflagt 19,080 Huöbessg, des
uden hat der vceret holdt man-ge
Samtalemsder, Bsrneaudstjenester
oa Moder for de Unge. Mist-sinne
terne hat tilsarnrnen solgt Boger for
Y,750 Kr. Det et jo tun nogle Tal,
jeg her hat meiddelt, altsaa iun lidt
as den ydre Side af Bittsornheden.
nien vi, som et aandelige Born as
den indre Mission og iender dens
Virtsomhed, vi ved, at der staat stvt
Velstanelse for mange »Sie-le bag
ved disfe Tal, oa det ligger da nctx
for Js at spsrge os ielv: »Man vi
Maalet?« Naar vi det Maal rigtig
at blioe til Velsianelse sor vors
Medmennefter? Og Svatet vil lyde:
»Ja, dersom vi tigtig i Ydmyghek
giver os hen til Jesus, sasa han las
vinde sin Skittelie i os. Lad os det
sor, kære Guds Born, famles i Flot
og Rad otn Jesus, som vort stønm
ihjerieblad, og staat sam-men, ja
rigtia tcet sammen, i Guds Beruf
inderlige Kcetlighe.d, osg — baad(
Prasster og Lægsolt —- væte entg(
om at atbejde, bede og ofte, for a
vinde Ssjcrle for Herren. Lad ot
stotte den indre Mission her mid
isblandt os: Missionsforeninaem ith
alene nie-d Penae, men ogsaa rnek
vort personliae Arkejde og Bim, o;
igsknnem det hele altid passe paa, a
Herren faar hele Ærem da naar v
Mas;1iet.«
Saalangt Simonsen.
sSe Missionsbudet Nr. 34, Aar
1894, Side 270——7l.
Dette Sttyite oidner tlatt not
orn, hvorledes Pastot Simonsen fac
paa LæpmxindsMissionen den Gang
Miaafte dette band eget Bevis st
den Tid af vil vcere et as de vigtigsti
Modkeviset for ham nu
Og Missionssoteningem sorn hat
slrivet om i dette Stytle, havde ji
en fast ansat Missionæh sont hand«
Staten Wisconsin til stn Birletreds
nemliza Fr. Nielsen her sra Neenah
— Den hat-de een Missionæt mer«
nede i Iowa, Olsen svat hant Ravn
som vtadditede sot mig i Latinier ei
Gang, da ieg var udreiist, men on
han var satt ansat i Wand-sog
ningens Tit-nieste, oed jeq tlle, met
han var i alt Fald anerkendt as des
—- oa dirs-de i den.
Men Pastot Simonsm slrivet ist
ei Ord i Msstondfoteninaent Organ
« «MMon-bndet« em, at Liegan
ltldtntt — ikte Regler endnu —- og
I A
Missionen enten sden i Danmart eller
den her -ovre. var uvibetsi, uluthersi
eller utirtelig; det burde han dog
have gsjsort som Redattsr, derfvm han»
den Gang havde haft famme Syn
paa tL-M., som han wu har; men
han vpmuntrer og tilsiynder til den
i Stedet for at advare imvd den.
Og n-u dette, at der er foreflaaet i
ildtaftei til Negler for Lægmansds
Mission — at MiMonærerne stal
have en Stags Udfendelsesbevis rned
sig, understrevet af Kredsbestyrelsem
og ftemplet med Kredfens Segl, ·
oa som synes at viere falden Pait.!
Simsvnsen saa tungt for Brrystet —
det er jo itte andet og mere, end
som f. Ets. Fr. Nielsen hande, da
han var Missionekr i Missionsfore
ningen. Jeg hat her foran mig paa
mit Strivebord liggende faadanne
to Beviser· af Fr. Nielsens, en paa
Danst og en paa Engelsl, understa
vet af Missionsbestyrelsen, stemplet
endog med to forftellige Segi.
Hvad saa disse Udtast til Regler
angetan ja, da vil jeg gerne tro, at
Pastvr Simonfen tunde have lavet
dem smeget bedre7 de er langt fra
fuldtomne. men de er jo ogsaa tun
tan jo derfor andres, fom ncefte
lLlarsmøde anfer det for bedft og
Samfundet i sin Helhed mest tieri
ligt. Det er jo tillige helt overladt
til de entelte Kredfe felv at citat-ke
om de pnssier at have saadanne Mis
sionærer iniden for Kredten. Men det
er sittert langt ibedre at have en
saadan Virtsomhed organiferet, end
at have det hele paia det lose. Lag
man«ds-Missionen tan sittert havet
fcne store Belsignelser og fine storeJ
sFaren Men alt, hvad der tan but-«
ges, tan jo ogsaa misbruges, det
ital-der jo om saa meget andet.
« Plastor Simonsen trot, at saa
tsnart en saadan Missionaer bliver
Nun-geh vix km oiive en Spektakek
irnasgey der vil gøre Livet furt for
«Prætterne. Men hvorfor stulde dette
»dog blive Titfætdet? Der findes maai
tfte not i entelte Meniaheder i Samf.
len og anden Kratiler, sorn prsver
itsaa at gøre Livet furt for But-ster
ine; men dem behvver vi jo da itte
««at tage til Missionæren De vilde
sittert oasaa vcere mindst stittede
dertil· Vi behøver dog tun at antagc
faadanne, hvig private Troftab oi
tender af Erfaring, tender tom
Mcrnd, der vil arbejde i Kerlighed
«og god Forstaaelse med vore Priester.
tDet hedder ogsaa i tldtast til Reg
Ilerne. at Missioncrrerne stal arbejde
ji sSasmfund smed Ptcefterne og spge
at vedligeholde et godt Forhold til
«-dem. Vi tan dessuden faa de intoni
chnde Missidnærer til at aflcegge et
iMissionærløfte ligesom Priestern-.
maa aflcvgge et Præsteloifte, otn Sam
kfundet Inster det. Der er maatte«en
telte Kredte, tom flet itte behøver
saadasnne Missioncerer. medens der
er andre Kreis-se hvor de haardt til
trænaes, fordi at Prcesterne umn
lik«l tan overtomme at gøre Arbejdet
«endog blot nogenlunde sortvarlixk
Men der er jo heller itte et Ord i
diste Usdtiast til Negler om, at alle
Kredse stal ansætte faadanne Mis
sionoerer. Kun dette, at hvis en Krebs
nnster at have en iaadan Mist-sinnen
t
e man han avbefde under Regler, der
cer feelles for hele Samfundet, for
at der tun blive Betryggelse og Har
smoni i Arbejdet over hele Linien.
Til Slut stal jeg endelig citere et
Beoig for Leegmands-Missionen as
;en af Dancnarts dyatigtte Teologer,
: nu afdøde Dr theol. N. G. Blædel,
som findes paa Side 482 i hans
vetendte on meget usdbredte Bog:
i,,11dvidet Konsirmation - Undervis
-ning.« ,,Uagtet der saaledes i Kir
i
)
t
l
I
ten er en taldet og indviet Later
stand, der ved Ordets troende For
tnndelse i Emheds Medfør fortset
ter Kristi profetiste Gerning, kan
der dog ved Siden as denne Later
.stands Bidnesdyrd hceve sig et frit
vrosfetist Vidnezbyrsd nd ckra Leg
folts Midte. Saaledes var det al
lerede i den gknnile Pagts Dage, og
taaledes maa det ogsaa viere i den
, nhe Pagts. At Lcegfolt i den avo
stoliste Tid tunde rette en For-ma
,ning, en Advarsel, en Opmuntring
, til Meniaheden, vg at de havde Ret
l
til at vidne i de tristne thsamlim
ger, derom aflægiger sStritten fulds
- nnldiq Vidnesbnrd Men denne Ret
l
I
bar de, sont alle-rede sagt, itte i Fel
ae det aslinindelige Præstedjmsmeq
nie-n ivaa Grund at det Irr-Blitz den
evrotetttte Gar-e og den Strifttsunds
site-E der starr-dies hos dem; den-ne
Yes Sande de, fordt alle troendt
Kristne et laldede til »at foktynde
hans Dyder, som taldte os fra Mor
tet til sit beundringsvæodige Lsys.«
Men stal dette frie profetisle Vidnes
byrd sbliive til Velstgnelse fior Me
nigheden, da maa alt sste til Op
byggelse«; »th-i Gud er iile For
virringensz men FredensUGudC At
trisstne Lægfolt endwu hat 'den sam
:me Ret, dersoni tian der itte vcere no
«gen Evva sVi erlende, at Leg-falls
sVidnesbyrd hat vceret og endtm er
til Velsignelse i Kirten, at der har
Veret og maasste ogsaa enidnu er
Lægfolt, som hat vceret u’d-valgte
Redstasber fra Herren til at vaekte
Livet i Menigheden, saa at de hat
haft fnld Bemyndigelse ved den
Aanid, der hvile·de over dem og aa
sbenbatede sig i der-es Forkywdelse.
Naar Gud i Himlen siger til en
Lægmand: ,,Tal!« da fordrister in
-gen paa Jokden sig til at sige til
Ham: »Ti!« Saa bangt Blædel.»
Blcesdel talet ogfaa om Faretne,
fom er for-bun-dne dermed. Men;
om dette maaste en anden GangJ
Man Herren give os Naade til at!
faa den Sag ordnet faaledes, at!
den lan blive til Guds Riges Be
fæstelle og Udbredelse iblandst vor:
tære Foli. 1
Nemah, Wis. i Dec. 1906.
J. SIE.
Gudg Niges Komme
Islandt Dort spredte Folt..
Jeg vilde gerne have Lov til at
freinføre noglc Bemcerlnsinger til
Pastor J. N. Jerssilds Slylle i
,,Dansleren« angiaaende Lægmands
missionem lhi hans Fremstilling af
Fotholdel mellsm Stalslirlen og
Jndre Mission fotekommer mig
uholdbar. Jeg slal falle mig san
kort som muligl. Pastor Jetstld si
g-er saaledes: Stalslirlen stal ned:
lirydes, og Frilirlen lher allssaa)
flal opbygges o.f.v., og til denne
Nesdbrydelse af Stets-litten hat den
Jndre Mission eller rellere Leg
mandsniissionen vifl sig megel mil
tiz1. Hvad der her for mig er del
forvildende i Postor Jersilds Frem
slilling er delle, al del jo er en
KendsgerniWL al Jndre Mission
ledes ille af Lægfolk nlene, langlfra,
Elalslirlens Prasser er med, man
ge as dem, i delle nedbrydende Ar
l«ejde. Tag f. Els. Mænd fsom af
dpde Bistap Entsche, Provsl Zeulhem
Vilhelm Becl og siaa mange flete,
som jeg itle lan nenne, som hat
arbejdel og arbejder i fuld Sam
llang med Lcegfollel Ja, del er
nelop i de Sowie al den flprsle Bel
signelse og Frerngang spores, hvok
Prcefl og Lægmænd arbejde fammen,
hsvor Piccslen ilke fornesml trat sig
lilbage eller, soni nogle gjorsdr. slok1
cm sig med Hænder og deder for
at blive fri for denne fremmede
Jndblaliding. Hvor Prwflen lom
lroende Lcegfolt i Mnde i den
fanime Aand og Tro og i Kækliqheii
veiledede og indleresferede sisg for
deres Kreuz hvok han visle Indiens
se not for -Søn«dagöstole, Samlale
minder og Bibellæsning lil al være
lil Slede, nasar han lande, der var
der ingen Fare for, al han skulde
lobe den Vcrrdighed, han fom Em
lsedels ansdelyaver lillom. De long
qede samtnen, Lærd og Lom, de ned
brød illr. Del er jo dog den ufvn
line Kiefe, der bætet den inulng
eller del butde dog vcere san. Den
paalcenkle Lægmandsmislsion her er«
saa vidl jeg hat fulql med og for
flaael, fremkommen af Trangen lil
flere virlsonnne Arbejdeke indenfoi
rorl Samfimd, saa at flere asf vors
Landsmcend rundl omkring lunde
lsringes del glade Budslab. Dops
lror jeg, del vil oare længe, inden oi
iblioer oversvømmede of en Flol Lern
folk, som onster al missioncere, som
Paslor Stoll sit-ev» Dei oil visl bli
vc fau, der melder sig lil Tjenefle
Vorl dansle Folt hat nu en Gan-g
qrundig,faael Smag paa vden ameri
kansle Dollat, og hvsad den kan brin
ae. Naar del da hedder: gan, fæls
bvad du hak, og lom saa og splg
min, da vil met-e end een vende si;
ledtøvel borl. Ogsaa paa del Om
raasdh hvcor del vilde hedde al oer
sal sin Tid i Missionens Tjenesle
for el singe sinanciell Vedeklag vil
sdel lnlbr.
Endnu nogle Otd om del neb
ktydende indenfor Stalslirlen al
cheamansdsvirllomsbedem sacwidl ie«
verfonllck sendet lil den. Der vat
l el Sonn i Don-mark en Priest, e
dyglla Tales-, dvqllg Luni-wand or
k A
han var dyqtsig til andre Ting vgsaa,
men Sognebørnene var og blev saa
verdslige ssom vel muligt. J de oms
Tiggensde Sogine var der mange tro
en»de, og det omstalte Ssogn paar-ir
kedes lidst efter lidt, nærmeft ved
Lorgsmandsvirksomhedem Men dette
nedbrsd Præstens Anseelse i Sog
net. Esfiershaanden spm der blev fle-«
re tr«oenide, blev Ptæften mindre og
mindre tilfteds, og han sit Kald an
det Steds fra. Saa sit de en yngte,
nidlær Mand, sont snart gjorde sig
elsket og agtet sbaade af sde troende
og vantw. Saadan Munde det stille
sig i Statskiriem men her -i Frikir
ken, hvor vi hat det ideale Forhold
bestanendh at inigen spger Embedet
lhverken for at hæve sig paa det fi
Inancielle eller fociale Omr»aasde, men’
alene dtiveg ind deri, fovdi Kristil
Kerligshed tvinger dem, her kundel
Inn-n denke, at Lærd og Lceg altid
siulde tun-de anbejde i den stønneste
Harmoni, want da Aanden er dezi
·famme. Og naar der undertiden
hat vceret spurgt i »Dansteren«:
Hvsor er de 90 Procent af vokt dan
fte Fol! shenne, de spger ikfe vor lu—
therske Kitte? san trok jeg, at i nl
Fald nogle af dem, som spurgte,
kunde svare siq selv: En stor Del
af dem er i Seiternes Reiter, og de
ex bleven optsagne der ved Mænds
Virksotnhed, fom hat arbejdet for et.
langt mindre Vederlag end vore·
dansi luthersie Priester hat atbejdet
for. Sandt not, Paftor Simonscn
bar asppliceret tre Egensiabsord til
den paatænkte Lægmsandsimislsiom
smn for et kristent Samfund syneZ
at umuliggøre den. Dog synes Be
Visekne mig ikle saa uigendtivelige.
Tom han vil have dem forstaaet. Dog,
Sagen er i Guds Haand, lad den
ludfokde sig, som hcm vit, ham tit
Ære og vort danste Folk til Gavil.
En Laegmand,
sfom itke melder sig til Tjenefse
Lack. Wis.
Fredagen inellem Jsul og Nytaar
havde vi Juleiræ i Kirien, og pai
Grund af det smsutle Vejn vi hat i
denne Julehøjiid, svar Kirten syldt
til TrcengfeL hooriblandi en ftor
Forsamling af Børn. ben ved 120;
men det er jo ogfaa en af Vorne
nes ftore Højiidgdage. Dei er nu
ille alene Menighesdens Børn, der
Lager Dei i vor Ju«lefeit. Udenfor
fiaaende hsar samme Reitigheder,
iiær hvis de meldek sig til Komiteen
i rette Tid, og ikke venter til sams
me Dag, og iilliqe yder ei lille Bi
drag til Juleirceei.
Vi hat nu gsansle let oed i Me
niaheden at blive enig om Julefesi.
nq Menighedeng Medlemmer yder
Dafaa detes Birasg dertil, enien de
kkar Born eller itte, osa man-ge af de
nnge hat ogsaa lidi tilovers i sam
me Øjemed.
De unge er nu hvert Aar Komi
teen behjælpelia med at pynie Jule
trcket og ordne alt saa hyggeliat soixk
mitligL Vi hat for Tiden 36 Born
i Sondagsslolen, fom er inddeli i
jfe Klassen De lom i Procession
i Følae med dereg Leerere og vari
drede nol iaa fnmii op ad Kitte
gulvei og op omtrinq Juleikeeei,
iftemmende Zalmem Lille Barn op
løit dii Die-. Derefier fang de Sal
:r:en: Ei Barn er født i Bethlehem,
meng de vandrede omkrina ,Julettces
et. Senere maatie de ssaa frem foran
Juletrceet da fremsige noale Bibel
sproq og Bibelforllarinqer samt
Vers-, hver Klaer for sisa, sont de
tillige med Salmerne var bleven
ers-et i af deres Lærere i Sondagss
flolen, og sont de havde læri adm
ad. Deres Forældre og andre til
-siedevcekende stitlde jo gerne høre,
lwad Udbytte de har af S-øndags
stolen, og hviad Slags Und-zwis
nina de der modiaaer, og inan kan
nu siae andei, end de i Aar alle var
flinle til at spare. Efier ai Passtot
Vin fom havde kalt, ncermest til Bist
nene, om Julens Betydning og den
san-de Julealæde, sang Sendagss
siolebørnene Sol-men: Nu vil vi si
ae hverandre FarveL Dei var faa
Vlfsluininaen spaa Dagens Højtidesligs
bed. Derefter blev der uddeli Wh
ler, Not-der og ,,Cansdn'« til alle
Bis-neue
Ja. der er imaasle dem, der be
itaaier det fom »nonsens« den Sinn
"le Undervisning, Bornene faar i
Ssdaasssiolem de steife-Siedet med
iaia simvle Lærelreeiien Wen Yid·
"ndernisni"» i Gnst Ords Mind
- ninq er bedre end inieL
—- Nytaarsdags Aften var man
ge af de unge baade fta Luck, Mill
town og Laketown fotfamslesde i Pa
ftor Vigs Hjem tsil et ,,Ribbon Par
ty«, ved hvilten Lejlighed der ind
kom godt Ess, som after Forlydende
vil blive stænket til chospitalet i
Brussh Colorndo. Vesd famime An
ledning blev der opvartet med Kas
fe og Kuge. Henved Kl. 11 stiltes
de, siklkekt alle med den FRle at
de havsde haft en glad og hygigelig
Aften.
Ja, der et jo forstellige Ospfattel
setz wlandt Folk med Hensyn til at
indsamle M«idler, saavel til Guds
Riges Fremme som til andre skønne
FownaaL Nogle betragter det jo
L xIM
.som Synd at tikvejebrimge M
ZtiI Gudg Riges Sag ved Basses-r es
Fanden trostyldig Zorn-jäh Ilse
lsasafremt der ligger en god Tau-sc til
Grund for det Formaal sont det
jndkomnse Bidtag stal anders-des M.
-og disfe Samsmenkomsster forkgaar
paa en sfkøn og ssømmelig Maade er
Det vsist itke Syn-d. Ganste visi var
det mere strnt og cedelt, hvis alt.
fom vedrører Guds Riges Fromme
iblandt os, og som kræver timelige
Mit-Ich kunde opholdes alene ved
fri-villige Gover. Men Ossewilligs
hieben er nu itke .saa stot i den Ret
ning, særlig ikke bbandt dem, der hat
rigelig af denne Ver-dens- Gods.
Korn
Fuge-g
til
KATALOG
over
bang-lud nor-ne og eugeloke Cis-gern
III-heille Fortegnelse.
Te nnd »- mætkede Btaer n· udkommet fvaa vort egct Forlap
(-Fortsat.)
saa lmr vi endnu salmebøger, der langt overgaarde ovenss
for nævnte. Diese vil give den største 0verraskeloe. da de
horcr til Sjældenheder pas Bogbinderkunstens Omraadcch
Vi bar kun eet Bjnd af hver sings. bojeligt og polstret. Dest
et- alle med todt under Guldsnit. runde Hist-neu et Tillæg
Og begge Tekstrækker, i en An foret Æske, med Kantfotsi
fing i Guid pas den indvendjge Læderkant ak Bindet. og
med tu hvide silke-Mærkebaand med Kvaster. - De Sælges
eftcr liogstav-Numer.
Kun en kurt Beskrivelse kan her give-s af diese-elegante
Salmchøger.
salmebog A
J siut poletet Kalvestindssbind, —
Kulpten falder i brune Farvek, fpejl
blank, Kulører i varierenbe harmonisi
Smag og fin Aspudsning. Pris: i
bøjeligt Bind 83.80; i polftret Bind
84.00.
salmebog B
F sint poleret fransk ,,levant« Kal
veskindsbind, Kissen-en af Ledetet fal
der i morsegrønne Farben Pris:
i bøjeligt Bind 84.20: i polstret
Bind s4·40.
salmcbog D
Fint poleret Kal"veslindsbind, franst
,,levant« Læder. Kuløren falder t
spejlblanke brune msodulerede Forder«
iPris: i bøjeligt Bind s4.80; i pol-!
Ist-et Biud 85.00.
Sulmebog E
Lig B, men i lysebrune modulerede
Forder, ,,tan«, og spejlblank poleket
Leder. Pris: i bøjeligt Bind 84205
i polftret Bind 84.40.
salmebog G
J det sineste regte fort Chagrin, med
fmt Silleforsats i hvidL Pris: i
bøjeligt Bind 84.40; i polstket
Bind 84.60.
salmebog H
stort-nopperet sint Lcednbind,
Alaska Sælskind, solidt Udfeende og
stærkt Mdbundet i polstret Bin
sit.00.
salmebog I
Lig H, men lidt forstelligt udstytet
Bind. Pris: i bøjeligt Bind 83.80;
i polftret Bind M.00.
salmebog J
J det sinefte martert-di Russian
Kalvestind, spejlblank poleret Leder.
Pris: i bøjeligt Bind s4.()0; i pol
stret Bind 84.20.
sahns-bog K
Summe fom J, men i fort. Pris:
i bøjeligt Bind s4.00: i po(ftret Bind
MAX
salmeboe L
J mørterødt Rusfmn Kakveftind,
»wine colsor«. Pris: J bøjeligt Bind
JEAN-.
salmeboq M
Liq L, men fort Læder. Pris i
vøxeugt Wind Hast-; 1 povjtret May
34.10.
salmebog N
J fint prcespareret ,,.undkeäied'
Kidskind, «motelt«, blødt Lenden men
stærki. Farve miørkegrsøn eller »M
ve«. Pris i sbøjekigk Bind 84.00.
salmebog O «
Lig N, men i rdfonrød Favve, ,,old
rsose colvr«. Pris i byjseligt Bind
84.00; i polstket Bin-d s4.20.
salmebog P
Lig A, men Farsverne falder i for
slellige røde Kulører. Pris i bsjelisgt
Bind 83.80; i polsttet Bind M.00.
salmehog Q
Lig A og P, wen Farvernse Tal-der
·: merke-graut og fort. Pris i bpjeligt
»Wind 83.80; i poHtret Bind M.00.
salmebos R
Jndsbuniden i sjældmejendommekig
farvet Kalhestinkz efterlignsmde gam
melt Kobber i Farve og Udsemda
Priö i Gøjeligt Vind 83.80; i pol
siret Bind 54.00.
salmebog s
Kakvesskind, deliikat chokoladsbkun
Farbe. Pris i bsjeligt Mnd 88.80.
salmebog T
J møriobvun farvet Mde, sjæls
den mai Kum. Pris: i bøjeligt Bin-d
83807 i ·pvl.stret Bind s4.()0.
salmebog U
J Kalwestind, mat Farbe efler
himn1evblaa, med et sint Gall-stets es
Lillie i Guld. Pris i sbøjeligt Bind
84.80.
saxmebog W
Lysebrunt ægtse ægysptist Krotwa
«lelæder, med fin Polidur. Pris: i
lsøjeligt Bind 87.00; i polstret Bind
sk7.50.
salmeboc X ,
J »undressfed« Kidstind, speciett
rig kunstnerisk tillavet, i fmukke og
delikate Farvetokkey lsysse og msrkef
megef fint oq blødt ifølende LEdet.
l,lig Plde i Udfeendr. Pris Ps.90.
l salmehoz Y
. Lig X. Inen Polstret Bind, S4.10.
T —-—---———-—s—A
« Schrill, Ernest. (S. Keller)
»Jadwiga·«
En Mnmslling fra Rusmnd, Pris, godt inbbunden 60 Ets
Skovgimrd, Peterer C. (NYe Besgeri
Fyldt af Aanden.
J Omslag, 15 CentEL
Forstandens ÆselsrøfL
J Simsan 20 Eectm
Hat Bau praktisk Verwis
I Lmilag 10 CemC
Kan der leves paa RationalismenP
stis I.40.
Ran der leves paa religiøs Overtro?
Pkis 81.50.
Kristendom er Virkelighed.
m S der i Ltnslag, 10(8en16.
Til vakte Sjæle.
J Fnift si, m us kg
Troens Hemmelighed.
J cmslaa M Consis, db. sl.80.
Retfærdigqørelse og Tro
Prm u Geme
DAleH LUTH. PUBL. HOUSB Blatt. Nest-.
Momente-J
