Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 8, 1907)
——«I does-ten nbibeksi, nlutlyersi ellet Mir selig. Jeg sit-ev i mit sorrige Stylte, at Komiteen natutligvis ingen Anelfe havde om. at en saadan Leegmanst Virtsornhed stulde veete ubibelsl, titu therst osg uiirtelig,—— hat-de vi haft Tvivl i saa Genseende, havde Vi na turligsvis ovetladt Arbejdet til andre. og jeg kan for-sitte Past. Simonsen om, at jeg ingen Anelse hat detom en-dnu, og itle Spor asf Tvivl i saa Henseendr. Den Sag hat i mange Aar staaet tlart not-tot mig. Jeg hat jo da ogssaa lckft lidt i Bibelen, t Luthers Sirisfter og i Rittens Historie, men jeg hat aldrig potoet Paa at bilde rnig selv eller andre ind, at jeg var en stor Theolog. Men denne Sag synes ogsaa at have staaet klar for Pastor Simonsen seliv en Gang, den maa vckte bleoen fotdunilet for hatn i de senete Aar-. thi da han i Aaret 1894 var Ne dattst af »Missionsbudet«, strev han der et Stytie med -Overstrist: ,,Naat oi Maalet?« som jeg ital tillade mig at citere lsidt as. Sandelig, dette Stytle vidner om, at han itle den Gang ans-act «Lægmansds-Misssisonen for at være ubiibelst, uluth. og utir lelig. Pastor Simonsen strioer saaledest »Bei er noget af den cegte, sogen de og ftelsende Karliglted der gen -netnstrørn·rner den indre Miission i Danmarl, der-for hat Herren ogsaa velsignet dens Atbejde sog brugt den til at redde mange Mennesler sta den evige Fortabelse og være en Sitt dejg i den dansie Folleiirte, en Magt, sont de vantro og de kristne Hntlete ser paa med vtede Mitte, hvaid vi sit et Vidnesbyrd om ved Harbosresagen sidste Esteraat. J 1893 havde den indre Mission 96 iaste Jndtemissioncerer foruden 11 Leerere, soim sluttede stg til det Ar bejde ved at deltage deti i deres Fritid Desuden hat mange as Dan rnarts Ptcestet hiertelig sluttet sig til den indre Missions Virlsomhed og smed Jver deltaget i Arbejdet. Naar alle de Moder. sont baade Missio narretne og Ptæsterne hat holdt, losg ges samtnen. bliver det ialt i 1893 12,198. Misssionæretne hat tilsam men aflagt 19,080 Huöbessg, des uden hat der vceret holdt man-ge Samtalemsder, Bsrneaudstjenester oa Moder for de Unge. Mist-sinne terne hat tilsarnrnen solgt Boger for Y,750 Kr. Det et jo tun nogle Tal, jeg her hat meiddelt, altsaa iun lidt as den ydre Side af Bittsornheden. nien vi, som et aandelige Born as den indre Mission og iender dens Virtsomhed, vi ved, at der staat stvt Velstanelse for mange »Sie-le bag ved disfe Tal, oa det ligger da nctx for Js at spsrge os ielv: »Man vi Maalet?« Naar vi det Maal rigtig at blioe til Velsianelse sor vors Medmennefter? Og Svatet vil lyde: »Ja, dersom vi tigtig i Ydmyghek giver os hen til Jesus, sasa han las vinde sin Skittelie i os. Lad os det sor, kære Guds Born, famles i Flot og Rad otn Jesus, som vort stønm ihjerieblad, og staat sam-men, ja rigtia tcet sammen, i Guds Beruf inderlige Kcetlighe.d, osg — baad( Prasster og Lægsolt —- væte entg( om at atbejde, bede og ofte, for a vinde Ssjcrle for Herren. Lad ot stotte den indre Mission her mid isblandt os: Missionsforeninaem ith alene nie-d Penae, men ogsaa rnek vort personliae Arkejde og Bim, o; igsknnem det hele altid passe paa, a Herren faar hele Ærem da naar v Mas;1iet.« Saalangt Simonsen. sSe Missionsbudet Nr. 34, Aar 1894, Side 270——7l. Dette Sttyite oidner tlatt not orn, hvorledes Pastot Simonsen fac paa LæpmxindsMissionen den Gang Miaafte dette band eget Bevis st den Tid af vil vcere et as de vigtigsti Modkeviset for ham nu Og Missionssoteningem sorn hat slrivet om i dette Stytle, havde ji en fast ansat Missionæh sont hand« Staten Wisconsin til stn Birletreds nemliza Fr. Nielsen her sra Neenah — Den hat-de een Missionæt mer« nede i Iowa, Olsen svat hant Ravn som vtadditede sot mig i Latinier ei Gang, da ieg var udreiist, men on han var satt ansat i Wand-sog ningens Tit-nieste, oed jeq tlle, met han var i alt Fald anerkendt as des —- oa dirs-de i den. Men Pastot Simonsm slrivet ist ei Ord i Msstondfoteninaent Organ « «MMon-bndet« em, at Liegan ltldtntt — ikte Regler endnu —- og I A Missionen enten sden i Danmart eller den her -ovre. var uvibetsi, uluthersi eller utirtelig; det burde han dog have gsjsort som Redattsr, derfvm han» den Gang havde haft famme Syn paa tL-M., som han wu har; men han vpmuntrer og tilsiynder til den i Stedet for at advare imvd den. Og n-u dette, at der er foreflaaet i ildtaftei til Negler for Lægmansds Mission — at MiMonærerne stal have en Stags Udfendelsesbevis rned sig, understrevet af Kredsbestyrelsem og ftemplet med Kredfens Segl, · oa som synes at viere falden Pait.! Simsvnsen saa tungt for Brrystet — det er jo itte andet og mere, end som f. Ets. Fr. Nielsen hande, da han var Missionekr i Missionsfore ningen. Jeg hat her foran mig paa mit Strivebord liggende faadanne to Beviser· af Fr. Nielsens, en paa Danst og en paa Engelsl, understa vet af Missionsbestyrelsen, stemplet endog med to forftellige Segi. Hvad saa disse Udtast til Regler angetan ja, da vil jeg gerne tro, at Pastvr Simonfen tunde have lavet dem smeget bedre7 de er langt fra fuldtomne. men de er jo ogsaa tun tan jo derfor andres, fom ncefte lLlarsmøde anfer det for bedft og Samfundet i sin Helhed mest tieri ligt. Det er jo tillige helt overladt til de entelte Kredfe felv at citat-ke om de pnssier at have saadanne Mis sionærer iniden for Kredten. Men det er sittert langt ibedre at have en saadan Virtsomhed organiferet, end at have det hele paia det lose. Lag man«ds-Missionen tan sittert havet fcne store Belsignelser og fine storeJ sFaren Men alt, hvad der tan but-« ges, tan jo ogsaa misbruges, det ital-der jo om saa meget andet. « Plastor Simonsen trot, at saa tsnart en saadan Missionaer bliver Nun-geh vix km oiive en Spektakek irnasgey der vil gøre Livet furt for «Prætterne. Men hvorfor stulde dette »dog blive Titfætdet? Der findes maai tfte not i entelte Meniaheder i Samf. len og anden Kratiler, sorn prsver itsaa at gøre Livet furt for But-ster ine; men dem behvver vi jo da itte ««at tage til Missionæren De vilde sittert oasaa vcere mindst stittede dertil· Vi behøver dog tun at antagc faadanne, hvig private Troftab oi tender af Erfaring, tender tom Mcrnd, der vil arbejde i Kerlighed «og god Forstaaelse med vore Priester. tDet hedder ogsaa i tldtast til Reg Ilerne. at Missioncrrerne stal arbejde ji sSasmfund smed Ptcefterne og spge at vedligeholde et godt Forhold til «-dem. Vi tan dessuden faa de intoni chnde Missidnærer til at aflcegge et iMissionærløfte ligesom Priestern-. maa aflcvgge et Præsteloifte, otn Sam kfundet Inster det. Der er maatte«en telte Kredte, tom flet itte behøver saadasnne Missioncerer. medens der er andre Kreis-se hvor de haardt til trænaes, fordi at Prcesterne umn lik«l tan overtomme at gøre Arbejdet «endog blot nogenlunde sortvarlixk Men der er jo heller itte et Ord i diste Usdtiast til Negler om, at alle Kredse stal ansætte faadanne Mis sionoerer. Kun dette, at hvis en Krebs nnster at have en iaadan Mist-sinnen t e man han avbefde under Regler, der cer feelles for hele Samfundet, for at der tun blive Betryggelse og Har smoni i Arbejdet over hele Linien. Til Slut stal jeg endelig citere et Beoig for Leegmands-Missionen as ;en af Dancnarts dyatigtte Teologer, : nu afdøde Dr theol. N. G. Blædel, som findes paa Side 482 i hans vetendte on meget usdbredte Bog: i,,11dvidet Konsirmation - Undervis -ning.« ,,Uagtet der saaledes i Kir i ) t l I ten er en taldet og indviet Later stand, der ved Ordets troende For tnndelse i Emheds Medfør fortset ter Kristi profetiste Gerning, kan der dog ved Siden as denne Later .stands Bidnesdyrd hceve sig et frit vrosfetist Vidnezbyrsd nd ckra Leg folts Midte. Saaledes var det al lerede i den gknnile Pagts Dage, og taaledes maa det ogsaa viere i den , nhe Pagts. At Lcegfolt i den avo stoliste Tid tunde rette en For-ma ,ning, en Advarsel, en Opmuntring , til Meniaheden, vg at de havde Ret l til at vidne i de tristne thsamlim ger, derom aflægiger sStritten fulds - nnldiq Vidnesbnrd Men denne Ret l I bar de, sont alle-rede sagt, itte i Fel ae det aslinindelige Præstedjmsmeq nie-n ivaa Grund at det Irr-Blitz den evrotetttte Gar-e og den Strifttsunds site-E der starr-dies hos dem; den-ne Yes Sande de, fordt alle troendt Kristne et laldede til »at foktynde hans Dyder, som taldte os fra Mor tet til sit beundringsvæodige Lsys.« Men stal dette frie profetisle Vidnes byrd sbliive til Velstgnelse fior Me nigheden, da maa alt sste til Op byggelse«; »th-i Gud er iile For virringensz men FredensUGudC At trisstne Lægfolt endwu hat 'den sam :me Ret, dersoni tian der itte vcere no «gen Evva sVi erlende, at Leg-falls sVidnesbyrd hat vceret og endtm er til Velsignelse i Kirten, at der har Veret og maasste ogsaa enidnu er Lægfolt, som hat vceret u’d-valgte Redstasber fra Herren til at vaekte Livet i Menigheden, saa at de hat haft fnld Bemyndigelse ved den Aanid, der hvile·de over dem og aa sbenbatede sig i der-es Forkywdelse. Naar Gud i Himlen siger til en Lægmand: ,,Tal!« da fordrister in -gen paa Jokden sig til at sige til Ham: »Ti!« Saa bangt Blædel.» Blcesdel talet ogfaa om Faretne, fom er for-bun-dne dermed. Men; om dette maaste en anden GangJ Man Herren give os Naade til at! faa den Sag ordnet faaledes, at! den lan blive til Guds Riges Be fæstelle og Udbredelse iblandst vor: tære Foli. 1 Nemah, Wis. i Dec. 1906. J. SIE. Gudg Niges Komme Islandt Dort spredte Folt.. Jeg vilde gerne have Lov til at freinføre noglc Bemcerlnsinger til Pastor J. N. Jerssilds Slylle i ,,Dansleren« angiaaende Lægmands missionem lhi hans Fremstilling af Fotholdel mellsm Stalslirlen og Jndre Mission fotekommer mig uholdbar. Jeg slal falle mig san kort som muligl. Pastor Jetstld si g-er saaledes: Stalslirlen stal ned: lirydes, og Frilirlen lher allssaa) flal opbygges o.f.v., og til denne Nesdbrydelse af Stets-litten hat den Jndre Mission eller rellere Leg mandsniissionen vifl sig megel mil tiz1. Hvad der her for mig er del forvildende i Postor Jersilds Frem slilling er delle, al del jo er en KendsgerniWL al Jndre Mission ledes ille af Lægfolk nlene, langlfra, Elalslirlens Prasser er med, man ge as dem, i delle nedbrydende Ar l«ejde. Tag f. Els. Mænd fsom af dpde Bistap Entsche, Provsl Zeulhem Vilhelm Becl og siaa mange flete, som jeg itle lan nenne, som hat arbejdel og arbejder i fuld Sam llang med Lcegfollel Ja, del er nelop i de Sowie al den flprsle Bel signelse og Frerngang spores, hvok Prcefl og Lægmænd arbejde fammen, hsvor Piccslen ilke fornesml trat sig lilbage eller, soni nogle gjorsdr. slok1 cm sig med Hænder og deder for at blive fri for denne fremmede Jndblaliding. Hvor Prwflen lom lroende Lcegfolt i Mnde i den fanime Aand og Tro og i Kækliqheii veiledede og indleresferede sisg for deres Kreuz hvok han visle Indiens se not for -Søn«dagöstole, Samlale minder og Bibellæsning lil al være lil Slede, nasar han lande, der var der ingen Fare for, al han skulde lobe den Vcrrdighed, han fom Em lsedels ansdelyaver lillom. De long qede samtnen, Lærd og Lom, de ned brød illr. Del er jo dog den ufvn line Kiefe, der bætet den inulng eller del butde dog vcere san. Den paalcenkle Lægmandsmislsion her er« saa vidl jeg hat fulql med og for flaael, fremkommen af Trangen lil flere virlsonnne Arbejdeke indenfoi rorl Samfimd, saa at flere asf vors Landsmcend rundl omkring lunde lsringes del glade Budslab. Dops lror jeg, del vil oare længe, inden oi iblioer oversvømmede of en Flol Lern folk, som onster al missioncere, som Paslor Stoll sit-ev» Dei oil visl bli vc fau, der melder sig lil Tjenefle Vorl dansle Folt hat nu en Gan-g qrundig,faael Smag paa vden ameri kansle Dollat, og hvsad den kan brin ae. Naar del da hedder: gan, fæls bvad du hak, og lom saa og splg min, da vil met-e end een vende si; ledtøvel borl. Ogsaa paa del Om raasdh hvcor del vilde hedde al oer sal sin Tid i Missionens Tjenesle for el singe sinanciell Vedeklag vil sdel lnlbr. Endnu nogle Otd om del neb ktydende indenfor Stalslirlen al cheamansdsvirllomsbedem sacwidl ie« verfonllck sendet lil den. Der vat l el Sonn i Don-mark en Priest, e dyglla Tales-, dvqllg Luni-wand or k A han var dyqtsig til andre Ting vgsaa, men Sognebørnene var og blev saa verdslige ssom vel muligt. J de oms Tiggensde Sogine var der mange tro en»de, og det omstalte Ssogn paar-ir kedes lidst efter lidt, nærmeft ved Lorgsmandsvirksomhedem Men dette nedbrsd Præstens Anseelse i Sog net. Esfiershaanden spm der blev fle-« re tr«oenide, blev Ptæften mindre og mindre tilfteds, og han sit Kald an det Steds fra. Saa sit de en yngte, nidlær Mand, sont snart gjorde sig elsket og agtet sbaade af sde troende og vantw. Saadan Munde det stille sig i Statskiriem men her -i Frikir ken, hvor vi hat det ideale Forhold bestanendh at inigen spger Embedet lhverken for at hæve sig paa det fi Inancielle eller fociale Omr»aasde, men’ alene dtiveg ind deri, fovdi Kristil Kerligshed tvinger dem, her kundel Inn-n denke, at Lærd og Lceg altid siulde tun-de anbejde i den stønneste Harmoni, want da Aanden er dezi ·famme. Og naar der undertiden hat vceret spurgt i »Dansteren«: Hvsor er de 90 Procent af vokt dan fte Fol! shenne, de spger ikfe vor lu— therske Kitte? san trok jeg, at i nl Fald nogle af dem, som spurgte, kunde svare siq selv: En stor Del af dem er i Seiternes Reiter, og de ex bleven optsagne der ved Mænds Virksotnhed, fom hat arbejdet for et. langt mindre Vederlag end vore· dansi luthersie Priester hat atbejdet for. Sandt not, Paftor Simonscn bar asppliceret tre Egensiabsord til den paatænkte Lægmsandsimislsiom smn for et kristent Samfund syneZ at umuliggøre den. Dog synes Be Visekne mig ikle saa uigendtivelige. Tom han vil have dem forstaaet. Dog, Sagen er i Guds Haand, lad den ludfokde sig, som hcm vit, ham tit Ære og vort danste Folk til Gavil. En Laegmand, sfom itke melder sig til Tjenefse Lack. Wis. Fredagen inellem Jsul og Nytaar havde vi Juleiræ i Kirien, og pai Grund af det smsutle Vejn vi hat i denne Julehøjiid, svar Kirten syldt til TrcengfeL hooriblandi en ftor Forsamling af Børn. ben ved 120; men det er jo ogfaa en af Vorne nes ftore Højiidgdage. Dei er nu ille alene Menighesdens Børn, der Lager Dei i vor Ju«lefeit. Udenfor fiaaende hsar samme Reitigheder, iiær hvis de meldek sig til Komiteen i rette Tid, og ikke venter til sams me Dag, og iilliqe yder ei lille Bi drag til Juleirceei. Vi hat nu gsansle let oed i Me niaheden at blive enig om Julefesi. nq Menighedeng Medlemmer yder Dafaa detes Birasg dertil, enien de kkar Born eller itte, osa man-ge af de nnge hat ogsaa lidi tilovers i sam me Øjemed. De unge er nu hvert Aar Komi teen behjælpelia med at pynie Jule trcket og ordne alt saa hyggeliat soixk mitligL Vi hat for Tiden 36 Born i Sondagsslolen, fom er inddeli i jfe Klassen De lom i Procession i Følae med dereg Leerere og vari drede nol iaa fnmii op ad Kitte gulvei og op omtrinq Juleikeeei, iftemmende Zalmem Lille Barn op løit dii Die-. Derefier fang de Sal :r:en: Ei Barn er født i Bethlehem, meng de vandrede omkrina ,Julettces et. Senere maatie de ssaa frem foran Juletrceet da fremsige noale Bibel sproq og Bibelforllarinqer samt Vers-, hver Klaer for sisa, sont de tillige med Salmerne var bleven ers-et i af deres Lærere i Sondagss flolen, og sont de havde læri adm ad. Deres Forældre og andre til -siedevcekende stitlde jo gerne høre, lwad Udbytte de har af S-øndags stolen, og hviad Slags Und-zwis nina de der modiaaer, og inan kan nu siae andei, end de i Aar alle var flinle til at spare. Efier ai Passtot Vin fom havde kalt, ncermest til Bist nene, om Julens Betydning og den san-de Julealæde, sang Sendagss siolebørnene Sol-men: Nu vil vi si ae hverandre FarveL Dei var faa Vlfsluininaen spaa Dagens Højtidesligs bed. Derefter blev der uddeli Wh ler, Not-der og ,,Cansdn'« til alle Bis-neue Ja. der er imaasle dem, der be itaaier det fom »nonsens« den Sinn "le Undervisning, Bornene faar i Ssdaasssiolem de steife-Siedet med iaia simvle Lærelreeiien Wen Yid· "ndernisni"» i Gnst Ords Mind - ninq er bedre end inieL —- Nytaarsdags Aften var man ge af de unge baade fta Luck, Mill town og Laketown fotfamslesde i Pa ftor Vigs Hjem tsil et ,,Ribbon Par ty«, ved hvilten Lejlighed der ind kom godt Ess, som after Forlydende vil blive stænket til chospitalet i Brussh Colorndo. Vesd famime An ledning blev der opvartet med Kas fe og Kuge. Henved Kl. 11 stiltes de, siklkekt alle med den FRle at de havsde haft en glad og hygigelig Aften. Ja, der et jo forstellige Ospfattel setz wlandt Folk med Hensyn til at indsamle M«idler, saavel til Guds Riges Fremme som til andre skønne FownaaL Nogle betragter det jo L xIM .som Synd at tikvejebrimge M ZtiI Gudg Riges Sag ved Basses-r es Fanden trostyldig Zorn-jäh Ilse lsasafremt der ligger en god Tau-sc til Grund for det Formaal sont det jndkomnse Bidtag stal anders-des M. -og disfe Samsmenkomsster forkgaar paa en sfkøn og ssømmelig Maade er Det vsist itke Syn-d. Ganste visi var det mere strnt og cedelt, hvis alt. fom vedrører Guds Riges Fromme iblandt os, og som kræver timelige Mit-Ich kunde opholdes alene ved fri-villige Gover. Men Ossewilligs hieben er nu itke .saa stot i den Ret ning, særlig ikke bbandt dem, der hat rigelig af denne Ver-dens- Gods. Korn Fuge-g til KATALOG over bang-lud nor-ne og eugeloke Cis-gern III-heille Fortegnelse. Te nnd »- mætkede Btaer n· udkommet fvaa vort egct Forlap (-Fortsat.) saa lmr vi endnu salmebøger, der langt overgaarde ovenss for nævnte. Diese vil give den største 0verraskeloe. da de horcr til Sjældenheder pas Bogbinderkunstens Omraadcch Vi bar kun eet Bjnd af hver sings. bojeligt og polstret. Dest et- alle med todt under Guldsnit. runde Hist-neu et Tillæg Og begge Tekstrækker, i en An foret Æske, med Kantfotsi fing i Guid pas den indvendjge Læderkant ak Bindet. og med tu hvide silke-Mærkebaand med Kvaster. - De Sælges eftcr liogstav-Numer. Kun en kurt Beskrivelse kan her give-s af diese-elegante Salmchøger. salmebog A J siut poletet Kalvestindssbind, — Kulpten falder i brune Farvek, fpejl blank, Kulører i varierenbe harmonisi Smag og fin Aspudsning. Pris: i bøjeligt Bind 83.80; i polftret Bind 84.00. salmebog B F sint poleret fransk ,,levant« Kal veskindsbind, Kissen-en af Ledetet fal der i morsegrønne Farben Pris: i bøjeligt Bind 84.20: i polstret Bind s4·40. salmcbog D Fint poleret Kal"veslindsbind, franst ,,levant« Læder. Kuløren falder t spejlblanke brune msodulerede Forder« iPris: i bøjeligt Bind s4.80; i pol-! Ist-et Biud 85.00. Sulmebog E Lig B, men i lysebrune modulerede Forder, ,,tan«, og spejlblank poleket Leder. Pris: i bøjeligt Bind 84205 i polftret Bind 84.40. salmebog G J det sineste regte fort Chagrin, med fmt Silleforsats i hvidL Pris: i bøjeligt Bind 84.40; i polstket Bind 84.60. salmebog H stort-nopperet sint Lcednbind, Alaska Sælskind, solidt Udfeende og stærkt Mdbundet i polstret Bin sit.00. salmebog I Lig H, men lidt forstelligt udstytet Bind. Pris: i bøjeligt Bind 83.80; i polftret Bind M.00. salmebog J J det sinefte martert-di Russian Kalvestind, spejlblank poleret Leder. Pris: i bøjeligt Bind s4.()0; i pol stret Bind 84.20. sahns-bog K Summe fom J, men i fort. Pris: i bøjeligt Bind s4.00: i po(ftret Bind MAX salmeboe L J mørterødt Rusfmn Kakveftind, »wine colsor«. Pris: J bøjeligt Bind JEAN-. salmeboq M Liq L, men fort Læder. Pris i vøxeugt Wind Hast-; 1 povjtret May 34.10. salmebog N J fint prcespareret ,,.undkeäied' Kidskind, «motelt«, blødt Lenden men stærki. Farve miørkegrsøn eller »M ve«. Pris i sbøjekigk Bind 84.00. salmebog O « Lig N, men i rdfonrød Favve, ,,old rsose colvr«. Pris i byjseligt Bind 84.00; i polstket Bin-d s4.20. salmebog P Lig A, men Farsverne falder i for slellige røde Kulører. Pris i bsjelisgt Bind 83.80; i polsttet Bind M.00. salmehog Q Lig A og P, wen Farvernse Tal-der ·: merke-graut og fort. Pris i bpjeligt »Wind 83.80; i poHtret Bind M.00. salmebos R Jndsbuniden i sjældmejendommekig farvet Kalhestinkz efterlignsmde gam melt Kobber i Farve og Udsemda Priö i Gøjeligt Vind 83.80; i pol siret Bind 54.00. salmebog s Kakvesskind, deliikat chokoladsbkun Farbe. Pris i bsjeligt Mnd 88.80. salmebog T J møriobvun farvet Mde, sjæls den mai Kum. Pris: i bøjeligt Bin-d 83807 i ·pvl.stret Bind s4.()0. salmebog U J Kalwestind, mat Farbe efler himn1evblaa, med et sint Gall-stets es Lillie i Guld. Pris i sbøjeligt Bind 84.80. saxmebog W Lysebrunt ægtse ægysptist Krotwa «lelæder, med fin Polidur. Pris: i lsøjeligt Bind 87.00; i polstret Bind sk7.50. salmeboc X , J »undressfed« Kidstind, speciett rig kunstnerisk tillavet, i fmukke og delikate Farvetokkey lsysse og msrkef megef fint oq blødt ifølende LEdet. l,lig Plde i Udfeendr. Pris Ps.90. l salmehoz Y . Lig X. Inen Polstret Bind, S4.10. T —-—---———-—s—A « Schrill, Ernest. (S. Keller) »Jadwiga·« En Mnmslling fra Rusmnd, Pris, godt inbbunden 60 Ets Skovgimrd, Peterer C. (NYe Besgeri Fyldt af Aanden. J Omslag, 15 CentEL Forstandens ÆselsrøfL J Simsan 20 Eectm Hat Bau praktisk Verwis I Lmilag 10 CemC Kan der leves paa RationalismenP stis I.40. Ran der leves paa religiøs Overtro? Pkis 81.50. Kristendom er Virkelighed. m S der i Ltnslag, 10(8en16. Til vakte Sjæle. J Fnift si, m us kg Troens Hemmelighed. J cmslaa M Consis, db. sl.80. Retfærdigqørelse og Tro Prm u Geme DAleH LUTH. PUBL. HOUSB Blatt. Nest-. Momente-J