Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 8, 1907)
..x1ansnerenss. s salvugentlig Nyhedös og Spino singst-lud for det danste Foik i A m e ri k a , . udawet as OANISH Ll’«1 ll. PPBL HUUSR Blau Nun .Dctsskmn« usgas over Tirsdag og Frevaq Brit « Aargcmg I sc Formeln St- er 81.,50 Udlauvet I200 Mode bekam i Fiasko-. Istilling, Be- kling, Adressefota zdring og Indes ein«-made Bleibet amegfereg: VAN lle LUTIL PUBL. tlucslå Wack, Nebr. schade-: A. M. Indessen Ille Thon-g til «Danstena«i Ins-hold War-unget. Kotrespondaam og Amtu . mhvet Akt, bedei adkesierct « U M Andetien Blau-, Rebk latet-ed at me Post Osice It Blei- Ned s second Us- matten Mvertisias Rates made kam-s upun Isoltcmiokr. ,,Danikeren« Ilion ienvt m Subfltibemeh indtil udnnk Ochs Opstgetfe modmges as Udgivekne, oq a Osld et heran i OpekeIWstemmelie med d z For-neh- Statets Postlove Ruf Lamm dem-endet sig til Fslk km Meter i Moden knien for at ksbe has dem oln for at fes cplqeniag om du weiterem-, W de sind minnt-, at de san Ioenisse keimt i dem Mad. Der vil un nl gen ssis None ,,Smuler«. (Af G. B. C.) (Fortsat.) Fetndale, Cali. Form-d Venner stiltes ad efter Kitteindsvielsen i Sau Francisco, var vi et helt Selstab (ca. 30 i An tal), der »by a special cat,« fou tog os en ,,Runde« i Ztotstaden, dels for at indtage Byens Semes digheder og saa ogsaa for, at oi oppe paa Hsjdedragene kusnde jage Udsigt over Byens Ruinek. Særligt impsnerende er det at kIre langs med »Golden Gate« — Jnssdlpbet til Byens mægtige Hann. Vi teg ogsag de! oerdenskerørnte »Ele House« E Øjefyn. Lige bog vsed, e: Var hundred-e de hzjekc spre, er der en ftokartiet Udfiat ud wer Oceanet. ...:J-;-s!?3 sr ika mkrtth »Wirk den Gaja PMB for-i Hi naturligois -ikke lud undgsaa vor Opmærtfomhed. En lille Japanesetby er meget ejens dommeligt anlagt derade . HVI der Instede det, tun-de ,rolig-t scette sig ned deriwde og dritte en Kop ordentwlsk Te. Moment-er stil Ære for frem tagewde Helte og mindevætdige Begbvewhedet pryder Pakkea for-tref felig. Blawdt andet spugslede sig ved vor Opmækksomhed to mægtige Broncesiututet asf Gvethe vg« Schil Zet Sidm vi stod og txtmgtede Digterkmgen og Filosofen,- bemer kede en af Vetmerne: Dis-mark og Lust-her ihm-de man have fat ved Sitten af; thi da Ihm-de Tystlqnd haft sum-let sine site stsrste Repre sewisamer, hver pcoa sit særsiilte Om raasde —- Digteren, Filofofen, Stutz mwden og Reformatvren." Vei. kaufte feg i mit stille Sind — mmsieN Lejlighedsvis kcm en Spur-v jo ogssaa komme i Traue sdans og en« Saul isblandck Profe term. Vor sidffe Akt var insde i den all-sie kathovsie Kitke i San Fran ckscv, det, trods sit-v, Sammet og fcbdefækdiq, havde overlesvet baade Jotdftælvesi og Bvcmdem medens en mægtig Kirke ved Siden af var ster smnmen og lau der som en Norslasaet Rain. Ja, saa kom Afikedssimnden for Bannen som hat-de met famlet i Sen Fremrisco i disse fimne Da ss, Js- M M stdsgti Ei Alle SeW Miste saa gsre Flasng til en Givejse op til Zeus-date —- Gndepmsktet for miu s hat ausbenbart Betingelfer for at tunne blisve en stor By i Fremti-. den. Den hat for neerværendek 15,000 andbyggerr. Den trcenger til en stranstontinentel Baue over til fig, og en soadan venter man paa med ftor Speending. Men Eu retafoltet tan- dog gerne — fom saa mange andre, blsiive stuffede i dens Foroentning. Jmisdlertisd sit vä en lille Stusselfe her i Enkelin ,.Corona« — saa oar Stibets Navn — stødte lige til Land, sorn vort Tog fløjtede til Afgansg. Der var tun eet at gere: stage det med Tirol modighed. Dette Ophold, ca. 6 sTimer, i Byen gav os god Tid ti! at whe- Billetster, Samtale, se oö lidt omtring og gere Smuabespg. Et faadant lille Bespg foretog vi hos Pastor Vorup og Frue — begge af ægte dansst Blod — men fosm staat i den nor-sie Synode. Paftor A. H. Jensen og under-s tcgnede tilbragte hos disfe hyggelige Præftefolt nvgle ret stpnne Timer. Tal til Eureta Menigheds Prieste folt for Gæitfriheden og Hyggen i eders Hiem Endelig nsaaede vi Ferndale. En lang Historie msaa gsres tort: Ef ter en begeistret Modtagelse as Prceftefruen, Sonnen og Datteresn — naturligvis bar det ftrst Hen snn til Husfaderen, Pastor A. H. Jsensen, men, naar det regnet paa! Breiten iaa drypper det paa Deg-; nen — jeg tilegnede mig en Del af Husglæden Jeg splte mig under Vennetag. Men videre fremad. Om Fre ksagen talte jeg to Gange, om Lor dagen en Gang og atter om Son dagen to Gange. Trods Regnvejret —- thi det var lige i Regntisden — saa var doq Fern-dalefoltei paa Fode alligevel. Menigheden hat en stor, dejlin Kirle og en pen, rmnmelig Prcestes kolig lige oed Siden af. Hele Ejs endommen er til en Verdi af our kring s10,000. Dei var mig en fand Glæde at tale for Ferndalefoltetx thi man rnærtede ltydhorende Dren og mod tagelige Hier-ter. Ei Par Udflugter maa itie for glernmes, en til Fortuna, antte studen) en 5 a 6 Mil drrfra. Der holdt jeg Mode om Lorng Eftersmidi dag. Lyklestedet bcerer itte Nat-ne fcr ingen Ting, thi her bor nahen ksart en Kreds of lyttelige Mennes ster, det san enshver merkte, som ler den sjette Sans- ,,Aandens Sans,« vg se paa de glædeftraalende An sigter ved at lytte til Herrens Ord· Hernted en speciel Hiler til For tuna Foliei. -En anden Udflugi. Den gjaldt itte noget hverlen mer eller mindre fend Paradis. Der er Virtelig en lille Plet derude i Nærheden 17 Ferndsale, sotn man lalder Bands-. For site Aar siden var jeg pin Veer til dette Pera-dis. men Ind gangen var sperret ved en «Flcd, sont lober uden som FerndaleWaras diset Denne Gang var Døren nahen og jeg siap ind. Jo, der er virkelig noget,- der minder otrn Paradis. Den lille Plet er grøn og frugtbar hele Aarei rundt, og Herren gaar sen frelsende Gang hen blandt Vennerne som bar paa dette lille simne Strsg. Der sbor seks den-sie Famiilier paa denne lille D. Med Tat og Glcede for Be spget og Hilfen til Verwer, som bot der, tog jeg ud af Fee-redak Parasdifet og tænkte t mit stille Sind: O, Gud sie Lav, at der er et evigt, syndefrit og fuldkonrrnent Paris-bis langt oppe over alle Sor gerneZ, Lidelsernes, Betytnringernes og Kannxmö Ver-denen . O, fertige og its-stetige Haasbi Dak, He. Will-sen og hausen fordiJlogmigudpaqdenneUd flugcki J Eis-dem efter sdenne UWt et lille thingsmsde hol en Mk LMd. Gier Afimimaaltid Mittag-« te vi Tiben need Sara-take on Sang» Tal til Familien Land for Seit-T seid-M dg Mgslighchen i den-te Akten Euslgte mig lige iil Uncle Samsi Brei-D ich-i vi man nemlig ksre med « Bostwgn ca. 4 Mil til Statiosnemj Sasa hevmed en shjettelig Hilfen il Vennerne i Fern-dalr. « »Ehe seven corneks«. «You can remenixber the seven .ornets, ille san-MS« var en af Pa ftor P. L. C. Hansens sidsle Erin drings- Beutel-bringen da jeg tog Ufsted med hasm i San Francisco. Aatsagen til Post-or Hansens Be mætkning var dennc: lige i Nir heden af den dansle Kiste lobe- nein lig fyv Gader samtnen i el Cen MML Jdet jeg me stod ved Eniden If ins-in Rystvejse for sdenne Gang, san mindede disse Otd mig pjeblillelig cm en anden Syvfoldighed, neknlig om vore spv Ssstermenigheder dek ude paa Kysten —- Menighederne i Reedley, Selma, Gaste-m Sau Francisco, Ferndale, alle i Cal» og Cugene og Portland-Menighedekne i Oregon. Pan disse syv Stedet er der nu c«rganiferede Menigsheder, og hver Menigshed hat sin egen Kiklebygninq og det hellige Leere- og Prædile ernbede i frn Ædie ved Ordels be siillede Tjenete vg- — for menne sielige Øjne sel, — et godt Herrens Beet-l et begyndt, idet der et en Flvl Mennestet paa hver af disse syv Siedet-, som hat leert i Aanden ved Troen paa Kristus at syngew Sisonö glade og nye Sange til Leim-l mets Pris og Ære. ; For ni Aar siden var jeg ude xaa Kysten for fsrfte Gang; da va: der tun een Menighed. Der er fact ledes et spotligt og sinnt Fremsltidt foregaaet i disse ni Aar. Sennepslornet hat ogfaa der-ude vifi dets herlige Spireltaft. . Med det samme et Sprlng til Oft lige i en Fakt. ngaa der hat oi »The seven cokners«'. Dei et syv yMenigheder — Menighederne i Worten, Philadelphia, Bkoollyn, Posten, Falmouth, Westsbtool og Menigheden i N. B» Canadm Ja. endnu engang de »seven cor nets«. Dei er i hpje Norden — Nord Dakota. Her hat vi — Me niglyederne i Flaxtn, Bombells, Be thaniC Keim-are, Trinitsatis Me nighe-d, Sions Men-ig-hed, og Me nigheden i Williakns Co. Dei er wre ire mindre Kredfex men Herren atbejdek med og sind fæfier Ordet ved medfslgende Tegm med —- Naadeundere til Sjælens Frelse. Ja, Gud sie Lov for det herlige Aandens Verri, der er i Beveegelfe riaa alle ire Siedet i disse mindre Islimsfundzlredse Men tillad mig at væte Mund for de smsaa Kredfe og sige —- siden Kredsmissionen knibet del for de smaa Kiedsq thi: . De hat store Missionsfeliet, men —lun smaa Midlet. En venlig Hemden-della Kunfe ille de stote Kredse: Neben-fla, Jow1, Minneloia og Wisconsin Krebsene bete-nie dem med en speciel Mission-Z gcwe ad Ante? Vel er del fan, ai Samfundels Missionslasfe ptsver at hjcelpe alt del, den lan, men del lniber end-da Fokmanden tjener med Glæde som Bindeled i denne Sag. O, hvot er del Naasde fra Herren ai væte med i hans herlige og mag tige Frelserveersl paa Jotdenl sJa, saa betet del wu over Pfer ge og Date hfemasd til den huslige Atne og Bikksomhed i Ebenezer, Audubon Ja. Hidindtil hat Herren hjttlpel sa Del. All vel W. W ? Ei Ord med i Laget Af Jver Marias Hausen, Chicago. H. Den for-en. Kitte siger i sin Kon stitution i »Formaal«, at den vil sprge for »vor-Rade Ptcsters og Msissioncererö Uiddan—nelse«. fDer tat-MS vel mermest paa Missionærer for den ydre Mission, men macMel ogfasa til vor egen indte Mission» hvot de ogsaa tilitænges. og ikke blot wre Stein« men ogsaa vore; Mswighedn bar væte Uddannelseg anstaltet for Mission-ten Og wars Pastor I. N. Jerslld gar opmcrtH vim paa, at fokdi Lægmanddotrl-. "oni7heden er beugelig i en State iirde, derfot ek den itle altid en telig i en Fritikle, da lau der være ioget i en saasdan Betragtning foe "aa vi-dt, at vsi flal pkpve alt og sDehoslde det g-ode; men naae der er Tale om Lcegmandsvirtsomheden. da ttor jeg, at den tilttcenges liqes saa haardt i Fritirlen som i Falle titlen, al den Stand de fleste Fri tirtemenighedee et dannede ester Statstirtens Mensteh og mange Steder tan der von-e meee levensde Kristendom at finde i en Statistik-le menighed end i en Menighed i Fri titten. sOg et der tun lidt, og nogle Steder minidke end lidt, Kristendom at sinde i nvange Ftiliklemensigheder, og er der mange, mange døbte Men neslee, som lever uden Mensigheds sor-bindelse, da bliver det solellaet, at Lag-mandssvirlsomheden med dens-i rætlende Missionsgerning behøves ogsaa i en Ftikiele. Man sbør heller ille glemme, at dersom en luthersl Kiste itle vil benytte Isig af de gode og brugbare Amster, Gud hat givet den i dens Lægmcknd som hat faaet Gaver til at aflægge Vidnesbytd om Falle ten, da er der Fate for, at disse Keæfter lommer til at flyde over i andre Kielesamsunds Strom, hvillet maa betlages. Den lutheesle Kirle ttcenger haatdt nol til at faa solle Livslræfter baade hos læede og lege, tagne i Brug. — Det gekldet om at se ret paa Leg mandsvirtsomheden. Dersom man slaat den saaledes i Hartlor·n, at den tommer til at overfkygge det titlelige Embede, og gsivek Lceqmasndens Gee ning en saadan Betydning, som om Reistendommen nu sørst stal blive indsprt ved den« da got man for me: get as det og gør ogsaa Læatnands virlscmheden en ijrnetjenefte. Og dersem man stiller ssig venngvillig sog ufotstaaende over-for den og un !detlender ellek mislender dens Be ltndninxx da stadet man baade den vg sig selv. Paulus sagde: »Jeg ærer mit Embede.« Lad os ære on bævde vott tirtelige Em.bede, Ege sosn Stristen got det: Embedet er ille as Mennestet, men af Herren, Tom hat indsat det for at Tyendet tan faa Mad i Tibe« lMt. 24, 45). Men lad det sank-me Guds Ord lyse for os oversok Nasadegaverne oq deees Brug i Guds Menighed Dei bedder jo: ».Som enhvet hat saaet en Ngaadegave, saa tjener hvetandke denn-ed sont gode Husholdeee over Guds mange Slags Rande« (1. Pet. 4, 10). Det er vitterligt, at Gsud bar asivet mangen en Lcegmand -n skøn Naadegave til at -bede og vidne i Fotsamlingen og til paa anden Maade at viele for Guds Rigex lad os da tatke Gud for Gaveene on sage ast benytte dem paa bedlte »Man-de i Menigsbed Meds og Sam sund; lad as elsle Læastnandsvirt fomheden frem. Det et mig sortalt, at en Jndremissioncer lom til en Sognevkæst i Danmatl for at tale med harn om at holde Moder i Soqs net. Breiten asdiste bam ved at star ,.Jea er vor Herres AvlslarL 01 jeg slal not selv plsje Bratmarlen.« Tet tan være riqtigt nol, at Pecc sten laldee sig Avlslael l den Be wdnina, Da det et oasaa rigtiqt at fhan stal pløje anand op o-: tumle smed Bratmailen, hvillet talt uden ;Billede vil siqe, at Pressen stal vg ;saa læage Vind paa det opvætlende Liebes-de i Meniglyeden oa vtaedile det vællende Ord. Men deesom Avlsaaarden nu er stor, og Brat marlen paa mange Tander Land-, da lan Det blive mete end Avlslav len oeler at plpse det hele alene; dem sfnar ida en eller flere Karle til at hjælve sigk nmasle lan disse Hiel pere tnap plsje deres Fute saa lige sum Avlglarlem men de vlsfee allt gevel godt og grundigt, saa Avlsss larlen lan væee det betend-t, og Godeejeren tjent nie-d det. Saaledes cgsaa i det lristelige Arbefde. Som Regel sasa er der en stoe Brakniarl at splsje t Menigibedeme, og ligeledes paa Missionspladsetne og til denne Plsjning lan Leg-maan ask-e god We; maasie blivet bang Fuve ilse saa lige som Pteestens; lau Urte, Hans Tale tlke er san W tet da snoktet, smn den« wide me. men hat han Gut-e ttl at tasle am Stimd og Nacde til SWI Viel Ielse vg Frele da er dot Wa, dettmnmetdn,nseeeendpaadet lockt-e c, W W for M Besser at saa Viele at expend Leg-und i T i det alvorlige Arbeäcde at fsre Syst dete til Jesus. En danst Pmst svak i Svetig for nosgle Aar fide-L Ved Aftejsen tit bage bad han en tkoende Sperrsiek km et Ord fta ham til Trosfæller i Danmark. »Sig dem, at Gud staat frem!« lod Svensterens Hil scn. Jo, IGud gaar frem. Rytteteu paa den hvide Heft draget frem fei kende og til Seit-, og han vil have alle heilige Præsiet og hellige Lag folt med i Arbejdeh med ind i Kam-Un for Guds Rige. O, lad os vckke med i dette Arbejde, i denne Kamp. Vi for-nagt intet mod Sandhedem men for Sandheden. Den, som kendet Herrens Frygt, han spge at vinde Mennestet. Ists-II Frod iwiler over Land og By, Cj Werden tarmek met. Jeg skdder i mit stille Kammer og strivet dette; de flefte as Hufetis Folt stumm-. Mine Tonlek gaar 12 a 14 Aar tilbage i Tiden, til bine beocegede Dage, da »Missions .foteningen« blev stiftet aif nagte af» LDen danfte Kirle«s Medlen! lmer. og »Mizsionsibu-det« begyndte sin Vandting, og »Dansteren« Ege saa. Paftok N. P. Simonfen Vat; ogfaa med det, han blev snarts »Mis«sionsbudet«s Redaltør. vae lcdes var hans Syn paa Lckgmsandss rsirtsomheden den Gang? J ,,Missionsbudet" Nr. 8 for 1894 læfes folgen-de Velendtgorelfc »Fu deril Nielsen saf Neenah er af »Fau ningen for d. ev.-lut.h. Mission blandl Don-sie i Ameri!a« udfendt sosm ref sende Missionckr. Hans Viklsomhed bliver foteløbigt i Staten Wiscon sin. Missionsbestyrelsen.« Mk. Fre detit Nielsen var Lægmand osg it det indtil denne Dag. Og han blev antaget vg udfendt som Missionær i Wisconsin, altfan til sotn Leg mand at øve en Virlsomhed just scm den, lmvd hvis Oprettelse i den fere. Kirle Pastor Simonsen pro testerer, fotdi den cfter hans Op fattelse et »ulutheksi, ubibelst og ulirlelig.« Dei liggek snu.blenide net at spukte hvorfor Pastot Si monsen ille protefterede mod Leg mandsviktsomheden i ,,Missionsfore ningcn«. Han var jo Medlem af Missionsforeningem ja, muaste ,.Missionsbudet«s Redaltør den Gang. Men jeg hat aldrig læst eller børt om nogen faadan Jndsigelse fra hans Side ved den Tib. Det er bleven mig fortalt, at under YNVrsdtirtenW Aarsmpde i Cedat Falls, Iowa, i 1895 blev Mr. Jens Dixen, lnu i Nord Dat.) taldet til nævnte Kittesamfunds Missionær. ogsaa uden at Pastor Simonsen pwtesterede detimod. Den Gang ,,Nordlirlen« li hvillen Pastor Simonsen jo sind) indibød Past. Wilh. Beet fm Danmarl til ot lomime til Amerika vg gøte en Rundrejse i dens Virlsomhed, hortes insgen Protest imod det fra Pastor Simonsens Side· Og dog flulde man fnnes, at anlaa han Lægmands kirlsomheden for at vckre ulutherll, ubibelst og ulitlelig, saa maatte Le ideren af den omfattende Lægmands virtsomhed i Danmarl oære ham en meget uveltommen Gest. Pastor Becl lotn ilte her over, men sendte i sit Sted en anden Ptæst, og en Jn drernissionæt lLEgsmand), og Asaret efler lom attet en Præst og en Missionær heriil. Past. Simonsen protefterede itte derimod sont mod nogel »nbibelsi, ulirleligt, og ulu .lheksl«, men havde vel Bei-g af disse Brødte ogsaia og lod dein holde Moder i sin damrende Bitt-. somhed Og ligelzdes set jeg af Past. A. M. Nielsens Jndlceg i. denn-e Forhandling i »Musi.«, at(l shan fom Lægmand vg llltisswnner1 ti »Der dann- evg. tun-. seist-sams.«» eftet Pasior Sinwnsens Jndbydelse holdt Msde i hanc Kirie i Sense-sha. .Wis., og at Lægmanden Messen »Hm Likbe meet-lebe til Betænleliqhed wet. at en Lcegmand talte l han« d. e. Paftor Simonseny Mele; lvættinwd lylte Tilftedslyed nd as hans Mue.«« Nei, den Gang ingen Protest, men nu synei Sagen at have found-set sic. Gn Von hat koer mig. at midi t Firletntz fstespd Mr Simonie-i tom til Man-M og blcv Preis Gan blev otdinewt 1887 her i Einen-geh lile han i Viert Feld as og til M vIt Msstmwe i Danmakk form-we mel- MWD txt-sendin ae, oltlaa lon- Mmandszn webt i Mel-anw- W W nu Mr »ubiibelft, utirteligt og answer-ist« her ovre i den fortn- Kitte. Men. læggek jeg nsu alt det samtnen og betænter Pastor Simonsens Stil ling i Fortiden og i Rutiden, da blioer det mig saa gaadefuldt« at Past. Simonsen for tav tstl, ja, thedev en Vikksomhed, fom han nu talder ,.ul-utherst, ubisbelsi og ukittelig« og proteftetet mod den i høje Toner. Dei thn jo nceften faa Udfeende af at det er for-di den form Kirte hat bestemt at faa Lægmandsvirtscimhe den insd i fasten Former og vel vg faa at faa mete Kraft ind i den, at Pastor Simonsen protefteter; det set usd til, at lyan vil itte tilstaa den samme Frihed, sont han hat uwdt andre iSamsfunsd, ja, endog gjort Brng af for sit eget private Vedtommesde ved selv at sve Leg ma-n—dsvirtspsmshed og tale i en of fentlig -Fotsamling. Ja, saadan set det udx Paftor Simonsen er jo faa den, fom alene tan gste Rede for, om det fonholdek sig saaledes. Men jeg vil saa ipvrigt sig«e, at jeg synes, at vi sont alt for mange Protefter i Den fort Kirte.«Jseg tunde godt nævne, hrhd disse Protester kyar taget Sigte paa, men det heb-ves rift itte; det er saa vel tendt ibtandt es. Men da det saaledes synes, at oi lever i en Protesternes Tidsaldet, saa ligger det ncer at spptge: mon det itke snart kunde vcere not med disse ProtesterS Tvok J itte, at def vitde være det heldigste for os, at vi "n-u lægget mere Visnd paa i Aand og TSandhed at blive en forenet Kir stg der sttceber eftek at udfske et Ienigt Arbejde for Ievende lutherst Kristendom blandt vorst arme Folts sMen Protesternes Nytte i den Ret ning er vist temmetig tvivlsom. BE tender det gamle Ord: J,Enighed i det vcefentlige, Frihed i det uvæsent lige, Kerlighed i alt.« Multgvis tan der gstes Jndvendinger mod de to sprfte Sætninger, og alligevel er det vel not omtrent ssaa langt, som Gudss Menighed nogen Sinsde nasar under disse Stier-neu men mod den sidste ton der itte proteftekes eller væee to Meninger mellem Kkiftne. Gid ,,.Kærlighed i alt« maa blive Jud ftrsiften paa vor Fane, den Rettig hed, som er .,langn«1odig, velvillig, itte betet Nid, ttte bruger Fremfus senhed, imen fordrager alt, tror alt, haabet alt og taaler alt«. W M1 Læginands-Missioiten. For en Tid siden strev jeg et Stylle i »Danst.« om ,,Missions Reg«lerne«, fom var en Redegsrelse for Komiteeng Stilling, jom haode udavbejdet dem. Hvad jeg denne Gang vil strive, er en Redegørelse for min egcn Stilling. Jeg havde egenilig tæntt at Vente nsogef endnu nxed denne Redegøkelfe, da der jo er Tid not til Aarssmødeh men da Past. Simonsen saa ftæktt opfordrer Komiieens Medlemmer til at qske Rede for deres personlige Stilling sinds-, faa ftal jeg for een gøre Rede for min Stilling til Sagen. Men forst lidi om hin famøfe »Nation« Post-It Zinionfen siriver,at den fra bang Side tun var ment som en Spezi. Jo, saadan opfattede je-; den Das-»Ta, oq udsprte Billedspøäen lidt videre Ak! tnen hvad ster! Saa ibefinlder vix-selig min gamle Vskn, Mast Simonsen, min og fiere andre, Tom hat rørt ved denne ThusanE-V HVS for. at vi vil latterliaqsre ham for Publikum. Dei hat jeg da for min Del aldtig tcenkt paa. Men naar Pxiftot Simonsen iager faf vaa alle de entelte Udtryf og Otd i, hvad andre striver, saa mag hatt ve! kunne taa1e, at der Glivet gfott det samme over for hom. Som man rauher i Siovem fast man Svar. Dei Mach man mauler an dre med, stal man selv maales med Men ist-den jeg for-ladet Kanonen, vil jeg sige, ikte for Sptg, men for tasmsme Alver: Min Mening er be stem-t, at Pastor Simoner hat studi forbi i denne Forhandsing. Der er fremfsti san manae Beviser baade fra Bibelen og Luther-s egne Sktifier, baade af Foll i vori Sam fund og uden for Samfundet, at det vilde være aldeles oberst-Rat af ins-is at komme med flere Bevifek skea Bibelen eller Luthers Skrifier. iDe af Wanst« Lein-e sont hat Ifulgt opmeetkfsomck med i den-ne For handling, og som vil lade sig over bevise, er allerede wert-wiss un, at ILQWIMMUM sowie-des fom »den er fonsimt i Utse Amte-yet