Yed Zrnen
Kittens Julefeft.
Af Docent
J. Oscar Andersen.
Jugen af vore swte tirkelige Haj
iider er som Julen Ircengr ind i vort
Folks almindelige Bevidfthed, og
tin-gen Kirlefsest møsdes as en saa
Itckrk og inderlig Festfølelie Ufor
kede vildse Julen itte trwffe o-:«,
selv om Kirien i.ngen Advent fcj
rede, ddi »Julefølelfen« melder sia
forud med fm ejendommelng dra
sgende Magi. Lg Zad det lcenane th
Blick-e sagt, at del For stsoke Mæna
der kun er den verdzliae Jul, mp
Deus rnangehaande Travlhed Da
Løfter Im gode Tage, der faadan
forud fasset Straaler af si: loklen
de Da Oarmende Lug ind paa Ip
bverfktgsasraa Vesje Da ital-er nv
Glædestrang og uvant Jver efier
ak vife Kærlighed baade tnod nære
og fierne —- der liaacr doa i de
flestr Tilfcelde nogei merk oa dobere
i den-ne Julefomemmelsex i alt
Fald i den underlige Da opløftende
SlemningJ der, naar December-J
Sluming staat for Deren, mumie
iiig lister sig insd i Ein-det, selv paa
-Mennester, der er lanqt fra alt »F
-1-eri«. Den et i Vätleligsheden pras
.get elf Jnsdholdet fra Kirkens Jul.
Siærke Minder smelder sig med
Jalou, og de barnelensdte Salmers
Hlfde og gribensde Otd og Touer
W freut i Erinsdringen og svcekker
Treu-g Mode hos gamle og unae
til attet at urynsne med Paa Lovsan
gen til den krubbelagte Kotigean
im Bethlehem Selv de, hvem Li
sets Strom hat dtevet langt borl
im Meniahedem foler Hjemilænsgsler
« efter Riesens Julefeftz og Ordet om
jMod spaa Jordan og Guds Bewe
sqg i Mem-JOHN mødes as en uoil:
Icarlig vakt Bevidsthed om, at Hier
tht vdsog er anlagt paa et Lin, des cr
okdt fotsielligt sfra det, der lebe-i :.l
-dag-lig· Gang efter Gang hat da
sgsasa netop Juleminderne dkaget
Mr tilbage til Menighedeu —
det et ikke blioi i Digtervcerker, at
Juslesalsmen blev Midlet til »Heltens«
Selvetkendelfr. Ja, selv bag Længss
Efeu efier den »hvide Jul« mesd klin
gensde Frost og lysende Stjetmer
get-mer stg svllert ofte et uklart Uds
tschi for Læugslen efier det, som den
hkje Himmel vg den stille Natutfred
san wrilllaariig symbosliserer for os.
Men gcmsie sceolig hat Slægt ef
set Sltegt i »den hjemlendte Wen-ig
hed her i wrt Fædreland filt Kitte
fUIMD smægsisge Festtoner, og Hof
tidens VeMgnelse hat iskle minde
Gewet paa, at den for de mang
-Eukelttmwdskristne«, fom vor Kir
ske mutmey hat evnet at vække en
Were Mmäghedsbevisdfthed til Li-·
It. Intet Under da, at Julen er
W den dawste Menighed saa leer. «
BE Moor saia godt de Ord, som ·
M as Kirkens gamle Læreke taler »
sa, at Julen er Moder-en til alle "
W Festset- vg vi hat Vansielig
DMODOUUCC T
IV z»T
Wange Zygdomme
et es Filge af
LeFeklldelse
so
Ravens Uorden,
Biliøsitet, Hovedpine
Insel ps- Appetit
Dr. August Koenigs
Hamburger
braaber
lim- Cssesm ss Ist-tret
MUIIIULÆIO
Z
Z
?
W OSODUODODODOGOD ODODOQ
OGOO DDOD IDSDODOQ DE
hed ved at tmlse os» at Menigheden
ilte til alle Tider ha: solt det sam
me.
Og dog er det ikle saaledes. Ju
len shoket hverken til Kittens celsdste
Festen eller, ssom Paasken, til dem,
som hele Kirlen ;sejret med iækliq
Oøjiidssans, oa heller ikke bar Jn
lcfesten altid sorinaaet at bringe Me
nigbeden det usorfalslede Evangeli
um i dets gribende Barneenfold san
um« sont vi nu tan glckdeszs oed det.
Kirtens Julefest er en fIrholdsvisI
ient indsørt Hoitid og det maa til
med indromime5, at Henlæagelien as
en Fest for Jesu Fødsel til Lä. Dei-.
hoiler paa en aanite oillaarlig oa
med Henfysn til den histotiite Be
gruinsdelse fejlaaiig Bestemmelse. Vo
re enefte sitee Kilder til Kundslab
cm Jeiu Liv, Evangelium-, fortce1:
let os jo lige saa lidt noget ozn
Masasneden eller Dagen for Herren-J
Fødsel som om Aarei —- den eneite
Ilntydnsing as Tiden, Meddelelsen
om, at Bethlehems Hyrder laa ude
paa Matten med deres Hjord om
Ratten, viser asfgjoki dort fra Te-«
Icember Maaned. Heller itle gennern
Traditionen vidste den gamle Kirte
noaet om Datoen sor Jesu Fødiel
De ssøoste Aiarhundredes Kristne
synes heller itte at have delt vor
Interesse for en Viden hemm. Fed
selsdagen stod ilte for Oldtidens
Kristne i det Lys, den i Almindelig
hed staat i for os. —- Naak de min
dedes Mdselsdagen«, tænlte de paa
Dødsojeblilket, fda mam vendte For
trænlelighedens« Bei-den Rvggen og
gil insd til vayldelsen as de store
lForijættelser. Det var ogsaa for Hee
Ftens Vedtonnnende Paasien ened dens
ilSammenstIillisng af Korsscksielsens
FAlvor og det mægtige Bud oin den
Opstasndnes Seit sover Dpden, der
West gav Anledning til Jndfseelsen
us en aatlig tilbagevendende Minde
fest og dersved .blev Begynsdelsen til
Udoilling af, hvad vi balder »Me
leaaret«. Den et i Vitteligheden
,,IModeren« til alle kristne Zettel-, Ja
i ganckle særlig Fokitand til Julen.
IDa man nemlia begyndte at faa
Interesse for det nojagtiae Tid-:»
Punkt for Jesu Fødscl blev Paasten
Udgangspunltet for de mærlelige, i
Lasten soævende Beregninaer, ved
hois Hjælp man anwg sittert at
tun-ne nasa den Kundskab,· man
mangslede ad historisl Vei. Aar 200
shoter vi om de hiojst forstellige Re
sultatek, som disse Bekegningek ssrte
til i Osten. Snaet antog man her
nogtle Dage i April, snart en Dag
i Mai ellee November for Hei-rent
Ftdselsdag. J Besten opgav et Slrift
fra Aar 243, der særlisig sysselsatte
sig med den indvillede Paaslebereg
ning, Datoen til 28. Matts. .
Wem ihm-kam dem Sense
oandt Resultatet, er meget talendex
Dei gis ud fra, at Verdens Stahl
se maatte svcere begyndt paa samme
Dag, som det nye Aar tog sen Be
zynidelse, altsaa estet den julianfle
Talen-der 25. Matt-T ist-kamst
wgm Dette Postulat bestyrledes
iemilig ved Tillid til, at Gut-, da
san paa sskste sStabelfesdag stille-de
nellem Lys og Miete, delte Nat og
Dag paa den samme »retfævdige«
Rande, som Fotaatöjwondtgnet sta
Iig lfpete tilbagsr. Men nu stabte Gud
iaia 4. Dag dei stioke Himmellegeme
Zolen, der netop er Typen paa Kri
lus — altsaa maa Leistus viere
Idt den 28. MartsZ
De Beregsningee, der strte andre
il 25. Decbr., var af lignende Art. (
Nun gis nd fra, hoad man ttvede
.t vide, at Keisti Dsdsdag var 25.
Paris. Bed en viltaarlig astronomist
ymbolst Beregning satte man saa
lndfangelsesdagen Entom-stimmt
il femme Dato, og da Kristuss
naatte opfattes som den W nd
wrmale, tegnedes 9 Waedee sum
iil Wsdagem — altsaa 25. Dec.
Esaaledes bbsv det staff-m der sten
ede Wirken Welsdagem «
Du- sidlte Wisse dee ot
iciel MAY da M i bet
«Aaah.oanflste2raagtil at«
site m lwtlsg Fett for WO
egivenhodem Pfg-M Md
Wtes at Use, at vor JUW itev
ndfstt ist-en vom-esse M 363
set M Oe MW M W
delle og »Hm-ans Dank Naat den
Iietikoende Kirke ftr hat fejrest den,
er ganste nikendt, somientslig ogsaa
dette stete fsrii i Begyndelsen as
l Aar«hundrede, men selve Festdagen
var allerede ca. 200 bleven holdi af
en gnoftist Sekt,(Basilidia.ne1-ne) til
Minde om Herrens Don-b det Ofe
blik de opfattede som Kristi viele
sslge Fødselstime, fordi den ,,himniel
iste« Kkifius i Daasben tog Bolig i
»Mennesiet« Jesus
Men i Løbei as 4.—·5. Anth.
isejrede Besten-s Opfattelse i Hat-ed
tiirkerne i Osten, og flere af Oldii
dens størfte gtcesle Airlefædre gjot-·
de sig til Talsmcend for 25. Dei-.
sGregot as Nazianz fejrede 379 vor
kJulefeft i Konstantin-edel hans Ven,
IGregor of Nyssa, isndsprte den 382
It Kasppadobim ogs Prcedikanternes
Zunge, Johannes Krysostomiis, pra
diiede 879 til Jul i Antioiia. Frei
TÆgypien foteligget iørit Bidnesbytd
jfra 482, og Jerusalem holder fast
»Ved Espifanifesten endnn i det 6.
Klar-h» ja, for 632 hat vi sitlert Wid
nesbyrd am, at Juba er fejtet i Mo
derkirkens By, eftek den vestslandsie
Beregning. Om den avmeniste Kir
ke bereites, at den havde optagei Ju
lefesten, men atter vendt tilbage til
U. Jan. -Hø-jtideligheden, da de btød
Samfundet med den store Knie og
cntog den monofysiste Late, en theo
logist Opfattelfe, der miskesndie Fiel
»fekens virlelige Mennestenaiur.
Jeg oniialer deiie sidste, focdi man
Ooel kan isige, cri lyvad der end hat meet
den egenilsige Anledning iil, at Kit
len indfskie en Fest for bestens
Fsdlelsdag, faa -blev del Julefestens
store og uvmtviftede Bewdning, at
sden paa den Tid, da et monofysiiisi
Drag gik hen over Kirken for flatte
!ig ai stabe Middelsaldetens undenlig
ushistorisie Kristusbillede, blev en
stadig tilbagevendmde Foktyndelse af
at »den anden Adam« dog virielig
hsrer os til at Frelseren hat ladet
sig føde sont et fandt Menneste blandt
Bindi-e og Sssire.
l
i
l
f
i
!
(Siuttes.) »
Undetvisning i Religion-.
Bibelen i Bornenes Haand
»Bibelen i Bornenes Haand, sag
Zorn-mer den ogfaa not i de volsnes.«
lzeddet der i Docent Ede. Lehmanns
ofie omtalsie Pjece: »Om Bibelen.«
Osg her et vi uden Tvsivl ved e:
Hovedpunlt. Dei er da ogsaa deri,
hans Fotcdtag spbet ud.
Naat Bibelen hat fauet en saadasn
Jndflydelse paa Aandslivet i den
engelsie Bei-dem at den er kommen
»til at satte Töne dybe Spur ogsaa i
engelsl Digtctkimst on Kultur, scu
hat del sikkert fsrfi og fremmest sin
Grund deri, at Bibelen allerede er
lagt i Bot-neues Haund
Der sinsdes endog Bokde i den
cagelsie Stole, hvsor en fastng Stusse
er indrettet til den opslagne Bibel,
ligrspnt der i den Mgefsie Litke sin
deg Hylde til Bibelen
OF man hat paa mange Maadet
spgt at gsre Vorm-ne Gar-gen til
Bibefen sog let sont small-g Mem
har —- fma ogfusa Dostent Lehmqnn
oplyser —- fnma »Line upon Line«'
Vogel-, hvoti nkan hon- samlet de
letfaibesigsie Bibelord, Smaatml og
Forcetllinget, man forek efterlycsanden
Bornene dybere og dybete ind i Bi
belens Beitagtningec Oq endelig hat .
man en hel »Childs-B«eble«, shwri
der er gjokt et strnsomt Udvcrlg af
Bibelw, ikle blot historist Stof, men
Igscta lldtog as Salnserne, Profe
ierne, de mytesiamentlige Erwe, fprst
Ig stetme ei udsprligt Udivg If
Jesu Ost-.
»Der kan næppe væte Tvikv om,
It denne Fremgangsmawde fomden
De religisse Verdier. sont dein staber.
Ig dest possitive Karl-M, den givek
til Bibelens Fast-hold fremlwdet stsre
Iædagvgfske For-dele. At IsmeneÄ faat
en virkelisg Bog i Hande, som de fr:
Aar til Aar Ian blive fortwlig med,
Ig som et dyb M iil bestandig at
fonds-be sig i, unser jeg for en ten
Ziel-stelle i »den fort-irrende SM
ning af Opmækkfsmhed og Tanle
IS Sind, Tom Skoleakbeidset nu ef- :
tevhaansden et bleven til-«
Der san We veete forstelligej
Mem-Wer M FIOWMM
sum der er eer vor Menkng ille
Weimwiwischnnm hats
Ist i «stt: Wes smal« Og der
vil sahsng komme den Sid,
da Mike W, sont Misehumn
is Winde staat one em, Moor
W. .
For M W Siehst-«- W
— —
Iilke Bibelen ved at væte »den store»
--".ubelendte Miasn stulde jo kswasp tto
fdei, men hvot mange Ptæstet ded(i
»-det ikle af egen Etfating, at Kons
lfitmanderne ille engang hat Anelie
em, hoot de stulde finde de enkelie!
Sktiftet i Bibelen »
E De havde pligistyldigst faaet lækii
,Rantien: »Hoseas, Joel —«, men
»aldtig havde Læteten engang ladet
dem finde dem i Bibelen, ja, det var
inaasle lnaip en Bibel iaget ftem i
hele detes Stoletid Maasle fand
Iteg der nogle Ny-Testantentet, men
ji«-ei mk i heidigste Tikspkide ku:
Ided en ijltlden hojtidelia Lejlighed
Fiel blev tagne frem, og det var in
gen Tale am, at Bstnene blev hkjem
me i dem Og. saa al den aanssd
:lø·se Kaietismustamfem III-Deklami
aetne med ftoti og Sltiftotdene med
»sma-,at del et nhyre betegnende for
den uendelite Misbtug, der et ble
ven dtevei med den Bog. Lad os des-J
i det mindste snatt blive enige oni,
at »Balslev« snati bat gjoti jin
Nyite
dte Egensiabet ufotMi — et saas
»dan hienime i detes Bibel, ai de
ielv lan finde Vej deti og vaete Vei
ledete for Bstneine deri. Lad dem
Vi itcenget til Lætete, der —- an-.
faa btuge Lusthets Kaielismus nied;
ganfle enlelte af Fortlatingerne ·——’
t. Els. Fotllatingen til den anden
Ttvsattilel — ved Siden af, men
undet fiasdig Henvifen til Bibelen.
Den Lætet, det hat ptpvet at
lcegge Bibelen i Børnenes Haasnd
hat etfatei, hnot det interessetede
dem.
Og dei samme hat Ptæstet etfas
tei. De Ptcrsiet, det tog Bibelen
item.
Thi der gives vitlelig endnu Pur
stet i Massevis, der ladet Bibelen
ligge i detes Konsitntandtimer.
Maasse hetiet de Baslslev fta
Ensde til anden, Bibelhistotien med
og saia en Masse af Salmetl Og
Bstnene gil boti med den indu
ligste Fplelse af, ai af alt det lede
Iige paa Jotd var Krisiendommen
det alletkedeligste, at Kristendommen
riat en Samlina as Patagtasset.
antet Undet, ai de unge sagde Nkj
til saadan en Kristendom. "
Maasse sil Bstnene insgen Leltiet,
nien ihvad sii de saa i Siedet? Dei
Hat tidt en udmcetlet Und-ethis
ning, baaten ftem af Ptcestens egen
Tros- og Livsetfating, men uden
Forng paa at føte Bptnene til
Kilden sel«v. M de, der hat Dog
enei osm ,dei dsde Ot-d«, ladet Bis
befen ligge, lan man fotstaa, men
mai- kan ej fotstaa det hvs dein,
der delet Etfating med den Gesandt
rig, det hat sagt:
»Sitifien fest med Øjne mal-,
«Sltifien lekst nted Batneito,
Den- et tig paa Lyö og Matte,
Den· gi’t Hstrtet Tttfi og Ro'.
De ist-ersten det hat ptsvet pca
ast fste de unsge til Bibelen i detez
Kenntnissen-Nimm de hat etfatet,
hvot du- lmtde soelle Unwett
spmhedcxk ser has de spvuigite non
fittmmdet, hvot det kunde intens
sete dein at sejk ganth lendte Otd
E detes Smmnetrhceng, hvot det glat- «
Jede »dem ai lcse i den Bog. Og
non-ge Wir-n sil fta detes Presse
rid en utåtersttegei Bibel med, sont
Eile-v sdetet leere Læsning i de sen-te
klat. Og lasd saa Konsittnandemes
faa idetes Elbe-l med i Zielen detes
Xonsitnmtetionsdtg Saa tun-de nmn
da malt-ste- ogsm blfve mete fti for
sisfe mdltse Dasgnnttik - Kauti
ationet, idet hat viriei med stix at
kive M dei fejle Legal-, at
ktistendsnt km et Lm
Dei et twget af Grundtvigs stote ·.
kottimsile at bcm hat fauet dm
sit-eine Fern-neu krem i geknetet
Ietieis Sied. Dei etc-sie Sltidi —
sgdekvnamnkwssksthnper
aget seit gmndisvigst Side — et,
it M Les-using blivek fsfet
kl- den Abelste Fette-Um
Men ifjrst og ftennnest Latete og
Breite-e —- og Foreldve — med?
Wiens Otd lebende i detes Hier
et, Manne-steh det sont Geotge Fox
—- Doeeni Lehmann citeter Carlo
ei Otd —- felv hat »ei: gudindbleest
sog. sigennem lyvillen han, lom gen
Ienteslsindve, kanle opadogtjne
set liiMile dies-if
.,,Bibelen i Ost-nettes ihn-and faa
immer den ogfaa nsol i de volenesl«
M et M Lehmann feinem
Mg sor. as- Im iaa nein os
W staat M Lyd for dette.
i
Ot. VOLK
E , spk Patentamtes-«
Eike- tU »Will- Isüut Pris.
szesyt heilt-W Uhu-lich
mus- M. two-W. vc
, idem-u NIID st- slkt p- vt like
lea- Inst III-It M O Mit-is
life M- III Mut-I Its-iste
suMosmsasketMch.
Will-entle- M
Bose-ne bauma- ettsk III-ist«
Nr. 345. Missionsbudet Aargang!
1896. lldgivet as den dansle ev.-J
luih. Kirte i Nordamerika. l. vgl
2. Del i Omslag. Redsat sral
75c til 25c. (
Nr. 346. Chr. Vanpell: Psne
l
gets Historie, med 289 Trcesnii,
i Stolebind. Nedsat frn 81.75
til 75c.
Nr. 247. Luttin: Dyrrigets Natur
historie, med over 350 Asbild
ninger. Jndbunden i Stolebind.
Nedsat sra SLLO til 50c.
Nr. 348. Ellinger: Lastebog i Fo
sit med mange Afbildninger o,l
Opgaver. J Stolebind. Prifen er
nedsat fra 8150 til 60c.
sra SLOO til 40c.
Nr. RO. Blandt Højsiolefoll. As
A. Nordahl Petersen Gt Som
merbillede? Strcelt indb. 240
Sidet. Nedfat fra 8220 til 7Zc.
Nr. 351. Ludvig Sehr-den Maine
steflægtens Levedsløb sremstillet i
Sammenshæng. 261Sider. Sterll
indb. Nedsat sra 81.60 til 70c.
Nr. 352. Dei Daglige Brod. For
tælling fra den msrle By. As
Etw. Stdebetg. 160 Sider.
Stærtt indb. Nedsat sra 81.50
til 60c.
Nr. 354. Alsred Jpssem Digte Flo
teg og Blonseflor. Elegant Udgas
ve; noget salmet. Nedsat fra
sLZO til 50c.
Nr. 355. Aandelige Sange. Af
Ahnfeldt. Oversat sra Svenfl til
Dunst Godlobs Udgave. 382
Sider. Jndb. Nedsat sra 50c til
20c.
Nr. 856. Fra Dannevirle til Ro
senvcenget. Fortælling as Holm
Hanlen 234 Sider. Meget stcerli
indb. Nedsat fra 81.00 til 45c.
Nr. 360. Krøniier fra Kong Eril
as Pommerens Tib. As Carl
Bernhard. 288 Sider. Sterli
indb. Nedlat sra 81.00 til 50c.
Nr. 361. Singoalla. Ei Prosadigt
med mange elegante Tegninger
as Carl Lotsen, ovekfat as Otto
Brochsenius. 293 ftote Sider.
Klari og stort Tryl. Stiel-it indb.
Nedsat sta 8250 til s1.20.
Nr. 362. History os Suceössuld
Scandinavians in Amerika. I—
U Vol. in one Binding, second
Revised Edition of 1904. Re
duced from 85.00 to s?.50.
Nr. 365. Materien. As Emile Zola
Fra Pariserlivei. 1. og 2. Bind.
736 Sider kalt. Steckt indb.
Nedssat sra 8450 til M.90.
Nr. 366. Leo Tolstoy: J Kamp sor
Lytten. Livsbilleder. Oversat sra
Russist as Em. Hart-sen. Med
Forfattserens Vertret. Nedsat sra
8250 til 31.10.
It. 367. Leo Tolsiojt En Stildring
af hans eget Liv gennem Parn
dom og Drengeaar. 354 Sider.
Starkt indb. Nedsnt sra 3250
til R.10.
str. 369. Regnebog sm- Meilen-tilg
ser. Nedsat sra 40c til 20c. Ind
holder Brei og Regula de tri
Opgcve.
lit. 370. Arithrnetil og Algebta til
Stolebtug. As Julius Peter-seit
104 Sider. Nedsat fra 60c til
20c. ·
Z. Indien as Edtvard vaenthql «
Jst og nu. Udgave 1895, med es
40 stete, sine Billet-eh sint tryit
ftort For-nat, 365 Sidet i Omslu
Redsat sro 3240 til 75c.
l2. Meddelelfer om mit Levned, at
Dr J. P. Mynsiekx upng 1884. l
290 Sider i Omfisg. Redlat fra
81.80 til stoc.
l4. Ludvis W: Dan- Wilhelm
Bettel. Bibng til den ttnverjydste
Follevctkelses hiltoeie, med Pot- 1
tret. 394 SideriOnislag. Nedsat
sen ZLOO til 50c.
is. Eil Kitle under Korfet Stilds
ringer fra de rudsisse Øltetspvrovlns ·
let as Thoevald Elmauift ira 75e «
til Löc.
lö. 30 Modulqtioner for Orgel ellet
hatmonium fein Forbindellee mel
lem Salmemelvvier. Komme-et
as L. Instan. Brit net-M til Ist 1
is. Minder sta Nordens histori- at
A. Fabricius, 235 Sivet i Dmflag
Nedsat sra Soe- til Löc.
id. Evangelium og Los-, Bidkaq «
Mennestelivei. nei- P 'r- Nest-fle- J
Sonnen-Eli im 7·-««-«-s---·—i- ss Su«
dtup. 59 Sidet i Omslap Neb
s sat sta 25c. til We.
54. denen og Tienerne, Predickenet
as Jakob Paulli. 260 Sidet i Om
slag. Redsat sta 81.25 til 50e.
SO. Dagbogsoptegnelset as Not
Thomas Rstdams esterladte Das
bsger. 59 Sidet i Omslag. Net
sat sra 30c. til 15c.
83. hetlus Nordal, en Fottællinq soc
det sorkige Aathundrede ass Mast-o
lene Thotesen. 499 Sidet t Om
slag. Nedsat sra 81.20 til Soc.
67. Jakob Chr. Lindherg, Den dansle
Kiklesags Fotlæmpete, Ei Minde
slrist as Freverii Nygaattz med Ja
coh Chr. Lindbetgs Billet-O 82 Si
det i Omslag. Nedsat sta Oc. til
25c
72. En Valsatt til Bibelens hellige
Land. religisst Digt as Adolf Lang
stev, mev Jllustkationet. 86 Si
der i Omsl. Nedsat sta 80c. til
Löc.
73. Ludvig Helvig. As hans Liv
og af hans Tib. Ei Mindesltift
udgivet as Ludvig Seht-den 336
Sider i Omslag. Prisen et neb
sat sra 82.00 til 50c.
78. Digte, gamle og nye, as Chr.
Winther. 309 Sider i Omslas.
Nedsat km 8100 ti140c
79. Den lille Hornblæsek, et Digt as
H. P. Holst mev mang- Illustra
tionet as R. Christiansen. 184 Sidet
i Omslag. Nedsat sta 82.60 til 81.
0. 100 Smaasthllet sot Violin. Sam
lede as L. Jasttan. 44 Sider i
Omslag- Nedsat sra 50 til Löc.
85. Vor hettes Jesus thisti Bier-s
ptædilen. Presdilenet i Trinitatib
tiden as Fr. Arndt. Med et Form-d
as Provst J« Vahl. 426 Sidet l
Omslag. Nedsat sra sLZZ til Zot
88. MissionS-Studier og Kritillet es
tet en Reise til Indien as Dr. U.
Grundemann, thst Papst Ovetsai
as Fiederil Nhgaatd. 217 Sidet i
Omslag. Nedsai sta 75 til 25c.
91. Kristosset Ballen-vors og hause
atetne. historist Sluespil i sein
Handlinget as Magbalene Thoreseth
194 Sider. Nedsat sta 91.00 til 20c.
OB. Geotg Washingions Levned v«
Kristian Ostergaard. Hovedsagelis
ester Edward Ewctettg »Lise vs
Washington«. 84 Sibek i Omslag.
Nedsat fta 40 til 15c.
94. Kristelige Smaasthltet as E- .
med Fototd as Pastor Asschenseldts
Hausen. 81 Sidek i Omslag. Red
sat sta 30 til 10c.
N. Motmonerne, dekeö Proer detes
Stat og deres Religion, as Dr. Mo
tiz Buch, ovetsat fta Thst 138 Si
der i OtnsL Nedsat sta Soc. til Ast-.
Ps. Danmatls Bovehals. En Roma-s
sta gatnle Dage as Wilhelm Oster
gaatd. 462 Sidet i Omslagz Red
sai sra 8150 til 75c.
100 thssg til en lvti Fortlarinsg over
St. Johannes Aabenbating as Ot
to Msllet. 348 Sidet i Omflas
Nedsat ska 82.00 til 81.20.
101 Engelle stoisle og irsle Isolie
-fange og Melodiet, samled« og nd
saite sot Pianoforte as A.2,-. Bets
gteens Anden, megei For-gebe Uds
gove. Jndeholdet 125 Sange. Red
sat sta 31.50 til 80c.
l06 Otn Bstneslolen. En Estetladt
Ashandling as Fristen Mittelsc
Kold, udgivet as Hatald hol-n.
96 Sidet i Omslag. Nedsat st
40 til Doc
l12. Minde om S. M. Strensem
Katelet i Eige. Dsd den 4de April
1878. Ved Fredetil Junaetseih
128 Sidet i Omslag. Mai st
60c. til 20e.
US Til Forsvar sot Kristenttoens
Sandhed. En haandstælning sot
Lægsoll, as Ftedetil Jungetsew
Ptcst ved KobenhavnsValgmeniss
heb. 109 Stdn i Onkslag Red
sai sra 40 til soe. -
»U. Jldsisnalet og en csteksltist
To Vladartillet sined ei sont-IX
st Jud-til Juw- sit-W
heb-presst i Kober-darin 31 Side
i Omslag. Nedsat sra 20 til We.
t21. Zollestihed os DIjlitlelisheds Ei
Jndlæg i Ruttdens Kulturtamp
as Il. M. St. Aretandey Kand.
teol. 111 Sidet i Omslaa. Neb
sat sta 40 til 20e.
125. Ira dei svenste Kitteliv i de
sidste dundtede Aar. Nogle Per
son- og Tidsslildtinger as Richard
Mein-. M Sider i sind. sich
sat sta 8220 til 31.70.
W. Lied Sengetid. En Moden
Dtd til Ismene, as Aucusta Mot
kier, med For-nd as Sogneptss
Thomas Nordam. 129 Sidet i
Bind. Redlat sra IIQO til Ot.
Danissh Lnih. Publ. should
Maik, Neb.
