Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 4, 1907)
Yed Zrnen Kittens Julefeft. Af Docent J. Oscar Andersen. Jugen af vore swte tirkelige Haj iider er som Julen Ircengr ind i vort Folks almindelige Bevidfthed, og tin-gen Kirlefsest møsdes as en saa Itckrk og inderlig Festfølelie Ufor kede vildse Julen itte trwffe o-:«, selv om Kirien i.ngen Advent fcj rede, ddi »Julefølelfen« melder sia forud med fm ejendommelng dra sgende Magi. Lg Zad det lcenane th Blick-e sagt, at del For stsoke Mæna der kun er den verdzliae Jul, mp Deus rnangehaande Travlhed Da Løfter Im gode Tage, der faadan forud fasset Straaler af si: loklen de Da Oarmende Lug ind paa Ip bverfktgsasraa Vesje Da ital-er nv Glædestrang og uvant Jver efier ak vife Kærlighed baade tnod nære og fierne —- der liaacr doa i de flestr Tilfcelde nogei merk oa dobere i den-ne Julefomemmelsex i alt Fald i den underlige Da opløftende SlemningJ der, naar December-J Sluming staat for Deren, mumie iiig lister sig insd i Ein-det, selv paa -Mennester, der er lanqt fra alt »F -1-eri«. Den et i Vätleligsheden pras .get elf Jnsdholdet fra Kirkens Jul. Siærke Minder smelder sig med Jalou, og de barnelensdte Salmers Hlfde og gribensde Otd og Touer W freut i Erinsdringen og svcekker Treu-g Mode hos gamle og unae til attet at urynsne med Paa Lovsan gen til den krubbelagte Kotigean im Bethlehem Selv de, hvem Li sets Strom hat dtevet langt borl im Meniahedem foler Hjemilænsgsler « efter Riesens Julefeftz og Ordet om jMod spaa Jordan og Guds Bewe sqg i Mem-JOHN mødes as en uoil: Icarlig vakt Bevidsthed om, at Hier tht vdsog er anlagt paa et Lin, des cr okdt fotsielligt sfra det, der lebe-i :.l -dag-lig· Gang efter Gang hat da sgsasa netop Juleminderne dkaget Mr tilbage til Menighedeu — det et ikke blioi i Digtervcerker, at Juslesalsmen blev Midlet til »Heltens« Selvetkendelfr. Ja, selv bag Længss Efeu efier den »hvide Jul« mesd klin gensde Frost og lysende Stjetmer get-mer stg svllert ofte et uklart Uds tschi for Læugslen efier det, som den hkje Himmel vg den stille Natutfred san wrilllaariig symbosliserer for os. Men gcmsie sceolig hat Slægt ef set Sltegt i »den hjemlendte Wen-ig hed her i wrt Fædreland filt Kitte fUIMD smægsisge Festtoner, og Hof tidens VeMgnelse hat iskle minde Gewet paa, at den for de mang -Eukelttmwdskristne«, fom vor Kir ske mutmey hat evnet at vække en Were Mmäghedsbevisdfthed til Li-· It. Intet Under da, at Julen er W den dawste Menighed saa leer. « BE Moor saia godt de Ord, som · M as Kirkens gamle Læreke taler » sa, at Julen er Moder-en til alle " W Festset- vg vi hat Vansielig DMODOUUCC T IV z»T Wange Zygdomme et es Filge af LeFeklldelse so Ravens Uorden, Biliøsitet, Hovedpine Insel ps- Appetit Dr. August Koenigs Hamburger braaber lim- Cssesm ss Ist-tret MUIIIULÆIO Z Z ? W OSODUODODODOGOD ODODOQ OGOO DDOD IDSDODOQ DE hed ved at tmlse os» at Menigheden ilte til alle Tider ha: solt det sam me. Og dog er det ikle saaledes. Ju len shoket hverken til Kittens celsdste Festen eller, ssom Paasken, til dem, som hele Kirlen ;sejret med iækliq Oøjiidssans, oa heller ikke bar Jn lcfesten altid sorinaaet at bringe Me nigbeden det usorfalslede Evangeli um i dets gribende Barneenfold san um« sont vi nu tan glckdeszs oed det. Kirtens Julefest er en fIrholdsvisI ient indsørt Hoitid og det maa til med indromime5, at Henlæagelien as en Fest for Jesu Fødsel til Lä. Dei-. hoiler paa en aanite oillaarlig oa med Henfysn til den histotiite Be gruinsdelse fejlaaiig Bestemmelse. Vo re enefte sitee Kilder til Kundslab cm Jeiu Liv, Evangelium-, fortce1: let os jo lige saa lidt noget ozn Masasneden eller Dagen for Herren-J Fødsel som om Aarei —- den eneite Ilntydnsing as Tiden, Meddelelsen om, at Bethlehems Hyrder laa ude paa Matten med deres Hjord om Ratten, viser asfgjoki dort fra Te-« Icember Maaned. Heller itle gennern Traditionen vidste den gamle Kirte noaet om Datoen sor Jesu Fødiel De ssøoste Aiarhundredes Kristne synes heller itte at have delt vor Interesse for en Viden hemm. Fed selsdagen stod ilte for Oldtidens Kristne i det Lys, den i Almindelig hed staat i for os. —- Naak de min dedes Mdselsdagen«, tænlte de paa Dødsojeblilket, fda mam vendte For trænlelighedens« Bei-den Rvggen og gil insd til vayldelsen as de store lForijættelser. Det var ogsaa for Hee Ftens Vedtonnnende Paasien ened dens ilSammenstIillisng af Korsscksielsens FAlvor og det mægtige Bud oin den Opstasndnes Seit sover Dpden, der West gav Anledning til Jndfseelsen us en aatlig tilbagevendende Minde fest og dersved .blev Begynsdelsen til Udoilling af, hvad vi balder »Me leaaret«. Den et i Vitteligheden ,,IModeren« til alle kristne Zettel-, Ja i ganckle særlig Fokitand til Julen. IDa man nemlia begyndte at faa Interesse for det nojagtiae Tid-:» Punkt for Jesu Fødscl blev Paasten Udgangspunltet for de mærlelige, i Lasten soævende Beregninaer, ved hois Hjælp man anwg sittert at tun-ne nasa den Kundskab,· man mangslede ad historisl Vei. Aar 200 shoter vi om de hiojst forstellige Re sultatek, som disse Bekegningek ssrte til i Osten. Snaet antog man her nogtle Dage i April, snart en Dag i Mai ellee November for Hei-rent Ftdselsdag. J Besten opgav et Slrift fra Aar 243, der særlisig sysselsatte sig med den indvillede Paaslebereg ning, Datoen til 28. Matts. . Wem ihm-kam dem Sense oandt Resultatet, er meget talendex Dei gis ud fra, at Verdens Stahl se maatte svcere begyndt paa samme Dag, som det nye Aar tog sen Be zynidelse, altsaa estet den julianfle Talen-der 25. Matt-T ist-kamst wgm Dette Postulat bestyrledes iemilig ved Tillid til, at Gut-, da san paa sskste sStabelfesdag stille-de nellem Lys og Miete, delte Nat og Dag paa den samme »retfævdige« Rande, som Fotaatöjwondtgnet sta Iig lfpete tilbagsr. Men nu stabte Gud iaia 4. Dag dei stioke Himmellegeme Zolen, der netop er Typen paa Kri lus — altsaa maa Leistus viere Idt den 28. MartsZ De Beregsningee, der strte andre il 25. Decbr., var af lignende Art. ( Nun gis nd fra, hoad man ttvede .t vide, at Keisti Dsdsdag var 25. Paris. Bed en viltaarlig astronomist ymbolst Beregning satte man saa lndfangelsesdagen Entom-stimmt il femme Dato, og da Kristuss naatte opfattes som den W nd wrmale, tegnedes 9 Waedee sum iil Wsdagem — altsaa 25. Dec. Esaaledes bbsv det staff-m der sten ede Wirken Welsdagem « Du- sidlte Wisse dee ot iciel MAY da M i bet «Aaah.oanflste2raagtil at« site m lwtlsg Fett for WO egivenhodem Pfg-M Md Wtes at Use, at vor JUW itev ndfstt ist-en vom-esse M 363 set M Oe MW M W delle og »Hm-ans Dank Naat den Iietikoende Kirke ftr hat fejrest den, er ganste nikendt, somientslig ogsaa dette stete fsrii i Begyndelsen as l Aar«hundrede, men selve Festdagen var allerede ca. 200 bleven holdi af en gnoftist Sekt,(Basilidia.ne1-ne) til Minde om Herrens Don-b det Ofe blik de opfattede som Kristi viele sslge Fødselstime, fordi den ,,himniel iste« Kkifius i Daasben tog Bolig i »Mennesiet« Jesus Men i Løbei as 4.—·5. Anth. isejrede Besten-s Opfattelse i Hat-ed tiirkerne i Osten, og flere af Oldii dens størfte gtcesle Airlefædre gjot-· de sig til Talsmcend for 25. Dei-. sGregot as Nazianz fejrede 379 vor kJulefeft i Konstantin-edel hans Ven, IGregor of Nyssa, isndsprte den 382 It Kasppadobim ogs Prcedikanternes Zunge, Johannes Krysostomiis, pra diiede 879 til Jul i Antioiia. Frei TÆgypien foteligget iørit Bidnesbytd jfra 482, og Jerusalem holder fast »Ved Espifanifesten endnn i det 6. Klar-h» ja, for 632 hat vi sitlert Wid nesbyrd am, at Juba er fejtet i Mo derkirkens By, eftek den vestslandsie Beregning. Om den avmeniste Kir ke bereites, at den havde optagei Ju lefesten, men atter vendt tilbage til U. Jan. -Hø-jtideligheden, da de btød Samfundet med den store Knie og cntog den monofysiste Late, en theo logist Opfattelfe, der miskesndie Fiel »fekens virlelige Mennestenaiur. Jeg oniialer deiie sidste, focdi man Ooel kan isige, cri lyvad der end hat meet den egenilsige Anledning iil, at Kit len indfskie en Fest for bestens Fsdlelsdag, faa -blev del Julefestens store og uvmtviftede Bewdning, at sden paa den Tid, da et monofysiiisi Drag gik hen over Kirken for flatte !ig ai stabe Middelsaldetens undenlig ushistorisie Kristusbillede, blev en stadig tilbagevendmde Foktyndelse af at »den anden Adam« dog virielig hsrer os til at Frelseren hat ladet sig føde sont et fandt Menneste blandt Bindi-e og Sssire. l i l f i ! (Siuttes.) » Undetvisning i Religion-. Bibelen i Bornenes Haand »Bibelen i Bornenes Haand, sag Zorn-mer den ogfaa not i de volsnes.« lzeddet der i Docent Ede. Lehmanns ofie omtalsie Pjece: »Om Bibelen.« Osg her et vi uden Tvsivl ved e: Hovedpunlt. Dei er da ogsaa deri, hans Fotcdtag spbet ud. Naat Bibelen hat fauet en saadasn Jndflydelse paa Aandslivet i den engelsie Bei-dem at den er kommen »til at satte Töne dybe Spur ogsaa i engelsl Digtctkimst on Kultur, scu hat del sikkert fsrfi og fremmest sin Grund deri, at Bibelen allerede er lagt i Bot-neues Haund Der sinsdes endog Bokde i den cagelsie Stole, hvsor en fastng Stusse er indrettet til den opslagne Bibel, ligrspnt der i den Mgefsie Litke sin deg Hylde til Bibelen OF man hat paa mange Maadet spgt at gsre Vorm-ne Gar-gen til Bibefen sog let sont small-g Mem har —- fma ogfusa Dostent Lehmqnn oplyser —- fnma »Line upon Line«' Vogel-, hvoti nkan hon- samlet de letfaibesigsie Bibelord, Smaatml og Forcetllinget, man forek efterlycsanden Bornene dybere og dybete ind i Bi belens Beitagtningec Oq endelig hat . man en hel »Childs-B«eble«, shwri der er gjokt et strnsomt Udvcrlg af Bibelw, ikle blot historist Stof, men Igscta lldtog as Salnserne, Profe ierne, de mytesiamentlige Erwe, fprst Ig stetme ei udsprligt Udivg If Jesu Ost-. »Der kan næppe væte Tvikv om, It denne Fremgangsmawde fomden De religisse Verdier. sont dein staber. Ig dest possitive Karl-M, den givek til Bibelens Fast-hold fremlwdet stsre Iædagvgfske For-dele. At IsmeneÄ faat en virkelisg Bog i Hande, som de fr: Aar til Aar Ian blive fortwlig med, Ig som et dyb M iil bestandig at fonds-be sig i, unser jeg for en ten Ziel-stelle i »den fort-irrende SM ning af Opmækkfsmhed og Tanle IS Sind, Tom Skoleakbeidset nu ef- : tevhaansden et bleven til-« Der san We veete forstelligej Mem-Wer M FIOWMM sum der er eer vor Menkng ille Weimwiwischnnm hats Ist i «stt: Wes smal« Og der vil sahsng komme den Sid, da Mike W, sont Misehumn is Winde staat one em, Moor W. . For M W Siehst-«- W — — Iilke Bibelen ved at væte »den store» --".ubelendte Miasn stulde jo kswasp tto fdei, men hvot mange Ptæstet ded(i »-det ikle af egen Etfating, at Kons lfitmanderne ille engang hat Anelie em, hoot de stulde finde de enkelie! Sktiftet i Bibelen » E De havde pligistyldigst faaet lækii ,Rantien: »Hoseas, Joel —«, men »aldtig havde Læteten engang ladet dem finde dem i Bibelen, ja, det var inaasle lnaip en Bibel iaget ftem i hele detes Stoletid Maasle fand Iteg der nogle Ny-Testantentet, men ji«-ei mk i heidigste Tikspkide ku: Ided en ijltlden hojtidelia Lejlighed Fiel blev tagne frem, og det var in gen Tale am, at Bstnene blev hkjem me i dem Og. saa al den aanssd :lø·se Kaietismustamfem III-Deklami aetne med ftoti og Sltiftotdene med »sma-,at del et nhyre betegnende for den uendelite Misbtug, der et ble ven dtevei med den Bog. Lad os des-J i det mindste snatt blive enige oni, at »Balslev« snati bat gjoti jin Nyite dte Egensiabet ufotMi — et saas »dan hienime i detes Bibel, ai de ielv lan finde Vej deti og vaete Vei ledete for Bstneine deri. Lad dem Vi itcenget til Lætete, der —- an-. faa btuge Lusthets Kaielismus nied; ganfle enlelte af Fortlatingerne ·——’ t. Els. Fotllatingen til den anden Ttvsattilel — ved Siden af, men undet fiasdig Henvifen til Bibelen. Den Lætet, det hat ptpvet at lcegge Bibelen i Børnenes Haasnd hat etfatei, hnot det interessetede dem. Og dei samme hat Ptæstet etfas tei. De Ptcrsiet, det tog Bibelen item. Thi der gives vitlelig endnu Pur stet i Massevis, der ladet Bibelen ligge i detes Konsitntandtimer. Maasse hetiet de Baslslev fta Ensde til anden, Bibelhistotien med og saia en Masse af Salmetl Og Bstnene gil boti med den indu ligste Fplelse af, ai af alt det lede Iige paa Jotd var Krisiendommen det alletkedeligste, at Kristendommen riat en Samlina as Patagtasset. antet Undet, ai de unge sagde Nkj til saadan en Kristendom. " Maasse sil Bstnene insgen Leltiet, nien ihvad sii de saa i Siedet? Dei Hat tidt en udmcetlet Und-ethis ning, baaten ftem af Ptcestens egen Tros- og Livsetfating, men uden Forng paa at føte Bptnene til Kilden sel«v. M de, der hat Dog enei osm ,dei dsde Ot-d«, ladet Bis befen ligge, lan man fotstaa, men mai- kan ej fotstaa det hvs dein, der delet Etfating med den Gesandt rig, det hat sagt: »Sitifien fest med Øjne mal-, «Sltifien lekst nted Batneito, Den- et tig paa Lyö og Matte, Den· gi’t Hstrtet Tttfi og Ro'. De ist-ersten det hat ptsvet pca ast fste de unsge til Bibelen i detez Kenntnissen-Nimm de hat etfatet, hvot du- lmtde soelle Unwett spmhedcxk ser has de spvuigite non fittmmdet, hvot det kunde intens sete dein at sejk ganth lendte Otd E detes Smmnetrhceng, hvot det glat- « Jede »dem ai lcse i den Bog. Og non-ge Wir-n sil fta detes Presse rid en utåtersttegei Bibel med, sont Eile-v sdetet leere Læsning i de sen-te klat. Og lasd saa Konsittnandemes faa idetes Elbe-l med i Zielen detes Xonsitnmtetionsdtg Saa tun-de nmn da malt-ste- ogsm blfve mete fti for sisfe mdltse Dasgnnttik - Kauti ationet, idet hat viriei med stix at kive M dei fejle Legal-, at ktistendsnt km et Lm Dei et twget af Grundtvigs stote ·. kottimsile at bcm hat fauet dm sit-eine Fern-neu krem i geknetet Ietieis Sied. Dei etc-sie Sltidi — sgdekvnamnkwssksthnper aget seit gmndisvigst Side — et, it M Les-using blivek fsfet kl- den Abelste Fette-Um Men ifjrst og ftennnest Latete og Breite-e —- og Foreldve — med? Wiens Otd lebende i detes Hier et, Manne-steh det sont Geotge Fox —- Doeeni Lehmann citeter Carlo ei Otd —- felv hat »ei: gudindbleest sog. sigennem lyvillen han, lom gen Ienteslsindve, kanle opadogtjne set liiMile dies-if .,,Bibelen i Ost-nettes ihn-and faa immer den ogfaa nsol i de volenesl« M et M Lehmann feinem Mg sor. as- Im iaa nein os W staat M Lyd for dette. i Ot. VOLK E , spk Patentamtes-« Eike- tU »Will- Isüut Pris. szesyt heilt-W Uhu-lich mus- M. two-W. vc , idem-u NIID st- slkt p- vt like lea- Inst III-It M O Mit-is life M- III Mut-I Its-iste suMosmsasketMch. Will-entle- M Bose-ne bauma- ettsk III-ist« Nr. 345. Missionsbudet Aargang! 1896. lldgivet as den dansle ev.-J luih. Kirte i Nordamerika. l. vgl 2. Del i Omslag. Redsat sral 75c til 25c. ( Nr. 346. Chr. Vanpell: Psne l gets Historie, med 289 Trcesnii, i Stolebind. Nedsat frn 81.75 til 75c. Nr. 247. Luttin: Dyrrigets Natur historie, med over 350 Asbild ninger. Jndbunden i Stolebind. Nedsat sra SLLO til 50c. Nr. 348. Ellinger: Lastebog i Fo sit med mange Afbildninger o,l Opgaver. J Stolebind. Prifen er nedsat fra 8150 til 60c. sra SLOO til 40c. Nr. RO. Blandt Højsiolefoll. As A. Nordahl Petersen Gt Som merbillede? Strcelt indb. 240 Sidet. Nedfat fra 8220 til 7Zc. Nr. 351. Ludvig Sehr-den Maine steflægtens Levedsløb sremstillet i Sammenshæng. 261Sider. Sterll indb. Nedsat sra 81.60 til 70c. Nr. 352. Dei Daglige Brod. For tælling fra den msrle By. As Etw. Stdebetg. 160 Sider. Stærtt indb. Nedsat sra 81.50 til 60c. Nr. 354. Alsred Jpssem Digte Flo teg og Blonseflor. Elegant Udgas ve; noget salmet. Nedsat fra sLZO til 50c. Nr. 355. Aandelige Sange. Af Ahnfeldt. Oversat sra Svenfl til Dunst Godlobs Udgave. 382 Sider. Jndb. Nedsat sra 50c til 20c. Nr. 856. Fra Dannevirle til Ro senvcenget. Fortælling as Holm Hanlen 234 Sider. Meget stcerli indb. Nedsat fra 81.00 til 45c. Nr. 360. Krøniier fra Kong Eril as Pommerens Tib. As Carl Bernhard. 288 Sider. Sterli indb. Nedlat sra 81.00 til 50c. Nr. 361. Singoalla. Ei Prosadigt med mange elegante Tegninger as Carl Lotsen, ovekfat as Otto Brochsenius. 293 ftote Sider. Klari og stort Tryl. Stiel-it indb. Nedsat sta 8250 til s1.20. Nr. 362. History os Suceössuld Scandinavians in Amerika. I— U Vol. in one Binding, second Revised Edition of 1904. Re duced from 85.00 to s?.50. Nr. 365. Materien. As Emile Zola Fra Pariserlivei. 1. og 2. Bind. 736 Sider kalt. Steckt indb. Nedssat sra 8450 til M.90. Nr. 366. Leo Tolstoy: J Kamp sor Lytten. Livsbilleder. Oversat sra Russist as Em. Hart-sen. Med Forfattserens Vertret. Nedsat sra 8250 til 31.10. It. 367. Leo Tolsiojt En Stildring af hans eget Liv gennem Parn dom og Drengeaar. 354 Sider. Starkt indb. Nedsnt sra 3250 til R.10. str. 369. Regnebog sm- Meilen-tilg ser. Nedsat sra 40c til 20c. Ind holder Brei og Regula de tri Opgcve. lit. 370. Arithrnetil og Algebta til Stolebtug. As Julius Peter-seit 104 Sider. Nedsat fra 60c til 20c. · Z. Indien as Edtvard vaenthql « Jst og nu. Udgave 1895, med es 40 stete, sine Billet-eh sint tryit ftort For-nat, 365 Sidet i Omslu Redsat sro 3240 til 75c. l2. Meddelelfer om mit Levned, at Dr J. P. Mynsiekx upng 1884. l 290 Sider i Omfisg. Redlat fra 81.80 til stoc. l4. Ludvis W: Dan- Wilhelm Bettel. Bibng til den ttnverjydste Follevctkelses hiltoeie, med Pot- 1 tret. 394 SideriOnislag. Nedsat sen ZLOO til 50c. is. Eil Kitle under Korfet Stilds ringer fra de rudsisse Øltetspvrovlns · let as Thoevald Elmauift ira 75e « til Löc. lö. 30 Modulqtioner for Orgel ellet hatmonium fein Forbindellee mel lem Salmemelvvier. Komme-et as L. Instan. Brit net-M til Ist 1 is. Minder sta Nordens histori- at A. Fabricius, 235 Sivet i Dmflag Nedsat sra Soe- til Löc. id. Evangelium og Los-, Bidkaq « Mennestelivei. nei- P 'r- Nest-fle- J Sonnen-Eli im 7·-««-«-s---·—i- ss Su« dtup. 59 Sidet i Omslap Neb s sat sta 25c. til We. 54. denen og Tienerne, Predickenet as Jakob Paulli. 260 Sidet i Om slag. Redsat sta 81.25 til 50e. SO. Dagbogsoptegnelset as Not Thomas Rstdams esterladte Das bsger. 59 Sidet i Omslag. Net sat sra 30c. til 15c. 83. hetlus Nordal, en Fottællinq soc det sorkige Aathundrede ass Mast-o lene Thotesen. 499 Sidet t Om slag. Nedsat sra 81.20 til Soc. 67. Jakob Chr. Lindherg, Den dansle Kiklesags Fotlæmpete, Ei Minde slrist as Freverii Nygaattz med Ja coh Chr. Lindbetgs Billet-O 82 Si det i Omslag. Nedsat sta Oc. til 25c 72. En Valsatt til Bibelens hellige Land. religisst Digt as Adolf Lang stev, mev Jllustkationet. 86 Si der i Omsl. Nedsat sta 80c. til Löc. 73. Ludvig Helvig. As hans Liv og af hans Tib. Ei Mindesltift udgivet as Ludvig Seht-den 336 Sider i Omslag. Prisen et neb sat sra 82.00 til 50c. 78. Digte, gamle og nye, as Chr. Winther. 309 Sider i Omslas. Nedsat km 8100 ti140c 79. Den lille Hornblæsek, et Digt as H. P. Holst mev mang- Illustra tionet as R. Christiansen. 184 Sidet i Omslag. Nedsat sta 82.60 til 81. 0. 100 Smaasthllet sot Violin. Sam lede as L. Jasttan. 44 Sider i Omslag- Nedsat sra 50 til Löc. 85. Vor hettes Jesus thisti Bier-s ptædilen. Presdilenet i Trinitatib tiden as Fr. Arndt. Med et Form-d as Provst J« Vahl. 426 Sidet l Omslag. Nedsat sra sLZZ til Zot 88. MissionS-Studier og Kritillet es tet en Reise til Indien as Dr. U. Grundemann, thst Papst Ovetsai as Fiederil Nhgaatd. 217 Sidet i Omslag. Nedsai sta 75 til 25c. 91. Kristosset Ballen-vors og hause atetne. historist Sluespil i sein Handlinget as Magbalene Thoreseth 194 Sider. Nedsat sta 91.00 til 20c. OB. Geotg Washingions Levned v« Kristian Ostergaard. Hovedsagelis ester Edward Ewctettg »Lise vs Washington«. 84 Sibek i Omslag. Nedsat fta 40 til 15c. 94. Kristelige Smaasthltet as E- . med Fototd as Pastor Asschenseldts Hausen. 81 Sidek i Omslag. Red sat sta 30 til 10c. N. Motmonerne, dekeö Proer detes Stat og deres Religion, as Dr. Mo tiz Buch, ovetsat fta Thst 138 Si der i OtnsL Nedsat sta Soc. til Ast-. Ps. Danmatls Bovehals. En Roma-s sta gatnle Dage as Wilhelm Oster gaatd. 462 Sidet i Omslagz Red sai sra 8150 til 75c. 100 thssg til en lvti Fortlarinsg over St. Johannes Aabenbating as Ot to Msllet. 348 Sidet i Omflas Nedsat ska 82.00 til 81.20. 101 Engelle stoisle og irsle Isolie -fange og Melodiet, samled« og nd saite sot Pianoforte as A.2,-. Bets gteens Anden, megei For-gebe Uds gove. Jndeholdet 125 Sange. Red sat sta 31.50 til 80c. l06 Otn Bstneslolen. En Estetladt Ashandling as Fristen Mittelsc Kold, udgivet as Hatald hol-n. 96 Sidet i Omslag. Nedsat st 40 til Doc l12. Minde om S. M. Strensem Katelet i Eige. Dsd den 4de April 1878. Ved Fredetil Junaetseih 128 Sidet i Omslag. Mai st 60c. til 20e. US Til Forsvar sot Kristenttoens Sandhed. En haandstælning sot Lægsoll, as Ftedetil Jungetsew Ptcst ved KobenhavnsValgmeniss heb. 109 Stdn i Onkslag Red sai sra 40 til soe. - »U. Jldsisnalet og en csteksltist To Vladartillet sined ei sont-IX st Jud-til Juw- sit-W heb-presst i Kober-darin 31 Side i Omslag. Nedsat sra 20 til We. t21. Zollestihed os DIjlitlelisheds Ei Jndlæg i Ruttdens Kulturtamp as Il. M. St. Aretandey Kand. teol. 111 Sidet i Omslaa. Neb sat sta 40 til 20e. 125. Ira dei svenste Kitteliv i de sidste dundtede Aar. Nogle Per son- og Tidsslildtinger as Richard Mein-. M Sider i sind. sich sat sta 8220 til 31.70. W. Lied Sengetid. En Moden Dtd til Ismene, as Aucusta Mot kier, med For-nd as Sogneptss Thomas Nordam. 129 Sidet i Bind. Redlat sra IIQO til Ot. Danissh Lnih. Publ. should Maik, Neb.