Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 4, 1907)
»Yansneren". ; « Wgemlig Nyhedös og Oplykt singsblad for det danste zw« i Amerika, udgioet of IIANlSH LUTIL PUBL. HUUSIL Btsir Nebr Mastmsst udgao hvec Tirsdag es Fung Prii qt Unrgsng Ost sum-de Sei .et il 50, Udlcndet 02 00 Binde beratet i Fokstud Mai-w Be- 41iug, Uhressefotaicdkiug og endet aus«-senkt Blut-et avregfekesz VAN lsli LUTH. PUBL. 110U8E. Bunt, Nebr. schritt-du I. M. Anbeginn Ille Btdtag til .Daasteken«s Jndholvt Imndlmgek, Komipoadanm og Anittei I mhvet Akt pedes abtesiem I. M Andersen Blatt, Redi latet-ed IT the Post Oslce It Atti-. Neb ss second Uss mutter Advent-las lckstes male know-s apuq spplics I inn. ,,Danfkeren« Most itadt til Subfitibrnsen iudtil udtryt seht Opsigelie mosmges at Udgivemk, og at ssld et lule i Ovekeassiennnelie med d« Formel-e Staats Positur-e Mat Læfeme dem-endet sig til File Im Sirt-m i Wurm enten for at ksbe hos html stn for at faa Ovlosning om yet erneuen-oh W de elnd onstale. at de faa Unwisse simet i dem Blut-. Der oil Iet- ttl gen bis Nyne . i er ,,Bibelen i Bomeues Haand.« Med faa Ord vil Vi her heulede Opmærlsomheden paa en Artikel pasa 6 Side, betitlet »deetvisning i Religion« Det er, faa ret vi for siaar, Eristeligt Dagblad«s Redak ims, Past. H. Matthiesen, der er Aktiklens Forfattexn Derismod er det Docent Lehmann, der fstst hat vglkt Oyærkfomsheden for sden Sag der omhandles. Den Tause, som Doc. Lehmann got sig til Talsmand for, hat fsr været bersri iher i Bladet, men mer kan det vel heller ikle kaldes. Men den fortjenet at kurz-re frern og bli ve praktiseret Der et leadi Hort F»1t, færlig iblaadt »den her i Lan-der opootsende Slceg-t, aitfor ristge Kendflab til Zog-erstes Bog« «- uden Tvivl t«I stot Skade for vor Kitkes Fremtid og deer ogsaa for Gusdö Riges Fremgang og ISjæles Frelfe. Men lwvrdan stal dort Falls Bibellwwd stdb blive fortget? mon ikle ved at begmnde med BirneneZ Men lad mig stutte tm, og tag saa eg les nwvnte Artikel og overvej, hoc-d der sigeö. A.M.A. Læamandsvirkiomheden igm »Elsk msig, og lad mig det visde«. Disse Ord a-f en engelsi Hedninges mässioncer randt mig i Hu, da jeg syslede med Tunken som at stulle genoptage Diskussionen angaaende3 Lægmawdzmissionom Jeg hat nemlig liqgenide for mig flete Bkeve, der beteqner denne Dis kussion smn ,,forarqeliq«, »uværdig«, og som »Strid og Strenderi wes-l lem Ptæsfterne«. Er det Leseren el ler Forfattereim der vbessrer Skyldcnl for, at denne Diskussion katakteri-· fekes fa«a!e.sdes? Thi paa selve Sagen Lan SM den ikke lægges. Jmidleriid — lad Skylden ligge, hvor den maa, og lad, hvem der vil, tilegswe siq den —- Jnsdtrykke2, som nævnste Ord et Udttyk for, er san-ne uheldiqt, og vi maa prøve i note Diskussiontr at vogte oZ for at give siigt Jndtryk. Og hoc-d hat dei san med de an fstte Ovd at Este? JO, n-u komsmer dei. Jkg wim- iue paa, at de Bis-s du« smn hat della-get i denne Dis-— kntsimx efstet hinan-dem i ihvert Feld i sogen Grad. Mein indrtmmes mua odet vistnsok ack Kætlighedcn til Orp drene er kommen alt for lidt M Sysne under Diskussionen vaijo velbusste paa, at - di n Mk den hsjeste Genstasnd for -- - W ww. gesagt-ed iicj M sg W Ord—äctlighed spm Gut-dem im amd wes ,W N vor Kerls-hab til W M W. It ville M sit Wink-g on- Sand "· is It W It sttde an ljgshed til Brodes Inener jeg. Dei er jeg da ivis paa, at sde burde tunne angaaende denne Sag. Og jeg trot, sont sagt, da sogsaa, de hat vceret det under denne Diskussion Var der kommen en Fjensde indeer vilde dennek min« iTante not were bleoen ketmftet. Men — vi maa ogsaa lade Brodertærligheden komme til Syne. Det basader ibaade Sagen og dem, der del-tage: i Des-steifen — og Leser-ne med, om man tan fole: tet er dog Brodte, der strides i sel les Kæklighed til Gud og hans au benbarede Sandhed, og de elster hin anden i Oprigtighed Min gamle Ven, Pastor J. Pe tetsens Raad ringeagter jeg ingen lunde. Stal heller ilte paa·staa« det ilte var bedst at sølge det. Men lad mig sege, hvordan jeg set paa den Sag. For det forste mener jeg, at dek er en saare uhelsdig Tid, eller Sa gens Drestelse er naaet til et sm dant Stude, at en Afbrydelse nu Vilde væte saure uheldig. Alle in teresserede Parter osg Samfundet i sin Helhed vilde være daarligt tjent med, om jeg nu luktede Bladet soc den Sags videre Dttftelsr. Dei bed ste er tilbage. For det andet tan jeg ilte komme dort sta, at vi jo obnsrde poes op til at kunne distutere et Dagens Spergsmaal paa en saadan Monde, at Leserne tan have baade Gliede og Gaton dems. Dertil bot vi komme. Der tan komme andre Spsrgsmaal cp blansdt os, hvorom der bliver delte Meninger. Og da er der intet. der saadan tjener til at vætke Tan ter og ttænge tilbunds i en Sag son netvp Diskussion Blot vi under Diskussionen huslek og praktiserek nevvnte Ord: »Glst mig, og lad mig det «vide,'« —- eller ssle — eller for stau. thete: Jeg teor itte paa at søre en saadan Sag ind i et Musen-de Der er itte Tid til sdens grundige Drsftelsr. Og stulde der saa sTlde kmpbbede Ord, saa er der saa kort thd til Sindene at titles as i. Papi jret er deride saa taalmvdigt, og »Da har man Tid til at vinde Be sscndigihed, ssr man sendet sine Tan lker nd i Beiden. Og —- hvovokn all et — et Messen-de kan itle afgpre en sausdan Sag, thi den tan itte as gstes need Majoritei. Og endeliigt Jeg see itte, at den Sag behsvet noqen endelig Asgsk telse. Vil en Menimbed med sizs Præst besstemme sig for Lægmandss virksotnhed, hvetn stulde sda kunn fothindte dem deri? Og paa den tnvdsatte Side —- er en Menighed med sm Præst enige om at strenge FDIten for en saasdan Viel-sode ssaa vil Samsundet vift alsdriq tænls Frau at tsvinge dem til at aabne Do Hten. Sau stor Ftilyed er der vist i nor sorenede demsblmthetste Kitte. Men en soetsat Dtpstslse kunde sincvasle tjene til at kasie endnn en Del Lys over Sagen. —- Vi tæntet dog itke at blisoe ved i det verweing men has-then at Deltaqeene selv vi! kunne shan naar det er Tid at slutte. Dei var maaste itke saa galt at icenke pau, at man stal holdes op need at spise, naar Maden smager bedst. Men saa but-de man jo egentlig vg saa holde op med vat satte Masd srem for Gesternr. ' A.M.A. J Saltsøstadm As Pstor Harald Jensen. IV. Salt Lake City, Umsv J Nov. 1906. Mormonismen er nsdt til at do. Selv om man ikke vidste det ud fra dette, at den er en sprgelig Løgn og der-for maa d- Lsgnenö Ded, i Saindhedens evige Seit-, saa er de: dog tydeligt not i Filge de Fjen-der, Mvrmonisamen hat faaet netop i de « amerikanfke Regerings so r m. Man kan ille famstidig være A m e ritatter og Mormon. Ameri kas Aand —- med Respekt for Jst-di videtz usktæntslige Net og for Sam kyittsiqhedsftkheden — vil wem-and ben mounonske Rand, der kne vet Respekt for en Euer-ons magte Prof-eint eller Pkæsidenten samt html himrti. M Even-WI W hat kudtic for faa Aasr siden hebt behaftet Utah, ejet Kasus-ten her ps. W Wlansi W i at komme herind Den Magt dtev felv Fortetning, og tnuste, vesd Hjcelp af Tiendeindtægterne fta det godttw ende Fett, »Hedninge«- Konkurrenten og »de ftafaldne.« Men det gaat itke saa let for. sdenne Enevoldsmagt længetr. Sltiott for Sktidt hat den i det allersidsle Aatstid maattet vige Matten. Utah gemmet saa store Rigsdomine —l nasvnläg i Ænetalier, — at sdet ille faat Lov at ligge den, fordi en pengegtidst Profet vil lede det ved sine fotegsbvne Aabenbatinger. Amerikanetne ttcenget ftem over alt i Utahs Handels- og Industri-1 verden, og Mormonerne maa vigeri Grund-n tit Kikeens stadige TU-( bagevigen i denne Henseensde mem» blandt andet spges i, at Monats-I nismen —- eftet selve sit System ——I hol-der Isine Tilhængete nede i Uns-» denhed. Den ansden Magi, der vil lnufe Motmonismen, som den nu et, det dliver Oplysning. Alletede nu lan man ttæsse adstillige Mokmoner," fotn i Kraft af Oplysning forleengst shat «opgi-vet alle Gruindlcevdommene —- de hat lun eet eneste Tilflugis punkt: det et del gamle Gen-de keri. Andre holder lrampagtig fast ved HMulligsheden af gusddsommeslig Aabenbating i vore Dage. »Hvotfot siulde det ikke være mu ligst?« Osg de fotbavses over. at man ud fta Bibelen lan bevise dem, at Sonnens Aabewbaring et den sidste og nfstuttende. De sendet ille Bibelen i dens- historiske Traad Kun Fragmenter, Plulletiet og Sondeti buggetiet hat de faaei. Men her i Bnen i hvett Fald et Motmoneene ofte endnu mere lunlne kverfot detes equ Religion. Jeg vil ille tale om, at de, til Trods for, at de ikle maa siigi. indwmmet baade Kasse on The en bewdelig Jndslndelse paa Maaltidet. Monden bvotpaa de beten-der deres Syndet, svidnet tydelig not orn. at de et lige glade. " Men det et aabenbatj, at de i detes Tanker om Motmonismen et langt fotbi den gamile Mot-monisme. De et egenlig en Art Fritænlete De Denker frit om Himmel, Jovd og Helvede, sont de vil, —- vg regnet ille Morwondoqetnes Leere detonj en sur Sild beerd. Hvad de i Sand hed heller ikle et. Dette »Ftitcenkeri«, der fett-folge li.o ineel hat at got-e med vidensta beligt Friteenlesti, et opstaaet under den amerikanlle Vetdens bestandiae Kritik af Motmvnismem deng Jde og dens Praksis. Lad mig nævne et Eisempel pas dette FritænketiJ Det var esn Mot mon. en Danflet, jeg talte med. Hatt fmuttede mange Siedet ind og ud. Tilsidst fandt han sig tilfreds me-d. at al Religion gcw det samt-ne Re sultai. »Vi et jo alle Guds Born«,--— ozq han citlev meget fotbavset, da jerz gjotde Fotsiel paa, at vi alle et Gudö Slasbninget, men ilke alle Guds Bern. »Ja, men Hedningerne dytket ogsaa Grad Fadet, naat de oftet tkl detes Afgsudet af Trce oq Sten,« mente han. Han blev attcr forbavfet, da jeg fortalte ha-m, a! Bibelen siget, Hedningetne sdytlszr chevelen. ; Den Slags Motmonet et het; mange as — og særlig blandt des Don-ske. Ak, de hat ingen Fred. For ikte at tale om de mange. det blev fert idige med Mormonismen, saasnatt de havde været her en lort Tid, og set den-s Bank-at over-for godtroende -Sjeele, der var tyede til dette «3ion«. Lad saa verte, at der er ogsaa man-ge Minuten-eh der et det af OnrMsning. Det et den Slags, der Wer til en, naat man hat talt imed deen en Stund: »Ja, fe, fas jlænge ri lun kalte om Kot-g Fee-de Irik osg Ghrisstensen Stadil og faa kom, hvor kent der et Z Daumen-L Esaæleenge gsik det jo tigtig godi. Men paa dette Punkt, om Religionem — ·det et fes liqe saa fast M seit svm De et paa Dere» . « l Qg bog est det M qu Nin-g, at den Mond, der sagde even Iiacetde til ang, new Mc et fast M W. han hat-de altfpr trapll used ne bewise nna til noale El de Miene let-de« dansie Mommter. - iMlaa,-detetmebalsdtsfet W CW W at ges HOI Ists-DE M text Tendegawz Jud-i j— W W. , -bedek man m, at dog Diskussionen tm holde op — og der lan blive Rutn for Oedet. Jtte ens oget, itte Forstandsatgumentetne og alt fligi. IMen .un for Kot-setz »Ort) det ene Le irelsende Og —- Gud Le Lov —- mangen Gang blkvet der Rinn —- og der tnn blive ganfte stille naac det Ord ty det i et lille Vidnesbyvd paa det danste ModersmaaL Det var en Dag, jeg havde sw det lange oppe under den brede deatassotl paa en Fraan, der holder denne ved et af de mesi. be sterdede Fotketningshfsrnet —.« Fragtmianden syntes, jeg maatte blisve tret af at Lan dernede og tu le op til hem. Saa bsd han mig dekop til sig unidet Patafollen Og Vi havde en god Stund samtnen. »En danst Provst ekle-e saadan en sstulsde blot hope set Dem sidde her cppe." Anfo, det git vel endda. Formetne faldet jo dog i vore Dage. Men det faldt misg ind paa Hjenp vejen, at Utah med stn Ørtennatuk dog er et forunderligt Forjættelfes land. Ze nu alt dette -S-t-v. Det set ad. som det bat-e sine sollsttede Sand. Og saa stal der dog blot Band til, og saa diil Stsvet vife sitz at være frugtbak Muld. « Bi manglet blot Vand beende. Kan verre, der ogsaa sial eatnmes ldybt ned i Jord efter Kildesptinget "Men date vi tan faa Band, faa stal det not gro, det, der still-ver facet Og saa er der faa vsældig en Gep de i det, naat det fstst kommen Det lkgefrem vcelder vp af Jokden. « Det et jo nsjagtigt som For-jet Jtelfe over Guds eget Ord, det del ssignedr. E Saa er det da endelig godt, at den leoende Kristentirte i Danmaet Hnu er begyndt at bringe ,,Kotsets ;Ord,« det ifotjættelfesrige, til voke sLandsmcend herovre. Gud slwl jo not staa Oed sit: at lade Ordet spite. Men der sial in detlige Bonner til, ogsaa den Slags, der btydet ftem som Kilder nf den dybe Smerte over Brodees og SI sttes Fotvilsdelsr. Der ee itte den solt-ne Støvplet j Utah, uden at den tan give Af Ande. Afiluttende Bemætkningkt til Fokhandlingen om Lægmanosvikkfomhed. Den Fothanbling, som nu for en Tid hat været fort her i Bladet, menek jeg nu fra min Side at væke færdig til at afslutte og vil da ak lerføtft gansste tort nævne Gangen 1 -den. Forhandlingen begyndte med, at der bleo offentliggjort nogle Regler Nr LEg-:Itandsvirksomhed i den for Ienede Kitte· Bisse Regler angrcb .jeg og fagde: at ,,en Lægmandsvirt ifvmhed som den i disfe Regler fore Jstaaede, me uluthersi, ukirtelig og «nb-il:elsi,« faa tom der Opfordringer ti! mig om at beoife, hoad jeg han« dc sagt. Jeg sit da en Artikel op mget i »Dansteren,« hvori jeg frem førie mine Beoiset som folget: »Uluthetft; thi l) Disse Reg let sonst-sah at Lcegmcknd stal Pras dite, derimod Mek Aug-sb- Konf. Urt. 14, som siget: ,,Jngen bist i Kirer offenkng lære eller forvaxte Zaktamenterne, medmsindre han der tist er rettelig taldet.« 2) J denn-: Artikel er dette, at leere ossentlig og fowalte Sakramenterne, sat lige thi, sog det er der-for uluthetsst ai scette den fsrste Del asf dette Em rede est Trin ned og slade en Lag mand udspee det, medens han ikte maa udfsre den Isidste Del. Z) Den lutherste Kirte bindet sine Prcester ved edligck Lsfte em, at de vil for kynde Guds Otd »rent« og «purt«, derfvt maa det væte ulutherst at sen-de Preditaniet ud uden at bin de dem ved noget som helft Leite. Utirtelig5 thi:1)Detet Brod paa tirtelig Orden at gere, som de out-kalte Regler forellaay at lade en Kredsstyretse gsre det, som tikhtrer den hele Kiste (-Sa.mftmdet) new lig: usddsende Pakt-blonden befreite Riesens LætestoL 2) Det et ogsaa Brud pas kirtelig Qrdeu. hpad Reg sketne foreslaat, est sen-de saadanne Este-Manier til Pcftorasdey hvot der et Messer ausstie. da M Mde vertei frein-web JuMng c Rqu Ger niaa. Ubibelftz thi de, Iomssial ocke PecdiW, aufse- seiest-l 1 I —,-;-f Riesens Lærestol stal ogsaa gaa den Jbibelste Vej til Lærestolem nemlig Inst-T udserrdes ved Bsn og Haandss Zpaalæggelse og insdscetteö i bestemt Ins-w u. Tim. s, 2—15; 2. Tim. i2, 2; Tit. 1, 5——13; l. Tim. 4, 147 ’Ap. G. 13,.—3.); meu dem-· Bei fo resslwr Reglekne itste Ved Siden herasf hat Baftor Andetsen pg YW liaft et Mesenweeeende, tidet has-s bar ftrevet flere Attitler, hvori han hart fsgt at hævde est modsat Standpunkt og jeg hat sogt at imsdegaa bonI-! (Der shar ogsaa veret andre, som itte bar hol-di sig strengt til Sagen. men rettet Angretb paa min- tin-ge Person« dem hat jeg ogsaa spgt faa kolig og -fattet, som det var rnig msuligt, at spare; otn der nu kom mer meke af den Slsags, faa ag «tet jeg itte at spare paa det, med mindre sjeg stulde ansse det for tvingende nsdvensdigt). Paistor An dersen fremsætter saa i sin entflut tende Artikel den, form «det spukt-m mer mig, meget uholdbare Leere: It Udfendelsen as Lægpræditanter ikte er imod «Guds Ord; men Gud vcltbekyageliqt Jeg et langt fra enig med sham heri og vilde derfor her til Stutning gerne have Lov til at give mine Grunde for den Ue nighed og faaledes sførst fremde-ve, hvasd N. Test» fom jeg — og vel alle —- menet, er den bedfte Autho ritet, siger om Lcegmeend og Press -ditanter, sdernæst vil jeg efterfe de Beviser, fom Post-or Andersen fremfører som Grunde for stn Leere. l. 1.) Da N. Tes. er sitevet paa det gtæsie Spro«q, vil det viere af Betydning at udfinde, hvillen Be wdning de Ord, som N. Test. bru ger for at betegsne Lægmand og Præditant o. f. v» hat paa dette Sptog og derncest, om ncevnte Ord hat en fka den almindelige afvi gende Bewdning i N. Test» faule des som det ofte et Tilfældet med andre Ord asf dette Sptog. Lad os gaa til denne Unlderfæ gelse. A) Lcegmand hedder paa Græftr Jdiotæs, og Betydningen If dette Ord er: a) Privatmand — modsat Statsmand, Konge, Runds herre, Embedsmand. b) Den entei tc Man-d — modsat Stuben. c) Den simple Man-d —- modsast den mag tige. d) Den menige Soldat — modfat Feltherrem e) Den Uind viede, uvidensde, ukyndige —- mod sat f. Ets. Digtetem Liegen, den tunstforstandige. f) Et raat, usi dende Mennesir. g) Den, en Stat tilhøkerrde Borget —- modsat den frenmnedr. fSe Bergs-Z græssie Ord bog under idiotæs). B) ,,Prceditant·« N. B. Det grcei sie Ord, fom N. Test. især gør Brug af sfor ,,prædite« er »Ums fein« tkcetyssvso). Her vtl derfor spare at anders-ge, hvad det gtæste Sprog forstaar ved en »Kænyt3.« Betydningen af dette Ord i profan Grcest et folgende: a) Herold, Ub raa«ber, et crefuldt Embede, hvis Jndehaver sammentaldte Foltefori samslingen og holdt Orden; fom Teng paa deres Bærdighed bar de et Septer. For at blive Herold maatte man have en strert Stemme. He totderne 1) ftod under Zeug scr lige Bestyttelse, 2) var sont Folge dem-f billige vg niesen-selige, B) led sagede Affendinge fra" Fjenderne, deres Ledsagelse gav personlig Sit terhed, 4) de var ogsua Ossertjenere, )uddelte Ved Festerne Bin til GE-» Kætyx· i b) Den, fom meldek noget· f. Ets.l Hünen. tSe Bergs Ordbsog under penny Gfter denne Underspgelse vensder: xvi os nu til disse Otds Bkug i HNy Test. l ; A). »Lægmand" er btusgt paa spl gende Steder i Ny Beim Ap. G. 4. 135 I. Kor. 14, 16 og 24 og 2. Kor. 11, 16. Underspger vi disse Stednv neekmete, faa sinder vi: 1) at Ok-L det er beugt t Ap. G. 4,13 og l. Kor.14,16,24 i Betydntng af Bitt-« vastmand, smvdsat den, sont staat it offentligt Enchedr. Dest sfnste Stiel-( modsast »RaU«, det endet SIted mod fnt den, sdee toter offen-List st Me intghedem 2) I 2. Kor. U, 6 et Ot det brugt for: utyndtg, windvtetv d.e. i den ges-De Worin Neglet. Oderl fynes eitlem at vore god Odems-; Wie III-d Ptviwnmsstem ! s. Ordet I) »New-« er beugt filng Stedet i Ny Mc l. Tim.i -2,7; 2. Um. 1,11; 2. Pet. 2,5. Ist W M et esse-Mist M« html-il vedlommende er »san« elle: »Mit-tel« (1.Tism.2,7; 2. Tim. 1, 1); lhi lagen kan gste sig selv til Herold. « « .--2) Kæryssein findes bringt mangfoldige Gange ·i NO Test.,· wlstid It Wingen »udraabe, lese, for Tiynde ossentlig«. Dei er beugt «om M· Gebeten (M«t. 3, 1 og Poren-el let) otn -Jek«s«(Æ. 4,17 fl. o.s·v.) km Aposttiike paa Jeiu Tid (-Mt. 10, 7 o. s.»v.) og omApvstlene efter Jesu Himmelfakt (Marl.16,15), ja. indtil Vetdens Ende. » Asttisd i Ne) Test. er »Prædilen" lig: ossentligt Vidnesbyvd ifslge Fuldknagj fta Rigetö Konge om Riget og for Riget. Vi siwdet der for, al alle, som hat pteedikel, har vist lyen til, at de er sen-iste, udfendle, d. e. hat Fulsdmagt. ’ Det gsr Joh. DIE-eisen: Joh.3. s28; 1,33. Dei gsr Jesus: Joh. 5. 36,37 38,43,24; 6, 29,39,44,57 .o.s.v. Det got Apostlene: Ap.Ger. ;:-,:32; 8,15; 4,19; 5,32; 10,39; 41,42. Del gpr Paulus: 1.Kot.1,17; TGaL 1,1 fl. o.s.v., og de leerer med Bestemthed, at ingen lan pro-dile, ;d. e. aflcrgge offentligst Vidnesbykd, »den «Udfen«delse, d. e. Amortisation Se Rom. 10, lö. M. J Bübelen er det ,,ikle at occ ke sendt«, ·d. e. laldet, del famme som feil være en falsk Profet. Se Jet. «23,21; 28,15; 29,31 o.s.v· Ny Test.: Gal. 2,4; Ap. G. lö 24; 2. Tim. 3,6—9 o.s.v.) 2. En »Kæryks«, Preditant, He lrold, er altsaa en Emsbedsmand en vffenllisg Personlighed. 1) Hans IVidnesbyrd er haus, lder hat sen-di ham (Lnt. 10,16; 1. Thes. 2,13; ;821p. G. 10,32—33). 2) Han staa !i Guds Sud (2. Kos. 5,20; Mast. 318,18 o·s.v.) Z) han staat under lGuds Beflyltelfe (Maltsh. 28,20). I-» Han ex Guds Gave tii Wenig Iheden lEf. 4, 1. ff.) 5) Han sial være tro i sit Embede (1. Pet.4,11), li) Han staat Gud til Regnsiab (1.Kor. -l,1 fl.) Z. Som Folge af del udvillede er Bergwand-Z - Prædllen« en Gelo modsigelfr. Thi den« fom ptædiler, d. e. aflægger ossentligt Vidnesbyrd, et ilke længeke nogen privat Mand, men kamt-let et ossentligl Embede ,,Læg«mands-Prædilen« er pasa sit Omwade det samme som »Menig Stastskaasd« paa sit, d. e. sen-wobst »gende. Hund vilde man sige om en Instit-at Botgmestet? Dog, der er fid Zligere visi, at Lægmand ikle blot er Privat-mund, modsat Embedsmand Wen at deine Udtryl ogsaa betegner lden ,,uindviede«, altsaa for at tale i Tvore Dinges Sprog, den ,,uftuderede« jVi hat set, at der itseegenstlig lan tsceke Tale vm »Peæd«rlen« as »Leg Ymcnst Men lan sder ille nol vcete Tale om Predilen af en »ustuderel«? Ansgaaende denne Sag maa vi sige, at »St-usdium« og »studetet« er megel «bevægelige Begteber. Og ifslsge Ny Fest. maa ingen prædile, der ikle Her i Stand til at »lære andre«, for mmne ved den sunde Leut-um« o.f.-v. Derfor maa der for Udfendellen gaa en Provelse og med Udfendelsen fol ge et Ansvar, lhi at ville udfende med Ret til at sptædile men uden kestemck An«spar, er ubibelsh Mitle ligl og uluthersst U. Saa vil vi efterse de Beoifer, som Past. Andeksen anfører fom Grun de for sin Leere. Den fsrfte sindek vi 1. Pet. 2,9. Dei Sted, hvot alt Guds Falk Mdes But-steh og hont fra vi altfan hat Benævnelfem »Du almisndelige Pkeestedømme". Dem Sted Lan umu!igt bevise, at det ek Gud velbehasgeckigi. at »Lægmand« pur-dilet. Her siger Apostelen fo, at alt Gudö Foll stal »fok!ynde«, og M beviser nekap, at han ikte her talet om «Prcediken«, thi han kunde ümuligt opfotdte baade Mænd, Kvindet vg Born til at praditex men de stal dog alle keck-e med til at fottynde Jer Dyder. Og tiefer di hele Kapktlet i Sammenhceng, faa see vi ogsaa tlatt not, at den Maa de, Apostlen bilde, de stulsde forwnde paa, var ved ask leve et hellkgt Liv, saa de satte et godt Etsempel baade for hverandre indbyrdes og for dem, som var udenfor. Dei meste Sted er 1. Kot. 14,31. Her i dette Kapi tel talee Paulus M den korinthtsie. Wenig-heb om, at der ogsaa stal væee givd Orden ved de Mydeh hvor se stseoewde immer stammen for as We med M ttl falles Jks .