J l
Yed anen
Et Nytaatsbesøg.
CIGfdet Christen Swahn).
W Isiete Aar havdL jeg itke set
swin gamle Bett og Studien-kame
wi, Evlicmd Smal, sda jeg paa sel
se Mrsdagm mpdte lyam paa
W
Zog sandte ham ikte tigtig igen
de det sum-gie, knien eftek at jeg et
Ueka hat-de fet ind i hang fini
Ut- gma Øjwh sveg paa en Gang
I her as gamle Wdet pp i min
Ständka og jog bespakede hierhe
As has-s Werk
»so-It hast et fmndnt —- hvot
tkigs W et blevet stg selv", tænkte
Is, idek vi sgik Side om Side neb
Ikb Guid-n og www-de hinanden om
svuwdne Aidet
Adm- det var vitkelig en Inan
Isting til hans FordeL Ttækkene
M vifttwk blovet nogek statpete,
M db udtrykte idog famtidig stsrte
Mtx Ojinene lo itke fuldt fass
Glägt fom ff-r, men Blikket ttbede
kundig-s Alvot og insdtagende
Hiertensgodhed
Jidet vi gik videre den-ad Gaben,
Linde jeg ikke nnd-lade at gsre en
Sammetmgnsing mellem haus- For
og hans Nu.
Etlcmd Staal shuode i sme Stu
denckerdage sværet den gladeste blandt
Ode —glsa:de. Vied enhoer Forxystelse
dar han Heltem ved alle ftørre An
ledniwger holdt han Talen, han var
Leder-en- for man·ge lustige Zerem
der sog pasfede sine Studier i »le
dige Timer.«
Eftet en Tin Forløb forsvandt
hakt sfm Un«iversitetet, bvor, —- det
Uidstie insgen af haings Vennexn Man
Wstede om, at han var ,,gaaet un:
Ist's og merk end een a·f oLs følte sig
Demodig zspornt ved Tanten om, at en
faa vatmshjertet, rigt udrustet ung
Adern-d stulde gaa til Grunde —
Isellem Hmvderne spaa os sag at sige.
Og tm mødte j-eg ham frifk og
Jkund, med Glas-de i Blitkek og Al
vor i Udtrykket, velklædj og for
Isjet med sin Verdien! Hvot det var
Ilwdeligtt »Hast! maa vist have fau
tt en Akt-, ellet ogfaa er han bkes
Ut rigt sog godt gift«, tcenkte jeg
Oed mig serv.
»Bei vor sandt«, raubte han Mad
ixkig og grob min Haand. ,,Et godt
asa act glemt det!« lo han.
OR fsg
Ml cdu hilfe paa mig og se, htm
« M Pg hat det hjemme?« spurgte
H- og Mode pludselig ved en
Sidegadh »sJeg bot ligeki Narrhe
du«
Jeg takkede, og vi befan-dt os
fsavt ved shcms Bolig. En ung,
Mcrdig dee mtdte os, og han
fissmtewde Ihmde som sin Hustru
s- i- «
Gn Stand eftet sad han og jeg i
M Sammle inde paa hans Kon
Its-.
t! I Genspmts Glæde hat-del
, tak! Jlige Maade!« spa
ÆA
I Unse, sank-, i Damm if
-" Hanslick var is er
It. August Zornigs Z
Pamburger
Prysttbe t(
des sitt-, tilfalqdelise sur III
gslss og
III-se- Messen
Du
M, Immer- otlmh mem.
ts- i Wunsch-.
M II M
Der var enkelt og spert hjemligtj
Sol og Blonkster, Brodekier og BI
ger. Han saa paa mig, han smilte"
vg sag-de
,,Dtu er del sourndtet over, at jeg
sont gift, etssttaovdinet Lceter
Foxmuse dem have et saadasnt Hjem
og en saadan Huftru?«
iJeg imt net-pp i Begreb med at
sige det, da han swaledeö tsom mig
i Fort-her !
»Og wlt dette'·, sagde han, »das
jeg et Eos-g at tatke Tot-. Blot et
Bei-g« W«
Hain lo san indetlig godt over min
Fowndring
f Ei Des-g! Ei Des-s pag Nin-s
!aatet!« gewtog han. »Og mt sdal du
hat« hvordan det git til. Du man
)itte blive bange-—- Vistvrien et itte
last-g«
Gan kastede et dkpnnnende Blit
ud genwem Vinduet, hvorigetmekn
svi Hunde stitnte snedcette Tag og
11Its-the Skvrstrnr. Saa begyndte
ihan med lasv Sternum
J »Jog hat, fom idu ded, veret
«-glccd, meget sglad, ban feg sigr. og
jmiunsder. th hat -levet. Kun en
Jan-esse Nat Pan Aaret spat feg alt-ot
jlig. Dei var Nytaatönxatten.«
« Besyndersligie Ideen et Menneste
tan faiat Ligse siden jeg var sytten,
»atten Ant gammel sandt jeg en
stok Fovnøjelse i at vcm alene Nen
aatsnat, nsaar Motten flog toll-·
Jeg swd da og tænlite paa det found
Hne Aar og byggede Lufttastellet for
Fremtidem Jeg ftceldie mig selv
lud for mine Daarstabet og lovede
laltid at gøre Bod og Bedtin-g.«
; »Du ved kann-, hookdan det va:
med mig, da jeg forlod Hovedstaidezr.
Dei var næsien ude med mig. Jeiz
"følte, hvor hurtig jeg sank. Jeg
blev -forstkæltet, jeg var Inwie
lelsen næt. Da tom Bespget.«
Han saa min Forundking, han
standsede et Øjeblit, men sortsatte:
,,Bespget, sont reddede mig! —
Jeg laa i Byen og fette et rigtig
Vagckbondelin Fortjente ndgle Kro
ner ved Oversættelse, men git strats
ind paa en eller anden Kafe og vde
lagde det. Jeg lod, tori sagt, fein
og syv være lige.« »
»Da Nytsaarsnsatten kom, tendte
jeg mig san underlig og -betlemt.»
Bamdomsminderne stormede ind
paa mig, min Studietid, mine For
haabningek — alt trandte frem for
mit Blit saa tydelig og gjorde mig
isorfærdet Jeg havde sotladt mine
Kammetatet og sfanidt mig alene paa
min Hist-eh Jeg tcendte min Lam
·pe og sorspgte at lese noget. Men
sdet lyttedes ist-, det var aldeles u
muligt at samle Tsankeme.«
,,Klotten flog clleve, den slog halv
tolo. Jeg blev mer og met eitel-ig
Hsktes der itte Sttidt ude i Gan
gen?«
Platten flog kolo. En let Ban
ten paa Dsren — jeg hsttse det saa
tndelig. steg blev som Js. hvem
Hunde det dare?«
,,Jeg vilde op og asflaase Dstem
jeg sorspgte at rejse mig, men det vat
som en usynlig Magt holdt mig til
tm-ge.«
»Saa git Dsten op. Jeg nat
ved at salde sm, saa sorscerdet blev
jeg. Thi lige »so-san mig stod en
Skittelse, den var saa lig mig seit-,
at jeg sit ittse Ord, san fomndret og
for-streitet blsev jeg· Og dog —
den var san ulig mig. Dwgten var
m«·rk, Blitket dybete, hele Personen
mere alvosr-lig.
»Sid ned!« stammt-de jeg. Hatt
satte sog og stsirtede paa mig.
»Hvem er De?« spurgie jeg.
»Jeg et en, sont lover og holder
hvad jeg loder, ifald det gcelder no
get godt. Jeg et en, sont aldrig hat
svigtet min Overbevisning. Jeg
hast alsdkig i Daniel-sind glentt mine
Fovpliigtelser. Jeg bar Tante for
de Mittel-se jeg hat hiertie for de
hjettelsse. Jog akbejder i det stille,
jeg somng ikte det, som synes li
det, da jeg ded, at det, som er lidet,
tan sblive stott. Jeg Eva-m itte ned
det Bund, den Mste hat bettoet
mig. Tro et msin Bandngsstav og
en gpd Samvittighed min hat-ed
;pude."
« Saa tasv han. Dewaa reiste
Stiftelsen ssig op og nævmede sig
W.
MetweVgentogjez -
Dübedteiogt ————— L«
Da nein W oin W
sind-lau jongts M Onl
Ist
degsthadetoswtui
Es
Je
II
»
misg awvist. Osg jeg hat ikke aingtet’
paa det.«
Her fluttede min Ven.
I O I
Da jeg bom nd pasa Gar-den igen,
Jmsdte jeg Hans-breiter og Dank-reden
som imbclsfe og leimt-e shastsode Osm
:·bi. Aa, ihvot jeg splte Tmng til at
ispstgt MU
har J hdft noget Nytaarsbefth
Jul par Hospitalet
(’Mf Johanne Blauenfeldi.)
Jul, Jul, du dejlige Jul!
Du komm-er med Gleede og Fryd
til Borg og Gotte, til stove og fand,
til rig og fertig, syg og fund.
Leu-ge fst den kommt, get-at der
et Forventnsingeni Pnft den over
Landen Dei irren-get ind alle Ves
ne, oversalt , boade W de hol-der
sJul med Jesus og uden Julens
For-sie Roger user-wiegt nat des
Ist·, noget glcedeliigh Man famles
Lmed sine Tere. Ver-neue, der et fltjs
fne langt nd si Ver-den, kommet hjem
til sFat og Mot dg mindeö den Gang
de Tom fnsaa lsb orn dechjenrme og
forventningsfulde spefdede eftet del
Viel-Ah da Osten aabnedeö for det
tændte Trce med alle de dejlige Ga
bet.
Jul, Jul, du idejlige Jul!
Du, ssotn fasset Glanö over hele
Aar-et og lyfer op i den msrkeste og
trifteste Tib, ligesom Julebarnet,
Jesus, hvor shan faar Lov til at
komme lnset op med en Glans, ind
i del form-Friede Syndetlyjetste, del
Mennesiet aldrig hat dtpmt om, og
Lbringet en Ftyd, som i Sandhed J
vetgagr al Fotftand.
Jnde pas Hofspitalet hat der goa
ei et Dtazq af Fortsentning hele den
sidfte Maaned. »Faar jeg Lov til
at komme op tilJul?« »Kommet jeg
-hjem til J—ul«?« ,,Ttor De, jeg tun
blive bauten ned til Juleltæet?«
»Faar jeg Lov til at komme med,
selv om jeg hat en lille
petatsur?« fummet det
Smule Tem
om Øtene
paa den staltelg stetlcege hele T
den, der gaat forud. Og hvad sial
han spare? Han vil saa gerne give
dem al den Glæde, han formaat,
men love noget —- ·- han kenidet
sine Pappenheimere De syge et li
gefotn Born. Lovet hcm noget,han
ikte Lan holde, — og hart ved godt,
kedte end nogen anden, at del itle
er ham, der er Her-re over Liv og
Død, Sygdom og Sunidhed — faa
vil del fra den syge ssom fra Born
.lyde: du lovede os — —.
Og Dagene gaar.
Den ftore Fest nærmer fig mete
og mete. Man set det fttals, naat
man ligger ind spaa en af de ftote
Fallesftuen Her ligger en ung Pi
ge mod hele Teppei ovetsaaet med
Sillepapit og hel- og halvfætdige
Blonrstet og Kurvr. Hun hat irrt-vit,
hun. Der kigger en Moder. Hirn
et tret og syg, men fast godt hun
lan, banget Tyun i med Julegaverne.
Naalen gaar flittig op og net-.
Astrids Dukke stal have en lyfesblaa
Trpje sog Kyfr. Lille Tulletnor flal
have en uopslidekig Billedbog, for-r
Mor selo ladet med Shirtingsdlas
de og de dejligfie Billet-ern Ja, hun«
hat ogsaa travlt, og sdei et gole
Det spredet faa dejligt Anker-ne
saa hun gletnmet del triste, der sagt
lcenge hat tynget paia hende, dem-,
ikke at komme hjenr til de lære i Ju
len.
Der et Travlhed mied at strive
Jsulelott og Julebreve og alt irnens
gaat Passiccrew Alle disfe Ach
dige famkmensbtagte Mennefket hat
eftesthaanden flultet frg femme-n Den
fcelles Lidekse ligesforn kniytter »dem
til hinan-den« Ftrst halte de om de
tes fotsielligse Dwatligsheder. Hver
findet stn Sygdom most interessant
Den ene sey-er at overbtyde den an
den, indtil Samle platdfelig fqar
en lytiat Asslutning ded, at en net
vsg Dame, der for Ivtigt felv hat
vieret blandt de verste, nnddeler,
at hun er lige ved at sfua ondt af at
here pale al den Daarlöghed
Tavshed over hele Lin-Leu
»Da-et for sig lenken »An dit Ska
behwd
Men Exldigvii faar M ilte
For-m af Ord.
Man W like Gerede- fcenen fee
i ÆI Wi.
Sau mir-er en seitdem-dont Il
den vsd wi Mlle m den W
pp dtn Landlstvets herlighedek,
svælger t de lifligsste Fandassier ont
Pslser og Flæstrsteg
»Ja, det ten-der J Kjevenhasvnere
n·u ikde noget til,« stger thun med
Selvfslelse
»Kender vi itle sorte Pil-set," nd
brydek lde andre i Kor. »Da saa
stulde De le Jul kein-de, Madam
Petevsen,« dg de begynsder at besten-e
Strtgets Herligsheder vod Juletid
med de «stroalende Butitter og fort
sættet med Dovedstadens svrige Her
kigheder. »Tai, otn man stulde leve
hele sit Liiv densde paa Wendepun
det —- —!·'
Men Madam Pedeesen ladet stg
ikle imponeke. J ftt Vierte foeagtet
Ihn-n «poa det tybefte disse satt-ig
—fornemstne Werth der nvaa
lebe med ,,-Pottetnonsixen« i ldaan
sden for »wer en Bitte«, de M have
at putte i Monden. M, faa tot-er
chun ifor Kristen Perseus den grund
tnarede Gwatd med Pteemieksem og
dc fyldte Laden Og saa ligger end
do Ordftreren for dem alle pao
Ftipbadsk At hun vil vcete det de
tendt, samtidig med, at hun proler
af sine ifene Fonbindelser og giver
den i lyseblao Morgenljole. Den
tytte Madam Peter-sen bltvet ensdnu
en lille Kende bredene, men heldtgs
vis ligger hun i en god, «bred Seng.
,,Jiuletirceerne tommer i Motgen,«
lnder det shenne fra Sengen i Kro
gen.
Den lille Pia-e derhenne ved det
oldeles bestemt, for hendes Venindeg
Fetterg Fotlovede er i den Fort-et
ning, lwot Hospitalet hat bestili
dem, baade del store til dem, der
gaar opspe, oa de smaa til Stuerne.
Hun glceder sig faa faefærdeligt.
Sestrene hat sagt, ot hun tan
bltve llædt paa og baut-set ned. Det
syge Ben lan lægges op paa en
Stol.
Der totnmek Liv i Passiaken igen.
En as de syge har en Slægtning,
der var med cforrige Aar. Han kunde
oldriig blive trat af at beflrive den
dejliae Aftem den slønneste i hons
Liv.
»Da der er Gasver til hver og en;
Thokvald sit faomcend det flottestel
Ravtor og et dejligt Halstørtlæde
Ja, de get meget for os.«
Stentningen ftiaer.
Selv den unge Kone hensne ved!
Deren, der længe hat ltgget der?
fokn et Billede Paa den dtybeste For
tvivlelse, ltves op for et Øjeblik.
Soa stitter pludfeligt Søster Pe
tra sit venlige, ncoderlige Ansigt ind
ad Des-eilt
»-Stille, Born, nu bliver J for
lystigr. Tcenl paa Festen Strensen
der henne«', og hun peger i det sam
me hen paa en Seng med Stier-m
brcedt over. »Hun san itle toale al
den St-j."
Og de store Born tiet stille. De
ved nat, at SIster Petra gerne ser
dent glade, men de mwa itte gcka hen
og gletnstne sdetes dsdssyge Mk
rot. .
Endetig optinder den store Dag.
»Beste di mt Hunde faa eigtigt
Jalevejr Jnleasften,« hat det lydt.
utaaige W i den sen-m Tit-J
Dette dejlige Jsulevejr med ntyfolden
Sm, der lægger sig dksdt og tak
ltgt over alt det mIrLc snavsede og
raa:,de vt san længe hat vcevet vante
til a« fe paa, hyller det altsammen
i sftn hvide Kævligheditaabq deute-l
cver Manglerm, spyntee selv paa de
grnnme, fasdefeersdige Sknr og de
nsgne, for-te Tretet og fremtryller
et blendende hvidt Idandssab,sa-1·
vi, naar vi wagner Julenwrgen og
kigger wd« tror os den-satte i Tonne-I
roses Hat-e. »Julevej"r«, sdette tra
ditiokkeae Juli-mik, som man sind-es
paa alle Inletmä i alle Julebageq
og Julerrunsmses Julefmtcellinger,
naar findet det? Kun undtagelses
vis Juloaftm Man synes, det derer
med til en eigtig Jul. Men hvot
nun-gen en Jul nsaa ilte nsjes med
mindres
Noa, den stsore Dog er kommen.
Ost-erlegen hat været meget over
bætende t Man-ges. Enlhven der paa
nagen Maade lan taale det, faar
Lov at komme med til Juletræet.
;Der er en MM og Spejden
»ein Fovmddagen af dem, der gaar
Iow. En hat set dit, en anden dat,
’en mdse bittre-c strppet her, en fjerde
der. Der et ewget henknteliahedisfusldt
over sdet helle läge sont t Bamdomis
ttden, naar Fat og Mot Juleaitensi
dca akt da Mist-· Jst-lett- fot de
Wlsw dlthsbtsiglm
M Ism- ss M et tell-let at were
Ci ls
wagt Lampe
LI
snwr P- »s- I
w ' e «sl N’l)w ssHslhuisL ,
7 III CI IJM « « Ha e Nu » esse-r Ist-II · b- «
Kspd CI tu sw- c- I n m» .ov·»« m« sann-»Tr-« HJLV ·
HUN »von um« co» tm »o. est-w- 0
UND-ess- os the com-voll vol-ens
Endelig samles de. i
Cn underlig Flot. Se dem en
Gang, -fom sde siddet der i smaa
Grupper tiukIdt om Tretet Gamle
sWs med Ktytletsne dethenne, han
synes alsdtig i sine Gage at have
set noget saa dejligt. Blikket lyvtlet
beundtewde paa Tretet med de
sttaalende th og de mansge Sod
tet. Men saa er der plndfelsig noget,
det fangslet hanc Opmættsvmhed.«
Wen-Ia Boodet ltgsget der en
keifig, strittet Trsje med en Soddel
fasset paa. »Mein den stulde viere
til mig,« tænlet han. Bi faat se.
J et Ojttne iiddet en lille Klynge·
»waettiilose,« smeddelet en If
W os.
Det let ud. som om den Ofelleö
Shgdom hat fett dem stammen. En
hwgte Kone stdder lcerligt og ststteti
en gantte usng Pige, sdet set nd tilz
nhlig at Heere lommen op as Sen
gen. »Gr( knæltet Lillie" ligner hnm
netmefi. Der er noget uendelig ve-(
modigt ved at se en saadan lille
Blom.st, der lige dar begyndt at nd
folde sig, shgsne hen. Den glatte
Guldting stddet lpst spaa den siappe(
lhvisde Haand Den fortæller oml
Fremtidsidtømme og Fremtidspla
Frier. Dromme, der aldtig vil gaa is
HOPfyldelfh Planet-, der aldtig vil«
Hbltve tealiferede. Hun et mcetlet,
;lille EStalleU Men i Aften bringet
Julelysene Glcede ogfaa til hendel
»Den sidfte Juleaften Paa idese Jsora
Iblivet en stmt Fest for hett"de. Ost
hun ved jo heller ille, at den et den
sidfte.
En ung Pige i lnö Bluse nætmet
sig den lille Gruppe Hun gtiber tat
i den nætmeste Stol og icettet sig.
Det lniber endnu lidt med at holde
Balancen eftest det haatde Svgeleje.
»God Atten, Madam Seht-den
hoordan gaat det? Ja, de ten-der
mig vel itteP Men del er saadan,
naat man føtkst hat samme site-elle
lige Shgdom, saa syneg man net
ften, man hetet samtnen. Ja, nu er
jeg meget bedre.'« Og saa fnaltet
hun op og fortceller. Hun hat et
storattet Humor, det Pigebam »(.5n
-god Lattet et lige saea god som to
Portionet Hamegtpd,« fottællet hun,
og Havregrsden et de brhstfhges
Nædsel
Eftethaansden er alle samlede.
Prcsten -foreslaat at shnge »Glade
Jul«.
Og de shnget alle, saia godt de
lan. Selv den bwftfhge, unge Ptge
stemsmet i med rhstende’ Stemnir.
Kun Ftu Bang derhenne taget un
der Sangen stille Uret op. »Halv
fyv!« Nu gaar de ogsaa hjemme
tsmtdt om Ttæet og shngesr »Glade
Jul.« Det lnibet lidt. Men jaa ta
get him sig sammen. Her tcenter
man tun paa det, man hat Lov til
at ten-le paa. Og hun synget med
Paa den dejlige Julesalme, »der lal
det laa man-ge Minder frem, baade
hos den ene og den anden derinde.
»Siger altid Gud og Fadeten Tal
fot alle Ting i Vor Hette Jesu
Nov-us begyndet Ptæsten stn Tale.
»Bei can fhnes en unrdetlig Tetst
netop Juleaften og shet paa dctte
Stett. Der er vift mete end een
iblandt Eder, der as og til hat sagt;
»Ja, vi ved jo, det er til oott Bed
ste, alle disse Ting steskl« det stal vi
jo sige Tat for, o. l. Men det hat
alligwel vætet fom noget nfotstaan
ligt noget for eder -dette, at man
vieleliig lunde lomtne til at stge Tal
for det, som gjotde ondt. At Herren
pre i hismlen vitlelig taget haatdi
lfett poa dig for at gen dig noget
godt, noget, du maaste twnde komme
til at tatte kfot hele sdit Liv. Men
ligefom idu ogsfaa logsget dit ELiv og
hellvred strhgt i Lage-us Haand san-(
ledes maa du og tan tthgt lægge»
Aandens Liv og Srmdhed i din«
himmelste Fasders Haand Ligefom
du her hat givet Lagert Loo til at
beuge statt-en, naar det gjotdes upd
.vendtgt, saaledes man du oglaa give
Guid Lov at beuge ide haarde Mid
let, naat hnn let, det er nsdvutsdtgst
enten ttl at sdvage det otle seen
ttl Sinnen ellee ttl at fsves Bat-net
feel-it hjem til Indes-steh Sie-l
dstme Inl W en sthW for
dis. taa um NUMde»
idtn Frosch der W M Ins
« est es M- can en W webt
Jesus ·et en rigstig Jul. Gfedelig
Ists-U En rigtig glcedeljg Jus alle
saman«
»Glædelig Jul! ledelig Ju—l!«
lyder det fru alle Kanten We, '
der kan Lstsowre runidt paa egen
Oasen-d, smaa rundt og Insie sine
Kam-munter glædelig Jul. Selv sden
gankle, istiives Kamsmecherreinde, der
ligsger paa iEnestue og alsdrig usde
part W net-mer stg P-lebs. op
Vasrimes og gaar tun-di og giver
thanan med et venngt Ord og et
»cheligr Jul«.
»Alle shossT en af Kandiddatemy
alles udkaiarne Yn—dling, der rüstet
sdigvis eller sheldigviö hat Vogt i
Akten, gaar mn til hver enkelt vg
Iwstrt »ledelig Jul!«
»Na-a, hvordan gaar'et i Aften,
Peter-sen, kam De sti.ve iden af?« siger
shan ivenlig og klatpper gamle Peter
fen paa iSkulsderem »Du var godt,
vi "sik Dem «kl-istret samtnen, saa De
kunde være med i Affen-« Og gamle
Peter-sen witter. Hele hans Amsigt er
et eneste stoet Smil.
sDer er en lille Klynge, vi end
nu maa koste Blik paa. Dem hat
sden frelles Kæriighed til Fresser-en
fort stimmen-, Der har lange gaaet
Rygter om, at der laa en troewde
Roinde incr, en anden der. Den ene
hat hsrt om den anden og ofte
tcenttt Laa hun bare paa min Stue.
Her liqgser jeg alligevel faa ene. De
n jo nsok san rate og venlige, de
andre, men »der mangler dog nogeL
Ja, twovfor mon de hellige er strøet
om en for en over hele .f«)ospitalet?Z
Herren, som holder os alle i sin
Haand, ikte mindft frne Bern, hat
not haxst sin Hensigt dermed Hat de
nu verret tro? —- —-—?
Her modes de under Jsuletræet
Den ene kender en, den anden en
anden, og fnart er der samlet en
Ekel Flut-MS siddende, dels staaemde.
De desgler «hjertelige Haandtrnk, terr
lige Ord, milde Mitte De spler,
de hører samtnen, hvor de saa m
—deg, og sde feier, her er noget mete,
der knytter dem sammen end den
fcelleg Sygdom — Herren felv.
Tiden gam.
Ssstrene hat tmvlt med at byde
Æbletagen rsunidt.
»De hat saa travlt for vor Stylsty
Soster,'« frger en as Patienterne.
»Aa, det er sdejligt at have travlt,
ncsar man kan glcede andre dermed,«
siger hun med et straulende Smil,
rg hun hat sdog travet hebe Dogm,
men Ihn-n er ikke tsræt, cra, nei!
De fengeliggewde inde paa Stu
etne bliver ikte glemte.
Jnde paa hver Stue straaler et
lille Juletrce. og SIster gaat km
Seng til Seng med et »Glædelig
Jul«, og synger en Julesalnu. Og
da de andre kam-mer op fra Zule
festen, sinsder de dereg Kam-mater
i Fee-d med at lukte Julepaskker op,
rned Sengene overstrvede med Bteve
rg Juletsort.
Udenpfor tuder Staunen, og Reg
nen pisier vaa Ruder-ne Dei «rig
tige Jsulevejr« udelxlev, men det hat
mindre at Eige. Jnsdenfor er der
lunt, shyggeligt on lny Herinde hol
der man en
Glædesig Jul!
IKU OUIZU9I
TIADI IAIUL
i Vordikulde solt-G
must-ums Samt lmt Yo llsnsstltp ss
e
tmx pas wer s- ites hu
k s- c C I s o u ·
No. 07 Ist OW- stkosh III-onus N. t.
Psls Ost-.
Im Moqu Isva et udmikltu for has-M
h Idol-. Ida-is tut-. Mai-, Ohio-sitz Ism- dy
vonokos its-Ihn Ills anat- «du »ein-nas
spokk Cla Alt-takes II sinds tot als tot las-s
Moos-.
It sahns son- lth « Cum Ins-du«
M vt somit i- tm·
III-IT Ost-Ist Linn-anni·
Institut-»orme tät-«
lu. i
Icsuslocc sc II M III ·
