GW « « — -——«
..·gl«an«skeren«
I Ialvugentlig Nyhevds og DUR
sing-sich for det danfke F»lk
iAmerita,
udqmet m
UANISH LIJ Ul. PUBL. UUUSE
Blau Rede
,Dsnsteken« udgao hvet Tirsdag og Freitag
Pris st. Vorgang
Ist sonach- Stc n I 1.50. letmdet 0200
Binde beratet i Fest-sind
Itstilling, Bei Jung, Adkesiefomndtiug og
Indes anJaende Bladet Massen-L
DAK ldH LUTlL PUBL. AGREE
Blatt, Nebr. F
schaff-u A. M· Undene-h
Ille »Hm-as til «Dansteten«i Jndholdz
Issanolmgw Kottespondancet og Amste
U saht-et Akt, beves odresferu« (
A M Anveiiem Blatt, Nebk ;
Unten-d It the Post Ossice at Blei-. Neh» ;
s- set ond Us- matten
Advent-ins Este- msde know- uponl
spplicatiokh
,.Danskeren«
Ilion iendt nl Subsskibemer. cndtil udtrak
mit Opsigetse modtages as Udgiverne, og a;
Isld er bemlt i Lockeugsiemmclfe med dk
Foremde Statut Bomove
Nackt Læfeme henvenvek sig til Folk der
neuerer i Braun enten for m kobe hos dem
sln for at faa Oplysning om det unserem-,
Ist-I de alm- ost-kate, at de faa Avemssp
atmet i dem Brud. Der vil date m gen
Idis Nym.
g:
Merk!
Paa Nytaarsdag udkom
mer der intet Nummer,
men saa føtste Fredag i det nye
Aar begynder Blindet aater, fa:
header wi, sine regelmæsftge.
-k:-.1!vugen:lige Besøg
————-—-0.-—-—
F
!
3M dick-km wkt For-. Den
-. tende over-for Kristrndonmem som
Vcd Aaksfliftct.
Not en Milevæl paa vor Vej er
vi naaszt til. Og sag kunde Anledi
ningen jo goo: grides til at gøre
Mtragtninger baade over det, der
ligger bag oed os, og det. der er
for-am Vi sial imidlertjd nojes me)
es lille Ord Ingjaende Forholdek UT
Les-ferne
Sau forst et hsjerteligk Inste orn
godt Nytaar for alle vore Læsetek
Dernæst en Tat, fom vi saar
pkøve at give forftellig Adresse.
Fsrst Tat ri! alle. som hat bidrcp
get til Bladeks Fremsgang. Tat for
bvert et godt Bidtag til Bladexsi
Jn-dhold, enten det saa hat vcetet en
kigefrem Korrespondance, eller dsxi
hat sværet Artitler af ledig-re Jud-s
hol-d. Lsisgesaa Tsak til alle, fom
shqr artbesjdet for Bladets videre Ub
bredelse. Dei er en Opgave oq e:
Foretaigende, spim vi faa vel behpver
at siaa sasmmen mu.
Og Isad mig saa til Takken føje
en Bm om ikke at blive trætte. Ja,
mere ensd det. Vi maa forføge ct
gaa fremad. Vi er som Folt betrag
tet bxawdt de bagersbe Retter her
killansdT Osg det kan jo not undsiyl
des, ikke alene, fotdi vi er faa vg
sit-m, men fertig fokdi m er blandt
de sw«itvdvandrede. Mien at ftaa
stille, des san ikbe uanes. Vi
m W. Dei hat mtop wes-eti
man-gei. M Judividers og Watte-«
wert Lylle, at de var ssmaa og hemdr.
W at rækdk after og atbejide for.s
Dei ansporede, det Wild-C Satt-T
ledcö et der heller ins-on Grund tilj
for os fom Fels eller Sinn-fund ats
blm We. Freund-! stal viere
dort-LIM, fremd-falt, Mder
et godt vg elsiieligsi. Dei vil »Dan
stmn« Kett ntd M og dicklpe til.
Qg lod os saa scerlig Irr-te dei
her, at »Danfseren« set sin« Opgave
at vm akt hjæbpe kvh at W
Wn W via-de Indgpang og
vi! M blos fovhopde sig toten
vor danstswmerkbawsie Presse un i
Wabe-Mit fokholdkt fig. Den
M Molut possitwi Stube for
Wdommem Vi foragm ikke de!
Hasel-ig- Livs Gover, men det er
ist-Ost M Atti-Wurm at
civiiifaisiomn faat -sin Bord-i og
F - -. 1 -...
Naivm og mod Haab om godt Sam-,
arbejsde si det Aar, pag hvis Dor-»
tætstel svi Istaar. !
Y, M. A.
J sSnltfø finden.
Azf
Pstor Harald Jensen.
Ill.
Salt Lake, Utah,
J Nov. 1906.
Flekkoneriet drin-es tillige as nee
sten alle højere ssmaende M-ormo
net. En enkelt, hæderlig Unsdtagelse
danner Dem-steten »Viceprwsiden.t«
Anton H· Lunsd, en af de faa hei
ere staaende Mormoner, som uden
for Mvrmcynktedfe ntyder almindeii32
ergreife Tit Gengckrd ex diet en!
sikker Sag, at der blasndt Stand-H
naoerne her —— og navnlig blandt
de dcmssie —-- sind-es mange FleH
koneægtesialber. ?
Der fokmindsier ikke enH Lmrnie,s
naar man fer, hvorledes den eller
de ulykkelige ældre Kvinder, der sw
»de5 til Side for en yngre, i mange
Tilfcelde faat den Nod i Tilgiftt
lat de man staffe sia felv hext ei
»ler i hvert Fald delvis Ophold.
HEXE-ge Lan en Roinide jo gøre i Ame
Irikkx og det benytter Motmonman
lden sig off.
! Der er «f. Ets. en gammel For
ber i «B:)en. Han er Standinao.
Han bar to Hufe og tre Nonen
Da hasn tog sin Kone «cr. L,
knaatte ums gumle Kone rykte over
i det dertil iwdrettede Na-dohus. Sa1
tog ban Kone Nr. Z, og Nr. 2
maatte rykte over i Nabohufet, Nr.
11 ned i fammes Kælder. Og de
Its gamle Kvinder maatte nu til a:
Tarkiejde for dekes Bei-d
s Las-man er Morrncnlivetg Gang.
Og her er dog Tale om Menne
ster, som alle et barnedøbte ind
,,Guds Born-z berlige Frihed.«
Her er en danft Mand, der var
paa »Miåsion« i Dannurt for nong
Aar siden. Han erklcerede den Garn
vdtrykteligt, at han tun havde e»
Kone. Herovre ved man gosdz J:
ban hat w, --— oift endda tre. Mes
lxan hat tun ladet Disse Lsztefh.-f-e;
tegistrere i ,,Morm«ontemv1et«. DU
for kan dan ikte sindes saf den bot
gcrlige Lo.v.
For-neigt er Poiyqiamiet endnn
almindsexisgere ude i de rjgtig Sack«
Mormonnybygsder.
Og ,,Kitken«, sont Mormoneme
talder denn-e Satans Syrinx-one
iastsholder udtrnktelig fm no
vcerdigende Læte om Koinden Den
Tag i Dag læreg Born og un,1.«
Mennesier i de mormonske Son
dagsfkolet om, at Flerkonerie-J
er Guds Lov og ham velbehageligL
Denne Gift drtyppes insd i de arm-:
Sjæle, sasa man tan itke und-tex
osver, at de i Opssprsel er gen-sie ude»
ever det anstrendigr.
Hettil bisdtager nu ogsaa, at
»Kitien« fowstalter et Utal asf of
erntlige Danfefester. Mor
mon-Ungdomsmen dansee og hausen
lvg det ewdda after en gudsbespottes
slig Bliedning.
Bed disse ossenstlige Ballet drives
Ungdommens fra Saus og Samsing
—- hee sitt-der Institution Sied,——
san konnner hastigt Giftermaac i
en mget ung Midn. —- og »Mein«
shat M det san-me Held i des unge
Pat. Dei et nu W moralsi og
—- fom oftest —- tillige pekunsiært
saW as Warmen-innen med
W Tstm Jndsivdckkfe M Hat-del
oig W i hele Utah.
Oel-d i Uheld er det sdog nn, ask
Uwgdonnnen i Weg-lett er soa ame
rikansk Weh est den er
insod Wies, men hvem ped,
W det kam gasa Iiidt leer-gen
hat i TM
Dog synes «det msig Met, at
häthsivteslagbmmetilat
Am—vgtwdeneetjænge—nuus
kig Mllem Misme Leere om
Werks-redet og den MW teu
bmde UW.
M disk Ungdommen stve ved at
bykde Art-terms um den esse-s
XW Wut-MAX — W
I j
redde sig ud as denne Klemme. For
dens egine »hellige« Bis-get kræver
Poliygasmieh og man tan nu en
ganig ikte oversasve den Gran hour
paa man sitt-den wden at man selo
dumper.
Derimsod tror jeg, at Moments
tnen, ud wf denne Krise vtl »udvikle
ssig« og spge at give tig Kristennavn
sont en Seit blandt andre Sekten
Og dermed oil dens Historie til
tige ocere ude —- som san mangen
anden lille Sett har mistet sin Hi
storie, til Trods for, at den tceller
nogle entelte Tilhængere end-nn
Et lille Ord for en stor Sag.
Naar jeg tager til Pennen, er det
«delg for at indfrie et Løfte, men opt
saa tilftynsdet af, hvad der er gaaet
forud. Da jeg læste niin gamle Ven
og Broder J.M. Hansens Anbefaling
as den lille Bog Zondagsfto
len, udgivet af Paftor Chr. Crliii
stenfen, ifplte jeg Trang til at lægqe
lädt til eller maaste rettere at stob
Fcrite, hvad han stren. Lige stden
den udtom, er jeg bleosen mindet ont
at itrioe. Men jeg vilde helft, en
enden stutde gore det. Men da Hans
sen streo i »lebl.«tom jeg Pan den
Tante at fende nogle faa Ord til
»,.Daniteren«. Dei er min Ottern
irigninz at om mange vilde lcrfc
dette lille -Slriit, da vilde det san
Betndning for Sondagsslolearbejdet
i vort Zamfund, mere Bøn frei
Guds Born-s Hierter til Herren for
isagm men ogiaa o1n, at han vilde
’;i:)e et villigt Hierte til, faa han
irunde faa Loo at Viie den enlelte,
Ilwor tun ital tage sat. Der bar jo
Derret ts.1l: og itreoet meget om,
hoc-d der er lutberil. on delte Mc
nin,:er bar der to Deren Men nattr
äKinn figer til Herrens Hellige, at
Tit-at Kristendrmmen komme paa
Fade, main der begnndeg med Bor
»nene, iaa tan Vi vel not oære enizte
i::n, at dette er lutheriL Og jeg
»::ndres:—, om oi itte ogiaa tan være
enige om at siget »O, lwor jeg
smangler meget If Lutherdom paa
ifenne Mande, seto om vi itulde vcere
standt de:n, Der bar arbejdet blandt
Born-me en Tid. Vi mindes -Ordet,
Jesus iagde til sine Diiciple: »Naar
s» bar ojort, hvasd J er siyldige at
York-, da si,1er: vi er nnnttige Tie
1:ere. Dersor oilde jeg gerne unbefa
lc denne lille Bog. Køb den, lch
den; den tan faas hos Udgiveren,
ZPaftor Chr. Christensen, Lindfay,
Nebr» eller i Dan. Luth. Publ.
Dense, Blatt, Neb» eller hos en af
Zendggsitoles- Komiteens Medlecn
mer.
Med det samme oil jeg fom en
LstmaargHilsen til Herrens Hellige
Hain-de om et Var Ord, jeig selv bleo
mindet onl. Det staat 1. Pet. 2,9:i
»J- ere en udvalgt -Slcegt, et Umge
ligt Præstedom, et helligt Folt, et
Folk til Ejendom.«
Det er ftore Name, men disse
Nah-ne fsrer nsoget med sig. Han
gaar videre og Tiger- at J sittlle
Fortynde hans Boden som Mid
te Eber fra Mrket til sit beim
drtngzveerdige AL« Saadan sitev
han til de Oellige i Adspredelstm
det flulde were deres Gerntng. »De
Ast itte san nieset, M du Inl
des til, blot det lier gsjsri.
Fredens Lilien.
P. Clausem
Windun. ·
En Julefortcelsltng
fra Missionsmarten
Dei var Jtrleaifien Det var vg
faa Juleaften net-e paa den ans-den
Side wf Joch-kleben nede m en
Of W Wen Oder var in
gen Sm og Js. Der var klatt,
vamt Soan .
Rede ned Wen hu der et Hut,
eng-Even at Pakt-m og Rote-. Det
var stvrre end de andre hinten
man san i nogen IMM.
Udenfior hattet saod en ims, both
minde, det par Æsfioncveni hu
stra.
Snatt tre Aar hat-de Missionw
unbestpoaØen.anarban
sei-it over til M be at faa
It Ade, out der tse m kommen
sm- tca W W outsi
L
mod hende og synlet hensde, der nu
stulde drage and til Øen i det fjer
ne Hav med alle de mange vilde
Hedninger. Snart tre Aar hævde
hun og den-des Mond nu betet det.
Alle de Fam, hun haode liest osm
i Bogen hun vilsde komme til at ad
ftad, dem havde hun itle market
noget til. De indfødte var siede
lige Mennester. Naak Missioneeren
ringede med den lille Klotte erden
for Hafet, tom de strsrnmende til.
Rysgerrigt lyttede de til Fortcellin
gen om dam, idet gav sin Sen. De
lisrte gerne derom atter og attei.
Men lige fra Gudstjenesten gil« de
hen til deres Afgswder, til deresfhp
denlte Fettn, dereö Vilde Dante
De var fom Born, der gerne vilde
høre en smul Historie, men strals
;glemme den igen.
! Missioncerens Hjerte var tidtsaa
tungi. Ofte fag«de han til sm Hu
Estriu ,,Det bliver ingenting til. Dei
er vist ikle mig, Herren lan beuge
beri«
Alt det git igennern Hultruens
Hiern, mens hun iad og stirrede
ud over Havet, ud efter Eli-bet, der
fulde fnre hendes Mand tillmge.
Men intet Stib vifte fig.
Solen gil allerede ned ssom en
kødglødende Zugle.
Nu tunde Stibet itle mere komi
me i Dag. Hun flulde tilbringe Ju
leasften, Julenat alene.
Dei var bleven mertt Hun gil
ind i Haset og tcendte Lys.
Inn flog sin Bibel op, begyndte
at læfe Juleevangeliet. Men i Af
ten var det, soin det flet ingen Glei
de havde at bringe til hendr.
Hvor var dei dog ensomt. anket
Juletrce, ingen Zang, ille et Ven
ligt Ansigt
Hun litttede oqen i, lagde sit
Hooed ned vaa den oq breit i
Gnad. Hvor bun dog længtes ef
ter Hjemmei. Men saa lastede bun
siig paa Knæ U bad til Herren om
Hjælxn
Lige i det iimne var der et HyL
der naaede l)ende- Drem sag et t.l ,
Og san tom en del Stute Menne
ster, der hylede og flreg.
Hun sprang hen til Vinduet.
Hun fau, hoad det Dar. Jlle lanxt
-frt Huiet oar der tcendt et Baal
Omtring det daniede de vilde i
Maaneftinnet under Svil og HyL
Det var fom en Flot dansende
Djævlr.
Hun lunde itte holde dei ud. Pan
»en Juleaftenl
! Hun var alleredse Ude af Hast-L
Hun vilde hen og fortælle dem oin
Evad der var flet Julenat. Hun«
tendte godt deres Sprog·
Men det var j.o forgæves. Juk
budslckbet havde de hørt faa tidt
Langsomt gil hun ind i Hafer Oaj
sag grced hun
Treet af at gtæde lastede hun sig
i Not-sofan og faldt i Ssvn
thun drmte sig himme, drømte
stg staaende Oed Juletrwei.
Mal-selig for hun op. Der var
noget, der tsrte sig ganste mer ved
den-de. Gan var mer ved at stivne
ckf Stich En msrl Stillelfe stvd
sfvran hande.
Mvn lau sua hun, herein det var
Det var den sotte Pige, der plejede
at hielt-e hende. send vilde hun
her pesa denne Tid as Ratan
M vil du« Winden-W spurgte
htm- «jeg M Mc give dig Wet.
jeg hqr ilke anget. Gaa din Vesi.,og
lad mig sovel«
Men Winsvna gll ilte. — ·
»He-or et den hvide Mandi«
sputgte hun sagte, idet hun sspejdede
ein i Stuen.
»Du-n er her iste, han« et fejlet
overtildenstoreQ Gaanudin
Vef, Wind-mal Jeg hat ingenting at
frv Hufet var der tendt et Bach
give dig.« .
»Minder« vil ilte have nogei.
Hun bringet noget.«
»Die-ad dringet du da? Jeg see
flie, du hat noget.«
»O, smuillh hvide Blomsst«, nd
lbrsd Pigem idet hun tastede sig ned
for Missionærenz Hutte-u, »Winona
bringet sig selb, hun bringet- sit
Viertel Winona dar i lau-g Tid
ille bedet til AMdeme. Hun he
.der tilde-i herre, der bar flabt
dienen-ei sog M. Men dann-at
bange for at W. ihm- ee leg
utselpgisaaond Weniun
to den M shqu biet-en et
M, M M den Mk Mit-d
es. I N M W Mk tagt M
M M M di M
M h- M incl« - f
M M W HI- met
fylsdte Øjsne op mod Mssionarens
Halten
»O, Wien-zum hvor et jeg dvgl
grad, ogs hwk onxwg den We
Maad blive glade Nu hat jeg en
Jung-one sden sbedsle Jungan jsg
nogen Sisnde hat« hast til hüMss
Kom, lad oö kniete ned og tatlek
Gad, fotdi han shar aabnel dät
Hierlek
De gjorde det. Maanen flinnede
ind paa dem. Englene i Himlen
glædede stg over dem begge.
Detpasa bad Winonm »O, holde
Blomsst, foktcel mig endwu en Gang.
lyvad der stele denne Notl«
Qg Minmuns Hustru for
talde. Nu var det levende for hende.·
Hendes Tivhsretindes Ainssigt stren
lede alf Glcede og Forundring.
»O, hvor lykkelige et dog dr!
lxvide Foll«, udbrød hun, da MiH
sjrnærens Hnstku var fætdig med at
foklællr. ,,hvot er de dog lyllelijtr.
at de lendek Hismlens Heere ligesna
godt som en Brod-en Men Winon1’
vil pglaa leere det. Hun vil oglaJs
snatt vckre hell lyllelig. Men nui
maa du hvile dig, elleks findet den
hnide Mond sin Blomst med been
"gende Blade, nagt han lommer til-»
dage. Winona vil lwile ved dinel
TFøddet.«
f Missionærens Husnu lagde sig
Ema Leiel. Men hendes Hierle var
taltfor fuldt af Tal til, at html
kund-e fove. Nu var den forle
IFrugt modnet Andre Vilde sillertl
komme efter Hvor stammede html
Ifis over fm Vantm
I Omstder faldj hun dog i II ...øvn
l
l
l
Winona vællede hende førft opad
»Frau op, flaae op«, raabie den
Zsorfe Pige glad, »Stil« er nckr.I
Ifom bringet den hvide Mand til-I
Enge Winona km smykxkt Huset.««s
I Hurtig sprang Anna op. Stuenf
var fejet. Væqgene var fmvllede
zned Blomster. En Kranz af Rofer
nat Nimm om Ftelfekens Billedr.
Mens Winona blev i »in-seh iledej
Missionckreng Lufter ned til Eli-an
den.
»Smllelg lille Barn«, udbrødZ
Missionærem m ban sprang i Land,
»du lnr tiglignol Haft en trllt Ju
!eaften!«
«Aa« nej, nej, Gotfred, kom hiern,
com hjem, faa flal du date se en
Julegaoe, jeg hat til dig!« raubt-.
hun med straalende Ljnt
Da de lom hie-n, eog hun WE
nona Ved Haanden og fette hende
den til sin Mand.
»Den ilte bange, Windm, sig den
hvide Mand, hvad du vil!«
Undselig lom Pigen stem.
»Winona vilde gerne leere af dig,
dun oilde saa gerne give sit Hierte
til den store Gud og til hans Son,
fom blev født i Neul«
Da lagde Missionceren sin Haand
velscgnende paa det sorle Hat-ed og
takkede Herren for den fsrfle Sjæl
Der blev en Just-fest
Dei var aller Juleaften. Der
var gaaet et Aar.
Atter btjede Solen sig til Red
gcmg. Da lsiimede Mulden
Pan den Plads, hvor de svrle
fertige Juleafden havde danset de
,es vilde Dense, stod me en Kitte.
De sotde ststsmsmede til Kiste.
Wange af dem var hviidtlædde og
hat-de smykdet beut Mk me
Blomfter
Nu var Solen funtet ned bag
kaut Mex- Kikkm stmkde of
— ye.
Mied Jsulbel san de sotte for fstste
Gang et Juslettcr. Dei var et Pal
mettæ smytlet med Sys
De lwidlleedde siod 's Kreds em
ltinsg del, med klare Stern-mer sang
sde en Julelalmr.
Misten fortalte om Fresser
ens Fidsei. Dei var jo detes Frei
ser. Ihi disse Hvidkleedte hande«
sagt Fig lsö fta Afguderne, var
del-le, havde ovetgivet sig til sei-i
stus.
Misswmereng Hustrsu sivd med
foldede sendet og Tanne-: i Hine
ne. Hun lenkte pas sidste Juli-af
ten.
vae meget var fotemdnel siden«
da. Ved Wdes Side fivd Wind-«
na. Med Gliedede M hun:
M Mel Jesus Krist, Gutsme
Amt-T M Id X M, «
MMW from M dam,
"M« tm WOM We XW We l
W Watt- «
FKirkeinlmielie i (5.uihing,
Nebr.
,,En Form-and paa Hinl«, leefte
vi i Fovmandenå ,,«Snmlet«. Vi
inaatte sntile over denne Bemerk
n-ing of dort Samfiunsds Fokmand.,
da han rullede Destan for at isndvie
to dansie Kiefer i Guisdstaten Cati
fotnia.
Ja, det er jso en Langfakt for vor
kære For-wand —- chettende for
Legemet, men oplivende for Amt-dem
.- Vj vkd jo san vel, hvot met
tende det tan blive at tulle paa Hjul
uden Afbrydelse i en 3-——4 DAM
— sove spaa Hinl, spife og dtkkke
taa Hinl, lass-e Vg sktive PM OW
thi dem sidste kan oi jo da forftsm
as ,,Smu1er«, at han got. Ja- IT
tcrre Formand, det lignet dig godk
qodt not. - Aldkisg være uvikksom.
Men medens du kuller rast til
»tk)e f.1r west« for at indoie et Par
Templer til din store Mefters Tie
ncfte og hans Navns Afte, san fav
neg dn jo her i Mellemftaterne.
Tansterne i CIITTIEn,1,-Hotoard60.,
Este-ist« thde bygqet ny Ftirle og
onftede den indoie:, inden Vinteren
Nod ind. De baode sendt Jndlzt7dej
se til Pastor G. B. Christiansen om
at komme og indoie Rette Gndg Hitz,
men felv en »Formand Pja Hinl«
ævner jo itle at ocere belade i Cu
fljin,1, Nebr, og Ean Francigco,
Cal» pag samme Dag, on del-for
1na.1tte han kede ftg nndslyldt i
Cufhinzh efterfom der andet var
førft lovet.
J Cushing band-e rnan indbttdk,
fern-den Zamifunderg Formand, Ne
braska Kredsenö Fonnand, Post-It
Kloth, samt Præsterne Peterfen,
Dannebrog: Hansem Cordowa, cg
Heede, Councill Blitss5, men af disk-se
4 Pritster ankam lnn Z. nemljg Pe
derfen on Heede, og sidstnæonte ble)
af Brod-er Paftot Larsen anmodet
om at aive et lille Referat af Hei
tideliqheden täl ,,T.1nsteren."
Im Conncill Vluffz til lfusbing
træoes jo quaa en lille Hjulfart, og
iset var med ocerraftenkie Schwe, at
mine Øjne fckngsledes af Korfet o;
Epiret Pan den Dirtelig ssønne Kir
ke, som vort Folt bar Onsqet dernde
i idenne fern-en tirteløse BU. Thi del
er en Korsets Ritte.
sSønsdagen opmndt, sog sisnneke
Vejk tnnsde ille tænkes. Kirlen fle
tes, oq det vifte sig, at der itte næk
var Siddepladlcr not i Kisten, o-;
en Metngde Stole maatte laanes fm
den engelfle Kitte i Narr-heben
Gfter Hpjtnesseguxstjeneftem hvok
Paflor Heede vrceditede over Ev. til
litt Send. i Ado» blev Hirten ind
viet af Paftok Petekfen J fin Ind
vielsestale dvcelede han lortelig ved
nogle Fonds-winden da vi maatte
nøjes med at samle Foltet i Stole
ftuer og endda mange Gange have
sisnne Timer, men sisnnere maatte
de vente dem here-stet.
Kittens Ydre et sm-utt, fom den
staat der W Kot-set mod det
htje og saaledes ber en stadtg
Pack-minder for enhvek Vojfarende og
fovbipassetende om »Ein-seid M«
og det Gemjöwingzvætk, sont huld
byvdedeö paa Golgatlhns Kote for
et Par Twsinde Am- siden. Mm
nam- vi tuede insd i Mrkem sengt
les Ofet af det fnmkke Athti
mod dets Statue i Gkbs af den bal
dende MUS, dets Alterlande, Al
terbcger og Lysestager. — J Sti
bet That vi Jan den fmukke Dtbefonh
--ks«bt i MilMee —- dm smukt
bygqede Brædtlestol og Orgel.
Eiter Itzt-weisse - Guts-neuesten
holdtes Mwsspisning i Mk. Peter
sens stote Sal, og vi havde et Pat
Timerö Tid til at satntale t om
ntyt og gewinselt
Qsm Eftermidsdagen sholdtes en
gelst Gusdötjemste, hope Pastvt Bol
rnan fra lebaek prcdikede over
D,rdet: »Dir-beider ille for den Mad,
sont er sorgængelig, men for den
Mad, som varer til evig Tit-« Geh.
Z, 27) vg Küsten Its alter Mdf
til sidsle Mads of andagtöfvlsde
TsilhsrerY Der var HojtjdestemninY
og det var i Sandhed en htj Tid
for wrt Folt W diese nge. ·
Dage, som lamge vil mindes. Otn
Akten-en peædikede Post-»vi- Peterien
pas Engel-Pl over de Muds Ord
.Dette er stet as Herren. og det et «
Und-tilgt sfvt von Hin-« M. 21,
42). Dei m spk siegst- Doleu unge,
svm m sannst pu- W. de
m- M W seyn-ausspu
W --- M need Mk
M j-— stsy"j-w s- W -
Ah