Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 14, 1906)
Gennem Skærene. Jndre og ydre Lin Skilsdret af « H o r a t si o. Ovevsot fra Svewst af Past. »G. M ü n s te r, Sara-Hirten Købenshavn Gott«-U De git ind i Seiten. Der ftod Jomfru Sara i. Samtale med Tjeneren; hnsn san liidt urolisg ud «og slynsdke sig nsu hen msod den Dør, som forte·-t"rl den indre Del af Lejlsisghedem »Der er del ingenting i Vejen deninsde?« spurgte Grevsinden cengftelig. ,,So.ver Stdn site-P , ,,Nej.« fmrede Sara og nejede ndmygt for Eise-den« »den lille er igen mag-net . . . men jeg tr«or da Me, det) er noget fntl«iigst, kran jeg forsitre.« - »Hivad er der med ham da?« spurgte Graben kiorL ,,Sskriger han?« »Ja, naosdije Hin Greve,« sparede Sara oa nejeckde igen, ,,han sov bare qanske Iidt, san vsaagnede ban og siden hnr han streqet uosphorltia Han hat været sværk urolig de sidste Dage « Grevinsden Ihavde allerede sinnkdt sbg sisnsd i Vorne -tam·meret, hvsorhesn nsu ogsasa Sara begav fig. Grevens satte sig, asfventende sin Husfrns Tblbainekomsp I »Der er gansie sikkert nsoget -i Vejen med Sten,« sagde hu-n, da hun kom tibbagep »den siriqer uafbrudtJ saa det er holt forstrækkeligi. Lind maa stvaxks lobe hen tnl Doktor Carlsfon —- ban flal do etsidds i Sinn-a landsqade ——- og bade ham ufortøvet romnne her hers. Send Kanrsmenjomfruen her-ind, saa tan hun hjælpe tii; med Servenimgen. Men siynd Dem af Sted, Lind, »F det maa We svare law-gen ensd nsødvendigt.« « Han adlød øjeblikkelig. ,,Naanaa, Ebba,« sagde Greven, »bliv nu itfe uro-—" lig for tidlig. Born kiommer jso ofte -i Tut med at strige, men det sbetyder ingensting. Carlsson — hvorfor sendte »du Brod efter hasm? Er det We denne hersens hellsige Doktor-M vi fovleden høkte Tale om2« »Jo, men hasn stal Være scrrdeles dygtig,« fvarede Grevinsden. »Jeg er fra ftere Sider blovet raadet til at herwende Insig til ·ham, om vsi flulde have nødäg at bruge Lege. Og med hans Hellivgryod bar vi jd ingen Tinsg at gsprr. Du hat svel ikke niosget sfærligt inwd ham?« »Nei, bevares,« smarede Graden hurtig. ,,Naar jeg ret twnsker efter, san det nirkeliig have en vis Interesse at komme i Berprrng med Fyren. Man Lande mutig doage Fordel axf hans Berøriwgspunkter med den Thore Masse. J hvert Fuan kan det j.o vcere godt at benytte Cham, iam han ellers som Liege dirskelig er saa freian gewde.« Maailtkdet var allerede sil Ende, da Dr. Carlsson l tonl. ,,J-eg beder unldslnlsde,« sag-de Grevcn, idet han htlfte fotsbindtlsig paa «ham, »at oi hat gjort Dem U.lejl«i-g«l)ed, Dr. Doktor, —- saa oidt jeg «tan Renne, er Strigersi den« eneste Sygsdom »vor lille Junler lidet af . . .« »Men sdet veld sdu jo ille, leere Ven,« afbrod Grec-, tnden ham lkdt fornærmet; jeg fior mit Motommenoe" beder aldeles We Doktoren om at undsiylde, men om at anders-ge »den lille med al mastig Omlyuz han er for hver Dug bleoen mere og mere slvisgende og urolig, jeg er aldeles raadvild nu, og jeg oed flet Me, hoasd jeg slal stille pp med how-« « »er er Bar-net?« spuvgte Dolttoren. ; Sara lom inid, hvistede nogle Ord til Grad-indem fom derefter bad Doktoren tage Plads et Mel-leih An men var just i Færd mesd at skoobe den lille. Sau siuldej han strats bliive bragt änd. · »Laid Ammen komme med,« fagde Doktoren. k Alter ringede det paa Entrolloslcm Nogle Mi nutter, — og Tjeneren aabnede Solon-boten for GrevJ inde Ebsbas Moder, Ernerence von Bogen, sodt Friif hetkeinde Stkätstjekua, spkn ges-i med Major, Vaka Stinssasn Eleslöld, og after lhans Dpd med dein gamlle hofrnarstact »von Bogen, efter hoem hun nu lkasode verets Ente i fern Aar· » ,,Min bedste von Tørne,« sag-de Fritherreiinsdem en; Dame, der havde lyoldt -sig godt trods sine 53 Aar, idet thun livlltgst hillste ipaa sin Svigersøn og islssomst onnfa-v nede Datsteren, ,,det falidt mig ind, at jeg huttgere og let-irre fsl fat paa dig, om jeg spt Foresttillingen opspgte dtg her, ewd om ieg ksad hjemme og oentede paa dig,—— der-for hat J knsig nu «l)er. Du lasn da begrtbe, at jeg brcenlder asf Nysgerrixnhed efter at fau at -vide, hoordan del er giaaet it Dag. Hat Beewtemænsdene sioaret til jeres Forivenstnsinger?« »Jnsden jeg soarer,« sagsde Greven hsflig, »maa jeg bede om Loo til at sforeftille dig Doktor Carlsson .« »Hvad,« asfbrod Friherreinsden ham forflrcellet, »er lder nagen fyg her, — delt er da Pel ärlte noget fsarilligt?« ,,For alt Ii Verden, bedfte Soigermoder,« styndte Groven sig alt opslyse, »lc»g itlle Sasgen san iltert, — det er bare Sten, fom i nioglle Dinge lhar veret lidt strigendez M Wber otn llidt at pfaa at share, at det ingentting hat at -betyde.« »Hm Form-dele miin gode Ven,« sagde Jst-them tsden med en vis, noget nedlasdende Venlii.grhed, ödet hun sined en yndefulld Hovddbojnltnsg bilste paa Doktoren, — «iog blev -i sprste Øjelbltl saa alstereret, at «ng vist næsten opfsrte mig uhoflsig. Men jeg vil cimiilertid Inste dig til Gotte, lære E’bba, med at »du «lan -l)etro stille Sten til en san dygtig Rednlingömanidz ioed Sowperen l forrige Uge hoc Prossident Gyllenblad harte jeg faa munge fort-ref lfeldge Tiwg om Doktor Garlsfom — men sig mig: er De diese-läg liaa wag, form man der fort-altes Kun tredswe Um« » lIl) Pera Somit: Läsary d. e. Leser, saaledes vol-des det ttoende Leg-soll l Soerkig pasa Gran-d as detez Des-sing l Gib-com W Dunst lvaoer del narmest ttsl De bewog-C «Mt«, ellet, om man völ, »in dtemsth . O. A. ,,«Saa amtrent«, spare-de Doktoren rot Ittnteresseket, men med et let But. ,,-J«a, min Itcere Ebba«, fortsiatte Frtherreinden le enkde, iidet hun satte sig ki en af Lænestiolene ved Kak ·kelosvnen, ,,det gilt holt gotdt an at were ung, san længe man endnu ibasre havde en Dattel-, ässcer da denne var saa fra'iche sog løsn ssom idu; men nu, efter at man shar fuaet en Dattersøn ogsaa, lan Halsvtredserne iltke lcensger stju les. Lille Sten begynsder fm Bane metd ubarmihjertig at demsastere sin Motsmoder.« »Hor«, sagde Gran-en, ,,tyvor forstvivslet han føler sig osvser en saa uiberettiget Anklage« Alles Blik tettedes mod Deren. De mødtes -1-f Jomth Sara, fom traadte insd med det skkigensde Born spaa sine Arme. Loegen saa paa den lille Martyr. »Von er Am -men?« spurgte han til Sslust. »Jeg bad vift og.fia.a am at faa hende at se." »Der sgttl en Sky over den unge Moders Anstgt ,,Jeg twede ine, di idet im nadvendigt«, sag-de hun. ,,.Jo«, fagde Doktoren, idet han med wogen Undkcn saa paa ihencde, ,,det er nødvensdisgtt.« »Sig tisl then-de, at hun flal komme isnOd —- lyun lan sbliive ti Sa"len«, sagide Grevinsden til Sata, sie-In, idet husn osverlod Bat-net til Grevinsdem flyndte sid ud for at gsisoe Ordven til Ammen ,,De synes itte som hende?« spurgte Lægen. Det -s»aa ud, fsom om Gtevinden ilke asgtede at spare; lau-n syntes optsagen afaik tystsespaasttBam Men Doktoren sgentng Spørgsmasailet paa ein Maade, sem krcevede Spar. ,,Jeg syn-es, det er gansle mosdbydeligt, —- ja, det er ligefrem en Plage for mig at overslasde en ainsde«n, en fina dan sstintde den første Plast, nasar dek dreijer sig osm ens cget Barn. Doktoren saa forflende paia hensde »En saasdan Kvintde«, gentog han« ,,;kendet De hensde? Er det en dank ltg wvinde?« »Hu-or lan De tr«o«, spare-de Grevisnsden todmende »a-t jeg stulde have kunnet over-lade mit Barn i Hcenderne paa et saaIdan ltgeftetn daarlisgt Menneskset Men det ko ster mig Osvervtisndelse not at maatte se det hewvist tisl en fremmsed stinde af »den store Masse, en Pension uden den Moral, den Dannelse, den Adel —- ja, uden alt den« boovmed jeg fra førsste Stund luwde pnske at omgive min Sønl« » »Men du kom, fonblindede Batn«, usdvaasbte Ist-J dem-indem som, da »den ltille paa een Gang haivde holdt op med sit S«ttig, havde hørt not af sin Datters Svar til at forstaa Mentngesn deraf, »Wer lau du tale saa user stansd«ig! Bart du glad, at Natur-en setv hat ssparet dig for den Ubehageligshed iselsv at maastte amme Drengen —» du aner sikle, hvad du lyar -v:1n«det -derved. Den Slctsgsl Paastyr lan man msuligvis finde sig i, naar man bot paa» Landet i en eller anden Odemarl — men her i Stock-l holm! Min kære Ebba — du hat-de jo maattet fratsige dig alle Satissonens Zorn-eher og Adspredelser, du hav dc maattet laase dig insde for ncesten et helt Aar. — Osg lyvaid opnaaede idu .der»ved? Slet ingenting —- tthi Bat net «fa-ar lige vful«t, tyvasd det »Geh-den« ,,Det .f-otandrer intet i min Mensing«, ssoarede Gren ånden lort. ,,·M:isn lbedste Ebba«, sagde Greoen i en Tone, sont vitdnede om et svist Ubehiag, »hvor«fsor stadig gore Qphæ velser over noget, som der alligeivel itle Tan gøres noget -ved? Al Jalouisi er winilig. J «dette Tilfælde tun-de den vel wol holdes nede.« Greoinden hævede Hsovede4, der laa et mere end sed vanlig itolt Udttyl over hendes stonne, ædelt formede Awsigtstrcet »Der er den, fom Dolltsoren onslesde at ta le med«, sagde «hun; »vi! Doktoren hasoe den Godhed at gsaa der insd.« Ucoig om Anledningen til, at han var laldt ind frod Amnren i Salen nerr soed Døren still Salonen, i hivis Belygning hun tog ssisg hell gsodit uld. Friherretindem Grooen og Doktoren rettede alle tre deres Blick mosd hendr. »En .virtelig Ijisagsdalene«, hoislede forstncevnte til sin ,Svigerspn, »rigtig tiltalensde —- det maa jeg sige!« »Prot) at faa- Ebba til at isndrømme ·det«, hvisteoe Gteven ttilbage, ,,saa lvil Svisgerjmoder faa nioget at høre.« Doktoren haode iknidleritid begsivet sig iwd i Salen, ihan liultede Salondøren efter sig sog satte sig paa en af Stolene ved Spiisebordet. ,,Bar-net«, sag-de han« ,,har i de sidste Dage harret meget uroligit?« Ammen sfvarede belrcefttendr. »-Og De selv"t« spurgte Docktorem ’ Der gaio et Sæt i heude sveid Spsrgs.ma«aslet, men! hun sivarede istlle »Hoor hat De Deres eget Barn?« spurgite Dot toten. Et Øjeblil stod hun stille med nedilagne Øjne; til Sliut hævede lymt Hohedet sog lasstade et sty Bliil paa Dol toten· Der laa tm som altid et Trost af dyb Alvor over den unge Lceges Awsigt; mesn i det rolige, forsiende Øje san-dies der en Baggrund af n«oge"t, som hnn ikte llart opfattede, men som edog indgød hende en vis Fo lolse als, at her tun-de lnm thwve Mod til ast tate. »Mit Barn?« genitog shun hurtig og meiden holstenlde. »Je; er saa «u«ltykkellig . . . faa bsawgse . . . jeg hat ingen pa Jordon, jeg lau verode mig bill» ,,Lever det?« sspurgte Doktoren rolsig. Jgesn et Øjeblils Ta:vshed. Saa gen-weg Doktoren sit Sporasmaal rot-ig, alvorlig som spr. »Jeg .ved det sisltle«, spare-de sden unge Kupide idel husn gemte Anssigtet i sine -Hcen-der, under hsvilke Tau rern-e, iDnaabe efter Draasbe, trillede neb. ,,Jeg er san gruelig wlyklelig . . . Madanunen besprgede det . . .jeg har abdrtsg sagt, at jeg ivlillde hasve det, men jeg forstod, hvasd hun mente, og jeg viidste Me, hvatd jeg stulde stille oip . . . org saa troede jeg, at Oel vel var bebst, om Guid tog det stracks . . . men jeg lagede ingentiing tiil Madam men . . . nei, del gjovde jeg ikle, jeg fortftlrer Dem, at det gjorlde jeg Mel« »Je-g Iforftaar -det«, sagde Doktoren, »Dere8 Born er stagetsi Fortdang atf nogile Fsoll ther i Byen, som vg saa anser Oel for bebst, at Guid tager alle smasa Born, com we M W Muts-g M Jota-ihres Ploie her nede pa« Jordent« ——s »Ja, san-dont var det, Wdammen sagde«, hulslede Ammon, smen jeg ivil Lille hasve det mere . . . jog sprich sdet det swa fortfærdeki-g, idet Piner mäg Nat og Dag . . . men jeg tvsd iikite, hvorsdan jeg sssail sbære miisg ad, jeg hat ingen Pentge ast ibsetale dem med, og om de sasa endda Invevhøvedet viil ·g.iive mig Bat-net tibba-ge, saa ved jeg iskte, has-or jeg skael gøre ais deit si Fremstiden.« · »Die-i er .g.odt, iat De fortryder «det«, Magdde Doktoren, ,,men dernted er det dicke not. Vesd De Bested med, hvor ide Falk bor?« . sHun n!«rktede. I »Gør Dem saa i »Stan.d«, siagtde Dot«tsoren, »ng stal folge imed Dem sdierhen.« I Hin-n giik attek sind i Salonew Grevinsden hats-die Isforladt Væresfset mesd sit lille strigende Baru. Greoerc Uvar i vl’i-rslig Samstale med sfin Svisgermoder om Dagens «po-llLtiste Begtisvenhedet og Bisses forsventede Følger. i ,,-Vær sua sgiosd at tage Pladå et Øjeblitt, Hr. Dot »tor«, sag-de than; »m-in Husftru tommer stracks tisldage. — Ja, mein naadige Fru Swigersmader«, fort-satte han dek pa:a, -i-det han vendkte sig til Friherreisndien, ,,Alliance:1 har, s«om jeg ssagsde, sejret osver hele Lin-jen, og det stnl Iitske flac- "fef1, ast vore Kærtebøsser It·) usnsder denne Rigsi dagssamtlting kommer ’t1isl at sspille muntre Melodter med »Syftemet.« Hvsad ssiger Hr. Doktoren-« spurgte hat-. Interessen-N »e: itske Offentlighedens Osvfattelsfe af Si tuationen den samme som ·Vor?« Doktoren trat aidisptedt paa Stusltdrone. »Von itte for sikker dersppa.a«, faldt Friherteinsden ham i Talen »Was Mjestcet er gammel og st.iv, det er sandt, mir-n han nyder i alt Fasld stior Sympqti o-g tan gøre ligseifrem betagenlde Effekt, nsaar sdm helxst han date W. Miit Rand ek, sat «d’Hrr. sttkc bsliiver for flemme ved sham —— ellers slaar Optimionen let om·« ,,Men«, udbrød Greven shelt isvrig, ,,man maa da vel tunne se, thivad Striden dreier sig am? Et sfortsat Ene svcellde eller en lcenge trwvet Vtirtekigsgsørelse akf det ssvenste Falts tsonstitutionelle Fr«·rhed, —- herimellem er det, man; bar at vcelge Stulde dort Avbejde, vore Anftrcengelsen for at naa Man-let, de Jndsastfer as egen Fremttd, egne Interessen som ivi iuwder Strisdens Gan-g hat gier stet iisngensting ibetyde, -i sum-me Stunid deit behager den gasmle Herre at -foret-a.ge en Pwmenade stiil Heft gennsem ByensY Gadetz —- da, maa jeg sige, er sdet Fast-L, fom vi oftek of «for, ikjke det Offer vcer«d.« ! ,,«Oy.nupa·tterne, Or. wresve", lag-de "«e)o-ttioren, »rr blandede i dette fvm i alt ansdet; Ksongen hat sine Ven ner, Oppositionen sine. Men den store Offenitlighed, trort jeg, -forholder sitg endan woget tølig odcnfor den politiste Nytdnnnelise som i Dag har for-siasset Oppositionen Seit; man er ikte paa det rene mied Alliancens Form-aus« ; Grevsen hasvde ganet oip og ned ad GuliveL Nu« stansdsede han forasn Doktoren og san Ihn-m lsige i OF neue ,,En san flog Manid fsom Doktsoren«, sagde html ,,tan Oel ille tro shverten paa »den svensise Mlisnerssvas«s Snalt eller Argusfantasierne om svsore Plan-er angkaaendcj Jungens Asddilatsioan Hat Dolktoren itte iceft Afteniblasl detg Artikel i Forgsaars o-t"te Dage, haor de ncvvnte gif tige Anstysdninger tilbagevifesZ Eller Dagens Nyheder fra iGaak AftesZ Ogsaa sder brcendemckrkies som blind Alarm on Varnagtiqheder den Slags Rygster, at viote lForninstakltningeik stulde svære rettede msad Kongen eller Hen monavtifte Sstatsifsorfaetnling. Nei, Hr. Dolttsor, det er blot meld det grunidlsovsftnidlige Enovælde, mod Ne tpostismekegtismenten mod den sfreniftrisdtsfjendtlige Mis Lænstsiomhed «vi gør Front —- og hieri bsuride vi vel tunne sgøre Regnting paa Offenstlsigshedens Symspatisen Men »stulide dette like vcere Tilsfceldet, er man tilifreids med den ’nu-værende Tilstansd, « bel: saa er der ingent«ing, der hindre-: os i at due-se Restrcete og derefter pasa hiisdtil Ded tsagen Vtis i al Untdekdanighed at trybe Vod Foden as Tinderne i Stedet fsor at storme de·m.« Et svagst Smil for over Dosttsorens Trock. ,,Jeg for mln Del«, fagsde han, ,,-har «al-dr«ig tovisvlet om Mnalet for ldHrns Opposition Dei er jo Klar-t: den stræber mosd Finder-ne fom Hr. Greven ogsasa selsv a-ntydede. Men Vmaalte ltinger jmft devi Fortlarsinsgen paa den bristende »Tsilslutning fra den state Offentllighseds Side. De, sont »bed, iat Tinlderne ikske er til fsor sdem, følser sig vel heller itle bildete tilskyndede Utsil sat tage Detl i Felttoget.« Greven gsenoptsocg sm afbrudte Van·dring. ,,De but de dog«, sagde chan, ,,»ku»nne fatte det Fellessiaib i Ideen som finde-?- "imelle,m dem og os. De talek jo stadig om Udryd delee apf politisste, soc-We og stoniimisle Fordomtme om Udbredelse af atmen Olplysnling om Assksaffelfe af Fa voritregimente og Nepolismefrystem ved Befordrinsger o.f.:s. —- menlxvad andet er Maalet ifot vor fowcnede Opposition Z« »Bedfte von Tøme,,, sag-de Frihexreineden mu-n-tert, »som sdu nsu ta-ler, tat-te alle Mennesster, sdengansg jeg var tin-g —- men, med Forloiv at sige: det Var bare Fraserl Msd dem mener man ingenting. Det er j.o klsart sonnt »Da-gen, at Adelesn sosm sden »fornemtfte Stand maa havel Landets Styrebfe i Hemde, og at Sirt-den tun tasn stsaiat om, hvem a«f Asdelen sder stal gøre sdet. Den Artickol i Da gens Hin-heben fom du sncesvnste, var efter misn Meniing mer end ncesvis. Vil du Ivcere san god at giive mtig Ami fen —— den ligsger Mist der henne i Visniduet lrige ved Af tenblaidet, —- saa stail jeg besvise, hvsasd jeg stger.« Greiven hentede den til hensde, og hun tfaswdt s·nark, hvasd hun legte »So-a længe Oppolsitisonen i Rkisddenhsn fet«, laeste thun, ,,f-orestillede stig, sat sdet var den, som Kunde leide de andre sSstænder , hvckilke tot stulde gsaa i dens Fodlfpor Og efter dens Anoisniingen sitt-a lcensge var og blev den sivag; den lhawde ifke foriftaaset sit Kalsd og «fplt Tliiden paa Pulse-m iden ttæwgte ikte usd atf den ari stokratisste Atmosfcere, osg dens Jnsdflyldelfe msinsdstiedes i samme Grad, fsom sde arilstoiratiste Jedeer iitke mere hats-del noget Foidfcefte i Birkelighoden eller Samfsuwdssliivet og faalodes maastte tasbe ideres Styrie vg- forssvinde sont Estygaer for Dagsens sLys.« —- Hvasd mener« man om sitt-l ge deydellsets —- Qg fwa fortfættes der: »Hei-i andersw edeö nitser Forhobdet stg nu. Mere natidnale Jdeer og en meke nasbwml Aand bar aalbewbari dann-et stg bog den yngre Stat, ogisaa blzmdt Melan Donne Unsgsdom er Didsns Bann, den arbeisder smod og itke simd den almene s) Meldags Kanonesz O» A« , , · Parole-made »den stger ask vsise ast fand Rsiddeudsed D .des osgtfaa indenOfor Risddevstwbex dg Adeien,og twstrt S, «tet højere end at staa i asamdeligt Slægtstaib nnd Dzi täonen og faaledes iksie -længere bslisve stimmen-NO med lden Stute saxf .for-nemsme Fels, Wmemd og Ahn-sc mentsjcegere, sssom unsder d:n senere Tids Rigsdage D zdkmnet de fasataldte Riddethusmasjoriteder.« — »Er M ists-, mild-est tat-t, næsvisste Jeg smua ins-w at Ame-t Medlemmer "i Dagspresisen riet ssoliisdt viauoerer daasde de «selv og deres Stand« ,,Na«a«, sasgide Greden slidt sarIu-stist, ,,at diente sit gen ,,vfansd Ritddenllisghed« adf vosr modekne ,,-Papiksædel.«-« ;den, fosm Jeder asf Adispawir, -turde del vcere dygstig opti f-pæmdt. Men lad dem sniakke Det kan blot gasvne ok ! »Sig frktke det«, indvendte Fnhherteinsdem idet bis slagde Adier sra sig. «De kompromisttterer jet. Efsc smän Mening stulde J tage jer i Vare Ifdr den SIC Bunsdssfortvandte Jeg dar gianske dist altid selv fyuU godt dm de liberale Jdeer —- en Dame kann uden Rifth koketstere lidt med dem ogsaa, hende regnet man det its-J til Last. En Herre derimod en Masnsd i din Stilling --? ja, tcere Ven, fast We din Frexntlid dort fsor nogle kon Talemasadserg Glimmer. Du her-te, hvsad Dddtoren spng Insan ncerer THJFiHHEllid til jer baasde fsotneden og few-v i Samifunsdeh dg om det dgsaia skuchde lykstes Carl Heut-it Ancdarsvärd ast Uhu-de Massen med fm Tale, saa ktævcs der dog mere for at ftyre den.« Det .l-dd til, at Greven fsandt sin Svsigermdders As besnhjertiighed si Noenværebsse af Tredienvanid del ugenert Han ftsandfesde ved et af Vinduerne og sei-a ud. Der M most i Situen. » »Jeg hat gdwt Amme-n Ordre « sagde han ,,ttl usfdvs Iøvet at gørse sig færdig til at gaa ud« ,,Hdad fkal det sige?« spurgte Grevinden spruner ,,iDeit ser Deres Varus Bedste, det gcelder,« shared Doktoren; ,,for at Dei-es lille Drensg stal ckswnnse faa Lis dring og Ro, msaa Amme-us Barn teddes — dg det uds Tøveim Hiun er fordviivleh det ftcrkskels Renneka UT saa loenge hun er det, dliver Deres Barn ikke tdlligk Derfor er det, jeg hat gisvet hende Ordre til allerede i; Aften at faa sørget for sin Drengz faat han det diss; bed-,re san hawber jeg, at ailt ding her skal komme L; Orden sigen.« »Du-Man iåUe dlot hende, men dgssaa hendes Bam? sagde Greviinsden med woget starp Stemme. »Hm-d U ellers er —— behageDngt er det iike, det kan jeg sige Deb toten« » »Nej .det, snesj vbs,« sdarede han bankefulsdt; »Es-: bagesliigt er det älte. Men gilem iskske, Fm Grevspindtz UH ogsfaa de Hin-ge, de fattige kan krceve Vor Omsorg — naar di hat Brug sfor dem!« Gottfcttey s. Jutevsger . ulest ernen. I »Juki-s hsvert Aar, Pris 50c. Ældte Askscmge M cke Jus nimm-. 251«.«3,«kder T Omflag 60c. indb. 90c iSn Iuleiormllingx ,Kun en Tjenestepige« 10c. l Unsre mission-s Jllmanaln Haveg hvert War, Pris 20c. Ældre Aarganse ts fco Juletortatllingen Af A. Vollmar 10c· z Bethlehemittekne. »Om Jesu Føbssel«. J Omslag, 4d -.- :, Ze cre Juleioriællingen Vlf A Vollmar 15c. Römencs Julehog g. . Forstellige Aargange, nwsat fra 15c M öc. Nett . i Partier ,Boack Maanen tot-taste. En Jsulegasve fria —n. 20c. Iiilesslcitsek og bigte for zuletUiden 10c under Cis-anei- og palmer. J En Bog indholdende passende Juleifortcellingtx indb 60c. For Inseieriem Af Assschenfekdt-.Hansen, 10c. Foruden sovcnftaanrte stark-I msange Bpgek paser til Nile-most DAleH PUBLISHlNG HUUSE lau-nd NEM. C. Hauchs Bcge 5n Pollk Familie.—Af C. Hauch Distorfst Romas Stildring fra Poland om den Strid iom opstod ot Herredømmet i Poland 424 Sider, govt indbuns den. Priicn er nedfat fra 82.40 til 81.40. ünxdmagenn.—En romantist Begivenhed fra det fovÅ foundne Aarhundrede af C. Hauch. 365 Give-, ges indbunden. Pris R5 cts. Jngemans Historiske Roman-ed 3atdemar Seiek—AfJngeman. 724 Sider, gostsitd banden. Pris 81.20, i Omflag 80 cts. rikMenveds Vorabend-As Jngeman. 750 M godt indbunden, 81.20, iOmslag sc cis. icong Etit og de Meduse-M Jngeman. M M godt indbunden. Pris 81.20. Z 5 JPkins Otto af Danmqtk og hanc Saum-If » man. 570 Sider, godt indbundcn. Iris il. j Dmilag 80 m. I bunt-II Paduas-las Konso, Its-. « - .- - ,s »k,-..s«s-14sw.si--«si-käm