EI- H
..Yanflceren«.
O Ialvugentllg Nyhedss og Oplydi
singöblad for det danste Falk
i U m e ri k a ,
udgivet m
oAlell LUTU PUBL. HUU8E.
Blaiix Nebr.
,Dansteten« udgaq hvek Ttrsdag og Jst-dag.
Ptii -k. Aargang
s de Form-de Sts .ek s l.50. Udlandet I200
Blase betales i Forstud.
IMMan Bei «ling, Abtesiekaandcing og
sum aauaende Bladet avresieres:
DAleH LUTlL PUBL. ERNST
Blei-, Nebr.
Nebeln-: A. M. Unbeden
Ille Btdtag til »Dansteken·s Jndholdx
Ifhandlmgey Korresponvancet og Aktittex
Ii mhver Art, bedes adreslems
A. M Aal-ersah Blatt, Rebr.
Date-ed It the Post Osiice It Blei-. seh-.
Is second Uns matten
Advertisins Kike- msitle known apm
spplicmiom
»Don i keten«
Ilion sendt til Subfsribenlek, inbtil udtryk
blas Opsigelse modtages as Udgiveme, og a!
Geld et betalt, i Overensstennnelle med d
Fotmede Stateti Position
Max Læfeme henvendet sig til Falk, bei
Mem i Bladet, taten for at lobe hob dem
slek m at fes Oplyiniag om del aoektereve,
W de altjd onsmle, sub-san Its-misse
Imnet i dem Mal-. Du oilvau nl gen
Ists Nym.
L
Væc ikke dig felv not.
Da jeg lceste, kwad der sjod under
denne Ocverskrift i »Dan·steren« NH
80, forftod jeg ikte rigtig Mensingen.;
Jeg synteg der manglede noget, ogi
»der blev alligeoel the lwet mete. Deri
peges paa, as: vi kan læke noget af
de andre Kirsesamfund, men skges
ingenving orn, hoad det et de hat«
som vilde gavne os, og da mener jeg,
at det let tunde dlime en Snaske for
mange. Je; sforstaat not, at der to
les mest om de ydre Okdninget og
tiisl dem, som ded, hdor de felv er
Men det er allsigevel de ydte, sont let
blioer de indke. og hvem hat kkke den
Menckng om sisg selb, at han ded,
hvot han er. Og af den Gesund
tændte jeg at pege vaa n-oget, jeg hat
leert i Livets Stole. Naar der si
ges, at vi kan slceke noget crf ameri
kansie Kiefer om praktist Dygkighed
i Arbejdet, saa et det vist Landt.
Jst-g hat tidt andret cui-g over deres
Jvec i mt faa fat i alle, fom de paa
nosgen Mag-de Tun-de naa; de lan itke
Aste nvget med Nykonrmerne fo
Spwgets Skykd. Bisse hat ogsfaj
gerne nvck at tænke paa n« Forstnim
gen. Men isaa er de sutræksietsisge isxi
faa detes Born tii at ckomme Thes
xes Sdeagsstolet. Jez hat« fes-,
hvvr de Pan ijeebpe dem med Mak
det og Sko og saa sriise saa megen
Opmærkfomhed overfor Fostceldrene,
at de vinder deres Hjerter itilligemed
Bsrnenes, og Idekte hat Iledet til, et
en hel Del af·de gamtle er gaaet bog
eftet og stdder neu Da fast .i det Ne
sokmerie Kiriessanrfund, saa de trakt
lker bare Lidt paa -Sinilebaandei, naar
man vsil kale med dem om at oplære
Bienene i det samme, ssom de selo
slcette Lad os tun date leere Of dem
der — at faa fast paa Bot-neue finst,
faa faa vi de gasmle bag after. O-;
naar der saa ncevnes den katolsie
wirke saa et der noget rigjig stott,
vi san leere der, iscer er det den
Masgt, Ode hat og over over der-es
Fett Nam vkt if. Els. her i Mine,
Mr vi hat en Stilsrnisse for hvet
6 katermaash og di san leg-get Meer
ke til, ast der isngen Stilstnsissse et
indes-for den katolsie Kiste, saa mass
di Andre os over, hvor deniö Fortrsin
Iiggen Sag vidt jeg ihn-r udgrunsdet
Dunmelighedem liggee den new i
det, sein sden et meft hasdet for, wem-J
Eig at »den fordmmet alt, som ers
»du-sc Jeg es speie- paa, qxl
W sde rilsde lade des-es Falk for
slsey at det vgsaa var Bei til him
bu M den lade-Mc M, var
M W butdh da Mde deres
soll Winde ack se ofter de andre
seit sfvt It M dem De Me- W
Mk
sit-r wgle Aar silibase ssaa det ud,l
P- W M M M
l-f
L
sotstod Fell nol, act det par ille
nsdvensdsigt ast blive Advensttst Og
densom vi i den luthersle Kiste vil
cære vor Bhbel og den luthersle Lake
tko og forlynde, at Doasben ftelser,
Ist den er den eneste Der til GusdsH
Risge, saa slsnnet seg ille bedtes
end at Foll med god Forstand man
Seen-le som os, ak vi tror ille den
sont vi -sorlyndet, om vi giiver Plads
for dem i Guds Mge som er lrpbet
over Mu«ren, og hat sokagtet Deren.
Der siges san til Blut, blot der er
Seliostcendighed og Selsnbeividsthcd
bannen saa et der ingen Fate ved
at stue omlving sig for alt lære as
andre. Og da menest jeg, at der just
et Brug for det Ord: »Hvo, som
tystles at staa, se vel til, at ban jtle
saldet.«
Dersom vi lxunde faa denne og hin
Formansing om at vogte os soc de
saslsle Proseter sat for vort asandelige
Øje paa en Maade saa ivi ligosoin
saa ldem alle Weg-ne, shwt vi vendte
es, i.scter dem, som er Ledere i Kir·len,
var der meget vundet. Jeg ved not
og lendet nnl alle disse gode Und
sltyldninger, som saa: jeg ved nol,
lpad der er Zank-ded, osg ehvad der
gælder .t)il Sanng jeg tan læse alt
og høte alt, det gøt måg fngen Ska
de, jeg er en Mand, som ved, bvor
jeg staat. Men feg har fet, at oni
blle ligesrem lpjlæcm saa dog nogle,
som annammede Sandheden, hat le
sbet baade her og det, taget, som de
selv mente, det Gode med sig, klunge
rel bbeo saa for-tu:nlede, saa de, sont
ekle hat vceret der men holdt sig til
vor egen Forsamsling, not lan se,
de ilcke bar has: Held rned at holde
Gesten ude. Jeg trot, der et Inegen
Fake sorlmnden med at se sig am.
Mange er der den Dag ii Dag, som
Hjeg levede samtnen med som Born«
Inen som km et nogle aandelige Braq,
blot sotdi de vilde sse og prpve alt.
Jngen ckænxlet vel fsrste Gang, han
scetster Faden indenfor en Salondtr·
at Gan vil væte en Dranler, ejhellet
ast han Otjl væte Spicsituailisi. men
blsot for en Gan-ge Styld gaa og
-se, men al, Øjnenes Lyst, —- Syn
og Hptelse er de to Sausen som
maa stenossot atlt holdes i Tsmme
Jeg laste i Dort Ksinleblald spie er
Tid siden et lklle SMALL ska er
Kvinde, som sagsde blande andet, a
bun ltusie blot Vore egne Blade, o;
jeg seen-lie: hun et vsist lysllelig, hm
Hast seltert Fted -i sin sSjceL hu
bat-de ilcke nsdig at gribe after all(
Buhlen van sinver nu om Dagen
« , -e itsle«»«nt en, som hs
« E an sinde noge
Aether-sie Mit-»die
udewfor den lutht rsle Qittetatut
som lan tillftedss Lsille Sjælens Tran
Bel soc-d jeg. at I: can finde nola
dem, som horer til ilutlherste Me
niighedet og kasdest sig selv troend
men alligevel soretcwttet Seltetneg
Blasde freunspr vore egne. Men sa-:
hat man vgsaa let ved at se, a
de hat iitke scrst Gran-d under Ind
derne, de er itle rodscestdde, mer
et vsotn et Nin-, der sijer hisd ex
did ehster ethvett Leerdoms Veje
De Eblivet itle rodfæstedr. Jeg sot
min Del et Ineget bange sor at tagi
anwelig Fsde We som helst de.
tikbrydes, og vllde gerne advare alle.
sont leser dette: Pas paa, hvad
du lesen og hvad du hink; ch
hvor Sandhed og Lsgn er sam
mekrblawdet, nwdtager du Lsgnen
saasvel ssmn Sand-heben Og lrv Oille
al Den-en gaat med dig og bona-m
)dig, nie-at du er ulydig mod hanä
Besolinger. Jesus siger, nagt der
mal-ei her eller der er Kristui, da
tro dem Mc øg gaa lite
Hnt du Inn-del Adel laden for
den Esther-sie Mel-, da M der, og
da sie-l du bevate det.
A. C. Willen
Jndke Mission og
Lægpmdikanier
Efver ein Pkædsbten cuf Bish. Beck,
holdt ved Jndre Missvons Aarsmøs
de i Randers 1896, refereret af
Past. L. Pedersen, Chicago.
Cdesetvdt ais P. C. hemmen)
Pist: Luk. 10, 1——20.
betten wdvalgbe og udisendte fstst
12 Apostle. Sei-etc bestikkede han
70 andre, swn stusldc gwa samme
ÆIIIOY goahaand i haand mod
W De MU- g« vg stgt
MS Rige et tmmnky
Mk
Dei var den W Mist-seit
emsig-idem- »W
IMMin
. J WWII delckog baade pre
fteviede og Lægfvlt ordinerede og
iktkeisordineredr. De-: mr baade A
postle og Diakoner og Evangelister
med i Arbejdei. Hile paa StefasmtsL
Han -visdnede, sasa ingen lunde mod
ftaa den Aand, der ivar i dam. Je;
tan neevne Filip, der vidnede i Sa
1naria; og paa Bejen til Gaza var
ban Herrens Redstab til at omvesnde
Statmesteren
J Mikddelaslderen blev der ogfaa
drevet indre Missicn, da dest ensdnu
var liidt Liv i den Moler Kitte.
— tdi det hat der itte vceket siden
jsceformatsionem der var dengang
Tiggernnunskene —- Fra«ncistanerne—
Zgit usd for at prrtdzte for ast faa
HLiv i de «dpde Krovpe Der-for bar
sman spottende kaldt »Den indre
Mission« for Tiggetmunkr.
J vore Dage tut-der vi for Jn
dremisswnærer de samme, som for
bleve kaldte Diakoner eller Evangelsi
ster. De stulde gaa fra By til By
og ask-beide samtnen med den leben
de Præstestand
Herren Jendte Misswnærer ttl de
Byer, hvor han diIde komme hag
eften
Og saaledes gar dan endnu.
Vi Præster sial gaa forud for:
Jesus fot at bestklle Kvatter tif
rot ihoje Herre, liqefom Foureter i
Militerrjjenesten gaar for-nd for at
Ceftille Kvavter til Generalem Saa
ledes er det ogsaa stet atter og at
:er, at hvor Jndrr Mission hat
von-eh der er Jesus kommen beigef
:er og hat omvendt Mennestet i
Hundredvis og samlet etSanvfund
af hellige, og der samme gentuger
sig Gan-g efner Gang. Denne Ord
ning af Herren an fewde ud Præsicr
og Mrsssionæret sh! blsive ved, sen
fange Herren vil drive Mission.
Men der er en anden Herre, der
ogsaa msisfwnerey og det er Dick
oelen
Han hungret efter at sdelcegge
dyreksbte Sjeele og udsender sine
Præster og Missioncerer, for at
dette ckan sie. Men i Siedet for, sit
Jesus siger: »Gaar ud og prcediier
Evangele« saa ssiger han:
»Gan: ud og for-unstet Evangeli
um.«
, Jeg huster fra min Wundern
hvorledes Satan havde en Sskore
lasf Priester, der fowansstede Evan
,gelium, og saa tom DjOVelen bag
zefter og sdelagde disse Mennestet,
k Jan at de blev helt vantm Jeg san
»se«lv tale med demn, da jeg til
snogle pg twe Acri Alderen var
pacwiriet deraf og et vanstto Men
- nestr.
, Dsjwvelen hat end-me sine Jn.dre
» mässwnætet, der prediter stets og
·Frils:)eniets Evangelium, smn ar
sejdet med darn, og han faar en
kM Mele, Kassebesvigere,
. Typornægte o. l. Satan hsrer itte
sp nzed at drive Mission, og denfdr
zrnaa vi heller me standse Nvgle
spger den Ætiestudder, at Jndre
Mission stasl arbejde paa ast gpke
fig sellv Most-dis, men dens Wid
nesbvrd bliver aldrjg ovevsipdig, san
come der er Sie-le at«frekse. Jesus
udfendte de 70 Disciplez og der
s!aar, at de kom Wage med stor
Gliede. Dei er en stor Glæde at
Tore Prass, naar man er sen-di as
Heten. Den Glæde hat vætet min nu
E 40 Aar. Det et Man en stot Gla
de at viere Jndremäsznær, nagt
man er sendt If Gad.
Et Ord med i Laget
fÆ Jvek Max-ins Hausen,
Chicago).
I
Lagat, jeg tænler paa, et For-»
bonI-Finan som Lægmandövirfssoms;
beden. Der er jo mange, som striL
ver om den Sag for næmrende,
man det er ingen betydningslps
Ordvecksliwg tvært ismod et det -t
meget vigstigt Fok'hold, shvotfor jcg
ogckaa gerne tvil udtale mig om det.
Gid, at Sandhedens og Kætliglyes
dens Aansd man swre basafde Sind
og Tau-te, Mund og Pen for o
alleL —- i
Paftor N. P. Simon-sen money
at jeg i män Herkstilling til ham
om at lovete os Pariser soc jin
Pan-stand om Wndivtrisonche
den, er aptmadt »ja-items dopdt
og overcegent« over fox hom. Jeg
Fischer, at M ansden hat faaet
det Mk Of mit Mle Wie, es
Hi tusiex Cst si- ot jcg Mo lagde
Und pas at W WI, few
ZW. M W. los hu gidkt
Og naat han forlanger, at jeg stal
strive »mandigt, djarvt og Hunder-I
ligr'«, da er del irr-st, hvad jeg vil
stisle efter. —
Fprst maa jeg omtale nogle Ud
tryi, sorn Pasin Simonslen beant
rer stg af i sine Artikler otn Lern
Inandsivirkfomheden· Han kalder den
første a«f disse en »Brander«. »Jeg
fendie idenne lille Brander fomd««.
nedder det. Hvad er en »Brander«'.«
»N-ordift Kowveriationsleksiton« an
giver to Bertydninger, i hville Order
Umges- En Brander betegner »en
flot Viitighed«. Men jeg lan ilte
tro, ai Pastor Simonien Vil have
sin Brug af Brander forstaaei saa
ledes. Den anden Betydning, Bran
der har, angives saaledes: ,,C«n
Brander er ei zart-L ladet med
Krudt og brændbare Stoffen som
efter at være antamdie sendes nwd
fjendtlige Skibe for at rilinietgore
disse. Brander fendes nwd Fjen
den med gunstig Vind med en ringt
Besastning, som forlader Fartøjei ef
ter at chaxve anraendt der.« Ja, deite
er Betydninaen of en »Brander«.
Skasl man saa iro, at Past. Si
:n-onsen ausser den foren. danste Kirle
for en fjendilig Flaade, fom ban
dar villet steile Jld paa med sin
«Brander«, da man man beblage
bang Still-ing. Jeg mener Erke, aii
den Slags Brandfiiftelfer er af dei
adde.
Pastor Simonsen slriver og·faa, at
»der sial være ham en Fryd al
forfvare den bibelslc og den wider
sHe Lære«. Dei tan jeg da saa grodsl
szorstam enhder troende lutherst
Præst vil disk srge det samme; jeq
fynes da ogsaa, at jeg i al Tarpe
lrghed nol tot ssige ligedan. Men jer
trot, at det er al »sirsue Sagen ove
Kraft", naar Pafior Simonsen
bruger et saadant Udtryl i denne
Forbindelie og vil indiage en spa
dan Siilling i det foreliggende Til
fcelde: thi Jndsatsen er virlelig ikie
faa stor, at Bibel-in eller den lu
thersle Leere er iat paa Spii. Her
er Tale orn et lirckeligt Arbejde, orn
en Virsdsomhed i Menighedem om
lhviillen der visi i en rum Tid har
oceret forsiellige Dofaitelser, og del
vsil der maaste blive ved at Ivcerex men
flulde man itle mene, ai der blandr
Kristne wnde være mer-e end een
Forstaaclfe as Lægmandsvirtfom
beden, uden at den ene der-for har
Grund til at srgte den anden for
at have gjsori Brer spaa den vitel
sle og luthersie Late! »Vi forstaa
.tsis«-statt«W--1.KEI
Lljsfdens Lodfang., M er not
en Use-leises som- ogs Lan W
askldende her Pastor Simonie
hat vist not en forslellig Opfattelii
af Lægrnandsrnisfionen ira mig;
wen jeg teurer iste, ai han vilde
iaale, at jeg bestyldte hanc for, as
Lan der-for davde brrrdt med sin
Bibel eller Lukherdmm vg lisge iaa
lidt vil ieg lade en saadan Be
flyldning frdde paa mig, at jeg bar
lastei den »bibelsle og luiherste Ler
re« over Bord, ifordi jeg ser ander
«ledes paa chmanddvirllfomheden
end Pasior Simonfem Jeg stror mig
oglsaa ai viere i god Operensfterw
melsfe med Bibel og Lustherdnnx.
naar jeg elster Lægmandsryirtsont
heden og inderligt ernster den frem
mei kblandi os; og dei samme haa
ker jeg, er·Tilfceldet med Med
lrisine i Sammndet, sorn har sam
me Opfartelle.
Pastsor Simon-sen brager spl
gende Udtryl: »Jeg har Kanonen
ladet og J slrulle vedenfares al
ReLfærdiglhed« Der er sagt iil alle
dem, sarn oil modsige hanö Forstw
elfe as chnsanddvivlfvmäyeden Jes
ler as »Man-steten«, ar flere as dens
Losere hat nur-let sig denne Ud
ialelsr. MS minder den paaifals
den-de am hin Filisters Ord: M
ind- og itg sit-l give Ist-giesse vg de
Bilde Dyr dit And« Bilde del ikke
have derel bedre for Goliash orn han
sknapi hast-de tailt i saa hsje Toner!
—- Ieg tillader rnig ogifaa at mene,
at de, der i aandelig Vorabend-eng
M M med saa wert Styls,
seen Kanoner er, maa vcere bedre
Arigere end de fleste af os, som
steh-er i »Den-steten« Kann-net
Irr-ver megen og starr Amme-ni
eder-, imm- vrfr ensd M des nu
det i dore Arsenaler. Perser hat
Leg-den Tause, at dei er dedre for
ad Medt ligne vare Stettin-let
med Kadmus-M idei We pna
andre SLeder maafle Iusnde faa i
Stab-ernten- os« ais-ihm
W III-d Wer-· ca It set
M fester- er as staat end as
Blsy eller Staat Det et tkte af»
Vejen for os ast mindes det be-»
tendte Durst-ad
Det stulde than sige faa sagte,
Man ved Me, hvod man tan wagte.
J Bibelen tates foksiellige Ste
der sont Vægstsiaaslc og rette Bergt
loddet. En Kkssten hat o·fte Brug
for Vægtstaalem der er meget, vi
maa veje her i Vordem Naar der
nu hat vceket strevet en Beil baadc
set sog imod Lcegmansdgdirtsomdei
den. og jeg san oil pro-Je paa It
treje det strevne og bruge de ,,bibe!
ste, tirielige og lttkkyerste« Bank
lodder, da maa jeg si,1e, at det, de:
bar oastet frembstdt for LcksgnmndO
missionen dar OIc1«vægten, 4det skt
cfter min Forsstaaelte aif Sage-!
det mest ,,bibelfte, tirtelige og lu
therfte;« og den Fortlating, som
Lande Past. A. M. Andersens on
»Ti!ftuer« giver wf Eff. 4, 11 an
befalet sig ved sin Klarhed og sit
chele praktiste Anslcrg fom »bibelst,
ttirtelig dg luthensi·' fremfok den
Fortoltning, Past. Simonsen got
sisg tät Tallsmand for. Jeg tan i
alt væfenitligt give det, der er stre
Vet f o r Lægmandsivirfomheden
min Tilslutntng, og stal blot til
føje et vg- andet mete i praktist
Retning.
Der var to Skide ude at fistc
paa Genezareth So (Lut. 5). De«
er minligt. at der til disse Fisiebaa
des Mandstab ogsaa horte nogle,
tfcm ikte var Jer Apostle, altfaa
Lægmænd Bessætningen taldes
,,Medbrødre«. og det rummer jo
begge Stags. Men Fitsierne paa
disse Stsive hjalp doeransdre,
foa Studen nitted’, og Vdddetfpkak,
thi soverbaands stor var Dragten.
Hosiltet stønt Etsemipell Kunde vii
den forenede Kitte bake tigtig faa
disfe to Bande ud i det ftoke Men
nestesisteri. Bande-n med Præsterneg
Virsksomshed og Banden med Leg
Inandsarbejde-t, da maaste ogsaa vi
tunde foa det destige Syn at set
Garn og Stibe fyldt med Stift,
Mensigtheder osg Mssionspla·dse:
med mange freiste og ihellige Meu
nesier, tkoende og benaadede Sjcelz
i stor Memng Men det gældet om
at være sbesjcelet med ·den Arms
som tun og vil ,,—vinte ad Med
«brpdrene«, det tærlsige Sindelag
has Pest-sterne, der vil vinte og lot
te Læzmandsvirkssomheden frem, og
det ydmyge Brodekstnd shos Lægfol
Let, som vil folge Viwket og komme
»Es-bebst titl Hjcelkp i det stand-Men
Wi. Ja, lad os W
»Has- ckqa der Sind, dankt-W
cg gkad vil folge Bin-fest Der
den Rand-, der truet og kritisetet,
spat Magt og Nasdetum isblandt os.
da vil Menneskefisteriet lide et volks
fomt Nedetlag, voke Bande totnmet
maaste siet ickcke »u«d paa Dtyket«,
Gatnene bliver nmligpis ttte kostet
paa de rette Stedek log den ret:e
Mande, og Stibense heller Itte fyldtc
kned Fisi.
J for-sie Kot. 12. Kap. toter Pau
lus om de «fotstellige Naadegavek i
Menigheden, og eftet i ·det 28.Vers
at have ncevnt Apostel-, Profet- og
Lækeemibedet siger han «nogle titl at
’k,-jælpe.« Der et attsaa —- jeg hav
de ncek sagt est »Hjmkpeembede« i de
helliges Menighed Paulus ncevnek
ssaa ifte ncekmete, hvoni dette Em
bede bestem; thi det mfattet satt
meget; der ers Hjæltp i Menigs
theden paa saw mange Omraadek.
Og Lægmandsvirksomheden er og
man svceke en faadan Viel-p, en
Hjætp For Ptcesten, en hjælp i Me
nigthedäattbejdet Deksom Lægmands
vir-bsomheden vil assontdre stg og
staa ene, da tun den blive en Svsbe
i Menighedem men vil den hjælpe
Ptæstem osg vil han modtage hieb
pen, da san den blive as sahe-regne
lig Bethdning. Lægmandiririsow
beden· sta! eomkne det tirielige Em
bede titl Hierin stjl hjcelpe Præsten
ogfaa med Okdetö Fottyndelfe,
jhvor Guid hat givet Gavet destil.
Jeg trat ist-, ack Evangeiäftgerntns
gen er stehet-von hvilcket ,,T«klstuer«
fis ogsaa next hsk visit, at m nte
ek. Evangekrftens og Mist-nimmt
Geming er nMomt et og det
Lamme.
Jeg Ist-sie nhlig i Den Jndte Mi
ssons Tidensde fee 4. Nov. 1883 et
lille Syst om säh-de Jud-amti
ftonct Om- thans W. W der
strdt «Sj-l-den drvg den Mc nd Lied
Fort-Met- sm bade sm- sen
ellkt Im Trosbksbte M M; M
det,-««l)vot Præsterne fnastest vat
Modftandete af ethvert « leben-de
Vidnesbytd sont lom tndenfor de
tes Sognegrænte Denne Evan
gelistgetning, —- ellet otn
man hellere vill lalde den Missi
onsgetning sttatte sig til
flere nf Øetne ..... Jakob Fi
’ftet bleo under sin lange Birken
Lsned lsatnlig Tto stanende fast Pan
»An-lenk- Grund, fund i Liv vg- LE
te eftet luthetfl Oplysntng, beda
»tende Kitleng gantle Agtelse for og
Kætlsighed til den shellige Sslrift,
Enanfægitet af Tidens mangehaanoe
ISeltvæfen eller ny Antluelfen og
detved fandt hans Hierte Fred tu
Iset sid.7· e Da hin celdedes tuwde
plntn iitste lcenger taale at «fætdes onl;
det gjotdes ej heller behan; thi Her
Iten havde da valt sig flete Vidnet
af den beflitlede Latetftiand ogsaa
Ii disfe Egne, og »Den Jndre Mis
sion« hat ved Siden hetaf oth
get en Evangelistgetning
scsoet hole Landet." Dis-se Otd et
·sttevne af Post. C. F. Nonne, »Den
«Jndte Mission«s ganile oq sprfte
Fotmand For Zum stod altsaa
Missionens Iltlxjde og Evangelist
gitnsing sont et og det samme; gam
le Nonne mente faaledes ikte, at der
tun lan opitaa falste Evangelist-.:«,
fiden de forfte nytestamentlige Evan:
gelisstet git i Graden, og jeg tan
.itle tcenle mig andet, end Past.
Nonne som Missioncns fotste Leder
not shavde tæntt lige saa alvotligt
cg griindigt ovet den Sag sont Pa
ftot Simonsen Jeg hat aldrig haft
den Glcede at tende Post. Nonne,
men man faat dot Jndtryt af band
Opttceden og Attitler i Missionens
Tidende og af den Mande, than out
tales as sme Medarbejdeste paa, at
ljan var en findig, grundig og al
-Vorlig Ptcest, der vilde folge Guds
Ord, og lede Mistsionen i et dibelst,
livleligt og lutherst Spot
Paft. Sitnonsen fort-latet den 14.
Artikel i den angsbutgste Konste
sion paa den Maade, at den forw
det Lægmandsoititsomheden og spa
siedes stentplet den sont ulnthetstr
men jeg tan utnuligt se det forwar
lige i en saadan Fortoltnsing as den.
Hoad handlet nemlig denne Artikel
loni? Las Ovetstriftem «Om den
llirkleligc Embedsstant"; det et alt.
.Det staat sit-te: om den littelige Em
bedsstand og Lægmandsvitsksonthe
iden, som Past. Simmsen synes at
lese. Nei, det sidste teile-s der stet
itle when-Der et »Ein Sined at
M Mksat lægge Reformato
WM at de i den nesvnte
Mel hat udtcilt et Anathetna over
·Lcegmands«oiktsomtheden. Jeg set not
sat Patt Simonisen twfonetet fault
des, at det »at læte og fowalte
Sattamentetne« e: ssttillot lige, oq
naar Saltatnenternes Uddeling et
iotbetyoldt det indoiede Ptckfteetnsbv
»de, saa maa det at læte ogsaa være
Leg-münden fort-lebt Men en faci-f
dan Slmning tan itte vcete rigtig.
Lad os tænte lidt over Fotholdet
Naat en Lægmand udssendes sont
Missionæn da et han itte dettned
bleven en Halt-purit, ssom hat faaet
Habvdslen af Ptæstens Embede. Den
Uner Tebst hat jo ,,«l(ete ellet predi
e« for ast vise, at den Lcevetgetning,
tritt-In het tæntet paa, et Præftenö,
netnlig idet Prediteemtbede, Ptæsten
hat sfotn Riesens indoiede Tjenet
sog dette Embede hat Lægmanden
sandelig iste faaet en Del af, fotdi
han udsendeö til at vidne om sin
Ftelfet i offentlig Fotsantling. Naat
Lægmandjvittsoncheden istaar l sin
stonneste Flor med at leere og vidne,
saa et og fordliver det sinkeltge Le
Jte- og Ptcdileetnbede usbestaatet
«2-etved. De halvrfiekdpindsttyve Di
ssciple blev udssendte for at oidne og
lette: »Guds Mge et kommen met
til edet«; men det giotde intet Staat
i Appstrenes Læreembede, og Di
sciplene blso ille Apostle, fotdi de
ft-! ums-te Mission sbetroet, og fact
ledei blicvet chnmnden i vore.
Dage heller sitte Breit, ·fotdi han
ndsendei sont Anteile-um« men et
Vidne om thot state Ding Gud
hat Gott mod hem« og stets-delet
ivit gite mod Syndete, os Preußen
formt-et sitt-te mindre ved at ver-e
Jnsdehtwet asf Prediseembedet, stsnt
im hat en Mitten-r ttl at hiatpe
fis i Arbeit-et for »Sie-til Mk
Mem M« t M Artikel
ital foestaas faa wissqu at tun
Prose- WM tote« da me den je
endete usw i me