CWH
»Vanfl-reren«.
I Wugmtlig Nyhedss og Oplyös
uingöblad for det danske Folk
i Amerika.
udgjoet at
OAlekl LchL PUBL. ll0U8E,
Blatt. Nebr.
Muster-ist adgsm hvek Tiksdag og erdqg
Pkil ot. Ausgang
Ist Form-de Ste .et 81.50, Udlqndet 0200
Blau bot-les i Fokstud.
DOMAIN Baslan Adressefokandring og
culm augsaende Blut-et adkesferes:
Vgl-USE LUTlL PUBL. HUUSIL
Blatt, Nebr.
schalt-u A. M. Und-sten
Ille Btdtag til »Danstetm·l Stil-hour
Ifhandlsnges, Komspondancet es Umste
« tut-ver An, beves avtesietus
A. M Andetlen, Blatt, Reh-.
tut-keck se ehe Post old-ice se Inst-. Neh»
is second ltlss wettet
Mveetlslas lestes malte know-I Its-m
spottet-now
,,Danileken«
Ist-et findt til Subflkibenter, indtil udtryk
selig Opsigelse modtages as Udgivekne, og al
M et bemit, i Oper-nistemmelle med de
Formel-e Statut Postlpoe.
Mut Leser-te dem-endet sig til Fell, der
untern i Binden enten for at til-e hos dem
ssu for at faa Onlysning om det content-e,
sites de Iltid otmale, at de satt Apertiifes
Imml l dette Mad- Det vil take ttl gras
ais Nyttb J
M
Et Pat Focbemctknin ger.
Himld Past. Amonsen si sin Note
til folgende Art. sigster til, det er,
at jeg som Redabtør strev til than,
at xhan Wie sksulde ulejsljge sig med
at fewde flere Jndlæg sum de w
jeg hasvde optsaget, eller som w an
7dte, jeg Ehacvde modidagset fra hum
Paa sammte TLd stillede jeg Bladet
til hans Tjeneste, hois han vilde
fvaste dem, der havde udsotdtet
bam til at bevise sine Paastawde,
naar hart gjorde del i Sprog og
Ton-e. som -vi;ste Agealse sot Sam
fundsbrødre osg deres -Opsa«ttelse, —
ligesaa om han wilde give en positiv
Fremstilling as sm Personilsige Op
fattelse as LægmandsspprgsnvaaleL
Det menite jeg am et rsimeli.gck Til
ibsud. Mesn saa llagede han over,
at »Dst.« var wach so-: personbige
Anger paa W, wen jeg villde ille
tillade hasm at genauele Der-til
spat-de jeg, at hasn sebvsplgelsig hav
de Leilsighed tiil ast tmodegaaa per
ssonsllige Awgrdb. Jeg ansasa nemslig
saasdwwne som Udfeordring.
Esset ast have anodstiaiget not et
Btev sva Past. Simonsw, looeldejeg
sham endvidere, a: dersw del var
dem-s »Fotslansgewde«, sei-a stusbdk jdg
ensdog optage de to Arviklet. sog el
lers havde asslaaei. Dortned jagt-e
jeg hole Ansmret for detes Ossent
liggstdlse -fva mig og over paa Past.
Simowsea sebv. Dei er dem, der
nsu folget her, vigtigskwi sitle saa
Gidt svmwdkedr.
Oben Eselv i detes anderen-de Ord
llyd er jeg imod der-es Mordth
rslsse as folgende Gran-de: 1) Jeg
hat iikte insdladt msig meb Past.
Stmowseu og hat aldvig haft asndeck
«i Sinde end ickt give en positiv Re
Oogstollse for msiit Syn paa den am
hawdldde Sog, og det er allsgevel
fertig mig, han gaar los paa. 2)
Slulsde jeg og asndte til ast rtcevle
Past. Stmosnsons Atkislet op, som
han« hat optusvlet mine og til Dels
andres, siaa blem der nmppe Ende
paa sdette Stoivetsi det fsrste halve
Nak, —- og jeg vildc ssle det som
Uret sbmde anod Leserne og dass
Sara-fund, jeg tsener, ask lade »Dsl.«
bemyttes pasa donne M. Detfot
cytages de km paa Past. Sirup-ti
senö Fortlangende.
Des-den sit iog her fis-. (og jeg
kcn det jo W, da det angaar en
Sag, der et cheme betet-vix at
sudttsl W. Sismmsen Midas-inwe
de W Uedttyh spat hcm hat be
myisiet sig as fand ewig i stue sttste
to Art-lieh da väl jeg Me diskutiert
elletveksle Orl- msdhwmistoiss
ßntligt Bleib Lan di file disku
seveispvog Tot-, dort-her Umsi
dig btchercig Aste-Isc, soa visl jeg
— —
gvdt Mim Kost-let mm MAX
udez thi sdet stam. Vi due-de i vort(
Mswd sves op ftl at bis-kniete i
obre Blade Mo en Maasde, som Lack
seme kan have Glæde og Gapn af.
Men satt Ivil Qære fpildt, hvis vi iko
læter at esse-komme den apostoliste»
Formansing: »Im-stammt hvetansdre"
med Æk»b-dighed.« M kcm essan
godt stua Des-d at agte hvenmdre som»
jæonsbtytdige, hvad baade Evne.
Dygtsighed og Ærlighed med Hen
syn til at kunnse trænge insd i det bi
belske og lsutshetsie aingasat
»Da-nstere-n'« er altsasa ftemdeIes
aaben for Ordveksol om Lægmands
sspstgstmaalet; vi knfttller ble Eil
dem, der svisl del-tage deri: Lad
rsveninckthe -apoftoksiste Fonnansinsg
staa slsvmde for edet, meins J stri
ver. Dei MI. baade Sage-m
A. M. A.
Ists-·
Nogle Bemærtningkr tit
Pastok Andetfens
»He-ad er lutherfk?·««)
1.) Paku Anderer gpt sigk
ovennæonte Art-Mel egontlig siyldig
s. at føre Forhkxndlingen osver paa et
helt ander Omraasde — et eraas
de, hvor ogfaa den lu-thersie Kirke
1cerer, ast der staT være Fribed Pa
sxor Andersen siger -nem1-ig: »Det e:
Ulwishersi at meine, at vi i Bibelen
ssulde finde Forstrhfteh Reg-1er ellet
ForHlleder for vsor Gudgdyrtelses
Former ned gen-non Tiderne.« Her
rned hat Paswr Anderson fort For
handlingen over pca det Omracde
sorn omtasleg i den augsb. Konf.
Art. 7, hvor det bedder » . . . DI
erod er det itke nodoendigt, at der
Toderalt er de famnse nimmst-nge
"Qo(rleyeringer ell:r If Mennefscr
indftckftede Kirkestikte elet Seremcsi
nier. Ligessom Paulxu Tiger Fu
Tro, e’n Daub, e’n 0’-:1:. og alles
Fader o. s. v. Ef. !, sk —5·« Tet
Forhandlinsgen drejcr g om er en
hel ern-den Sag neinfx Læreemfxdet
iKiirkem fsom fo vesundIes i den
nagst-. Konf. Art. 14. Hermed tun
de jeg saa egentslig viere fettng Free
Pafwr Andersen. Men da hzn f·:1
denne Frihedsforstansdsning spger at
mit-dee det of mjg hævdede
Standpunkt, fscu iril jeg rtke Lin
Ekam sliptpe sku let.
2). Pastor :-1n·dersen anfø:e«. xt
Bibelsteder: 2. Kot-. Z, 17 og 1. EIN-.
10, 23, og san siger han« «prlge dis
fe to Udsagn af Paulus kam vi :.e
beut-e i Bitbelen at finde Forfkrjkth,
Reglet eller Forbilleder fest .1-««e
Lisvsformer ned nenne-m Trderstef
Lad os allenførst baste et VH
paa de to anferte Striftskeder, for
Post-or Anderer simod rlnsindeliy
antagne Fortolirvingsregslet vioer un
af deres Sasmimehænsg. Fsrst 2. K:r.
Z, 17: »Hm-r Herrens Aasnd er, der
er Frihcst Leser Osi dette Sted i
fm Sammewhæng, faa ser vi sit-Its.
at AK Andendelse er foekert Pau
lus taler her om et Datte, der lig
ger oveszraols Hjerie, nanr det gl
Testam. lex-fes, og det til-wer Hart
sfor os- æf sSanmnehænsgem ai dette
Dætcke er Bann-vom og nqak de
omvemdes M Herren, sorn er Amt
den, saa blsivet de fri for dette
IDcekke smn hidtil hnr fovhindret dem
i frit at bestue Jer Krifvi Herle
kyed Den Irihed, Pan-Ins her Taler
ern, er akdeles sikke Frihed Eil on laive
Lede, Regser, stsfotmey Gut-stie
nestesFormer ellet hvad anden Re
gel eller Fornwæsen, man Lan bitte
paa at nenne, men det er fnnpele
Ihm Ftsihedon til at beste-e Jesu Kri
stsi Herr-W, Ftigstetse fta Leidens
Tmldvmsftand, den samm- Fkiheix
fivm meales i Inh. 8, 36 og Gol.
4, 6——7. Dette er den We ku
klyerste Fowlkniwg atf dette Steh-N
vg fsg form-ste- bsu for M
Ruder-send
Lob oi demese se paa 1. Kot.
10, 23. Leser di sdetie Sieb i sen
Swmmensheng, saa set Vi, at Pau
M mwp her gm weg-i stinkt m
Fels ists-d M, seyn M iW
M lau AMI, Mig for en
m, og heb-eingew- detht Ogevtlig
Bringe der-es Osset til Djæsvslenc.
Det er sda llart, ait en Kristen ille
lan lage Del i disse Maalvkdey da
det er det samme som at gaa til
Djævelenss Bord; men en Leisten
gaar jo til Herrens Bord, hvmledes
er det da nmlsigt at gaa til begge
disse Borde og paa en Gang væte
delagtige si Jesus og i hans berste
Fjende Djævelen. Zawledes argu
menterer Paulus, og da er det, han
seger dette Ord ow, at »alt er til
Iladt, men ille alt er noli-ist eller
-opbygger«. Hvad Paulus her visl
bwve sagt, del er dersor llart nol,
a-l de Kristne stulle mindre paa Her
rens Veje og tage- Del i Herrens
Bord eller Herrens Nasademidle.«;
dej er nnttsigt sog til «Opbygk3else i
den san-de Tro, og det er alt, des
er villadt sor en Leisten Her er
altsaa heller istle den msindste Hen
thdning til Regel eller Formvæsen.
Saaledes thenter Pastxor Andersen
sig et Par Forstrsister sta Bibelen
hvorester than lan lonslruere en Fri
hed, som hasn sasa wem-n flal ver-e
gceldende for Kerlen, og dette got
han Inedens han samtsidig her-oder,
at det er uluthersl at beuge Bibelen
som en saadan Lovbog med »For
slvistet« i for »Mrlens Levssotsmerc
Post-or Andersen vil nernlsig have en
,.3ri-heds« log del stail ver-re en stor
Frihed5«) L-ivsssorm for wirken, ogs
han bruger Bihslen som en Lovlwgs
lhooras lym vil lhenle Lohe sor den s
ne ,,Li-ospform«. Men del gaar il
S—tyller, naar vi ser, at de Frilxdo-I
slove, sorn han shenxede sig sra Biss
belen, taler i en hel anden Nemij
end den, hvori Past« r Andersen..1
de have dem tal at tale ?
Isl) Dernæst siger Pastor Anerke::,j
.:: »-indensor Kisten man der vcerr
Folhed for Herrens Aanid M at
blasse, shdoohen han obl, og benytte
scg as Former og Redslaher, »som
han dertil sinder Neuling Jeg menen
del er selvsølgeliigt, at Herrens
Aand altid blceset, hworhen han bil,
det kunne vi hvevlen Give ham Fri
hed til eller standse ham i. Jesus
bar sagt, at »han hlceser, hoorhen
han oil.« Men del lukde maasle være
widlsomh om han asltid vil blase,
hoorhen vi «vil. Hvad Pashor An
dersen egentlig menee med den skdstc
Del as den-ne Sætnjing er ille saa
let at blive llae over. Ja, jeg maa
ssge, at jeg ved, ekle, hoor Pastor An
dersen vil hen med saadanne Tale
maader; men jeg ved, at Herrens
Aand aldnig killader Former, sont
bringet Fowiwinig li Gusds Kirle.
Osg jeg tot paasta.1, at noget, sotn
den hellige Strisl hoetlen direlte el
ler insdirelte lan hjemile, ttle se af
Guds Aand: thi Jesus hat sltjsdeligi
sagt: »denn slal tuge ass mit og sink
kywde eder« og »han slal Inkrnde edets
om alle Zinsg, svsm jeg hat sagt
edel-. lJoh. 16 14 og 14, 26).
Jog tror ogssaa bestem-t. at Ordet:
»Han slal slæve eder alle Ding« (Joh.
14, 26) har særlig Hensyn til Apost
lene, saa Aanden otrslelig hat leert
dem, der stulxde være Grundlægsgeke
as Hirten, alle T«ing, som hstet til
Gulds Kirle paa Jorden, saa at vi
nu slet ille med Fordel sor Wirken
lumde slaa ind paa noget nyt; wen
at den apostolisle Mille til alle Tsis
der kan staa lom den bodste Norm
for Gilds Kivle paa Just-den, ogssaa
hoc-d Former og Embader angaa.
4). Endeng siger Pasiot Andetsen
til Slutninw »Hm vl stal til al gga
efter bibelste Fotstrsixfter ellek For
billeder. saa was-a ri have wogsle Irre
Encheder ellet Tjenesler optelche I
Hirten. hvot bar pl nenelig Pre
seter« og »Wister« sparende lkl
dem, Paulus omstalerl (Es. 4, -1’1.·,
ellet dem, »san! gsr lustig Ger
ulngerc eller »helhreder the« (1.
!.Kot 12, MS
Her lonrtnet Mr Inder-sen at
iet such sind Wehe-see es Ef.
4, U. Vi Iulle even-läg ille have
siete Eins-der md U W, dessem
vl gaa eftee Abelsle For-Wien Jan
hat fes-latet l »Ihr-Ae Amtes-M
get ell Pastor Indessen-I »so-ad er
DEVANT Wlodes Os.4,11 M
M esse We (-g est ex de
IN law-kn- Wne sc date
l
entgivet til de Ældste (Pttestewe).
Nase Pastor Audeksen san Immer
dem, »fort! gtk krattsige Wietgee«,
illek «helbrede-k syge", da et han at
ter siwde i Misfotfhaaellen Jog ist
ilte sige, at jeg ved, bvad det Okd
»ttaftige Geminsger« egentlig yet
k:etydet, det betydek vel »M-itatler.«
Men det et sda klarst, at det Este
staat her for use-get Embede i Kik
kem men det.imod for en »Nun-Ie
gave«. Ligeledes med dette at hel
brede syige«, med msinsdre man ca
kænler paa almtndelsige Leget.
Hvorledes Pastot Andersen sag end
vender og dkejer sig, saa synes jeg,
Lan maa sindtpmme, at de fokeslaas
ede Lcegprcedilanstek itte paa nagen
Munde lan ges-a i Siedet for de
Gan-er og Krceftey som nenne-J i
1. Kot. 12, 28. Meget mere·synes
jeg, at den Lægmandsvirtksokphd,z
som cvi nu Thcwe i traftsiig Gan-g over-»
alt i vote Mensighedet, tasn konnte
insd under 1. Kot. 12, 28. nemliz
Menighedsstyvelse, stdagssiot «- .
lætere og andre, som Mensigheden
basve i Akbejde til forstelliige Tiber,
naat sotstellige Komirteer nedsættez
alt samtnen til Hjælp og Ststte fo:
Kirkens Embede osg til Menbghedens
Qplbyggelse baade i ydre og insdre
Henseendr. Den Slasgs Lcegmandsi
vittsomhed vilde jeg gerne slaa til
Lttd for. Her et det aapmbatt
galt, om Pkæsten menek, at han stal
Aste A.l«t1ing, faa blivet der næpve
gjott man-ge »kr«vftiige Gernsbnger«.
Hver Tng pag sin rette Plads i
Gipde Mewighed, hvsor der siasl vor
te Orden, sauledes vtl Gud have
det. Lad, Ptcesten prcsdtte og sve
Sjcelesfotsg i Menixhedem dertil er
Lan taldet, og lad Lcegsfsoltet gsre
det endet Menighedsarbejde, fom
io ogfaa et ntdvendigst for Wenig
kbedms Opbytggolse og Fremgawg.
Ptceften flal ikte, hoertem i Ord eller
Handlng sige tsil Lægfoltet: »Je«1
bar dig ilte behov«, og Lægfoltet
sial sikte stgex »Im-di jeg We et
Priest, san hsrer jeg itIte til Legemet,
saa lan jeg intet Atbejde gote.«
M jeg her hat illustreret er
just, hivasd Paulus udvilslet i 1. Kot.
12, lces hele Kapitlet
De fvteslaaede ngptæditanster
ivil nceppe bbisve til Velstgnekse no
get Sud-R
Jeg et ovevbevtst am, at naat vi
first spat den Indung lavet i
zStanT san hat lden festen. wirke set
Isine Mste Dage; men da M jesg
viere gla·d, ast ingen lan bebtejde
M, at jeg tfle advatede i Tibe.
Noglc Ammækkningek til
Pasiot Andkrfcns
»Dum- ct tirteligt?««
J «Dansieten« Nr. 86 spger Pa
fkor Andersen at spare paa ooenftaa
ende ZpotgsmaaL og efter at havei
desimtet Ordet »Dirkelig" esfitet den:
sproiglige Betydwing detaf, samsiecI
han egetlig hele sin Fortlarring i derl
tot-te Udsagsm »Als ste spmmeligt og
med Okden«. Her hat vi usdtrykhs
Ikoad jeg for-staat ved tirteligt Hetl
maa jeg sige, wt jeg er fuldstændig
enig med Pastor Andersen; thi her
er han pua bibelsi Grunqd men nagt
han saa settek »Hei-uns Aand" i
Stett-et for Guds Ovd som Grænse
soc Frkhedesm da ere vii grundkg
uensige. Jeg vil not spttge: Hwtjlei
des tunne vi blive klare over, om
oi er besjælede af »He-krms Aand"
uden ived at prsve vote Ianker og
Handlisnger efter Bibelen, Guds hel
lige Ord. Det er den satte-risse Maa
de at bekaabe sig paa Aanden og
tive sig Its fea Ordei.
2) Og Mr vi saa Iommer ti!
Slmniingen Of Pastot Andetsertsz
Aufstel, Ida bliver det ogssaa rent galt
nied Etiighedem than stvivek new-li9:
»Og her stulle vi faa lige bemærie
at sdet syneö os, ast «J·ndre Mission«
E Dammes newp hat vist skg vævdig
sit Naiv-n Mriolig Forming for
Andre Miksion«. Den hat taget kir
kecigj Hmspny den sigtet paa det
nyttige otg opbyggeligr. Og de spre
slaoede Regket for vor Lægmamäss
virisfomhed gcur agsaa i Rein-ins qf
sit-Mög Dido-IX Ju, osfaa her et jqz
gnpcdig Honig med Passe-e Andetsem
sobald M fasse i dnme Udtcielle
aw,damerfeg,chstvtsm
dessen Meter W als-u for denne
-hh
UP W -W1 ek htqu sitz-J
sium pag Grund as Mit Mk
CORDNUNG W MM
pp W R. P( S.
Fochandlisags Omraade, idet han!
tommer ind paa Bedexnmelssen as
,J-nsdte Mission« i Danmarl. Jekl
menet ikte, det hin-met os her ovke
ded, enten J. M. i Dammatt ha-;l
taget tikkelsigt Hensyn ellet itte. J
twert Tilswlde ligget det uden for
nor Jordan-Hing elleks havde jeg
vgsaa et Ord at fvge ii den Heu-seen
de, men sog sordiguar det aldeles og
stynder msig ttil den skdste Del as
Pastm Aindcrsens Udtalelse, at del
»foreslaaede Reglet gaar i Retning
as tirtoliig Orden«. Her maa jeg
cndnu eng-.1n-g stenishceve det Brud
paa spmtmelsig Orden i Guds Ritte«
sont diese Rogler bcece i deres Sljold
Jeg tomniek til 211 tosen-re nogle
as Weg-lerne Jeg vil vælge noget
as selve det Reglement, som den
Lægrnand «der hat bestaaet den fore:
site-one Prøve og altsaa hat Net til
at iblsive udsen-d-t, slal have med
Atedssbestyrelsens llnderstrist og
Kredsens Setz-l paatkytt Der staat:
»Dein stal personslig henoende sig til
Presten i hvekt Pastorat,
lpvori han begynder at viele for
at kaadlsste sig med den-ne om sin
Gerning i Pastotatet.«
Sau-spart altsua, som en saadan
Missionm, der er ,,udsendt til at
bitte inden for KredsenC begyn
der at vitte i et Paswrat, saa hat
lhan ein Gernling i dette Pastorat, og
denne Gernsing — faa osi at vide af
Isamsme Reglemenst —- stal bestaa i,
at ,,h-an stal vidne om vor Ful
set i ossentlige Fortamlinger og ved
sSamtale nied den enlelte,« og »de:
sstal være ham sceklig mag-mai
liggende at opsøge saadasnne Hase
der bot syge og gamle og
sansægte de Mennester.« Zaadan
»en Udsending stal altsaa blau-de
Ysig isnd i Præstens private Side
Jsora og det sial llan usdsendes til
Jmed et Bei-is i Lommen, som hat
JKredsens Segl paatrytt Om Pice
;sten, hvad nimeligt lunde verre, gar
Jndoenldskngek mcd er. saadan Jud
lislandisng, saa tan Missioneeren til
!enhvet Tid ud as sit Reglement,
som betet Kredscns Segl, bevise,
» t than just as Kredsen er udsendt
stil at gsre saadant Atbejde i hvekt
lPastorit inden sot Kredsen OF
han stasl holde Fotsainlinger ag
»saavi«dt mutigt faa Pec
sten til at della-ge i diisse«. Om det
snsu sitte er matbigt at faa Ptæsten til
at deltage? Ja, saa stal han na
iutligsvis hol-de sine Forsamslinget
jalligevel, sthi hans Regletngent san til
senhver -«Tid bevise at del W med
stil hans Geknmgi «ethvekt Pa
sftorat« hvor han »-begynder
Hat virte.« Bisse Forsamslinger stal
Ichan fortnodentlig holde i selve den
Ritte, hvot Præsten et tasldet til at
lade alle Gudstsesnestet. Der staat
snot pas samsme Rezlemenn at han
slal akdesde i Samt-und nie-d Pre
sien Osg ,,spge at vedligeholde est godt
Fcnhold« til hom. Scet nu, hvad
timelth tunde vere, at Ptæsten ded- (
blivende got Jndventdinger inwd, at
denne Missionæt itte alene blandet
sig sind i hans pvivate Sjcklesfotg
men ogsaa bestem-mer Forsamslinsget
i hans Ritte, saa tan Missionceten
j-o itte vedlisgelyolde et godt For-hold
til en saadan Ptæst, thi denne visl
jo forstyne ham i hanc GetningJ
sont han ais Kredsen et udsondt til
alte-re si ethvert Pastorati
iindenfok Krebsen. Hvis itle det tan.
lasldes Fokvirring, ja, saa maa fng
sige, at jetg fotstaar We det DIde
Kette Pastor Anbetsenl Detsvm
du tainlter dig on lille We am,
man-»du saa fremdeles vil holde paa,
at didse Reglet »gaat i Ren-eng as
til-selig Oeden«?
3). Jeg vil saa til Slutnsing paa
pege en Ting til, som sog synes erl
langt ude as al Orden, og det et:
At Westen-ne som i W Atti-l
de maa wies med ein sauste cllle Sen
— alt for lille, staol til at san-le
Penge t dekes Meniglheder. — til
Mtiötstonen stal del natuklipis heb
de — til dizle omrejsende »Seit-s
preditawtet«s L-n, og lau commer
maaste sonnt estet cn as dem og sitt
stet surt for den PM- dsk IRS-l
sie bot onW sie alles mit lu·
qit M upget funlet satt-neu til·
W til dun.
yimng sausen-W ins-M I desil
W ts- W leg-« www-;
Its-i Use-me
M to
hrser Menigxhed for sig siget: ,,Vi
have tqu een Ptæft behov.«·Alle digse
csmkejsende »Lægprwdilanstet" er til
iisngcn Nym, snarerc til Sda"de.«
N. P. Simosnsen.
——.—.--...- -—. . -
Fka Triuimtis Stanna. iums
HedningemtssionsfotcnIng.
ltsoin over og hjcelp o—.-«!
Hat du, Guds Bat-n, hprt dette
Nedraab fra Hedningevneg Millio
insrP hat du iet« hoorledes De Dann
«cer sig i Syndens Smerte, hoorteoeä
de spger after Fred, uden dog nagen
Sinsde at tun-ne sinde den, fordi de
aldrtig hat hsrt om hom, der lorn til
Verden for at gir-: Syndere salige
og fior at give de fredlpse Frdds Du
dar gansie vsift hett noget, nter eller
mindre, oin Hedningetnes Nod; nien
trat det saa gjort vatigit Jndtryt paa
dig, saa at dit Hier-te brænder as
Kastlighetd til dem, og du tocnmer
dem til Hjcelp, san vidt som Gud
that givet dig Naade til at tunne
dei? Eet er visi! Der gøreg ilte næt
san meget for denne Sag, sont der
stulde og tusirde gelte-z og Aarsasgen
maa jo svasre den, at Rcerligkiyden
-fattes. Der-for trvt jag, det oilde vir
Jte vel, om vti idelig Paarnindede
lshverandre oni deres Red, der lsaocr
i Hedenfiabests Motte. Med det Maal
For Øje ital jeg san forspge at frem
Iføre erhielte Billeder derade fra.
i Rundt om i Jndien findet man
Mennester, der spger at stille deres
Guderg Vrede og at spne deres Son
der ved de srygteligste Selvpinsler.
Nogle have-r Armen i en vis Stil
ling, til den oisner. Andre gaar
nied bare Fødder paa opasdoesndte
Jetntændet. Atter andre bærer
brændesnde Glpdet i haanden En
Lijdissionær traf en Gang en Man-d,
som fasd paa Jernlsrodde t Pine, og
d: han spuvgte hom, hvorfor han
gjorde det, smrede denne; »Im at
behage Gnd«. Frvgtelige Ofringer
hat fuwdet og findet endnu Sted,
ttods det emgelste Politis Aar-paa
Iigenhetz —- tisl Gudinden Kali eller
Par.oata, Duca eller Devi, Shivas
Hufttu, sont asfbisldcs fort a-f Farve
med et Hals-bound as Hjetnestal
Jlet og i en Kaabe as Dsdwingehænder.
HHendes lange Haar banger ned til
»Ist-denke thendes Anstgt er blodigt,
sog bloer hwnger Jungen ud af
Idendes Mund. J hver as den-des
iHasnder hat hun et Mariterredftab.
iUsndertiden afbildes hun sont en stsst
!Kvinde, men hendes Bessen detegnes
»O ved, at hswn tidet paa en Tiger.
-Hun tilbetdes med stotste Andagt af
Tyve og Mordete. og der for-talleä,
at hun dntlller Blod sont Band, og
Hat hun shelst dritter Mennesteblod.
"Man steter Haler over paa Men
nesteosfre til hende og bdsrnsrer han
des Billede nie-d Blodei. De saataldte
Svingere yder hende en fastlig
Gudstjenefte De ladet en flarp
Jernlrog hugae ind i Nyggm J
den-ne Krog blivet de ltftet op ved
hjcklp af et Apparat der lignet
Brondmippet, man plejet at btuge
i de danile Landsbyet, og med det
tiliiver de svunget ftem og til-trage
over Hovederne psta en andægtig
Stare af sGudinidesns Tjenere og
Tsilibedere, sann dont-mer samtnen i
Akkiedning as deime Miit-. Maiige
after sig selv til Ære for Dfagonoth
i wisse Egne as Indien, idet de ta
fter sisg selv under Hjsnlene af den
tunge Bagn, fom, trultet at Zusta
det ais Tode, paa Hoftidetne lstet
sbans Billede ttmdti i Gadetne.
thældte brinaet dereö Born til
Ganges Floden, fmyAn dem med
Plan-stets og leistet dem ad i Flo
den med Nackt-oh «O, Medet Gan
-pes! Idette Bat-n et dit, jeg after det
ttl dligi« En Dag saa man en MI
der itle ned mod Ganges Floden.
Pan Eine Arme bat hun ot Bam,
smn hun idelig leertegnede, tysfede
og grad over. Hatt havde ogfaa en
Kupp, fiyldt med Blum-steh og en
Lampe med stg. Da hun torn ned
til Banden satte bun Kur-neu deri
og Bat-net well-In Blomfteme, og
satte Maa Lampen til Rette i Kut
ven. Besten-US strede flid hun
Mut-den nd i Moden, men Strom
nsen ffvie M det leite satt-i acad
Land.
« WITH-samt up tgm og
M den est-It Bd i Mi. Denne
can-MS W ers-wen den
Ade-« ewi- U sm- txmg ic
ges tWit san-et der var ble
Se- WWW at W em
«- its-« cis-« »Es-se W
i