Gennem Skærenes
Jndke og ydre Liv.
Stilsdret »
Of
H o r a t i o.
Oderssat fra Svenst af
Past. G. Münster, Sulasktrlen Køsbensbsavn
l.
Hnn lasa i Træsofaen oed det smalle Kummers Lan-J
vasgx bagved hensde vcd samme Vaeg stod Vuggen, i hoviils
ten Bat-net ·sov. Det var en meget slrwbelig Vugsgg den
var lavet asf umalede Spannen ifom var bøjede omtring
opsstaaende Rsbbber. Støttet nwd Sofehjmnet ftoid imellem
Sofaen og Vsuggen det tunge Tkælaa-g, hvoepaa Zofaens
polftrede Scede laa, naar den ilte viar opredst
Hun flog Øjnene op iog bsjede Hovedet tilbage —- da
fasa hun SosfalaageL Lidt føt hast-de Lndn gjort famsme
Bevwgelsex frngxtede husn maaste, at Langet itle hasvde
sitker Sitøtte not?
Tvivlraatdig ckøwntde lsftesde Ihun den ene Haansd,
stralte den basgsud til den rørte sved LangeL Et Stød —
det daniede, det ssaa et Øjeblik wd, sont siusltde det sty-1te
ned over Vuggenx mon det stete title, dets Vcegt var for
stor, det tasbte stlle Balancen, men falde mesd et haardt
Dmrl tilbaige mich Sofahjntnei. Lynsnart traf hun
Haanden til sig og gemte den under TæppeL Det synilig
ligblege Ansigst ovevgødes as en glødewde Rinde hun
luklede Øjnene og vendte Hovedet mosd Ver-zagen
Og en Svætm af Tau-let kom farende, de floj den-de
gennem Hovedet som ein stirigrwde Svætm af Ravne med
sing-ge, vilsde Øjne og mesd Nob, fatvede af Blod; det var
Htte ftsicvnet engamg, sdet var vorm-t, det furede — der faldt
en Draalbe, den var sasa ftor csg stung og mørl, den ramte
benede lige pasa Panden —- aah, hvsor iden brændte, den gil
lsige isgennem Hud og Ben —— vilde den tage Livet af
hentde?
Hun fløj op fra Hosvedgærtdet med et «Str.ig. »Han’
lever jo,«« raasbte hun, ,,jeg hat ingentdnq gj-okt!« Lyden
af hentdes Stemsme sniaaede den-des egne Øren og fil hende
til at -se sig omlvina; Kampmeret var tsomt fom for; der var
ingen andre end hun og Barnet sderintdr. »
Hirn slaade sig atter ned. Med en Filig af Lagenet
after-rede shuen stn Pan-de, pasa hvillten Oder trcmgte stg Sind-J
perlek frem. »Jeg slxar jo ingentsing gjokt,« sag-de hun pack
nn. »Nei, jeg hat itle.'«
Alter lutkede hun Øjnene. Attet losm der Svættne
as mørte Jan-let Om snsu Sofalaaaet qled · . . langere
og lænszjere . . . om det falsdt over paa Busggen og kinuftel
den . . . hun havde ingentinsg gejott, hun havtde ille set
det, hun tu nde ·il-le engang se« ·t; Lauget stdld jo bagsvedl
bende, og bun hat-de Title fat sdet der. Men om det nu
faskdt . . . om -det kaufte Lug-gen . . . nej, hun havde
ilte myrdet Bat-net . . . sderfom Gwd vilde, at Barneet
stukde leve, saa behøvede det Oblte veid Laagets Falld at
lide saa meget som den allerm«indste Slasde, ilte enigang
om Vnggen git i hundrede Sstyller —— hvaId for nogett
var itte Gusd almckg.tig? . . .
Bat det vel oajsaa nogen Ulykle for Barnet at do?
Rath nei, nu blev tdet saligt, det stod jo aldetles sittert i
Katelismen Hvetn vidfte, hvoksdan det vilsde gaa med det,
omi dst slulde let-es
Aal-, book stultde hun dog gvre af det? Oan hun
blev rast, om Izu-n sil svg en Plads — maaste ewdog en god
Plasds —- chem flulde de stalkels Slsllinger flaa til for
baswde hende og Bat-net? hvor flullde de dog flaa til?
Og faadan en Stagm ogsaal Den gamle Æijoriwde,
ipensdes tidlkaete Frues, Okkd stutrede endnu i den-des Dren
— lwor ssuslde hin-n dog holde nd at here noget saadanst srn
flere endnu? Osg mon hun overhovedet sit nagen Plads,
nasae husn vifte sit Præstebevis, oa sde fil last mn henides
Stam? »En saadan letfceedig Person —- nej, saadan en
lan jeg ille haive i mit Hus,« hun hin-te Ordene og Dimen,
ihn-n fasa allerede sig selv mesd tpdglødensde Kinder og bøjet
Howd staa og famle »med Fingtene eftet Dort-ausm.
Hvot stulde Pan den-de stg ben? Fa’er og Mer i
Gransen —- ak, Gusd være loveitl —- og hendes soirsriae
Feine, nei, for hende lunde hnn asldrsisg nie-te vise spgl Til
hvem stulde hun gasa ben?
Det banlede i den-des T«iswdin.get, Nod-wen paa den-des
Kinder tom og gal, et Var stoke Taarek ttængite sig ud
getmem de sammenprestfeide Ifenlsaag »Nei!« swgde det
Moden i shensde, »akdrisg til Maforindm — man tusintd
Gange helleke det ensd et Ord til — ham!«
De sprlte Drwabet i Øjewlaagene eftetfullgites af an
dre, nye valdetde frem over dam, en hel Strom vatdede
spart abend-es Kinder. Hnn hullede .losnvulsivist.
Deren aasbnedes. Madam Krist traadte ind.
»Jeg trot, heun grober, stalkels Bakn,« fagde Ma
dam-wen saa medlidewde hun bundr. idet hnn satte spg ved
Sen-gen »Im lunde tme det helt ad. Mein vm tm itte faa
ted as det —- det et jp tagen Rytte til, stql jeg sige den
lsille Mama.«
»Kerl-d mig itde sausledes!« leid Idet heftige Spat. ,,Jea
M itsle here det Ord en Gang All«
»Naanaa, naanasa, ikte saa hisdsig,« sagde den gaimle
M spsidst »det er heller ingen Mytte til. Noget stal vel
den tilIe wide nein-e —- og jeg senkte det runde um godt
Ist W heutde til Orden »Mo'ek« Oft-get nu til Dags tun
smsple Falk; mat man er Ueven West-m Itsdt ftnete, pas
set «Mama« -bedre. Men« jeg san samman godt bade pure
med baasde sdet ene og det awdet Ord, om lille Festen Ma
tie lynes bedte om «det.«
»Ja, got sasa det »da,« hullede den unae Kniee-de »jeg
Feder ikte htke det!«
. »Naa, seen hun vil da,« M Madam Entst, »men
M Messe til-Wissen statt- sdet am alMg W- M
W Title holder sig W; for M siden dachte hun, soa
Magus stunmigdecndelegm bog-thun
qg gredet sl WI. Ost qasar Me; jeg ved not heftet
med den W, leg. Rom tm Mk ist-am M tm umg
s den lamme Ulysse; bald W stg der-for rolbg og stille, sdet
M
f
kskiequmw Xlaasrogwm—wm
an saa W for Mk «
A
--
I ,,Aa, iad det hak- ds met-w speiset-e Muka Was,
I,.'dei var sdei aller beidsir. Hvsald stulde sdei leve for? Jngen
hat Glcede af det, insgen vil iage sog af dei — de«t blrivcr
bloi tsill Paahænsg og Beim-U og faa til Slui stal det da
Ialligevel do. Lad dei saa lige faa godt d- sicaks.« «
» Madam Kvisi nillede beiwlsmnsi. »Ja ja,« sagde
Iihun, »dem usle Liv er saasmmtd heller ilte wegei værd ai
.·straebe efier, der-i flal thun staunt shswve Reiz og ilke saa
Isielldenki hat det fynies mig, at det var dog bedre, om san
’dan nogile smaa Staller strals fick Lov ast fare isil Him
mels, enid at de stal bliive hew nsde og rode i Risn«desie-nen
»er aii ivsolse sop som nsogle vigctige Man-auch Jeg iakler
vgsiaa Gud for ihvert mesie saaldiaswi Liv, than pussier ud.
JDet erc sdet allenbedsie —- devi hat hwn stam Ret." i
I »Ja ledam « sagde Manie ildoi hun reiste sog op 1
Senlgen og fcesisede sine tødsrandede Øjne pasa Madaanmen
» -——,,ja, Guid give, jeg var af meld del ulyltelige Bam!
Jeg ived ille, hvad jeg sial siille op med «,del — og jeg
kuwde have Lyst til ast dræbe deri, — nej, jeg villide pnsske,
ai bot isunde d-, lforftaat J, asi Gud iog dei, . . . . ille,
at jeg sgjotide n-ogei, men at dei døde all:i-gevel."
»Læg sog nu nie-d,« Isasgde deam Kvisi med barst
Stein-me, ,,jeg saglde hesnlde 1so for, at dei ille gaar an at
ftrige og fliraaile siaasdaim Hosle Man sig iiie volig, faa cr
Fesberen iilc lawgi iborie. Oig faa vwilet hun jo dei lsille
Krac, —- hat, mi ibegtyirder dei at sitäge «i-gen."
Fra Vuggen hpties en- sagie Kliyntem sovm dog fnariI
sgii oiver til Sirig. Muiier Kvisst lsfielde Bat-net op, arm-I
igede -det en Tiid sap og ne«d i sine Anme og spgiie at faa
idei iil asi soive ige.n. W det lytkedes .iile, —-— det siteg
heftigete og heftigem »st, siliesn en Uwge,« brummede
Komm idet hun lag-de Banne-i wed, »den vræler siosm ti
andre. Den sbrugn alle sine Kxæfier "deriisl.·«
Aa,« fusklede Aha-rie, siwi hun liutldde fine Øijne,
,Nat og Dag, Daig oig Nat ligedan! Jeg kan ikie lænsgete
holde det ud!«
Se,saa « sag-de Madamimen, »dem er wol falten, detI
er jo vitllelig en god Stund, siden han sisdsi sil Mad.«
Hun «t-og hatn iop igen og gav iham til Moderein. ,,R-igiig,"
sagide ·!;an, ,,nu stiier hasn ftsille. Dei var godi dei samme.
Siden jeig hat begyndi at leje Kammerai ud iil saialdan
nole fam er bonI-met i Ulykle, hat jeg niol msaiaiiei vcenne·
misg til Bannesstvig, — men denne er vætre enld allede
ansdre Man kan jo ilke hnre Øtenlyd for spij I
Dei danke-de paa Karten-vorm Mumk Kmst styndte’
fig wd
Dei ioawde tun ganssie lidi, insden hun iraadtiv ind.
Hun san særdeles iovnøjet uld. I
Dei er Jondomiolderen hos Grovsinde Tor-m iom er her
for at Masse Asmme « sag-de hun; »:igi Herstabz for-« «
irceffelig Plads, —- jeg sparede henlde, at dei balder stg gøre
maiasse allen-de ioan to, tte Dage, —- væk nu sbiare silte saa
-urol(ig, alst gaack jo gosdt, —- got dei Mes«
»Og Barnei .her?« fpuksgie Man-be møvlt
»Den-nnd har dei ingen NøW sparedse deam Kv«ifi,
,,fly smig date til en Bogynsdelse ei Par Sedsler, faa stal
jeg aiiordere Futen insd lhos nsogsle Falk her den-ne i Nabo-«
1a-gei, — lde er oani til at haansdiere saadanave smaa Stal
ler, og :ved, hivordan de ital behandles. Hun ian væte
gansle siilet: Gud iagek nol fnavi det lille KraspyL —
xhan er jo siala Olille osg klein fva Fadfelvn af. Hain sial ilie
Hei laansge tbehøve aii være umng for dam, nej man-d skal
lhwn ej.«
i Den fremmesde wen-e asastmede Dosen og Dom ind.
’,,Jeg haabet ikbe, at der er wag-et «i Vejen,« sag-de hun, Tdest
hun msnstrede Most-ie. »Da er jo gaaet gkdt act samtnen,
dg de et meget vel retommetrderet af den-de, -so-m hat plejet
OemjDet et meget giolde Vilbam, som tibbydcs, --— jeg
jstasl dlwi have lidt Rede pasa Der-es Fthid ja, ja, for-start
imig veL itte noget sncergsasaensde. men Nava, Abder og Hek
tomxfy og den Sslags, som man altid mua gøre Rede for.
Vær san ve.n1«ig, om jeg man besde.«
»Mit Nov-n er Marie Bertvam,« ssvakede den ad
spurgte, synlig ilsde berøvt «ved Joch-nd «1n«in Fasdet er
dsdx ·h(m var UnidekossIicetz min Moder er ogsaa død.«
,,O»g Deres Aldet og Stilling?«
»Jeg er 19 Aar gammel og hat betet . . . . Kum
merjomfæu.«
Mst hme
Marie svarede Me.
»Jasaa . . . jaja, die-f kan jo ogssaa være det samime,«
ytreide M, idet hun reiste sig. »Hm Riiggdaler om
·Maaneden, det et Tibbmdet. Jeg -t(en«ker, De tasger hund
det. Ajstfaa om snosgle Dage, waar Ktmfterne er Zorn-man
.til’bage, —- dewnmnen et not saa venllsig at svise Vei, osm
idet er notwendig-h Graden bot si erdmsgicrde, — ja, Ma
dam-wen ved Pest-ed devmed, jeg hast bestrevet det for
hende, og hun glemmek det nsot itke?·«
; »Nej bevates!« svatede Madam Kvist »det hat ins
;gen Nod.«
I Axt-neu gilt. deasmmen fulsgte Ihende uid i Kotkenet
I»Hun set u«d til sait være af Ilidt ,bed«re Fo,1t« sag-de Komm
;,.«Vsd Mmdamsmen Besied med, hvad hun hat veret?«
H »Nei, me Spot,« sag-de Madam min, ,,-».dftpu.t jeg
hat fovspgt at .faa det at visde mange Gange Hun biet
»still-e, — det et for Mawdfolkets !Sky11d. Og del endskønt,
than We basdet spart-ge cdet «m««mdste til hendez men sansdam
gaar Idet a«bts"vd.«
) »Ju, « sagde Konsu, »Don Modammm wkke dei ud af
Ihewdh ssasa basd mig det videx saadcm noget kasn det altid
Viere nyttsigt ack vide Besied mod. «
L Sau gis hun.
I Mecdam Mikst Tab-de Kasse i KLEMM iwde i Kum
metet laa den ulytkebige Moder atter ewe mvd sist Bauen og
Osme Panier-. Den bot-te Januang gik over foa Sturm-ins
TM Rast; det var liqe fsaa ins-M siwde fvm usde.
l
II
Gvwiwde Esbba von Tsme swd mä of axf Visduevne i
»sm Sailion·«). hun havse lagst sit Heiletøj fra sig og var
M Ei Ies- Afwmvem W Weihe d-» sywkmde Fe
Ibtusariof mgle Stracks siwd i Mkjghsdeu pau 1. Swl i
sdet grevelsigse »Von-Mk
I Hist -og her Iwgde sde en Stube LUS, —- ikke saa bangt
I s) verwest-eng Was F Spec-W O. A. l
l
md »so-n paia sdst tappebelsasgsbe Gust, smm paia de ihpjsrygs
gede mestoslse, cpscva Dimnsbovdst med dets Radetsinsgn,
og illustrerdde Bretter-, paia Emspsiresofaen sbagwed og sac
enideltig ogdsaia spaa et Bat af Bsilledemse Pasa Vceggxm Et
bleignensdse Streit drwlsede mdnu over Wouwevmasnsns Ryt
tete og Bsnlder fosm ogssasa over sdet dunkle Land-sich sosm
Gwven, ttsods Kengderies Jnudvensdimger, pag-sind, var en
Cliausde Lotto-in Men i "Ssculen«·), hour-Eil de aiabinede
Fløjdpre fette ifra Salonen, var det allen-de hawmøsrttz
Søslvssewicet paia det dækckede Middsagsbord glimstesde vel
endnu i Dasgslysest fra Seite-new msem de gamle Familie
portmckter paa Væggene saia blot wd sosm sorte Lærteder
insdenfot bver sm svagt tfovgykdte Rom-me
sTjenewn tom in-d. Der vsar Bald Hemde fka Grad-in
dens Moda, Fsksiherremde von Bogen, hun onstede at bilde,
om hun tun-de ventie et Besøg af -Greven, insden hun koste
stxil Tsheastrei.
»Sig Bu«det,« spsarddse Grevinsdesm -»a«t saa snatt
Greven tokmmet hje·m, stack Frihenoinjdcn facx Schar.«
Masn her-te Entrisdøwn gaa op, Diener-en ftyndte sig
ud; det var Greven, som kom. Ei Minut — saa var hm
as Overfrakten -o-g insde i swamæn. »Ærbøsdigste Tjesner,
cbcdfte Ebrba,« sagbe ban, »h»ar du -ve«trtet lcknge?« jeg kom
mer lige fta RiddevkyuseL Du san wo, det hat Damit en The
-ty-dknsingsfulsd Formiidsdaig, — men hvakd sser j-eg: du lasset
A ftenblasdet !«
Gwovinden lagdc hastiiig Avisien frsa stg. »An-d vemer
spaa Sviar,« ssagde hun. »Moder fpørcgeiy om hun faiax djg
at se at Øjeblik i Eftenmisddag, Dulden hun kører til Tea
ktret.«
»Geg, jeg sta-! nivt tosmn1e," warede Eneka
Tjeneren gii.
,,Det hørek do uncegstelig til de Insindsre sccdvanliige
Versdensbegivemheder,« siasgsde Grenzen man-text, »at Oppo
sition-en i Sversgeg Riddertyus .sejrer, osg Grevjnde Ebba
svsocn Tier-ne blisver grebest vi at læse Aften«bl-atdet, og det piaa
een oig saunme Dag! Ja, min naadige Gemalin-d«e, Carl
Henskic Anclarsvävd ex mOd højeste Stemmeanslal sat insd
»F Forßatniingsudva«liget, Toske Petke osg Hans Jansion fid
der der ogssaa, August Ancteksvärsd residerer i «Statsud
vabget; — Betydnsinsgen as vort Beentenmnxdsvalgsy er
nu uiomwisteoli«g; Oi hat sefret Slkädt so: Stridt, m· og
vove Mmingstsæller, og ,i Forsatni.nsgs- og Stastswdvalsget
er uden al Tvbvl mindst M as hele Anliallet Opposition-Z
Inæmd Hsvasd siger dit antikte Hier-te til alle diHse Begi«ven
hederZ »Den ler wol bedst, som let stdst?«
,,De-t-te ,sisdst’ er itste kmnmiet endnu,« sag-de Grevin
den, synsllig iminldve behagelig beTørt as sin Monds Mede
lelser. »Na og llsisdt ensdnu er det gar-sie vist djg oig dine
Venner, der lan »le, mesn nasar en Sage-knes Ordnfrng, som«
J anbejesdr for, virtelig komme-r i Sinn-d, da et det sillerl
sovbi med jer Lyst til at le. Sau meget snrstaar jeg fund
lerti«d, alt jeres Alliance altssaa er gaaet as med Seiten.«
,,Allura-t,« svarede Greven, som med livlige Beme
gelser band-rede op og neid ad Gulvet, ,,vi hat sejret, og
nsaakt vsi ikke nsu nistet Bladøm paa Regulang Ryg, saa
er det bliot as sdesn Grund, at den allerede lænsge hat met-et
bl-o«d- -o-g lisvsløQ Men den skasl i det mindste faa ast s.:nage,
hasvide det er akt sua sig en Portion Ris. Carl Hemde og
Novdin begyndte allerede i Dag Elsetutiznent de rørte op
E en Mcengde Sagey og Edu lan tro, — der smældede som
Karsdetscher omtrsing de: ministersielle Gan1melmansdshus.
Anclavssvärxd «sorel-aig!de et helst Statssbusdget shoer han slog
s.okli«dt as paa Bevillinsgersne til KWULJ Hosshosld Meer-iste
tievne, Milirtcersoæsesnet og nie-get anldet; stsesi er et osovoligt
SptiL mesn »Lyllew staat Oden lwide bi,« vi ihm- Follet smed
os, sosrstaar du, det vil gøre os ui:mosdstai.1.elige.«
,,««’5-olket!« genitogs G-reoin«den med et Udttyt as For
agt, ,,·det er neidfaaende ast se Mænd as di.n Stand net-i
lade sig til sasaidanme Alliancer. Densnie simple, rasa Masse,
hvig Dtivtmst dloit bestaar i Hin-d og Migundelse nisod
Ade-ten iosg ldens andre oversokidneide, — l t er med den«
sRDdderhuisets ssørste Mænd slwtder Fort-und for at tnuse
deres egnez men du skal komme til sat sande mäwe OW:
Deit sblsiver titte jet, der rspilntder Sislke ved den Allixance.«
«..Hvem das-« sipurgte Graden lixdt spoidsL
»Juist ldet·te: Fo.ltet, eller sosm inin Fader vlejesde at
Tige: ,Rallet’,«svakede Gtevinsden stoli. »New-r under jeres
Lesdelse de laivere Klassers Mcend ihn-r svunget sig op og.
svusnidet Jndslyldelse, vckl alle jeres Fest-sog Nu ast formen
idem ltsil alligevel at iforittaa lderes S«tillin:g, sulsdstcenidig
.n1-is«lytkes. De vil ensde meid at rjve hele Magten ji«-l frgz
jet, deres Asn"søreke, giver sde derestest Assked i Nun-de, det
blisvet jekes esneste, jeres retsmæsstge Lom«
,,Besvasres, beidste E-bba,« sagtde Greven leende, »du
set ssvært sssort paa vtosr Fremstid men du trost- itte selv paa
de Fanbasisbillelder. Dot ssvensle Foll agter sin Adel sor
højt till med Fonbigmelsen as den alt ville danne et Mini
steriuin ellet -bldt et lodernd-e Partki sas Borgsmestsrg Karm
meske osg Gasavdejekd Aa nejl ide gode Mæwd er gdde not,
er nødvensdige ast have mod svg i Rig:sddags«lan1pene, og en
og anlden ass dem kan msan ogssaa mre nøldt stisl at løste Asdt
chøjere, -—— nie-n idet lbliver alstsddlllwdtaigelsey ssom Regel slial
det n·u ssmn Isør svæve Adelens sovtrirnssvise Ret i Kon
gens Rsaasd at stysre Statsslilbets Kuts.
,,Jeg sorstam ikte ret," souretde Grevintden kosldki.
,,l)vorlesdes esn saia strolig Læser as Hälften-blendet som du
ensdnu lau sleve i iden Slaigs Dr-m-merier. Miim Sowdiesr
i tdeot Erede Vlwds lSpaslider er soffs-selig mager begrænsesdq
men ldog hast jeg set ticstræklelipgit baicvde i ldet osg i »Da
gens Nyhoder« til at Mode pcvasstaia, alt sra deres Stand
ipuTntt set sinsdesder umculsigt uns-der sum-me Tag Pilaids sor
»Aldelens Privelegiet" og »Ist-this Ret«. Der tales jso ide
lig om »nye Former-« for Repriæsenstcotwnem hvacd betydek
sdet a-wdet ewd, at Wdelen stal sejes as Vesen."
»New, män iloste Ebba,« Isvarede Greven lckdt wtaoals
«m·otdig, »Onu maa du heller ’itke triv, ast Hier-to osg Dialman
statl betragbes smn Beerger for vö! De et golde W dsg
time-e til en its-is Ger til cvove Formen-Oh -— men hvsor Van
ldu Isabde pscva den :Jide, at de siulde have set tiil Bunds i
»vor Politik. Nsej, vetd du shvuld idest lysder ddosg sose sinds
issva U« ·
ENan hvorfot da mdlode fee snvsd dem, med Kreti
«) Glich-W Spissstm si SMALL O. A.
II) Medium-merkte ssva samme Lan stdder pag Bett-l
samtnen —- dnasf Mmstx O. U·
og Provis« spmgiu Gar-indess Wi. »Im-W
teresisser ssynes idet sickte at sindeö mellstx jetsxfsp
kwdstllen ivakk det da im bedr- at Wiss-D- k
egm Menin md sved ide Simgs same Wiss-O
je: et wetysdrigt Maal og stasse jet seslv tust
»Dir-i slyder sandieles moralst,« sags- W M
»in-en Politik er dei ikte.«
»Lad gaa,« spare-de Grevinbem »Mit N III-.
heller insgen sSlade vcete til der. Sosm du AMI
Fader at sætte Ærlighed sont den sprste Wis
en virkdlig StsaitsmsaUnd
»Ja, W Fadek « afihmd eriven heiss- agss JU
,,!l)an gjorsdse del og yan kund-e gøre dei, Wdl ·
Grunld, sat han ikbe havlde niosgei Vogt-b m II I
for Tidm lstcoves af en "«.-tsastsma-nsd. Denk III-—
iasgeist sisne Jnidtryk fra kzdsie Gustasvs Mk III-»Diss
staa vore. Jeg säbehøver jo islle at sige HELMHO
Ssmrulse jog sen-die iham, hab-de stor Agwelfe jsk III-III
veld ast sildide i en Astrog If Lan-dei, dyrdeksskw I
brcende fin Brcensdevin, læresr man fandesiqs Its-M
Dage sast forstiaa Tidens Kranz Jeg beider Fig WM
jage mig 'ilId«e sap, at jeg usmuslig skiain innige III-IM- «
som Wejledming tf.or mig i min poilickifke M
Det vasr blevm halvmøktt i Salonsu, wiss-M
saa man Skæret fra de tcensdsbe Lyå TjM.-.—,:U
der var fewevet Grevinsden rejste sig ogs gik III-W
len, men blev holidt Ilidt til-bage pau Bejestt Kakus-.
,,J een Tin er im ille ga«mmelda-gs. MÆ
sagde han fovsionlia idei han lacjlde VIII-II
Liv, »om sdet lda ellers er san)dst, at i gamletsuspkssssw
struesme Autoriter i deres Maand.«
»Ak, von Tørne,« sagde Thun blildlt, idtthh It
mene vsm hans Hals-, »du Ved ikke, hvior DIE-t- III
at høte dsig taile saal ledeg. Jeg wilde føle nkij W p
jeg i alt kunlde tænke som du. Men jeg lau VIII-«
lignser hinanldesn saa lidt; du hast danmei USE-II W
Eisd, meldens jeg fra min tidslige Barnsdom Ists-IN
til at se osp til min Fader og ganste uMW
hans Man-de a-t se eTisngesne paa og ihmiå WM
ninsger Du veld, at han og jeg var heil-disk M Mk
Manna var jo aldrig hjemme, hun tun-de je USE-I U
nsde i Bild-matten som husn laldste sM met IN sc
oppe med- lBriosder Klas, førfi under bang Mag-III
efier, dia ham var i Upfala; efcker Pia-M MICH
jeg kom 4hevosp, og oda vi tso sprste Gang IIIM
vsar jeg jso allerseide saa ,,antik, »so-m sdu sag-st, —IJHIII
itke forstille mig; du visl jo heller ikke have« Atti-NR
»Nei, Vist ille, du henrivesnide lille Mk sb
kesde Graden muswteri og trykkode et Kys m III-I
de. ,,Jmtet sSkaar i din Tanskes Frihed, —- »Is- M
i bin Tasles.« GWD «
da
« a Julesögek «
Julestimnm
Huld-es hsvert Aar, Pris 50c. Ældrk Erst-THIS
cke Just-innen
aus« Sidep E Osmsiag soc, iudb. g«
Sn Intelortaellinge
»Kun en Tjenestepige« 10c.
Inst-se Missioni Jllmanaltz
Haves hvert War, Pris- 20c. Ældte Izu-Wisc
co Julefoktatllinger.
Af A. Vollmar 10c.
Bethlehemittekne.
»Hm Jefu Fødsfel«. J Omskagz JA-- . Ic
cre Juletosstatllinger.
Llf A. Vollmar 15c.
Börnenes Julehog. » »
Fiorslellige Aargange. Wirt spu15c Iris-sc Lec
i Partien
Evas Maanen komme.
En Julegasve fm ——n. 20c.
gute-Stein« og vigte
for Juletsidem 10c.
under Manu- og Psalmen ·
En Bog indholdende nassen-de .- Lywigwowskxksz
in«dsb. 60c.
For Inseiekiem
As Assscl)ensel"dt-Hanfen, Mc.
Foruben iovcnftaacrxke Lucis- springe Bsgw HMÆN
til Juli-gaben
DANISH PUBUKHHNG H ..-U.SE;«
D!.-’«.lR hi; »li.
C. Hauchs Bege: ..
Fa Polll Familie.—Af C. Hauch GNM
Skildring fra Voland om den Guidqu WI
Herredømmet i Poland 424 SM, III W
den. Prier er nediat fra 8240 ttl 81.40.1.
ts)uldmagercn.—En romantisk Begivenshed www
foundne Aarhundrede af C. Hauch. ZG MI
indbunden. Pris 85 cts.
Zirandfogdens Dann-. —AfN. P. Mai-its I Si
der, godt indbunden. Pris 81 00.
clivcr kaft.—Samfundsroman· af- THIS-m
oversat af Prof. Wilh. Msller. DronWM
figer, af alle Forfattere er Charlega III-W
Ynglingd Forfatter. Bogen m M ON
godt indbunden. Prier er ASCI
Usldek Bilde Nein-. «Besi(1es de Bvmäe M« «
Fortcellingek og Erindringer ftp en W
af Jan McLaren. Ny Udgave paa dMM
deholder Doktoren as den samt-e SWM
band Kæriighed, Domsie, DanösMM
Lachlon Campbells Fowandlinqspsq
heb-sag. Bogen er paa 272 SiW
Pri- 80 ers.
baut-h Public-hing III, Is