Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 7, 1906)
IT , As »pansluren".· I I plvngentlig Nyhedss og Oplykl singst-nd soc vet paaer Fort ( l U m e r i k a , udgivet ai othsH LUTIL PUBL. HOUSE, Maik, Nebr. Gunsten-P abges- hver lesdag pg Fang Brit pr. Uakgang s It Ecken-de Sto .et 81.50, Udlaudei I200 Blades betales i Forstud. Itstilllng, Detail-IF Adressefomndking og sum anuaende Blut-et adresieresz VANISH LUTlL PUBL. ll()lelc, Blei-, Nebr. Itduktsu A. M. Andekien. Ille Bibl-as til ,Datkfkeken«s Jnvholdx Ifsaudlmgey Kotreipondaucek og Amller s all-ver Akt, lud-I obre-sem A. M Anderer, Blan, Nebr. III-steck at the Post Osice It Blau-. Neb» II second Ils- matten ! Idvektislnsflckstes mode know-, ahnt Miit-nimm «Danskeren« Illvet sent-: til Substtibemer. indtil udtwks lot-I Opfigelfe modkages as Ubgivekne, og as Ists et betal!, i Ovetensstrmmelle med de Formel-e Stateki Posilovr. pur Lcseme denn-aber sig til solt du samt-r i Bladet, einen for at tpr hoc dem iln for at fes Oplygaing vm bet soc-tende, W de sltid act-sale, at de san iits-misse Imtet l dem Blas. Dei oil Im ttl gen-— Mk Nym . Vor nye Fortclling. De sidfte Fortællinger, socm hat gaaet i »Dan«sie:en«, hat flere of LE seme uidtalt der-es Tibfkedshod med, cg »de, sein hast List, hat ivel samtytn J shvent Falld hat ingon udtaslt noan Uttäkedshed med dem ckil os. J dette Nr. begynsder vi en nsy For tcemtmgt »Mein Starene«. Dei er en Ovsevsættelfe foa Soen-st. Den et Of en Troget fsorstelltg Komiker fr: ide fortgicoamde. Nat-net peger pag deholldex Den begtynder stkaks est fontælle osm et stattds Weste, hvis LMfarth et stsdt pasa Ster, og form et ved crt stullie kwbdsejle. M haa sbet, den viI tiltale Les-ferne lige saia megej som -de andre, —— med sin »Skriper af iwdre og ydte Liv«. Oversæwrens Nava, Paftot Mynstet ved Lukas-Hirten i Kobenhavn, borger for, at Vogt-n et fund og ged. Tag iosg les Bogynsdelsen og anbe fal wwdre ask holde »Danstekesn« fva dmne nye Foktællings Begyndelfe af. M er en gosd kaid at begynde nyk Atmnekneswi. Nye Abt-number sum BW Eva tm a-f og til Nydaasr 1908 for 81.50. Hvad dit kostet ier at væte en Ktifim Da jeg i sidftse Nr. fortaslte lsbdt om Dr. Torrey og hin-us Mndet i O«ma: da, lovede jog at gioe en Prove pas Tomys Fortyndelse eller maddele Hosvedbasnkerne «i »den Prediteth hin holdt den Sprkdasg Aftvm jeg hol-te hant. Jeg findet sdset bog mnsieliq not at indfri msit Løftse, da jeg ikts tog woget Referat. Mien fe·l«ve HI vodpunktetne Tau jeg meddele efter nogsle sparsam-me Iceotogsnelset osg dels efbet Hut-o«m-melfen, og faa vkl jeg meddele Referat af et enkelt Punkt i Predikxmem smn det fokekovm i »L maha Bee« ncesie Mandel-g Morgen Tot-ten begynidte med ast for-tælle vm en Nov-inde, fom itbe gad g-:e sig »den Uslejslsicxhud at ten-se alvokbigt wer wogen Ting, heller ikkie over det ack Mive en Kreis-sen Der var man-ge som Vignede hensde Srna ncevnte han sit Tema —- Hsvscvd det vil koste for smdanne Menmsker elliek Hvad idet kostet ikte at Oære en this-ten hin-n sgwo saa en- Desinution af, Wd hcm sforstsosd M M Oæve en Kri M Dei et at komme ttl Kristas spm en for-tobt Sywder, modtage W som sin persme Frelser, sokn stn dem og Roms-, beben-de hwm ssom sawdcm for Vede vere, hvvsd han Ul, du stwl «være, gan, hvot hcm sil, du stcl gan, vg Spre, hmd han vil, du M Stre. Omtrent san-leises lsd just Desinitmkn af ast viere en Kri sis M san wer til nit Ufe, hvad « hie-, no- st M- en W. l- I- 1 sm egen lMIhtstpsieksven vi til SM eeing stal næddele estet »Oma«l)a Bee.« ngI sdet stostet Hin-ab· Den von-tm hat Itntet Haab. Du sigec man«sle, at du drtydet dig intet va Lmab« date du hat, hvasd du behøvet for Ttdm Men det et ilte sandt. Hvasd vislde »du svcelge: Ovetsloo af alt i Dag, imen i Morgen, naar du stod op, var alle Bantet og alle Bu ritlet luttede, saa du intet tun-Je Lebe, --- ellet lide Nod, oim saa sink de vate, i Elften med sittert Hand Un, at naat du magnede i Morgen, saa var Bantet og Butiklet aabnede, og du tunde saa, thad sdu ønstede. Jso, Haabet hat noget at betyde. Den l,,r·tge Man-d« shasvde Oderflod as alt. for Ncewætende, men shan Mode in ( itet Haab. Laziatus le«d Nod her, men han hat-de Haasb. Hvad vælget du? Der tostet san-d »inanhood« og’ fand »Wc:n.1ntl)ocsd.« Jngen naatl at bli.ve et sandt Menneske uden at blisoe en Kristen Man Lan naa at blisve meget andet i denne Vetden uden at være Kristen. Men nim liige, ssasnde Meensd og vittelige, sande Kobnder. det bslivet iwgen uden i Samtsundet tned Kristus. J ham et Mensnesteidealet naaet, og tun i hasn nasat vii at :blive dest, Ii et bestemte til at verte. QJ det kostet Guds Bewe lsag. Osm Jesus sagde Gud, at hasn shalvde Velbehag i harn. Men Gud dar ilte Velbehag i den ngwdes ligse, men i, at han onwewdet sig, saa hasn man leve. Li.gesaa kostet der Jesu Aner ken·delse. Rom.10,10 tyeddct det: »Med Hjettet ttiot man til Ret færdisghexd, men med Mund-en beten der man til ·Saliggsrelse.« Men book tan nosgen bekende med Mun den, uIden han ttot nced Hjettet Og Jesus siger: Hvo sont vil betende mig sot Men-nestene, den vil jeg ca betende sot min Faden som ett Himlenr. Men hvoscimhelst vil nag te mäg sot Mennestene, den vil jeg og nagte for tntn Faden som et i Him lene (sMat. 10. 32 og 23; ssml. Mk. 8, 38 og Lut. 9, 26). » Og endeliig kostet det Tabet as sdet eivige Lin og Salighed. de jeg miindes fra dette Punkte« ast han med Styx-te sternihæoede, J! ·det evige Liv vig Saligheden hvs Gud langt ovetaaan hosad han tunde Tit sivive, osg ligesaa ovetgaat de Vantt g Fsotktabeilse end-ver Besttizcste Men twnst saa blot paa et lytteligt kg glcdesyldt Lisv i Sanesen-d need Gan sulldtommenigjott og sortsast i Endp Ezed, og pag den mokdsatte Side — en elewdtg Tilværelse under Syndess Festga, sortsat uden Trost og Lin dtlng i al Eoighed. Eftet at Totkey dar-de talt udspr ltgt ukntder osvennævnte Punktet on, hvad det kostet — itke at væte e" Kristen, talte hun i Kot-tde or«, htvapd det loset at væte en Leisten. Det vil ntaaste tITte disg Tabet as dine Vennet. Jeg tat-te me ssen alle miine Venner. Og det lan toste Pengetab. en Kvisten tun itke have Pensge, sein er ethvetsvede paa uredebig Msaadr. Jesu Bose-g has sSsatceus kostede den ne en hel Oel Bange, da han gasv Halvsdelen as sit Gods til saftige soa obetalte utestsætdixkt Gods sirdobbelt :illaage. Her sortalte han scm en Man-d i New Yott, som bleo still-et over sot Valget irrellem Kristus cig sine Pen ge. Eftet en Itds Ovevvejelse sagde han: »Jeg vjl holde tsast paa wine Passe tust-til jeg d-: — sen- om jeg’ saa stal lud-e Kristuö fette-« Og det san Wie Tat-et as Fern-fis cis-. Mex- .iee« qf den sand- MI Ttvr J itte, jeg hat thust Gleede, si -den jeg sblev en Kyisteut Eller Mr. Butsu-, ellet Jakobiil Jo, viil du ins-de Gliede-h saa msaa du blive en Miste-n Qg det kan beste sdit Abs stolteste Ambition. Det hat det "t«ostet W tmg Mond og ung Abände· Mkn Ambition var at blöde Lutvyeh Dem-e män Lyst meet-te ostes. Man hvasd et det M alt two-d bei kostet ttte at viere en Krisis-It Detaaydavttyialsteomiw bot als stehen« at hatt Wie fel M sp- Ht M 8«: H siuskde viere, hmd Herren visidse have » ham tisl ast vere, goa, hvor han vil»de, han siulde gan, og geke, hvwd han Eil-de, han stuslde gøreYsaa sagde jeg: stop! Det vislde jeg siehe gasa snd was« For saa lunde Herren maasbe fortan ge, a-t jeg stukde gaa ud og presst-sitel Even-selbe Og det vislsde jeg sites Jeg hat-de opgjott min Meniwg, at jcg vipde bljoe Lawyer. Jeg bestemte da og der Este at sblive en Kristem -og i fleke Aar forvitrede denne Be slutnsisnig msit L-«vr). i Jeg gik ind peca Yale llniversitek,z da jeg var 15 Aar gammoL Min Fa der var rig. Han Jaso« mig Penges not, og jeg var bestem-i pag at nyde« Linse-t. Jeg søgte Giæde, men jegv fandt Tomhed, Ugselhed, yderst For-. -:oivlelfe. Jeg tastede msig insd i NU-, sdelsem men fansdt Sorg. Jntet af,» hvsad jeg sgjorde, rilde bringe miig . Ro. Miin Forwivlelse var saa starrte-z lig, at jeg en Nat sprang ud af min eng, leb hen til Vadslebordet og led te efter en RowlveV jeg· hat-de der.l Jeg vikde gpre Ende paa min elendigeZ Tilftasnid. Men jeg fandt ikke Reis voslverew Jeg tænkcr. den var der; hele Tit-en, men jeg trot, at Gud holde mig fra at finde den. , Sau faldt jeg paa mäne Knæ Iforan Va«dsiebordet, bad tisl Gusd og l-ovede, ast dersom hxn IkZde taLe den Junge Byrde dort fta mit Hierse, sasa soilde jeg opgsive Lovstudiet Jg prædike Gvangeliet. Sau fandt fu« Glcsden, svrn jog faa lcenge hard: nagtet miig seh-. Enhver Kristen hat en Glæde, fom er ufotklaklig rsg fuld af Her Ughed og ingen ern-den hat det· Regie, svm betender sig at væ:e Kristne, hokder ved Gud med den ene Haansd og ved Verden one-d den andeu, og fom osfstest holder de Ded Gud .me·d den venftke og ved Ver-den med den bsjre H.mnd. Virtelsige Kristne giver flip pan Verden N chooer fasst ved Gud med begge Han der. Die-vielen tommer cg siger til dig: ,,Bl.iv Mk Kristrm for det vil be rsvse dit Liv al sit Soffkinc Dick vesXen lyver. Dei er kun, naar du blivet sn Kriften, at den dejilkige Solz stinner langs din Sti hele Tiden. Twr du« »der tog Solsisinnet ud aif mit Liv wi sblisse en Kristrns Trvt du, det tog Sdsthmt ad af »Me. Butleks Lisv her, eller Jak.:sbys?« Eiter Praditen blev der soa sun gst, og saa stal jeg fluchte med at sige, ask Tokiey stuttede set M mod ma on faare strn Maakde cct opfer dte Mennester ek! at Komme til Kristus siom Ifortabte Swdere, mod tage heim som deres Heere og Kon ge og bekende ham for Verden. A. M. A Tanket til Ovekvkielfe ’ aug. Lægma donate-sinnen Bi ved alle weis itte, butde Ii viJe det) at Hirten efter sin gwddomi melige St’ifte!fe, sit-Versen og sit For shold til sit Howev, Kristus, er oen," saa lat der paa Jovden tun findes een olmindelig Wirke. Men dennc ene Ritte sftemtrcsdet i sm udsvortes Sitt »telse i flere Fovgrensinsger eller ord node wSamsfunsd spm hat beharrt Guid-? Otd mere eller ern-ihre rent og sor vwltesk Sattamenterne mere ellek min Tre i den rette Wand, eßter som deres Leere om disfe er tlat eller txt-lar Pautus hat jo (R«om. 10, 9) for-met Sasighedsoitfaarem saabdesx »Nic du bekendet den Horte Jesus »und din Wd, og ttor ii dii Hierbe, at Gud oprejste shom fra de sdsde, da stal du blive sa-!i·vg." Men hvor Kristug sca iedes pur-Wes og hvot sawdan Tro sintdeT der ist-il vi sitt-de shans Kitte. Dein-den er Kisten jo dett i stedlige Mwiqheder. for-di dot er usmulsigh cst alle Wirkens Medleemnet tun samles pag et Sied. Der-for ssger ogsaa Kri vsitts: »Von: to eller tte er forsamlede i mit Nava, der er jeg msidt ibbandt dem« (Matth. 18, 20). Dei-for bar enhsveir saasdasn tille eller stor Maria-. hed akt, Wd der shsvet tit, for last den ten blsive bebaut wise iwdasdtkl oq usdadtisl og fort-laute stg visdere. Der for hat man i sden Augsburgste Konf. defimrot den faul-des: Birken er de hellsqu Forswmiiw i Wan Mt Wrg Myndet, og Sultans-merkte M MAX W or W Mr teuc nfvigeibge We, soc M Gomit etwas-U sont-riet XMHLL MDMY Verm-g Why med We OW, der er egemisiig tun set Embede i Kisten, sein« fest-nat i ast sforkynde Okdeä og for-. valte Sattsanteiuiekne. Derfms vil vg saa swdanne Beteqneslset som »Hm deembedot« ellcr »Sjoesles-kgekgerwins g,en« indeslustiek hele dem Einbedes Begreb i fig. Vi set atltssam at Oä hat ecn Kitte, — efier sit Versen med eet Enthede —- eftet sit Besen, osg man ril forgcewes lede om Bevifer for der znodsastte i Guds Ord. Men two-d da n.ed de forsiellige, let ncovnes i 1. Kor. 12, 28 og Ef. z, 113 Ja, disse man, fein allerede xsaatalt af »Um Tsilsiner« lckfes og for:« Was c ideres Sammenbæng med de; porige Vers, og jeg vil lægge til, in:d’ iIele den vorige StrifL Paa sprit nævnie Ztsd ialet Apostelen indeiizx om, at de er salle Lcnimer paa et Leg« seine, og at de dersfor bør undgaa nn--dig Trætie og Partien men bel lcre bide med hinanden og glæde sog med hinanden, ide! de wdfnlidet hin andern J Ef. 4, 11-—12 nor-ones isgcn fotsiellige, imen Benævnelseme er ikic alle ligelndenide med de i 1. Kor. 12, 28 bræg.ie, og i 12 Vers famler han der-es Getninger under ret: »Einhe dets Fonvaltnina«, ellet mere Iige ! fremt overfai ,-,Tj-I!efiens Ge. n iu« ’ fhvilken Gernt eller Tjenefte udsøs res if de man-ge Kriftne med eixekk uden Embede) J Her vaa begge Siedet Wes os to( Ting, en Ewhed i Kirken og Ebens» Gewian Tjeneste, men ogsaa enz Fleohed i Tjesneftens Usdførelse, dek? des-g atter stal virie en bevisdst Ende m Ewigven Hmd dkk sckcig Max-! fremhævet ved Flerhodem er Herrens: 1i;e Omsorg for Menighedens Tasv, men han ddvarek dem mod ai bkusxc denne Rindin faoledes, ai den aids spredei i Siedet for at hinle, vcekier Esspkid i Siedet for It lede kil en mete berlia Gnhed Tilliiqe vifes os sebve Gerningeng ssore Rigdom oa OmfaM og de rnianae forssellsige Forhoitn huorunsder den frem·itæder. Men hvis sman hetaf Iil flu-tte, at ider npdvendigois man vcere san mange tknibeder si Kirken med besinnt afftukne Gransen elle: at main ensdosg den Gang havde en san dan Ordninsa, hvsorfor det nu under alle Omsscrwdigheder svat onsstelisgt et sbave lisge san manqe eller dog san manqe som mutig-i as disse. fac- ek mn usde Um Sværmeteins Stier, ihi en fawdan fasft oramiferei Meniqbed med saudaime fass afgkæwsede Em beder, san-dies iikke i Aposttenes Da ge, hvad has-de de nævnte Skäftet med samt de svrige sen Avostfenez spendet noksom Wem Sau Inn man med line ellIek maaste starre Nest an «befaCe Ejendpms Fa llesstab eller dan Liq Gudsijeneste med Altekgan«.1, thi saadasnt hat kevisliigt fuindei Este-d. Men hois man pac- den aniden Sidk rsil her-Ide, ast et Tieneften ellet Ein bedet est, sasa maa det ogfaa nsdoen die-: is f.1«mles Paa een Haand og inde tspwes af seen Man-T san faar man Mode de anfskte og andre Strifiste der imod fig; thi brwges flere af disse Benævnekfet end velselcvis am sann-e Personen saa et der csgsaa Basis-er not for, at its-e alle, som var betroet Embede i Kirten, havde samsme Be seiaiwg, saa km den Side set ex du« ret at itsale .om flere Ein-beben Men sit-a bot man heller tlle glemme, at de godt tarn væte facniede pasa een Hamb. Der tun-de jv Date meget mete at bemerke her, men for ai gsre det tort vg gcsdt Oft jeg sige, ut vi ban itke gIre Briusg ais snogen Takt-Remunle werten can di stge: der stal tun veete een Ti »Menigheden, sont hat Eim stedet, ej heller-, at sde stasl ocre 4, 5 eller 10; deres Tal overlades M vor tirkelisge Frihed og vor smsde Sau-, eftese den whtid geele Regel: »Mit ste sommelisgt og ined Orden«, og med det me W for Øjex «At M mua eres i alle Ding pg pcsa dei, at Tjenesten itke stal blive Ton-steh her shae di san et Grundlag, wd fu Miet mii kam take om Mre Mission i For-m af Lomnandsvirksomskyod Men Ordei »Lagman«dsivitksomhesd" i den Fotiftawb blivet jo alle-rede mis visewde, thi den, ssom hat det Embedz at predih than er i- itke bloi Leg mM.Ogdeteeviv-lmigeom,at hmä han nu end stal Mars M M WM MM cg ünstkaa.· tes W zer hqsn Elle bei Zorn meehcs isMaife need de Mst Mo fMt- ists U Ube- at Use fenvte M »Um-M si« Iqe M Mc MHM.M den-: Zzgifeem pwsttste Side--«ei-ksME-se new-« IIM Eier-W Wen-II such M « Mist-M i cis heb med. houd de h.c.« : Danmark ess; ans-are sit-enor, ast ok der Ttte name dein-. Mir-n fsk pl faqx tdem kk de: Log bebst at ovewch all der ei slor FUka paa Kirsan Slilling - Danlrart M denö Stilling her. Dir e Xen Essai-J llrle; her et dein Frllrrle; der mian les Ptaefteme as Statuts Dort-Idol syer Euldes de a-f Mensisghederne selv; der tan de tun afscetles af Stute-n, lyer lan Menigzheden selv fjerne sin Prasst; der bestemmer og sorger Sta tssn for dans Lon, her er idet hans Mem-Wed, som bestem-mer oig giver Lønsnen Bette hat for Dannmrts Vedtommende dvagel man-ge andre Folger mesd sig, blandt andre Indu Miston l fin nulvækentde Form. J Pan-matt stal Menighedesn je lage Prceflen eg lønne haln, enten han er flillet eller uftitlel, død eller levesnde -- i aundelig For-stand naturltsgvie Stolen siger, han er stillel, thi han llar lagst sin Elsamcm og shan er stittet til et stort Elildede med mange Foll og stor Lon; tlyi han hat været Præft i man-ge Aar (.maafle altfsrsr :n-a-nge!). Gabel Ord leerer, at alle Ttnsg er eders (Meniglyedene), og ler Menlighedsns Stle er Prællelk Men i Stalstirlen er Mewisgheden til for Pkæstens Stylsd; thi ihan sta! dase, hvad sder liltomsmet dam. Stolen, og denfior Stalstirten til Delg, er af Politillen, ved Politik tcn og for Polsltittem men Etn fm »den rette Slde set, er af Hirten, oed Ksirlen og for Ksirten Sandt not, del er iwdstiflsel af Gu«d men for K«lrlen, del-for er Embedet itle over Hirten, men Hirten er over Empfe -det; »tl)i alle Ting er eders, vcere sig Paul-us eller Peter o. f. v.« Gad Rige er itte af idenne Werden og der for maa del lede, naar denne Ver dens og Politittens Regler stal fpli ges i dens Ordnlng. Hat mian saa i Stute-bitten faaet en Præst, der not vil klipp-e Hjorden mesn itle Jede den, laa er del nassten ille til at komme af med lyaln igen. Her er sdct itte fast vansleligt bldl tre Maasneders Variel Og bog, Höfe tre Maaneder er ,,ulur«l)ersle, uksibelste og ulirtel«l-ge«, thsi fortjener ljan at borlvises H, er del tre Maa l:eder for længse, og fortjener han idet itte, hat del lngen Sleder himme De bidrager tun til, at man set paa Præsten sotn sin lejede Tjener, i Ste det for at se Plan harn som Herrens Tjener, sder frisvsillig i Kerlighed dar qsf Herren ladet ssig sætte fotn den-s Tjener. Men del-te er et rent ganz-e lligll FovjyolT og isngen verdslig Leie tkntratt, og del giver hverlen den ene eller den anden Ret slil Vlilttaarlsigs heder, hverten Pullen eller Wenig beden Men del, sorn vi her bsr lcegge Mærte til, er dein netmne Ad llillelfe. Heils der vpflaar Partier i Menigheden i Danmart, lan Pre llen jo smlge enlen l stalslirtelig Versdisgshed at hceve sitz over dem alle eller at lange ud baasde til hsjre og venstrez han spdder lige g«odt. Der for got ldel iitle fwa nie-gel, am Mis sionæren mod hans Villte stulide gnibe lmd i hans Embede og betrer Gerwing, sthl han« sisdder fast og sit !ert. Men ther vllde han not fsle det. Han tuwde maafte blantdt anldet bllive ssat spala Sultelur. Slal vi da msle For-hold som de derhjemrne? Nei. langtfml lad os være gbaid ved FrikirlM —- Mem stal sei du spge at irptette en Institution fern den Can lseliige Nsd i Statstirlen hat frem laldtt — — ? En enden Sag er dot, otn vi lunde indrette os smlesdes, at ivsi tunde gsre et dygtigeke vg Gedre Arbeit-e Thl idet er vel Elle blot en stsn M om poetisie Delorationer via-a vortt Kir tehus, der er Tale omt J 1. Kor. 12, 28 shsdder del: »Og han Gerte-U ssalste nogle,« men nu er del oel Wi, vl ser til, at vi ikte søtter ao - E) her fortsetztede bog vift to itle Man Mist forstellslge Ting. Man no gen af vore Mensgqeder hat en lau-dank Oel-wills at en Præst op spges med tre Maximer Var-sel, lwis han »foutjener at bortvlletk Nej, sasa assættes htm, og Asswii lelsen trieben-stral- l Kraft- Ell enden Sag er det, otn M unser et Pwllesiillv fvt sit-Mal lot M Opslgejlh so lsh i san Ul-« »wid- vg- u samt W W "get, spm oi itte serv sod, hkad er. Slal vi have trog-el, bald sdel sua ende l«ig bli«ve ncget, det et Mening i, og n;«gel, sont vil arbejdr. Slal Lagfollel da like date med? llasn like de usdtevte nozctelss Jo, de liatr rsg bøt udretle meget, og nd.n del Etomtner vi ikke lang-l. Hols ille kStenenc i Menighcdens Bygnlng er idem-new og hat outme Hjetster og s.-«illige Herreden faa blbvet del ttcels chst Ptæfletk Men bar de Evne, Vil q Anfeelse not wem as os Pre tftct i »den th Fl. tte« et saa bange for 1:l.1de dein udrelte alt, hcaid de «t-.1n, selv om det lommer til at føre Otdrt ved Lejl Styx-d Men ellets stm«lalet jo Mc nsneslet hvet Dat: der et da Lejligihed til tat læg,te et godl iOtd ind fct Jesus, hoot han ille et vel set, —fot Prallen med, f-: -m et FJesu Tjenet og Sendebud til Mem-Ie flet. Ser et sdet Sygetespg hvs blaboet og Trosfællet det et SM .dagsslt-le og meget, nieget alt-det. Jo, der manglet sansdelisg kilke Mark for vort Kirlefsolt Desuden hat svsi jo Missionæreh ern-satte li svort Samfunsd, del siger da »Aatsbetetningon. Men del et vel Mewingen, at de ensten flul hjælpe slztæsflen hwt han hat lot meget at gnu, cller gaa dethen, hoor han flet ille lan komme. Thi de sinl Oel itle Then a-t socekle de Menneslet, som Ptassven We tun welle. Ja, del et kamnte Alver, naat jeg Ringe-; lhi en faadan Beltagittving et itle chelt fteinsmed blandl os. Men san svil jeg spøtgez et idet Prrkslen og Mis«si-onæten, der stal vælle vedlonsp wende, ellet et det Guid ved Ordel? -— Ja, men det shar da nogel at sige. bvem det prwdilet og hoordan del blioer gjott. — DIet et sandt, men anan maa famitidig wgste stg for at loenke og shansdlq sotn otn det afhans af Mentveslen Treu-get di tsil faasdanne Missio nceter, sont Gusd hat givel os, der ee dygiige til Gattin-gen, lasd os da en delig faa Tun-gen afhjulpen vg faa de Meend i Arsbejde, sptn Herren hat smdl os. Men lasd os sikle gaa hen og lasve no-get, som do;, naat alt kons tnet til alt, ille et nsogel ellet vortte end intel. J. K. Jenfen. P. S. Jeg hat ellets lidt a-: sige endnu tkl »En Tilstuet«. Han got sts slylldig i sanune Fejl sont de, der helft vil ttliliifere vor luthetsle wirke og finde Fejll ved den. De mlet al«tid, som om den lsulllyetsie Kjtles Acad og prattelse nodvensdigvis »in-alle rcete eet med Luther i alle Ting. Men del er en flem Fest Luther er wl Æte verrd og bot altiid betagtes som vor stote Kitkefckder. Men han var et Menneste, sont levede -i en nan sielsig Ti-d, sotn havde mange Van stellghedet og Fordomme at wen-na de, og han gennemgll selv en Udvils hing, shvorfor han ofte wandte-de An fluelse. Luther ·i 1517, det Aar, hvorfra vi swdvatrlkgvis regnet Re fr-r»ma«kisonen, war en tut-den end Lu ther i 1530 ellet 1545, og der et in gen sluthersi Kirleevfdeling ellet vel eplyst Luthetaner, sotn nu dilde for frate all, hvad Luther strev i sine betont-le 95 Sctnlnget i 1517. Det lau lun hævdes sum West, der er ulmlndelilg antaget ais lden lsuthetlle Kitte, og som hat fundet sit Usdtryt l den lusthetsste Kirkes Belendelfess sitiflier, sont cvi hat ldem i Komoedie bogem Men, still nogen sige, et del Konlovdiebogen ellet Ell-elen, cvi bpr del-te os endet? Alter Ullathed Ved man da Me, al Kmtordiebogesn .lsm staat sont lden lu·llhec-ste Kirles dibels sie Forli-thing asf de gennem Tiden ne mntvsistede Punkten og der-for flet Elle got Ktaiv M al veke usejlbar i den Fovstland smn Bibel-In get del. Det sur-de lullyetste Stabe her er at ssigk: vi holdes fast w deu, iwdtik lsnogen ud fra Bebelen gmndlg over Lkevsset os om bestem-le Fesjl i vvte Welctsdelseösitlftey mai de lan gøee dei, sladet wi diife Titus falsde. Men nndlll sda holder m fast pua dem sont lblbelsig rette os fande, og vi er llle wills-ge til at give silp paa dem for enhvet Isde der maatte sites asf Streu eller st eller He Mes Wlwfwtofessonhsjlæod Md w te fromme, dygtlse Fodte ved Blu Gwning og Ida-up Im fundel at WMÆsdtdogdelIDoml Mk Uns-, M W U M M, ltedlll vl hie sinke Met- for del ww. El W Glis-de tnener WILL-JEAN psdslvllspare Fuss-ge nn- Irr-ihr og bot-are l