der i Vejeni »An, jeg et saa usseh
ieg hat saa megen Synd og sau»
mange Fejl." Saaledes lydet Kla-«
gerne fka mange, naar man taler
med dem angaaende dekeö Tilfiand.
Dei-for gaar de den nieste Tid for
sagte omtring, uden rigiig Hvile
og Glæde og Kraft i Trer. De
spejlet sig paa det nsjeste i Loben,
og opdager de mindste Ufuldlom-’
nienhedey newp fordi de er ærlige.
De tror paa Kristh og ved med
sig selb, at de er omvendte; men nux
fovstkcetles de spaany a·f Loven,«
og synes, at det er umuligt, at de
nu i al den Usselhed lan have Lov
til at tro Na.aden. De lytter til
Lovens og Hjettets Fordpmmen
san ovekvejende, at de næsien helt
glemmek, at de ilte er under Loven,
men under Naaden. Dei et fvært for
laadanne at stille ad, hvad Loven
stol, on hvad den itsle man; —- at
den stal paapege Synden paa dei
npjefte, men den maa ille fordpmme
Synderen, saa han ille tør henfly
til Randem til Kristus. Loven an
llagek vel Guds Udvalgte, men da
Gusd er den, der retsfækdiggpn er
der ingen, der hat Lov til at for
dtmmr. Hat Loven vilt dig din
Synd og Skyld, da gaa ftkaks til
Jessus med den« og hans Blod renfer
dig fra al Synd.
Hvo vil mig anillage
Og for Dommen drage
Hen til Sinai?
Synden jeg botender,
Mig til Jesus vender,
Saa got han mig fri.
Mød mig da
Paa Golgatha,
Jesus stal min Sjæl antago,
Hivo vil mig anklage?
Nerli-g Hiler til alle Vennerl
A. P. Haufen, Sei-retten
—- —W——
Bogqnmkldelfc.
»Ungdomsliv'. Det er Olsfert
Ricard, som hat streben denne yp
-perlige Bog. Det er ,,Tanler og
Meninget, samlet under 14 Aats
Ungdomsatbejde. Fremsat for unqe
Mænd i Danmart fra 14——15 Aars
Alderen og herover" siger han.
»Erfaren Mand er god at gies
ste« for alle, ogsan for de Unge
Og Nicard taler ud af Ersfaring
pasa det —Omraade, han behan«dler.
og han et værd for de unge mese
end at geste.
»Den hat aldrig levet,
som klog paa del et blevet,
han først ej havde lan«
Hvok han dog elslet de unge
Mand. Og hvor denne Kerlighed
hat gjott ham llog Paa dem. Dct
et, som han lan detes Sprog, Tan
tet, Fplelser, Fristelser, Higen ng
Kamp uden ad.
Dei meste af Bogen vil egne sig
som faa til Oplæsning for Uncze
Mcend, og vilde vist tillige, ganfte
naturligst, fste til en ged, fund
Forhandling om det oplæstr. Og
jeg et ovetsbevist om, at mangen en
Tanke fra Bogen vil folge med de
Unge nd i Dagens Gerning.
O. R· er en ægte Missionsmand
Derfor er han lige faa ægte som
Menwefle. Dei vil ingen tvivle paa
som send-er hom. Gid da vor-l Falls
unge Mand, hvad Farbe de end
hak, vil lobe denne for dem san
ejendommeligt passen-de Bog. —
Lcefe den? —- De sial not faa den
lcest til sidste Blad. Det kan du
være sikker paa. — Oveksstriften til
dens Jnsdhold er:
Dit Land. Dit Hjem. Din Fri
tid Din Kamp. Din Gerning. Dine
Ord og Tanlet. Din Karatter og
dit Ydre. Din Heere og Frelsetu
Om Nadveten. Om Hedningemissios
nen. Om Bibel-n Om Bon. El
Svn.
Bogen et 178 Sisder. Den faas
i Dan. Lust-. Publ. Hause, Blair.
Bebt-» og kostet 80 Cenl i Omllag.
Kr. Anker.
»Danfkeren« og ,,Norden.«
De, som indssensder Betaling for
Das-steten eller ny Abt-muten ksan
faa Pan-steten og Norden for sl.90.
Dette gælder for baade gamle og nye
Golden. Dust at fotny innrest mu
ligt. M vilde gerne om alle, der
staat l Reslance bot Blau. vll be
Me nu, luden Regnlnger bllver
uUendt
darin OulV.--«Uubl..dp,nfs
» Kultur, Metal, Religion,
Kristendoni.
tlddraa asf en Tale ved et Stoletnøde
as Olfert Ricatd,
Selrctær i Ksbenhtavns K. F. U.M.
Kristuö hat sagt: »Du stal elste
din Neste som dig selv.« Han gaar
; disse Ord ud sra fom givet, at
Mennesket elster sig selv ——- uden
sorøorigt at udtale sig onl, hvorvtdt
tsctte er bekettiget ellet ikte. Det er
et Fattum
Vll Kultur er en Form for og en
Fragt as denne Menneskenes na
tnrlige Kerlighed til sig selv. En
lhver as og hat sin Pakt deri og hat
sine særliae intensive ,,Kulturøje
l·ilitte.« Nogle gaar hen og set
,,Lnnggaard E Co.« paa Foltethe
ater andre gaar hellere nd og ser
Paa Efteraarets Farvet i den vaade
Stoy. Nsogle gifter sig og hat me
aet tralvlt med at valae Møbler for
indem for andre er en Kop Kasse
ved en Passstak den ksøjeste tulturelle
Nydelse; saa vilde jeq dog soretræli
te TIheens gyldne Drit. Nogle levek
med del-es By, andre med detes Dnr
og Blomster; Kolonihaverne, der
kendemcerter Landstabet i Næcheden
as de store Byer, et inaen Pkyd,1nen
et Kulturmiddel atf høj Rang. Nogle
gaar op i Kunst og samler paa Ra
deringer, andre drilver en vidensla
belig Scerinteresse Altsammen er
det Kultur.
Men nu er der to Lvetjvejelxen
der naturligvis melder sig, naat
man tænler lidt over Verrdien as
al denne Kultur.
Den ene gælder det smekteliae ved
den wlige Fokdeling af alle disse
Goder. Denne er saa aabenbar, at
det er vanskeligt at stjule Smerten.
Det er endnsu saaledes, at medens
noale faa har Adgang til næsten
alle Kulturens Statte, maa de fleste
nøjes med en ringe An.del, oa itle
sfaa er omtrent sat helt udensok. Dei
fcktter ondt hog dem, der intet har,
og stjcelek Glæden hos de alvorligste
asf dem, der har. Og det andet er
et SPørgsmaal om dette: bliver
Menneftet bedke asf al denne Kul
tur? Blicver det navnlia tækliaekeZ
Det set ikte saadan nd. Det er en
forsaekdelig Egoisme, der folgermed
den forfinede Kultur. Underliat
wol, haa en as Bibelens sprste Si
der sindek denne Tante et plastistl
Udtkyk. Kains Estertomrnere n
ltlsoae Menneftey der hurtig naaede
en bkomsttende Kultur. De op
fandt musikalste Jnstrumenter oa
snildrige Redstasber. Lamet et en
ais dem — ret et Renaissancemen
nesie: med en Kone under hver Arm
imsvroviserek han Digte om at gaa
paa Landevejen nd og slaa ihjel:
»Ada og og Zilla, boter min Rest,
Lamets Huftruek, meet-let min Tal-It
En Mand staat jeg Mel for en Rist
og en Dreng for en Bnle, og Kain
stal hævnes syvssold men Lamet 70
Gange 7 Gange!« (1. Mosch. 4,
23—24). Ptoettsh etotisl, kraftiat,
et ,,Kultrurmenneste« væ.rdigt, ja —
men ve den arme Dreng, som klom
mer ham i Vejen; shans Litv gælder
itte meaetx Keeriigheden sporges der
itte om her. —
»Du stal elste din Nceste svm di,1
selv«, siger Kristus. Det er Mo
ralens Sprog. Uden den blitver
Kulturen til Overdultut og endet i
Raahed. Naae alt tommer til ali,
er og bltver alle Kulturens Glæder
dog tun den forgyldte Rtamme;l
selve Billedet er alligevel Wenn
stet. Men Karligheddbudet er libe
tinget: ,,ssom dig «ser«, det vtl stac:
altid, og »din Neste«, det vtl si«e,
alle og entwer. Du stal elste dine
nærmeste, din Mand og din Huftru,
men ogsau naar din Mand »ng no
get, smn du tkte kan u«dstna, Dad
.han egentlig gvdt ded, s. Ets. suger
Tænsdet eller spjser med Kntv — osg
ogsaa naar dtn husttu gsr hloveds
rent, tsrrer as pas f«it Strtdobsord
iDvu lskal elste den satttge, der tiager
ved din Dor, Du stal tkke date stge:
,,De ltyvet allestmtxmen«, det er ekle
at elste stn Neste. Du stal elstes
Bornene, ogsaa naar de got Stst
under dtt Arbejdr. Du »sta! erste de
Unge, ogsaa naat de er radikale og
slaet tm«od; de bar t Reglen Net.
Du stal elste dtne Welt-reisende, vg
saa nuar de mylret knd medksmaesp
Hirn t den Ende, bei-or du sapalenr.
Du Bat-eitle dtne Meer Ma
nne-r- deees Dotter pvexh Etul r pas
KWt den Habt ON tsl endvg
nan- de he ers sternenlose-F Du
fkal elske dine Landsmcknd, ogsaa
Socialisterne, naar du er Højremand
oog de Moderate, naar du er Ra
'dikal. Du stal elfte Instanz der
er din Neste Hund Sytdz du stal sel-v
sølgelig itle billige den Uret, de be
gaar, men du maa ikte ncere Flor-«
dumme og blindt Had mod Ty-sker
ne. Du stal elske Jødernez thi det
er din religiøise Nceste; de hat lidt
mere end alle andre, og Kristus var
en Jøde ester sin mennestelige Her
lomst. Du stal elste Hedningerne,
de er stristenlhedens Nacstez dem stsal
Du elsle og dele deres Lidelsser og
arvejde med paa deres Frellsr. Saa
ledeg stal »du soge at forstcra din
Næste i hoert Tilifælde og saa ofte«
dig sel·v for hum. Dei ibyder Kost
lighedsdudeL «
Jeg synes, at naar jeg staar over
·for dette, saa byder der siq atter tio
ifmerteliqe Oplevelser frem.
Den ene er den: at det bristser for
.«:«. Det brister for os netop over
sor dem, vi holder allermest af, dem
'iynder vi allerniest i·m-o.d, tidt i de
ieneste Smaatinsg —— men det er net-·
cp dem, de slestes Liv bestaar af.
Sna er Monden tveer og gider itte
«fort(elle sin Hirstru, hvad han sit
til Middag vaa Siydebanen i Guar,
det tan han saamcend ikte huste,
skønt han ved, at det interesserer nn
ils-ende. Og saa sætter vi os for, It
nu vil vi vcere meddelsomme og
venlige og muntre, og den andens
tvære Ansigt er not til, at vi g«aar
i Baquaas og er nied til at lang-re
et Tavshedens Tryk over Mit-days
bordet «
Og den anden Ersaring er den:
at naar det saa endelig
lyltedes engang imellem bitte
lig at elsle sisn Næste,—— faa b rn g
te det altid Smerte. Det
er itte blot de daarlige Digstere, soini
tan rinie Hierte vaa Smerte; det
rimer as sig selv. Jeg tænter itte
:lslot paa, at naar Hiertet ri ig er
bleven bundet til et andet - nsnes
fle, og Døden sim lommer og rivei
det bort cra os, saa er Smerten
faa ubegrcenset, sordi vi elskede san
»"bøjt. Men der er en Sorg, der er
sstorre end Sorgen over de døde,
det er Sorgen over de levende. Lad
et Menneste give sig til at elsie et
andet Mensnesie, vrøve at osre im
belt for en ung, — og saa blive stuf
fet og se alle sine Ansstrengeltser
ssspildte ringeagtede, bagtalte, medens
iden, han ventede alt ces og gav alt,
smhiælvelig synter til Bunds-, —
Handelien da saar Kerligrheden at
sføle at det loster Smerte at give
Hjertet hen i nogei.
llden Moral ingen Kultur. Men
oi man spie til: uden Religion
ingen Moral. Den holder d:t
ilte ud uden Religion. Men Kri
stets tnyttede ogssaia det forste og store
Bud til det andet. Han sagde: Du
slal elsle Herren din Gud
at din gansle Sjcel, din gansle Sink
ie, dit gansle Sind og dit ganste
Hinte« Det er Religionens Kerne:
at elste Gud. Da faar Kulturen
set Maul, det er Guds Rige, der
zstal tommez »hele Verden stal syldes
Ins hans Herligihed svrn Vandene
dcekler Hamts Bund«. Og da faar
ssiæstekcerlighedden sin
zKrash Thi neu hat vi en Evigshed
for os, og det er Evighedsmenneslet,
vi slal elsle; men ogsaa en udødelig
SjæL vi tsan bringe i evig Fortræd
ved at soriæle eller sorarge den.
Men ak, da dukker endncu to Van
sieligheder op.Gr1d bliver bor
Ee for os. Vi ser ud over Vendem
vsg i al dens Kulturglkede og Kul
tursmerte synes ethvert Spor- as en
ilevende Gud at siorsvindr. Vi ser ud
over Mennester, og i al deres Kret
slighed og Ulcerlighed og især i de
sdnbe moraliste Fald og uudgrun-de
ilige Vansteebner stjæles Troen paa
sen tærlig Gud bort srsa os.
) Og naar han saa duller op i
iselve vor Sasmsvittigpheds Jnderste,
Imar Tanlen om den alvidende
Dom-mer dog ikske lan asrystes i en
sog ansden stille Stund, da fryg ter
vi Gu"d, den Grad, der siger: »Du
s kal elste mig« og »Du steil elste
din Neste!« og hvis Bud vi be
stawdig overtreeder. Da bliver Reli
gionen tilsidst et Aug.
Usdesn Kristendom ingen
Religion —- det er Enden paa
Sagen. Jngen Kuslitnr uden Moral,
lagen Moral uden stetig-Dom og in
gen Religion nddn Ztkststkde Me n
ingen Leisten-dom. uden
i---.0.eis-- ,k-..b.4 s- s ge- n den.-.
Gud. Vi leder forgæoes efter ham
i Verden og blcmdt Menneftene, og
jo mere Kulturen hat omformet
Naturen, des mere skjuler Menne
Ysiene ofte Gud. Man vi stal heller
ikke finde ham der. J Josn Krifti
A-msigt stinner Guds Herlighed; i
hans Ord taler Gud til os. En
Religion maa vi tcunsne lægge os
til Hvile paa, naar alt andet viakler,
og stal vi selv udtcente vor Re
ligion, da fynter den engang i
Nattens Dysb med os felv. Men!
Kkiistus better Ansvaret for vor Re-I
ligion, vi staat og falder med hanJ
Og han hat ikke blot aasbenbaret
Gud, saa vi altid tan finde ham,
Lan hat fort os til Gad, saa
vi lan hvile hos ham. Jkke bliot lu
fer Guds Herlighed aif hans Sitt
telse, men Guds Kæriigched straaler
Fra hans Liv og hans Don. Han;
'har fort vor Sag og gjort altinigs
aodt paa Golgatsbxas Kors. Han mo
der Synderen med sit oprejsende Ord
»Frygt il.te, iko ittiirri Din Synd
er dig forladt!«. Han hat besejret
Boden. :
Og derfok stillede han, lige after
sit Ord om at elske Gud og Næ-sten,
det store, afgørende Spotgsmaal:
,,Hvad tyttes eder om Kri
stus? Hvis Søn er -han?«
CSe Mattfh. 22, 87—42). Aldrig
stal Unitarerne faa Lov at foktone
det for os. Udein Kristus, Guds
Son, ingen Krisftendom Men ud fra
tha:m, det faste, leoendse Midtpunskt,
sfsalder der Lys over alle Monatsb
livets Egnr. Da kommer Religi
onen os i Mode som den milde
Magt, fotdi vi fer ind i Faden-us
Hierte og faar Fred med
Gud. Da faar Moralen sin
bindende Kraft, fordi vi allesammen
obleo tagne med i bet Hinte, der
braft paa Golgathas Kors. Og da
ifaar vi Mino og Lyft og en godl
Samsvittisghed i alt vott Avbejde i
Kiulturens Tjeneste, foti
vi ved nu, at i hakm var Livet, ogi
Livet var Mannessieneg Lys, oq udens
ham blev intet statbt mf det, som er;
til« (Johs. Eva. 1, 1——3): vi gen-;
findet saa at siqe Spor af Jesuslivet
;i det asltssammenx og selv overfor
jLidelssen i Verden fortnimmt vi
ikke eller for-fortbes, khi han hat
Feld taget sin Pakt cof Lidessr.n oa
chelliaset den, og et bog os, ogfaa i
Lidelfm
,,Guldgtuben.«
—
Paftor ngfchensfeldt Hanseng Bi
.k-et-«fortlaring »Guldgrnben« er nu
fikldftæ11di,1 færdiq i otte Bind. Hele
thrrtet kostet 820.0(). De fovftel
lige Bind fastqu færsiilt. De, fom
onstek Bind der manqles i at have
Samslingen fuldstcendig, bedes til
sende os deres Bestillinger fnareft
muligt inden Restaplaget bliver nd
solgt Etbødigckt
Dan. Luth. PUTIL Hause.
Salmelsøgen
Folgende Numrc anbefales scerligi
som baade billige og solide, smutke
og fmagfulde.
Nr. 49. Denne Salmebog er lig
N 29 i Udstyr, og Bindet lignet
de andre, men den hat begge Til
lceg, ialt 992 Saltner, samt Kol
lekter, Epiftler og Evangelie1
(begge Tekftrækket). Den kostet
81.70.
Nr. 29. Summe Salmebog fom
» Nr. 9, men med Kollettet, Epist
! let og Cvangelier, begge Tekstrwt
? kee. Denne et den almindelig
E brugte Udgavr. Prisen er sow
I scedvanlig s1.60.
JNr. 31. Den Salmebog hat i
T længeke Tid været ukfolgt, meu an
hat vi et godt Oplag. Den et
lig Nr. 29, men i Gedeskindöbinr
(Mvrotto) og et ærlig Herd de
20c mete. Den kostet 81.80
Dette er en sætdeles steckt, hold
bat Salmebog.
Nr. 9. Salmebogen med eet Til
leeg, uden Komm-, Epistlet op
Evangelier, med Guldsnit, eftek
lianet Kalvrsstndgbind. med Kot-L
Harpe og Linie t Guld paa Bin
det Smudsomflag og Fodetgl
Meget tynd og passende Form-u
Ptis ZIHO -
Nat-n paattyttes t regte Gle for
We ekitta.» Antire taget ellets lhxf
Mut-Ihn Washington
Gomfort Hlm
er tilvitket for ocrkelig Kaufe-L
De er udmckriede og behagelige at
bruge. Der cr jagen Ums-M It
knappe eller Lidser at inm- Us- be
høver bare at tret-Ue dem pac- elcet as
efter Behag. Springen paq M
trasfker sig fmmnen eller udvida fis tev
Fodeng naturlige BevægelieEcM
faqlkdes aldetes bckvem og somntUU Lan
bruges hele Aar-et rundt. Tre Fig-pack- lase
middelshøie og l)»ie. —
Kan kjøbes hos Dereg handlende. dois stie. faa stri- til os.
Se efter Navnet og Varemcrriet pack Saaten
Vi tilvirker ogscm de populckre »Wessetn Leim-· VII.
Writ Send Navnetpqa en handlcnde, ioinjkkefsrer
»Am-ihn Wafhusgtotsp Sto. og vioclieude
Dem stät, poftbetalt, etvattertBillede as Marthe I
Washington Billet-ers Starrelfe cr 15 x 20. ·
k. MAYEII Mc s- sttok co»
Umsatzes- Wis.
W
H W szkvs —-V- PWWWWWWWL
MGFKW - » .KV’«L ARE-. . » .M«« W» HEFT-Ei
, Elk Horn Højfkole og College
begynder sin Vintertermin den Zden December.
Uddannelse af i.æreke 03 Lærerinder for den
danske og Amerikanske skole. Teachers Inn
faa Ansættelse her i settlementet eftek Eksamea
---
Business, Normal, spros. Musik, LandbkungV
Husholdnings-Afdeling. samt Fokedkasog Qplæsnins
Betaling ls Dollan om Mast-eilen (4 Ugek).
For nenne-e Oplysnins zkkiv til
Kr. II n le e r , V ELxLe--!0,ILZ:
«
«
-
«
F
MMJWMJ
H
Y
»
. vk«.-k.--:-«.-:«.-··I-«.I-swsssstsksxss
O K O I « I · - s s I · K - « -
»J« M« JMX Q«D-QV,MX QBX « F
-·-:-.«-·Im.-·.W»
-·-.- y« ,
ÆMÆZKMÆÆMWÆLMWHÆWV
.- J ET 50 cENTs JULENUMMER FRlT - .
«N»icI-1«:N"s «lule-1ntsnmor er 32 sicier Not-L indeholqu over 50 hor
lige lsjlimler samt de(lk-,jltgste l«’ur«(-llingksr at« vort- bodste Port-Rest
l·2n Aarcxang ist« ·«N0nlen" koste-r kun s« u sorndbetalt Ost-as til Butopyz
men alle-. som send-zi- os ksn Dollar for en Aas-Fang vjl vi Sesin fort
Store Julenum mer frit samt «N0rden" tm Januar 1907 M Juni-at IM.
lctlsverr Forli-»g- vildts tut-lange 50 Feindes for dette Juli-beste Do kast- clet
krit, dersom De zum-merkst paid «N0r(1esn" nn »z; sendet en ljoklsk til
«NORDEN" Zusatz Wis.
MU«"««MÄ«««· SUUUUUUU »Ah IAUOUUU « Aus Aus ils « In H
En dejlig Futegavk
Bestjl «·ll.u«vsu.m«-:N lit·N1-1s", lvar chrke Last-da dojtmiheksledts.
11)s(teljgksli(-)g. Den-Zorn De- vil sende en sjælden smnk og tatst-Mut
Jnlegaw til en Ven euer Venincle hemer euer jckzt gamlo Lin-C sa
forlang singen Irr-um- Voris lodencle Blacie kaltjer enstesmmipkt Bogen
»den Dienste-. en dansk Pol-kaum hidtil ltak n(lgjvet her i himde Por
t’att6r·-I1. Zaknrias Njelseks. skriver t »«Sgiiijagsl)ladet": ««En yppotlig For
titsllisr er lctrkegkmni. en Knnstnernatur meti tm frjsk lndbildningsovne
tsg mezzen ist-leise- l)e1·t’()r er ««1l.u«vt(t.m«-:N R IJXDT" diesen san Denks
lendo ug tillige sua kuririskes ide for sjnti »g- 1ljene." For en Dole son
des linken pormkrit til skn hvilken som hehr Atti-esse i Amerika aller
hinnnurk - -- Ante-Wen ««NORDEN"5 Fort-g, Karl-Ie, Wis.
«- --- "-’—ø-- .
!
» » » » »s» sm Um » » » s u s
Mindeblade Z Kong Christian IX
anhekuless til lmuskaliiorikitllere, disk onst-Her at blle kamst- Iastl den
tot-risse clunske Kongiss Kamktur og Peitssunligth Bogen staat sollt et
l’(1tkyk for dimskiamisssjkanske Tanker og Bindi-lag overkor den gut-le
Konnt-. ng bin-EIN sin Udityrelse Vicinoshymä um (lansk·atnekikuusk
skoislitssissittm.
Acon-us Hierin-» skrivcr (nu(1(-n.iit«(len biete-Lock og Its-fügt Ums kr
ng tiltlunskelliester." IIojgltoleiursmndcsk sichre-der kahle-c den «llsistole·
blndet." "et caan Viclncslsyrd um lmusikAmeriIns-Immer- lntctessc tot-. fis-C
des- inrekmik liimntne:" ng Amicias-so Posten" knliler den »et- stump Div
nmkkgltikdtmkie km clct nittenclcs Aus-hundreds us lslivende XII-nd l des stupid
mumismnskc Fnlk." Der i Dammer most einst-te Block «Notionsltiscmic"
los-» des-Wo syst-paslI(-tisk Nodtagelse i D-»mmkk.« "l’imietev.« »Don-ek
en"ug(1«et i Ottawu udlmmmende "l.)1mnclsm«;« nunmer dansltsstmrimske
Blink- umculek den Alle used Vieh-Mic
Bogeti halt-holder Minder-klet- ak danskiunierjknnslks Frost-et om
Kotigen. sinnt Meildelelser km kentite Mit-nd og vanelek kwkatx der
beretser kxcrukleristtske Ter km Kotigen-S l«iv ok: Pay-nd
Den smukt mlstyrede Bug kostet ulmlbuackcn 75 cts.:iItIh-Itlso- st.
c. Rasmussen Publ Co.,720-724 so. 401 st)
MlNNEAPOLls, Ml NNEsOTA
H Dana Zonege
« Smukt deliggende
Gode Tomandsværelsek
Lyse skolesruek
Opvarmnine ved Damp
- Tidsi.varcnde cymnastikssl
- Sangforeninger
» Fokcdrag — Taler —- 0ples
zks mag
72
KURSU8:
college
Academie
Norm-I
ZMIW
Music
Hojskole
Forbckceleuäe til semi
ygrier «
.--, Logi og Undekvisnings
""-« W« ,.sk1«iv oktsklc tulo . . l J P MNM«
« ’ « « « um« Sen-Eos txka
-
s Betaljng 816.00 pr. Mast-ed (4 Ugeri ko- Xssy S