Pu Hefe-.
Esset «Fotkebladet« — Not-N
Guds Fred er Sjcelesolen,
Som aldrig gaar ned.
Der var lavt under Loflet og
kort mellern Bæggenr.
Men Ruderne i det lille Vinduet
var klare og blanke, saa Kveldssolen
havde let for at komme ind og naa
hell ibort i Sen-gen til hende, som
lau der.
Naar Degen var klar og Let, og
hun saa det glitrede og siinnensde
over Bjerget langt borte og over
Granasckfen noget ncermere, da var
del dette.hun laa og stundede efler:
at det flulde Olive Kveld, saa ogsaa
hiln runde faa kjende de var-me
Ssaaler -:n liden Stund for Pole
Asd.
Og nu havde hun en slig Stund.
Stettet paa Albuen laa hun og
saa mod den indbrydende Lysftrmm
Lceberne var vidt still, Handerne
foldet — der evar noget andagts
ful-dt, tilbedende over hele den unge
Stillelse. Der var i de dybe Bar
nesjne en Tal for Sol og Verme,
men oqsaa en uendelig LamgseL en
Von om mete, uendelig mere Var-me
og Ins-.
Hun blev opxnerlfom og lyttet —
rar det Sang, hun horte?
Klare, lyfe Toner, der syntes at
vcere i Slegt med Lyfet og Vakmeu,
som hun elsiede san heft. Der var
noget leoende i disse T-oner.
Hun reisfte lidt mere paa frg og
lpftede Hodet for at here bedre.
J det samme torn Mtoren ind med
Melkebsttew
Hvem er det, sont synger, Mor?
Det er Ungdommen vfrcr Kitte
grcenden. Der hat visit vieret Op
byggelse nede paa Tveit idag, "or
her har faret saa mange op igjens
nem Kleinen. og n«u lommer de til
bage i Flol og Folge.
Aa, lad Dsren staa agben Mor,
faa jeg kan faa horc, hvad de synger.
Ja gjerne, Barnet mit —- og hun
aabnede paa vid Verg.
Lykfalig, lytfalig hoet Ziel, sen
hat Fred —
Gudg Fred er Sjæjesolem fom als
drig gaak ned,
lød det ind til den syge. Hun lagde
itg tibbage paa Puden og luktede
Øjnene. Men en Taate ttængte sig
bog ftem og trillede langfomt nei
over det sblege, sine Kind.
Er det ikske met i den Sangen,
Mor?
Jeg ved ikte jeg, Jnger Maria
Det kan godt vere, at de syngek
endnu, om ikke vi hører det, for
nu er de langt nede i Kleinen.
Sau du, hvern det vak, Mot?
Der var meft Ungdnm. Alle i
Prestrgaarden og deromkring· Du
ved j-v, de plejet gaa Kleinen og
Stien her, naar de steil til Tveit,
faasnart det bate vaates faapas,
at her blir fremkommeligj.
Moren havde silt Melken. Nu kom
hun hen til Sengen med en Kop.
Her er Sildtaaben din, Jnger
Maria, fagde hun og smilte vatmt
til sit syge Bam, idet hun satte
sig paa Sengekanten.
Aa, Mor, den ssom kunde faaet
vcete med —- der var visi mange af
mine Lesekammerater. — —
"Guds erd er Sjcelesolen, som
gldtia qaar ned, sang de. Tænk,
Mor, en SsoI som aldtig gaar ned.
Aa, den som bare Hunde faat se
Them, naat de for forbt
Horte du, lwor glade de var?
Ja, de er nu friste de, og kan
ylæde sig i Bauten og Ungdommen.
—- hun fukkede og ksrrede bort en
Taute, jaa gi! hsnn Heu og lukkede
W
Men Finger-Maria fubgte sin
egen Taniegang osg fortsattet Naak
Besehen sales med mig om Glieden i
Sied, tommer det san tidt for mig,
at M er bate garnle Fett sont tan
we rkgitig glad paa den Monden.
Um dMe er jv unge sann jeg, vg
de hat vksi den Gliedm. End om ieg
en enden Ssudag tun-de komme frem
FUM Ding og san few
Mstal M. samt mit, wen
m- Uelten dis. men- den er
somt og klett, som en Strime af«
Hei-b: .
Guds Fred er Sjælefolem som’
aldrig gaar ned.
Og hun strakte sine Hander ud i
uncevnelig Lengsel —- en begyndende
Von der fulgte hende ind i Ssvnens
og dkog med Fred gennem heades
Dromme. — «
L Atter var det Sondagstveld deri
loppe pack Hejen paa Ovetgangen
Imellem Gtændernr.
Aa nej« Mor, du faar not lægge
zBenense mine op igen Jeg kendek
Iat jdg ikke er gsvd til at komme ftem
,af Sengen. Men vil du steife DI
ren op, for du gaat og welcher-, sag
ljeg kan htte Sangen fra fast af.
FDe Tom-mer nu vel endelig denne
iBejem .
j Ja, det kan du vcre vis paa.
Dei btuaer de jo altid, saasnart her
ek hakt og Mi.
"Sokstraaletne spillede alletede pa-:
Væggen bag heudes Hovedgctde, og
nu skom de snakt sfaa langt, at ham
fik kende dem paa sit Legeme. Ann
deltft Iyttmde laa hun der, mens
hun Gang paa Gang hvistedez Guds
erd et Sjcelesolen, fom aldtig gaar
ned.
Hys — der kam de vksU
Tonerne kom met-mete. Nu hvkte
lkyun ogsaa Ordenet
Dejlig et Jorden,
Prægtig er Guds Himmel,
Slsn er Sjcklenes Pilgrims-gang.
Gennem de sagte
Riget paa For-den
Gaar vi til Paradis med Sang!
Hun laa og saa ret frem for si:
og maklede inter. for en Slygge
faldt frenwver Deren En ung Pige
jovnaldkede med hende selv, ftod dek.
Den fremmedes Øjne for spgende
cmkking i Stuen, til de ftandfede
ved JngerMarias blege Llnsigt —
da fyldtes de med Taum. Hun gil
stille hen til Sengen og cktbpdig toq
bun den magrr. blege Haand mel
lem sine egne Varme og lubne.
Jeg vidste ikke, de: var faa dast
ligt med din —- fagde hun og bej
ede sig ned over den fygr. —- Aa,
jeg hat saa ondt as dig, Ztallers
Jnger-«Maria.
J hele Dag hat jeg ligget og
ftundet efter at dere stulde komme
forth, faa jeg tunde faa hste So
gen igen. Men jeg ten-Ue nu flet
ilke, at du, Ragnbild, Vom ind til
mig. Kan du tslle synge den, dere
fang sidste Sindag om Guds erd
er Sjclesolem sont aldtig gaar ned.
Men da gaar lanlle Folget dit fra
dth
Nei, det got de ikle: for jeg fagde
til dem, at ieg v·ilde ftandse lidt bet
hos dig, og de lovede at vente paa
mig. Men hvis du ivil, faa gaar jeq
ud, og saa synger vi allesammen
for dig lisge uden for Boten.
Hele Sangen sang de. Saa kokn
Ragnhild ind igen.
Guds Fred er Sjcelesolen, som
aldkig gaar ned, hvislede Jngep
Maria med fvag Stemme into-d
hendr. Aa, den, sont kunde eje den
Freden, den« sont lsunde faa den.
Du maa bede Gud vm at give dig
»den, saa faar du den, saa bliver
du glad.
) Tror du vitlelig det? Jeg glemte
bunt jo ncesten, helt til jeq ble
syg, nu Fastelasvm
sMen han glemte itle dig, og
del-for hat han gjott det stig, at
Hdu nu lcenges after at komme nas
’til dam. For, Jnger Maria, del
lau du væte vis paa, at han el
»ssek dig og han. langes efter at give
dia alt Liv og al Glæde.
Twr du det? Jeg hat fo aldrig
væcet lydig imod band Jeg har ilke
engang meet snik og god tun-d Mok
isltid
. STg det bate til hanc og sig det
ltil din Mor ogsfaa. Stg Guid alt,
selv det hemmeltgstr. sont du tkle
er Mund til at betvo noget Nenne
ftr. Og faa Date bebe ham one at
lede dTg frem til Fted —- bede beut
ftern om at faa Fred og Glitt-.
han ved fett-, hvordan han vil give
dig den lworledes han vil ftte dig
ftem til den.
Den We Sinng var Poesie
dsg
Deck drog W Zvi pp geunem
Kleides ten Morgen; msen mnqe
M sed. «
L For Diesem kaldk M Most
packe en km mon. Dozt m
«ti! Zuges-Marias Seng, Mr Mo
deken stod i stunk Samu.
Hænderne var kolde. Aandedrcet
tet næsten umcerteligt, men Lobekne
beocegede sig: ’
Guds erd et Sidewa stomY
aldrig gaak ned s-— for Jesus -t
opstanden —- aa Gud sie Lov! —
fagde hun, fra fstst af ganste sagde,
neppe heilig, men med siigende
Stemme, til det endte i en klar Ju
den-one, der attet langsomt ftilnede
af, blev ligefom fjetnetr. — Den
des -Sjæl tvg den med ind i de
Ievige Boliger.
Regine Brun Arctander.
O—
Kitke og Stat i Ausland
(Estet J. Glis Barkek i
»Nineteenth Centuty«).
stlge Lcekebsgerne et Russland
et uindsskcenseh arveligt Monat-M
i Folge Avisekne tegekes det as
Embedsmænd med hoilke der fstes
utilstræbteligt Ulsym og sont det
fok praktist talt er uansspaklige7 s
Folge en starp Bemeerining as Fytst
Bismatck er Russland et Rige, der
stykes as Czatens Yndlinge, og det
er nødvendig at Lende dissses Aa
rattet sok at studere Landets Poli
tik. Alle tre Fortlaringer indcholder
en god Del San«dhed, men de tagek
ikte en meget vigtig polittsk Ontstcen
d'igshed kned i B«ekegningen. hvis vi
nemlig set under Tingenes Oper
flade og for-folget de ydke Feenw
ninget lige til den Aue-sag, wars
disse til fyoende og sidst hunder,
vil vi sinde, at des tussiste Nige
er bygget paa et saa drybt, saa bredt
o-; sag stætkt teoktatiss Grundlag,
at det maaste san betegnses som
Trostati (Pra-sted-mme). Stsnt
Ausland er ordnet og regeket ander
1csdes end sdet gamle jsdiste Teotraei
ellet det modetne Thisheh et det rus
sifse Styte utvivtsvmt keoktafiss i
Basis-is hvad det saa end san væke
i Teorien. Rusland et nemlig des
cneste civiliserede Land i Verden,
der rege-es as en Mand, der sam
tidig er Keiset og Pude, svm spin
gek baade det vetdslige og det geist
Lige Sorte-T Da denne markelige og
vigjigste Side ved dette Rige for
saa Vids nassen hat nettes samtnen
dig upaaagtet as Vesteuropa, san
det have sin Interesse 'at koste et
Blisk pas For-holdes melletn Kirke
og Stat i Rusland
Ruslands Czak saldek sig fett-:
»Samodetsjess Bsetossissiij', lwilkes
almindelig overseettes Ined »Selb
hersiete over alle Russete«. Ordet
betydet en Hersser. levis Magt iske
ndledes as »Guds Nasde«, men er
selvskabt, udledet sra ham sein.
Titelen tilkomrner egentlig kun Gad,
sont alene udledek sin Mags fea siq
seh-. At den tillægges de russisie
Esel-eh er scrdeles betegnede, nan
vi mindes, at des var med Ober-taxes
at Peter den Store valgte den,
og as dem gedi- kendte dens Be
wdning.
Da han antoa zweien »Um-ver
ster over alle R-assere«, mente han
itke, at den siulde vare en wm Be
ltegnelsc han tænrpede nemlia med
Ist-or cherdiahed for at sitre siq
jselv oa sine Eftersplgere ilke den has
xeste Maat over sit Land, men at
kMaqL verdslia saa vel fom aan
Idelia. Paa Grund af denne ihm
Edige Bestrasbelfe kom han naturw
zvis spart i Ster med den missier
Ritte
Liae til 1702 havde den russifke
Kirie veeret sinret as Patriarker, i
jBeayndessen af Konstantinopels, Ia
jssiden 1588 as Moskvas Den Om
Fssckndighed at Kirken havde et halvt
fsuverænt Hoved og fsrte en nasf
beengig Firmele var as manae
Grunde Waaelig for Peter, men
fertig, for-di den russisie Kirke til
en vis Grad hindrede bang Respe
mer ded- sin ftkvvsindede og blinde
Konservattsme Paa en Tid, da i
alle Lande Kirken sprte en nafhtkns
aia III-reife befordrede Visdenstab,
Literatur og Dunst, fremmede Ov
lysning, hevede Masserne og med
Kraft kund-sattev sig villaarlige Her
stereg Tyranni. var den rnzsisie
Gejsstliaed blos og bar en konserva
tiv Magi, Tom alene Wtigede
fiq med aan Formakisme Den rus
Ksie Mike gis helf og hokdent vp
i stg sei-v, oa Akt-streue, spm i Best
eurova var Midwunkter for Lcrdorn
og Donneka var i Russland kun
store Wunsch-Weh Mem
kung gewiss sinnst St Mkioks
IRegley som indsiræntede Munkene
Itil religisfe Ceeentonier, Bsnner og
Betragtninger. As denne Grunds
!tunde man ttte gvdt vente, at Ud
oikling oa Frernstridt stulde udgaa
fra diese Jnstitutioner. Det et sandt
at det russskste Striftspvog var ble
vet indfsrt af Meinte sra Byzans,
og at en ren tirtelig Litteratur er
sprunget stem. Janidlertxid var de
aejtstlige i det vcesentlige suldstcendiq
eeattioncerr. De saa i Religionen
itte en aandelia Magt, en Kultur
rnagt, nun dlot en Rætte Formler
og Cereinsoniee, og i Kirken tun et
Middel til at vxinsde HerredommeL
Dersor anvendte den russlfte Geist
ligded de.: Magt. den hande, til set
·ligt iunder svage Herstere staanselslsst
at ndbrede en aandlps Foemalisme,
til at odelaegge al oprindelig Kul
tur og al Jndividualisme i Rus
land, og t·il lidenstabelia at tonwe
mvd Tantefri.hed, mod Oplysnina,
mod al moderne Dannelse og mod
alt Fremftridt.
Da Peter den Store tom paa
Tronen, fandt han Foltet bildet i
melaniite Ceremonier, som med
Utette tnldtes Religion, og fandt i
winken et Samsund, som hverten
haode social eller moralst Jndfly
delse paa Masserne, som var en
Henksto paa Fo’tets Fsemstridt og
en Anstpdsiten for hans Reformen
Han opdagede ogsaa snart, at Geist
ligheden osg dens meit vhengivne Til
hcrnaere var de mest afajvrte Mod
standere as de -Fremäridt, ssom laa
bam san dnbt paa Hiertr. J lwor
høj Grad al Kultur lige til Peters
Tid var bleven sorspmt, vcefentlig
fom Folge ai Kirtens Holdnina,
tan ses as den Omstcendighed, at
der .t)enimod Aaret 1700 blot sandi—
tes to Presscr i Ruslanky en i
Moskle og en i Petsjekstijtlostret i
Kijes, stønt det forste Erntteri var
blevet aachnet i Rusland saa t"id
ligt svm MAX Dette blev doa neb
lagt ester Ordre sra Gefstlig'heden,
der betragtede Trytning som en
Djævelens Opsindelse: Bogtrntterne
Jvan Federos og Peter Matislasvets
maatte singte for at undgaa For
solgelie for Troldom. De arabisie
Tal, smn var indsorte i Europa
allerede i det l2. Aar-hundred, bles
itte sanvendte i Rusland for det
17. Aarbundeede, o. s. v.
Hvor utrolig sneoersynet, stian
lig og bildet i Forsmalisme den rus
siste Geistlighed og dens Tilhcengere
plejede at vere, tan fes as den Om
stændighed at saadanne Spsrgs
maal, fsom i. Ets» orn Halleluja«
sksulde stynges to ellee tre Gange i
visse Dele as Messen, om Krifti
Navn stnlde ftrines »Jgsus« eller
,.Jissus«, om Korset sdulde have sire
eller otte Nagler, stemtaldte variae
Stridigheder indenfor den russiste
Kitte. Ærtebisioppen as Novqorod
ertlærede hsjtideligt, at de, sont gen
tog Ordet »Hallelnja« blot to Gange
tsaa visse Punkter inden Littaniet·
vilde snnae sig til deres egen For
dømmesse Oq et bersmt Kirtetonril
satte rene Smaating, sont Fingrenes
Stilling, naar man ajorde Korsets
Team i Klasse med KetterL ved at
ltfse i Kirtens Band alle dem, som
i slige lebetydelige ydte Former op
traadte vaa en mod Koncilietg Be
siemknelse itridende Maade.
Peter den Stvte tvana sine Un
dersaattet til at antaae entom-ist
Dragt og rage detes svcere Stcog af,
en FocholdsregeL fom ved ssrste
Øjetast næsten tunde svnes alt sok
intetsigende til at fortjene Ost-mart
fonched Men disse Besteimnelser
sremtatdte Skræt has alle ortodotse
Kristne i Ausland En as Mostvas
Patriarter spurgte med Fryak
»Hm-r oft de, sont tager detes Ha
ger, staa paa Dommens Dag? Vil
de staa dlandt de retscerdige, som
er prydede need Steg, eller blandt
de steigt-se Kette-ret« For den Tids
Russere syntes Besiddellsen as Steu,
faa utrolkgt det end loder, at viere
en assolut notwendig Betingelsse sor
Fresse, og alvorkige Milde frem
kaldtes as samvittigchedsfulde orto
dotse trvende, sont hellere vilde otre
deres Ltv end deees Sie-.
For Srna-malen om to ellek
tre Magre stulde anderm-, naar
man giorde Mesets Begin, etler om
en god IIka kunde ragt sit Stieg
af, Mtte utallsige Messer-e lide
Dunkels-den under Peter den Sto
ees Mantua
Mai Jst-an den Zitetteltgez
M- Wd W bsvde
Mit-M W sta yet-pess
ziets sit-. brie- W Wus
reformer til utallige SanMOUspM
get-set sog til stere Udbrud of an
bent Oprsr Dis-se Udbrud hat-de
del-s deres Grund i det enjidige Bi-I
gotteri, hvori Gefstligheden var«
Styld, og fsotn gennecnsytede Kir
ten og Falten dels udsprang de af
Iden Om«stcrndig-hed, at Gejfttigheden
Isaa sig truet i fine gamle Fortu
tigheder, og i stn verdslige Magt
sved Jndfsrelfen af frenuned Kul
tur. Der-for bleo den europæiste Ci
vilisation hpjtidelig banlyft af Geist
ligheden og ertlæret for at staa i
SYtrid med Ortodotsien og Kristeni
dummen. J Virteligheden vlev Peter
den Store fremstillet for sine for
vildede Underfaatter soin den per
sonifrferede Antitrist. Ærtebistzp
Javorstij var, sisnt Ven as Peter,
en atf den Tidg bewdeligfte re
attioncree Ledere·
Paa Grund as Gefltlighedens
tytte Uvidenhed og den Lidensta.be
lighed hvormed den modsatte sig
ilte blot hans Reformer, nten ogfas1
ham selv. og ophidfede Mord-ferne
mod ham tit anbent Orte-L benut
tede Peter at pdelægge fuldstændiq
al den Magt, Geistligheden Mad,
sog gsre sig til den russisie Kirtes
Herre og Hoved Med dette Magl
for Øfe forbød han i 1700 Valg asf
en nv Patriartx da Kirten havde
verret uden Overhoved i 20 Aar.
afstassede ljan i 1721 Patriartaket
ganfte, og forandrede helt fra Grun
den Of Kirteng Forfcktning c: ?.·"5
Vcrfen ved sine gejftlige Vettern-l
melfer. Hovedforandringen af 1721
beftvd i, at Kirtens Styre ttte lam
ger blev betroet til en entelt Mand,
og en Prcrtt men blev lag: i Han
derne vaa e! Rand af tirtelige Ents
bedjzinændf den«helli·ge Einnon nd
nceont af Czaren
Ved forfte Djetaft inne-s den hel
lige Synode at vcere et overfte, uafs
berngigt Kirteraad, ssom f.uldt ud
reprcrfenterer Kirtens store Sam
fund og derfor tan venteg at stnce
Kirten i Kirlens Interesse For den
Silfasldige Jaqttager fer dei ud, sont
om denne Ordning sitrer Ledetsen
as Kirten ved Hirten og for Kis
ten. Jmidlertid fsres Formandsiabet
i den hellige Synode as en tejOFerlizxv
Entbedsmand itte nsdvendigvis en
en -Proest, fom i Folge Peter den
Store stulde varee »en modig Mand,
vg, om muligt, Soldat«, for at han
tunde være i Stand til at holde
streng Ingt blandt Geistligheden, re
nere den med Jernhaiand, vg, om
nsdoendigt, med Magt tvinge den
til Mind Lydighed nwd Czaren.
Grev Prvtasfof, den hellige Sein-»s
des Protest-r under Czar Nitolai
den For-ste, var en Huisaroberst Sy
nodens sidfte Proturpr var Bei-diew
naftzef, Isom med fjelden Dngtighed
,o;q Held havde bellædt denne Stils
Iltng siden 1880. Han var itle ad
Igaaet fva Hirten, men var en dreren
;Jur«rst, der sotn Universitetslctrer i
HCivilretien hat-de lagt stor Skorp
Hsindighed for Pages-, oq i fpkneniqe
officielle Stillinger vist Hengivenhed
ifor Regrringen samt en strani Kon
fervatiMe.
« Antallet as den helliige Sonach
Medleminer er itte beste-nd Der er
faste og midlertidige Medlemsrner,
og Kirfens hoje Embedstncend tun
med tort Varssel ovfordres til at ind
.finde sig fsor at verre med til at
ircrsse en Afgørelfe rja et eller an
det Punkt. Pan Grund at· denne
Randetg irdier on tilfcrldige Sam:
inrnseetnirn oJ den Mast-de, Symer
den teiferlige Protursr udøoer sit:
klltnndighed over dets Medlemsnie:.
er det i Virteligbeden itle den he!
the S.,node, fom sinken Den tjener
blast som en ndre Udsmylning, »F
dens Hovedpligter bestaar i at nn
devftkkve de Asgsreller, som fere
lægges den as dens ossicielle Hode
der, og at give didse Afgsrelser Ub
feendet as at være opnaaede nf Kir
ten og i Kirtens Interesse
Pan Grund as denne i hsj Grad
viltaarlige Sammenfeetning, der
altid Lan ftp-andres efter Godttytte,
taaledes sont det Pasler for Rege
ringen, representeret ved den teile
lige Bontur-n og sont Ftlge at den
Mast, der udsves over dette Rand
Cf deti faste, ossicielle Chef fpm
teprosenteeer czareih er det statt, at
den heilige Stint-des tiekeltge Red
lemmer werten espwfcntesee Ktris
ten ellee M den« Pmttttt tatst har
de stet tagen Mast, men de san ttte
en sung Ive let-c tm Regeetnsem
Hier l For-ten trevsptte dere- In
:Mer, medminspdre dtsle billiges at
fis-u Mand- svm er bleven redet-but
i det fertige Ojemed at hplde Pre
steene ( Tsnunr. Der-for fseee det
russiste Kiefesamsfund ingen unf
hcengig »Tilvæeel«fe, og hat selv ingen
Repewsentanten Det hat blvt at
folge de Rsetninger, fom anvises det
ers Regekingen, og en Sttid mel
letn Kirke og Statschef et lige faa
utcewtelig i Rusland, socn f. Ets.
en Strid vilde vceee mellem Post
stykelsen og Regekingen i England.
tet betrag'tet, er nemlig den cui-We
Kirke et blot sog hakt Regetings
depaktesment.
Da Kirken et bekpvet al uafhcen
gig Vikssomhed og al uafhcengig
Tænkning, asf Mangel paa en re
pressentatkv Centualmyndighed, tan
Aktien som Helhed ingen Mvdstand
gsee nwd Rogeringem Men Geist
ligbedm san naturcigvis formuleke
Øwstm fotn et ussmsagelige for Re
geeingen, atbejde for Reformee, foke
Ordet for en uckfhcengig Politik,
eller endog modscktte sig Regetingen
gennem sme Bisse-wen ligesom der
i de eussiste Pnovinset tan dannes
Midtpuntter fsor gejkstlig Uafhcengigs
hed og Misnsjr. Jtmädlettid et vg
saa Bistoppetne blevne feil-dstændia
mugteslsfe ovetsok Regeringem og
de shae leert at betragte sig som hef-:
Smtsenebedgmcend der udnævnes,
fjernes stran ellek assættes ais Re
gekingen, og ikke i nogen Henseende
man hasve ellsek Utee deees egen Me
ning. Desuden kan de ikke med god
Samvittighed foeetage anget, sont
mutigvis vilde Neide nwd Czakens
og hans Minifttes Bilje eller Ønste,
med mindre de er for-betedte pcka
at -btyde den hsjtidelige Ed, de
maa aflægge Ved Esmsbedets Tiltkees
desse. Ved denne Ed forfvætgek de
hpjtideligt al uafhcengig Tentam-L
og Vikssomhed og lovee deeismod
ubetinget at ville adIyde Selvhers
steten over alle Russete og bans
Regering.
(Sluttes.)
Hex-, En Esftsets Foelle.
En Fortelling fta Kristi Tid
as F. M. Kingsley, 295 Sider, indb.
Shirtingsbintx Priö 70c. Denne
Bog et fertig anbefalet as flete If
vort Samfunds Westen dekiblcmdt
Pasiot Hatald Jensen, vor Utah
Wiss-wach
Danifb Luth. Publ. sovie,
Blatt-, Nebe.
Standinavifk Kogebog.
Det maa it« glemmes at vi seel
get en god Kogebog, udarbejdet for
ftandinavist husholdning i Amerika.
Den et meget praktist og not vctd
at eje. Man san vel not faa Mad
tke Gange om Degen uden en Roge
bo·q; men Moden tunde maaste blive
lidt bedte ved Hjclp af den· Dei
var nok vctd at ptsve.
Dosen Luth. Publ. hoch
VIItt,Rebt.
Sulmevogkr.
Folgende Numte anbefales sækltgt
som daade billige og solide, smutte
og stnagfuldr.
Nr. 4U. Denne Salmebog et ljg
R 29 i Udstyr, og Bindet lignet
de andre, men den hat begge Til
læg, ialt 992 Salmer, samt Koz
lektek, Epistler og Evangeltek
sbegge Tetstrckttek). Den kostet
31.70.
Nr. 29. Summe Salmedog socn
Nr. 9, men med Kolletter, Epist
lek og Evangeliu, begge Teksttcki
ter. Denne er den almindeli;;
btugte Udgave. Ptisen et fotn
fadvanlig 31.60.
Nr. 31. Den Snlmebog hat i
lckngere Tid dates »Ur-Ist men an
hat vi et gpdt Oplag. Den et
lig Nr. 29, men i Gedestindlbind
(Motokto) og er selig ncetd de
20c mete. Den kostet 81.80.
Dette et en seerdeles stark, hold
bat Sqlmebog.
Ne. 9. Salmebogen med eet Til
leea, uden Komm-, Episilet og
Evangeliu, med Gall-MO, esteti
lignet Kalvesiindsbind, med Kon,
hatpe og Linie i Guid paa sin
det. Smudsontstag og scheint
Weges tynd og passende Fermat
Pris 81.00.
, Navn paatmllei ( cegte Guid fot
bot essen-. Andre enger ellets Isc.
DAles PUBL. Ecllsk.
Ist-»te. Jan-.