,.Danskeren".
Ciawugemlig Nyheds- og Oplyzs
usvgzblad Tor det dJifixftp Xoik
« fHIWfktcTrikak
udqum ou
UANLSU LU lll IT BL. HUUSB
Bmh Redi
- -»-- ---—-...—— .--..-- —- .
DsnsnreM udga« yoet TIde Ig og Fiel-W
Prie- sk. Imgang
III Futan St et 81.50. Uotoudec 0200
Binde demles i Iorstuu
stsiifling, Bis Iling, Adressefomnvnng og
Indes an wende Nod-( aciesiesezx
DAXXDU LUTIL PFZL llUlej
Blatt, Mehr.
Reh-Und A. M. Und-nett
sue ng M -Dauitum«s Jndho!".
sshaudnngek, Korrespouoaucek og Amt i.
If casverssm pedes avregiekus
A M As«detien, Blatt Nebr
satt-teil St Use Post Osiice St Aluir Nel
Is second Uns matte
Acsvektisms lcstes III-de know- apa
spolicssioth
«Daniketen«
Ilion findt til Sitbiikibentet. tndtil udnot
ichs Opstgetse movtages at UdgivkkM oa a
, Icld ek betalt« i cvennsstemmctie meo d
Foceuede Statets Bontur-c
Nur Læfetne dem-endet sig nl Fglk du
nett-m iBladet, enten iok at kobe yog dem
oIet for at fsa Qplysniag om det aoekterkvr.
sites de alt-d sit-mus, at de saa Iomisies
samt i dem Mad. Det vix um ttl gen
Ists Rym .
— (
Nogle Anmærkniuget
til Pastok A. M. Audetseus
»Hu-w er bibelfk?«
For jeg fremlomrner med riiine An
mærlninget oilde jeg gerne sige Pe.
stor Aniderien hierielig Tat for hans
»almindel’iae Beniaeolninger«, Desor
:jener sittert oaade a: læses og tage-·
til Folge. Dei vilde visselig blioe
til sior Velfignelie for oort Sam
sund, om der blev handlei der efier.
Og naar jeg im tager ia: paa en
Del as den Artikel, som Pastor An
derien figet, at min Artikel bar ve
rei Anledningen for liam :i:" at fixi
ve, saia er Dei min faste Besiemmelse
a: holde mig til Sagen, men book
seg er overbevisit em, asi han bar ta
get FejL der maa jeg gore Iowa-ts
som derma, hsviilket jeg saa baaber,
ai Pastor Andersen ille tagei sor
trndelia ov.
1. Naar Pastor Andersen paa
siaar, at dei et bibelsl a: tillade
,,stor Frihed« naar Sporgzknaalet
et »ein Formel-ne for Guds Borns
Lio og Virkfosmbed«, iaa vilde ies
gerne herved opfotdte ham til arbe
Vise denne Paastaiid ud as Bibelm
Jeg for min Del et aldeletz vaa del
ten-e med, at del er ubibelfl al
tillade saa stosk Frihed med Heu-san
til Forum og Organisation at Fri
kheden bliver Aarsag til Forvirrina
i Guds Menighed »Gud er ille
FoMrisn-gms, men Fadens Gm«
og «alt sle somimeliig og med Orden«
il Cor. 14, 32-—-40). Jeg er oafaa
inderlig ooetbevist om, at dei er bsedfi
baade for de enkelie Menigheder oa
Saat-fund og sor Guds Kirle i del
hele Wi, at den er byggei paa Pro
seietnes og Apostlenes Grunde-old
(E·f. 2, 20), ogsaa i Henseende til
Former og Organisation. Selv om
vi Luinre Me, som Mormoener
og Jswin—giansere, ville sætte ydre
Former og Organisation som Ken
detegm paa Guds san-de Menighed,
saa visl dog W sand Lutheranet
sitt-be ester at indrette ogsaa sine
obre Livssormet essier Bibelw, Guds
hellige Ord: og enhver lukhersl Me
nighed eller Samlfund oil ssræbe
estet at otganksere saaledes, at Bi
belen lau hjemle Msatkonen og
Lovene, som vediageg. Jeg trot, del
visl salde Passions Awderseu og enhver
som holst whyre vansieligi at bcvise,»
ai de Wdlede Regsler for Leg-’
mandsvirksomhed kunne hjemles i
Bibel-m hidiil er han lang-i sta at
have W dei. Hvad Bibelen
itle san hsemle, ,enten di
rekte ellet insdireskie, Pan
umsulig viere bibelsi.
2. CI fort-vile Situation sor
Anders-n losmm Vi mi til.
soll mastig ptpve paa at bevkse,
i W Kirke uok lau have
f, »Mit Rigiighed
W, selv om deng Bi
td Mgt san Wes,
M paa, ait del
T?
«FZ;TZI«FZJSZ
« Sizii-DE
»Is-; Hi
TFZLJ
ZIZITT
.I.
z,
T
F
s
TO« .
Ziehen Mode end ved at immqu
at hcm hat taget Zer og saa gsre
Afbigi for at han hat sitevet nogei
saq viidledende, som han i deiie Til
fElbe hist Dei et nemtig gansie
let at bevife at den Pisa-MS, at lade
Kvindersne deliage i den Wge Naj
vere er fuldtud bibelx Mästal ,
medgive Bevtset:Jz;p8.1,1-1
ickse vi: »Alle disse ;pojfene)holdt
eendtægiigen M i Du HxPaaksks
beise, iilligemed Kvtndserne og
Marie, Jesu Moder « Dei et
alifaa uomstpdeiig Hatt, at der var
Iivinder blau-di de i Kap. 2, 44
nævnste »troensde«, om hvilie der
staat-, ai de nIde Maaltidet i Fryd
og Hierieis Enfoldighed. Ligeledes
er det da ogssaa ssoleklart, at Ana
nias og Saphirs, hans Hu-,stru"
hat-de vætet i dame We Wenig
hed og altsti osgfaa deltagei i den
heilige Nadvere, som mideg hoek
Dag. For ikke at tale om, at der
naturligsvis ogsaa blandt de »in
Tufmde Sjæle« viate Kvindefjælr.
Deite et tilstrceikeligt til at bedise,
at denne Praköis et helt ud bibel-ss.
Jeg sial dog endnsu nævne ei staa
ende Bevist Seide Jndstifielsessot
dene sige »alle«, alifaa baade Meenkd
og Kritik-eh faa mange, som et i
Stand til at prive sig ser (1 Cor.
11,28). Jeg haatbey leere Pasin
—Andetfen, at du bereitet vil holde
faadanne Sauerighedet ude af en
asivoriig Fothandiin—g.
U. Baitok Anderfen gaar nsu ti
Bidelen og spger efier Siedet, soni
Lan kyjemle en Lægmandsvitlfomyed
«iom den i dir-se Reglet soteslaas
ede.« Zaa oenter man at se en Dcsl
flaaende Beviser for at den et di :
helft; men han findet i Siedet
for en del Del Siedet om Lasterw
bedet i Gudg Kiste, fom han dog
itte tan faa anoendt paa den am
l«-andlede Lcegmandsvirksoinhed. For
jeg gaat ncermete insd paa, hoadPJ
stok Andersen findet i Bibelen vil
jeg blot bemerkte, a: Giidg Ante von
Jorden beitaar af to Zatioter, nim
lig Einbedei Da Menighedem eller,
Tom of oaiaa tunne udtmtte dei:
Lærerstanden og Lægstandem eller,
sont det almindelig heddet: Præfier
og Læjqiolh og her oil jeg san pai
Det bestemteste beende, at der ingen
Yunde er Gudg Mening, at tun en
as Parierne stal vix-te, nei, han oil
have beage Partekne til a: virtxn
Lag-soli« sial ogfaa vikte i Herren
Eiernqu c-; være frugtbarr. hoilkc
folgende Og mange flere Bibelfteder
tunne beoise (1. Cor. 15,58; Hebr.
U«,10; Math. 10,42; 25, 534—-——4«
2 Cor. 9, S; 1. Pet. 2, 9). Ja, Ver
Bibel beviser til Fiulde at Leg-Rol
tet ikke ital sidde i Kareten oa lad
Præsterne trætie Lieder J den
For-stand er Læginandsvirtsomhsf
baade bibelft, lukhetsi ca kirteliri,
hvillei jezq jo heller aldriq hat be
nægtet Jeg klar tun prosteiterei imod
den Lcegmandsvittsombed som sure
flaaeg i de omhandlede Maler-, oa
det er, at man fcetter Lckxunænd pa
Kittens Lærestvl uden at lade den-.
gaa den as Bibelen anviste Vej til
Leereftolcn, og dette vil jeg fremde
les protestete imsod, saalænge jeg tan
rote min Tunge og min Pen.
Men lad os nu se paa, hvad Pa
ftok Andersen findet i Bibel-en, han
sind-er fast Ef. 4, 11; men desvcerre
fremiomimer der ved hans Bett-agi
ning as det velssikxnede Guds Ord to
siæbnesvangre Missorstaaelser. Den
sprfte er udstrytt i disse Okd: »Hu
have vi nævnt 5 ellek 4 Einbedet i
Kittel-h eitee som Vi tegne Hyrdet oa
Leerere for et eile-e to Enrbeder. Det
er vol faa bibelft, at have disse Em
beder i Kitken.« Den-ne Misfosrstaæ
else et stæbnefvawger, fordi den le
idet til monnvwst og iwingiansi Kret
teti. Nei, det er itie bkbelsi at have
diöse End-Jeder i Kiefem det et
thatin kættectsi at gIee Fotsssg
raa at optette disse Embrder Give
moneke og Jwingiaetete). Den rette
W og lot-berste Waaelfe ai
dette Oed er, at de tke beste af disfei
Embrdet et det grundlegende Em
lsede i Kiriem og eftet at Mkbm er
grmtdbagt opbtre dttfe Eint-eben
Det var Wertes fertige Embede
fat grude og otdne Kiesen. Dei
irae Propbet-net fertige Ein-bebe at
freut-komme med. hvad der enbmi
Mgirde .k Sud- Weins til
Wes-. · Dei m Gesange-Wet
yet frei-he W M Ofen- pg
WW at berettewoni Jesus
M III-ist I An vg
WW setztartiiy
VI
l
«- - —
lan altsaa itte mere opstaa Apostle
i Kitten uden falste Apostle; thi»
,,ingen lan lægge en anden Grund
vold end den, sorn er lagt« (1.. Cor»
s, 11). Der tan ikte mere onstaa
Profeter i Kirten uden falflc Extra-l
feter; thi alt-« hverd Menneskene liege
pfde om NOT Rige Hg SCHMwa
sens Orden er aabeth, og derj
kän intet nyhlcegqes til »Taler tw-«
gen i Wdhedem han«- tale san
·G-uds Okds (1 net I n) Ver
tan itte mere fremtomme Evangeli
fter uden falste; thi ingen tan meke
som Øsjen- og Ørenvidner berette
om Jesus Kristus knaar Methodijti
erne udsende Evangelister, da gøre de
sig ftyldtge i Heettert). De to sidste
Embeder som nævnes her i Ef. 4,1l«
ere knyttede samtnen med et »og'«,
liviltet betnder, at de to egentlig here
samtnen til et; thi den enefte Maa
de, hvorpaa Guds Hjord tan vog
tes og nettes, er, at der leeres ret i
'Guds Kitte. En der leerer ret, er
kgsaa en ret Hur-de for Grads Hjord
Apostlene, Profeterne og Evangelist
erne vare ogfarr Hyrder og Leererr.
dc vogtede og nærede Guds Hjord
oaa deres Tid ved at lcere ret ialle
Ting, og den Del af deres Embede
er det, der flal fortscettes lige til Ver
deng Ende, saalænge Gud bar en
Hjord paa Jordem og dette Ern
Ibede overgav de ved Bsn og Haands
taalceggelfe tisl de Ældste, som ind
·fattes »i Hver Stad.« Dertra stam
mer Brit-ste- eller Lerreembedet i
Hirten. De nyteftamentlige Præsiek
cre itte Osserpræfter, men Les-repcm
fter. Her gør den tatolsie Kirte sig
styldig i Ketteri. idet den gør sine
Præster til Osserprcefter paa gam
meltestamentlig Bis og vverfører det
ganrmeltestamentlige Hierarli paa
nntestamentlig Grund. Vi stulleind
reente os noje, at vi ere Meter-ras
fter og siulle tjene Menigheden Ved
at leere ret i alle de Ting, fom høre
ti! Guds Rige, det er derfor saare
nsdvendigt for os, at være bjemme
i vor Teologki. Verse-m itte Prok
-fietne tunne vile den rette Vef, hvori
ledes sial Læqfoltet da finde den.
,.Ont en blind leder en blind, falde
de begge i Graven.« Her tommeksi
nu til den bibelfle Vej til Kir
tens Leerestol De, sorn stulle have
e! Ældfte- eller Hyrde- og Leere
embede i Guds Kirte stulle forst prøs
ves, om de ere i Stand til at leere
andre, om de ere sunde i Troen ec;
om de fore et trifteligt Levnet, os
faa hjernme i deres Familie, san
ftnlle de udfendes ved Bøn Ig
Haandsvaalæggelfe og derefter ind
fettes i deres Kald pas et bestenit
Sted —- »i lyver Stad." De stuue
itte ligge og flyde rundt, som de
Lægmisiioneerer, der foresiaaes i de
omhandlede Regler, uden at have ct
Irrdentlig Kalb. Pasftor Andersen
siger not san spagsærdigt, sorn om
han ttte tigtig var sitter i sin Sap;
»Vo: Kirte hat jo sammenfattetY
Ældsteembedet med Hyrde oq Leere (
ewkedet, oq det tan vel saa ogsa.rl
not taldes bibelst.« Her have vi4
ilte behov at verre frygtagtige, men·
tunne spløfte vor Rtisi med Magt
og sigex »Du er bibelst, og
det er ogfaa det eneste i den Dense
ende, der er brbelst.« Sack komme vi
til Paftsor Anderfens Misforstaaelse
af Ef. 4, 11. Den udtrvtteö i de
Ord: »Men der staat ovenfor,
»den (Jesus) gav Mennesiene Ga
ver.« Embederne stod i Fothold til
Governe han gav.« Den Misfors
staaelfe, som her er udtrytt, er me
get stckbnespanger, fordi den kan
lede til Foragt for Embedet, der
fotn en daarlig begavet Mand sitk
sder inde med det. Den ganrle lu
thersste Forstaaelse asf dette Sted er,
at de Gewer, han gar- Mennestene
vare jutst Apostlene, Proseterne·
Evansgeldsterne og hyvderne og Lee
teene. Det sinkelige Emibede var
altsaa en Gave fra Jesus til Men
nestene for at Menigheden, iter
Legerne, kan Vlive hygget pp her paa
Jorden til Enhed i Jeden, Gudi
Sens Eilet-helfe Mand- Moden
ded, Kristi Ums Mir-e Akdehfag
vt tkte stetlle veeee Berti pg lade os
tumile sont Mer og mdebve of en
hver Lende-Ins Bei-k. Betten dar
eile t Entbedet givet sin Mensgthed
velosigsnede Gewer, som, me dem-od
tases og beuge- » , ville
fette M M Wenigste
den. Qet er nvgethtt endet endet
M, as W sp- .-- Mr
W—tWMdeunIe-nei
wes-W Jesus-»die
»Es-Mk W sen, at Passe
Andetseni Joktolkniing as dette Sted
et forkertz Inen detitnod, at den(
gamle lutherste er den tigtigr. des (
diöse Misfotstaaeslfet, soIn Pastok
Indetfen her hat gjott sig styldig
dhat han dog devtist, at Pras?
fzteem det er sbihels
Eot det efest He j VII opteÆ
Essai itlejT Hiaa isle
ngt MK even-L ZDOUZ etbg
Efsate vedi this Indt det
Lfkigtig foffiaei baade af Prcestet og
»Lægfo·lk, saa vilde man sillett bpje
sixI for denne Guds Orden IIIed
TIIIete hellig Ætbødighed end nu
man-ge Gange et Tilfceldet.
Men hvor bleö Beviserne af for,
ja. den i de omhondlede Reglet spre
Paaede Lcegmandsbirifomhed et
lstbelflks Pasior Anderfen mener
»maasfte, at det hän sluttet nIed,« flal
Irrte Beois i saa Henseendr.han stri
vet nemlig: ,,Je.3 lan ilke se, at del
let bibelst, at holde bestemt paa »s
«faa og faa man-ge Tjenestek og Em
lIedet i Kitlen og ilke flete. MexIes
mere staat det for mig« at det et
lsibelss at give ltor Ftihed, hvad
sLivsfoImeL Embedet og Tjenestet
Nangaat Her vil jeg fvrst sige, at
Fette et en Paastand af Pastor An
fdctsem som han hat gleInt at lade
Beatfetne folge med. Detncest vilde
sfeg gerne spstge Pastor Andetfen:
:I:n1,hvot de Bibelstedet et at finde,
Tom giver os Ftihed til at optette
flete EInbedeI i Kitlen, end Bibelen
Lftemholden og hvor vi flasl sind
Begtcensm ngen? Ligeledes vilde jeg
Egetne bede Paftot Andersen om at»
Ewrllaee, hvad han mener med »stat
I'Ftihed«', onI han menet ubegrænset»
JFtilIed Jeg antaget nemlig for gi
Vet, at alle kan blive enige om at
lalde en nbegtcenfet Ftihed en stoI
Fkihed gez antaget for liaesaa gI-;
;ret, at man vil ten-sie paa en oI:
anden som ikle kon indmmme, Its
en hegten-set FIihed et stot, da de
smaasle i deres Bevcegellet tan kom !
fme til at stpde sIg paa Grcenfen. i
Stet« nu, at Paisior Andetsen siget
Nej, det beendet Elle ubegtænfct
Ftihed, laa vilde del interesfere Iniq
meget at faa at wide, hoenI det flal
satte Gtænfetne. Siget Pastot An
detlen deIiIIIod, at det bude ubx
gtænfet Frihed, saa vjlde det in
:teressete mig Ineget onI han vilde
-fotllate Inig hoad »Liogfokmet"be
Indes Jeg hat nemlig hidtil i Inin
Enfoldighed tæntt, at Liosfotmer
var de Former, hvori jeg og andre
bot leve vott Liv; smen flal her ver
Ie ubegtcenset (Ftihed, saa synes
jeg, at vi lige Ined et et lommen
ind paa det, sont Vilh. Beet al
Iid drog til Fett-i imod som.«Fri
leoeri« og deI Lan vift ille Date
Paftot Andetfens Mening at oille
kalde det bibelsL Jo .mete jeg
Iænler paa dette Uosagn of Paftot
Andersen, desmere loher det runde
fot mig. Den eneste Udoej jeg ser,
det et at lenke, at Psastot Andersen
ogfaa der hat tageI Fejl og handle:
imod sin egen -Advarsel: »Men «.·-i
maa itsle gste til bibelsl, hvad der
ille et det.
Jeg hat jo ogsaa sagt, at den
E de omdandlede Regiet fvteslaaede
Lægmandsvitksoimhed et uluthetst og
ulirkelig, det siax ogsaa oeere en
let Sag for mig at bevise, hvad jeg
hat sagt; IIIeII denne Gang hat jeg
optaget Pladö nol. Jeg faak vel
ogsaa Lejligshed til at komme igen,
da der sIttett er stere, fom klst ef
tet at faa fat paa mig. Dei stal
da ogiaa veeIe Inig en Ftyd at for
spare den bibelste pg den lu
ihetfle Leere. Jeg vil derive
scge: »Um an«! Jeg hat Kanonen
ladet og J stulle vedeefares al Ret
fcrdiqhed
Rettig Hilfen til Leserne, deI
vater nwpe leenge, fis jeg et her
isten
:
l
)
N. P. Simonie-n
--—-·-0-.
Til N. P Simouseu
Lægmandgvikksomhedem iom vi
hat eller nu efter Samfundets Be
flutning vil praktisere den, og fan
ledeö som den er bleven praktiseret
i den Jndre Mission i Daumen-L
da er den »uluthersk, ukirkelig, og
ubibelsk·« (mcerkeligt af en evange
list Præft at sætte Bibelen sidst).
Men mærk nu: Denne ravgale
Jndretning hat Gud velsignet til«
sit Navns Ære, til Sjæles Frelfe
og til sine Band Betst i Nandenj
fom intet anbet i Damm-ek- En
unverlig Gub! Jeg tror nu heller
ikke, at det er ubibelstH men over
ladet seltifølgelig til dig at fsre Ve
viser fra Bibeleu for dine Paa
stande.
Men lige et Spekgsmaah Da du
indvender Mk Liegmandsvirk
fvmbedej, et MU- forqceveö stal
spge i leBthlea for at finde enl
enETLe ltilIUveJdelie paa den!
eller et eueftewIst ell at begkunde
den met-— har Iu det da faadan
med cile few wjoretager dig i
Erken? Med Mek Ord: Forlau- l
ger du faadant Veviö fra Bibelen
for tilf .Eke Konflkinationem vor
Bkug aff Absolntionen, lwok vil dul
da komme heu? Og hvad Tiger du«
om den forholdgvis nye Judretning
i Kirken som kaldes Emtdagsfkolem
som du io er med i, om den ikke
kan bruges uden direkte bevist ved
StriftenP Osg hvorfor hat du ikke
paa famme Grundlag paatalt Ung
domsarbejdet lblandt os? Hvor
findet vj i det ny Testamente, at
unge Mcend og Kvinder samledes
for fig selv til Msder eller endog
iscecstilte Foreninger, iaa m faa
flere Fokeninger indenfor den For
ening, sont hedder Gude Meniqhed
eller »de helljges Samfund«.
Bruder Simoner, ieg mener
med dig: »De: baut-er us bedft, at
m i alle Ting, baadci det indvortes
og i det 11dvortes, baade i Livet og
i Leeren, indeette oö efter Gudd
Ord«; men lad vs saa gvke det i
alle Ting, —- og lud os saa tage
Folgerne af et iaadant Stridt og
lkke binde Byrder paa andre, sum
vi ikke selv vil vcere. Din
A. Rasmusjcm
l
-s-—s—--.-O.-—————
Læzimandsmission
Hvad Norskcn siger.
Efterfølgende Artikel er fra
,.Lutlieraneren« af 7. Nov. d. A.
Dei er maaske Læserne bekendt, at
der er surrte chefter i Arbejde
blandt de norst-lnth. stirkefolk i
Retning as bedre Forstaaelse, bro
derligt Enniarbejde og eventuel
Satnling til een forenet noka liitb.
Karte-. Lin det vil lnktes kan kun
Freintiden give od Svar paa, nicn
at flere Ting tyder i den Retiiing,
er afgjort. »Den, sont trot, haster
ikke.« Man soger fsrsi at toniine til
klar Forfiaaelfe og snld Eniglied
angaaende Leerepnnkterne og andre
praktislstirkelcge SpørgsinaaL ioin
vedrører Stillingen sont Frjkirke.
Dette Arbejde isgeS iremmet
genneni diomiteer fra de respektive,
Kirkeafdellingen Da disie Komiteer ·
bestaar af reprcefentative, modne,
tundfkabsrige Mcend, im: man vel
not antage, at de Pan det nærmefte
taler paa den Kirkes Vegne, jom
de tilhmer. Bed sidste Mode drsfs
iedes Lægmandsvirksoinhedem »g;
Resultatet er efterfølgende ArtikkeL
Vi ved, at Læginandövirksomhes
den hat vceret drevet eftek en stsrre
Maolestok indenfor Hanges Synos
de, til Dei-Z ogsaa i den for· Kiste,
decimod er den vist ikke faa alinins
delig i Den norskc Synode.
Da Sagen er frenitonnnen blandt
os, vil detvist have sin Interesse
at fe, hvad ovenntevnte Samfnnd
lærer om det Spøkgøinaat Vel er
dette itke ofgørende, thi de kan jo
feile· Men det famme er io andre,
som har en Mening om den Sag, i
lige Maade ndfatte for. Om Lieg
mandsvirksomhedem med kirkeligt
Kaid, Udiendelse og Tiliyn er bi
belsk, luth. og kirkeligt beror paa
Forstaaelfen af Rom: 12, 6—d;
1 stor.12; 1 Pet. 5, !-—2 o.sv. og
Augfb. Konf. Art. 14. Hvem har
den rette Udlæggelse af noevnte
Steder? De Mænd, som taler i Ef
terfslgende Art» sendet sikkert ad
ftelligt til luthersk Teologi, Leere og
Praksis. Derfor lces og overvej.
Ehr. Hausen,
Kenoiha. Wis.
l
Meddelelse fra Komiteenl
til Forhandllaq out
Forening.
De af Hauges Synode, Den noc
ste Synode og Den Formede Kiste
nedfatte Komikeek holdt sit endet
Fellesmsde i Minneaspolis fra IS.
tisl 19· Oktober-.
Den Sag, som denne Gang at
Genitand for Forhandlingetne, var
MWWM
Neinttatct avf Forbandliugeme er
indellumt i splgmde Punkt-h des
samter bediqu mäemmägx
1) Gud hat givet Mensghedem
ogsaa den enkelie Stedtmenighed
Naadeni Midlek, nglesmagtem Em
kedet med dets Forvasltning, Rai-de
·gavetne. Menigheden fcsg den enkelte
its-five i den eket faciledext TM ngs
Alle Tian er eders vekte sig Pan
lus ellcr Apollos eller Mag ellet
Betden elle: Liv ellek Bild eller det
nækværende eller des tilkommende;
alle Ting er edeks, men J er Kri
sli. men Kriswa et Guds Cl Ank. Z,
21 23).
2) Tit at fokvalte Naademidlerne
i Menigheden hat Herren anordnet
dtt offentläge Progdikeembede som
af Menigheden ved dens Kald over
drages tkl en ellek flete, fom eftek
Guds Okd er ssitket dektisL
Han satte nogle tiproftler. nea
fe til Procent nogle tfk Evangeli
tetkj aogkle tiljhyrdek og chxrerk
Es 4,11 «
Dekfot lod jeg dig tilbsaqe paa
KietaI at du Milde dringe i Orden,
hvad der fatiedes, og indsatte Mid
ste i enhoek Stad, som jeg bpd diJ.
Tit. -15.
Se ogfaasApsGet.«-14. 23. 1 Koc.
4. 1 Thei. 5,12.
Z) Raak Wigheden hat over
draget Entbedets kavaltning til en
ellet Here. da bot ist-gen uden F Rede
fald ossentlig take eller fort-alte
Sackejamentekne uden Meaighedeiis
Kalt-.
Hvorledes stulle de prcedite, der
fom de iite bjive udsendte? Rom.
10, 15.
Jngen tiltaget ftg selv den Aste-,
men den hat den, fom kaldes af
Gud. Xigesom Acon. Hebt. 5, 4
Jngen bit i Kikken ossentlig leere
eller sfotvalte Sakramentekne, med
mindre han dekttl et kettelig taldeg.
Aung Konf. Art. 14.
4) Dette Pradikeemsbede ophcevet
ikke det almindelige Præftedsmtne,
men det ek enshver Kristens Net vg
Pliigt, sum aandelig Præft, at oitte
til gensidig Opblyzgelsh hvet i sin
Stand og efiet den Lejlighed og
de Gavec, Herren hat givet ham dek
til, enten Mand og Mand imellem
ellek i Sammeniomster i Menighe
den.
Vordes selo sont levende Istene,
cpbhggede til et aandeligt Hug, et
helligt Prwftessab til at fremhake
anndelige Oste, velbehagelige for
Gud ved Jesus Kristusk s-—. Men J
ere en udoalgt Zick;1t, es kongeligt
Prceftefkab, et helliqt Folc, et Fol!
xil Eiendorn, for nt J sinlle fortnnde
hang Dndek, sum kaldte eder fta
Msvket til sit underfnlde Lus· 1 Pet.
2, 5. 9. Formanek detfor hverani
dke oq ophngger den ene den anden,
ligefom 8 og gprr. 1 Thes. 5, 11.
Evangeliet, sotn itte paa een
Mande alene givet Naad og Hjcksp
mod Zynden ·- —« —- ligesom vg
faa oed Bksdrenes indbnkdes Sans
eale og Trist. Schmale Akt. llL 4.
S) Gud vil ogfan at de sækegne
Nandegaven han maatte have give!
hisse Person« i Menighedem og
fqu derfot et Menighedenö Eie,
stal Tages i Brug as Menigheden,
saaledes ogsaa fertig den Mindegas
ve at tunne rfoktynde Guds Ord for
en Forsamling· Jsplge Gudc Otd
ftal den, sotn hat faaet denne Neube
gave, taldes til denne iTjenesle i Me
nigheden ved dens Opfordring elf-e
Samthkcke, og beuge Gaben under
Tilfhn as Menigheden ellet den-,
sont Mensgheden hat Mdet til at
ftte iTikfhn med Athejdet i Me
nigheden, fauledeö som Guds Otd
og vor Kirseö Betendelse fußen
Estetdi vi have forstellige Noa
kegavek, eftet den Rande, som ec gis
ven os, san, hvadenten vi have Pro
fetiens Gehe, ladet os beuge den i
Overeniistemmelse med Trom, eller
vi have en Tjeneste, ladet os Lage
Vare paa Tjeneften, ellet om nvgen
sc Leser, paa Lercrgetningen, eller
cm nogen for-nann, paa Ipttnanins
gen. Rom. 12, H. Se ogsaa
1 Koe. 12. —
De cldste htnndt edek formaner
ieg som medcldste og Vidne til
Atisti Lideksey sont den, der og
havet Dei i den herlighed, sont sial
gaben-bates. Vogtet den Guds Hierd,
com er Mandt edu, og havet Al
ihn med den! 1 Pet. 5, I. 2.
Saa giv da Agst pag eder set-v og
m den shele Hierd, i hocken den
Vellig Tand hat sat edee sont Op
Ihnsmcnd ifor at vogte Guds Me
inst-ed san han hat erhvewet sig
med sit eget Mod! Ap. Gee. W,
28. Se ogsaa hebt-. Js, 17. Angst-.
Konf. Att. U.
syst-i- ndes Sud-, spi
