W Wachs Crass.
If soff. til »Min Tot-sey- Mii
sion«. «Bot lille Anna« etc.
(O-veksat fka Engeliy
(Sluttet.)
Kapitel lV.
«Hetren hat ogsan bott
tagetdinSynd.«
Tidligt naeste Morgen var Johsn
Leiceftet lsangt borte fra Wams
Crioss· Han var taget med Nat
eksptestogset ad Roman-: til. Da
hatt hnvde lnælet ved Baknecs Leje
og after og atter haode gemagejI
»Forliad os »vor Skyld!« var en
Tun-ke, en Undven, en Tvivl, et
Hand uformcerkt ircensgt ind i hans
Hjekte Dei var et Hand fom hnn
gldtig havde øjnet under alle d:
foregaaende fern oig wve Aars bitte
bgatde Selvbebrejdelser og Lidelse:.
Ewhver lille -Ting, som var ste1
hin Esftermiddag, syntes pkcentel
med det statpe Sstasal i hans Erin
·dtin-g. Hvek Sprcekke og Revne i des
lille stovede Præftevcerelfe var sont
nøjggotig fowgraferet i hans Be
vidsihed Han kunde je for sig baade
den rustne Pen, det blege Blcek og
den oveetlgsttede Side, men ikke den
betydnsingsfulde Talfotandring, og
en uimodftaaelig Tilskyndelfe drer
has-m til at spge tikbage til feloe
det Sted, fom han i san mange Aa:
bat-de siyet endog Nun-net af. Hein
smaastte en Gang for alle have un
derssgt hin Side i Kirkebogen, san
ban kunde faa sikkett Rede paa, om
der virkelisg forelsaa en Kendsger
ning, eller det blot var hans syge
og forpinte Hier-ne der havde wil
Iet ham et Puds.
Det var St. Hans Dag. Som
meren udfoldede sig i al sin Her
lighed og Sol-en stinnede fra styløs
Himmel. Hdot forsstelligt saa itkc
salt ud fra den Novembcrdag, d:
han forrige Gang var dek. Hat
vandrede de fem Fjerdingvej frc
Mariy Station mellem Hækte ej
bonningduftende Blomstet oq vilde
Rofer og med duftende Hpmarket
pag begge Sidek. Den lille Kitte
gaard san bedte ud, og man sit
Jndiryk af, at den blev bedre pas
seL Kirser saa endnu ringe Ig
og daarlig nd, men de: Xod dog til
ae der hat-de sundet nogen Revan
tion Sied. Dpren var aflasafei, fac
Hr. Leicefter mxaatte vende om Jg
gaa hen i Letde igen for a!
faa Neglety og man vifte ham hen
til en kille wdmutot Præstebolig,
der var bleven opført siden hart-s
Tsidste Des-g.
Kcokken var ikke mere end otje
Ins-dau, og han betænkte sog pag at
forstyrte Beboerne faa tidiigt, gan
fte særligt fotdi Man·den, som bist-:
Bann Vej dethen for at faa Npglem
khaivde føjet til, at Sognepecesten var
Hyg, ·og Folkene der-nede var meget
beMredeC Men da han kom til
Lckagen, gabnede en lille Pige, som
fyntes at hmve vætet paa Udkig,
Daten og lob ned igennem Hcven
iitnod hem.
JJeg -tcknkte, det var He. Hazel,«
Engde hun med dyb Skusselfe i To
Wdet »desiyld meget, men er
de- pogoh De Mich Foder er m,
og jeg merkte det var He. Hasel,
sdee .cpm«.
.Det gst mig ondt ask hem, at
din Feder et fyg, og jeg vil itke
eet gerne gtre Ulejlsighed, naar J
er sga bekymrede ag optcigne Jeg
vil plot gerne se i KitkebsgernsY
Itzt-is jeg kan fasa Lov destil?«
»Jeg sial bringe Dem nglw.«
isgde den« lille Pige, »og jeg vilde
W komme og vise Dem Kiefer-,
Mit Hader Mc var swa syg.«
»he. hczei et en gf mine gode
« «Mde Leikestet, da hun gav
Zipgiety is hast mit Koth
M kom- t. og sig im of
Hsgewevlllaslemed hemmcagg
et Im da Heini Ich-ten
.-sj— S Me fem og syve Aar tun
« U -MWE Wage INCI
" . Die arme-die Septe, Bin
, due ees seen-seht as Ser
I-orde-nkligt, og Messehagelen, som
bænger der, er ren, sttnt den et
gannnel og stoppet. Den store Kiste
ex aflaafet, og Kirkebsgerne er gan
ste omhyggeligt forte og net holdke
J de sidste Aar er der flete Ind
førelfer, thi Landsbyens Betst hat
været rot betydelig, noget som Lei
Icesdek allewde paa «Vejen igennem
den hasode lagt Mærte til.
Hvor det dog levende fremstilled-:
sig for hans Øje alt famsmen! Det
er, sont om disfe fern og tyve Aar
spinde som en Drom med al deted
ensformige Elendighed da han nnd
siældende Haand attet Lager Bogen
osg vendek Blædenr. Nu er hasn lige
see-d det —- kun een Side ftil, og
Stedet visl li.gge for dam. Mein for
han vendet Bladet, knceler han i
Von og bedec: »Forlad os vor
SkyldP Og Solstmalerne lwgqer
flg genuem den lille Rude i Prasstts
Verelset, og Efeulpvets Skygger sag
blidt paa hans bøjede graa Hohed
som en ·faderlig Haand
Saa vender han Bladei osg set —s
Jokm Ward, Apkil 21., 1831.
urøvt uforandret, mere af
ksleget og falmef alt- sammen, men
endnu i dette Øjeblik klar: og ty
dekigi.
»Au, lad væte at ringe med
Kistekloktem Revis-K Fadek er sa:
fix-g, og Pastor Hasel Lan ikte koni
me, faa der kan ikte blive nogen
Gudstjenestr. Blut der ille vilde
komme negan Det vil got-e Fader
faa ondt, om nogen stnlde III
forgceves. Hvok kedeligt dog, der
tommer virkelig nogle Folk over
Masken Hvok jeg dog er ked as
det!»
»Ja, saadan gaar det altid, Iille
Fristen! Jeg kan rinqe med denne
Klokke i Tsimevis, naat Præsten er
her og er til Tjenefte, —- og der
Zorn-mer ikke en Sie-l- Men nu, ja,
jeg svil vædde, hvad det ffal være
Paa, at den haer Landsbv paa en
Gan-g er bleven« rent gudftngtig,
bat-e szfor altid at vcere vaa tvæks."
»Gott hien, lille Freien, og fiq
til den fremmede Herre, som laa I;
knælede, da jeg kom ind, og som We
hat rørt sig siden, at det san ikte
Viel-pe, han blivet her længekr.
Men den unge Pige torn med
glcedeftraalende Ansigt tilbage oh
fazde til Danks ai bin fkulde blicse
ved at ringe: »Fo: den ftemmedcs
Hetre et Ptæsp sinnt han itte gajr
: Ptcestrdmgt fom Fa«der, og han
vi! holde Gudsttenefte, faia nu bli
-ver Feder gslasd.«
Sau ringede da Motten paar-n
over-de duftende Hømarkek og Mid
somsmersiovene, og en lille Wenig
hed ask jævne Landsbyfoll famlede
fig i den lille, tarvelizae Kitte· Jobn
Leicester tog den garnic, ftappebx
Mesfehasgel pan med en Fplelfe as
LErefrygt osg Undren, fom om dek
basvde veret en kongelig KlædniM
eller de »dede Klader«, fom den
fortabte Ssn blev ifsri eftek fm
Hjemkomsi. Den lille fasttige Kitke
blev smn herligggsjvrt i hang -Øfne.
Den var sikkert fysdt af andet end
det ftydestrbde SoMin og de stel
-vende Efeustygger. Det var Him
lens Port og de Wende Slater
somit-des om den. —
»Hvem sial sige ham det? Han
elstede den lille Pige san inderiigi,
og hun lsb altid omktsiwg esier hanr.
Dei vilde næsten tun-se hanc Hierie
og væte lige faa streng for ham som
for Barnets Moder-, stakkels Frue2""
Tjenestefoliene paa Wards Cross
halte denn-eh font pm deteö Stem
rner tun-de naa kiiltdet lille Ost-ne
vætelse og «forstytre lille Johannes
lasnge Spru. »Es-vor reiste Ht. Les
cester hen i Gauk, han reiste faa
hat's«
»Da var for at henbe en eller an
den ftok Lcege ellet andre tcnket
jeg,« sag-de en andeu.
Og shaledes vor detj i Birkena
heben Han· havbe Wt ben stoke
Lage, Horn lige san M san fes-:
- »Schr- dine Syst-der er dig fortw«
Tom han Inn sigc »Seit-ichs www
Mvn Jvda Leiccstei behsvede ikfe
wogen til at fortalle stg, at Bawet
»vor dib Der var use-get der havde
sagt W, ack W Hat MDU
im isdst Ast-ne km Seen-den
Ost-NU- GIM It Wiss-v Mk
M,DasemidmÆRtse,
L :l
—
op, op, —- lige iud i Gudö Himmel,
Karte Leser, du synes W, dct
er en trift histokie est fasa blandet
ind i Sonsmetenc Solstisn og Gle
ide. Og dog —- jeg hat just nu leit,
at over fandan et Messe-us
John Leicestek, over en Stzwder, Tom
onnvendet sig, er der »Glæde blandt
Guds Engle«. —
Deu tille Piges Budfkaly
Det var en Aften om Eftetaaret.
En ung Mand, bit-g og afmagret,
stod lcenet op til Muten ved en
Rittegaard Sttxggetne tiltog ern
kein-g hom, og vemodige Tanter
wrte sig i hom.
Han haode en Lungesygdom og
stutde snatt lægges ned der ist-den
for. Han ten-we Jesus vg var vis
paa at komme hjem ttl Gad; men
Døden focetom ham san ftygtelig,
Graden saa Insti.
Den ene Tante jagede den anden,
—- men i det samme hskte han Ind
trin, som nærwede feg. Det var en
lille Pige, som kom. Hun aabnede
Poeten og styndte sig ind paa Kik-!
kegaatdem »Er du itke bawge, Kri
stine, fdr at gaa saa sent over Kik-;
tegaarden?« spurgte han, »det et joj
trinkt« !
»Bange?« gentog hun smtlende vgl
san foknndret paa hom. »Nei, det ers
ieg itte. Jseg gaar bake denne Bei
for at komme desto hurtigere hjem.
Demvre pag den ansden Side af:
Rittegiaatden er mit Hieni, set De«
Hun pegede med Fingeren paa et
lille, tlart Los, fom stuaslede fn
et lille Vsindue paa den anden Side
asf Kitkegaatden. Dermed fagde hun
Godnat og stvndte sig as Sted hjemj
-1d, over Gen-vene. 14
Ariftinses Ord gjoide et for-under-i
ligt Jsinsdtryt pan Yngtingen DetJ
var Jesus selv, som talte nennetn
disfe Ond til hom.
»;a, det ex sandt,« sag-de han«
ti: sig selb. »mit« Hiern, mit rette
Hieni, og min Faders Hut-» tigger
paa den and-n Side af Graden.
At. hvorfor sial feg da ftygske for
den merke Vej, fom toter dertM
Pan den anden Stde sventek mig
idel Los, Glcede. Kceriigbed —- ja,«
evixvt Liv.« J
Qn han gi! trsstet hjem.
!
!
!
!
Ubetydelighedet.
Michael Angeln, den hemmte Bil
!edhug·qee, visie en Dag en Gæft om
hing i sit Atelien Pan Gesten-»
Zwvgsmual om, hvad hart haoTJe
arbejdet med siden dans sidfte Be
fsg, henledte Mesterm bang Op
mærkfomhed paa et stot: Arbeij
bvorledeg han haode glattet het,
poletel der og rette: her. »Ja, ja,"
fvaeede den besogende, »men de-: er
jD lun Ubetydoligheder.« »Seid verre,
at del et faa,« bemærlede Michael
Aug-klo, »men bete-M at Ubetyde
kigheder siabet Fuldlommenhed Og
Fuldlommeahed er sagen MAde
Habe-d"
Lad vö anvensde del paa vok Ka
rtskteix Den, som fragte-r efter Fiel-d
lcsmmnched, —- og dei bør vi fo
eftek vor Ftelsers Ord: »Bei-der
wwwan sotn edel-s Fadet i him
len et fwldkommen« -— maa ikle
over-se de singe Ting. Dei dmgkme
Liv bestaak ovetvejewde af Sama
tjnsg. Den kristelige Fuldlommenhed
anbetkbater fig netap i del daqlige
Les derved, at inlet forfpmmeö og
riwxyskgstes as de fmac Ding, de
fmaa Venligheder og Haandiræb
mag-eh de fmaa opmmktrendes Ord,
de fsm møgsleitde og udjævnende
Ord, de smaa Aal-dränget til at
være punkllig og ordholdewdr. til at
være sparfommekig og huihpledetish
esse-. oft-. »Bei et Smaaling«. Ja,
meu Samting sterbe-r Fuldtmnmens
bed. Og mä Full-kman eres
vor Finder, svm et i W Og
all dette er as Sud seh-, form hatt
giwi os det femme-e M l Mem
Krisen-, pg km- ·-dek, som www
Naadegovr.
Botmens Magi.
En bekendk amerikansi Predikant
for-kalte folgende Begiwnhed fka
sine unge Dage: »Das plejede at
være en Æressag for os Drenge
Iat kunne wdholde den Straf, vi sil,
uden as kny. Naar jeg havde kostet
Papirkugler og twffet Lorexem da
Dank-de der Prygl As Swnzrprei.
Jeg tog mod dem fom on Medium-.
L l
Jeg vidste -vel, ast alle Drmsgene
iagttosg msig og i Stilhed raubte
«Bravo. Triumfetrwde i min Stet
bed gis jeg dekpaa tilbagse til min
Plads.
Da jeg attek en Dag hast-de gsjort
mig styldig i den sammt Forfeelse,
bad den gamle Leu-er mäg blive til-»
dage, da Timkn var usdr. Han ist-te«
mig ind i sit Vænlse osg bad migj
Mode ned. Med faa Otd fortlatede
han mig, hvsor ispcekt dtt var for
bam med hans damlige Heldted at
forestaa Stolen, og at deckte var
dobbelt sperrt, staat vi var Mille
ligsr. Derpaa kncklisde han ned og
bad. Jeg fovsikkek edet, at jeg kunde
basve kostet mig paa Knie ved hans
sSideo g raubt: Slaa mig, llaa mig
men bed Me! J mit Jndte Itsde
jeg aldtig at bedksve ham mete·
Den gicrmle Læretg Bsn blev det
five-sie Slag paa mät Hierse!
Opdraigete, Leute, ForælsdkeL
Hat J nu ogsaa bedt for og med
edeks Bstns
Holsxxdkackmann og dct
danfke Falk.
»Der var en dsdsdømst Slægt,
som med et Opbud af Billie spiL
led’ rast paa Sconens Brædde:
og med Bravour det kalte Ba
gek tømte.«
(Holge: Drachknamn
i »Garn« Gudet og nye«)
J »Politiken« dar DIE-get Drach
nxann svaret paa de Ansgreb, der er
rettet imod hum.
Men lwilket Zoari s— Man vscd
l-og-ftavelig iste, um man stal le ellen
.«:ræde over dek. Dei er 1cuterlig:
ved skn opstyltede Pathos og uæg:e
civerlegended og det er sprguigt ve)
den Illustration den gam!e Digtek
cfgiver til det Lin, sotn hjn enzang
sc!o saa rammende hat tarakterisei
ret Ved de Linien jeg hat sat sotn
Motiv over denne elrstitei. Tbi det
er i Sonsde en dpdgdämt Zlæg2,
for hvjlten Raadynssesten var Tom
at were i »en stor Ritte« og »zw
samlisngen et skætnpe - Okgel«, der
drusec »und sin uendelig samtnen-»
Inn-e Brusen«. Dødgdpmt og dess-?
mæetet er den Slægt, how højessel
Festglcede er en utilslpret Leslen med!
sedelig Hiensyed og en Fokhetligeije
af Fridolitet og Uanstændigth.
dlcaadhuøfeften var sont en Remini
steng efta Festerne i det Oldtidens
Gartenland og Rom, hojg Unda
gang begyndte indvendig i Fonds
oet ved manglende scedeäig Kraft.
Thi Sædelighed er en Kraft —
en Kraft til erztigang og Live
1ytte for e: Fou- Der viser Hi
storien klar: og tydeligt. Tæut
pag Engiandg Historie Vi et i
Fowejen et lille Fou, og der et m
gec vegt i Fol!etakak:eren. Bi tau
let ikte noget fom helft Kraftspild
i vor Færd blau-di Nationekne. Osg
de: vilde væke en as de sikre Veje
til vor Nedgang og Undeng Im
den Aand og det ist-Federn der fandt
Udttyk ved Drachmannsfestem bteo
ferhetkigefaf det danste Fou.
Motten-e gnavet«. — Med disfe
Otd menek Holger Drachmann at;
W still-et sig W sg ngribeligt»
ever den kraftige Protest, der e:
reist mod Raadhusfeften .
Ja, Tidekne stiften Thi var
M itbe et Billede of noget segnen
de Akt, Drachen-Inn mgang brugcke,·
da hin tarakieriserede den Retnsing,
sont han tm seiv igen tilhster.
.Dee blsv gar-yet og betet o.f.-v.« oz
de, der ikke fsr lod det sendet-mini
Imde Arbejde, ,,-de sidder ewdmu med
Hovedeme akkurat over Jordan og
medeni de krampsagtig river s
Gent-den« og need-as Ausng ty
det paa alt endet end Seite-is
stolte Rv o.s.v.« Jkle sandt, det
sum-me silledtz men landetig i en
sauste anders-des fandhediteo og
alvorlig Anmdelle. Med den Liz
nelse om de Wunde Retter tref
fer hoher Drachen-Inn derartig-L J
KW If MS egne tidlipre Ovid
staat den paa en ftygtelkg og al
dotsfwlsd Mande dilbage mod ham
ser dm den nedbsrydende Reminxk
ssom fangede hastn pas-nn. Og de
Arbejdere, der endnu — som des er
net en ,Mder kgennem —
Jamng rsvet i- Grund-MS de
H» im ones umwuqu met
atJ Inn-eh as Wundern-www
orbejdt des Nie-hat gis-W des dom
se Wetts- » WO- sen-w
· Mik- VMW W s. M
ksnk W es W H
Plelsesfubde Oksd for at bete-give den
Beveegelstz han var gtebet af hin
Aftem Ord, sprn i sig Telv Lan se
nie-get gode ad, ncm inan blot itke
vidste, welken Letfcerdizhed og
anstcswdigshed de stal for-spare Jeg
skget Hat forfsvnrr. Thi de tan
«det felivfslgekig iktsr. Jngen op
styltei Bladartitel tun dækte den
snpgne Sansdcbsed. Og den npgne
Sansdhed er danne, at ved hin Fes:
blev den danste Kein-de haanest og
sedelig Renhed spottet som itke ved
nagen enden tkrdligere Fest her i
Landen Og det er tun ckt fpje en
ny Uspmmeliighed ti! de tidlige:e,
nagt Drachmann —- ganste vift
u«den at ncevne Naonet —- ssget at
beuge Julius Lan-ges stoke kunst
liistokist Awtokitet til For-spat for
sine letfcerdige Ord. , Dei er noget
asf en Forbrydelfe nwd den cegte
Kunfhforstaaelse og K.unftnetsans.
Det samme kan sigeö om Drach
tnanns Henstydning tisl den gamle
Folksvisr. Thi Drachmann maa jo
Oel berste pau, at det ikke ek Brugen
af selve Order der et forargeligt i
cg for sig, men Mut-»dem hvorpaa
det et brusgm Det er en Dann mod
Folkevisen om »Aage og Elfe« at
fokssge en Zamsmenligning.
Drachmann hat den Driftighed at
udtale, at han fyreetyve Aar
rent og ærligt og eiddeeligst hat
tjent under Kunstens og Sangens
Fam«.
Nent s—! Er Brette- Txmi »Kon
og Kaurde«, »Den hellig Jld" o.f.-o.
pkceget af RonhedZ Var de: Ren
hed, der btagie Drachmann til of
»fc-ntli-gt at usdbringe et Leve for
»den store, noble Kvinde«, naat man
ved, hvillet Foehold, der laa bazqs
ved?
Asrligt —! Er det Ærlighed
og Personlighed naar Drachmann
i Fitferne fotbandede den nedbtys
denjde Rot-ring, kun nu fværger
Hutdssab og Trofkab7
Riddekligt —! Er del Rit
derlighed i Digtettjeneftem at den
Mand, der paa sin treftndstnvende
Fadselsdag holdes ved en ftor of
-fen.jlig Fest, ikke bar et enefte IV
vorsord at sige til Folket, ikke en
eneste stor Tanke at indvrente Ung
dommen, ikke et eneste niemin hat
drende Okd om Kvinden7
P. Lauritiem
Ums Prisneuscmlizz
Bose- M overokdestljs sednt Pri
izeayt Leiskhssss Ists sog-le If du«
oitlise soc-h im- As et Idol-m D
iesen-te Nun-to et- sslkt. VI vi ils-«
»s- slnss site Josu- sl c- Ist-ke
sve Nie-, Ists Destilllss ist«-ve
.a»eu, o- nu- onskek sein It ds
Zssemtilsen -- parte-Mr
lkokem den-Ue- eltst III-s.
Nr. 247. Lutkint Tvrrigets Natur
hiftotie, med over 850 Afbilds
ningen Jndbunden i Stolebind.
Nedfat fta 81.20 til 50c.
Nr. 348 Ellinger: Læreboj i Zy
sit med mange Afbildninger U
Opgaver. J Ziolcdind. Prier er
nedsat fra 8150 til 60c.
Nr. 849. Luther-ff Folkebiliotek, 3
Bitt-. Tit Nytte og Gasen fo:
lufhersie Kirkefolt. 310 Sider.
Jndb. i Shirtmsbind. Nedsat
fra 8100 til 40c.
Nr. 3;«30. Blandt Hsjskolefolk. Af
A. Nordahl Peterfm Ei Zorn
merbillede? Strwtt Endb. 240
Sider. Nedfat fra 8220 til 75c.
Ne. Ist. Ludvig Schrot-en Meinte
sieslckgtens Leoedsløb fremstillet i
Sammenhctng. 261Sider. Steckt
indb. Nedsat fra 81.60 til 70c.
Nr. 352 Det Daglige Brod. For
tcrlling fra den mptke By. As
Edv. Ssdeberg. 160 Sidek.
; Stern inde Nedsae km 8150
til Soc.
INr. 353. Stett og Fri· As George
Everad. En Bog for unge Meend.
Jndb. i Shirtingsbind, noget
, falmet. Nedsat fka 50c M 25c.
Nr. 354. Alsted Jpsem Digte Flo
res og Please-floh Elegant Udga
ve: noget faktisch Nedsat fra
8130 til soc. «
;Nr. 355· Aandelige Sange. AK
Ahnfeldt. Ovetsat fra Spensk tilY
Dunst Godkobs Udgave. « 382
Sider. Jndb. Nedfat fca 50c til
Nr. 356. Im Damm-im til No
fenvængeh Fortclling af holm
2 Haufen. 234 Siden Meget site-it
, inw. Not-Tat fra 81.00 til Ge.
Rr. 857. Eu Ægyptkst Kongedatter.
Dkstptsst Roman as Geotge Ebers-;
- G Ader. Stcrkt indis. ca Ine
I
get verdifuld Bog. Nedsai fra
8300 til 81.20.
Nr. 358. Hokno Sum. Roman ai
Georg Ebers. Fra Sinai-Bjek
gets Egne. 404 Sider. Stettit
indbnnden. Nedfat fra 82.50 til
81.25.
Nr. 860. Kroniiek fta Kong Crit
af Poinniekens Tib. Af Carl
Bernhard. LAR Sidet. Starke
indb. Nedfat fra 81.00 til 50c.
Nr. 361. Singoalla. Ei Prosadigt
med manqe elegante Tegninger
as Carl Larien. ooersat af Otto
Brocbfeniits. 293 store Sider.
Klart og ftort Tryi. Stærtt indb.
Nedsat fra 82.50 til sl.20.
Nr. 862. History of Sucessfuld
Scandinavians in Amerila I—
ll Vol. in one Binding, second
Revis-ed Edition of 1904. Re
duced from Täm to 82.50.
Nr. BGB. For-sog til en iort Fortla
rina over Joh. Llab. As Otto
Msller. 348 Sidet med fpecielle
Tnper. Nedsat fka 82.65 til
81.25. Smuit indb.
Nr. 364. Gamle Minder. Forml
linq atf Carl Bernhard. 430 Si
der. Stærit indis. Nediat in
8150 til 75c.
Nr. 365. Materien Lilf Einile Zola
Fta Parisetlivet. l. og L. Bind.
736 Sider iali· Sterlt ind5.
Nediat fra 8450 til 81.90.
Nr. Blitz. Leo Tolstov: J Kamp for
Lyllen. Liosbilleder. Overlat fra
Russiil at Em. Hausen. Med
Forfaitetens Vortret. Nedlat fra
3250 til 81.10.
Nr. 8·«37. Leo Tolltoj1 En Siildrinq
af bang eget Liv nennem Bam
dom og Drenaeaar. 254 Siden
Stærit indb. Nedlat fra 8250
til 81.10.
Nr. Bis-A Kate. En Forteellinq af
Fort. til Hierteired. Paa Danit
ved F. Banditz. 252 Zider. Inle.
i Shirtinasbind. Nedfat fra 8120
til 40c.
Nr. WO. Renneon for Mellemllas
ter. Nediat fra 40c til 20c. Jnds
holder Brot on Reaula de tki
Vogt-soc
Nr. 370. Llritbnietit og Algebta til
Stolebtug. Af Julius Petetsen.
104 Eider. Nedsat fra 60c til
20c.
S. Jndien af Edward stentth
For og nu. Udgave 1895, nied ca.
40 store, sine Billedek, sint trust,
stort For-nat, 865 Sidet i Omflap
Redfat fta 8240 til 75c.
12. Meddelelsek orn mit Levneo, at
Dr J. P. Mynster. Udgaoe 1884.
290 Sider i Omilag. Nedlat fra
81.80 til 40c.
M. Ludvig Dertelt hanc Wilhelm
Vettel. Bidtas til den finderiydste
Folteoættelses Distarie, niev Pot
tmt. 394 SidetiOmflag. Rediat
fra 81.00 til 50c.
IS. En Kikie under Kot-fet. Stilds
ringer fta de tussifte Øsietfpptooini
fee af Thorvald Elniquift fta 75c.
til 25c.
45. 80 Modulatianet for Orgel ellee
Vatinoniusn sont Foebindelset mel
lern Salmeinelodier. Komponeeet
af L. Jafitau· Pris nedfat til 15c.
ts. Minder fta Norden-Z Historie, at
A. Fabricius, 285 Sider i Omilag.
Fiel-tat fka 50cs til 25c.
t')0. Evangelium og Lon, Bidrag til
".I·Iienneftelioet« veo P. J. Bettelien,
Sogneptæft for Sonderup og Sul
drup. 59 Sioee i Omilag. Neb
lat fta 25c· til 10c.
öst. Versen og Siena-m Prcditenee
af Jakob Paulti. 260 Sider t Om
slag. Redlat fka 31.25 til soc.
60. Dagbogsopiegnelset af Pastot
Thomas Rproams efteklavte Du
bogen 59 Sidee i Omslag. Nev
sat fta 30e. til Isc.
As. herluf Rost-al, en soetcllins tec·
det fertige Uaehunvrede as Masdas
lese Theatern M Stdn i Om
ilag. Nedtat fta NO til Oc.
M. Jaeolt chr. Links-ers Den hauste
stetqu Zotten-vers It Rinde
steift as Frei-eilt Ward need Ja
eob cit. Andan- siilledr. 82 Zi
ätc i hinflog· Rediat tu Oe. til
72 Un Valfaet til Bibelens liest-e
Land, teligitsi Digt at Adolf Laus
seo· need JlluiteationeV 'AS Ci
, der l Omll. Redlat fta soe. til
Fis· Luvvig hell-ig. As han« Liv
i og as band Tib. St MinWt
udgivet at Ludvig Scheiben sss
Gitter i Omtlag. speisen et net
sat fta 8200 til We. -
Damen vom-. got-eh
ILÄIM UIII.