41
Strisfstet«. Dertmod hat sde »Ist«
Jndbydelsfe« bengt 15,933 dansstr
Hieni. De fortceller ogsaa, ast de hat
sprt 27,173 »evan·gelis1«te Sasmtasler«
og holdt 2265 Moder. De hat ende
lig onisat 94,376 Strifiek vg 14,974
Boger i det sum-me Aar. Altfaa her
arbejdes og akbejsdes rassiløst og ener
igist for at vinOde Mennester for
Motmsonismem Facitet for et Aw
tan tildels fes af dette: 173 mor
smondjbte 74 Born ,,velfpgnede« og
179 emigtevede til Utah i 1905, og
ltvem ivil mene, at idet et alt, kyvad
Mlortwonprapasgawdaen hat udrettet
i det samme Tidsrsum2
Mere og mere aabenlyst tejser de
Hovesdet iblandt os. De ynder at ar
bejde stjuslt til et vift Tidspunkt, og
saa demonstrativt reife Hovedet. J
den Reitninsg et det sidste nye, at de
nu opfører en Forsamlings og Kit
lebygning i Aalbokg til 30,000 Kr.
Menge er der j-o altitd nol asf til
Missionsforetagewdet af den Art,
sdels ved Tilhænsgernes Ossertyillig
hed direkte til bestemte Formaal,
dels ved Tienden, der aatlig an
drasgek ca. 6 Mill. Kronen sosm
Prcesteslabet i Utah indlasseter i
Tiensdekassen, og tom er bestem-i til
at bruges bl. a. til sawdanne For
maaL
For kott Tid siden dritte-de Prok
sidenten for Missionen i Europa,
,«Apoftlen« Grani, sig til at paanøsde
Konsg Oscar aif Stverrig Uleilisghe
den med at give hwm og hans Led
sagere Audients. Om tort Tid fynes
vi at tunne vente Bei-g her i Dan
mart aif selve Mormonernes Oder
hoved, Josef F. Smsitsh, der er Pn1
Reise i Europa. Maaste denne
Mand, der hat fem Huttruer og 48
Børm vil beære Kong Frederil den«
Ottende med at fsge Audiens hoö
hom. Udvillingen synes jin næsten
at være moden dettili
Hvaid prcediter nu Mormonetne
ber i Danma-kl? De hat fom Regel
Bibelen til Telst og Manna-aller
dommene til Jnsdhold i der-es Tale-.
De ans-m sstadigi deres tre eis
tra Bibler »Nimm-us Bog«, »Leer
domsmens og Pagternes Bog« og
»Den tosftelige Perle«, men Tetsten
iages helft fka den tigtige Bibel.
Naar de forstaar. at man tendek
sderes Strifter, trytter de sig ved at
anerkende dem. De regnet paa, at
de ikle bliver læftr. Forleden var
der et Msde her si Aarhus, the
Momonptæsterne sit Okdet. Unidct
Forbandliwgetne spusrgte jeg dem,
mn de veldlensdte sig »Den Mielige
Perle«. Nei, svasrede flere Stemmer.
,,Hvad, got de ille?« spat-de jeg
og holdt Bogen lige hen fokan den
meft fremtrwdende wf dem. Jo, det
pjorde de da, men den var itte lig
med Bibelen. »De anerkender alt-hu
vlligelvel denne Bog?« sagde jeg.
»Ja!" Saa læste jeg Fortalen op,
kwoti der staat-, at den regines lige
med Vibelem og de havde ilte mere
at bemerke. Derefter oplæsste jeg
et A·sswit, hvot det i Guds Navn
befaleg at tasge Mchhusttuet, oa hvor
der trues med evisg Fee-tadele om
sdk ikle vilde gaa ind der-paa. Dei
svar dette, som sde frygiede, vilde
komme. H
Ved samme Mode villde de nagte
at vedtende sig deres Katekismus
Der var noget af de«, fom ikte gjalt
meee sagde de »Ja, men,' «sputgte
jeg, »e! det da ikte den Bog, J
uwdervifek Eders Born eftoe?« Jo,
coet var det da. »Men underviser J
ida eders Born i noget, fom J ikke
anerkender?« Nei, det gjotde de da
iste. »Ja, men faa er vel Bogen her
god not-?-m —- Ja, det svasr den da.
Saa leeste jag. Jeg leeer folgende:
(Ka.tetismus A. Kap. om Syndefal
Det Pak. 14 fig.) ,,Bedrøvodes Adam
og Eva, fordi de hast-de oveetraadt
Befalingen og vae blevesn kendte mekt
Besiassenheden as godt og ondt, eller
alædede de sig? sSuan De gslcedede
sig og prifede Gud. Feemssig dette
Sie-d (a-f »Den txt-stetige Perle. S.20
ei den danfke Ud-g.) »Da paa den
Dan veisignede Adam Guid, og hatt
blev fulsd af den Hellig Aand og
begynsdte at peofetere angaaeade alle
Jovdens Stcegteri Velsignet væte
Guds Navn for min Overtrcedelfe!
. . Pakt-. 15, SHmJ Er det rig
ckigt at ansse Adams og Evas Ober
teeedelsfe for on fftgelig Ulykke og
antagez ack alle Mennsstet wilde have
væket bangt lykkellgete,i Wisaldet
W var stets —- Svan Nei, men
vi bfe befragte voee ffksfte Idee-l
dres» for et afde sipee Dein
kiil e» thfjeise og Lykfalsghed,:
og smn et, de: et anowdnet as Gud
i hans uendekige Visdom«. Medeas
jeg opleeste dette, blev Motmonptce
sten torigere og ivtigete og indskod
ei Par Gange med ftot Virgt
,,det passek!« Aabenbart mente han«
at det stulde han let klare. Da jeg
svat Jf(et—dig imed at lasse op, sagde
jeg: »Den Tale er itle ny; den lød
allen-de ved Fasldet felv, det var
Slangeins Tale!« —Deref
ter sag-de Mormonprcesten ille et
Kny mere om det Emne.
De lærer her i Danmatl, som
wemle at Flerloneri et Guds Lov
osg Villie. Man tør itte uedøoe Leer
dommen as Hensvn til Lan-MS Love
osg Politiets Jndgeibem men den
fiemssættes kned guddommelig Auto
lritet i to as de Bogen som med Bi
lsels Rang fælges af dem, nemlig i
»Den kostelige Perle« og »So-wom
mens og Pagternes Bog.« Mundt
ligt fremscetter de tun sjeldent Lan-»
dommen ossentlig, undtagen de bli
ver ttcentgtr. Men i deres Kredfe
ihævdes ,,dette Peincip« om Fiel-to
fneri som et af Guds aller vigtigfte
ide med stor Stytle. Qg, nnar
Tman angeiber sdesm for det offentligt,
forsparer de Flerlonerilceren til det
hderstr. Man hat oansteligt ved at
»tcenle andet end, at siden de holder
Flerlosnekiet for et oigtigt guddom
meligt Bud og tillige plejer at ded
itmde sig, at man» bot adlyide Gud
mere end MennesteneC maa de ille
alene i Utah, hoor Fletloneriet, ttods
Leiden, er en notorisl Kendsgernsing,
inen ogsaa her i Landet i Smug nd
øoe dette chesen. Men nastursligviz
den Tinsg ian fremtrwde uwder for
stellige Form-en
Et Pat Gange hat jeg faaet
steiflig Forespøegsel fra bestymrede
-Slægtnsinge, om det var forsoarliist
at lade en ung Pige rejse med en
»Mormonprcest til Utah-for ,,at holde
HHUZ for en Enstemand.« Hvad jeq
dertil hat fvatet, tnn enhOer vel
tcenle sig.
Mormonspørasmaalet lrcesver Of
tenitslighedens Opmætlsomhed Der:
som sde ilte blive mosdarbejsdede, oil
de inlden faa Aar have beitydeliae
JKredse i alle vote Byer famtidia
iwed at en Mcennde af vore Lands
mcend vil blive dirigetede til Utah.
Spange-Z det, vaa lwilten Maade
Moidatbejsdet flal tote-goa, «de er
sSvaret let at give. Det, fom flal
til, er: Oplysning, Oplnsninn, Op
llnsninat-—Et taalet Monmonis
ftnen itte, og det er: siaanlellost at
lblive holdt ftern fosc Dagens Los.
J Dei et et fotebyggende Ax
.bejde, sont stal gotes herhjemme i
DaimnarL Naak fsrst Mtormons
rufen Korn-met over et Menneste, er
sder lun i fjeldnere Tilsfcelde noget at
Aste paa denne Side as Atlanter
-havet. Glmdeliae Undtagelsesiil
Ifælsde fra denne Regel sinides dog vg
»"sa«a. J Aslsmindelighed tot man
»imidlettid tun haabe paa Hjcklp for
jde asf Mormonerne fotfprte asf den
!dansi- luthersie Mnssion i Utah, siosm
for nylig ved Pastor Hatald Jen
sens Udsendekfe til Salispstatden
forhaabentlsig et lomsmen ind i god
Gange.
Med at anbefaile den dansk-lu
the-esse Mission i Utah til Menighe
denö Kerlighed og Deltagelse her
hie-runde kan jeg derfor passende af-!
stutte denne i og for sig tkiste Udsigt
over Mokmvnetneö Viellede i
Danmati.
Rye Teologiek; tun Vol-ten
Oversat fra Engelst af
Mrs. J. P. Nielsen.
(Fortfat.)
Jty Teoliogi i Tyftland, 1770-——182.')
Den teologisle Boble, der i sde fid
ste t-i Aar er bleven blasft op i Ansc
rist.a, nødvenidissgøt en tort Oversigt
over tyst Teologi. Det var i Aa
ket 1770, at Prof. G. S. Semler,
laldet Fader til tyst Ratisonalismr.
og ow. J. A. Ernesti blev de aner
tendte Ledere af tysl Bibeltritit.
De tiom til »den Slutwing, at det
Gl. Testamente var wden scetlig
Verdi, og mkget liidt aif det nne Te I
«ta-mente kyavde nagen støm Bimb
ning. De paastod ogssaa, at Bibe
len som historist Beretsning aldeles
Title staat til Tromide, at de san
taldte lainomäste Boget et upaalisde
ligepg at hvesrslens Mu Abwesme
ej heller hans Apoftlekö, W no
gen .sOr-lig Autoritet, da disse Mænd,
Atti-sind inidbefattet, lcempedc ssg ef
ter betet Tids Uvisdenbsd og Oder
Itm ,
Det varede ikke lænsge, for disse
An·skueslser bragte Gævinsg i to Lande
on medfelrte Resultaten siom i al
Fald Semler, der fynes at have le
vet et i alle Henseender men-ftervæt
digt trifteligt Liv, aidri-g hat kun
net ane.
Liedt senkte fremstod J. G. Eich
born, født 1752, den første Zeiten
ter, der bvugste Udtrybket ,,højere
Firtitit«, osg den lfinste, der paatog sig
at analysere Bsibeilens Beger nie-d
Hensyn til deres tisdlige on senere
send-hold Summen nie-d Prof. E.
G. Paulus, født 1761, blev han
den rationalistisie Teologis Ansp
rcr, on fom det lunde ventes, lod de
stig itte standse af de Grænser, de
ies Forgængere havde sat.
! Prof. E· G. Lessinsg, den mos
iderne tysle, verdlige Literatan Fa-:
zsder, der i 1777 udgav sin Bog, »Je
Ftu Hewsigt« lAiims of Jesus), en
lnirtningsfuld Hjcelp for den da alle-J
rede tisltagende Steptisisine, har taiH
fte mere ensd nogen anden styrteL
den rationalististe Bevægelfr. Dei
er dog vnnsieligt ud fra hans Bog at
san nogen bestemck Mening am, hvad
Lessings Tro og hons Hensigt var,
noget der ofte var Tilfoelsdet med
den nne Teologis Forkcempere
Nu og da udgav Les-sing ogsa.1
forsiellige Flyvestrister. der alle gil
ud paa at vise, at Bibelesn sein
Helhed er et Beding, i alle Maoder
npaalsideilig foni Historie betra.g«tet,
on nsden guddonimelig Autoritet.
Det tog itke lenkte, før Baute-o
cns isnende Binde, færlig fra Ber
lin, stng over hele Lan-det, ja, spl
«tes endogfaa i England som den
Gang netop Var i Fcerd meid at gen
Vinide Ligesvcrgten efter Hobbes, Bo
lingbrokes, og and-te faimtisdige Fri
teenleres Leere om Bibelens Fejl
barlsighed Fra Prmdikeftolesne og i
Foredragssalene lød tun den mest
nderligqaaentde Rattionailismr. Pres
sen strømtnede over med kristesndo.ms
sfienidfl L:i«terastur, og der var itke en
Pennesniører, uden at han jo luf
iede sin Kritik mod den gamle Tes
logi. Det syntes, sosm Skeptisismcn
var Pan Krigsstien for sidfte Gans-L
’i Færd niesd helt at trcede det iStø
»vet, foen de Kristsne holdt helligt, d,1,
»det faa virkelig nd, som havde den
Inne Tevldgsi windet en ensdelin
Fejr over hele det protestantisie
iTnstland
i Dei nik san «v.idt, soin Prof.Tho
Incck bereiten ast »b-Iamdi 100 Stu
Identer, der forberedte sig til Pisa-ste
Jcerningem fandtes tun en, der læfte
Bibelen for sin egen Opbyggelse.«j
H,,De smaa Onsders ufravillisge Frem
Jl«1ringelfe af stnrre Onsder,« som
Dr. Gage, trceffenide hat beincertetl
if sin ,,Rationalismens Historie,«i
kvg den Sandbed at med Synd fol
.,1k: eventuen Ded, er intet Sie-d mit
Irere illustreret end i det Aarhundreq
Ydes Historie oin Fritoenkeriets Op
itomst og Vcelst i Tnstlawd.
! Men det er g«o·dt at have i Tan
.ter, at de nye Teoslogsier tun er Bod:
ler; i Dag blæfer de op, i Moran
dritter de. Jkte heller maa detgletm
mes, at Gud genneen alle Tider har
haft inogsle fan, og foim Regel man-ge
Ilere end Godtfolk tceinter, fan itle
bar bøjet since for Bau-L hvor weg
tig og truesnde denne Baal end kan
veørr. De syv Tussinsde i Eliases
Td er itte alene tyisftorisie, de er vg
faa profetisie og typiske.
J denne selv samtne Tidsperiode
var der Hier-ter, Hjem og Kitter i
Tnstlnnd hovor Guds Qrd blev lceft
og udlagt soin i Fædtenes Tid.
Viil man sisnde Tysklawds mest be
aaindesde Salmer, de. der hat dar
imet op og opnmnttet Guds Borns
Hiertet fra den Tsid lige indtisl nu,
man man gaa til Tystlansd i det at
tende og nittende Aarhundredr.
Og Tysflansds virkfomste Mis
ssionsselstaber tog deres Begynidelie
i disse mprte Dage, og det er selvs
sagt, at bverslen Saslrnerne eller Mis
sionsselskaberne hidrmste fra den da
lyetstende Sleptifismr.
Og senere Var det i Gast Folts
Hinter, de, ider ille havde glemt at
Liede og itke givet efter for Ade
aanden, at Omslagdt tosg sin Begna
desse.
Prof. Frederic Schnitt-machen
ftdt 1769, bidwg tkke lidet til dette
Den-flag. Hans »Relligsi-fe Wiss-and
linger«,og han« »Wenn-lasse« læftes
visden »An og givvde« dybt Jndtryt.
Hans Strifter crnpellerede dog mete
til Viertet end til For-standen En
Mund auf forstellig Type tilttænghes
tii st. siasa Skwtistsmen i Pan-den,
two-e- den mente Its sekv at vore
H
uantastel«ig, og somnderligt nol,
idet for-sie ass disse Slag rettedes as
en Mund der seslxv var Siepti-ter,
inaaste osprejst til, ligesom Faraooa
Cyrus, at gøre Gusds Vsillie og Ar
bejde usden at vide det. Denne
Man-d var Prof. David Frederick
·Striauss, født 1808 Det tsog ilke
IFolk lang Tid at komme til Klar
hed osver, at han var Tysllands mest
ngissmkende oa begavede Professor oi
Fiilos.os. Hans Lozik var uiinodsiae
lig og hans Stil var som Krystal.
Han ajorde det næsien as med Lem
lers, Eichhorns og Pauluses Tin
rier. Endskønt han ansaa Bibelen
for upaa«l«idelia, og skønt hans »Je
su Liv« er suldtsud ratioalistist, hat
lian dog nised over-raste-nsde Klar-heb
sog Dyatiahed paavist det mod·stti
dende i de da herskendse tesologiste
Anslnelser og vist, at den Maasse-,
hoosrpaa hans Foraeengere søgte at
sei-klare Miraklerne som naturlige.
rar mere unaturlia end selve Mi
ratilerne ·
To andre Mcend as stor Lærdom
sbidroa til den nhe Teologis Nebu
iag, Professerersne Gesenius on«
Weiner. Den hebsraisle Grammatik
oa Letsikon ais den sørstncevnte as
disse and-swati·qe og lærde Mæxid,«
og »Gramm,a«tit as nhtestamentlia
Græst« as den ansden satte uovec-:
stigelige Stranler for Kritikernes
sorvoone Forudsætninaer og oiste
xaa rent sproglia Groindlaa, at de
Foeklminget oa Bibeluldlaegninsge1.-,l
som da brugtes var et Brud paa
alle Elsegesens Regier, og at sor en
sund, »uhil«det Vidensiab var deres
Antagelse en Umulighed
Jmsidlertid stredes to berømte
Kriiiteke, Krofessorersne Ewasld og
Hitzig, og det lhkiedes dem saa
nogenlunde at gelte hinanden usin
delige.
Tiibingen Stolen under Profes
sor Feedsinand C. Baue, organisc
ret 1825, begynsdte at ansgribe andre
radikale Teotsiey der var ovstaaehj
oa til-intetgjorde den store Sitaris-R
kmhstiste Teori. Det er alminsdeliq
tilstaaet, at Bank soar en as des
storsle Legt-de Thstland eller noaet
andet Land noaen Sind-e har freut-«
brasgt, og de ledewde Miene-, somf
stod i Forbinddelse med ham er itlc
ovevgaaest as nsogen, hois de i del
liele hat nioaen Ligiemansd blandt
Kritik-me der i vort Land nU om
Dage sigurerer som den højete kri
tisle Visdoms og Kiunsdsiabs For
kampiere.
Nogsle as de vigtisgste Punkter i
Baues Teosloszi dank, at den gasmle
Rittes dhl«este Trang stabte Idea
let Kristus som Frelser, med andre
Ord Kristus var ilte Kirtehistoriiens
Basis-, men Kirkehistorien optfansdt
og stenisbragte Kristus. Jlte alene
nægtedes Mira-k-lerne, men alle d:t
nye Testamentes Stirister »med Und
tagelse as Pauli Breve osg Anden
Tarinaen holidtes ssor uaegte, til hvil
ske Apostlenes hædrede vane paa
ulovlig Maade blev gioel. Gennem
sdette Bedrag oanidt det nye Testa
mentee Boget deres Au-toritet.
Disse .va.r Hovedpunskterne i
Baues Teologsi. der blev en im
ronerensde Kcempe i Tyskland stønt
·den as sen eller anden Grund næppe
not tastede en Sirygge over den teo-»
logiske Tcenkning i Amerika. Men
thasvde der denganig vcesret ligesaa
mesget daarlig Bist-m blandt Da
tidens Teologet som blanldt Nati
dens, vilde det have sei anderledes
iud. Den ncetveeeenide Generation
as Teoslsoget blieser en Boble opJ
der hat saa manlge Tilbiingen Trieb
at Sleegtsicobet ikle kam nægstes. s
Dei-er bleven tmssende sagt, at»
sman tm msder ,,de sainnme gamle
Forudtseetsnsingek, de gasmile HensigterJ
de gamle Besiylidnsingey sde gasmle
Moder, de gamile Praleriee, dell
gamle Von-meid, den gamle Sein-:
sillerhed der larabteriserede Tübin
gen Uvejket.«
Goetseettes paa Stide 8.)
!
Danske
Candflmbeu I
! Julegaver ;
Dunste Landfkabsbillrbrr i LI'iem fing i
alle StIrrelin teuer-s fra ISW til 82-I.00.
thsndmaleds Julekostl MsddeL fra hvils
ten Egn Malerin Infkes. Bssiillinger affek
tueres mod Jndiendelse as Beløbet eller
c. O. D.
Mlu s. S. Its-um
828 l- Stkeet, Ist-IV Satt Lqu City
Hko for Gern-tu
Dtgfe udmærkede Sko outfatter bedste Famu
Tilpasning og Fuldfprelse. Der er ingen iaa
smutke, er staerke til Prisen. De er
forarbeidet paa Ære.
Dei er det, Navnet belud-en En Prøve vil vise dem-. Btug en
delig »Honotbil « Sko. Forlang dem hos Deres handlende —
insistkr. Tilsnlgs overalt. Hvis De ikke kan erholde dem
saa skriv til os.
Vi tilvirker ogsaa »Westeru Laby« Og «,Mtlrtha
Washington-« Contfort Sko og et komplet Udvalg
nf F)en-ers, Damers og Borns Sko. Bart Vate
Varemærke er stetnplet paa hver Saale
l-. MAYIER 8001 ä sl10l5 co»
Milwaulieg Wis
HWEZEEIEIPZ
IWEs
stuNotsvxENTkAt
Mindvo
to Points in Minnesota, North Dakota and the canadlan
« Northwest. Tickets on sale every Tuesday at one fnke
plus szoo for the round trip, good tetutning Mentysone
days from date of sale.
Tkains leave Omaha at 8:oo a. kn. and 8::zo p. m.
Rates and full particular-s at city Ticket Oflice, uoa
FTTUAM st» omaha, Of Wkitc sÄMUEL NORRIL
District Das-enger Ase-It OMAHA NEZID
Pf
Dana Zonege
u---. Js» » . i«
smukt beliggende KURSUSJ
- code Tumandsværelser cOUCSO «
Lysc Skolastuer Äcsdemlc
Opvarmninxx ved Damp Normsx
. Bu.,1ness
I Tids varende Gymnastiksal Music
Sa «g2»s·evinger ngsteote
; Foredrag -— Tale — Oplæss, Forberedeade til Semi
.. ning 1 nat-ice
Betaling Blei-do pr. Maancd (4 Uger) for Kost,
Logi Og Undervisning.
" M skrivikktor Katalog. Ol« P· JENSENI
DANA coLLEOE. BLAIK, NEBIQ
-«.7I (-«-.
-—-«—q——.’-.-—--»-—vs— -.--, —- . . -
·- «
ww wvwww
FHSP «
deKk.Kx-Kx-Xz-XI-TI-NY-xk-Xd-M -,’
I Elk Horn Højkkole og College « -.
(
-
l-«
. IF
- begyndek sin Vintertermin den 2den December-. Z
Uddannelse ak i.ssreke og Larerinder for den ;
danske og Amerikanske skole. Teachers kan THE
; kaa Ansættelse her i settlementet eftek Eksametx H: ·
. . -«--- : - M:
; Busmess. Normal, spros. Musik« Landbkugss os H »
HusholdningssAldeling. samt Foredragos Oplæsning ,:,
Bei-sing ls Voll-n om Masneden (4 Ugek). L-:
kos- nskmeke oplymlng skkiv til ji
Ist-. II n l( e Is, IN Ists-i ILLL I-«
Hi
- . E IS - r«
M IX · IN IF IT P«SIXZZ(V- XX IV IF IF - s .
BRORSON HØJSKOLE
EvsuusOsvnmm»Hm-»ins -usw«-»u-vamsvnsossk
beweist-, om Satt vit, sit ander stete
ut den ts, November-. Der under-fisc
ide almlndelige Fig at 3 Last-etc, tot-—
taten Forstandekem skolen strei- i (
Muts-den For nennen- Oplysniac os
Industrien-, heim-d Dem til
JENS DlXONp
Brot-sen Hei-both
Kam-tng» s. muc.
.«
« OHOÆVOMOVXO O .-«-OM JOMZVO »Ok-OX-O- JON O -..-O«-. O
