41 Strisfstet«. Dertmod hat sde »Ist« Jndbydelsfe« bengt 15,933 dansstr Hieni. De fortceller ogsaa, ast de hat sprt 27,173 »evan·gelis1«te Sasmtasler« og holdt 2265 Moder. De hat ende lig onisat 94,376 Strifiek vg 14,974 Boger i det sum-me Aar. Altfaa her arbejdes og akbejsdes rassiløst og ener igist for at vinOde Mennester for Motmsonismem Facitet for et Aw tan tildels fes af dette: 173 mor smondjbte 74 Born ,,velfpgnede« og 179 emigtevede til Utah i 1905, og ltvem ivil mene, at idet et alt, kyvad Mlortwonprapasgawdaen hat udrettet i det samme Tidsrsum2 Mere og mere aabenlyst tejser de Hovesdet iblandt os. De ynder at ar bejde stjuslt til et vift Tidspunkt, og saa demonstrativt reife Hovedet. J den Reitninsg et det sidste nye, at de nu opfører en Forsamlings og Kit lebygning i Aalbokg til 30,000 Kr. Menge er der j-o altitd nol asf til Missionsforetagewdet af den Art, sdels ved Tilhænsgernes Ossertyillig hed direkte til bestemte Formaal, dels ved Tienden, der aatlig an drasgek ca. 6 Mill. Kronen sosm Prcesteslabet i Utah indlasseter i Tiensdekassen, og tom er bestem-i til at bruges bl. a. til sawdanne For maaL For kott Tid siden dritte-de Prok sidenten for Missionen i Europa, ,«Apoftlen« Grani, sig til at paanøsde Konsg Oscar aif Stverrig Uleilisghe den med at give hwm og hans Led sagere Audients. Om tort Tid fynes vi at tunne vente Bei-g her i Dan mart aif selve Mormonernes Oder hoved, Josef F. Smsitsh, der er Pn1 Reise i Europa. Maaste denne Mand, der hat fem Huttruer og 48 Børm vil beære Kong Frederil den« Ottende med at fsge Audiens hoö hom. Udvillingen synes jin næsten at være moden dettili Hvaid prcediter nu Mormonetne ber i Danma-kl? De hat fom Regel Bibelen til Telst og Manna-aller dommene til Jnsdhold i der-es Tale-. De ans-m sstadigi deres tre eis tra Bibler »Nimm-us Bog«, »Leer domsmens og Pagternes Bog« og »Den tosftelige Perle«, men Tetsten iages helft fka den tigtige Bibel. Naar de forstaar. at man tendek sderes Strifter, trytter de sig ved at anerkende dem. De regnet paa, at de ikle bliver læftr. Forleden var der et Msde her si Aarhus, the Momonptæsterne sit Okdet. Unidct Forbandliwgetne spusrgte jeg dem, mn de veldlensdte sig »Den Mielige Perle«. Nei, svasrede flere Stemmer. ,,Hvad, got de ille?« spat-de jeg og holdt Bogen lige hen fokan den meft fremtrwdende wf dem. Jo, det pjorde de da, men den var itte lig med Bibelen. »De anerkender alt-hu vlligelvel denne Bog?« sagde jeg. »Ja!" Saa læste jeg Fortalen op, kwoti der staat-, at den regines lige med Vibelem og de havde ilte mere at bemerke. Derefter oplæsste jeg et A·sswit, hvot det i Guds Navn befaleg at tasge Mchhusttuet, oa hvor der trues med evisg Fee-tadele om sdk ikle vilde gaa ind der-paa. Dei svar dette, som sde frygiede, vilde komme. H Ved samme Mode villde de nagte at vedtende sig deres Katekismus Der var noget af de«, fom ikte gjalt meee sagde de »Ja, men,' «sputgte jeg, »e! det da ikte den Bog, J uwdervifek Eders Born eftoe?« Jo, coet var det da. »Men underviser J ida eders Born i noget, fom J ikke anerkender?« Nei, det gjotde de da iste. »Ja, men faa er vel Bogen her god not-?-m —- Ja, det svasr den da. Saa leeste jag. Jeg leeer folgende: (Ka.tetismus A. Kap. om Syndefal Det Pak. 14 fig.) ,,Bedrøvodes Adam og Eva, fordi de hast-de oveetraadt Befalingen og vae blevesn kendte mekt Besiassenheden as godt og ondt, eller alædede de sig? sSuan De gslcedede sig og prifede Gud. Feemssig dette Sie-d (a-f »Den txt-stetige Perle. S.20 ei den danfke Ud-g.) »Da paa den Dan veisignede Adam Guid, og hatt blev fulsd af den Hellig Aand og begynsdte at peofetere angaaeade alle Jovdens Stcegteri Velsignet væte Guds Navn for min Overtrcedelfe! . . Pakt-. 15, SHmJ Er det rig ckigt at ansse Adams og Evas Ober teeedelsfe for on fftgelig Ulykke og antagez ack alle Mennsstet wilde have væket bangt lykkellgete,i Wisaldet W var stets —- Svan Nei, men vi bfe befragte voee ffksfte Idee-l dres» for et afde sipee Dein kiil e» thfjeise og Lykfalsghed,: og smn et, de: et anowdnet as Gud i hans uendekige Visdom«. Medeas jeg opleeste dette, blev Motmonptce sten torigere og ivtigete og indskod ei Par Gange med ftot Virgt ,,det passek!« Aabenbart mente han« at det stulde han let klare. Da jeg svat Jf(et—dig imed at lasse op, sagde jeg: »Den Tale er itle ny; den lød allen-de ved Fasldet felv, det var Slangeins Tale!« —Deref ter sag-de Mormonprcesten ille et Kny mere om det Emne. De lærer her i Danmatl, som wemle at Flerloneri et Guds Lov osg Villie. Man tør itte uedøoe Leer dommen as Hensvn til Lan-MS Love osg Politiets Jndgeibem men den fiemssættes kned guddommelig Auto lritet i to as de Bogen som med Bi lsels Rang fælges af dem, nemlig i »Den kostelige Perle« og »So-wom mens og Pagternes Bog.« Mundt ligt fremscetter de tun sjeldent Lan-» dommen ossentlig, undtagen de bli ver ttcentgtr. Men i deres Kredfe ihævdes ,,dette Peincip« om Fiel-to fneri som et af Guds aller vigtigfte ide med stor Stytle. Qg, nnar Tman angeiber sdesm for det offentligt, forsparer de Flerlonerilceren til det hderstr. Man hat oansteligt ved at »tcenle andet end, at siden de holder Flerlosnekiet for et oigtigt guddom meligt Bud og tillige plejer at ded itmde sig, at man» bot adlyide Gud mere end MennesteneC maa de ille alene i Utah, hoor Fletloneriet, ttods Leiden, er en notorisl Kendsgernsing, inen ogsaa her i Landet i Smug nd øoe dette chesen. Men nastursligviz den Tinsg ian fremtrwde uwder for stellige Form-en Et Pat Gange hat jeg faaet steiflig Forespøegsel fra bestymrede -Slægtnsinge, om det var forsoarliist at lade en ung Pige rejse med en »Mormonprcest til Utah-for ,,at holde HHUZ for en Enstemand.« Hvad jeq dertil hat fvatet, tnn enhOer vel tcenle sig. Mormonspørasmaalet lrcesver Of tenitslighedens Opmætlsomhed Der: som sde ilte blive mosdarbejsdede, oil de inlden faa Aar have beitydeliae JKredse i alle vote Byer famtidia iwed at en Mcennde af vore Lands mcend vil blive dirigetede til Utah. Spange-Z det, vaa lwilten Maade Moidatbejsdet flal tote-goa, «de er sSvaret let at give. Det, fom flal til, er: Oplysning, Oplnsninn, Op llnsninat-—Et taalet Monmonis ftnen itte, og det er: siaanlellost at lblive holdt ftern fosc Dagens Los. J Dei et et fotebyggende Ax .bejde, sont stal gotes herhjemme i DaimnarL Naak fsrst Mtormons rufen Korn-met over et Menneste, er sder lun i fjeldnere Tilsfcelde noget at Aste paa denne Side as Atlanter -havet. Glmdeliae Undtagelsesiil Ifælsde fra denne Regel sinides dog vg »"sa«a. J Aslsmindelighed tot man »imidlettid tun haabe paa Hjcklp for jde asf Mormonerne fotfprte asf den !dansi- luthersie Mnssion i Utah, siosm for nylig ved Pastor Hatald Jen sens Udsendekfe til Salispstatden forhaabentlsig et lomsmen ind i god Gange. Med at anbefaile den dansk-lu the-esse Mission i Utah til Menighe denö Kerlighed og Deltagelse her hie-runde kan jeg derfor passende af-! stutte denne i og for sig tkiste Udsigt over Mokmvnetneö Viellede i Danmati. Rye Teologiek; tun Vol-ten Oversat fra Engelst af Mrs. J. P. Nielsen. (Fortfat.) Jty Teoliogi i Tyftland, 1770-——182.') Den teologisle Boble, der i sde fid ste t-i Aar er bleven blasft op i Ansc rist.a, nødvenidissgøt en tort Oversigt over tyst Teologi. Det var i Aa ket 1770, at Prof. G. S. Semler, laldet Fader til tyst Ratisonalismr. og ow. J. A. Ernesti blev de aner tendte Ledere af tysl Bibeltritit. De tiom til »den Slutwing, at det Gl. Testamente var wden scetlig Verdi, og mkget liidt aif det nne Te I «ta-mente kyavde nagen støm Bimb ning. De paastod ogssaa, at Bibe len som historist Beretsning aldeles Title staat til Tromide, at de san taldte lainomäste Boget et upaalisde ligepg at hvesrslens Mu Abwesme ej heller hans Apoftlekö, W no gen .sOr-lig Autoritet, da disse Mænd, Atti-sind inidbefattet, lcempedc ssg ef ter betet Tids Uvisdenbsd og Oder Itm , Det varede ikke lænsge, for disse An·skueslser bragte Gævinsg i to Lande on medfelrte Resultaten siom i al Fald Semler, der fynes at have le vet et i alle Henseender men-ftervæt digt trifteligt Liv, aidri-g hat kun net ane. Liedt senkte fremstod J. G. Eich born, født 1752, den første Zeiten ter, der bvugste Udtrybket ,,højere Firtitit«, osg den lfinste, der paatog sig at analysere Bsibeilens Beger nie-d Hensyn til deres tisdlige on senere send-hold Summen nie-d Prof. E. G. Paulus, født 1761, blev han den rationalistisie Teologis Ansp rcr, on fom det lunde ventes, lod de stig itte standse af de Grænser, de ies Forgængere havde sat. ! Prof. E· G. Lessinsg, den mos iderne tysle, verdlige Literatan Fa-: zsder, der i 1777 udgav sin Bog, »Je Ftu Hewsigt« lAiims of Jesus), en lnirtningsfuld Hjcelp for den da alle-J rede tisltagende Steptisisine, har taiH fte mere ensd nogen anden styrteL den rationalististe Bevægelfr. Dei er dog vnnsieligt ud fra hans Bog at san nogen bestemck Mening am, hvad Lessings Tro og hons Hensigt var, noget der ofte var Tilfoelsdet med den nne Teologis Forkcempere Nu og da udgav Les-sing ogsa.1 forsiellige Flyvestrister. der alle gil ud paa at vise, at Bibelesn sein Helhed er et Beding, i alle Maoder npaalsideilig foni Historie betra.g«tet, on nsden guddonimelig Autoritet. Det tog itke lenkte, før Baute-o cns isnende Binde, færlig fra Ber lin, stng over hele Lan-det, ja, spl «tes endogfaa i England som den Gang netop Var i Fcerd meid at gen Vinide Ligesvcrgten efter Hobbes, Bo lingbrokes, og and-te faimtisdige Fri teenleres Leere om Bibelens Fejl barlsighed Fra Prmdikeftolesne og i Foredragssalene lød tun den mest nderligqaaentde Rattionailismr. Pres sen strømtnede over med kristesndo.ms sfienidfl L:i«terastur, og der var itke en Pennesniører, uden at han jo luf iede sin Kritik mod den gamle Tes logi. Det syntes, sosm Skeptisismcn var Pan Krigsstien for sidfte Gans-L ’i Færd niesd helt at trcede det iStø »vet, foen de Kristsne holdt helligt, d,1, »det faa virkelig nd, som havde den Inne Tevldgsi windet en ensdelin Fejr over hele det protestantisie iTnstland i Dei nik san «v.idt, soin Prof.Tho Incck bereiten ast »b-Iamdi 100 Stu Identer, der forberedte sig til Pisa-ste Jcerningem fandtes tun en, der læfte Bibelen for sin egen Opbyggelse.«j H,,De smaa Onsders ufravillisge Frem Jl«1ringelfe af stnrre Onsder,« som Dr. Gage, trceffenide hat beincertetl if sin ,,Rationalismens Historie,«i kvg den Sandbed at med Synd fol .,1k: eventuen Ded, er intet Sie-d mit Irere illustreret end i det Aarhundreq Ydes Historie oin Fritoenkeriets Op itomst og Vcelst i Tnstlawd. ! Men det er g«o·dt at have i Tan .ter, at de nye Teoslogsier tun er Bod: ler; i Dag blæfer de op, i Moran dritter de. Jkte heller maa detgletm mes, at Gud genneen alle Tider har haft inogsle fan, og foim Regel man-ge Ilere end Godtfolk tceinter, fan itle bar bøjet since for Bau-L hvor weg tig og truesnde denne Baal end kan veørr. De syv Tussinsde i Eliases Td er itte alene tyisftorisie, de er vg faa profetisie og typiske. J denne selv samtne Tidsperiode var der Hier-ter, Hjem og Kitter i Tnstlnnd hovor Guds Qrd blev lceft og udlagt soin i Fædtenes Tid. Viil man sisnde Tysklawds mest be aaindesde Salmer, de. der hat dar imet op og opnmnttet Guds Borns Hiertet fra den Tsid lige indtisl nu, man man gaa til Tystlansd i det at tende og nittende Aarhundredr. Og Tysflansds virkfomste Mis ssionsselstaber tog deres Begynidelie i disse mprte Dage, og det er selvs sagt, at bverslen Saslrnerne eller Mis sionsselskaberne hidrmste fra den da lyetstende Sleptifismr. Og senere Var det i Gast Folts Hinter, de, ider ille havde glemt at Liede og itke givet efter for Ade aanden, at Omslagdt tosg sin Begna desse. Prof. Frederic Schnitt-machen ftdt 1769, bidwg tkke lidet til dette Den-flag. Hans »Relligsi-fe Wiss-and linger«,og han« »Wenn-lasse« læftes visden »An og givvde« dybt Jndtryt. Hans Strifter crnpellerede dog mete til Viertet end til For-standen En Mund auf forstellig Type tilttænghes tii st. siasa Skwtistsmen i Pan-den, two-e- den mente Its sekv at vore H uantastel«ig, og somnderligt nol, idet for-sie ass disse Slag rettedes as en Mund der seslxv var Siepti-ter, inaaste osprejst til, ligesom Faraooa Cyrus, at gøre Gusds Vsillie og Ar bejde usden at vide det. Denne Man-d var Prof. David Frederick ·Striauss, født 1808 Det tsog ilke IFolk lang Tid at komme til Klar hed osver, at han var Tysllands mest ngissmkende oa begavede Professor oi Fiilos.os. Hans Lozik var uiinodsiae lig og hans Stil var som Krystal. Han ajorde det næsien as med Lem lers, Eichhorns og Pauluses Tin rier. Endskønt han ansaa Bibelen for upaa«l«idelia, og skønt hans »Je su Liv« er suldtsud ratioalistist, hat lian dog nised over-raste-nsde Klar-heb sog Dyatiahed paavist det mod·stti dende i de da herskendse tesologiste Anslnelser og vist, at den Maasse-, hoosrpaa hans Foraeengere søgte at sei-klare Miraklerne som naturlige. rar mere unaturlia end selve Mi ratilerne · To andre Mcend as stor Lærdom sbidroa til den nhe Teologis Nebu iag, Professerersne Gesenius on« Weiner. Den hebsraisle Grammatik oa Letsikon ais den sørstncevnte as disse and-swati·qe og lærde Mæxid,« og »Gramm,a«tit as nhtestamentlia Græst« as den ansden satte uovec-: stigelige Stranler for Kritikernes sorvoone Forudsætninaer og oiste xaa rent sproglia Groindlaa, at de Foeklminget oa Bibeluldlaegninsge1.-,l som da brugtes var et Brud paa alle Elsegesens Regier, og at sor en sund, »uhil«det Vidensiab var deres Antagelse en Umulighed Jmsidlertid stredes to berømte Kriiiteke, Krofessorersne Ewasld og Hitzig, og det lhkiedes dem saa nogenlunde at gelte hinanden usin delige. Tiibingen Stolen under Profes sor Feedsinand C. Baue, organisc ret 1825, begynsdte at ansgribe andre radikale Teotsiey der var ovstaaehj oa til-intetgjorde den store Sitaris-R kmhstiste Teori. Det er alminsdeliq tilstaaet, at Bank soar en as des storsle Legt-de Thstland eller noaet andet Land noaen Sind-e har freut-« brasgt, og de ledewde Miene-, somf stod i Forbinddelse med ham er itlc ovevgaaest as nsogen, hois de i del liele hat nioaen Ligiemansd blandt Kritik-me der i vort Land nU om Dage sigurerer som den højete kri tisle Visdoms og Kiunsdsiabs For kampiere. Nogsle as de vigtisgste Punkter i Baues Teosloszi dank, at den gasmle Rittes dhl«este Trang stabte Idea let Kristus som Frelser, med andre Ord Kristus var ilte Kirtehistoriiens Basis-, men Kirkehistorien optfansdt og stenisbragte Kristus. Jlte alene nægtedes Mira-k-lerne, men alle d:t nye Testamentes Stirister »med Und tagelse as Pauli Breve osg Anden Tarinaen holidtes ssor uaegte, til hvil ske Apostlenes hædrede vane paa ulovlig Maade blev gioel. Gennem sdette Bedrag oanidt det nye Testa mentee Boget deres Au-toritet. Disse .va.r Hovedpunskterne i Baues Teologsi. der blev en im ronerensde Kcempe i Tyskland stønt ·den as sen eller anden Grund næppe not tastede en Sirygge over den teo-» logiske Tcenkning i Amerika. Men thasvde der denganig vcesret ligesaa mesget daarlig Bist-m blandt Da tidens Teologet som blanldt Nati dens, vilde det have sei anderledes iud. Den ncetveeeenide Generation as Teoslsoget blieser en Boble opJ der hat saa manlge Tilbiingen Trieb at Sleegtsicobet ikle kam nægstes. s Dei-er bleven tmssende sagt, at» sman tm msder ,,de sainnme gamle Forudtseetsnsingek, de gasmile HensigterJ de gamle Besiylidnsingey sde gasmle Moder, de gamile Praleriee, dell gamle Von-meid, den gamle Sein-: sillerhed der larabteriserede Tübin gen Uvejket.« Goetseettes paa Stide 8.) ! Danske Candflmbeu I ! Julegaver ; Dunste Landfkabsbillrbrr i LI'iem fing i alle StIrrelin teuer-s fra ISW til 82-I.00. thsndmaleds Julekostl MsddeL fra hvils ten Egn Malerin Infkes. Bssiillinger affek tueres mod Jndiendelse as Beløbet eller c. O. D. Mlu s. S. Its-um 828 l- Stkeet, Ist-IV Satt Lqu City Hko for Gern-tu Dtgfe udmærkede Sko outfatter bedste Famu Tilpasning og Fuldfprelse. Der er ingen iaa smutke, er staerke til Prisen. De er forarbeidet paa Ære. Dei er det, Navnet belud-en En Prøve vil vise dem-. Btug en delig »Honotbil « Sko. Forlang dem hos Deres handlende — insistkr. Tilsnlgs overalt. Hvis De ikke kan erholde dem saa skriv til os. Vi tilvirker ogsaa »Westeru Laby« Og «,Mtlrtha Washington-« Contfort Sko og et komplet Udvalg nf F)en-ers, Damers og Borns Sko. Bart Vate Varemærke er stetnplet paa hver Saale l-. MAYIER 8001 ä sl10l5 co» Milwaulieg Wis HWEZEEIEIPZ IWEs stuNotsvxENTkAt Mindvo to Points in Minnesota, North Dakota and the canadlan « Northwest. Tickets on sale every Tuesday at one fnke plus szoo for the round trip, good tetutning Mentysone days from date of sale. Tkains leave Omaha at 8:oo a. kn. and 8::zo p. m. Rates and full particular-s at city Ticket Oflice, uoa FTTUAM st» omaha, Of Wkitc sÄMUEL NORRIL District Das-enger Ase-It OMAHA NEZID Pf Dana Zonege u---. Js» » . i« smukt beliggende KURSUSJ - code Tumandsværelser cOUCSO « Lysc Skolastuer Äcsdemlc Opvarmninxx ved Damp Normsx . Bu.,1ness I Tids varende Gymnastiksal Music Sa «g2»s·evinger ngsteote ; Foredrag -— Tale — Oplæss, Forberedeade til Semi .. ning 1 nat-ice Betaling Blei-do pr. Maancd (4 Uger) for Kost, Logi Og Undervisning. " M skrivikktor Katalog. Ol« P· JENSENI DANA coLLEOE. BLAIK, NEBIQ -«.7I (-«-. -—-«—q——.’-.-—--»-—vs— -.--, —- . . - ·- « ww wvwww FHSP « deKk.Kx-Kx-Xz-XI-TI-NY-xk-Xd-M -,’ I Elk Horn Højkkole og College « -. ( - l-« . IF - begyndek sin Vintertermin den 2den December-. Z Uddannelse ak i.ssreke og Larerinder for den ; danske og Amerikanske skole. Teachers kan THE ; kaa Ansættelse her i settlementet eftek Eksametx H: · . . -«--- : - M: ; Busmess. Normal, spros. Musik« Landbkugss os H » HusholdningssAldeling. samt Foredragos Oplæsning ,:, Bei-sing ls Voll-n om Masneden (4 Ugek). L-: kos- nskmeke oplymlng skkiv til ji Ist-. II n l( e Is, IN Ists-i ILLL I-« Hi - . E IS - r« M IX · IN IF IT P«SIXZZ(V- XX IV IF IF - s . BRORSON HØJSKOLE EvsuusOsvnmm»Hm-»ins -usw«-»u-vamsvnsossk beweist-, om Satt vit, sit ander stete ut den ts, November-. Der under-fisc ide almlndelige Fig at 3 Last-etc, tot-— taten Forstandekem skolen strei- i ( Muts-den For nennen- Oplysniac os Industrien-, heim-d Dem til JENS DlXONp Brot-sen Hei-both Kam-tng» s. muc. .« « OHOÆVOMOVXO O .-«-OM JOMZVO »Ok-OX-O- JON O -..-O«-. O