Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 9, 1906)
E 1 sOanskerensu s Iclvugentlig Nyhedss oq Lplyss singst-lud for det din- L ANZ- I i Amerika udgwex a UAFIHH Ll"l H. !’I·I;1«. LIUIPSFL Blon...1i-bk , Tusker-M owng hin-r Thau g og y. scns pr. Ilmaang Ist Zum-M Stam- Il.50. Udlondet II W Mal-et bemlei i Forstw Oestitling, Bekomm Adkegiesomuokmg oq endet anguaenve Bindi-I ans-Hishi ALTMde LUTlL PUBL. Aucko Blatt, Nebr. eruktsn s. M. AndenetL Aue Bädmg til ,Tanikeken«c Jndhssi Ifdauduugek, Korresponoancer og Amt« I-« enhvet Akt. pedes Wasserg UIB Andern-L Blau zIkebk lutes-ed m the Pmit Usstce at hum- du ss second sit-s matte Aflvettigins Rates made sum-n- up skpljcavicsm ,.Danskeken« Ilivet smdi M Subsckibenter, mtml ·-.:«7-:-· Ichg Opsigelse modmges as Umonst-« oq - Osld et beten i Lvemtsstemtmxie nnd o Foreneve Staren Bomovr. Rost Las-me henvendpk fig m F XI d somereriBladet, einen for at sehe hoz dem stlet soc at san cplvsning om det av« umr bsbes de sind vix-kate, m de iaa Rom-Es unstet i den-B Lied Bex vil date m g- u Ibig Nym. s-— Er vor Lægmandsviktsomneds abweist-? uns A. M. -.-1.- I Hoad er lutherfts Hin-it Herreng Llazn er, Der er Fribekn ts. Rot-. Z, 1T). Naar jeg spørger on1, hoad ds: er luthersk, san rcenkcr je,1 tun Pan at befoare dem Zpørggiznaal i en vsis Rexning. Hoad er den Imherste Opfættelse af, hvad der er bibelslkl Svaret paa dette EpørgsknaaK be gynder jez med Wensftuaende Udsaxxn cus Pa·u!uS. »Von-: Herrens Aand er, der er Frihed«. J 1. Kor. JO, le Ieser oi et lignenoe Udsagm »Al: ex mig tilladt, men itte a1t er mig nyttigtx alt er mia tilladt, men itte alt opbyg-ger.« Nu er disfe er ve! iktke strevet med Lægmandzoirksom hesd for Øjr. Der er nærmest den gamle Pagts Cerem-oni«loo, Pauäns begsge Steder hat for Zie. Men jeg« stønnet ikke kettete, end de med ful) Rot kasn anvendes ogsaa het. Begze Udsagn et megei almindelige og vidi nmsfattenw Paulus siger ikke, at der et Ftihed i faa og faa Heusc ende, men:,,Hvor. Herrens Aand kr, der er Fest-d" og ,,alt er nng til la«dt". Dei sidste Udsagn begrener as og tun af Henstynet til, hinab »der er nystkigck og hiVad der ,,opbysg ger«. Dei fskfte hast ingen and-en Begtænsning, enpd tyvad »Hu-tm's Aarwd« given Han vil itte tillade Mist-eng af Frihedem stlge disse to Udsagsn ais-Pau lus kam vi ikkse vente i Bebelen at Ende Fovstriftet, Negler eller For Tkillesder for alle Lisvsformer i Kit Ien nied gennern Tidetnr. Det er da ogsasa bestemt uluthersk at op fatte Bibelen som en Lovbvg eller en Samling af Fotstrifstet for Gudzdyrkelfens For-mer, eller det er nluthersk at mesne, at v.i i Bi belen stulde finde Forstriftet, Req lek eller Forbilledek for vor Gabs dyrckekses Former ned gen-nun Ti deme. Jog hat ikke Lejligshed eller Tid stil her at fsre Bwisn ud as Lu ähers ellet andre Reformatorers Sinnen-, forn en lævd Tysieh men feg hat« gennem män levende Fort-in-l dem mich den luthetsste Mike og u-d· as Kiriens Historie faaet den Op-« satt-Ase, at det var de »Mutter-« se Reformator-et CZvigli. Cadej der Mde over-TM sden historisc· Udvikting og alt dei ovenlwakede,( brtzfaspt heke den Wende Riese is spaij pp alone after Bilde-len. DER-? og hanc Medhjæspere detsisj subka svm visde M havde män-·» U JOHN for eller Kætldghed til M — tog sdot overlevetede med Aand, Sandhcdesns Amt-d, alsdrig kan modsige ftg few, faa txt vi al jid paaftau, sat hvad der er i Mod sjrkd med den Hellige SMIA .dct et ists- viriet Of den Rand, Zorn ta ler igenmm den. Detimvd M vi itte paastaa, at nagst ikke est as Guds Aand, fordi det ikke er befalet elle: bar fix Fovbillede i« den Hellige Strif1. — Dei-te er min Dis-fak telse af den liutherske Kittes Begreb okt:, tyoad der er Abelsi. Er jeg fejl pag det, faa hoaber jeg. at nsogen Vroder paa en broderiig JJdaade vi! vise mig det. Men er denne msin Opfattelfe af, hoad der er luthersk, rigtig, fua maa sder indean Kirken være Fri bed for Herrens Aund tisl at blaka book han vil, og benyte sig af For met og Redstaber for sin Virt«svn1 heb, som han derstil sindet tjenlsige. Forevtigt —— om vi stal til at gaa efter bibelske Fotsiriftek eller Fotbilleder, saa maa vi have rwsgje flete Gmbeder elle-: Tjeneftet Not-et tede i Kittem wa hat v-i nemlig ,oweter« vvg ,,Evangelsster«, spa aende til dem, Paulus osmtalers (Ef.f4. U) eller dem, »in-m gør kraftige Gewinger«, eller »he!bkeder fyge«? (1. Kot. 12, 28). Dkt e: nuj min Forstaaelse, at der et Frihed paa dette Omtaade til at Sage alle de Kræftek og Gam, og ogsaa tun de Ksræfter og Gewer, som Herren Zim, i Brug. Og saa er der des uden Iser til at bede Hsstms den-e om at udfende flete Arbei -dete i sin Heft — Neste Gang lidt Em, hvad der er kitkeligi. HO En Hei stilling og Opfotdring til Pastor N. P. Zimonsen. J Dunste-ten for cis-. Oktober bar Bast. Zimonken en Amte-: med Overfkriftt ,,(Fn oelment Kri:it.« Og i »denn-.- fromfæxter ban den Paaftand, at Lckgnnndsvjriscxnded »e: en ukirtekig o; ubibelfk Jud l!e:nin;.« OF ud fka d:1:e udtaler ban fau, s1t »det Jahenksarx var ex sfwr Zeil, at Aarzmodet i Renmare messkatte en Roms te til at hoc L v for dette utirtelige c; ubibekfte Vær2.« Og langen fremrne i Ar tikien laldet Fotfmteren det ojfas luthsersk.« Redaktøren km im en Efterfkrift til Arxtiklem bogri ha k,enstiuer, a: »om nagen ftp-let siIIP Tor-drei ti! at fremholde et forftellsj,1« Syn pasa den Saa. faa bedes lian om at tage holt saglig pas den.« OJ faa vil jeq ben«ttlle, at de, fort ith bar last Artitlm bot fe at faa f-ik raa den. Nu, jeg agter itte hier at benytte Redaktionens Tilladelfe til at frem bolde et for-Rettig-: Syn pag Sagen, do jeg ikte trot, at det vile n ttik noget for net-verende. Men jeq vi! bede Past. Simonsen at tage Order sicer or( stimme tue-d Gran-de og BI tiser for hans Baustode at Leg rsianbsvirksomhed er usbibelss, ulu Ehetst og ukirkelig. Denn-e Opfori drinq stiller jeg vel i mit eget Nam, men jeg bar dog haft Lejlighed til at Inn-z at deir er fleu, der meget snsier at faa en tislforladeljg Redegstelfe awgaaende denne Sag. Det hat un fidreck mig og flere, at en Præst i fSamfundet udtacker en faa afgpkende JDom wden med et Okd at frem ’tomme med Bevifer. Og derfor bsr Past. Simonsen først have Ordet, have Lejlsigshed til at fremkomme med hvad han ha-: Ei sige. Og da Be ssykdncknsgen galdet nagst saa am faktende som bande »utikkeligt, abi belsi og uluthetsi,« saa menek ieg,at Post Simonsesn stylder at komme med en faa gruwdiig osg onxfasttende Forilaring, at Full kan forstas, drob hasn mum, osg hvasd des er for Bei-Reh han hat for sin Mand Og det vdl ogsua vcve godck at htre haas Mening vm Wusngen of Hans Mtyb »Ein-r das mit-denke Vmg Of Ordetx Lægmansdsvitksonsp htW Botydtvingm af Ordet ,,mo dem-« er troget Oben-by og der-for er dek vætd at Vide, hmd des sial betyde i den-ne Forbindessr. Bi ven tet fwa paa Redegtrekfez khk Sagen er vixgtig og WWMIW Skalde SaMnnM fom et knW Sam M M W W fom « sit-Wiss, WI og Muth-G soc M des seh-TM have ais lade U IN Osm. M M Wer-IS IM- . its-ist« Sess- W sum-s . ist in- sps « M. Mk ben for en —- felv omfcttewde Rede-: gekebse af Passtor SimonsenH og det « samme stal vcete Tillfældet msd Kir kebladet, forudsat at sdet strivies paa esn saglisg Maadr. Thi jeg antager, at ftønt saadan Les-Ding vel iskke kan bkive Upbyggelsig «i fnevrere Fru fkand, saa vil Kirkebladets Las-Tere nok gerne fe, hvordan en fandan Sag tun sind-e en Lpsning. Og derfot kan jesg not ti-lbyde Vlwdet til Past. Zimonsens Tjenefte, om han onftcr at benytste det. J. Pederierk Ethon, S. Dat. —ss——-----vso-— — Gengangere. («Llf Sog—nepræ:·t Bild Dantau.) J et Blad, ,,Eknbedgmcknsdenei:« ·f)ovedadresseaoi5,« som frit fendes til alle EinlW5111ænd, antaget je)» sinsdes for Tiden en Zlags Essensl letcn, som Reduktionen, forhenvæ tende Provft i Wurde-, He. C. A.. Obelitz. flog fvcert til Lyd for. Den hedder ,,Fæd-rene5 Synd« og beleg neLJ sorn en Nutidgfvttcklling af A. Jl. med Moner fra Hekman Bangs sidste, stcre Roman »Milael.« »Bi lider og beredet Lidelfer,.... mete« soed vi Me« Jeg ssal ikle indlade mig von sel soc Faktckllingens Værdi inogen Retnänsgz men i sidste Nummer kom ree en Was-sag i Spalte to, smn ly der san-ledes: .,Religiøs hasvde Mär altid verei; nu bleo hun nassten »mdkemisdsionfl, hvis der da ille gi ves et endnu stærlere Ildtryl. Men det Jioes der eilt nceppel » Lfte nagt jeg ildenne Tid loxn lijem km Stolen og bmt tramdte inf) Ernen, san tunde jeg sinde min sorhen faa livlige og aandsfriske Mode-r liggewde paa Knee soran Schen, over hvilken der paa en slille Hylide find en tennnelig anfec lkg Kriftussizurx de foldede Hern «det holsdt hun i en løftet Still-ing, medens hun mumlede nsogle Von iner frem mellem Hallen. Da stod der mig Hart, Jndre Illig-sinnen der i Fowejen med sin overspænsdte og abnorme Tilbedel seglære hat fyldt voke Sindssyge anstaltee mod ulytlelige, den hat-de lzet et ntyt Osset at sføke paa sin Liste, min Wänden smin stalkels, for pinxe Moder, var i Fcerd med at lsukke tut-den Lsg gasnfle rigtig, min Immob ning stulde altfor snart slaa til« Saalesdes flod der vielelig i en Nutidsfoetælling Fidefol teren stildeek i Fovvejen Modetens Forstvivlelse over, at Focholdet mel lem Manden og Hustruen er ode mgt ved on feemmesd Dankes Mel lemtomft. Hustruen mingee Man den til at lade Damen reise; ner Folgen ek, at Monden nu viser et bisteksj og merkt Anssigt saa godt ftm aldrig talesr til Hustruesm medens sdcnne greksder og graben ,,saa de: beendet en i Hierterodderne avarg og Tristhed" ..... og videre: »Am Maalskiderne græd Moder uafbrudl, saa Tatareene faldi ned i hewdes Talletken —-dersom et Mewnesteg Taaeekitde Lan tsmmeö....saa vix »de dette saamænd ilke vare under ligt, om det var siet for Mode-s sVedlom.-mewde.« Alt dette synes Forfatteten slel iitke cpt lade have nogen Bewdnimg, Inei, fstst, da hun bliver »indremis Monsi, aatmer Sindsfygeunltaltm lsme Perle paa vid Gab for heade Dee staat blot, ast hun blivek »in-deenripsionst«, uden at man faar ladet mindste at vide om, hvotled:s dette et gaaet til, eller under brül sen Paavirkniwg i aandelig dense ende hun hat den-et og man spitger w«ilkacalig: hvoefosk dog «indkemis isionst«? Wltet Lendeng gives hetda pas-thhwtsdetha ledes . . . Tun bette, at han engang stilfæildigviö findet Modeten paa Knie formt «So-faen, over hvislien der sie-u en Kristusfigur. Gftet Iorfækrsns Irenpftillintz maa sdette altsaa betegne det Weste Symptom pas SMAng og end vsidere at del wt bed- alene i sin Sitte er et Apis-lief MW tm »Ist sdtse Miit-im M M overspeendte qg Odem-me Tikbedelseslcte.« W Ms siebet i femme W Wb M IMM- Em W WWI Xenmeewitr EIT« »spi- Use san TM Quid- sit Miste-f tZQ F« ÄHT i « - tot m is here fes-k- , , k M —l O f ’« es »F I-» ,«( It , . set Efeferbrovet og Romeebrevct turde vel nceppe taldes abnorm. l Da Dr. Schandorph i sin Tid begyndte at angribe Jndre Mis sion i sine Romaner eller Fortæl tin-ger, Undrede man sig ooer, at en Mund med den Dannelse, han maatte forudlcettes at have, vilIe begynde at strive om det, hart ikte lendte det tninste til, eller han lensdte fra fonvrængede Fremstillinger. Nu er der gaaet lang Tid siden da, og hele den kitkelige Udvilling lzar jo i lnange Minder aabnet Ad gang for Udensforstaaende til at lære meget at ten-de, fom itle enhvet for havde Kenidsiab til, men ille desto mindre gentageg de gamle An greb til Trivialitet, at Jndre Mig flon hat fyldt vore Sindssygeam stalter med uslnllelige, og at et gan fle færligst MiddeL fom Jndre Mis sion bar opfundet til at gpre Folt gale, er at bsje deres Knie for Vor Her-res- Jeslu Kristt Faden af hvem al Faderlighed laldes i Himlesn og pcm Jorden. J gaimle Dis-ge hed det gerne Re ligionsstrupler, — nu hedder det »Jndre Mission«. Eersom Ahn-. Angribeke eller Hsadere at Jndre Mission vilde lche Flcr en Gan-g for alle Statiltiten fra vors Sinsdsfngehospitalesr. vilsde de le, at Aartageme i langt over-nei ensde Grad er Ufædelighed og Drik cller arvelige Dispositidnet og ganftc nndtasgelfesvis Paavirining i reli giss Retning for et Menneste, der var ingeligt anlegt. Nej, Jesus siger enidnm Vil du morde fund! og dermed mener han: Vil du have din -aan·delige Forlixp ded tilbage, —- den, sont er bleven forlvizllest og fotlrpblet under Sons lden, sag folg mig! Men til at fslsrle batn hører vel i ganste færlig Grad dette at bede til hom. Takte og bede er vel som de jcrvnsides Nerver i »Hei lriltne Trosldn og svel nceften i alle de awitolisle Breve lydee det i Begnndellem »B§ taktek altid Gud for Eder og bedsr i hver min Bøn Es. s. v. men han opforsdrer ogsaa sine Lcefere til at bede for ham og bans Gern-ing. Monrad siger i: Fu Bonnens Bei-dem »Den ene Side af Bønnen er Tat; dereftet kommen vi stulle tilstaa Gud alt det, hvori vi kocsve for-set os, siden vi sidft tand te bedende frem for hans Aasym sderefter tomsmer Bogceringem on Egennem det alt samtnen flal vi gske Gwd til vor forttolige, for hoem vi llle hat nvgen Hemmeliighed —- —— iserfon fotn Himlen leet sit over Jorden« san flal Binnen lwasl ve isig over vorst gansie Liso.« Saaledes taler en as oot Kirleg ftore Man-d. At et Mensneste, der virteligt begnndee at leve et Bon neng Liv under det, forn Monrao even for talkdte at tilttazt, tan totnm: til at grade, ja, halte, befragte-« endnu den Dag i Dag som et ab norsmst Fænotnen indenfor Jndre Mission —- uncrgtelig, idet de tan ter crt sige noget ondt, gives der her igennem denne Netning en laue stor Anerlmdelle. Men man fristes riigtignol til at feist-ge Give-Z der da i den almin Idelige Benidlkhed itte bedende Grundtnigianere eller Centrumsfoll der tnælende tæcnper blandt disse, der lever et Bswnens Liv, faaoel fern de troende indenfor Jndre Mis-. limi? Natur-ling got der det, og Grundtvisg hat vel itte forgeeves fanget: »Er Jorden disg for tsr, sen grad; vil Graaden stvæle Ratten, saa tænt paa Gyldetihsften.« Var det mon snart saa net-me ljgt et Foelangende, cet fde Meinte fler, som vil tale om og strive otn Jndee Mission, dog i nvgen Mast-de give-de sig betet-di med, hvsd J-M virteltg var og er, pg hvit de samt-ne Wer vilde desste sig til at lese iet Rye Wirte san vilde de til dere- egen Jerunt rimeligvit le at det abnorme det et, for et i Daaben genftdt Menneste at leve sit Liv nden Bin, og det normale er ellee M vore, at sont htmlen hoc-Wer sig over de stpte Bande og speilee fis t dem, saclebes flal stu nen M sig over we Ziel pg simtce W tw Billet-er If de steige W. M lckset M Sirt M M EIN-M M steh -« VI" dikti Wiens MFE Mormonekne i Tanmatk Detes nuværende Forhold. l l l z As Sognepkæst l H. L. Fri«modt-:Ukøller, Aarhus. ! Moskmoneme hat 1 1905 lunnetl nwnnondøbe 17:, volgne Menneslex ·l«)er i Landen Dei er oel iile nogei «overvældende fiokt Tal i Forhold til1 «vott Lands samlede Jndbyggeranis stol. Men del er i sig selv et sorge-« ligt Tal, 03 der stjuler sig megen Sorg hos nckrmefie Zlægt og Ven -1.ek,megen Glendighed af forstel l l ligsie Art under det. Dei er neck mesi en beflæmmeliq Ting, a: vor itirie og den offenilige Mening her II Landet file for-man at viele med saadan Vergl, at det lan hin-dres, m, l.l«21mdredet as vorl Zoll aatligt fak- « der sont Ossee for dem grove ag« lslorstilede teligisse Bedtageri : Undetlpgi er dei at tcenle paa, als oi hethjemme saa lidt magter vor iOpgaoe paa deite Omkaade, at en »a-« de amerikanste Avindees store J-ællesokz1,anifationer i Dieblillet ai !:-cklig: paatænlek at sende en leisten Prcksi fta Utah her til Landei for a: smsodvirie Mormsonpropagandaen i Dort Fæsdreland Dei et i Ecke-edel »sen af, al all Modarbejde i Amevih Nil være fotgæves, dersom itle Til Isgangen as nybedragne fta Europa lton Rappe-» Her hat man da for nerrsxnelig sin Opmcetlfomshed hea vensdi paa Standinavien ag gen-sie fertig paa Danmark, der desvækre fladjig oder det hpjesie Kontingeni til Mormonernes Elsporl til Utah m for-fette Mennesset. Der er lderfot al Grund til at un «derspge, hoad del egenilig er for en Vpirsksmnhed, Monnonerne udfoldek her i Dannmtk, spden de bestandig has os lqn gsre saa tig en Hist. Dei ssesle, man da lægget Mætle til, et den anselsige Silyeie af »Mis sionekket«, med hvillen Mormonetne vieler her i Ldeei De hat i 1905 baivl 69 Udsendinge fra Utah i Vitksoknhed i Danmatt. As disse var 9 Osjpwstet«, bvorved en af deres mvaldige hietakklfie Gm der betegsnes. Lande-i et delt i 17 »Grene«, og den motmorsie Or ganisabimskuswsi Mel-der sig i dei hele ogsaa i Damit-net i al sin Glunx Fort-den diese 69 Uickhmiss Honeree vieler del »lola—le Prieste dsmme« med 1 Missioncey 52 Ælds ;ste, 27 Pressa-, 35 Læeeee osg 18 Maioner. Da der all l ali um et ,1002 menwndsbie vpfine Meter her i Landri, spenden Dir-Wi, bcn del is« let ses, ei dissenean ocve Wiens Ugelig beijenie mied »wes-ais wir-mag- 202 Veilc dep- M IWZ Money del man da fees-an Wi, se nigu IWI Mei- er In is hu, ei kenne new Of »Was via l l l stauen-de Menighedsltedg end pu Missionen Diese 202 Mennester tut waentlig deres Opmcerklomhed benoendt paa at hverve nye Til bængeke, og deres egen Forfkem melse paa den mvrmonfle kirtelige Rangltige afhirnger felofølgelig .1!«, hvad de formaar crt udtette. Ter er innen Tvivl om, at.decte, It man dlnndt Mornwnekne san let skan »b-liive noget«, og det ende niuligois nogel med et hsjtflvvendc Navn, bidkager en Del til Worum netneg Held til at vinde Tillmngere blandt de Smaakaaksfoll, iblandl hville deres Virsomhed foknemmelig falder. Og det er ille alene med ,.lirlelige« Ein-beiden de been-er den-s Modmenneslet og hverandke inwie des. De for-staat f. Els. at faa fa: 1 unge Mand, og da i Sardelesbed unze Pigm med gode Summe-« lud-ver dem i Ksorlang on ladet dem optici-de paa Moderne. De hat en egen fanigrewde Man-de at Imgaag »dem paa, de Infler at vinde, en -Omgangsfm1, som det ille et givet enhvet at lunne gennemflue og at lunne staa for. Mange unge Men neslee hat de faaet Tag i optindeliJ blo: ved at note Stads af dere gode Stme » Alligeoel vil maasie nosgen nn tsres over, at detes Tilhængere ilke lan tælles Were end til 1002 i 1905, flden de dkivet faa flirrt en Asgitation. Hektil er imisdlertid at bemerke for det fskste, at de jo bar mange Gange flete Mennester under detes Jndflydelse end de 1002 de hat faaet mornwndsbte. Detncest, og ille miwit, at de jo uaflaldelig expokterex deeeö Tilhwngeke tsil U tah, og at Velstgnellen ved Udva-:1 dringen til Utah er i den Gde et Led as deres Tro, at det Wie, el Menneste, lom er blwen del-l af Momvnekne kam-mer til at speku lere over, et dette, hvoknaat det lan lot-les at komme af Sie-d M »det hellige Land«, itil del ,,Zion«, sum de i gsljdensde Udteyl fynget om ved deres Moden Den hele »Mission" km Utah bar j) i Birielighoden tun eet Formen-L sdet politistztonomäsie at stasse Mor monledeme i Utah Winke Beet-Here og trofaste Mydeee og Arbei deke til lawdskommkste og industri elle Forewnder. Detfor indflets da ogslm Utaht Pris i Samu let vg Taler ved Moder bawde first og Mi. J 1905 emigrerede 137 est-Um og 42 Ost-n under 8 Aek M Utah her fva Don-matt « Medeas vi er ved deres Propa qcsedm btt del mdnsu W, at de i dere- andbeeetnsknger for 1905 kssestldggjokte i · Eicndinavkens OW- Re. 3 del-te Aar, meddelek, et de hat bessgt 67701»fmmses Rk sikse MMV He her O MlMMIqYVMeI Meequ «vsdkkliudaf IU Bangke Eos-nd og Icnindrt i de Yor. Statt-tu Budskahet om Kons Christian den Niemles Djtd er af Damke ovekalt I Ämrrjles Messen work-get med dyb og nprigtis Sorg. Vi ste alle, at et Afsnit as von Fædkelands Historie xar stumm et godt og set-list Livsarbcj— de bitt til Lade. en ridrlchig og Mijsindet Mand kaldet dort » Og ssmricg gis-· Tan’.cn:(s insiUiimrIig tin-age- til von gamlc Fisch-elan «Tankcr vemmTig inJe vcd Erindfingcn otn Hirt liarndomshjcm. hmd enten deckt nn furmedc sjg sie-n euer kamst Minder fra vor Batndom og Eng tlom stmmmede ind pag us. og sm- Kjxriiglicd til den damke Jord. Erwka Hi et rtxmkmz ug suec hvilkcsn vi. Osteon for wie mange Auf ng den lange .-XJskijlc15-. listknger ch cn klzsbcfc Trufastlsch vkckdcde fkem med Homyet III-ske- Dkn Titus-c ()p.—.ts.«1 da hos os. at riet nldc Here rigrjgt ug mka ««"1 si"- Ein-Äx- ".·k-!«.-Ing ’-T«--·nd» fnrenisde eig om at rejse et Minckeskmxkrlcc Z xsnrt ganrlr Fasslrelimc sum sm- Ekterslægtcn skal staa »Es-im et ANY-H "c« - Em- IJVEMJkuTc limtlsnmsnds Trofastknsd mserfnr Dan naklc, bit re- Viclnesshzsnl om vor Natinns Tkivscl og Fremgang i clc Fore nede states-, laks mancndc til mu- llxikm imn ifplge Xatnrcns Lms maa lblive .an1erikanere, naar de besoge deres Fofældkes gamle Hiern. Denk- Mimkcsmnsrlte hat- vi tkrnkt os slmlcle tage Form as en Statne as Knng clxristian sie-n Meinst mm Ekel opstilles i dct nyhyggcdc chrictians· horg Sirn. Statuen skal mndclksres as en danslc-amerilscansk Knnsmct sm Ihrs i Amerika. like-um opim Fudstykket skal were af amerikansk Crimit ) Bjdrag bedes scndt til Kasse-feren. FRODE C. W. RAMBUSCH. 160 Ficth Astan New York. ciler Sekten-tren. C« RASMUSSIZN, 720724 so Founh Streck, dslinneapoliz Mino DANslcsAlU ISRIXANSK sTATUlc NORD Kmsä Matthias-m I’kkh-l-Vkssit. Ins-ob .4. Ris- Ylsrss Prkaiilssuk, Pestdsof Xssve Jst-sey- ·1’--s»s"»t-«s·u.. Mel-un skst ll li. l.. l, . Kva kr. N. J. Fmslt « U’. lic««bu«(-h. Hasses-eh » Eummzsxmk 8074 r· Mrv um«-huck- uluii « D s-» um« n» Prmuisint c. les-m »so-· P -·,t. tr·.., 160 Tisch Ast-« os- 3 ski. Minosutmii-. Ihn-. Eu praktisk Maade at bidrage pm er ved at kjøhe Professor P. s. Vigs Fing ·'Dans-kc i Amorka som kostet Hoc. Hefe Ziele-bot uliaidck Kunde-« JIU »'O:mish Lifc in van msl Cnm1tr)-", mer-! 16 Helside lkillccitsk SIHO i steck-It kompnneret Bind. hvuras soc gaar th Wird-Eh Rre«e og Anmodningek orts. cikltulækct cis Mär-sangen samt sichs-I til Zw. s-: »k! Ren-link for Kkgck bedes sendt i Bank Dreier-, Post- ellek Inst-Js- · nvjsning. registkeket Ztev Gen-a Zeig-b mode-ges i sc Primxb ket) c. RASMUSSEN. sehtetæh noan so. qtb streck. Minnespolis. Minn. U
