»Yanskeren".
« halvugentlig Nyheds- og Oplys
uingdblad for det danske Folk
i A m e r i l a ,
udgioel as
UANISH l-L’Tll. PUBL. Etwle
Plain Nept.
.Dsnstekeu« udgaak hoek Titddag og Fredag
Prii pr. Untgang
( de Formen Statet 81.50, Udlandet 0200
Bladet demles l Fokstud -
Oesiillinq, Betaling, Adreslefomndkjng og
endet angaaende Bladet adregferes:
DAN lsH Ll"l’ll. PUBL. llucsli
Blau, Nebe.
set-alten A. M. Aal-men
Ille Bivmg til .T«anskeren«s Jahr-old
Ilhandlniger, Korrespondancer og Anth
Ii eudver Art, bedes adkesfekr.x «
UM Novelle-L Blatt Jkedk
Interecl at the Post Osslce at Bluik Nef.
II second Ils- marter
Advekeislas Rates mode lennvs upmi
sppllcalioa.
,,Danikeren«
Ilivet lendt til Subiikibemet, indtil udkrvl
Ist-s Opsigelse moving-g c» Wimpern-, og a.
Icld et becalt i Lostendstemmllje med d
Formel-e Steuers Postlove
Ruck Leieme dem-endet sig nl Fall d»
neuerer i Blum einen for at lebe hoc ren.
eset for at faa cplygning om det even-rede
betet de Ilnd onskale, at de laa rslvertlsfs
memet i dem Mad. Du oil date ttl gen
Ists Rotte.
E sp» » .
En Tal og en venlig
Paamindclse.
De: er Bladets Holdere, oj onsler
at spendete nogle Otd paa. Tat
ten gælsder alle dem, fom hat vcelet
saa fliwke at indsensde Betaling for
Blsadet i Fokfkud Dette er natur
lsigris instet ud over Pligien. Men
alljng paastonnet vi det. De:
kostet jo stadig man-ge Penge at nd
give et Blad to Gan-ge om Ugen,
og da hsjælpet Forstudsbetalingcn
til at dcekke den ugentlige Udgif:,
saa vi itte behøver at gpre saa stor:
Laun, som vi msaatte, om ingen be
talte i Forsiusd Desuden er der
baasde Ulejslighed og Bekoftning ded,
war Forsretwiwgen flal til at nd
sende nogle Tusrnde Ktcevebreve.
Derfor ftger vi hierielisg Tal til
alle, som flagner Forremingen for
Uslejsligheden og Udgiften ved at ind
ktceve Betaling for leadeL
Og Paiwriwdellsen gælsder saa
tem, der ille mdwu hat betalt Bla
det sfor indcværmde Aair. Vi for
staat godl, act der kan vcere Hulden
som ikle til enhver Tid hat Pengene
s at »und-vere, og fasa nægter vi jo
k heller ikle at give Hewstsand. Men
, tm lakket det mod Enden as Aal-el,
sma det kan ikle von-e lange, for oi
man til crt indkrceve Abonnents
pmgene for Aaret. Mange hat mau
ste Mc iwdsewdt dem, fokdi de er
vedsblevet at udsættc det fta Tid
kil enden. Men vil J nu ikke gøre
vs den- Tjeneste, Benner, at indsende
Pest-gene, fst der usdsewdes Kræves
drehe, og sauledez staane os for
Ulejlisgsheden og thcknsgen der
ded?
Weilt-elfen af- en ny Abonnent
vil blive paastsnnei. Nye ältste
dmsde Wnenfer faar Bladel til
Udgangen af 1907 for 81.50.
Eu Henstilling.
Pwstrr N. P. Simonsw, Wan-;
para, Wis.
Diu »Mlmmte Kritik« i »Da-n
M« Nik. 81 M 30. Okt. d. A.
M. Den gelber jo s.7,cegmands-Z
,MM, fom desu momne sue-i
«WiDeuJ-kduMig-simiDc-u
M. og Jan den er ommt i Ud-’
III-i for de nyiigl ossmtljggjotte
M Ohr et ligtmide Arbsjde i«
dspu MeM,ogd-m
Its-sc same Umsonst-ed Brenta-:
TM- uiluthestfl, alleinig
Iblielst .
Ih—ogjsgltrnolsige:
IS Iris i dort Samsimd —
s Mit Hieni.
Jeg vor under Butten saa lunt iLor.
Naak Stvtmen den suser i Bust og
Tre,
Jeg cendser det im, jeg bot mvd
Styls-vix
Og lige lunt er her i Vinter og
Host.
Naar Sneen den fygek med bidendq
Bind,
Og gennem hwr Rcvne og Sptætte
gaat ind,
Mens eet for vort Øje staat Himmel
og Jord,
Jeg tasktet imin Gut-, at jeg bor,
hvor jeg bor.
Raar willen-de Torden og blinkend
Lyn
Vil dove vott Ore og blau-de Dort
Syn,
Mens Regnen den styllet i Strpminc
fptbi,
Jeg jin-der med Gliede en Imng
deri.
Min Gud gav msig Hjemsmet til
Karligheds Hegn,
J Sottig og Gleise, i Solstin oq
Rogn.
Han hygsget omkring mäg og ladet
mig bo
Forinden dets Gkænset i Heu-b ogi
TM
Og maatte jeg leve her indtil en
Gang,
De betet mig bot-i under Bon.
under Sang,
Og lægger mit Stpv uinidek Spr
gepils Ly,
Mens frisgjvrt min Sijæl sig spin
get mod Sky.
Tit Boilget fisnne for evigt ast bo
Hos Hytxen i Himlen i Fred og iRo.
Der glemsmes al Smette, der stilles
tyvett Somi
Jeg evigst vil elsie og prise hans
Navn2
S. Klyver.
Beløunct.
vaerfat fra TUT! IF Peter Hamen
Der haode vcerer en :ri·t DU
Husnig drog de stoke tytte Ein-sc
gennem Lasten, ikke en Solstmak.
lod sig se, tun Regnsiy vaa Mng
Jord o; Himmel fynteg fukdfkcen
dig opløss wellem hinanden i L471
cg Vejr.
J et lille venligt mobleret Gad
:—cerelfe pag ist-den Za! ftcd en im
Pige eftertcenkst ved Vindue:, me
dens hun nervøft k; i bæfkiq Sind-s
bcvæqelfe tnugede et Bkeo irre-flec
fme Fingtr.
Vi vil ikke sige at hcm var srnukv
men noqet frisfk os; ejegodt Zaa der i
hendes aabne Anstzxt, og det bel
gende taftaniebrune Haar, fom um
kredfede det, tillige med de fnart
bvune, snatt forte, talende Pupillek
i hendes Øjng guv hendes Stiktesie
-noget iwtetessan-t. Hun var hof; i
bendes smagfulde, om end fmwle
Ka«ttunckjole, der lagde skg tcet om
shendes starrte Hoffe, syntes hun end
nu den fomemme Freien, manglede
der end Sitte, Plys osg GuldfageL
Dødsfrilhed herssede i Hufei, ilke
et Vcesen tsrte sig, de var alle for
langst gaaet til Sengä Hendes tw
fteslsfe Bli! tettede sig mod Hufet
paa den anden Side af Geden.
Dette var blendende optny og fra
dets Sale og Verelsesk lpd Sang og
hjjwstei Tale over og naaede heu
des Ore.
iJ en hel Time havde hun sagt
daget al dem- Herlighed. Hun havde
set alle sine kidkegere Behndte denke
sig om WA. Die var stegne
ud af deres ptægtige Vogne uden at
verdige hendes lsille W faa me
geck ssom et Blit, og dog vidste de
alle, at hun boede det.
M det Mai for ei Pat Aar
frdem ja- den Gan-g W hun sig
sch- nellem Usse glade, Man-de
Weh og da Mai-di W sig
W M Mu, M da M de
fejpet MMWM met-han« Tom
i das m Das-as seckrede Brut-PMB
Vm W derom Imtede
hednes Pligt at handle, sont hun
havde gjort? Heftigere og heftigere
ræmpede Ovofrelfen med Selver i
hendes Jndre
Netop for er Aar siden var hun
den mest fejrede ved alle Festen
smen da var hun ogsaa rig og havde
liegge sine Forældre om fig. Nu var
de dpdr. Hun frvd helt alene. For er
Aar siden havde hun irre rendt til
nogen Sorg, da havde de fmaa So
fkende eg hun runnet faa alt, hvad
de pnckrede
En ung Mand vilde da gsre heu
de til frn Brud. Han var uafhæn
gig og meger rig, og hun elsrede.ha«n
faa inderlig. Han friede, hun ind
villigede, og glimrende Fester og
Fornvjelfer havde fulgt oveana
b-verandre.
Men ogsaa dette frulde have sin
Ende. Nsden og Sorgen frulde banle
paa hendes Dor. Hendes Fadens
Fort-we frulde faa en bral Ende,
oa dette var for meget for den gam
le Mand, han raalte irre Slaget,
ban dpde rort effor. Sorgen hieni
svare hiende endnu haardere, og hun
synstes, Brot-elfen var for tung, da
bun fulgcke sin erslede og ejegode
Moder til Graden! Hvor Minder
om diösfe fmerrofulde Dage runde
gennemrysre hendes Hiertr.
Hrndes Kæreste stod trofasi ved
hendes Side som for ar modsraa
Tilstirrelsm og alle hendes Vewner
og Berendte var fulde af Medliden
hed, thi slet ingen rendte endnu den
egentlige Aarsag til hendes Forel
·dres Dod——undjagen hendes On
lel. Denne, som var en stenrig
Mand, rendte fuldrud hendes Fa
ders Basnrerot. Hart rilbød at be
tale hendes og hendes Sossiendes
Board rjvs nogle Slægtninge, forn
lsnede lawgt dorte.
Dog nej! — Eiter sin Fader
haode hun arver saa megen Stutt
l,-ed, at hun irre runde spise Rau
desbrød Langt hellere oilde hun
arbejde·
Sorgen gjorde den forvænte Fru
Len ril en modig Frvinsde. Hun havde
Parte! en mandig Plan.
Man sog-te endnu ast overlale
hinde. Og hvorfor? Man forrlarede
beme, at hun irre alene vanærede
si; felv ved at arbejde, men de:
var Slægtm hele Slægrsnanneh
forn blev draget i Mann Den rette
ovhsjede Slcegt, lwis Navn endnu
aldrig dar-de plettet sig med Ar
beide.
Selv hendes Kæreite nwdsatte sig
befremt hendes Beflusrning, han still
de fo ssnart holde Bryllup med
sende, og han raadede hende derror
til irre at handle saa ufornufrigL
Tibsidst looede hun at indvillige i
hans Øn-sie, run med den Berins
Felse, at hun maalfe beholde sine
smaa Sprrende hos sig, til de runde
sorge forssig se!v. Dem ncegreoe
ban imidlerrid besinnt og gennekn
den-ne Krcenrelfe blev der hende
rlart, hvasd hun ofte havde for
modet — han elsrede irre hende saa
inderlig, som hun elsrede ham.
Han havde for været meget paa
Reise, og ved fm Hiernrornst fandt
han der fornuftigsr at gifre sig,?
bun havde da været den forsre Pige,l
sum havde været hans Lige i Rangi
zog Stilling, han hat-de msdt, og for
Taf spare sig videre Ulejlighed havde
han nestop udvalgsr hende·
Efresrhaansden som der mætredes,
ar hun irre vilde laide sig forstyrre
af Slægtens Modvillie, nie-n roliq
særte sin en Gang ragne Beflurning
igennem, nemlig at spge Ansærrelse
Tom Mustrlcererinde ved Cursum
torier, ttar man ssig tilbage fra
hende.
Man odede hende ene til at
rcempe ag sstride· Zusti, hvori hun
havde Mr saa mange lyrreliige
Trmen blev folgt rillslgemed de flefre
Wären Inn de rarpeligfre behøldr
W til eget M
Dem spillede Wer Max-er og
has-de tager en sirr Erstarren svm
Wennde uden den Gang at
Wiwtpcmatdetenccns
fis-We W send-s Ruhr-L Der
Mode der-for heller irre W, Ou
des M echt-Dr du M M
Siden hun bred med Slægtens
sVinie. havde hun its-· set sm see-(
,refte, han havde foregivet at maatte
irejse og efterse sine Godler.
Men en Dag sit hun Brev fra
harn, hvori han endet-u en Gangll
forelagde hende Valget mellem et»
pmsjsomt Liv fuld af ijsvmhed cg
Sorg, og et Liv fuxdt as Grade!
og Rigdom samtnen med dam, men»
endnu ftillede hart besternt sin gamlej
Fordrinig, heun ftulde fornægte sin
Broder og Systerl l
Kampen var haard, næsten for
zhaard og hun var endnu faa ung.
IStulde kyun da netop i Dag, Aaksg
dagen for sin Forlovelse, atter op
Ibcve den? Hun havde ham dog saa
ter!
Hultende vendte lnm sit Hoved
bort fra Vindanet. Derved festedes
dendeS forgrædte Øjne paa det le
Igerntsswre Billede af hendes Moder.
sorn prydede Væagen, og heri syn
tes hun at sinde Trost og Forstw
elle. Det var, fosn disle venlige,
elskede Øjne faade til hende:
,,Min Datter, hold dit Løfte It
·lad itle din Broder eller Spste:
tomme fra dia, inden de er votsne
og selv lan tjene deen.«
Hun hustede igen tydeligt, hont
lcdes hun ved fm Moders Jede
ileje havde looet at sorge for sine
smaa Sossende fom en Moder.
Nei, nej, hun oilde, hun tunde
itte give eftek, sit Lpfte oilde hrm
holde.
Befluttet satte hun sig ned og
stren. Jkte mange Linier var det;
men klart og tydeligt fvarede hun
paa bang But-. , J
Men da ransdt det hende i Hu,:
og det rsrte sig forn en dyb Be
brejdelfe i hendes Sjcel: Hun havde
ikte bedet Gud orn Kraft til Kam
pen, og derfor havde den været
hende faa haard. Nu tncklede lmn
sned og tatlede dytt beoceget oa
»inderlig Gud for Seiten, og lovede
nstg serv i katidea sue Tidek ci
randre med Gud.
— Paa den anden Zide af Ga
den hortes atter Liv, det var Bos
lnette, sont lom for at afdente Gor
fternr. Med et Srnil paa Leben
saa hun efter dem, medeng de tsrte
Vorst,derpaa git hun irvd iSsovetant
meret og bsjede sig fejrsstolt ned
over de smaa sovensde Systende Hun
list-sied- dekm »Spi- spd«. Hvok tit
lIissfurdt og tkygsk tiggek de dek.
Endelig begab hun sig til No
og sov hurtigt ind.
Jmidlertid tlarede Himlen atter
ov, Styerne forsvandt, og Stier
.t!er·ne og Maanen ftinnede og blin
tede osmtap, fom om de vilde visi,
at de ogsaa havde deres Pakt i deir
heftige Kamps Udfald i det una
dommelige Hier-te.
s
I
I
» To Aar er for-lohne fulde as Ar
’l-ejde og Anstrengelser. Jan er det
den Dag, hoorpaa hun tempede
og sejrede, og med Glæde tænter
hun tilbage paa den.
Her-n staat rru atter ved Vinduet,
smen fide ved hint Vindue i den for
rige, fattige Leflighed, nej. nu ko!
hun i en siot Van i det sine Billet
wartet-.
Jgen er Himlen mark og truend-.
Bin-d og Respqu faar Træerne til
at rtystr. hun er ensdmt fokbleven
den samme- Ktm hendes Ofen, den
Gang sorgmodige og matte, stinner
nu ltyst og mutet-Ist under de mprte
Die-klang
Jdet W ser ad, tæntker hnm wil
taarliat tikbatge til hkn triste Aften
for do Aar stden.
W megen Leylle hat kkte ben
det Weg nwdlg fattede Mut
nsing betagt heade.
—- Wmee gaat tilbage —- —.
Frist og namtevt hast-de hun de
folgende Vase Wt sit Arbei
Udggjstidmwllethsig
seco, at M og Stand läge-freut
var at ist-sagte t Sowle
used den Syste, som det at arbeides
ogatvcreMmgenognogms
M i W sit-er. «
PWseknsen tog til, og
W W seist-de spende, man
stfsgtilmatap
og Wisse ud Meer-seh
M, W W siedet-e dme st
M M. · -
idem trænigte just heller itte til
Adspredelser, for i fm Fritid gle
dede hun ftg over sin Selters sinnt
te Stenune og sin Broders muntre
og vittige Pludren.
Rotig og til-freds levede de tre
Sestende sammen, innen Sty vifte
fig paa der-es tyjecnl«ige, lyte Himmel.
St halvt Aasr efter hendes An
sckttelse ved Eosnservatoriet dpde
den gamle elstvcerdige Direktor. Det
rnstedte hendes Forhdabninger en
Del, men igensnem Bonnen fandt
hun nglen til Tillidens Foraadsk
tammer hos -Gud. Men hvem vilde
lindtage den gode Monds Stilling.
destte ventede hun paa med Længkei.
Gndelig opransdt Bogen. da den
inne Direktor stulde foreftilles for
Lærertredfen Han davde selv øniftet
at gsre sig betendt med dem alle.
poa en as de fædoanlige Mitwelt
tener.
Da han traadte ind i Salen,
saa ban sig venlth om i Forfnmlins
gen, fom hfertelisgt bsd ham del
tonnnen Han faa ud til at vcere
en dygtig ung Mond og havde et
smustt og tiltalende Ydre. Jdet
bian saa sig omtring, thxede hons
Øfne for en Tid vaa hende. Hde
mon han tcrntte om hendeZ
De underhsoldt hinanden Ined
Musik, kg hun syn-tes«, det var en
ualniindelig dejlig Aften. Hirn git
hjemad alsd, for Direktoren hnvde
rosst hende for hendes nydelige Spit,
on det havde glædet hende meget.
Alt gik fremdeles godt for herr
de, og hun blev mere og mere af
boldt as Publikum
Tiden ncermede fig, da heades lille
Softer, som besad en vidunderlig
fmuk Stemme, for sprste Gang stuls
de optrckde tom Sangerinde. Hun
selv stulde attompagnere hende med
Musikinstrument. Ja. paa denne
Aften, efter bendes Sesters Triume
anholdt ban om hendes Kerliahed
Hans talende Dine havde allerede
længe forraadt hende, at han el-;
siede hende, men hun forttrcettedeSH
ved Tanten om, at han siulde friJ
en Heu-de Me» heis, kwsd fes-Des
hun spare Hain-?
Hendes Hiertc vor jo frkt» for
dam, hnn havde elstet, hat«-Je ct Pu
Dage efter, at hun havde Inst haer
fra sit Ord, srrlovet si,1 kned en
andeu.
chrd vilde han smre, hvis hun
txt-d om at maatte beholde sin lillsk
Broder hos sin? Hun gav ham ger
ne sin Hacmd og sit Hier-te, og hvor
nlcedede drin hende itte, da han, in
den bun havde faaet Tid til at
iette det frnqtelige Spergsmaal til
dam, kalte om sin rummelige Van
og hyggelige Haw, hvor den-des
Broder vilde have rig Anledning til
at faa rede Kinder. Hvor han var
ged! Han talte om dette, forn var
det en Selbstng at hendes Bro
der ftulde blive hos hende. Hvor han
gjorde hende lyttelig!« Taarer glins
tede i hendes Øjne, en Fplelse af
Tastnetnlighed overvaldede hende. —
Og nu var han allerede hendeö
Mond i over et Aar, og hendes lille
Yndlings Faden Hun sad nu i
Msrtningen tcentende og drvnnnende
over Guds tære Ledelse of hendes
Livstraad.
Der lsd tun-ge, tattfaste Stridt i
Gan-gen; hun stod hurtigt op, det
var de to ud as site, sorn hun elste
de meft i Ver-den, der korn. hun
hsrte sin tæire Monds Stennne
blande sig med hendes Broders
tlare Drengeftetnst De tokn best
ge ttlbage fra en Tut i Byen
hvor vikde det gsre ham ondt, at
den Lille sosv alleredet —
Nogle Dieblttte fenete tastede
Mannen sine lyse Straaler tnd i
Direttsteni Sweværelse og belyfte
en elsteltg See-re Den unge Direk
ter og hans haften ftod bsiede over
Baggem hvori den Iille Jena-met
sov trygt .
Han vendte srg mod Bin-dast,
pegede dp paa den gltmrende Stier
nehirnsmel og sagde til den-de
,,Hvicten stoth List-ed et der
mellern Memstenes Ltv og W
nvnternet, snart form-riet de at
Styey fnart ltIfee de. M ps net
her ved dort Vorn- W W
-std-ntUM,-tmtqu
Ein M M W los sent pg.
statt, Tun stark-I III er.«
Nedenfta lmngte Spstekens klare
lEangftennnse op til dem:
l Loviynaer Herren, den evige Kon
’me-d Ætr.
.—-—
Rye Teologietz tun Buhlen
Ovetfat fta Engelst af
I
I
Mts. J. P. N ie l s e n.
(Fotifot.)
Dei ametilansie Ttaltatselslabs
M. Jndbetetning kalter ogsaa ad
slelligt Lys over den Sag. Den gi
vet bl. a. den Oplnsning, at det i
Kind, Japan-, Tyrliet og andre
Illigsionsmatlet i del fotløbne Aar
ei bleven en Million flete Læsete af
Edetes Sltiftet, og lilfpjet, at eilst
kalt at dpmme vil Japan iom en af
lden sidsle Kkigg Fritgtet antage
Arislendommein
Med Blillet paa digse Falls
hoad sial man faa siae oni Voltaires
Vumes, Paineg Vetter-«- oa Insek
;itllg doetmodiae, sejetgsitte Fort-d
IsigelfetZ og med digfe Zank-Siedet
for Øje, lyvasd Grund et der til at
Laane den gamle Teologi ellet ma
Fe Paa en nyck Den gamle hat nd
ltetiet og ndtettet et ’.lltdejde, der
ysottjenet Ros on ille Daddel· Den
that ttængl ind i de inptte Kroge
tsoet hele Vetden on fyldt dem nied
lLins· Den hat onnslabt Laitens
Hulet til Boligek, hvot Guds Aand
et taadende. Den hat fotædlet
JJlennestelatakletem velsiginec Hiern
niene, luttel Samfundslagene og ci
vilisetet Vetden. Dette hat ocetet
den gamle Teologis Mission og
Atbejde. Hvad hat vel den twe
Teologi i dvilslen som helft af dens
Former udtettel til Mennesteslægtens
Glaan
Saa svatet en og anden: »Gi:)
den Tid, og den vil udtetle stott
Ting.« Give den Tide Ja, hoor
wegen ·id vil den have? Den hat
haft al Tid, det hat meet lige si
den den sprit blev indfvri i Edell
Hade.
Dei siges saa ogiaa, at Nutidens
ltsjete Kriiileke et dygtigete Mcknd
videnflabelia grundigere end neigen·
der fsk hat vætet opiagel af Zeile
Atbejde, og at de hat til detes
Raadighed Hjælpelildet, der hidril
ille hat værel tilgeengeligr.
J denne Paastand et der ille
Zpot af Sandded Disse Hiælpes
tildet et hovedsagelig de senete Ov
dagcllet i Orientem men de flyti
let og bestes-let Otiddolsien i Ste
den kot ast fvcekle den. Og hvad en
Sammenligning asngaar med Hen
snn til Starpsindighed Lenden-.
ffotmsfmdendthed Mestetlighed i
Logilen, Veliaslenhed ellet Original
i:el, iaa lan der ingen Tvivl vcete
om lldfaldz»l. Thi de, der nu om
Dage, i en ellet anden Form, an
gtibet Bibelens Autoritet og Paa
lideligbed og den gamle Kitles Lee
tesætninget, de er ille —- vi gen
taget del og med Efterttyt—ovet
ligne, men i mange Tilfcelde staat
de langt under de Mænd, der i
Fortiden hat fotelaget lignende
Amtes-.
(Fotisælie3.)
DÄNMARIC RORI
sein-ehe Um Tom-rein Tkyht I·
totskelliso kaut-. vlm klare Jst-«
bit-eh syst-, lcshvtselek os klebten
samt alle betyelellse Mohbycex surr
Gaskele os litt-leer
Tllseneles l en Ptprulle pokeoftit tot
est-. l kein-erben Solvet dienl- Uns-i
wurde eje et icon IF VIII-steh
VANISII M. III-III- IIOUIL
Rlsltu Nil-b
Yoger for Horn.
Beweises Bill-meet Udvalg al
Bibel-us Formllinstet samt flere
bibelste Sange og Digkc oed Skale
Xestyrey Kand. theol. Chr. Mede
doefi. Med innerem 60 Illustratio
aec. 882 S. Stsrtellen as Bogen
Hi : U Tom. Prip s2,00.
dessen-den En Fortentw.
fertig egnet til Dpleeenlng for
Bien. M Ade-, stnt indis. Pri
«.19ews
Usse helle. Fort-Mag fra Nov
dens Oldttd for Ungdommen. Ved
G. T. Thyeesod Med mange Jllu
steatlosner. 121 sit-e litt-banden
Iris sc caus.
Wiss-se- e- Oelmeve los
i
»He-s
