T
..xlansl-teren",
« halvugentlig Nyhed».- og Optyss
mitgeblad for det d.«.·t» Fotk
i Antercku,
uvuiuu m
JAXINH l«i"! i! 1’i·iil,. HUPRIZ
Bmh Nin-;
Jupiter-M udqgms tmer just-in og Pers-Is
Pris m· Aaigang
- de Iokeneve Steuer s 1.50 Udlondek UN
Btadei bemles i Forum-.
Oestittiuq, Bemtcng, Adregiemmndtmg okx
Indes angaaende Wade- aoresiis vix-,
DANIIH l·l"i’il.l'l"i51«.lit)i".-"!:
Blon, Revi.
Wehr-hoc A. M. Andenen
Aue Nivng tit «Tunikeien«s Jndhsz
ssdanottnqe(, Korresponoaucek og Bluts
Ii enhvet Ari, bedes obre-ziem
A M Rissen-Dem Plain Nein
I
sowie-J at Use Past- Ossice at Umir. ’x.- i.
II Des und Mag main-r
Adkrrnsiug Rates made- tennw- up n
soc-Ue minn
,,Danskeren«
blivet icndt til Substibenten indtit iibtssxt
selig Longetie modiageg at Uvqmmskx oq a
Geld er betalt, i Lverensstennnktie meo o
Forenede Stateks Potuove
Naar txt-ferne henvendek fig til fett zu
Odems-et iBtudei, enten tot at lob-e hos dem
sller for at iaa Dolnsning om der ans-tende.
Jedes de aliud onsiate, at de iaa Nimmst
mutet i dem Mad. Dei vil være til gen
Idig Rotte.
Den luthetfkc Resormation.
J Frucng Ajtes var der Its-«
Aar, siden Motten Minder opsloq
fine betont-te 95 Theies imod Ulr·
lodsljandeten psaa Kircedøren i
Wittesnberg, og med den Handlini
tog den Ritteforbodrin3, oi kaldsr
Reformationen, sin Begyndelfe· At
der trængteg til Reformation, derom
ridner højft og tydeligst Reformati
Enens mange »jorløbere« Guis
Wicklev, Saioon.arola), de »refor
matorifte Konciltier« og de ædlere
Amnders Kraiv om en ,,Reforma:i
on paa Hovedet og Lemmer«. Den
Fordcervekse, som i Middelalderen
bavde trængt sig ind paa inart
sagt alle Omraader inoenfor den
tatolste Kitte, haode gjort den
notwendig. Men indtil i Begyndet
sen aif det 16. Aarhundrede 1var det
lobtedes Pavemagston at undertrytte
alle Roformbevægelier, oq tilsyne
laden-de havde denne Magt alidrig
mret ftærtere end da. Men Fior
dæwekfen bar Spiren til sin egen
Undergsang i stig. Fyristerne og Ade
len attraaede Wirkens rigie God;-,
det almewe Folks Uvillie reiste fis
imod den verdskigysiwdede Geistl-ig
bed, Tidens bedstr Mond saa med
Fotagt pack diens Uvisdenhed og Kir
lens Neboærdigelsfe faavel fom paa
Pape-us og andre Kirkefyrfters
DAMAng Van·tro, Losagtighed
sg Berdsligshed. Der manglede kun,
at Gud stulde opvcetke o»q sende e·-.
Mond til at tagse Lampen op imod
Fordæwelfem en Trosiæmpe. fom
i Gudö Kraft tun-de staa imod
de onde Magter. Denne Mand bleo
Motten Luther.
Luther tom ikte sselsvbudt. Un
derlig var hmi gennem Livets Fo
relser bleven fotberedt for sit høje
Aal-d Tikfulsde havde han provet
Gersnisnsgernes og Bodenes Vej til
Frelse og Fred for sin Samt-Mii
hed. Den hat-de ikte fort hatn til
Mantet Men i sin Elendighed og
Syndenod var han bleven hetwift
til Trosartitlen om Syndernes
Forladeltfe og Bibel-us Lære
om Retfcrdiggsrelse af
Troen alene, og der-i havde han
fundet Fried og Hvilr. Og saa hav
de hckn fcpaet sin Fresser og sin Bi
Gel ker, og han var bleven baade
Prceft og Professor og Doktor i
Teologten eller Den heilige Strifi.
Da saa Jordan-eilten traaidte ham
saa mer i Sätkelse asf Mad, at
den frckte Johan Seizel pas mark-«
stkigetiist MS i sJiiterbch i Nat-«
W of Mnktg optraadte og
sehst Acad ellet Syndsfsorladecsr.
for ct M Pewge til Peterskir
· M Mise. sag bis- des for
kaptsvthetatbærepwstu
WI- Den ng sig saa Luft
tionen «begyndt. The-ferne fo’r svm
en Lebeild ud over Landene. lngen
tun-de stand-se dem eller detes Vikt
Ring.
Men det stal vi huiste paa, at
Iden lutherste Reformation er fsdt
i en angist Syncdeks Hjekte og frem
tvunget as Smnvittiglhedens Trang
til Fred med Gad. Det er ingen
mennestrlig Opfnsdelse.
Der tales saa ofte om Storinænd
cg den Velsignelse, der er beugt(
Menneslene ved de vitlelig stvre Atm
dek. Men siden KtiftIi og Apostle
nes Dage er der ingen opftaaet,
lwsis Jndflysdelfe for godi lan inacc
le sig med Luthers. Dekfor bot vi i
det minsdfte een Gang om Aaret min
des ham og Guds Gernsing ved ham
med Tal osg Pris, ilke til Luther
men til vor Fader i del Ihn-je som
gcw os hom.
Og lad os ogssaa lige minde orn,
at det er itle alene Kisten men til
lige Follet, itte alene i Tystiland
smen i hele den civilisekede Beiden
»der nyder godt af Lutheks Gern-ing.
»Og indenfot Kirlen er det ikle alk
sne den Kitkeafdeling, som taldes ef
ter hom, der et bleven reformetet,
men ogsaa i selve den romersi la
tolste Kirle fes tydelig Virtnsingetne
af hans Reformastion. Lad den
pkøve E vore Dage at sælge Aflad,
lad Pavesn og Kiefefmstetne prsve
paa at ovtmlde med samme An
masselse som fst Reformaionen,
lad dem vtpve at holde Fall i sam
me Usvidenbed som dg!—stpnt der
er store Vildfarelfer tilbasge i Ro
merkitken end-nu, faa lender vi itke
mere den Padelirle, der elsiftetede,
da Luther o-ptvg sine Theses.— Gwd
sie Lov for Refmnationenl Leid
dens Virkninger fort-feins!
4
Er vor Lægnrandgvirfiomhed
abweist-?
As A. M. A.
Naar jeg reger Pennen for .1: u)
raIe mig om dem ZvørgsmaaL
san er der itte i Egenssad If Bli
dkts Redaktør, men Tom en as dekr
der under Aarsmødex »begit en sios
Fejl.« Naar faadant er sagt Ons
Li.ar—:—mødet, san bør der enten in.1
zommes, eliser band ni. beflukted
maa beoises rizatiq at verre. FDITI
nogle
alxnindelige Bemerkt-—
n i n g e r .
Jeg holder fcr rimeligy a: Zam
fundet med stor Majoritet tun-II
sætte Aarsmodets Beflurning i
Kraft og ignxrere Jndoendkngenk
derimod. Men der sidTre :r:r j:«
itke oilde vcere heldigt. Zorn En:
bedsbtodre ftylder vi hoemndre If
borrandres Opfortelfe af en ZU
broderlig «21;.1:elfe. J er faadanr
Spørgsmaal er Majorireken beim
ikke at fiole paa. Lm san Var, In
Var vi Ildrig dleoen Proxessancer
cller Lutheranerr. Zandkzeden knr
foer osieft maattet nøjes med at
Akte i Majoritet. Den starker si;
bestandig til Guds Ord og den
Vaagne Samvittighed Hverken Ma
joritet eller Minoritet kan gestan
tcre Sandhedenx thi Minoristeten Lan
da oqsfaa feile.
Hvor megen Pris jeg saa end set
ier pag Den indre Mission i Dan
mark, faa runde jeg Elle uden Di-.
dere tage dens Pratsis fern Getan-z
ti for, at en Lægmandsvirksomhedx
»jom den «i disse Regler foreslaaede«(
er rigstig. Vi bsr her fom ellrrs
handle efter vor egen Betendelse og
prkve act efter Guds Ord. T
At en nogenluwde grunng Un
-der-s-gelse af der-te Sptrgsmaal i
IGust Ords Lys san blive til Gavn
sog bringe Velsrgnelsh det tror jeg
Ifor visi. Stal vi fortsætte og Teg
g-· for-get Kraft —i-nd i vor Leg
»man"dsviklspmshed, san var det sit
tert gosdi. orn ershver ogsaa i detcke
sStylle buncde Mc fuksdt »stfet
n sit eget Sind« Deguden var der
jo itle alone susteligr men tillige i
th Grad ngnligh om vi i alt vort
kirlellge Arbejde kunde blive fri for
Brsdtes Protest Og her i Fritir
ten, hvor der kristne chfolk er med
ask styre og bestean om baade der
en- og der ander, her træuger vi til
We. Der mangler vrst meget
i,»at«mherforsgerllaroverog
W i sit M sind aWde
beste Man-ab Oq M der
sog unsers-geh suq er drt
tilel, men meget met-e for at llare
Sagen for tnsig selv og med det’
samme muligvis ogisaa for andre.
Past. Simonsens Attilel et for mig
svcesentlig lun Anledningen
«l at sttive otn den Sag. l
Hoad et bibelle
Dei er det føtfte Spøtgszntaal i
den Fotbindelse, sont vi maa have
Klarhed over. 1
Angaaende Spøtgsmaalet, hont
oxn vi hat Bibelens klare Udsagit,
tan vi let bestem-me, hvad der er bi
belft. Der tan i saa Henseende liess
ges paa alle de væsenilige Tros
artiklet og Læteicetninger. Men»
naat oi lotntner til Zptetgsmaalcij
otn Fotnterne fot Guds Both
Liv og Vittsonihed, iaa er
det Elle altid let at paafiaa, at dei
ene et bibelft, og dei andet er ret;
ille. Der er Zettel-, sotn vil lende
Guds iande Kitle paa Jotden paa«
Jsottnerne Og Organisasticnen Saa
ledeg Motmonerne («saml. oglat
Jrvingianetne). Men det et vi Lu
iltetanere itle vant til at btuge sont
Kendetegn paa den iande Ritte.
lHer tilladet og taalet vsi en del Dei
Ftihed Oa jeg lan nu ille se te:
tere, end d«t et bibelit her at tiis
lade itot Frihed En anden Sag
et dei, hvot stor Ftihed ellet For
ftelliabed, der lan praltisetes in
»denfot det samtne Kitlesantfund
Enden at vitle fotitnttende. Men dei
set jo ilte den Tonle, vi her et inde
spaa at dtøste
Det er en Pralsis iblandt es,
slwis Rigtighed det ille faldet
nogen af os ind at betvivle, men
"hvis Bibelitbed det et Dan
steliat at beviie. Dei et Roindets
Deltagelie i den helliae Nadoer. Ved
Jndstiftelsen, lwot Jesus iagde til
sit-e Disciple: »Got» dette til min
Jhtttomtttelse,« vat der itte Rvins
der til Siede. Rigtignol aniet jea
det for dævet over al TvivL at
naat det i Ap. G. 2, 46 staat Um
»de trIende« (V. 44), at de »in-«
Brodet osg nod Maaltidet« (sa:n;'.
V. 42t, at der Ida var Kvindet til
Siede. Men det siges ille, oa jeg
oed itte om et enefie Elsentpel par-,
ai Kvindet deltog i Nadvetens Ny:
delie. Men det ligget i Sagen-s Na
:ut, at iaa fandt de er Discipe1
indes, iaa er de ogiaa nadvetbetet
tigede.
J Efeietbteoet leiser oi l4, 11):
»O; han bestittede nogie til As
postler, nogle til Profetet, nogle
fil Evangelistet, nagle til Hytdet
en Lætete«.
Her hat vi ncevnt 5 ellet 4 Em:
bedet i K«itten, eftetiotn vi regnet
,,Ht)rdet og Lætete fot et ellet to
Embeda Dei et vel saa bibelsi
at have disfe Embeder i Rittern
Men der staat ovenfot, at »h-1n
leesusj gav Menneflene GavetC
Embedetne stod i For-hold til Ga
vetne, hart gan. Vi lan ille paa
vife, ast alle disie Gaver og de til
lvutende Einsbedet iansdtes i enhoet
Menigbed ilte engang, naat vi
undtaget Apostlene sont tilhstende
den hele Kitte. Deritnod læfet vi
om Paulus, at hatt »indsaite Æld
ste i enhvet Stad« (Ap. G. 14, 23),
og han befaslet Titus asi »indfætte’
iÆldste i hvet Stad« (Tit. 1,5).
Men ital vi saa anse dei alene for
Vibelsl at indfcette Ældfte lPtesbys
tewi. Priester) i enhvet Stasd ellet
Mensighed og belt ie boti fta de
andre Emsbedet, der mvnes i Ef
4,11 (fml. 1. Kot. 12, 28 og 29),«
naat Herren givet Gewet til detes
Belæitelsei
Vor Kitle hat jo fammensfattet
Ældsteemlbedet (ellet Will-steifem
stvn) med hytde og Lætetembedet,
vg det lau vel ogsaa nol laldes
bibelsl ifslge Tit. 1, 6——9, fætlig
befühlte Bets.
hvordan det lau ellets gil til
med Mit-elfen til Ældstetjmelten,
del er ilske saa let at iblive hell llat
wet. betten udsendte selt- Apostlene.
Msheden i Antioliia udsendte
Paulus og Barmbas under Bin
og Man-qugelle. At Time-beut
var bestilkest under Wand-NUM
gelise ttt vi vel llutte as 2-Tim.1, 6.
Wledes de Ækdsie i Mng
hed Wehe-, invindes ieg ils-e, vi
tat snvget em, men fra 1. Dim.
Z, Essr del Wie-, at de Man
W elle- indssttes W stn
og·» Wloggelse Rose-s de
W M UWM i ist-M
MI III-ad :
, , , Ums-W- We
’UM s- »so-im
at være bibelst, men Neustan
ende agter jeg for tilsttælleligst for;
cdette Tilfælde og for at faa FollJ
til at tcewke og lcese angaaende
det Sporgsmaat Jeg et fuldt ud
med Paa at holde utolleligt fast
paa det bibelsle. Men vi maa ille
gpre til bibeIsL hvad det ille et
det. Jeg lan tlte se, at det et bi
kelfl, ast holde beftemt paa --— jaa
on san mange Tjenestet ellet Em
kedet i Hirten og itte stete. Megst
mete staat det fot mig, at det er
lsibelst at give ftot Ftihed hvad
Ave-formen Embedet og Tjenester
a·naaat, da særlia snnes det rnig txt?
Væte lsibelsl at tage alle de Gaben
Herren given i Btua i Menigheden.
Men mete næste Gang.
——-—-.
Ei Viktetighcdshiakdk l
til Ovttvcjclsesl »
Der et noget i Paftot Larscnöj
Stntle i «Dannevirle« i Dag, fom
faar rnig til at tage Pennen.J
Den et jea ellets ikle faa stiv i at«
fptex det et anderledes grovt Bett
:k-j, jeg til Hvetdag hat i Haanden
»Men man fiaet fo, og det hat jea
as Wann-» at hvad Hjektet e
Ifuldt ass, der loher Munden ovet
Hed; saa der maa vel for en Ganges
Styld lnnne lobe i Pennen ogsaak
) Og mit Hjette er fuldt af noget
««i denne Aftentime, og det et alt
saa noaet, Paftot Later hat sagt.
Og hvis nogen itle hat det som jen.
faa vil jeg bede dem taae Nr. 11
as »Dannevitle« igen, og saa læse
Stnttet lidt arundigt, — og fn
ndettnete lcese lidt irnellem Linietm
Maasse de faa tan fotstaa mit.
Jeg vil ftrals begynde med a:
fige, at fest tender ikle Pastot Lat
feng Huftru, og lendet slet itte de
Fothold, Pastot Larer hat leoet
under. Og det et flet iilte nonct
personligt om Pastot Latfens, jen»
Vil have frem, det havde jeg des
uden heller slet inaen Ret til.
Jeg vilde blot sta gerne draus
et-lille Billede frem, der hat for
met sig fot min Tonle.
Jeg set saa tydelia for mig et
Pat unge, nngifte Ptæstefolt, der
er ttaadt i Atbejde i dort Samfund
herovte; jeg skget udtrnlleligt i vott
Samfund, for jeg tendet ille For
lvotdene andre Siedet. —— Alter-helft
saadan et ungt Par, det tmng hat
ovetftaaet den spare Afftedsstnnd
med de leere derhjemme, og fulgt
af deres, mwaste lidt belnmtede
Bpnnet og Ønjsiet et dtagne over
dest ftore Hab, faa sitte i detes
ean Lnlle og Tro pack Fremtiden,
oxf med ftejdigt Haab hat grundet
detes lille Hjem hetovte mellem he
Lands-wend, som de glædet sisg åil
at vitle imellem.
Og der et Solflin over derer
Liv og Getning. De er bleven mødt
med milde Ansigter og hjælpsomne
Handet —— og et fnldt Spiselams.
frnetx de fasat ej blot ,(rundf(r.stet des
tes eget lille Hiern, men de faati
thte til at viele til Gavn og Vels
Istgnelfe i detes Menighed.
Jeg siger udtrnkteltg de; thi
selv orn det et Pteestem der prek-l
dilet, og holder Moderne og des-pl
ger. de syge, saa et dog hans Kone
den unge lyse Kvinde med de wilde
Øjne og den Me, sunde dankte
Hudfarw som mangen blea Anse
ritanetinde gad lobe as hende« faa
tsfte med ham og bringet Solstkn
med sig; ellet hun hat nmasle endog
taget en Gerning pp ved hans Sid
i Smdagsstole ellet Kvindefotening
ellet lignende. Men mest er hun dogk
han- Stsm i Hjemmee det tin-«
him, spm ek heut-es Swtthenl
fokdi des ek en Afteggek as det!
gamle verhielt-me fordi det tmmnet
alle. Mindetne osrn de tate, om
Ungptsgettdem vm Behllvpstftens
lot-i sagt, hele hetsdes lille Bett-ems
Og her ladet hun sdem geestmäldt
iud, aae de, der Wer Branchen-J
gen, det wette sig i Forretntmget,
i Gettesagey pag Visit ellet If
VII-gestichelt ;
hun fyhnes, at hun stal glæde
laa mange swn muligt med stn egen«
Mode, enen meft as alt ved hun,!
w est siege for Hi- maskv. w
«) JWL mvd folgende Be
tut-Wing
M Sthlke lau »san«
. m en Dei-We vie-d l;
me Samen-in og Medic
lan adde- asdse W
M desw-« ’i"«" L .
flal ille blol ssrge foe hans For
plejsning. —- og den flal viere god,»
for del leer-reger han lil —- men hun»
flal ogisaa veere feist og oplagt til
at lale med ham om all hans Ar
bejde, i hvillel Pan ellers staat ene,
ganfle andekledes nu end hjeinnic.
hvor han havde alle Kammeraleine
c—g Vennetne; hun stal have Tid lil
al lcese, lil al sirisve Bewe, lil at
sspille og syngr.
Hvorfor hun stal del, hoorfor hun
ille lan lade del fate, saadan som
andre Koner man gere, der dar
neiget at besiilles « Ja, leere Ven,
renl nit lidl med dine Spiel-eis:
maal, okl se hellem oni du ilte den
ne i dil Blonisletvindue hat en rig
li·q dejlig fund og ftodig Planke,
en, du holder a-f, og hvis Pasning
du nøjaglig iendet. Sau og sen
meglen Sol, saa og san nieget Band.
del et, lwad den er volset op og
trivedes Jed. Osg du ved, al flnlier
du den den i et andel Vindue, th:
der ek mindre Sol, eller hvis du
fæller den paa lnappere Kost, faa
blicker den svazi og gullig —— U
dersor gør du ingen Forandring ved
den Plante. Men del vor jo for
Reiten ille den« vi slulde lale ein«
nien om Præslefaniilien
Ze, lwordan gaat del nu nied
.Udkons.mel for disfe lo FollZ Dei
Var jo del brcendende Spotqsmaal
denhjemme; faa og san mange Dol
sichs og Højtidsossek oki Accidenfcr
ja two-d lunde man i Grunden rig
lig beregne? Oa den imge Konr.
vilde dun være sparsommelig og
iriglig forflaa del?
Men vgfaa vaa delle Punll drin
,«.1er Bkevene godl Bild til de gamle,
derhjemme, der spejder san lcenzp
i
felsfuldk ud hver 14. Dag efler dei
lovede Brev; Gud sie Lon, Esset
reiningerne er allid san gode. Gud
bat føkl del til Velsignelse for
voke Bern.
Dei er dnrl at ieoe i Ainerilik
Inlen de llarek siq doq. De bar ind
Jrcliel fix fornuflizw de dar en
lbeslemi Zum til all, der ille mai
)ovekftkides, ti( Mad, in nur-dek, i-:
iBrasndsel oq l. v» og lelv orn de
faak fremmede, difler de ille op
men qsr del of i al Tarvelighed
jOg Fvll et jo faa aode imod den-.
fsaa vaniet der el, og faa el ansdel
»aller!)elsl naar der er Ebbe i Aas
sen, og bvot del hsjælperi Fsksle
Aars Regnilabsbog vifer el hell
»qodl Refullal, god Valance, ma
sle endda el ganste lille Ober-stud;
nien der et io ogsaa lidl Msblee
»der ille et belall endnu, og Reisen
»dem-ver var dyt, —- og faa et de
jo allid den gamle Geld fra Stu
detingerne derhjeinmr.
Ja, oq saa staat der fo en Bei
aivenhed for Osten, der heller ille
paar hell gratis af. —— Men her
bar den unge Moder vætel iaa for
nuflig idle at lobe Siads vg Bro
-deri, flonl dei l.unde viere morsomk
nol at pvnte lidl paa hom, den
lille Sinn-diene men fyel del all
sammen selv, og saa, saa lidl som
inuligl, for der behoves jo ille tel
megel. Og Svgeplejen?- —- der er
nalurligvis en eller anden rat Kone,
fom gansie billig vil se til Mode:
og Bakn og sorge for del not-ven
digste i Hasel. Dei manglede bate,
sman ille still-de lsunne ··llare fig,
nasar man er unsg og kast!
l
d s d o l
Og faa er der da kommen Tre
diemand inhusel ·
Han loster ille saa niegei i Pen
ge, nien faa niegel meresi Natte
vaagen osg dagligsl Arbejde. Kinder
ne er blevne lidt blegeee pag den
unge Moder, — hun tom jo Mag
lidi for lidligl op. For has-mode
ren favnes nu alligevel i el huo,’
og san denne balstyvige Kniegb
der not stal steige op, neiop naaef
hun allerhelsl vilde hvile ei Die-·
blil ellee tale riglig hyggeligi og"
tatl med Fadek ligesorn fix-. Wen
hvvt er shuu bog led- vg bwt Bim
met alligevel tummet dobbell Sol
slin nu fra fet. Der lau namens
ris Me allisd blive sjoel lige san
pillenst real, men del fast vere
dog paa ei Punli faar Fyten Lob
at viere den lille, —- Ws7
fielen maa me fort-Indes ZU
Immer den take W pg Mist
ham sqa lange, men bei et Mli
at M leidig um Morgensnl Og
istkekewmjodavgfaa lau
tidl fsm nickt-l- cs faa ad al be
set san W is
ysjeetdenst not san ftg en wieg, erfor
ftyrret Passe-it med nvgem mesr faa
hat man dog vist fig, pg det
satter Fort Pris paa. Dei et rig
tignot lidt strengt, cum der bin-et
sent om Aftenem og Ideen-gen stnlde
jc absolut i Seng akcid poa III-ite
»s1et, stkiver Bedftemoder, —- men
Idee fotstaar de andre nu elle, og de
Mist jo faa gerne se een.
) Men Drengen vockset, blisver fund
Zog ftætk, og det er jo det vigtsisgstc
Hin tan han stavre ene om, men der
lfok et han for Reiten itte san mezet
Llctteee at passe paa, werttimodl Og
Haa hat Mor jo ikke saa mange
ssrcrfter mete. Det Knat, hun fik
ldes Drengen kom, --— det var Es
Iitte risgtig den Pleje, det stulde vckte
F— det minder head- :it, og you-)
»Ist-a nu, naar der snatt tommer es:
;til? Arbejrdeh fom gis faa let, da
Man var rast, na, lhvor det tit sal- «
»der svcert nu! hvem der blot havde
)fin Moder, bar-e faa man Hunde
ngæde ud eigeng en eneste Gang!
lsaa vilde det vist være lettere at
vise et glasd Ansigt igen, for del
fmaa man jo. zørst og fremmest
»Ist fin Monds Stle, han, som altid
set saa fertig og omshyggeljg, men
Isaa ogfaa for alle De andres. For
en Peæftekcne Hal aktid »Ja-re
mild og venlig, og husn fkal have
Igod Tid altid. Selv paa de
mest urimelige Tiber af Pagen
I Der er not at sy nu igen, for
Ial Dkengens Tsj fta den Gang er
Ejo beugt op, der var jo saa lidts
Zog Pengene er itte blevne siere siden
Ida. Bote Apothekeck itke var san
der — Men det gaar ve! alt
Isammeen
-7— si— ss
Use-n der er new-c- »-::, der its-« ·1«.·r.
For der tommet irr eilst senkt-:
Hm TET book den Und-«- Zixme et
Jocrnisiririiqh osq book hun Este km
jxije Der Tit-niere, knerien for fix
I
»Es-; cilisr for fin J.Ic’«1nd. »Hier-. bitt
»ier ji- Uiqi lasnfse ie: dei: fee bet
;s-e-:« Erzise III-Nie txrrnvc insn Quer
Inxxsm Te Tiber » Ewiixiit fds
sti, Dia Inn føzzre Fokfrifteäsk iii sit i
Finmesi itkc Seite Aus-ehe i m lmx
»,-.e’is. II .1loorli»1 Ilftcniknmjåe m«
jin .I·J:ii:i.i· eller seh at Inkte til he?
wes and-: Musik, den Eizin en tijaru
l;.:æ)ede Eis-n fix-J rimnje ander
send Ismni med. Hin Lænxie riion Dei
ei fidcii. Uhren-: bar idaIret .i«.1bne..s’
Lxl Nr Hinei- den Boq Lmiz Hii
flru fi! hierinner kil sin defels
PU. Der er nii over en MJMJI
Ifide-L zip. jun Lief-, hiui Zur Eis-I Zeit
lIm. O: Inn Triu, book stiegen
»Ti) knr lmn til IX We Ildiniiii
»z: Jiærina im andre .iii!3er, ihm
»Hm aiiid feII file qioe udf -Ko.-i
isaii wenns ander end briue al M
.7fr«::·:d ii1 at hjcklvc fin Huftm, blo!
ze) It km Bornene lidt fm lyendQ
»Qui, iom war der hu sinkt oq stra
»ler san irr-is? Han mindre du
Lan-Je Tid used Bomeneg Ki»7«bosiss,
lkrnor ingen If dem iit No thetfesi
Nat ekle-r Tun» in dereg Mc
Hiein hin-r er des im hi)«.1.1eli:«·.;
men breii oed Dis-U lind det koste-.
lpcnde » holde des ist-» nokienlunde
st. Jugufl Könlg’i ej
Vamburger
Jörystta z
i
« Z
i
Dei satte bete-m Sauen-met
wem
Koste, z
Fokkølelse.
Bronchitis,
lnfluensa,
Astma.
su- t Wust- satte-.
III is cy.
