—
wingor, har de vieret i Stand til
at udrette store Ting for Herrens
Sags Frexnsrnr. Men det er ogsaa
ligesaa filtert, at stal dette lyttes,
saa maa det ogsaa vcere Krifti Kett
lighed, der man være Drivtraften
i et saadant Foretagendr. Thi uden
dette da vil det aldrig lyyttes.
Korr.
Fra Chieagm
Sondag den 14. Ott. havde Ebe
nezers Meniglhed en Sangsest til
Fordel for Sanatoriet i Brule
Colo. Menighedens Prceft havse
faaet Loer paa en paa Pauline St.
belsiggensde tyst luth. Kirle for Fe
sten, da Ilteniglsedens Rirle var all
for Title for saadan en Fest.
Sljtandgtoret fra Einaus Kitte,
Racine, Wis. og det blandede Kur
fra Jmmanuels Kitte, fainrt Sang
toret fra Kenosha, Wis» og Gotfe
nswne og Ebenezer Zanglor her i
Byen sang, osg det var rigitig smutt
at horc, da alle Sangerne var gosdt
indøvet, scerlig godt indøvet var
Mandgloret fra Emaus Ritte.
Hvad der ogfaa var glckdeliglt at
lægge Mcrrte til var. at Størstedes
ten var ganste unge Menneskey og
der var ftønt at høre oort tcerse dan
ste Sprog lder benyttedes Paa een
llndtagelte ncrr oed hele Festenl,
baaret frem paa Zangen-H Tons-U
det er jso dog det Sprog som ivi, der
er fndt on opdraget i Don-mart, el
ster frem for andre, og det Sprog,
oi benytter, naar vi gaar Bud soc
Vor Felder i Himlen i Sondagsi
ftole oq Kirsc.
Heu Pan Efterlniddagen faaeå
Foll at flotles sum-men, og fnart
oar der en efter vo.re Forhiold texts
rnelig ftor Forfalnrling, antagelig
var der over 600 Mennester famlci.
Kolleltem der optoges, beløb fig
til lidt over 880.
«- Ebenezer Kotndeforening ag
ter i en ncer Fremtid at holde et Ud
ialg til Fordel for en ny Kitt-,
tyvad oi san haardt tiltrcenger, da
den gasmle er alt for lille. Vi trot,
at alle Menighedens Banner er gla
de ved Roindernes Ilrbejde for et
saadant Udsalg og vil stotte den
efter bedfte Erme. Gar-er til ncevn
te Øjemed sendes til Mrs. Pustor
Peterfen, 765 N. Tailman Asve.,
chicago.
——Pastor Provenisem Racine, og
Pastor Rasmussein har verret her oq
preditet forrisge Uge vod Missions
msdet 1 Ebenezer Ritte. Modetne
var godt bei-site Man Herren gi
Ve Vcekst af Ordet, forn hortes
WPastor Petersen refser i denne
Uge til Ungdomsmpde i Minnesota.
— Vejret har i den- seinere Tid
verre: færdeles mildt. For et Poe
Uger siden haode «vi tøligt Vejr
nogle saa Dage.
—-Der begynder at tomsme Lio i
de politifle Gemytter. Der asverte:
res efter stor Maalestot, Musittorps
tpiller, og Taler holdes, alt for at
trcette Publikum. Det er County
valget der staat for Deren. Re
publitsanerne paaftaar, at de har
de bedfte U·dsigter, og Demokrasterne
mener, at de vil ers-m asf med Sei
ren; hvem der vil viinde, er endnu
itte til at a«fgøte. Det er jo da for
Reiten ogsaa temrnelig ligegyldigt,
hviltet Parti svi faar til Roret, de
bar begge dist, at de itte glemsmer
deres egen Fordel, naar Lejlighed
gives.
—Der er for Tisden mange Pyg
ninsger under Opfsrelse her i Byen
J Byens Forretnisngsftrsg pan
State St. opføres den ene Sty
ftraber efter den anden. Depart
mentsbutitterne gsr alt for at sam
!- Befoltninigen i deres nmaadeligt
store Butitler og Idelægger de min
dre Hirn-diente
Korr.
The Luther-an
C ommentary.
Den falsteendtge Udgave i C
Bind folget nu for 89.00. Den bar
fsr vieret folgt til 824.00.
Denne Prtt er udssdvanlig lan,
og Netto plus Jorsmdeliesomtosis
ntnger. Dei et ei en Jokasten-«
at vt lan paa dette Viert spar
vore Kunder sag nieset. ·
Lad os faa edert Will-inse
tnden Maget er udsolgt
stum- Listr. txt-nor pour
slaty Rede.
Zalvhundredaar i Amerika
» Minder sen Nylsyggerlivet fremad.
- AfP.M.-hannibal.
(Fortsat.)
Nogle beten-M Landsmænid dsg« Venner i Omaha
gao mig en sgod Opmunstring og et godt Tilbud med
Hensyn til den paatæntte Privatskole. Nu stod det sor
mig, soxn om jeg Inanstte vælge imellem at vcere Lærer eller
Købmund Mit Valg vilde almindeligt have vceret le-.
fat treffe Lcrrervirtsomheden var mig en san-d Glcede,
og det .oilde aldrig fatdet msig ind at viere Købmand
«Det Var lansgst usdensor mit Jag. Men niu soretom det
«mig, at det var min Pligt at rejse til Dannebrog og
«l««live der indtil bedre Tisder. Om det Balsg var rigtigt
·er tvidlsomt Jeg var bleven oant til høflige Lasrere og
lF.«cererinder, County Su«perintesnden-ter, Professorer oq
kstudenstey ja ensdog heilige Kantmerater, Elever its-i
s«deres Forceldre, men heilige Handelsmænsd, der »repræ
senterende de aller bedste Handelhuse i Amerika«, det
var en hel anden Ting. Den Velvillie, hvormed de
vilde overlcesse en med Varer, vder itte hat-de Spur af
Interesse -dersor, og den Prontpthed hvormed de storsc
Rassen sulsde as alle Slags Vetter-, ankom per Fragt til
St. Paul, og Regningerne per Post til Dannebrog, det
var ne,1et unant. Æa og Smør indtom i store Mitg
ser, og Handelen git i det store, saa det hat-de skaebne
.svangre Folger. Siom Lærer haode jeg stundom Lej
lighed til at komme ud under aaben Himmel og betraate
Naturens nndige Livsiraft og insdaansde den frsiste Lust;.
zmesn i Handelen oar der itle den vante »poetiste« Op
n1-untring, og da Katarrhkimen tiltog, forvætredes
Sygdommen stadig med List, saa at den itke sporedeTJ
i Tidr.
Jmidlertid henrandt Sommeren, og Handelen til
ton saa der sordredes .Handelsibetjente. Der var slere
ad Gan-gen som aidkig havdc vakat i Locke; dog, qitf
syntes at gaa megeit godL Peter-sen etc Sørensen havdel
iile opgioet Dannebr·og; deres Smede- og Vognforret-.
ning var en gdd Hjælp sor Byen. Hotellet var ogsaa«
Isremsdeles til Publikums Tjeneste, iigesaa Vandmøllems
der den Gang ejedes as C. C. Rsasmussem hvor demi
l
v
I
I
i
«
i
i
:
I
I
i
der kom set-st, sit først malei. Dei saa godt ud, men
»alting er itte alstid, som det snnes at være«. Selv ani;
man hat not sasa store Forretninger, bør man itte
alomme de syge og nødlisdendr. Krissti Leere betoner, at
,,h-oad vi har gjont for en as dem, hat vi giort sor»
lmm«. Miss Mary Hausen oar nnlig ankommen sra
·Sioux City, Joiva, og plejede min Tante en Tid i
et Sngdomstilsældr. Hendes amtme blide Fremganig5
msaade oatte speciel Besundrinig. Gentagne Bessøg on
gensidig Kærlighed hab-de til Følge, at efter at Tante
var bleven rast var der i hendes Hjem, Astenen den
12. November 1888, et roligt, glædeligt Bryllup. Pa
stor Madsen indviede og i den hellige Ægtestanid oq
udtalte med hjertelige, svelvalgte Ovd iblansdt andet en
Tante, der holdes seist i Minder ,,J de botaniste Stu
dier er det itke det tydre, overfladiste, nydeline sinntte
ved Blomsten, man icerlig tager i Mtra-gtning, men det
virkelig stpnne, der siceldent ses med forfcengelige Øj·ne.
Saaledes togeg her Hensyn til det virkeline, aandeligt
stønine. fremfor det ydre Udseende.« En hiertelig Tat
.til Gusd ftemiommer stedse ved Minsdet om denne hei
tidelige .Handling. Hvedebredsdagene sesredes med en
sornojelig Tur til Frem-osnt, Omaha, Council Vtussg
og Sioux City, en Tur, der tjente til Forretnina san
vei som ti! Jagttagelsr. Den politiste Beoægelse var
begyndt at blive noget palasaldende, og der sporedes
Tegn paa Uro over Landen Otn Efteraaret 1884 nat-;
tes Grover Cleoekland til Prcesrdenr. Han var den forsie
Demokrat, siden Buchanan der var bleven oalgt til det
høje Embede, asgit i 1861. Der tultes nu meget om
Mangel paa »Con·fidenice«, Tillid Men hour manqe
tiolitiste ,,L5onfidencemen«, der dar oæret med i Spillet,
er itte let at afgøre. Enhver Postmester tnaatte nu sor
1berede sig paa at opgioe sit Embede, dersom en Demo
krat onstede det. Men i Dannebrog var der endnu ingen
saadan tilstede. Jeg lod nline Betjente passe Handelen,
der vestod as Kolonialoarer, Manusatturoarer, Ism
tram, Mediciner, Beger og hvad sont helft, og san mod
tog jeg Lærer-Embedet i Dannebrog Stole. Medenö
sieg var hermed besskcrstiget bleo jeg Udnkevnit som
Enumerator sor Staten, og maatte da i Fersen besorge
Foltetcellsingen i Dansnebrog Precinct. I Forsdindelse med
dette bleo Spprgsmaalet drestet, om der stubde udstedes
Bonds til at bygge Jernbasne fra St. Paul til Loup
City. Alle var vel imod Von-ds. men det havde vist
sig paa siere Steder, at hvor Follet stemte inwd, blev
ingen Jernbane bygiget. Der blev en start Valgtanip,
.men Sagen sejrede, og Banen blev anlagt igennem
Dannebrog 1886, og da solzte jeg min store Forretning
med stort Tab. Gallden var bleven san stor, at hele mit;
»Homestead« samt min kære Huftrus Forsmue git iil
suden at tlare den. De tre Aars Handel var en mesget
iiheldig Asvigelse sra Stolen qÄsten nu var Dannebroq1
som By stkret, og min Faders Haab var ved at stulles
realiseree. l
Ved Stolegerningen stuslsde den vorige Del as Grei
den not for-spinde, mente jeg, og den stenne Land, aroet
efter min Feder-, ital-de spares. Ved lMindet om ham var
det nng seerlsig en Ære at viere Medlem as Byraadet
og den ifprste Borgtnester i Danndbrog. Men Katarrsh
og Deohed tiltog kidt efter lidt, og mesd stor Sorg
indsaa jeg, at min Herellse var ved at sorsvinsde. Den
bedste Leegehjælp var sorgte-ves. Saaledes git det i 1887
og sremdeles i flere Aar
Benjwmin vHartisdsn bleo valgt til Priesidenst i
1888, til stor Glaade for Republitanerne. Jeg var mindre
purem end fanden, og paa Gesund as Driktens Ind
lftydelse spoa Politit tuwde jeg ikte stennne med et Licens
partt. Rogle Aar set havde jeg vieret med fom Delegeret
i en Mublican Wirtin-n i Lisncsoln ·fra Howard
M, og seg sit mindre og mindre Agielse for-alt det
sondernden-de t Politikken. Men Prchibition Convention
iMst1888, hvor jog ogsaa var med, halt-de en
langst asnderledes Tone. J de andre Conventioner var
mange Delegater Saloongæster oig i en Tilssiansd, der visit
dei tydel-igt· Den patkiotiske Annsd synites helt at veeri
Jbleven horte; Vinaansden var »Boss«
f J slere Aar og scerlig 1889 var jeg beskcestiget med
sTrceplantninsg P.lanie«skale, hvorved jeg kunsde vcere ude
i dei frie.
« Der var en haard Kamp i Staten Nebraska Aaret
1890 om License eller Prohtoction Nebraska var ikke
saa heldig som Kansas. Mange salske og sorvendte Hi
stosrier om Kansas blev usdbredt over hele Nebraska
Der blev brugt en utroliig Masse Penge for at beskhtte
Saloonsorretsningen Danskernse var ikke alle paa
samme Side i den Kamp, nien det er sergeligt at min
des med hvilken Jver nagte af dem virkede for Drsikke
trafskikken samtnen aned de vcerste, lavesie, imest uvidende
Udlændinge, der nosaensinde er kommen til Amerika.
,,Highlsieense« sordømimer sig selv. Dersom Dritte
handelen var reitscerdig, vilde dei være en gruelig Uret
scrrdighed ai teiale eller modtage 8500 eller 81000
aarlig sor Tilladelse tisl at drive en saadan Fo«rretning.
Er iden derimod uretscerdig, kan intei Pengedeløib ret
særdiggøre den. Der er Brangslære ved Dritter-iet. Lad
ce- sorsoare Zandheden Asholdssag oa Forbudslov bøt
uiiderstøktes.
Dei var først i Juli 1891, at jea for at bedre mi!
Helbred reiste til Oregon oa besiegte pga samme Tisd Wa
shington og Eanen i Britisk Columbia der i Ncerheden,
senere Calisornia. J et nyt Distrikt i Oregon, ved
Gransen as Calisornia, hol-di jea Stole tre Miaaneder.
Dei var enstersaegm hvor der aldrig havde vreret
Stole fer. Dei var niin sidste Stole. Katarrhen blev
for det meste over.vnn«den, men dei var sorbi med Ho
relsen, ei lanat siørre Tab end dei i den omtalie Store
Forreining. Qm den lange Reise bereties meget, der
sorekoiinmer i andre Fortællinsaer. Dette er kun et Minde
oin den dejlige Tur til Vestkysten. Este-r min Hiern
komst bleo jeg ais vor Counih Superintendent tilraadei
at steige Bøaer. J denne Forretnina besøate jeg manae
Venner og blev vel msodiaaei og opmuntret
Om Esieraaret 1892 blev Grosver Cleveland atier
vakat til Præsident, hvilket beiviste, at Folkei var ikke
aasnske tilsreds med den aamle A.dmini-straiion.
Ved Boasala vandt jea Præ.miebillet til Verdiens
ndstillinsaen i Ehicaao 1892. Nu, da jea ikke kunde høre,
var dei-om at gere at se saa meget desto mere. J Maj
Maaned var jeg sire Daae iilstede oa saa med sior Til
sredshed »den Kunst oa Flid, den storartede Industri,
der var sammenssørt i den bneundringsvcerdia skonne
hvide Sind ved Michigansøen Estser ai have besøat
Slceat oa Venner i Wankesha Conn«ty, Wis» og solgt
Bøaer der en hel Maaned. vendte jea atter tilbage til
Chicaao og iilbrsaaie tre Daae paa ilsdstillinaen Da des
nden tre Daae i Byen
Det var nbetinaei den størsie 11dstillina, sder noaen
inindet o—m, at det vilde vare manae Aar, for en saadan
mindei m, at dei vilde vare inanae Aar, sør en sasadan
vilde iaen blive at se. Dei aialdt oni at se saa niegct
sdm mnliai, oa der var vist heller innen as de manJe
Instit-de Gaster, sder bleo slnsset. Selve Byansingerne
alene, de prcrati—ae, syrsteliae Palad·ser, var værd, at
man skulde komme sra de sjerneste Egne for at se dem.
Menneskenes bedsie Evnesr var der at sainmsenliane i
deres alleribedste Verri. Verdens berøimte Univensitetex
»vor der reprmsenterei Professorer og Studenter glæsdede
sig ved den stønneste Litteratur paa forskellige Sprog.
Visdenstasbens manafoldiiae Faa kusnde der betragtes.
Jordeng Frugier, Naturens riaaste Ga-oer, Grle Vcerl,
de nicerkvcerdiae Erwer, han har aivet Mennesker, frem
siillet i den cedleste Kunst, alt var Tegn paa Orden,
Ovlygnina, Fiid og Fred Hele Udstillinaen var en
Leereanstali, hvor man var kommen samtnen srsa alle
Verdens Lande sor at leere as andre oa lcrre andre.
Alt sdei skønne Liv mindes med Tak til Gad, og til
alle de kære Venner, der biidsrog til den insorglemmelisge
Tur.
Aarei 1894 er mindevcerdiat for den hede Bind.
Dei var i Juli bleven noaet iørt, doa stod Majsen
srodig, og meget teasnede g«odt. Men Binden blæste stcerkt
sra Syd, on Zolen var meaet hed, saa Bin-den blev
varmere da varmere, indiil den mindede orn Partie
brandens Flammen Om nogie saa Timer var mange
Inisinde Aeres Majs aanssie visnet, sata det de folgen-de
Dage blev asmejet til Foder. Der blev dette Aar insgen
Mai-Sterne paa denn-e Egsn Dei var den værste Tørke,
vi har hast« Jea saa nvgle Siedet om Estetsaaret i
Platieda«len, tast Nord for en siørre Lund eller Skov
ret aode Majssaks, men just Vesi eller Øit, hvor Binden
havde blæsi, var Massen aanske edel-agi. Dette mindede
am, at der var Trang til Trcwlsantnina de sleste Siedet
Paar enhver Zettion Land kan have en sSkoO eller noale
Lunde paa en 40 til 120 Acres hele Vejen igennem
Nebrasia, Oklahoma og Texas, bliver en saadan hed
Vind en Umulig"hed. Dei øvrige Land vil blive lanat
mere frugibart, og paa Grund as den gunstige Jud
slydelse, Træerne udøoer paa Atmossæren, bl«iver Regn
iald mere regelmæsisigt og Klimaet nreget beda. Den vol
gørelnide Forbinsdelse mellem Løv sog Lust er as større
Betydning, end mian ved bloi oversladisk Stindium kan
have noget Begreb -om. Hofe Inter, bredkronede Treuer,
en god Asivekssling as saadanne Skovireeer, sont bedst
kan trives paa en Egn, bør have Plaids paa enihver
Liandejenidom Mangie oplhste, pairiotisske Landmænd
har allerede siat et godt Eksempel i den Reinin,1.
Desuden hat ,.Unsited States Bureau os Foresty« stem
sai en god Lære og hdet en gosd Opmuntring dei-til
(Fortscettes.)
C. Hauchs Bcge «.
In seist Familie-As C. Hauch Historiik Roman
Stildring sra Poland om den Strid som opstod om
Herredsmmet i Polanv 424 Sider, govt indbuni
den. Prisen er nedsat sra 8240 til Q1.40.
Guldmaseren.—liin romantisk Begivenhed sra dei sor
svunkme Aarhundrede as E. Hauch. 365 Sider, godt
invbunden. Pris Ab ers.
Dank-h Paduas-ins Hause, sur-. net-.
L l
kaok peisneitsaemlzgz
Boge- ttl ovekokdeutlik seit-It Pri
tzesyt heilt-liessen Ists teile U Ou
stilljge Zog-h lms de et Ida-Ist 1)·
meldete Nin-Its u Dist. D- vi itzt-.
kan stets- sm VII-I- II de Ins-n
ave Fette-. Ia- MMII Mit-nac
-o-reu, c- ssp tust-et teils It CI
Zoxekse til-en k- pas-wish
Bose-ne destilles eint III-sum
286. Cantsler Christian They-used
Sehested. En Beretning af Thyto
Sehested. 284 Sidet i Omslag
Nedsat ftu 8120 til 50 c.
290. Rutidg Spstgsmaal og et
Stytle af det dansteFoltsLevnevtsi
lob. En sollelig Julegave til Ben
net i Norden sra Vilhelm Bitte
dal. 260 Sider i Omslag. Ret
sut fra 8120 til 25 Cents.
292. Christi syv Orts paa Korfet —
Betragtninger i Fastetiben af Ft
Arndt. 98 Sidet i Omslag. Nety
sat fra 40c. til 15 Cents.
294. Evangeliste Foredrag i Anch
ning af Pater Langes Angteb paa
vor Kitte. Holdte i Garnisongtiv
ten i Knbenhavn i Fasten 1892 af
Hean Ussing, lic. theol. 182 Si
der i Omslag. Rediat fra 70c
til 35 Cents.
295. Nogle Blade af den kristneKvin
des Historie. As Harald Stein.
176 Sider i Omslag. Nedsat fta
70c. til 25 Cents.
296. Optegnelset om mit Levneds os
min Tit-s Historie. Af Dr. Hen
rit Nicolai Clausen. Første Halb
del: indtil 1848, 318 Sidet i Om
slag. Ande-« Halvdel: 1848—187Z
576 Sidet i Omslag. Bque Bind
nedsat fra 8840 til 81.50.
M. Valvgtnndtvigianismen eller
Bpgstavdyrlelsem Af Cl Henril
Scharling, Prof» Dr. theol. 172
Sider i Omslag. Nedsat fta II
til 25 Cents.
298. Danmark i Billedet af dansts
Digtere. 152 Sidet i Omslag pas
meget fint Papik og i smagsult
Udgave. Judeholdende det fineste
Udvalg af Digte, strevne af ncestes
alle Danmarks Digtere, hvori alle
de mere sremtrædende Seværdighe
der i Danmart besyngez. Nedsat
fra 50c. til 25 Cents.
299. Den danste Konebaads - Ets
pedition til Grønlands OsttylL
Populært bestreven as G. Helm,
Kaptajn i Flaaden, og B. Garde
Premierløjtnant i Flaaden. 380
store Sidet i meget smutt tompvne
tet Bind med Guldtryt. Til Tet
lten hsrer en Mengde særdeles fin(
Billeder og et Kort over Gtsnlanh
Nedsat fra ss.68 til 52.00.
800. Uvejrstider. En Stildrins
fra Frimissiongegnene af Kapitel
Bitter. 200 Sidet i Omflag. -
Nedsat fra 81,00 til 40c.
301. En Samling Vers af Chi.
Winther. 242 Sider i Omstas.
Nedsat fra 8120 til 50c.
302. The Saming of the Shtew at
William Shakespearr. Med Glo
ler og Anmærtninger af A. Ste
tvart, Mac Gregor, Selma S.
Kinney og H. C. Damm. Til Btug
ved Selvstudium, Privatundetviss
ntng og i Stolerneg htjete Mast
ser. 182 Sider i Omslag. Neb
sat sra 80c til 30c.
303. Macbeth af William Shates
speare. Med Glaser og Anmerk
ninger as Mr. A. Stetvart, Mut
Gregor og Mkö. S· Zinnen Tit
Brug Ved Selvstudium, Privatun
dervisning og i Stolernes hsjeti
Klassen 36 Sider i »Dme
Nedsat fra 60c til 20c.
«305. Brogede Blade, Digte af Chr.
Winther. 352 Sider i Omslm
Nedsat fra 81,60 til 50c.
306. Historikeren Vedel Simsvnfen
En Literærhistorist - Iivgrasist
Stildring af Anton Andeksen. 120
Sider i Omflag. Nedsat fka
310. John Bull og band ils Engel
ste Nutidssceder og Stille cf Max
O. Nell. 294 Sidet i Wag.
Nedsat fra BLA) til 40r.
312. Des Nordiste Kirteg Grund
lceggelse og ftrste Udvitling of U.
D. J-kgensen. 906 Sider og Til
lceg 111 Sidet i Omllag. Revlat
fra 86,40 til s4,00.
313. Ssstende, Fortælling af Kop
pel Meter. 371 Sider i Omstag
Nedsat fra soc til Böc.
314. Mivvelaldereng Magi qf Vic
tot Rydberg. Oversat fra Somit
med Zerfattekens Tilladellr. 170
Sider i Ost-M- W. fra 90 til 40c.
815. Sektetne i Danmart med scr
lig Densyn til betet Afvigelser i
Listen af den evangelisislutherfte
Kitte. As V. G. Sachve, Soqnes
H :
prckst. 400 Sidet i MS. M
sai fta 82,00 iil 81,00.
316. Kristenliv i Danmatt W
hundrede Aar (1741——1840). II
gabelig Forlamlingz-Wotie CI
Ftederit Rygaard. Des thust
Opvælielse. 450 Sidet i WI
Nedsai fra 82,30 iil s1,00.
817. En gammel Danmakishistrtie
for Aar 826——1157, almindelis
laldei Rostilde-Krsnniten. Oder
sai fta Latin af M. BRAUN
82 Sider. Redsat fta 15c. til sc.
818. Episoder af dei danste Falke
liv, samlede af J. L. Reh-nann
204 Sider i Omsiag. Redsui ftc
50c. iil 20c.
319. Missions - Foredrag af U. c
L. Grove - Rasmussem 844 Si
der i Omsl Nebs. fra 81.40 til M
320. Bidrag til Hang Egedes og des
grønlandsle Missisons - Historie
1721—1760 —- efier itykte os
utrykte Kilder af H. M. Festset
348 Sider i Omflag. Nedfat ft
82,20 til 50c.
821. Mindre Arbejdet, Fædrelands
sie For-hold og Anliggender af Dr
Henrit Nikolai Clausen. Udgidet
efter hans Dsd af Dr. Johannes
Clausen. 788 Sider i Omilak
Nedsai fra 85,00 til 81,00.
322. Den Chrisielige Vishely spalt
geiiste Underssgelset med sætlist
Heusyn til Franks ,,Syftem der
Christlichen Gewissheit« af Denky
Ussing, Sogneprcesi. 242 Side
i O«msl. Nedsai fra 81.20 til 50c.
828. Dei Evangelifle Kittelin RI
iid og Fremiid af Dt.Hsn-til Niko
lai Clausen. Anden, as For-satte
ren gennem og otnarbejdede, for
øgede U«dgave. Udgivei efier hats
Død. 2 Bind. 815 Sider i Dur-«
slag. Nedsai fta 82,40 til Ucc
824. Johannes - Evangeliet, For
ioltet af Dr. H. N. Claufen. M
Sider i Omslag. Nedsai fta szM
til 81,00.
326. Ledøje Kirir. For «og Nu
ved J. P. Jsrgensem Personal
hisiorifle Ospiegnelser om Geistliss
heden og Lærestanden i Leb-je —
Smørum Pastorai, med 6 Billedeks
udgivei med underftstielse af Uni
versiietei. 68 Sidet i Omilag.
Nedfai fra 40c. til 25c.
327. Den dansie Landsbyikoles Si
storie til 1848, af L. Koch 116
Sider i Omslag. Pris nedsai fra
35c. til 25c.
828. Kkiftelig Ledsager. En For-«
manings- og Tkøsiebag for uns
og garnle, af Laurih N. V. Bals
lev, Sognepræst for Haarslev Me
nighed paa Fyn. 208 Sidet i
Omflag nedsat fta 80c. til Oc
329. Ny og praltist Dytlcegesok
som lærer, hvorledes «an«dmandett
lan iende og med lidei betostlis
Midler let og siiteri helbrede di
has Heite, Horai-vag, Faat as
Svin almindeligfte fotekomiweude
Sygdomme. Tillige indholldendc
strevne Lagemidlers Sammensætsis
ning. Udgave af 1876. 336 Si
dek i Otnsi. Nedssat fta 82 til we
330. Norden, Tysiland og Bis-ec
stjetne Bis-inson. Af Wilhelm sit
iedal. 44 Sider, i Omllag. —
Nedfat fra 20c til 10c.
881. Den trisielige Visihed elle
,,Trvens fnlde Fowisning«. 101
Sider. Gvdt indbunden. Redsat
fta 81.20 til 60c.
332. Hvad er Sandde Af Fiede
tii Jungexsen. Ei Jndlæg i vors
Dages Tros«sirid. 228 Sitten W
inddunden. NediL fra SIBO til soc
836. En Aargang af Missionch
dei, 1894. Jndb. Redlai til Oc
337. En Ausgang as Witwe-aw
1897. Jndb. Nedsat til Oc.
338. En Aargang af Missionwudch
1903. Inw. Nedsat til 40r.
389. En Aatgang af Kristelig Sam
let, 1903. Jndslk Nedsat til soe;
841. En Aargang Almindelig Kitte
iidende,1895. Inan Mcc
fra 81.50 til 75c.
344. Davids Salmer. Oveviat si
Grundielfien og strofelt iwa
samt oplyft ved Anmætknsinser Of
F. J. Heiie Mag. 228 Sidet
Jndbundm Nedfat til soc.
Nr. 845. MissionMdet. Aas-gang
1896. Udgivei auf den dansie ev
luih. Kirle i Nordamerika. L II
2. Del i Omilag. Nedsait fr
75c iil 25c.
Nr. 346. Chr. Banpell: Pia-ihri
aets Historie, nied 289 Tit-fifty
i Stolebind. Redfai fta 81575
til 75c.
ozxtskl Post. sonst-.
onus-, miss
Anvisning til de i Bogen feste-«
