Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 30, 1906, Page 2, Image 2
L —-—— 1 »Yanskeren«. it halvugentlig Nyhedss og Optygs magsblad for det dwitk Fukt i A m e r i ! a , uvqwet a DAXISU LI. UL l’l·Bl-. ANDRE Blalx,’12(bt. »Don-Teren« udgcmr hoc: Txkgdmr sk; Nur-u Brig vi. Ausgang « It Ioteueve Stam- 81.50. Udlandet I2 W Moder bemles i Foxskud. Milch-H Betaling, Avresjemrandrmg og Inder angaaende Blaka ans-pieer ! ! ! ! ( "· i ngldll LUTlL PPBL HUFSU Blut-, Nebr. Liebska A. M. Andern-L sue Bidkag til «Ta1n·keken«s Jndbpb Ist-anmutigen Zonejpondancu og »Amt« Ii mhver An, bedes abrejfctu s A M A dessen Man Jeka I Unten-d at tue Post Oüice ist Zi-» Kksh : ·- Ieumd klit- mstter. ? Advenisins Rates made know-s upisn sowie-Linn »Danskeren« Mut icndt tu Sahst-idealen mdcil »Im-f felig Opsjgelse modtages as Udgioerne, oq o Icld et betaxt i Querensstemmexse med v Forenede Staren :Boi:love. Ruck Les-me henvendpt sig til Fvlk d I untern iBladet, emm for at kob- hos dem illa for at san Lolosning om det apum-de. sites de alm- omtale, at de saa Avemsfe mutet i dem Mad- Tet vil um m gen Idig None. » »den-« — ypAlttto HI. Redaktør, med Tilladelse e: Par Oplysende Bemærtninger i An ledning af disn Artikel: »Von Pen geindsaxnlinger«. GastDgindfamlingstomixeen er Tas nemmeiig for hoerx ex gth Vinc, Raad og Opmuntring, som den modstager runkt omkring fra :i« Oenne visgxige Zagg Fremme. Tat ogsaa for din TilftynDeIe til Bedfte for Zagen. Men, Der er paa nuocetende Trak punkt et betlageligt »Men« i DE — »intet eller as1t«, eller de: »Men« —- Komiteen »Das iite sagt, at der substrisberes tun paa den Be tingelse, at dotte Maul naas, sen at ingen Subskriptisn er bindende, fasten-d den hele Sum er subsuka ret.« Dei-te er rigtisgt, det bar Komi teen ikke sagt, fordi den oilde itka sige det. Sagen paa Betingelfe var opre paa Aarsmpdet, men gik ikte jam nem. Men det gik med ftor Inte resse igennenn Gceslden afoikleg og bestakbar i tre Tiber. , Spsrgssmaalet om Substripkion paa Betingelse, ivsar oppe til Drøfs telse i Kom-iteen, men vi lod de: falde, baade i Tro til Guid oig dort Sol-L Maalet er: Geldens Af betalsing. Sau er Aarsmødets Be stemsmelse, og »de: ·er Maalet or Komiteen itte at hvile, fsrend bete-: er gennemiført. Vi er allerede et godt Stytte paa Vej med Arbejdet, og faa vidt msa betendt mtder Sagen Velvillie alle Begnr. Pasa flete Siedet er man allerede chodbg med Substriptionsakbejdets med akdeles overrsastende Resultaten Gud væte hjertelig takket derfork Og den fstste Jndbetaling er alle tode begyndt. Der et, trete Ven og Venner, fauledeö ikke Rum for »Mein-geler wastription nu, eftet at Arbejdet alles-de et faa langt fremstredem sum det er. Til den kære Præst og Venner idewde i Nebraska vil jeg gerne fis-: Giiv edets paatænkte sandte dee ask Dollars — faa meget bedrex thi Malet sial not naas —- ve! at mer-ke, Mn vi alle siger, med Redattskent »Det er vor Grede og saa enhver ydek efter Etvm en fuld Haands Gewe. Mete, lad det ,-Men« — Sub stpkption paa Betingelfe, at alt sub siMi, site-nd noget er betalbart —- hät usde af Betragkning pas W TidfpunkLJ Ahi det oil M bringe Forsstyrelle i Arbefdets sma Wd er der et anbot Men, sum ieg M hensiille nied Indes-Ag oq M til cui-ver Ein-bede lf A-l L omtalte Tiber-: November i Aar, H. Maj og I. November næste Aar »1907. Lige i Ofeblikleck, fom feg stut ter disfe Bemerkst-singen Brep fru Osten med godt Juli-old Blot et Par Linie-. Dei hsdben »Jeg ttor not, at Gældsindfamlisnigen vil brin ge et gosdck Resultat for Knedsens Vedkommensde.« Rennen Lad os faa here fleke Opmuntringer i Sa gen. Med Frei-eng Hilsen, G. B. Christiansen. l Blot et Past Bemærlningek til cpenstaaende. Hvsad jeg og de andre Venner, der talste om Za gen under Kredsmpdet i Hampfcth -vild-e, idet var tun at fjerne enhver Mulighed for, at dette stehn-: spanng siulde sie, at blot en Dei af Gerlden blev betawlt Men vi fer jo nu, at Kommen og vi hat iset samme Maul — al Geldens Be taling! Lsasd os faa bare leequ Ktæfterne stimmen for at noa delte Maal. Vil saa nogen sætte den Be tingelse vie-d sin Substription, at det ncsvnte Maul naaes, san staat bei jo enhver fril for· Dei liggek asiat vel i Sag-eng Natur. at dot fkal Inaaes. A. M. A. l ,»-4 En velmknt Kritik. »Re;1et for Lceqmnndzs Iftlfvttthed.« De: er itte Komiteen ellet decsI Atkejde i og for sig, jeg nu et ef tet at ttitifete Min Kritik vkl ins tete falde vaa Estrnfundet ellet Aarznxødet i Kennute Der vor .-..1 lenbatt en stot Fejl dette Mode te git, da det nesdfatste en Komik: til at lave en Lov fot Lcexnandsttks fomhed: thi Zarnfundet ltat dsxnd Fanttioneret denne utirkelige o.1 Ist ldelfte Jndtetning. Denn? Jndre: ninzq et faa nlsibelfL at man vil fcr get-des que hele Bibelen igennernit at finde en enefte Regel, fern last med Rette ansoensdes derma, eller i-: enseste Ord, forn tan bjemle den ef tet den .t:-detne Brth af Orde Læqmandsoittfomfted og faalues stirn denne Bittfrnshed er fotftzsieti de- omhandfende Reqler. Der Entk sdes not, as: den et i vratstift thu i den ,,.;’(«ndte Mission« i Tanmatk, men detfot et den lisge ubibelst. Alt ne dette, at den et ubibelft, tut-Je væte not fot os til itte at befstrt os med den. Jeg fot min Del DFT ikte have med nczet at gete, sen-. e« t!bibelft, ätle engang, next Spottge maalet et Im Kirteforfatningser o; titlelige JndretninJeL book dozt i« ganfke Iift tJn tilladeg en Dis Ists-: bed, nei, je; oil itte hast-e med des Jt Oste, orn man fast end ti Gange paa lsetaabet »J. M.« i Don-matt sog om met-n saa ensd tunde Mavise ask det var i Btutz ti ansdte Stedet i Vetden: thi jeg trot, det header os bedü, at vi i alle Zinsg, boade i dzt indvottes og i det udoottes, baade E Livet og i Latw, indtette os eftet Guds Ord. Jeg stal itle «denne Gang indlade mig paa at trittst-te disse Reglet esntelstzvsis. Jeg hat blot taget Pen nen for at advate imod ellet i det smindfte for mit eget Bei-kommende at protestete imod, at di i et luthekftx Kittesamfumd antage noget san usluweth ulitteligt og trbisbelst sont den i disse Reglet foteslaaede Les-I masntdsvitksomhed N. P. Simonsen. Anm. Feenwdentlig vil even lftaamde sitt-de Weise Dei Xan fo itke ventes ein-det, da det set en Besintning csf selve Ratsins det der tages til Dis-de into-d. Maa lfte endvg nogle kon -n:-s:«-, at di it Ite bat-de»hcve optaget oet. M tun dog tkke ftp-me retten-, end Posten Stinwusen mener sdst net awigb og hart holder sig til en Sag uden ait sigte Person«-, san det vitde ef-; ter vor Mening leise Me tet at tut-( te Blei-et for hatt-. Der am vcte M es ttl at ndtale o «. M U W et Its-M lu Bsnnen i Jein Nava. Fondng ! afProf.S.C.Erilsen ved ( Kredsmsdet l i Hamptotk Nebr. i Og hvad som helft J bede vm i mit Navn, det vil feg gere, at Fasderen maa «orherliges oed Son nen. Dersorn J bedie om noget i mit Navn, vil jeg gøre det. (Jsoh. 14, 13—-14.) J Joh. 12, 27-——28 hvrer vi, sit iJefuT ’a Angsten for hans fore staaende Lidelse og Død overfalder dani, udhryder: »Na er min Sjcrl forfcerr t; og hvad stal jeg sig:? zader frels mig fra denne Time· .Dog derfor er jeg kommen til den lne Time. Fader herliggst dit Nimmt Og den sidsie Aste» sei hsmg "Lidelse derer vi, at hart ligefoin jsammenfanek here sit Livs Geming "i dette: Jeg bar herliggjort dig lme Jorden sJoH. 17, 4). Det var «altfaa «det, der Var Manlet for hele Wins- Lin og Gern-ing, at Faderen maatte herligsqøres ved ha«m. Ost det er ogfaa det, der er Maalet for det Lin, han lesver i sine troensdes Hinter on den Gerning, han got i deresZ Lin, It Gud ved hom maa Beding-us i dem, sanledes sorn vi vgfaa her-er Paulus sige det, da han sidder i Fængslet i Rom og venter Das Boden, at dei er hans Hand »J! Kriftns fhl med al Frimodig bed, lom altid iaa og nu, forberliges i hans Legeme, være sig ved Liv eller ved Tod« tFilip. 1, 20). Ali -iaa det er det, der er Herrens Manl med hvert eneite troende Mann-— stes Liv: Guds Forheriigelse —. Men der ved »vi, san ntange som med al vor Zynd og al vor ZlaTn og al vor Nod lom til Jequ Kri itug og af harn fit Maqt til at vor-de Guts Born, at ved vore egne »Am-her somnaar vi lnn at gøre Herren Stam, og Vi hat erfaret. ai: det er sandt, hvad Herren siger, It uden lwn ton oi slet intet gøre (Joh. 15, 5). Men netop fordi det er sauledes. If ki i os selo er alsdeles ude If Stand til at herliqgøre Gud i vsrt Lin, derfor bar Herren sagt til fu«-e , Banner for-dann U derfor siner ban j ti! sine Venner i Dag: «de sum helfe J bede om i mit Nam, det z vil jeg gere, at Faderen man for » herliges ved Sonnen« Termed has kpan njprt det muliqt for os at iforberlige Guds Nam, isdet ban i bnr lovet Pasa vor Bein at virle det i vort Liv, forn vi ille few formaar —. Og lad os san til en Begna delse flaa fast, at denne lyerliqe For fættelfe, som Herren, for at tyi dstg endequ ital tro det, udtaler L Gdsnge efter hinan-den, det er et ; Ord, som its-at fast nu osg altid i sin hele fulde Udstrcrtning, fordi zksan, forn hat sagt del er, »det ssanddtu og trofaste Vidne" (Joh. ; Anb. Z, l4) og den« som er ,,given , al Magt i Himmelen og paa Jor ;den'« lMatth. 28, 18), den som, sefter at have sejret over den ster te, sidder paa Tronen osg regerer fJoh. Aal-· 3, 21). has-i baade vil og lan staa ved sit de. . Og Forjættelsfens Bewdning er da denne: Alt hvad Guds Born heb-ver for at herliggpre Gar-d i Livet og i Dpdem det vil hcm give dem, forudsat crt de beder der-am i Jesu Naiv-1- Men lad os saa ogfaa lægge Mærte til, asl ldenne For-jet telfe er givet til Herrens Minnen og den geslder tun for dam, sont med sal Slrchelighed dog hat idet som deres Hjetlrs dybefte Begcer at forhetlige Gud. Det er itle en Forjættelse Herren ligefom kaster ud i Gras-us, og com Mennester kcm botjene sig af, naar de korn irnet i en eller anden Nod for sat, nasar de et bleven hin-inne at vende Den-en W. Dei et itte dertil W bar tvrpligivt sin« Rei mdelerMM-W,ilpemdette Sul leder: herre, at jeg dog itle man gste dit Ncwn Stdn-, men at du man herligsgsres i'mig, It Herden hat fowiigdet sig til at stre,hvadloen«hemdeani M M, at Indes-en Inaa for hetliget vcd W W der er aus« sack en Be hos en Mand, at saa ham til at gsre et eller andet sor dig, soin du itte selv lain gere, men du ·ved, at han vil itte gsrr. des, hvis du san sdam uden videre tommet og beder han« Men set san, ai du tende ei andet Mennesie, som staat hanc nær, som han hol-der as og nsdig vil gore imod, og saa detie Maine sie figer til dig: »Du maa gaa ::l kyam og bede ham i mit Navn feile-; med andre Ord) bade harn sra miJ It opfnlsde dir Lin-ske.« Ee saa Vil hin Mand maaske qpre for dig, hvad du onsler, itte for din Sknld men for sin Vens Skyld. Og gen-sie paa fasmnie Man-de forholdek der fig nied Bønknen i J su Norm over-for Gud. For at din Von altsaa stal viere en Bøn i Je iu Nat-n, den Bon, som sitlett og uist bliver winkde lrceves der sor der forste Ydmyghed, saa atdu inidrøxnmer dette, at du er aldelez uværdig iiil for din egen Zile at Vpnaa nogeisomhelsi godt bog Her »re-n. euer med andre Ord, at dei jnytter slei intel, at du lommer og lkeder ham i dit egei Nasvtr th bede i Jesu NaOn er altsaa sprsi Iq tsremmest at bede i Ydmvghkd « I Men dernæst lrceves der Tro, ,Tro paa at, selv om dit Navn i si; selv intet betyder bos Gild, saa be Ityder Jesu Kristi Nat-n saa megei, .at naer du sont-mer on beder fu sfra ham eller i hans Redn, saa er tdn sikker paa Bonn-preise Derin figer Jesus vgsaa et asnsdet Sied: l»Alt dvnd J begckre i Wonnen tror Ia? J bar faaei det, saa flal det re idersares E«der.« iMarL 11, 24). iDen danske Overscetielse einersei ier unsjagiigtx »at J siulle sag det.«) Du slal altsaa vcere saa sit Iter paa at faa bvad du beder om, som om du allerede bar saaet dek. Og Jakob siqer. at det gcelder om at bede i Tro og ille tvivlendex thi dem som tvivler maa ilke mene, It Tun faar noget af Herren. iJak.1, 6—-—7). Men er det Betingelsen, at Der ingen Tvivl maa viere i Sie «len, naar vi beder, hvem kan sasi bede i Jesu Itaan angsn er jo sri for Tova Men saa stal vi lex-Ue Mærte til, at Herren slasar aldrig as vaa For dringen paa Jdealet, men stiller dei frem i hele sin Smer og Heil-Bd lsrssm -det Maul, hvnrefier vi slal ;siræbe. Tænk bare paa et Qrd sonI Itekter »Bei-er da sul-dlomne, lige som Ebers Fader i Himlene er bild lomnien.« Matth. 5, 48). Men pai den ein-den Side soklanger han itie. ,ai vi skal begrmde med at staa ved fMaaleL Han kommer vor Stab Fning i Hu, »Ist ivi er Stop. sSalme NOT 14). qu lige saa vist som det ser, at ei Barn maa krybe, ist dei ten goa, lige saa visi er det, at Her Eten hprer den Bon, som bliver bedt i Tro, selv onn det er en svag Tro. len leempende Tro, blot hasn kam ie. dei er en Tro, som lernper mef Tvivlen vg streber mod MaoleL Og sderfor lyviö du cste hat sperrt, sorfcerdelig s·vcerl, ved at holde Tvivlen -nede, naar du beder, saa las-g ikke dersvr Heerdderne i Sis dei og sid og vent paa. at dei sial komme dumvende ned til dig. Nei, IBin-met kommet aldrig til at ga1, xljvis det ikke vil begsynde med at kry ibe. Du kam-met heller aldrig ril at bede i Tto uiden TvivL bvis duille vil beande med at bebe til Trodz »sor dim TovivL Bed som du lan, »og er der saa ærlsig, alvorsig Sim sben i din Sie-L sag sinl du ersare, Tat im der stink- akavet: Bed i Tko uden at wir-le, 1lynn giver ogsaa Rræsierne, der tan syldestgsre Kra vet. han giver Trsoen til dem, sont beden Menerdetsaaen MiJesu Nam, näaar vi beder i send Pfg-neig hed og i set-nd denen-d ssvasg EroJcm vi saa bede am hvasd sotn helft og mre sitre m at saa dei? Nei, vi Vegtmdee nie-d at tale em, at Maa let for hele vort Liv og devsor eg saa demns Mgt mod at give os beim-e Bin, er Guds Focheriigelse Ihm me di er sikre paa, at dei, vi beider Un, rittelig vil ijene til Gusds Joches-license M os, sun du vil Herren qive os dei. Men hat like si, sont W, saa tit bebt om tw get, san vi We sil, Wit, san vi; siden M at se, III-e W betet still M see Sich-link i ot, om vi M- M Dis Qg sulcdei bedet vi 1 est MW de Ufer-stund MM Tilgt-W Mk Mi des-« Weise-e til sit M est-· —1 » Guds Forherligelse, og som vi der for heller itke faar opfyldt. Men hvad stal der da yderligen til, f:r at en Bm lan veere en Bøn i Jer Nov-n? Kan vi saa med vor Mor simnsd og Kortsyneihed i det hele ta get bede saaledeö, fein Herren for-« langer: »Weder og tr-or, at J bslk »faaet det, saa ssal det vederfareg Eder.«? Ja der inangsler endnn set-te: Fuldmagten fra Je sus til at bede i hans Navn; on »har vi denne Fuldmag-t, san er On Isyldelsen urotlelia vis. Men du ozi »jeg ian iite inadain uden videre, selv onn det ogiaa fier med et nd niygt Sind og ei troende Hierte, give es til at bede om et eller andet, som fynes os godt og nødvendiat oq san mene, at naar vi siaer: «J Jesu Naon« for og ikie efter Rennen, icn er det en Bøn i Jeer Nat-n. Nei, er Mnalet for vort Lin oa Hensigi ten med denne Herrens Forjcettelie Guds Forsherligelse, faa maa vi i hvert enkelt Tilfcrlde have Fab maqt fra Herren til at bcde i hans Navn, da han jo er den enefte, som krm ie oa siae os, hvad der tjener iil vort fande Gavn oa iil Giids Forberligelse. Du hat jo heller ilke Lov til at lsede et Mennesle i et onidet Mennesies Navn, ielv vrn du er tlar over, at dit eaet Navn ille du«-, sog ielv om du er vis paa, at dane- Neion duer. Da sei-o om du unser det, du onfter at opnaa, for aldria faa nødnendiat. Dei er alt sa.mi:nen ilie not. Du maa ogfaa ider have Fuldmagi til at brnsje New-net. , Men hvordan faar vi saa dennc Fuldimogt fra Jesus, denne Vished om, ait vi i det enlelte Tilfcelde hat Lov til at bede og faa i hans Navn? Ja, det lærer Paulus os i Rom. 8, 26, bvor han sijer: »Amt den ionimer vor Sirvbeiiglxed kil -Hjcelp; thi vi oide itte, hoad ci stulle bede, som det og bot, men Aamden felo træder freni for as med uusigeline Zulte.« Fordi den Helligisaand er Zandhedenö Linn-J, hvis Gewinn det er at-vejlede Guds Born og herligsgsre Herren sJoh. 16, 14), derfor Zorn-mer han ogina i dette Etylle vor Zirobelighed til Hierin Naar ni iaa ofte i Livets gode og Livets msrte Tage ilte sor staar, hosad der tjener fi! dort sande Gam, iaa er dei hans Gerning at lægae Sultet efter oa Trangen ti: iet, iom vi i Sande bar Behan, og fom tan tjene til Guds Forder ligelfe, ind i vore Hierter og hjælve os- at faa det from i Bon. Bi lan rgiaa vege Pan et andet Sted hos Paulus, tyvor han sigerr »Zaa mange io-n drin-es as Guds Aand, disfe ere Guds Bern« lRonL R,14Js Altsaa Guds Bot-n drives eller fkres of Guds Aand ad Gnds che, langere og lænigere bort fra desn kelv og Verden og Sondern og nceri mere og nærmere til Gad, forudsat. at de vii lade üg drive, oq Gith Aand drioer dem der-for ogsaa til at bede om det, form de i Zandhed bar Bebt-v, orn det ogfaa stulde fvckre stit imrd deres egen Lyst ng Tilbsjelighed Men saei forsiaar vi oFsaY at det er Guds Anat-, fom give-r os Fuldmagien fra Jesus, lægger Visheden ind i vore Hierin om, at vi tør bede om del ene eller Fet andet i Jesu Navn, og Vis heden om at blive benhsri Derfor formaner Paulus ogiaa iil at bede iil enhver Tid i Aandesn lEf. 6,18) iog det vil jo netop sige at bebe san ledes, at Aanden er den, der er den randende osg sttyreerde i vor Bon. ;Og dei, som det der-for gelider om Hier os, hvis der stal komme mere Siiierhed sog Bidhed i vvr VIII, bvis vi mere og mere ital naa til IM- anid at fu«-, hvad vi bed lorn, det er dette, at verte villige og indige over for Guds Bands FI .rel-ser og Mindelfer i hele vort Liv, pg agtwagivende over-for hanc stille Sukfe i Dybet af vor Sieh naae hanvildrineostilsjnfaaomdei me og saa om dei anbet. Sker det, laa vodser Ydmyghedm og Jeden og Bis-W, og al vor M bisher mere og mere Den i Jeln Num Men en og anden M maste san Tige: Ja, nun leg wettet egeniligs Inn im Held-In Ei Rand-u int ker i nein Hist og beides mig til sen da give- stis sit-heb Om- « jeg-thJeana-vnvgveeee Wer M Wiss Md W »san«-me D- Ial W M fest Mk M: »Ist-et alle eders W fWUI ist Geld nn L— der Pdakachdelse og Bsn med Tak fkgtkw Gilsip 4, 6) og san fpje stil, Wo hetten few fsjede tit, da han bad udesn at vere tlak over Fahnen-s Villie: »Ste itte min, man din Villie« Ghttly 26, 39). ; Kan du paa den Maade lade Gab made, undekordne din egen Villie under Guds Villje, saa faa: "du jp attid, hvad du bede- ein« enten Gud vpfyldek dän Bpn eller itte, og faa oplæres du til at Lande, shoasd der ek Guds gode og dem hagelige Villie. Og lud os faa :il Slut huste paa, at selv om der er mange as oore Bpninen fom Her ten ikte tan opfylde fotdi de er bedte i Uforstand, saa staat det alligovel fast: ,,,Den som vedek, han »gut« (Mutth. 7, 8). Jngen ærzix Bsn er bedt fovgcoves. Sein om du iille faat det du vdl have,d.1 faar du attid, naat du Saat i Bøn til ·din G-usd, on fuldere og fasten For-— vissninsg -om det, som var Herren-S tSvasr til Pontia-L da han maaite bede sorge-ves: ,,Min Naade er dizx nok!«(2 Kor.12, 19). lJa, Sandheds Elend, fotois cis Dem sat ogsaa vi ek af Gud Fadeks fman, Da er Sorgen stutke!. Da er Perlen funden, Paradis ospluktet, Dsdm ovetvunden! Herre, hst vor Bon! Amen. - ——-.—-.0-.--.-·-. Reediey, Calif. Dei meddetes fta Bladene der, at siden l. Sept. hat Jerubanerne hekud befordret .-»,u()» twuonisterz «ud af disse mener man satt, at twiutt hat nedfat ftg herudr. Hoad der Iegentlig bevirtek en satt-den Inmit gration et vel nærmest de nickt Bislettek, der feiges i Sept. og Ott. Maaneder—tcent bate, THE-»F ju Edicago til enhvek Ptadg i Gattpo nia. Det set itte nd tit, at Inst tFkansigco Katastroer hat sat cn Jakig Etkckk i Livet pas ret :n«1n,1-:. Hat Dosten asf Fragt og Mosi net itte varet ooekdreven jtor for dette Aar, faa tan det dog siqu, at Pkiierne et gode saa Falk in Ier sig temmelig del tilfreds medkites sultatetne. Og »Pacterne« got mit not en straalende Jamman da Nosinhøften i Spanien er fejlitxs gen, saa der send-es Ruf-net dek fta til England Tysiland og Frank rig. Sommeren et nu i Aftagem men endnu tan vi have vakme Tuge. IDen henspundne Sommer hat u tet temmelig var-m i Forhoid til den foregaaende, dog synes Sand ,t;edstitstandein at have været nogen Hunde god. Entelte er kommen her ifra de øftlige Stater ined nedbrudt Helbted og hat fwndet Lindring. — Den enefte, sont itte tan blive inul pcn er H. C. Peiekfens lille Em. Ihan hat nu liggest til Sengs i over set Aar og hentæres Dag for Dag, »Na hun ligner jo mete en dvd end ’en lcvendr. Diet er tungt for dans Fotældre, men Herren hat jo sit »terlig sin Hensigt derme—d, hans Maad et jo ·underlig· i i «- Jndesn dette naar til Leserne rsil den dansie Kittedygning her i Reedley verre haiv færsdig. Hist nestenen skulde mälægges Zondai Jgen den 21sde Ott. Kisten-Z Zis kelse bcivet: Skibei 24 by 38. Kot-et 10 by 14· Kvimsdeforeningen dar siæntet e·i Alstetscet —- vil til lige pynte Alietet og nedlogge Karpei. Er dkt mutigt, da er det Man-in gen at faa Kirien fes-disk saa den tan blive indviei Smdagen efter Akedsmsdet i Eustoir. —- Ali ster, oim her-ten pil. —- Ssudagen den 7. ds. blev der 8te Sjcele tagt til Wenigheden her, magst-te Versen staa faa Løv at veli istgne dem used wegen Naade og Kmsi sfva sdei hsje, ssaa de maa were som smaa himmellys til at sitt-te og Me i den Bei-dem hvori Ide leder, og hvor der sindes sa meget Smdemisrkr. —- Dcn 25. ds. et di inth til Fest i W ngaacsds Mild. Dei er Womit-gen derstrdh der stal have Max paa en Dec Wh, som de i Iareis Std« ZU DAMAng —- Det hat bist Hg tret-fin- alle than per Wabe-: ue bat fein-let M i krisielige Here