Iadwiga
Russift Nutidsroman
af
Ernst Schrill
(S. Keller.)
Oversat as R. Gjessing.
(Fartsat.)
Da shun var færdig, lsørte hun til Gnvernøren,
til hvem hun var varmt anbesalet as Grev Malowsti,
dg, da lyun ille traf haim hjemme, til Ertebiskoppen,
Pigeslolens oberste sure-satte Den ga«m«le, venlige Mand
modtog hende vewligt, velsignede hende med- Korsejs
Team da hun efter almindelig Stil bøjede sig over hans
Haand til Ans, — og vpmuntrede hende til hendes Ar
bejdr. Hun stulde stole paa ham og dein-de stg til harn,
am nogen vilde gøre hende Livet surt. Hans venliae
og lærlige Ord, og bang velvillige, aabne og klare Bist
gforde hende usigelig godt, og gerne havde hun lastet sig
ned ved Oldingens Fødder; men et Vlil paa de nærvass
rende Munles højtidelig-ledelige Ansigter og paa de
guldbehængte Helgenibilleder rundt omlring bragte hende
til at behersle frg, og hun sorlod den ærvaerdige Fadcr
Maltarji i sin ubevidste fornemsme Værdisghed ester en
lort Audiens. Forbløssede saa Medlemmerne as der
helliae Konststorie efter "hende, da hun gil, og det var
godt sor Hedvig, at kynn ille opsangede disse Blille·
Hos Guvernementsdireltørein, som hun saa be
sagte, gil det hende ogsaa godt· Direltøren mvdtog
henbe i Olrbejdsværelset og syntes ille at tro sine egne
Øjne, da hun fvrestillede sig for hom. Med den største
Elstvcerdighed bød han hende en Stol og blev selv staa
ende. Der var et Drag af drengeagtig Forlegenhed
over den syrretyveaarige Mand, da han atter og atter
strøg sit tynde, blau-de Stag. Riatignsol stildrede han
med stcerle Farver den Uorden og Oprevethed, som her-·
flede i Anstalten, og han havde paa en taliløs Maade
let lninnet aøre Hedvia hendes Jndtrædelse tung nol.
dersom hun ille havde forstaaet det osverdrevne i hasns
Fremstilling. ,,Det vcerste for Dem bliver, hvordan
De slal lomme ud as det med den celdste Klasselcerers
inde, der hele Tiden har indbildt sig at saa Posten, og
sann der-for har set gennem Finare med Pigerne for at
silre fra Hjtrlp sra dem. Jeg srygter sor, det bliver
en Kannv for Dem, naar De vil bringe Orden ind
Z den elendiae Historie. Forresten« —- han saa Paa
Klotlen — »jeg hat netop Tib, lad os løre derben
sammen!«
Det var naturliat, at Samtalen sremsdeles drejede
srg om Anstalten. Da ide ille lrmde løre rasl Paa den
daarlige Vej, og Piaeinstitutet laa udensor den egentlige
By, havde den nve Natschalnizastl Tid til at høre lidt
as hvert om sin nne Still-ina. ,,Ser De, —- orn Notla
-delse, —- hvad lalder man Dem?« —- — »Jadwiaa An
drejetvna.·' —— —- ,,Aa, del lyder jo ncesten polst, «
sor Dieblillet ille netop hel-diat, man synes ille om det
polslel Men hvad lan man aøre ved den Tina, min
Moder var ogsaa Polalinsde, esn adelig, sødt Flanitzti.
—- ja, Eva-d vilde jeg dog netop stac? —- Jo, ser De,
Jadwiqa Andresjewna alt ladet sig sprllare, naar man
Ded, hvordan det tidliger hat gaaet for sig. For ons
trent 6 Aar siden, da feg tom hid, var her en tidliaere
Stnespillerinde sra det russrsle Theater -i Petersbuig
sont Bestyrerinde, Gud ved, hvovdan hun var tornmet
bei-til ag hvem main havde gjort en Tjeneste nred hstn
des Forlørgelsr. J heades Tsid var Slandalen saa
stor, at den jødisle liberale Presse begyndte at for-·
stadige Ruh-tiefer med Overslristem »Na vor lvindclige
gefstlige Ansialt,« oa det var strcellelig«t, alt hvad der
her blev sortal.t! Dei lyltedes mig at oveebevise Erte
bisloppen ons, at hnn var umuliig og til Slut san-dies
der en rosig Plads for hensde i et adeligt Hjem paa Lan
det; saaledes sblev hende lvit. Ester hensde lom der cn
aammel, sygeliig Leeretinde ·fra Kasan sarn til Be
slsnining for Opdragelfe as Pigebnrn i det lalansle
Gwvevnemnt blev undt sdenne Post her i det parme Sy
-den. Hun var sygelig og nærsynet og tilbragte det me
ste ass sin Tid i Sesngen eller paa Sosaen Hvor kraf
tig hun lunsde gribe ind i Anstalt-verwest tan de selo
tcenle Dem. Tisl alt Held dpde hun i Sommer, og si
den hat den-ne Klasselcererinde kraft Teilen-re i sin
Heut-nd Se bare til, Jadwiga Andrejewna, at, naar
De nu griber Klingen, De da ille starrer Dem.«
»Man tan ogsaa slaa paa Haa«nsden, saa dem flin
per Klingen!« sagde hedvig smilen-de, nie-n solle sig
uendelstg beklemt og tung om Hieraet —- »Det er nd
rnærlett Slaa paa Haandenl Jeg er bare spændt paa,
hvordan De vil gsre det. Jokasten, nu er vi der al
ler-ede. Lad mig hjcelpe Dem nd as Vognem det hæver
stralg Dereö Autoritei. Overhovedet mellem os sagt,
at staa sig godst med mig, borger Dem allerede den
balve -Sejr!«————De smaa Øjne haivde et saa under
ligt Udtryl, at Hedvig undgsil Spsrgsmaasleh »Da
den aniden Halvdel?« og gasv saa meget som muligt As
lalsd paa den tilbudte chelp. »
Den store, smaglpse Bygsning i den pakllignende
Haive var altsaa hendes nye hieni! Og de mange Pigeis
hoveder i Vinduerne, de unge Elem, Gut-d hwvde be-«
troet hardr. Er dtybst Sul trængste sig see-rn, da lnm
sulgte Direktsren op over den brede Trappe. Den
ssnorbesatte Poetier rev Deren op og miodtog dem med
et dybt But. hedvig ten-die i hasrn strals den gaka
sra Banegaaeden og han tiltalte hende stralg. »Det er
netop Fettvakter,« svavede than paa Direktorens
Spsrgsmaal,—— »de spadserer i den stsore Sal. Deus
Naaide ded, til Hsjre sor Tasteme —- Nogsle Minuter
setrere blev dedvig sonsttllet for Eleverne og Semin
derne i den stpre Sal. Hun leerte Direlterenö ans-esq
lmde Ord pg saa sdisse site Hund-rede Dame-sue ret-:
Ade paa sig; saa maatte ogsaa her-n siae trog-le Ord, oa
II) Leererisndez
Anstaltspopen holdt til Slut en Bon. Saa svar nun
indført, og samme Aften flyttede hun ind i de for Be
styrekiinden bestemte tre Væ»relser.
Den forste Tid faldt Arbejdet hende Unterkomme
lig besoærligt; thi hun var ilte vandt til en saadan an
strwngende, oedholdende Bestceftigelse fra Klollen 6 om
Morgsenen til Klolten 10 osm Aftenen; mein Bøn oa aod
Villie sorinaat meget, og esterhaanden saldt det hende
lettere, isordi -La-rerinderne, Eleverne og Tjenerne vern
nede sig til den nye Orden, og alt losm i en gsod Gcenge.
sElevernes Deinen-um om Aitnerne ophørte. fordi Hed
Vig et Var Gange havde lontrolleret deres Antal og si
»den efter havde talt i Enrsutn ined de sravcrrende og med
dekes oaathavende Lærerinde. Hele hendes rolsisge, ven
iligse Vcesen oirlede Paa de let miodtageliae Barnessind,
ligesom Solen svirler paa de forkrøblede Pslanter, der
dar votset i en told Mnrstygge. Et Sn1·il, et lcrrlth
Blil sra hende havde meke Vcerd end den celdste Lecker
inde, Pulchekia Feodorownas, sKonsetter og Magen oa
csterhaanden sorstod denne, at hendes Jndslydelse paa
Bornene var sorbi. Jntet linder, at hun bleo inere og
.-nere ssjesndtlia stemt mod Hedvig og møjsommeliat stu
te at sljule sit Had under et halvt Smil Hun lcd det
sHet itte manale paa Zmaastil og Rænlek, og Hedvia
ihaode oste en Følelse af, at der truede hende en ftir
Ulylte fra denne Kant. Med Sagtmodighed og klink
ftyrrelia Ro git lntn sin Vej oa den, som havde set hende
nnd-er en pinlig Scene med denne rivaliserende Læreri
inde, hasode itte, osed at se denne majeltætiste Beerdig
hed og·Ro, -a-net, hville Kampe det tostede hensde at be
vare Sindsliaevægtew
J- Løbet as et Aar havde Hedvig vundet alle sine
soresattes sog underordnedes Agtelse og .Henaiven?heks,
nndtaaein Pulcheria Feodorownas oa to, tre Elever5,
som hasvde sinttet sig til den-de. Anstaltens Ry vol-J
ede, og der anmeldtes ved det nye Stoleaars Beamt
delse over Hundrede nye Elever, deriiblandt mainae Ele
—ver as den højere St-am-d,—o«·a i Pressen blev Hedvia
flere planae ointaslt med Anerkendelse.
Men trods dette solle hun sig itle soin hjemine
blasndt dem oa hver Dag, hun sit Breve sra de tcere
Venner i Malninsl, var som Fest-klagt for hende. Him
for haode bit-n assiaaet Grevens insdtrængende Jnde
delse til at til-bringe Sommerserien hos dem? Hirn
havde glcrdet sig til atter en Gang at udøfe sit Hierte for
disse leere Venner oa styrte sit aandeliae Liv. Hom
sor havde Asaørelsen sor eller imod bragt hendes
Hjerte si saadant Oprør2 Var hun otrtelia ille siller
paa, om itle Boris alliaevel vilde gøre Jndtryl paa
bende, esterat bun bavde tilbraat et Aar i tungt Llr
lsejde blandt Mennesier, lder itle sotstod hende og hoeri
ten valte hendes Interesse eller anede bendes aandeliae
Liv? Vilde bun viere ltærl not til bellere fremdeles at
tscere dette Anbeides Bnrder for Arifti Slnld end give
efter for hans Banner og blioe hans Hustrn, som el
sie-de hensde? Tilsidst havde hun tillæmpet sig Ro i Bin-—
nen, havde sagt nej Hat og var reist til Krims Syd
tyst med en spaelsig Larerinde, fom haode siuttet sia
nerr til hende, «oa tilbraate der sin Ferie i den herliae
Natur og styrtede sia der til det nye Arbejde.
Ester Stoleaarets Begnnsdelie kyavde hun faaet
Breve sra MasluinsL loon siulsde besvares. Til Gren
tndesn, soin haode sortalt meaet om Boris’s Fotandrina
oa itte lunde lade være at hientyde til sit Hiertes On
ste med Ord og Spørgsmaals- oa Udr-asatbsteg.n,——streo
Hedvia om sit ydre Liv med Forbigaaelle asf alle disle
Hentydninaer:—-»De vilde hatve en nøje Besirivelle af
mit daaliae Liv, for at De bedre kund-e sølge mia i mit
Arbeide. Nu, her bar De en Dag! —- KL 6 om Mor
aenen rinaer der en Klolle. Hom- har jea i Beanan
len maatet tvinae mia med Masat til at staa op strats.
Men det var nødoendiat at aaa foran med et aodt Ets
esmpel; thi Lærerinderne og de ældste Piger toenlte ilte
en Gang at beaynde med Paallcedningen da, oa iaa
hændte det, ast ikle hatlsve Anstalten var sainlet til An
idagsten Kl. 71,-.-. —- KL R, naasr alle slnlde være i Klas
serne, lom manae spriknande fra Sovesalene for at
styrte i sig et Glas The oa saa gaa i Klassen. Dei er nn
oplmi. Oprigtig talt har Pelaaeja hjiulpet mig me
aet; thi hun vælkede mig lidt Ifipr 6 og hjalp mig med
Paatler-dntn.gen, og laaledes tun-de jeg allerede et Knar
ter over 6 gaa til Pigernes Sovefasle og Paatlcedwnsgs
ins-retten De sørste Timer af Undervisningen til Klot
ten 1015 er sjea fri. Da gennemtser jeg de indløbne
Breve, holder min Morgenandagt med Pelaaeja, ap:
imellem en Jnspeltionstnr i Køltenet og Spiselam
meret og hos Øtonotnen fose at overbevise mia om, at
Bornene faar ten og god Mod;— hat jeg en ikta blandt
Eleverme, set jeg til den. Saa er der en halv Times
Pause, i hvillen Bornene spiler Smørrebrød og wad
Iserer i Korridvrem eller, hviis Veiret er aodt, i det frie.
J den Tid dritter feg Kasse som aniden Frotosi samtnen
med Larerinderne Fra 11 til 1 hat jeg mine Kinder
Wisningstimer, sva 1 til 2 Kontortid for Bornenes For
celdre og Foresatte, en Dirne sont jeg oste maa ttætle ud
til 21-»-, naar en fnatlesalig Pape-state fra Landet vil
tale meid sine Dptre her efter Stolens Slntnina.—— Kl.
21-L- hat vi Middag, der sører jeg Opssigtesnx ftrats der
ester spiser vi,——An«stalts«popen, to Leerere, Leere-ein
-derne og jeg; sved dette Bot-d er jeg Hatsmoder. Til
bsjre sor mig isidder Pape-n, tilvenstre Pulcheria Fens
dorowna, den eeldfte Leererinde, -sorn ofte sprger for, at
Næstrlwrligiheden ille falder mig altfor let.
Elfter Vordet til 41X er Bist-neue fri og tumler Ha
i Haben; i denne Tid lunde jeg altid gaa ud, derfoim
jeg tunde steile paa Lotterindeme. Men manae at dem
hat en neesten foruroligende liden Pligtfslelse. De let
linidthe blandt dem svilde ivtere i Stand til, hvis det
.fal-dt dem ind, at lægge sig stil ast sove paa deres Bee
retse i Stedet for ast vcre need Verm-ne i Hat-em- el
ler at fortdybe sia i Lædwinsgen ers en Roma-n saaledes,
at de ilte merke-de, Pigevne «or leenige siden var gaaet
ind; sde blev gerne siddendr. tttl det btlev -msrkt. Da
lelv de bedsste at dem hat saasdan unadommelige Meine
rer, for at sbruae et mildt Udtwi, at sde letter sig hen i
Lystliulet nie-d en opvalt Ptge og snasller laa tmrigt at
de gleminer hele Klassen. Undertiden hsrer jeg til
«fæl«dig-vis faadanne Samtalet og blivet dhbt nedslaaet.
Letsindigshed i fædelig, teligiøs, ja selv i politist Hen
fiende ethuntdretningen Jeg hat hast Samtalet med(
dem, som et Var Gange hat hjulpet, men flere Gang-e
hat endt med Opsigelfe af Psofternr.
Mangelen paa reliasiøs Opsdtagelse hos disse osfte
meget beaavede unae Mennefter et detes vcerfte Sta-de.
Heu-given og «lidenftabelig et nu en Gang den flaoifte
Koinde, oa naar hun ingen Kraft hat fra o.ven, kom
met hun let paa Afveje. Huttigt votsesnsde Silyngplan
ter, som man itle bindet op, og fom detfor maa krysbe
lang-s Jotden, raadsnet bott trods dets hurtige Betst
Saadan sorelonnnet manae af Lcctersindetne mia. Der
af wies-mer vel ogsaa deres Deltaaelse i det nihilitifte
lloæsen. Sasndelig, Rusland hashde isntet at frhate
hverlen udesnifta eller insdenfta, om vi havde Samvittig
hedsftihed,— oa manae af disse unae vilsde vindes for
Evanaeliet. Riislands dannede Kwinsdet liidet msest
ved egentlig ille at tutde have nogen Religion Den,
sont itke laengete kan tage det aslvotlisat med de mange
Ceremoiniet oa itke findet nogen Tilftedsftillelse i de:n,
ei· hjemfaslden til sVantro eller -Hshkleti; thi en anden Tro
faar jo ingen Lov at asaa over til! Don-un er jea
igen inde i misne Grubletiet!—Jeg flnlsde jo besttioe
min Dag.
Fra stlxz til 5I,««-« et Haaindatbejdstimen Saa maa
Stolearbejdetne aøres fcetdige til 7I-k«-, Kl. 8 tinges iii
Ilftenå Til 9 ·spa-dfeter Bøtnene i den stove Sal elter
Korridorem og saa holder vor Pope Aftenandagten.
Det er en fand Lytke for msig , at hasn hører til de faas
taldte liberale Gejstlige, soim i Alexander »den Zdens Ette
aerinastid var meget almindeligete end nu. Dei vil
sige, han et selv saa godt som vantro og letter dersot
sdet befvcerlige for Lærerne oa Lætetisnderne i at nd
føte alle Ceremonier. Man tan ogsaa føte en interes
sant Samtale nie-d ham, naat han et i Humor dettil
da hasn hat læft meaet. Nhlig, da han ved Theba
det seien haxvde udtalt tig temmelia frit om forfkellige
teliaiøse SpøtasniaaL fputgte jeg ham: »Men, eInder
Josef, hvoraf kommet det da eaentlig, at De et en
Gejftliakl Naar man har fliae Anstuelfer, et det jo
Hytleti at tage dagslig Del i disse Ceremoniet!«
»Ja-dtviaa Andtejensna det er en meget simpel Historie.
Vi Sønnet aif den geistlige Stand komaner jo i Almi-n
deliahed ind piaa Ptæftefemsinariet og føtft her stilles
pote Befe: noale blivet Piopet, andre aaar ind i højere
Dannelsesanftaltet og attet andre nd i det praktifte
Liv. Nu faldet det meaet vanfleligt at leere nsoget
praktist, naast man lige til det 16de, 17ide Aar faa at
siae bate hat drømt sig gennem sSeminiariets Klasse-r
Oa De ved kansie ikte, at man i alle Fortetninget vg;
ellets paa alle Omtaadet meidet en ,,Popeføn" med Re l
sewatiosn, ja endoa med Fordonmne J ethvert Fald
maa en saadan anstrenge sig dobbelt for at prcesteste no
aet otsdentliat oa komme ftem i Vetiden Kasnste gives
det detfot sasa man-ge dyastiae Foll blandt de soeben-vie
rende Seminarister. Rigtignsot gives der ogsaa man-ge
famvittiahedssløse ,,Sttaevete« blandt dem —— og en
realtionær Reaering hat itte Utet, naar den forettatl
let disfe Folt til de fotstelliae Einhalten De vilde
blive meaet for-wosel, detfom jeg vilde opteane for
Dem alle dem, som her i Bven tilhøter ,,Bursf-aen«.’")
Stoledirektøten Foltestoleinspettøten, Beftyreren af
Kontrollen, Censoten, ja, overalst, hvot Reactingen øns
stet at have ei føjeligt Redsiaib i Haanden. — Don,
jea vilde jo fottcelle, hvotdan det gik til med mig. Trost
min Letsinsdighed oa Doænlstab var jea asf Seminar
ditettionen tendt som et tløgtigt Hoved Da saa en
Daa en hel Stare nnge Mensd ail uid af den oberste
Klasse for, fom man siget, at btlive Mensnefker, og jea
ogiaa var tvioltaadi-g, lalsdte Direktoren mig til sig Ig
fande: ,,Josei Andtejeivitsch, De et doa dum, hvis De
nn, 19 Aar saammel, virtelig sdil aaa nd og beghnsde at
lcete noget «nyt. Bliv n-u enidnu et Aar her, saa blioet
De Vope, et selvttæinidig, tan aifte Dem, og jeg ved
alletede en gad Post, som De tan Ifaa, ved at De gifter
Denn med den afdøde Popes yndige Datter.« —- Den
unae Piae havde vætet her i Ansftaltem hun saa taktis
lig nd, oa jeg Edle-o Pope og hendes Mand. Hun døde
paa den sprfte Barselfenig, haade hun og Batnet, og iea
tøt efter nor Kitles Reglet ilte aifste niig mete. For at
jeg itte flulsde vcere uden cedle stinsdets Jnsdflhdelse,—het
ajovde han et dtybt But for mi·a, — lod jeg mig for
flhtte h-id, og jeg hat itte noaet Øjeblit asngtet mit
Vaslg«. — — Jeg holder hann i ein passende Afstand;
«thi hvilte gttesselige Stansdalehiitdriet Pelageja bragte
mia fta Kollenet om ham den sprfte Tid, kan De itte
tænle Dem. Men fothaabentlig er itle alt sandt.
Eftet Andagten aaat alle til Senats-, og jeg gøt
tot-l for 10 min daglige Rundgana gennem alle Seide
snlene for at overbevise mia o-m, at der itle brænder
andre LsamPer end »den evige« fotan Helgenbilledet, og
at alle Piaetne et i Seng og itte ligget halvt paatlcedte
under Tæppet for strats at tunne ftaa oIp igen, naar jeg
et gaaet min Vei. Natutlisgsvis mærtede jeg saasdant i
Beayndelsen oa kom undettiden Kl. 11 igen sagte!
som et Spøyelfe gen-new Salene; jeg gik paa Flitsto. —"
—- Om Aftenen fta Kl. 10 til 11 sttisvet feg Breve el
ler læser for mig selv; naar Pelaaeja ille et altfor
svvnig, osvethørest jeg hende; huin hat nu leert at laste,
lætek Bibelhistotie og Reaning osg sitt-ver efiter Dittat.
Hun et en jceivn, «fot-diringsløs Stabn.ing, som ofte hat
vætet mig til stor Trost. Sslige Mennesiet ptaesdsiter for
sos paa detes en«foldige Maade, usden felv at sviide det,
lhvorledes oi stulde væte hdmhge og sagtmadige
De vislde, totre Gtevinde, gerne vide, hvordan jeg
et tilfreds -me-d mine Elevets Kavalieren-. J det hele et
Bstnene lette at lede og opdrage, tun hat jeg fiot de
flestes Vedkommende en bainsge Anelse am, at de itle
et at stole paa for Fremtiden. Vi hyggeit op et usolisdt
Opdtagelfesoært uiden ægte ktsistelia Grund, og jeg et
Ibaswge for, at dest hele altfot sniatt ivtl kunnte tanisle
Hammen i Amsægtelsenö Stotme. Nogle »Gul«dis»jcele«
er det naturltgviö blaindt dem, men ogsfaa nogle rigstig
vasntstelige Karattetm Der et to fmaa, hceslisge, tod
«««) Præftestandon.
ihaarede Sostre eneste Born asf en meget wsM
ILandspope —- dog, die-i tør vel ikke en Kästen M — —
med dem hat jeg megen Møje De hat We Its
Anlæg, som ved en daariig Opdrsagelse ikke er M
)-dret, og saa er de vist Ved min Risvialinde blast h
ført isii Siadder og Spionesri. Naair 10——12 Ists
gamle Piger er fuidie as Løgn og alle Slags Ist,
Itsæsdeliqe Diskursen er det et sdasarligt Var-sei for Fus
tiden. Dei syneg mig, som jeg aldtig kan vinde W
Fortkoligshed dog iør jeg naturligvsis ikke opgive BI
Disse mine Sorgens Born hedder Olsga og Rai-Osts
Jkone.nko. Jnsdeslut ogsfaa »dem i Der-es Vønner, M
De tænket paa mig.
At Boris Wl-a-dimirowitsch antager sig Lin-address
get saa «ivrig, glceder mig meget for hans Skylsd, Io
bejde er ofte en lige saa god Læremester som Mode
— Pelageja beder gen-new mig, om J vil bei-ge del-des
gamle Moder imellem, den garnic, halt-blinde Musik
og bringe Hilsfener fra henide. Skulide hiun ckrænge M
Hjælp, vil Pelageja get-ne sende hende noget bestemck if
sin Linn Vcer saia Venlig at hilse alle de kære i Maja
insk hjertelig fra Deres taknemmeslige Hedvig.
Vil.
Rettoren ved Gmnnasiet havdie Fødfelsdag og et
større Zelstab var indbudt. En af Skoletjenerne W
faaet hvide Hanskek pag for at hjælpe Stuepigen III-d
Opvartningen Retiore-n, en statelig Herre mexd typisc,
blonde Batienbsaktey modtog Gcesierne, medens Frist
gjorde Honnør i Salen. Blau-di Gcessterne var Auffass
lægen, —- en Tysier, som oqsaa vasr ansat i Hedvigs
Anstalt, en celdre, ordkuap, men ejegod Mand, — des
Siden of harn sat et Par yngre Jurister as W
1Slæsgt, »der tjente i Distriktsrettem —- Bosrgmesterea, I
«gu«mn1el, t-yt, temmelig »dann-et, meiget rig Rassen —
snogle Gymnastelcerere, hsvoraf iden ene var en Arme-sing
den anden en Tscheker (B«øhimer); —- niogle Popey »du-.
iblanidt Fader Jofo fra Pi-geinstistutet; flere Ewibodso
mænd med Futen et Par wire Niecer og en heilva
sen »Backfisch«, Huxsets Datter, — det var Selstetbetg
Hedvig mangslede endnu. Gæsier sioid i Grupper W
-omkring eller samlesde sig hos Værtinden til The. SI
taleemnet var den alm-in-delig agtede Erkebifkop Wi
iarjis pludfelsige Sygdsom
»Gud forbyde, at han skubde -dø«, sagde Pol-s
frsa det kvindelige Gymsnaxsisuim CdOn højere Kviadelik
Bystoile) og korfede sig. ,,Un—der ham tun-de man das
le-ve, og hvem ved, hvem svi faur i hans Sied.« —- —
,,Fader Alexan-der,« brølte Jwan Petrowisisch, Burgw
mesteren, med hæs Stemme »Na-Je man finakker fis-»
slever han endnu læng·e, thi den, Rygiet siger er dssz
lever længe. Hvad kan der del fejle hont, hun. hat U
fordærvei Maven lidt.« —- — »Nej, han er meget aivm
lig syg; jeg blev kaldt til ham i Dag, hans Lisv her-get
fcxm i et Haar,« sagide Doktoren alvo-rlig.« —- -— .Gsd
bevare os! Da bsliver der barre ån Trost tile ftt
es, —- Guvsernø-ren!« lo Faider J,osef. ».
(Forti·ættes.) J«
H. F. EwaldS Bogen
Johannes Fall.——Roman i to Dele i et Bind, 624 Sis
der, godt indbunden. En fcerdeles interessant Stil
dring. Prisen er nedfat fra 82.40 til 81.40.
Den Slotskc Kvinoe paa chle.—Livsbillede-: fm Sie-i
formationstiden af H. F. Ewald. 590 Sidek, gede
indbnnden, nedsat fra LUSO til 81.60.
Zocnsicrnc paa Kronbom.——Historisk Roman as H. F.
Ewald, i nyt Oplag MS Sider, godt indbundem
Prisen er nedsat fra s2.40 til 81.40
Jngcmans Historiske Romaner. -
andcmak Seier—AfJn«qeman. 724 Sider, godt ind-«
banden. Pris 81.:3(), i Qmslag 80 cts.
sxisriHJicnvedg Batndom——:)(f Jngeman 750 Stock.
godt indbunden, Ol.20, i Omslag 80 ct0. -
Rang Crit og de Frcdlofe——Af Jngeman. 580 Sidetz
godt indlmnden. Priø 81.20.
Prins Otto nf Danmort og bang Zamtid—Af Inge
man. 570 Sider, godt indbunden. Priö 81 20. ä
Omslag 80 cts.
LewiS Wallaces Bceiger4
Bcn Hut.—En Fortcelling fra Kristi Tit-, af Levis
Wzillacc, Nordamerikansk General, forhendværendes
Gesandt i Konstantinopel. Denne Amerikas bebst-.
kendte Bisq er oversat paa dansk af den betend-te
dygtige Loerlcetter, Prof. Wilh. Msller. og er me
sten bedre end Originalen. Bogen er 280 Sidckz
godt indbunden, Pris 81.25.
Dkn Lnfe Gut-. «The Fair God."——Roman om Mex
icas Erobring, af Forf. til Ben Hur. Overlat as
Prof· Wilh. Wollen Bogen er 307 Stock-; godt ind
bunden. Pris 80 cts.
Zikandfoqdcns Datter.·—AfN. P. Mahlen. 300 Sis
der, godt indbunden. Pris 8100.
Olioek Tw«st.—Samfundsroman af Charles Dicken-W
overjat af Prof. Wilh. Motten Dronning Alexander
siger, af alle Forfattere er Charleö Dickens hendes
Yngtinge Forfacter. Bogen er paa 350 Sitte-,
godt indbunden. Priien er 80 ctö.
Uudkk Bilde Roset. ««Besi(les de Bonnie Brief M«
"Fortcellin·qer oq Erindringer fra en stotst W
af Jan McLaren. Ny Udgave paa dankt. MO
deholder Doktoren of den gamle Stole, W for
hans Koerlighed, Domsie, Hans Moden er
Lachlon Campbells Forvandlinq, Eu Samt-«
hedosag. Bogen er paa 272 Sider, seht indbimdsk
Pris 80 ets.
