nogen awden Mond i hans Tid til
at fremelsie sden fo-:dcervelige Ten
logi, der blev en Modesag i hans
eget Lan-d og senere ogsaa oandt
Jnsdgang i Franlrig, Tystland og
Amerika. John Locke, den hemmte
Tænlek, faldt i med Tidens tvtvs
ten-de Aand og citeredes fernere as
Voltaire og andre Fritænlere som
en Autoritet paa deres Side. Og
Sie Jsac Newton blev san meget
af en ny Teolog, at han ille tog i
Betænlning at ncegte Jesu Keifti
Gnddoin.
Den Mand, der næst komm-er
frem paa Sluepladfem er Voll-atte,
fodt 1694. Denne Mands Leoneds
lob oar i hoj Grad mækleligt; Pas
et vist Tidspuntt i sit Liv var han
msanste den meft indflydelfesrige
Mond vesd Europas forftellige Hof
fer og meget eftersøgt til Trods for
bang overvcrlsdende Forfænaelighed,
end nogen anden Manid paa den
Tid Han var en utraettelia Ak
lsefder og en af Europas mest aq
kenmundede rationali.stisie mittlere
Han angkeb og latterliggjotde BE
lelens Fortcellingek og dens Inspi
ration, Lasten om Aroefynd Kristi
Guddoni, Blodforspningen og eoi1
Str.1f. Oa en overrwflende Mceng·de
of, lwad der nu om Daae aoerteres
fom nne on feemfleedne Jdeek om
det gamle Testamente,bleo fremsat
lige san fuldt og llatt af Voltai:e,
fom af Cornill, Cheyne, Drivee el:
let nogen anden amerikansl højere
Krititer.
Voltaireö Sttifter all nenne-n
mange Oplag og blev lceft med Jo
etgbed i alle Europas Lande. Der
lan inqen Tot see om Boltaireö
vaerligshed i intellektuel Henteende
Blandt andre nedbrydende engel
sie Kritilere nævnes David H11.me,
todt 1711, der i mange Henfeender
Vor en mcerlelig Mond og en verl
dia Hrbejdetn Han blev færlig be
tomt fom Læeer og Udlcegget as
silososifl Slepticisime og en erllceret
Fjende as alt overnaturligL O
deard Gibbon, fodt 1711, var
religiost opdraget og for en Tid
Medlem af den romersl-latolfle Kir
le. Hain sitev det belensdte historisie
Verl: ,,Det romerfte Riges Fotfald
on Undergans·q«, i hvillet han med
magelos Behændinhed gav stellten
dommen, bvad munae anfaa for
sdens Dsdsstpd
En anden vellendt Fjensde as
den gamle Teologi var Thomas
Peine, fodt samme Aar fom Gib
-l«on, 1737, men langt were be
tendt som nedbrydende Krititer,
flont han i sin Tid i Feanltig holdt
en ortodots Pecediten om Guds
Tilsocerelse,sog desfotuden har hiJn
meke end en Gang fremsat foe sine
Tilhorete og Læfere nogle af den
Tids llareste on meft overbeoilende
Argumenter mod Atheismem Det
stal ogsaa Wes-, at han var den
forste Mand, der nogenssinde gav
sog af med at strive Politik for
Massen. 100,000 Elsemplaree« at
hans Bog »Comm-on Sence'« sil ri
vmde Afscetning, hvfsllet i de Tidee
ilckk i dette Land var noget uhsrt;
ca der et ingen Tsoiivl om, at denne
Bog fremifot noget andet Slritt
btdeog til Virtelignøkelfen af Ame
tilas Uafhængigded
J Begyndelsen af sin Kaeriere
poede Padne insgen einge Jndflydel
se i Franlrig og England faavel
sont i Amerika. J Fronlkig hol-wes
»Von i betndelig Ære, og i England
lylledes deit ham at dele Folkes
rolittfl imellem srg lelo og Edmunt
Butte· Havde han tlte fokandte1
sit Standpunkt, eller havde dar
hjettelig omfattet og fulgt den Re
Iltgions Forstrifter, som han haane
-de, vilde faa Nsaone have staae
bsjere end hans i ooet Lands vo
litiste Historie
J Aaeet 1794 udgsaso han sit
»Form«-New Tidsaslder« (Age o«
Reason«), stsnst Bemjamin Franllii
vsteckst asdoarede ham dekiimod, «I
Vog, som op til den Ud var de
starpeste, messt tidsssvasrende og gru
fomste SMle thjete Kritik, ftent
kommen i den teologtsie Litteeatue
Og for-di den com fra ha«m, sor
-var en Folbett Yndltng og en af
Fiort Von as dsn snye Nemblil
von-di iden hurtig «Udbr«edelse. S
We Mr M UT W
Joeste W sdon l Genug o.
ttoede dont Qætdannnr. M denn
Itwa M W- IND; det M tt
werdende case-sauste
kos- W o- MW
sum-« we no W so- at
dkig siden at genvinde den, og sam
tidig ringede den Ligtlolten poli
tisl og socialt over sin Forfatter,
som døde stuffet, markierten en Brut
kenbo«lsdl, i en Abder arf TO Aar.
Men, oil nogesn spørge, tyvosrfor
løre op i den moderne Strid need
Hat Paavise,
vFikissi
Und i den nærvcerende
l
I
l
l
-deres Ritter,
l
IIGOOOCIUI
.sterfield og Bolingsbrote,
z tommer en Dom«,
« Resultatet var,
Mand, fom Celfus og de andre
tidligere Sleptitere ndenfor den
triftne Kitle og Element fka Alex
andria oa andre indenfor Mitten«
forføate sig i nye TeologierZ
Hensigten er denne, blaIndt andek
at Historie-n hat lun en
Rost, ca at disse tidligeke Forsøa
riaa at ændre den lristne Tro samt
og Aposllenes Teologi, hoor
fromme, populære, dygtige og ind
flydelf eårige diese Angribere og Kri
tilere var, endte dog med Nederlaa
Ellen fpørges der, hvorfor ins-e
Strid Mænd
Aronet, Vol
oa Thomas-s
fdm den alt
Dsli
sont Thomas UHobbeg
Itaire «a1d Hume
Peine? Hensiaten ek,
:nqivne, blanidt andet at bist-, hvot
:lidt Grund der er til at Vente,
at vore anierikanfle teologifle Sto
ler samt deres religiøfe Presse og
— under Ledelsen af
Mand, der staat langt under hine
i intelleltnel Hensen-de, — flulde
leite fremfoe de enaelsie Deisler
eller de franfle oa amerikanfte Fri
tasnlere i det 18. Aarhundrede.
Men fremsor alt er det med den
Henfigt at paapege den For-e, sogni
den Slægt, der modtager disse nye
Teologier, ndsætter sig for.
Qm Deisine eller fremftreden
Teologi i del 18. Aarhundrede, sont
John Wesley, den milde John
Wes-len, laldte ,,det Helsvedes Foster«
levirlede en saadan Ødelasaaelfe
Englands Folleliv, at Landet blev
en Lidensiabernes og Fordærvelsens
Sluepladsx og dein voldte saadan
Nedlsrydelfe af del religiøse Liv,
at Fritænleri holdt Jndtog i baade
bøjere oa laoere Kieler i hele Riaet.
ja, i en saaxdan Grad, at Richard
Cecil erllærede, at den enaelsle Kir
le ,,førte flere Sjæle til Heldede end
til Himlen.«
Denne fainme fremflredne Ted
logi havde saa ulylteliae Folger i
Amekila. at de unae Mcend ved
de højere Stoler laldte sia Voltaire,
Diderot, og -d’3ambert: og itte en
ud af hver bundrede blandt Stu
denterne ved Harvard Yale, Wil
liams oa Princeton vilde indes-innre
sig at oære en Kriflen Under denne
saniime Teoloai lyenvisnede saaledes
det ibokgerliae Liv i Amerika, at
Her-der og Dyd laa i Stem, oq
Neliaionen, fot at benntte Samue;
Blairs Udtrnl, »lna tilfnneladende
døende oa fætdia til at drasae del
Wie Suklc
Men omend detnne nye Teologi
dar imponernde en Tid, var den
tun en Boble, som let elgploderede
J England bevægedeg de to Bro
dre Westen, Whitefield, Fletscher Ia
andre og begysndte at predile Kei
stendomimens optindelige Sandhe
der. Predilenen fandt Gen-spat i
Hjerterne, Syndere slog sig for Bryi
stet og spurgte om, hvasd destulde
aøke for at blive salige. Englands
Mine- og Fabritgdistksitter have-se
aldrig for oplevet en faadan reli
giøs Beoægelsr. John Netvton for-s
tæller, at i een Uge modtog Georg(
Whitefiesld ille mindre end et Tu
sind Bkeve fta Mennester i Syde
nied. »Da var det ogsaa, at Her
tuger og Hertugindek faldt ned foi
Florfets Fod, og Mcend sont Che
Mr. Pil
og Lord North, Heringen af Graf
ton og Mr. Fox og Blomsten af de
ensgelfte Akiftotrati fabmede undel
-
f
e
-Tasbennallets brændensde Sttaalek«
Vetteler var væfentlig lige saa
sdan i Amerika. Priester, tbland
til-Elle var sprng Mthan Eltvatd
zprceditede igen den gamle Teologn
Sandheden
»Menneslet
,.Bibelen er Guid-Z Ord«
er en Synidesr«, »De
og ,,eftet Don-.
men en Form-helfe«, »Er-ist« et vel
·— sin Lidelse og Død den eneste Frasse
.- for den evige BEIDE og »Verspng
ved Troen alene«, o
at Amerika rysted
Vanttoens Forbandelse af sig for e
Tidörum af næstm 40 Ausr
Ja, men disse Sammensligsnsisnge
og Bestyldningey spare-e man, hol
der llke Stil. Vor Tisds nyete Te
klagten optstillede atf bedee uddanne
de Mit-nd er ilke at sammenltgn
med dem, sont du hait onttalh El
MS Oberon-We deutet den, sou
gerelse
Unser faul-dei, shvis han visl sit
«sig den Ulejlighed at sammenligni
«-de Lærdomme, som Professorern
ved vore amerikanste teotogiste Sko.
ster holder paa, med dem, som fast
iholdtes aif Celsus, Hobbes, Boling
"l-roke, Voltaire og Paine. Thi man
IVil gøre den Opdasgetse, at den ene
fte tilsynetndende Forstel inellem den
unsere Teotcgi i det 18. Aarhundrene
Zog den i det 20. er, at den i det
EBO. er mindre fræk og brutal i
Sproget Men om denne sidstes
LHensigst i Virtelighedesn er bedre end
zden tiidligeres, er ikte faa let at give
«ek betræftende stsar paa, fom man
szførsst stntde ssynez Man mindes
en Ildtalelse af Dr. Pusey:
,,Je·.1 Ved itte, om det 18. Aar
«l;nn-dredes Gudsbespottelse er mere
zstødende end den toslde nedladeinke
Fremgangsmaasde i det 19.« For
:f-.1a vidt, der er noaet i den højexe
sKritik, som fortjener den-s Tuba-«
·,««ere—5 Jst-time eller de rettsrrenkiegs
«Modftand, ek det væfentlig det san-.
n:e, nanset Navnet, som gentagende
Jtmr duttet op i den ftie Tanteii
IHistorie og hat gjnrt Sjælens
siitegeii Stade on innen Ga-vn.
j Raar en af Londons. popnlcrre
LPrcefteL en Laster i Weftminster,
Neste-IV at det Gl. Test. hat tatst
zsin Jndftndetfe paa Grund af detg
I,,Urimeligk)eder«, ,,nioralfke Reinhe
der«, og »utroli.gt beunagtige de
moralierende Beretninsger«, og at
!»det Ny Testamente snart maa gaa
fanime Vei, soin det gl. Testamentes
Undere«, on naak Ameritas højsre
Krititere tater om »Fablerne, My
tnerne og Legendevne,«baade i det
gamle og det ny Testamente, sag
uneins denned atkur(at, hvad Julian,
Hobbesy Voltaire og Paine 1nente,
og Virtningein paa Folts Bevidst
hed er den samme.
Prof. Howard Osgood hat wnder
Tit-len: »»(.71ploded Theories, Re
ceived to be Again ·Exploded«, opreg
net de Regler, som den nioderne
shiftoriste og litekcere Krititer hat
dennttet til at be-oife, at den vero
iotge Opfattelfe axf Bsibelen itte tan
fastholdes. Han citerer da akkurat
de saninie Punkten ofte med de
Zsamme Ord, iom find-es i Thoman
Paiines Striften Selvfølgelig sigssr
itte digse moderne Krsititere faa ren:
«ud som Paine, at Bibelen er et
k»fkomt Bedrag«, en »Løgn«, itke
lheller paastasar de, som h-an, seln
nt tnnne sitt-ne en bedre Bog, nicn
den logiste Konsetveng af, hvad
1nmnge af dem Music-an vil føre
ltil samme daarlige Resultaten sosm
"»Fornuftens Tidsa«lder«.
z J-a, Udfasldet as de senere nye
Teologier tun maaste blive endnu
mere stcebnesvaknzqert end Paimes
ist-isten fok de angkihek set-isten
donnnen under Venstabsmasie on
Kinder Foregivende af at folge den
leerde Tantnings FremsttidL
Hiertets Mangel.
tAxel Madsen.)
l
lDen gamle, sde Beiden tan
§ Ej dette Hierte give
"En Glæde, som dens Helvedsbrand
Fovlængxst mon fta det kive!
.De sørste Ungdoms Dantetyn
Blev fluttet a«f dens Js,
Og Følelsetnes indre Syn
J »den fandt sit Fortis.
Thi ej alene Ungdonistind
, J Tiden visne maa,
s Men Hjertets Fred og Barnets Sind
« Vil førft af alt forga«a.
De fan, hvis Aander flyder end
« Højt over Lyttens Vrsag,
«Mod Brodens Revler drives hen
As Vikdheds Botgeflag
I Tshi mørt sog tvkd er Sjcelen nu,
Lig Dpden selv, hvis Le
7 Kun haaner viildt de armes Gru
Og spottet dereö Be.
7 Den vstarke Frost hat størtnet att
- Deus Tasarekitldes Strsmz
IHvts Øjet funkted, Stkaalen fald
Jskold-—ej meke m.
Om munter Skaemt end lliingee sind
k Fta siaaeet Tungebnand,
- Da er stigt tntest Die-Ue nyt
« For en besivceret Rand.
Men Midnatstimem tavi og wert
« Ei bringet Ssjcelen Rot .;.
Denpinesisinjdeskkx YT
Den mangcer biet-M- Zrot i
Ostia-sp
Bogen Nytl
En Samling af kristelige Vogt-I
deriblandt færlig««de nye udgivne
Bøgser af Kristelig Forening for
dakanDn-"ongsimk s Dannd«.
Behaa at genneinse denne LFIZ
des vil oceke Boger,«so«n1 De oil
have inegen Gliede af at læse. Kolj
nogle af dem ineng osi hat dem·
WListesn blsiver studig forandrei.
Fra Mørte til Los. Fortcelling af
Helen Werth-old Heri stildrcs
Brydningsiiden mellem Hedenstab
Da Firisiendom blandt Ven«dernc.
801 Sider. Smutt indb. 60c.
Erman En Forsicelling fra Kei
fer Konstantin den Stores Tid
af A. D. Drate. Oversat frJ
s Engelsk ved Olaa. 224 Sider.
i Lilegant indb. f)0c.
HDe spanisie Brødre. Med Forord
l
l
af Provsi Blume. 582 Sider.
Godt indb. 81.20.
Føri af Herren· Foriælling af
til-dein. 106 Sider. Godt imb.
50c»·
IZiaojneren 1655 Eider. Fint indb.
. 5(")c.
Find er min Fee-lie. le Etiaeni.i
V. Mitl«ass. 807 Sider. Eleaant
indb. 90c. «
sChtiftie Konaens Tjener. As O.
« F. Walton 127 Sider i Om
i slaa 2:)c., inle. 40c.
«Lamvepudseken. Af Maria S. Cum
mins — oversai fra Engelsf.
586 Eider. Godt indb. S1.20.
Efiner Ried af Pansi), paa Danst ved
P. Madsen 250 Side: Eie
gani Jn«db 80c
Taa og Las. Korie Læfefiykler til
Bibelietster paa hver Dag i Lili
ret for de umge. Udaivet af
Hans Nielsen, Jndremissionær i
Aalbora, oa Olf. Ricatd, Gene
raliekreiaer for K. F. U. M. med
Bidraa fra Venner af den Kri
fielige Unadomsbevceaelse. 432
Sider. Jndb. i komponeret Shitts
inasbind. Pris 81.80.
J Fransibind, Lader Ryg incd
Tittel, 81.50.
Hvad Bisbelen Fortalie. Georz
Saiaeni. Paa Tasnsk ved H. J.
F. E. Mail)ieien. J Omslag GOE.
Jude. ooa
Ei lille Kongespejl Lilf A. Fibigen
Bibelhistorifke Foredkasg over de
ffire Konaer, Herodes i Ny Te
stamen-ie. 187 Sider. Fint imdb.
90c.
En Livsiaerinina Overfat fra En
gelfk, en interessant Bog. 203
Sider. Fint forieret Blind 65..·.
Fire Veninder. Af Vaner Fra
Enaselci oed Olaa. En god Bog.
826 Sider. Fint in-db. 81.00.
Gennem Kors til Krone. Af En
aenia v. Miklass. 329 og 837
Sider. Tag oa køb denne Bog,
den vil læses med megen Inter
esse. Jndb. 81.40.
Oele Livei for at oinde en eviq
Krone. Fortællina af A. v. N.
166 Sider. Elegant indb. 70c.
J hans Haand Af Hesba Steckt
fon. Foricelllinsg om Stundi
sierne i Rusland 212 Sider.
Fint indb. 85c.
Kassermisfionæren Vi«lh. Posselis
Selvbiograsi. 288 Sider. Fini
indb. 60c.
Eliz-abeth. Af Marie Naihusins.
En interessant Skildting sow
icefes med megest Udbytte. Ele
aani indb. s1.20.
Prcestegaaeden i Hartzen oa Indien
As A. Vollman. 327 og 825
S«ider. Fint indb. 81..00·
Stefania Bolinxrbrote. Ei Lins
billsede aif Emnia Marsham 1De
128 Sider, 2. Del 167 Sider
et Pragt Bin-d. 81.20.
De to Brot-re Paa Danfk ved N
P. Madsen. 286 Sider. Elegan
in·d-b. 81.00.
Johann-es Levinon, Præft ved d
Classenste Bolig«er. Minsdeblasd a
hans Ungdomsven Atfr. Jpsen
84 Sider med Bimedr. 40c.
Flaaet op. Særlig tjil de unge
t Af Th. Nicolajfen Lcerer Von
nebjera Græsied 40 Sitten Om
siag 10c.
xGuds Ord er levende og irafiiiigi
Niogle Tanier iil Bestyrkelse o,
Vejiedning for irrende Menne
ster mar de vil lese Bibelem
Samlede aif H Bjsrnsem 52 Si
» der. Oinilag 20c. «
Stuf-lich Nogle Wiss-et med. «
Billeder aif Weis-Meere Mc
Fotprd og Mindwod af Provl
Pcngcnk til Sfotoi vil række
doppelt san langt, txt-is man
kjobex dcstn1·t(s, gndt fokarbrii
dcdc
Skolrglm
for Mutter on »Nan Te er tilvirlede af
det bebst lnsnrlwtde Lnsdety Ecmlcrne er
surrte at stioe paa, on Zion hat sen-re connne
end andre Sto.
MutterStolcfkoersor1nct,san de ifke stach Fo
dm has ourcsndc Vorn· Te
er san surrte sont Jnsn
Tercg hnndlcnde furer dem ekle-r vil siaffe dem
for Ten( mthag innen andeu. Manns
Bat-knurrte er stemplet pna huer Saale
» Vi tilvirtcr naan »Hm-Uhu « Slo for
« . Oerrc vg »katckn Ladu« Ein for
HUMEZEEIEW
MIEZ
ImNoIsvTENTML
Mindvo
to Points in Minnesota, North Dakota and the canadiaa
Northwest. Tickets on sale every Tuesday at one take
plus Szoo for the round trip, good returning Many-one
days from date of sale.
Trains leave Omaha at 8:oo a· m. and 8:30 p. m.
Rates and full particular-s at city Ticket Ostia-, 1402
Fakklsm st» omahä, Ol· ijtc SÄMUEL NORRFL
District Das-enger Agenh 0MAHA. NEBK.
II
Smukk betiggende KURSUST
Gode Tnmandsværelsck cOUOSO ·
LJNC Zkolestuek Academie
s Ovvartrnsn s ved Dam Not-may
, « « « d D Busmess
« Tde —vare:nde Gymnastilcsal Music
sa sgfureninger Hojskolc
Pan-Mag —— Taler — 0plæs- Forberedende til semi- »
ning nariet , « «
Bang Zollege
Bekale SIösOO pr« Maancd (4 Ugek) fok Kost, z-?
Logf Og Undervisnjng. .
slo Po JENSENH JE
oANA wuan til-Ank. NEM. ZI
"7"I- —. JML HWJ LM
Jst- Skriv Pltor Katalog.
k« ARE-KOMOEDIE Asszsssässässstsssssssk ÆMW
s
:-—-k
Jud
NO
IV
sk
»F
sä
HI
Ob
d
OF
ZV Vl faar ilclee udgivet Katalog i Aar;
HL o - ·
»so men for nat-mete- Oplysnmg sknv til
j; KR. ANKE R,
H« ELK HORN, IOWA
HE
Elk Horn fløjskole og colleges
begyndek sitt Vintertermin den 2den Decem
ber. Forudeu Undenisning, som hidtil, l
de forskcllige Pag, vilder hljve en Land
btugs— og HusholdningssAfdeling. . . .
Betaling 15 Dollars om Maasse-dem . .
Hzt piHsksWW
« sltskskfwksksfsti»k-»7s1-H«c-Isrsiss—i'-H'—s"ANY-IN
TO
f
Wwwwssszv
BRORSON HØJSKOLE
u« -«»« m tm «·s« H-« m H« «- sm «-» Un Jus
-
·
s
-
beqndey om Sud vil, sit andct skoles
Ist den ts, November-. Der undekvlses
ide almlndelige Fag at 3 Lækete, kot
udeu Forst«ndeken. skolcn vater- i 4
Mann-den For uærmere Oplysning ok
ludmeldclse, dem-ed Dem til
JENS DIXON,
Brot-san Hojsltole,
KENMARE, N. DAlc.
·---.v
« i
ji
.- .- .«-.««W«..i.« YM.MMM(
Scnd ·
--Yan1keren"
M Feder, Moder, Brod-t, Sistey Ven, (
Beninbe elln Olcgminge i Dann-tut (
www(
E- - i - ------ «
..»J
BWIi,Wqui.k«i-i »S- -.swm-MJ w-4»«..-..«h. ..-.--.c
E Til Danmakk.
p ,,J4JlanI«l-Ieren«
. Ozoc ankliq — frit Ulan is Ochse
I swamp
I
