, —
veete det eneste Sted i Danmlarl,
hvm man hat Hastvcert, beviste jeg
ufridilligt Sandheden asf Okdet:
,,Hastveert er Lasstsvætt«f. Med den
ene Haand fyldt med detste ufotlig
nelige dawfte Smørrelnpd og med
den Enden omfattende ein Reisetaste,
haftede jeg fremad og tkcengtes sra
alle Kanter, da met-n stroede at høre
Togets Signal til Afgang, pludse
lig sløder mit Ben mod noget, jeg
ser ned, opdager et lille Barn i
Trængslen og ved Forsøget pag
itte at træde det ned, styrter jeg sor
over paa Cementgulvet med det
Nesultet, at Blodet flød i Stunan
og jeg, som tilsulde splte mit Ne
derlag, forsvandt i en af diese under
fsandanne For-hold hensigtstnxssige
lille Baase, som de daniste Fee-nume
dogne bestaar as. — Paa III-use
rejfen fra Jylland opholdt jeg mig
et Par Dage i Odense og san af
Byeing Seværdigheder St. tlnuds
Kirle og Freiens Boge. — Derestcr
gil Reisen til Lasngeland over
Sven-dborg, som jeq altid hu haft
i venlig Erindring, siden jeq sont
Soldat i 1864 iejlede dertil fra
Als; jeg mindes hvor dejliji denne
Jndsejlinsg var, nicn nu under fre
delige Forhold, og med de Facke
dringer on Forslønnelsek, Ton en
Fremftridts Tid nødvendici man
medsøre, tog Udsejlingen W oder
ordentlig skøn ud. — Altfa«:., jeq
begab mig til Langeland, og lser
iaa jeg rigtig den danste Hast-lands
tlasfe enten som Ejek, Leier eller
Festes under Grevslabet Traneljce:.
—- Overalt hersiede der, saavidt jeg
saa, icevn Velftand og Tilfredshed,
og da jeg spat-gie, om de ille sølte
iig tryltede under dette Lejeforholx
svarede de nej, de soretral det end
ogsaa.—— Husene dar udmærtet ded
lsigeholdte udvendig, og indvendig
msdte Blitlet egetrcesmalede Døre,
Tapet Pan Verggene og sint polerede
Msbler, og Moden var anrettet san
ledes, at selv en Guardnmnsd nilde
føle frg tilfredsstillet —
Det var med Vemod, jeg toentte
raa min Fodeegm hvot Herreqaar
dene i bedste Tilsælde blot var ded
ligeholdte, itte sorbed·rede. — Naar
man saa siuede ud over Landet, fam
inatt heevede sin, sncut sank ned
til Eng, nennemrisilet ai en Aa,
i hvis lrystalllote Bande Fifiene
holtrede sin, hist og her en lille
smilende Jndsø ornkkandset as Stoy,
saaledes sont jea saa det vaa Sirex
lan—d, da vi i Zonen sag-te, og derfor
med en vis Tryghed, ille bruste men
gled seemad baaret cof Privat Beine
toget med Fukespen paa den ene
Side og Farumsp paa den andern
iaa sikwr man gansle stille, maasle
med et vernodigt Smil: »Der er
deiligt i Dan-:nart.« —
Naar man saa fra dette idylliste
Lin vender sig til Ksbenhavn og i
den stille Astentime ruller ind paa
Bankgaardem saa ser man en anden
Side af Dainmnrls Slsnhed, som
itle mindre glcedede mig; jeg san
nemlig, med hvillen Hensynsfuldhed
man havde sipjfet de garnle Volde,
idet man hist og her hat ladet
Partiet blive stauen-de og ornidannet
det Hele til Partasnlceg med Gras
planer ensten horisontale eller he
vende sig til en lille Hsjsletty en
Masse Troer as sorstellig Slags,
Gan-ge og Plæner holdte i den
slsnneste Orden, hist en lille S· her
en Kanal, Levning as de gamle
Voldgrave, og overalt med torle
Mellemrum en magelig Beni, der
indbyder til Hvilr. —- Aif smidanne
Partanllæg sindes stere, der, i Fore
ning med Trceevne paa begge Sider
af Soerne rnellern Ksbenhavn og
Notwer danner ligesom en Slov
om den gamle By. — Naar man
en Sommerwsten særdes langs dis
se Sper og ser de mange Lys sra
alle Sider laste der-es Sie-er nd
over Vandet, hvoit de stnsaa Motor
kiawde pilee assted, og en« Mengde
Spaner maiestætist trug-get sisg paa
den let krusede Vandflade og ende
lig, som en Assiustning paa det dele
hinter Mkkekkvkletne med deres rene
Toner takde tkl Alstsn Und-agi, saa
er det spart at tw paa elsl den Rand
densstab, der isslge »Wie Desgl-lade
« breder sig met og met, og sont net
op m den Tit-, da Dagens th
·——7«see«svindet, og Radien under sto,
tieng Ist hist-sie vgl-M M
Pagen- Fremdwd «Wer sig til
Meo — . «
Undsrfigt set det M M Ia
Her stnsolopsau disk Onde es
-Osdt«, est-dem Mk OW, nun
—MWI-- c.T-D., M.
Halvhundredaar iUmerika
Minder fra Nybygserlivet fremd.
Af P. M. Hannibal.
(Fortsat.)
Det var i Ferien at jeg as Setretaeren for Y. M.
C. A. blev anmsodet om ast vaage om Natten over cn
erLlcenden der laa ,,for Doden«. Han havde Tyfiis,
cis-« Lcegen havde intet Haab om, at han tunde leve til
«Morgenen Mange haode vaaget over «l)am, men endnn
var der Trang til det sidste Han var saa svaa, at han
nceppe lunde rote fig, inen efter Midnat viste der sig et
Vendepunlt. Han lhavde endnn Kraft not til at staa
op, og ta«le om at rejse bott, og jeg maatte holde hani
tilbage og tale ham til Rette. Den tatholste Præit
oar der og velsignede hom, som han vel niente for sidfte
Gan-g, for Msidnat, oglsaa var »den syge nu overladt til
Y. M. C. A., og paa Foreningens Vegne oaaaede jeg
ti Nætter over hani, og ornssider bleo han rast igen.
Jblandt de døde var der flere Studenter og før den
nceste Fette var jeg bleven saa sn,1, at je-« ncc,:e tnnke
indaande den notwendige Luft til Livets Ophold Dei
ivar Katarrh, der samtidigt osfte hindrede niig i at børe
'cnek spksM hvad dek htev sagt. En Dei as Ener
cmiddagen var jeg bestæftiget med Byeng Bibliotheh
boor jeg saa stnderede. Men idet niaatte jeg helt op
aive; og nu var jeg i Tvivl, om jeg stulde søge Liege
Ilijcrlp eller forlade Byen. Dei var en nieget hed Ef:er
lmiddag, da jeg besintiede at nyde den rene, frisle Luft,
hellere end Mediciner. Jeg lutlede mit Værelse, to-,
en »Grip« i Haanden og qit til Fods ud vaa Landen
iEfter at have spadseret hen imod et Par Mil imod Vin
den, faa dejl ig afkølende hen imod Aften, niærtede jcg
.med stor Tilfredshed, at jeg innde indaande Luften
Imere srit end forhen. En Former lom tørende frJ
IByem oq med ham tørte jeg helt nd Svd for Roca, on
Der
var ren Luft og godt Band, Naturens allerbedste Lee
gemidler. Dertil god Bevægelse ude i det frie gav et
Igodt Resultat. Den næste Ferie dlev benintet paa en
lignende Maade paa en Farni i Nærheden af, hvor
Davy nu er.
Saaledes afvetsledes Studium med Arbejde ist
mange Studenter, og en saadan Fremgangsmaade har
sat dem bedre i Stand til at bedømine Sagen imellem
Kapital og Arbejde saavel sont andre fociale Stil-His
maal, end dem, der aldrig hat prøvet det. En Sommer
holdt jeg Feriestole i Lincoln, men det gao ille Anled
ning til at lonnne nd paa Landet, hvor Vandtilden og
Lasten var ren.
Universitetet Chancellor var en ældre Anieritaner,
der havde rejst meaet i Europa vg Asien for at iagttaqe
Forhosldene der. Han var en ivrig Totalafholdsmand
og talte med Begejstring til Ssagens Forsvar. Hirn
havde ydet Foltesamsundet særlig Opmcerksomhed sra
de laveste Klasser op til de tongelige Familien Han
paastod for at ownuntre til cerlsigt Ar«bejde, at enhoer
arbejdende Student, eller studerende Arbejder, i Ameri
la, der er Borger eller as Borgerfamilie og tsro til det
yderste, er i bedste Betydning ,,royal«, tongelig. Dct
har noget at sige i Ver-den at vcere en ,,ronal« Ameri
ta-ner. Det er lig med at være Kongesøn Dette er et
tristeligt Land, hvor den stsrste Religionsfrihed udøves;
,,l)vor Herrens Aand er, der er Frihed«, Frihed til at
dyrte Gud ester egen Samvittiahed En trrs
Borger, i højeste Forstand, er en troende Kristen, en
Gudg Son, i Ende-d med Kristus, Konaernes Roms-,
altsaa tongelia. Dei var noget ft·okt at tænte paa i
Modfætning til at vcere intet. ,,Men nicert vel, den, der
itte er tro, er værre end in«tet.« Saaledes opmnntredes
enhoer Student altid til at viere flittig og tro. Man-ge
vil mindes med Tat den terre, ædle, virtsomme Chan
cellor Fairfield Jmidlertid forsvandt det ene Aar ef
ter det an—det. Den beromte hundredaars Verdensud
stilling i Philadelphia havde tiltruklet alles Anmerk
somhed og vatt Interesse her i Amerika for tignende,
sbelærende Foretagender senere ester en stprre Maalestok·
Rutherford B. Hayes var bleven Præsiden«t, og
han bidrog meget til en venligere Stemning tmelleni
Nord- og Sydstaterne. Det var for alle Fredsvenner
veerd at merkte. Men de lagde ogsaa Mærte til den
grusomme Jernbanestrite i 1877 og den gule Feder i
Syden i 1878, lsigeledes Jndianeroprpr 1879. Saa
danne sorgelige Begivensheder er altid betegnende for
alle, der bar Saus og Interesse for det sociale Vei
og Spørgsmaalet for dem ,,hvorledes tan det bedres?«
besvares lidt efter lidt ved Sansdhedens Lys. Aaret
1880 Mindes man for Overenökoinst imellem Amerika
og Kina, der senere hat ask-di en bewdelig Handel.
Sannne Aar blev Jarnes A. Gar-Held valgt som Prie
sident. Hans Liv var en god Leere for alle, der hor
drede den sattige Farmerdren-g, der senere bilev Leeres-,
saa Smdent, derestet Professor og saa stemdeles hojere
op. Han var vel lærd i Statsvidewsiasb, og var agstet
og afholdt selv as hans «Modstan«dere. Sorgeligt var
det at han itte tunde saa Lov til at belleede sit Embede
sont Prkesident i Fred mere end site Maaneder. Hain
blev studt den 2den Juli, 1881 as en Sniigmorder, on
den Sorg, der i et Nin ovevsiyggede hele Landet, var E
lief Grad pat-hetist. Dein sjerde Juli sejredes med vate
lig, stille Kummer-, i Siedet for med Jubel og sestlig
«Stemning. Telegrwfsysternet var i stadig Virksomhed
med at bringe Rapport om alt angaaende Prcesidentens
the-findende med asvetslenlde Haalb og Toin Saaledes
svcevede ban flere Uger imellern Liv og Ded. Hang
blide, taalmodige Lidelse ttrte alles Hier-ter. Det var
et mindeværdigt Etsempeb Den 19 September asgit
than ved Dodem Den Gang var feg i Seward Eintritt-,
W jeg holdt Stolle. Alle tnlte vim den kære afdsde
Prosidewt Garsield MeeWtcsidewt Avtlyur blev nu
Pressidemä dan- bavde i langt mindre Grad Follets
Ali-d Wen alt syntes dog at fiel-ries, og han var tin
Stillst-g mus«
Ost vor udelee Wie i det Stoledistritt,
Worte Madaeran Mockeæsdemvarira
Pommern, men de sleste fra Hannover. Der er en stot
luthersk Menighesd as Missouri Synoden i den Del
af Seward Counth En Time bleo den Gang vfret paa
Tysl hvser Dag i selve Distriltsstoslen Da var der Ka-!
Misan Bibeltiistorie og Lcekebog saavel sain Strive
øvelser; alt maatte i den Time være Tyst, «as al
l-ranch«, som en Gren eller A’fdeling.
Det var i samme Stole, da jeg den 28. December
1882 var sbestcestiaet med de tcere El·eoer, at en Mund
med Gevcer paa Ratten tom og bankede paa Stoledø:
ren. Da jeg modte ha1n, overratte han mig et Telegram,
idet han saadet »Your sather is dead, that’s worth a
Dollar·«(T-ereg" Fader er ded; det er oærd en Dollar).
Det dir nu hans Maade at dringe et Budstab sra
Etationen paa. Da han havde modtaget en Dollar,
git han, og Telegrammets Jndhold blev nøje gewein
set: »Fat"her is dead, will be buried in Dan»nebrog.«
Dette var en pludselig Esterretning, da der ingen var
kommen o:n hang Eygdom Eleoerne fik uventet en
lialv Zneg Daaes Ferie, og jeg rejste med første Lei
liahed til Dannebrug. Begravelsen soregit under Opsyn
as Foreninaen »Grand Army os Repnblic«, as hvsillen
Fader oar Meidlem oq Pastor Madsen besøraede Jord
fastclse. Larg Hannibal, Dannebroas Stifter, sa«vnes.
Hans Navn holdes i tærslig Erindsring. Hans Minde
er eel opbevaret oa liehøver itle herved at sreiiihceves.
Hans Ønste var, at di stulde Være patriotiste Borgere
as Ilmerita, forsvare Ret oig modstaa det salske, daa:
ljge oa sordæroeliae i Sa.n1fundet· Han betlagede Krig,
og mindede om, at Verdens bedste Borgerse oil altid
oozrne om Fred, Flid oa Oplysningens Frenigana.
Han oar en iorig Repudlilaner og Frihedsmand men
ksan agtede alle, der var cerlige og tro mod dereg Dokt
bevisnina. Han Var en uforsærdet Fjende as Løan
Iog Bagtalelse Han hadede Hykleri under alle Stilkelser,
sog det gar jo enhoek, der er tro og ærlig. Mange gode
Zamtaler havde vi samtnen særslig ester at jeg haode
hosldt Stole en Tid og studeret lidit i det uendeligc,
stønne Univers. J Særdeleshed mindes jeg den sidste
Gang, sea saa liam i Live. Han kørte mig til G«rand
Island, paa min Vej til Lincoln Vi talte sammen
bele Besen i oenslig og sortrolig Stemning, mest om
Lioets store Opgaoer. En as hang· Ytringer om total
Afholdenhed, l,,teetotalisin«) mindeg jeg heroed Ined
Interesse: »Bei ersmig selofølgelig en meget større
Glade, at du tilbringer din Tid paa Universitetet og
andre Leereanstalter og Bisbliotheter i godt Setlslah
end paa ,,Saloonen« og dens Tillehør i slet Selstab.«
Det var nemlia en Regel paa Universitetet, at ingen
Student maatte nyde beruscnde Dritte. Enhver Iro
Student var totalasholdende. Dersom Unsgdominen
overalt lunde toimme tisl at votse op tro mod idenne
Regel, sri sor Vlllsoholens Jndslndelse, Vilde den nedi
kige usin med Tiden tendes bikot i Fortidens Historie
Men det tan Kona Altohol itke taale. Der-for vil han
gerne vare behjælpelig med Børneneg Opdragelse og
Lake Den ilstit er en barbarist Leoning sra Ol-dtiden.
Den er ocerre end dyrist. Jeg hat aldrig set en Hest eller
en Ko betuset, og jeg oislde anste, at jeg aldrig haode
set et Mensneste beruset. Det er en Kendsgernin-g, at
man-ge Mennester og alle Slags Dyr lan sgodt undsvære
Asltohol, og at Asltohol har gjorst mere Stade end Gavn.
Hvorfor oil saa itte alle gode Folk vckre med til at
hjæslpe Afholdssagen frem? Gridskhed og Lidenslab svas
rer med en Mund: ,,Perso-nli·q Frihed slal frem!« og
man maa »splge Stil eller Land sly«. Saa tralteres
der, hvor Ungdommen er til Siede, og saa synges der:
,.Slam til den, som itte, Værtindes Staal vil dritte«,
—- oa det taldes Frihedl Kommer man tilsceldigvis
i et saadant Las-i, bør man staa som en Daniel, oa
itte lade sig besinitte as Altoholens Jndslydelse Mange
hat ajort den Ersaring.
Om Foraaret 1883, esterat Stolen i Servard
County var til Ende, opholdt jeg mig i Qmalya sam
men med min Ven, Henry Hasnisem han havde den Gang
Butit der i Byen. Efter at jeg havde oreret der en Maa
neds Tid, viste der sig en god Lejliahed til at saa en
privat Stole i Gang. Men samtidia miodtoa sea Und-er
retninsg m, at Dannesbroa var ved at gaa til Grund-!
Der havde vceret, soruden anden Forretninsg, tre ihn-s
tilter, Petersen Fi- Nielsen, Andersen Fc Roberts ozz
Main. Nu var blot Petersen og Melsen tilbage, og de
var ved at scklge usd sor at slytte Byaningen nd paa
Landet. Postmester Petersen havde opsagt sit Embede,
da da ingen vilde paatage sig det, maatte det ophøre.
Altsaa inaen Post-has i Danncbrog og inaen Butik,
det oar den Nyhed, jeg sit. Derimiod tun sire Mil er
Dansnebrog opstod en ny By, Nysted, her der blev Post
bus, Butil og en Højstole paabeayndL Det blev mir-«
i.meddelt, at de Fsoll omtring ved Dannesbrog vilde kom
«me til at hente ideres Post i Nysted, tage derud paa
Valgdagen sor at stemme, og kort stgt, det vilde vceke
helt forbi med Dannebrog i mindre end et Aar ester
Faders Dad. Jeg btlesv derpaa animodet om at opgive
min Latergerning vg at Paatasge mig ast oaeve Kistbmandl
og Plastmester i Dannebrog. Hansdelen var ikle ester minl
Smaa, men Navnest Dansnebrog var mig meget lært,s
yog det bedrøvade msig ast here om, at Byen skulde gaa
til Grunde· Det blev ydermere fort-laut, at dersorn oi
lod Posthuset solch-re og der en Gang kom Jerbasne
igennem det dansle Settlement, vilde Dannebrog helt
blive sat til Side og der Vilde blive Station ansdet
Stods. Om vi derimod lunde lyolde Posthuset og en
Bustit, vilde der svære mere Sandsysnlighed sor, at der
,med Tiden oilde blioe en Jerwbansestation og maaste
inden ret lange en lille By. (Fort«.scettes.)
U—
; C. Hauch-s Besen
In Pola spulltr.—sls E. Hauch Historisk Roman
Stildrtns sra Poland orn den Strtd sum opstov am
Herab-mutet i Poland 424 Sivet, godt indbuns
ben. Ptisen er nedsat sra 8240 til 81.40.
Einmaleins-Ein romantisk Begivenhed sra dettsois
svundne arhundrede as C.Hauch. 865»Sider, gadtv
indbundsm Pris Rö m. .
baut-I Pnhllshtus sonn, »sta- nah-.
Bøger.
Nr. 845. MissionsbudeL Aargang
1896. Udgivet aIf den danste ev.
luth. Kirle i Nordamerika. 1. og
2. Del i Omflag. Nedsat fra
75c til 25c.
Nr. 346. Chr. Vanpell: Manieri
gets Historie, med 289 Trwsnit,
i Stolebind. Nedsat fra 81.75
til 75c.
Nr. 247. Lutkin: Dyrrigets Natur
historie, med over 350 Afbild
ninger. Jndbunden i Skolebind.
Nedsat fra 8120 til 50c.
Nr. 348. Ellinger: Lærebog i Fo
sil med mange Afbildninget og
Opgaver J Stolebind Prisen er
nedsat fra 8150 til 60c
Nr. 349· Lutherst Folkebiliotek, s
Bind. Til Nytte og Gavn for
luthersie Kirlefoll. 310 Sider.
Jndb. i Shirtngsbind. Nedsat
fra 81.00 til 40c.
Nr. 350. Blandt Højskolefolt Af
A. Nordahl Petersen. Et Som
merbillede? Strækt indb. 240
SideL Nedsat fra 82.20 til 75c.
Nr. 351. Ludvig SchrøderI Meinte
fteslcegtens Levedsløb fremstillet i
Sammsenshceng. 261Sider. Stærlt
indb. Nedsat fra S1.60 til 70c.
Nr. 852. Det Daglige Brod. For
tcelling fka den mørle By. As
Edv. Sødeberg. 160 Sider.
Stærtt indb. Nedsat fra S1.50
til 60c.
Nr. 853. Stærl og Fri. Af George
Gomit-. En Bog for unge Mcend·
Jnd-b. i Shirtingsbind, noget
falmet. Nedsat fra 50c til 25c.
Nr. 854. Alfred Jpsem Digte Flo
res og Blon«feflor. Elegant Ung
ve; noget falmet. Nedsat fra
8130 til 50c.
Nr. 355· Aandelige Sange. Ai
Ahnfeldt. Oveksat fra Svensi til
Dunst. Godiobs Udgave. 382
Sider. Jndb. Nedsat fra 50c til
20c.
Nr. 856. Fra Dannevirke til No
senvaengei. Fortcelling af Holtn
Haufen. 234 Sider. Meget stærlt
indb. Nedsat fra 81.00 til 45c.
Nr. 857. En Ægyptist Kongedattet.
Historilt Roman af George Ebers-(
655 Sider. Stærkt indb. En me-«
get vcerdifuld Bog. Nedsat fra
8390 til 81.20.
Nr. 858. Homo Sum. Roman af
Georg Ebers. Fra Sinai-Bjer
gets Egne. 404 Sider. Sterlt
indbunden. Nedsat fra Z2.50 til
81.25.
Nr. 859. Sandingse Menighed. En
Foktælling asf Henril Pontoppi
dan. 196 Sider. Stcerkt ind«b.
Nedfat fra sl.40 til 60c.
Nr. MO. Kkøniker fra Kong Eril
as Pommerens Tib. Af Carl
Bernhard. ,288 Sider. Sterlt
indb. Nedfat fra SLOO til 50c.
Nr. 861. Singoalla. El Proladigt
med manqe elegante Tegninger
af Carl L«arsen, overfat asf Otto
Brochsenius. 293 store Sider.
Klart og start Tryk. Stærkt indb.
Nedfat fra 8250 til 81.20.
Nr. 362. History of Sucessifuld
Scandinavians in Amerika. I—
ll Vol. in one Binding, second
Revised Edition of 1904. Re
duced from 85.00 to 82.50.
Nr. 868· Forsøg til en kort Fortla
ring over Joh. Aal-. Af Otto
Møller. 348 Sider med specielle
Typer. Nedsat fra 32.65 til
81.25. Smult indb.
Nr. 364. Gamle Minder. Forml
lsing asf Carl Bernhard 430 Si
der. Streckt indb. Nedlat fra
81.50 til 75c.
Nr. 865. Materien. Af Emile Zola
Fra Pariserlivet 1. og 2· Bind.
736 Sider ialt. Stærit indb.
Nedssat fra 8450 til 31.90.
Nr. 366. Leo Tolstoy: J Kamp for
Lykken. Livzbilleden Oversat fra
Russisi as Em. Haufen. Med
Forfattierens PortræL Nedfat fra
8250 til 81.10.
Nr. 867. Leo Tolstoi: En Siildring
af hans eget Liv gennem Bam
dom og Drengeaar. 354 Sider.
iStærkt indb. Nedsat fra 8250
til 81.10.
Nr. 368. Kate. En Fortælling af
For-f. til Hiertofred Paa Danst
ved F. Banditz. 252 Sider. Indis.
i Shirtingsbind Nedsat fra 81.20
til 40c.
Nr. 369. Regnsbog for Nimm-Kas
ser. Nedsat fra 40c til 20c. Jud-.
holdex Brot. og Regula de tri.
Wade. ..
Nr. Z70. Aritlssmtik osg Algedric til
Skolchmg. As Juli-II Peter-few
,.--F»—f—————- ,
104 Sider. Nedsat fra Sllc M
20c.
EGennesmbrudeL En Fortælling ft
F Lutheks Did. Pas- Danst us
i Pckfwr N. P. Mut-few 509 Sb
der. J Omslag 90c., indb. PLU
Fkugterne modnes. Af Emil Hallink
En Fortælling. 218 Sider, i Om
» siag 60c., indb. 81.00.
Fra Vilh. Becks Begravelse. 80 Si
der. J Omsiag 20t.
Nutidsmartyrer. Af A. C. L. Greis
Rasmussem Jndb. 90c.
A Fibiger: Et lille KongespejL Bi
belhistorisie Foredrag over de site
Konger Herodes i ny Testamente,
Pris indbunden 90c.
Tre Julefortællinger. 84 Sitten s
Omsiag 10c.
Godt begyndi. Af Spurgesvn. Fior
kortet vg bearbejdet af Vilh.Nafch.
266 Sidet. Jndb. 81.00.
Havets SønneL Af C. T. Hoy. 158
Sitzen Jndb. 90c.
Hedehuset. As O. Glausbrecht Pac
Dansi ved Ellen. J Omflag 20c.,
indbunden 30c.
Solskin og Skyer. En Ægtesiabti
historir. Paa Danst ved Mk
Matthiasen. 214 S., sint ib. soc
Den kristelige Studentetbevcegelse cf
Knud Heiberg cand. theo. 29 Si
der i Omslag 10c.
Skrsbelig dog siærk. Af M. v. O
Kriftelig Fortælling for stote es
fmaa. Oversat fra Tyst af M.
Blæsdei. Pris indb. 25c.
Alpernes Son. Af N. B. W
Dunst ved Pasior N. P. Madfew
236 Sider i Omflag 60c. Jud
90c.
Derwde fra Landsbyem Fette-klin
af Emil for de unge. 157 Sism
qodt indb. 70c.
Det første Blad i Bibelen. As st
Bettex, oversat af M. Wolf. sc
Sider. J Omsiag 40c.
Fortællinger og Sinon-tret As D.
L. Moody. 320 Sider i Omsiqk
s1.00. Gebt ist-oh 81.50.
Sorte-Klippe. Af Roiph Umr
Paa Dunst ved N. P. Meter
248 S. J OmsL 60c, insb. soc
Sybel Garth eller: Læti af Gub
251 Sider, smukt inva Soc.
Teddys Knop. En Historie om et
rast Dreng. Af Amy C. Fenvkr.
Overfat fra Engelst af H. J. s
C. Mathiasen. Juw. 40c.
Teltm«issionen med Bidrag af Dr.
med. Fri. Marie Holfi. Fri. Molk
ke, Lic. them. H. Ussing, Ball-by
l Lcege Joh. Brodetsen, Lyngby 28
« Sider. J Omslag 15c.
To Julefortaellinger. Af A. Bol
tner. 40 Sidet. J Omslag lor.
Byen ved Spen. Af D. Alex-eh Ps
Danst ved N. P. Mal-fein M
Sider. J Omslag 80c. Judit
81.20.
Beet paa Reise. Af V. L. 144 Si
der. J Omslag 80c. Jndb. Um.
Kitty. Fra Engelst ved Ellen. O
Omflag 10c.
Kun en Tjenestepige. 47 Sidet s
Omsiag 10c.
Lars Fortcrlling af V. L. M
Sider. J Omsiag 50c., indb. M
Lygtemænd. Fra Tyst ved Eilet
51 Sider. J Omstag 10c.
Naar Dækket faldet. Af Gerttude
Almquift. Jndb. Boc.
Jernbanesttuationer Bed V. L. s
Omsiag 50c., indb. 80c ,
Rath Pan Daan ved N P. Mad
sen. J OmsL 80c, indb. 8120.
Vilh. Becks Evindringet fra mit Lic
Godt indbunden 81.00.
Beck: Min Konssimmtionifovbeth
helfe. Jndb. i sint Bind PLU
Fka Livet i Gut-s ’Rige, 1.. a og a
Pris 15c. for hvert hefte, hom
Hefte ca. 100 Sider. Alle it
indb. 50c.
Olsen i Frihavnen. J Omsiip
Priz 10c.
Fire Fsortællinget. Af Duns. s
Sider. J Omssiag loc.
En Pilgrims Vorm-ins If Ums-I
Overfat af R. Th· Jemr. sitt
indb. 70c.
Fra det mørke New York, cf S
H. Habt-y, ovetsat af Ptemiev
lsjtnant B. Krohm 160 Side
i Omsiag. Brig soc.
Tre Juleaftener. Af A. Lochran
Fotfatteken til Ptæstrssardet f
Hakzen og Ptæstrgaatdeu i Js
dien o. s. v. 239 Sider. J VI
slag 60c. Jndb. soc. «
Fee Uvenstaib til Venstah As M
Maibiesem 252 Situ. M
insb. Pin 80c.
Oele Livct for at viuve es III
k« Krone. 166 SM, eW M
Pris 70c.
Wurm-Um
Mast-. «