Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 23, 1906, Page 2, Image 2
-: »Yanskteren«. s halvugentlig Nyhedgs og Hyme uingsblad for det dar-Te Fotk l i A m e r i ka . udamrt o VÄKHHH LY HI. I’I"BL. HUPSE Full-» Lust. — .Oat·.skeken« udgoac hvek Tursdag og Frei-an Pus pr. Vorgang !. de Formeln Stum- 81.50. leandet IZUU Bist-et bete-les i Gustav sesiilling, Betoling, Adressefokondting og endet angaaende Blut-et adresseresin DAdeH LLTTlL Hij UchkL Blut-, Rein. Redattsn A. M. Anders-n Alle Bidtag til «Tansteken«i Jndholk If handlmger Kottejpondaucek og Aktmt If mhvet Akt bedes adnösent A. M Andersm Blatt Jtebk svteked at Un- Post Office st Bis-is Reh II second Uns matt-et Advertisins Rates mcde know- uput spottet-now ,.Danikeren« Ilion findt til Substkibentet. mdtil udkmt selig Lpftgelfe modtages at Udgtvetue, og a scld et demu. i Lockensftemmclse mcv d Fokenebe Statut Paßt-we Nat-r Læseme henvendet sig til Fxlk der com-m i Blut-et, enten for at kobe hoc dem Illn for at faa Lplysning pas bet averkerede, « Indes de altid owtale, at de ice Avemsfe i Innnt i dette Mad. Tet vil mke ttl gen ! Idig Nym. Bote Pengeindsamlinget. Euvfkrivtionen til Tellelfe as vor Zainfundsgceld er jo allerede for lädt fiden te,mnd1, og de: fyne5, fom Jndsamlingglomiteen dar ragst praktift fat paa Sagen. Eubftriptizsnglister til a: strioe Bidrag Nu til Lønning af vore theologkske Lærere er ogsaa em fcndt. Nu stuslde faa del ene gsres, og del aindet stulsde itle forspmmes. El Var Ord asngaaende disfe Jud famlinger furde ikle være af Vejen. Forst om Geldginidsamlingen Vor Samfundsgæld er ftiftet eller bleven til, fotn mangsen privat Geklfs er bleven til. Jndtægterne bar Ekfe spottet til Udgifterne Dei bar vak tet Tislfældet paa flere Omraader og flere Gamge, og saa er disfe Un derbalancer bleven til fast Geld. Saa ret jeg ded, bar der ilke vceret klaget ret meget over Ødselbed pas1 noget Omraade, og det var der da riist heller insgen Grund fil. Men Samlfmrdet gennem Aarsmødet lo vede den ene Leeret fasa meget i Lon og den anden lau megei. Vore Mis sionærer og Missionsmæster sik Los ter one risse Summen Der blev opfstt Bygninger. der kostede betydes lige Summen og for at kunne bo ges i det Øjemed, lyvotfot de var Opfer-te knaatte de msbleres o.f.v. o.s.v. All saadant medførte nob vensdige Udgisfteh som ikke Hunde ke duceres. Samfundet masatte indfci sine Lsfter og made sine Forvligtel fer. Og nasar der faa Elle me nssdvewdige Midler for Haan-dm, maatle der laaneg. Disse Laan kslev til Geld, og det er den Geld, der nu stal beta4e5. Les-d os wu tasgk paa den Geld, fom vi tager paa privat Geld. Lad hver Menighed og hvert enkelk Medlem af Samsundet sige: Det er vsor Geld! Og naar saa Aarsimødet hakt besiuttet, at den nu stal Mal-T faa lasd os alle vcere med til at betale den. Det er gssodt, at de, som shar Raad «deetil, giver ftsere Bidrag. Men derfom saa de, der bar mindre Rand, giver omätent hvad der kun de Mkonvme dem eftvr Ligning, faa er vi overlbwist am, at Maolet, Geldens Betaling, naaes. Men her scca en Henftilling til Komiiteem Sau praktist den ellets bar taget sitt paa Sagen, saa synes del mäg vg mange andre umktist, ask den Mc Islastt hat udtall —- intet eller alt! Don hat ladet os sw, as M er hele Geldens Betastüis Men den hat ikke sagt, at der fulbsstrkbeees tun paa den Bet·ingelse, at dethe Maul Ida-neg, san at ingen Weis-ihn er bindende, kenn-d den hole Sinn er snbstrkbeeet Mel-n as sUMHdetMMsptwibes M« W med Mjbende Iden ths prssmblsisve bei-Weg L— substtibekeynwd dete Maasl for Øje, ikle holdes ansparlig for sin Substriptivm met-mindre Maalet naaes. Det var en alminsdelig Stettin-ing. da Kredsfotmainsden i Nebkasta ved t nylig afhosldte Kredikmpde ud-s delte Zuvstriptionsbjgey at man pnstede der llatt foæftaaet, at vi suvsiriberet paa den Betingelfe. En af Præsterne sagder J min Me nighed lau der faas flere Hundrede Dollars til Afbetalingen af Sam fundets Geld, men uden den ne Betingelse Wet. Enshver lan natutligvis vedfpje fm Suslystkilu tion en saadan Betingel5e, men det var stpnnete, om det var en klar Forftaaelse over det hele. Og saa en anden Taute. Blot vi saa aldtig meke stulde faa Geld! Den Tanle hat ogsaa mange nd talt. Men det vislde vcke ukimeligt at gpre Fordrtnget til Komiteen i faa Henseende. Det tan tun Sam funldet garanterr. Vi tan und gaa at stifte Gæld paa een as to Maader——enten oed ilte at btuge mete, end der indlommer,altsaa ilte give vore Lasten, Mis-sionckrer, o. f. v. Løfte om more, end der ind tommek til dem, ellet ogsaa ved aarlig at yde not til at mpsde, hvstd vi udlovet i de for stellige Birmin ger. Den sprste Mag-de vil natur ligvis ilke atbejde, faa vi hat intet endet at gsre for at undgaa at »stifte m) Geld, end aarlig at sam jmenftyde not til at mode date Los-· ster i de forslellige Retninget. « Vix J m We pag det, Sam fundsmedletnmer, nsaar J Lager fat paa Substripstionslifterne til Lee terlstk Komiteen lan tun heu stille til hvet Menighed at yd-.« saa meget til Lcetetlpnslassem og blivet vor Henftilling taget til Folge, saa garanteter vi, at der ist-gen ny Geld stal stiftes i den. Kasse, vi fokestaar. Men tun lau-! redes hu vi uwdgaa uy Gan-. s Venligst henstillet, ’ A. M. Andetsetr. En Oplysniug. Da jeg for Tiden er under Liege beharrt-sing og jntet Alt-beide ma» udfpre. holltet jeg for-orig: belxk itle føler mig i Stand :il,h.1r je; : den senere Tid mamet stlIa au Jnds.-vdels7er entelte af Dem en)«-: tcmmekg indtrængende. For g: undgaa AJciSforftaaelsek ønfler js..1 da her a: oplyfe, a: den Pastxx Winlher der vil tale i Cedar Juli-· den 2 d- Okt. iile er mig. LNedd. leren man have taget sejl af Pe« sonst eile-r Manne da jeq Elle th lovet IT komme der, jeg bar frr Reiten itke enqang modtaget Jn-) sbydelfe deefka endnu. Minneavolig den 18 th ils-»I J M T Wä ruhet Of-— Fra Wisconsin choo. Wisconsin Krebs as Den forenede Oansle Kikie afholdt sn 2det dele gerede Aatsmøde i Oshlofh, Wis. i Dagene fta sden 4.—7. Okt. Moder aabnedes Torsdag Aften Fil. 713 i Menighedens smulle Kit lii med Højmessegudstjeneste. Pi stor E. Provenseih Racine, hold: Aabningstalen og lasgde fra Lukas 5, 1——11 den ftore Stare, som hav de samlet sig i Guds Has, man-Jel nyttige og gode Lærdomme paa! Sinde. Dereftet ertlærede Kredssorman-! den, Paftor J. P. Raums-, MIdet aabnet i Dor Herees Jesu Navn Ig bød alle, Piecestet, Menighedeenes Seitdem-end og de mange tiltejsem de bjerteligt Delkommen til MIdei. Ftedag Formiddag Kl. Wz sam ledes main til Fothandling over det ted Kredsmsdel i Poy Sippi vediagne Ema-: »Vinvendelsen og Heilig-gesellen i dereö indbyrdes Foehosd til hin anden.« Ein-net blev indiledet aif Pest-or Che. Menge-D Hatt-sand, Wis. Mart og godt blev del betet-et baade fea Miedmn og anda, som deltog i Zochandlingm, M Omvmdelsen et, Wind der Ws med helliggh wisc, og hvotledes del me paa des Messe et strbmdet med des an det Mdekse er ikte en Slags OWNER ellee enges Lap , m en Stau- og M -M fou- Dieses Ded st l— i I Hvem stal omvendess Alle de mange, der hat vendt sig bort fra« Herren og fra det Gudsliv, fom blev Dem siæntei i den hellige Daab. Til alle disse mange assaldne Men nsester stal et aslvvrligt: ,,Oinvenders eder og twr Evangelium« lyde. Ogsaa blev det sinukt og strift-i mcessigt sagt, at vvre Bot-n i Kraft asf Jesu Freliergerning i den« heUige Daab er Gudsz take Bot-J Vi ssulle ilte betragte vore Born fom Djævelens og Verdens Born,« men i Kraft af Dauben fom Guds Bern, og svge gen-nein en iriftelig Undervisning og et gudeligi Lev nei at san dem bevaret hos Herren, saa at de i hans Samfund lan rolse osg tiliaqe ligeiom det bellige Barn Jesu; »i Alder og Naade og Visdom for Gud og Mennesier.« J Omvendelsen iorn i Dauben virler Gud ene og alene ved sin Hellig Aand gennem Ordet, men i Helliggørelsen inaa Mennesiet mes: thi nu hat det faaet nne Evner, nye Kræfier, nvget sont der tilde-les er bloitet for ai Naturen, til at van dre forn et LyietH Barn vg Dagens Brim. Tei er altfaa lun der troende Mennefke, der lan leoe et Helliggø telfens Liv: at vrædile Helliggvrelie. for assaldne og nonwendte Men nefler vil knn lede dem til Ger ninqshelligbed og Farisasrisme. Hellisgaørelsen hat sin Aarsag i. Omvendelsen Dei er ei dagligt Liv« i Assorelse og Jllædning, snart er des store og snart er det smaa Tini knan ital bosrtvende sig fra eller fragte essen Smaa Ting; ja, der sial ikke meget til at ssjule Jesn Iefline Llaivn for den treten-des Die, cg det er den, svm er tro i det liden der een Gang blirper sin over mere. Til dcie Liv faar des nne Mensnefke isaglig Kraft sPS Herren, og fast lig blev det iremholdi, at den bel lkge Nadver fom Guds Bot-as Hel lipaøreliesmaaltid er det Naade middel, fom bringet os til selve Midtpunltet for al Frelse og Hel liggprelfe: Jesu Dsd og Blod.« Hele Fredagen og Lordag For« middag brugtes til Samtale over Fette Enine. Prcefier og Lægfvli pektoa livlioi. Fredaq Affen vræ dilede Prcesterne F M. Olsen osg E. A. Hiortsv.ng. Lordazq Af ten-—en Aften, der ellers itle uds Tnckrler fix fvrn Gudstjeneiieasien«— Isrædikede Præsterne N. P. Simon fen og Scott for en stor Forsams ling. Lordag Eftermiddng holdtes M egenllige Forretningsmøde Te: eabnedes n·;ed en qod Mksziicw vrckdilen aif Paiior N. P. Simon sen over Ap. G. 1, 6W8. Derefter "redes til del egentlije Forretningsmpde. Kredsformsm den, Pastvr J. P. Naarup, gav » Irrt Oversigt over Krediens Ar reide i der forgangne Aar. Bi fil i Lober af nvgle faa Minutter ligesaa rnegen Vesied, fom man i sLøbet af en Time eller halvanden faut ved en Milelang Jndberets »n«tng, der i Neglen begynder med en iForllaring over et eler and-ei spiSlrifrsted fortsætter i en ltmg Pras dilen og endet i »Gefweisninger og vaefsdder« nied selve Sagen, der da soim oftest lider under Dis-les ningen af den lange strevne Pre diten, sont nu en Gang itfe falder i danste Kriftnes Smag. Lad os se at tomme bort fra dette over hele Linien! Efeer Kredsfovmandeiis Jndbes teining oplcested medsselretcerens Wort .fta srdstr Kredsmsde i Poy Sippi. Rapporten vedtoges. Krebs lassenerem Dr. Jakob haner fra Reenwh afsgaiv derefter Rappsori ever Pengelasfenö sTilstand Dei var opmrmtrmde at hon« hwrlodes Wisconsin Krebs i Lighed med de speise Kredfe bar vist i Geming, at den hat Kerl-ing til Guds Riges Sag. Dei besinde der-sey ast op retie et Mission-koll- i Kredien og anssætte en Mission-sprech hvit Lin Isilres as Iher Kredtstykelsen Wi til at kalde vg an srtte en fanden Missioniprteh Miste need-wide asholbeh vil Gub, i Mc WH, Ruck-m Ost biet-W ci· »De fern klogeq dg II im Ost-Iso- . Mittw« W W Vogel-edit- M op W FAMwa III-M Zä: W assis- somk f Hm- vi )WW Wiss-http MCW keep-»d ig præsiderer i det Distrikt, hvor de Jor. Esn stpn og enig Aand raadede over Fortetningslmpdet, fsom over Ziele Kredstnpdet. Herren være lo Iet derfor! Sondag oprandt mild og klar. Kl· 9 samledes de smaa fra Son Iagssiolen til Bstneaudstjeneste i Kisten. Prcksterne Mengers og Ebr. Haufen talte til de tmaa. Kl. 10 beanndte Hovedaudstjenefien med Zitiftemaal ved Paftor J. Soe, Jieenah, sont mildi oa tcetligt taltc til de mange, som agtede sig iiI Guids Bord. Derefter præditede undertegnede Iver Dagens Evangelium, Mar. L: t4—22. Efter Prcedilen og Kor iana git den størfte Del af den ftsore Forfamlina som fnldte Kirten op til Herrens Alter oa nedlagde fm Elærv til Gust Riges Sag, hvor: istet den hellige Nadver Paafuligtr. Om Eftermidagen Kl. Z var der Unadomsmøde. Paitor Harald J. Dahlstrøni, Krediens fog hele Kit lefanifnndetssl crldste Priest, og Pa ftor Chr. Haufen, Kredsens Ben jamin, talte indtrængewde til de unge. De unge var med, det forftJd man let. Give Gud, at noale want te besiutte sia til at viel-ge oa vælae iet, som det saa startt blev beto net ved dette Mode. Spndaa Aften kom saa Slut ningsgndstjenesten Prcefterne (5·. H. Jensen, Forstanider paa Luther Colleae, Racine, og A. W. Lund, New Denmart, prædilede. Dis-se to Præftebrsdres Vidness ksnrd afsluttede paa en ston Maade alt det dejliae, foin i de forløbne Daae var blevet sagt otn dann der er A. oa D» »den forste og den fid ite, oa otn Livei i Troen paa hom. Pastor N. J. Bing tattede Presse familien osg Menigheden i Oshtosb vaa Kredfens oa Modedeltagernes Verme, og det var isngen tom og Not heftig Tat: ti her var meaet at siae de tære Mennestet Tat for. Vi bleo modte med sden storfte Gæstfrihed alle Vegne. Dei var stoni at rnærlr. hvor Meniahedsfoltet sat te Pris paa at faa Bespa i deres Hjem af de manae titrejiende. Prie stehjemtnet var, fom sittert fleee as de aæsttfsri Hjem i Ostwle ofte Sasmlingssiedet for saadanne, forn fslte Trang til rigtigt at lade sont ein de vare hierinne. Særlig mindes Nedstriveren en Afientirne, hvor en Del af os Præster var samlede i Presteboliaem osg hvor vi da sorn Btødre i Kristus sit Naode til at have en velssignet Time samtnen osn »det ene fornødne.« Eiter den ftore Gestfrihed i Hjetnsmene totn Fallesspisninaen Middsaa og Ast-en i Kirlens prak tisi indrettede Undetvaaning eller paa aodt Danst i Amerika »das-. meni.« Hvor var det godt og blu celigt med den-ne Fellesspisningl Dei gjorde, at der var lanat mere Samling paa Medets mange Del tagere end elleer Tibfældet er, hvor man efter Gudstjenesterne og Mo derne maa sptedes sein Avnet for Bin-den. Hvot det ilke lan lade sig gpre, godi og vel!; man hvor det er muligt o, lad os endelig saa det J Menighedsfsolk over hele Sam·fundet! Samfundsfslelfen styrtes ved disse Fellesspisninger. Dei er itte Æden og Dritten, vi er eftek, sotn delta-« ge i disfe ftore Msder, men dette at faa Lov til at væke samtnen smed gaitnle Benner og tillige stiste nye Betendtsstaber med saadamie, som med os ha-: det evige Liv el ler langes derefter. Keedsformanden, Pastor J. P. Naaeup udttytte sen Glæde over, it saa mange Prcester og chfoll hav de givet dee. Frei Neenah — hvor vi —- i Paeantes beim-riet — hokdi »2den Dass Eil-de« om Man-« dagem idet 3 af os Priester spenden Stedeti Profi, Wim- Sse, der brsd Livets Brsd — fra Name-, Mai-le Voller-, Ppy Sippt og New Denmat’t,vat der msdt Folli Kun to af Kredsons Priester var fra Ocrende, den ene kam lige hjem frei en Markt-eile sum Kredsen smnledes til MIN, men han lod hspe foa sig vpd on bwderlig Hil .senspr. M M Krebsen. To Prie M, Vor Freisers Meniøety Mut og Mer Misonkaldeh et for Tiden Its-ahnte Scs ssqu U Nr. 728 i Mikens Zum-bog: JOW pg W, vi Glis M- sd«, Rwdisptmmbm be W W« M der-sent st- vg III M-«sc M Its-U mode var til Ensde men vil leve i Minder som et af oore slonneste og bedfte Mode-n - Racine, Wis. i Ott. 1906. N. J. Bing. Kredsselretcer i Wis. Min Reife til Dnnmart. Ja, den blev da baade begyndt og indt i Lobet af 3 Maaneder; noget faa jeg. og noget harte jeg, og Følelien under alt dette var natur ligvis hofft forslellig, men ital det altsammen sisgeg med faa Ord, fast bliver det disse: »Der er deiligt i Danmark" —- Nogen detailleret Bestrivelse maa man ikle vente fig af mig; jeg flal uforbeholsdent sige: Jeg rejfte itte for at tilfredsitille andre, men tun mig felv, og min Fordrina i faa Henfeende, tror jeg, rat meaet besieden. —- Jleg har faa tit lritiieret andres Reise, naar leg sandt, at de tun havde Jæftet decm Fødeegn og deres Zlæ,1.t, Ia hat git det mig i Grunden ligesaa· Nu er der ogsaa en Tänz, iom absoltt got sig gceldende under en saadrnT Reife, og det er Vedtommendes Alder.. En aammel lan ille farei rundt sont en una, men maa tin-« den med Ro, on der vil, som Reael,( gan Daae den« inden hsan dar vennet’ sig til Vansl Luft og JIanst Mad; —- Tser er en Dei at betasnle, for et Mennefte, der er naaet ov i Tres lerne, bestennner sig for en iradan Reise, og saa burde den altid tote « gaa som Kahyts Passager. —- Man friftes saa let ti! a: .-1.s,e Mellerrtinst af to Grunde, for det førfte Orsc fynet til Penaene og for det and-It Herisynet til Ver-n r: man vil ver-H i deres Selstab. Haar de rejserI paa Mellemdekl eller ton Ewigen-n ter, siaar man Fnlqe sited dem, fel.s«« om man er Vor-Jes- as U. S,oz.1. blandt alt deå lld««-!;1aeli·:e, man ov lever pna Reiten er ier vel intet,i der kan iammenllaneks med den Mande, novrpaa nun ituves kam-I men paa Færaen til Glis Jslandi hvor den endelilee Lcriseundersøgeile og Elsamination Hat-entar, og hvori man, faavel som tut Slibet ved den foreløbiie llr:d:r«s·.1elie, iaxeth ozq drives som en Flrt Kreakrr-e:.« formodentlig til Wasn on Betrug gelse for en fett-, Ineri Elle til LVM — Dei eneste L.1-.«-:mr.li under lil: dette var» da der pludlelig beim-Te en Brei-sen af Lam oa Faar, inart Un et Sied, fnart paa et nndet, cxr Lnden ver iaa naturlig og pag-T iede iaa godt til Situationen, nti fiele Flollen udbrsd i en Latier issrlvr. Hvem den Ven var, der for-z fedede vor Tilocerelse, sit man itlel at vide, men man lonnede hans An ftreeingelfe med den tilsbprlige Mun :ert)ed. ——-— Manden Var formodentH lig Bugtalen her lom da hans Be-! pavelse til Nntte for Mennesleheden.( -— Qm det end er noget haardt at gaa Einigranteres Vej til Amerila, faa er det vist utilbørligt at llag:: lwor vilde ve-! disfe Dusinder nf Mennesler havne, om de itte blev drevet og ledet efter bestemte og stritse Methoden men jeg vil sige til alle dem, der kejse paa den Maa .de, tag saa lidt Haandbagage sotn muligt med, thi den Byrde, dert fra fotst af tan synes let, bliv:r; nmaadelig tang, naar man Gang: vaa Gang fra Morgen til Altens maa flehe pack den. —- Den stsrstci Ubehagelighed ved Reisen til- Dan marl. som foregil med et as Cunard Liniens Stil-, var den, at vi mehrt tse gaa over England, og de engelsle Jembanetupeer er jo ligefaa ahea sigtssmcessige som sde danste, og der neest maatte vi gaa med en lille Damper fra England over Nord ssesn til Esbjerg og tilbringe 24 Timer alt andet en hyggeligt. — Da san Reisen hertil stulde Alten les, foreslog ieg at gaa med et af den danste Linies Stil-e for at komme udenorn de lendte Beil-erlis heder; hewm blev vi smrt enigez men den danste Renligehed og Orden. sorn jeg saa til glædede mig overs under mit koste Bei-O den var tigtignot livdlstonlet en Del, d: Säbel gled boet frsa Vorge- M. men da var sdet dass-a eigtig godt lostet »so-d« Weh Bedienten-gen ved Undene m noget mangelfuld dog var Marter-se genneingimnde Riese soll, M AW syst-its et overgaa der-I see-steh — Regie nmetet. lun W pas des Me ile W, IMMUMMUQMO Mi, M Ists Mr Oel Mr »wes-miss- en m, in sitz i l t et nu engen-g sau, at vi Manne-sitt helft vil have san lidt Tvang Istsn mutigt. —- Mea det fvsuvdtsde W at det Osser, der notwending mail btuges Neptun, tunde hesliggendsk meste asf Dasgen uiden at blioe »er net, og der-for taler man med FIT behvld tym Behagelighedet veI Ner sen. —- Jeg set maaste noget mptkt raa hole Anretningen, men itte fM underligt5 jeg var nemlig stT Uhsks dig at faa min Køje anvift XI Us stden as Stibetx idet loher fotn be-· tendst Rensdestenen og dektil e: der c og for stg intet at sige, den stal da have Lov at Ube, men saa burde der sprqu for, at man itte om Ratten gled i den, om itte med sin Pet son faa med Sengetsjet, og ukyeldi3 ris var det mit eget Reifeteppe, der blev tilsslet7 det medføtte, at jeg -!naatte tage Getningen op som Bad stetone. —— Jeg tkvr not, je; tog mia nntelig ud over Vadfteballiem men der var heldigsts ingen til at le af mig, og jeg var itte selo op lagt til Spøg. —, Kosten paa Mel lem-dcettet, ja, den var saaledes, at jeg helft tier stille. —- Men det sial siges, at Stibets Befcetning var foretomsmende og vewlige Folt alle sammen itte mindft Lcegen, cIm føgte at gøke det saa godt fom rnus ligt -fot de Syge. Nu vil jeg tand tertisd sige, for jeg stutter denne Be sttivelfe, hust paa, at at! dette er set fra en Mellemdcet - Passageks Standpunkt fta lste og 25en Ka byt vilde Piben sittekt faa en Enden Lka — Men kan der nu ogfaa med Grund væte et og andet at ante over, fa: faar man dog nvgen Erstatning i det Syn, der mode-r en ved Jndsejs tingen ti( New York, thi det var glimtensde og maaste det stsnneste af sit Stags. Aftenen var stille og behagelig, der var et Mylder as elektriste Lys paa Kysten, en Meng de Fyr af alle Stskrelser og Far ver, et Spgelys fSearch Light) sont nu og da oplyste hele Stibet, alt i alt et stoskartet Stue. Naak jeg nu fpsrget mig seh-: Hmd sit du ud ais det, og sit du hvad du spgte? Saa spat-er jeg: Ja, jeg sit en Lengsel tilfrodsstillet, sg det var two-d jeg ftgte. -— Eiter 33 Aar- Adsttlelje saa og levede jeg samtnen med en elstet Brodes, fom ksar sin Virtsvmhed i Richtschan —- Vs bessgte t Forening vore For aldres Grave i det nordlige Inl land, ligesiom ivi htlste paa Born idomsvennet og Slægtnsinge; men ssrgeligt at sege, Vanttoens Rat rugede over Egnen, tun hist og her i et entelt Mennestes Sie-l havde Mstket maattet vige, men nvget egentligt Wien-Würd sporedes i Grunde-I itke. — Undek alt dette fandt vi aslltsgevel rigtig rate Meinte sier, der viste os itte alene Benligs bed men Rettig-den sawdan spm de nu engcmg opfatster denne Egeni Rat-. — Min Jyllawds Reife be gyndte fortvrigt med et Uhelid ,der tunde have blevet alvotligt not. Paa Fredericta Verwegnen-d som sta! Sulsncbøget. Folgende Numre anbefales fertige sont baade billige og solide, smukte og smagfulde. Ne. 49. Denne Salmebog er lig N- 29 i Udstyr, og Bindet lignee de andre, men den hat begge Til lokg, ialt 992 Salt-Iet. samt Kol letter, Epistler og Evangelier fbegge Tetstmtker). Den tostet 81.70. Ne. 29. Summe Salmebog com Nr. 9, men med Kolletter, Epist let og Evangeliu, begge Tetstteks ker. Denne er den almindelig beugte Udgave. Prisen er spcn sædvanlig 81.60. Ne. 31. Den Salmebog hat i lengere Tid veret tttsolgt, men nu hat vi et godt Oplag. Den et lig Nr. 29, men i Gedestindibind fMotoktO og et Etlig Herd de 20e mete. Den kostet 31.80. Dette et en scrdeles statt, hold » bar Salmebog. »Ne. 9. Saltnebvgen med eet Til » leg, uden Kolletten Epkstlet og Evangeliu, med Guldsnit, eka lignet Kalvestindsbknd, Ined Koti, Hatpe og Linie s Guid paa Mu det, Sinudiomsiag vg Zoderai. Meget tynd og passende Fermat. Pri- s1.60. Um dummes i esse Guid for 10e essen-. Andre tagte ellers Isc. Darin Duld. publ. desse« sinke sehn