-:
»Yanskteren«.
s halvugentlig Nyhedgs og Hyme
uingsblad for det dar-Te Fotk l
i A m e r i ka .
udamrt o
VÄKHHH LY HI. I’I"BL. HUPSE
Full-» Lust.
—
.Oat·.skeken« udgoac hvek Tursdag og Frei-an
Pus pr. Vorgang
!. de Formeln Stum- 81.50. leandet IZUU
Bist-et bete-les i Gustav
sesiilling, Betoling, Adressefokondting og
endet angaaende Blut-et adresseresin
DAdeH LLTTlL Hij UchkL
Blut-, Rein.
Redattsn A. M. Anders-n
Alle Bidtag til «Tansteken«i Jndholk
If handlmger Kottejpondaucek og Aktmt
If mhvet Akt bedes adnösent
A. M Andersm Blatt Jtebk
svteked at Un- Post Office st Bis-is Reh
II second Uns matt-et
Advertisins Rates mcde know- uput
spottet-now
,.Danikeren«
Ilion findt til Substkibentet. mdtil udkmt
selig Lpftgelfe modtages at Udgtvetue, og a
scld et demu. i Lockensftemmclse mcv d
Fokenebe Statut Paßt-we
Nat-r Læseme henvendet sig til Fxlk der
com-m i Blut-et, enten for at kobe hoc dem
Illn for at faa Lplysning pas bet averkerede, «
Indes de altid owtale, at de ice Avemsfe i
Innnt i dette Mad. Tet vil mke ttl gen !
Idig Nym.
Bote Pengeindsamlinget.
Euvfkrivtionen til Tellelfe as
vor Zainfundsgceld er jo allerede
for lädt fiden te,mnd1, og de: fyne5,
fom Jndsamlingglomiteen dar ragst
praktift fat paa Sagen.
Eubftriptizsnglister til a: strioe
Bidrag Nu til Lønning af vore
theologkske Lærere er ogsaa em
fcndt. Nu stuslde faa del ene gsres,
og del aindet stulsde itle forspmmes.
El Var Ord asngaaende disfe Jud
famlinger furde ikle være af Vejen.
Forst om Geldginidsamlingen
Vor Samfundsgæld er ftiftet eller
bleven til, fotn mangsen privat Geklfs
er bleven til. Jndtægterne bar Ekfe
spottet til Udgifterne Dei bar vak
tet Tislfældet paa flere Omraader
og flere Gamge, og saa er disfe Un
derbalancer bleven til fast Geld.
Saa ret jeg ded, bar der ilke vceret
klaget ret meget over Ødselbed pas1
noget Omraade, og det var der da
riist heller insgen Grund fil. Men
Samlfmrdet gennem Aarsmødet lo
vede den ene Leeret fasa meget i Lon
og den anden lau megei. Vore Mis
sionærer og Missionsmæster sik Los
ter one risse Summen Der blev
opfstt Bygninger. der kostede betydes
lige Summen og for at kunne bo
ges i det Øjemed, lyvotfot de var
Opfer-te knaatte de msbleres o.f.v.
o.s.v. All saadant medførte nob
vensdige Udgisfteh som ikke Hunde ke
duceres. Samfundet masatte indfci
sine Lsfter og made sine Forvligtel
fer. Og nasar der faa Elle me
nssdvewdige Midler for Haan-dm,
maatle der laaneg. Disse Laan
kslev til Geld, og det er den Geld,
der nu stal beta4e5.
Les-d os wu tasgk paa den Geld,
fom vi tager paa privat Geld.
Lad hver Menighed og hvert enkelk
Medlem af Samsundet sige: Det
er vsor Geld! Og naar saa
Aarsimødet hakt besiuttet, at den nu
stal Mal-T faa lasd os alle vcere
med til at betale den.
Det er gssodt, at de, som shar
Raad «deetil, giver ftsere Bidrag.
Men derfom saa de, der bar mindre
Rand, giver omätent hvad der kun
de Mkonvme dem eftvr Ligning, faa
er vi overlbwist am, at Maolet,
Geldens Betaling, naaes.
Men her scca en Henftilling til
Komiiteem Sau praktist den ellets
bar taget sitt paa Sagen, saa synes
del mäg vg mange andre umktist,
ask den Mc Islastt hat udtall
—- intet eller alt! Don hat
ladet os sw, as M er hele
Geldens Betastüis Men den
hat ikke sagt, at der fulbsstrkbeees
tun paa den Bet·ingelse,
at dethe Maul Ida-neg, san at ingen
Weis-ihn er bindende, kenn-d den
hole Sinn er snbstrkbeeet Mel-n as
sUMHdetMMsptwibes
M« W med Mjbende Iden
ths prssmblsisve bei-Weg
L—
substtibekeynwd dete Maasl for
Øje, ikle holdes ansparlig for sin
Substriptivm met-mindre Maalet
naaes.
Det var en alminsdelig Stettin-ing.
da Kredsfotmainsden i Nebkasta ved
t nylig afhosldte Kredikmpde ud-s
delte Zuvstriptionsbjgey at man
pnstede der llatt foæftaaet, at vi
suvsiriberet paa den Betingelfe.
En af Præsterne sagder J min Me
nighed lau der faas flere Hundrede
Dollars til Afbetalingen af Sam
fundets Geld, men uden den
ne Betingelse Wet. Enshver lan
natutligvis vedfpje fm Suslystkilu
tion en saadan Betingel5e, men det
var stpnnete, om det var en klar
Forftaaelse over det hele.
Og saa en anden Taute. Blot
vi saa aldtig meke stulde faa Geld!
Den Tanle hat ogsaa mange nd
talt. Men det vislde vcke ukimeligt
at gpre Fordrtnget til Komiteen i
faa Henseende. Det tan tun Sam
funldet garanterr. Vi tan und
gaa at stifte Gæld paa een as to
Maader——enten oed ilte at btuge
mete, end der indlommer,altsaa ilte
give vore Lasten, Mis-sionckrer,
o. f. v. Løfte om more, end der ind
tommek til dem, ellet ogsaa ved
aarlig at yde not til at mpsde, hvstd
vi udlovet i de for stellige Birmin
ger. Den sprste Mag-de vil natur
ligvis ilke atbejde, faa vi hat intet
endet at gsre for at undgaa at
»stifte m) Geld, end aarlig at sam
jmenftyde not til at mode date Los-·
ster i de forslellige Retninget.
« Vix J m We pag det, Sam
fundsmedletnmer, nsaar J Lager fat
paa Substripstionslifterne til Lee
terlstk Komiteen lan tun heu
stille til hvet Menighed at yd-.«
saa meget til Lcetetlpnslassem
og blivet vor Henftilling taget til
Folge, saa garanteter vi, at der
ist-gen ny Geld stal stiftes i den.
Kasse, vi fokestaar. Men tun lau-!
redes hu vi uwdgaa uy Gan-. s
Venligst henstillet, ’
A. M. Andetsetr.
En Oplysniug.
Da jeg for Tiden er under Liege
beharrt-sing og jntet Alt-beide ma»
udfpre. holltet jeg for-orig: belxk
itle føler mig i Stand :il,h.1r je;
: den senere Tid mamet stlIa au
Jnds.-vdels7er entelte af Dem en)«-:
tcmmekg indtrængende. For g:
undgaa AJciSforftaaelsek ønfler js..1
da her a: oplyfe, a: den Pastxx
Winlher der vil tale i Cedar Juli-·
den 2 d- Okt. iile er mig. LNedd.
leren man have taget sejl af Pe«
sonst eile-r Manne da jeq Elle th
lovet IT komme der, jeg bar frr
Reiten itke enqang modtaget Jn-)
sbydelfe deefka endnu.
Minneavolig den 18 th ils-»I
J M T Wä ruhet
Of-—
Fra Wisconsin choo.
Wisconsin Krebs as Den forenede
Oansle Kikie afholdt sn 2det dele
gerede Aatsmøde i Oshlofh, Wis. i
Dagene fta sden 4.—7. Okt.
Moder aabnedes Torsdag Aften
Fil. 713 i Menighedens smulle Kit
lii med Højmessegudstjeneste. Pi
stor E. Provenseih Racine, hold:
Aabningstalen og lasgde fra Lukas
5, 1——11 den ftore Stare, som hav
de samlet sig i Guds Has, man-Jel
nyttige og gode Lærdomme paa!
Sinde.
Dereftet ertlærede Kredssorman-!
den, Paftor J. P. Raums-, MIdet
aabnet i Dor Herees Jesu Navn Ig
bød alle, Piecestet, Menighedeenes
Seitdem-end og de mange tiltejsem
de bjerteligt Delkommen til MIdei.
Ftedag Formiddag Kl. Wz sam
ledes main til Fothandling over
det ted Kredsmsdel i Poy Sippi
vediagne Ema-:
»Vinvendelsen og Heilig-gesellen i
dereö indbyrdes Foehosd til hin
anden.«
Ein-net blev indiledet aif Pest-or
Che. Menge-D Hatt-sand, Wis.
Mart og godt blev del betet-et baade
fea Miedmn og anda, som deltog
i Zochandlingm, M Omvmdelsen
et, Wind der Ws med helliggh
wisc, og hvotledes del me paa des
Messe et strbmdet med des an
det Mdekse er ikte en Slags
OWNER ellee enges Lap
, m en Stau- og M
-M fou- Dieses Ded st
l— i I
Hvem stal omvendess Alle de
mange, der hat vendt sig bort fra«
Herren og fra det Gudsliv, fom
blev Dem siæntei i den hellige Daab.
Til alle disse mange assaldne Men
nsester stal et aslvvrligt: ,,Oinvenders
eder og twr Evangelium« lyde.
Ogsaa blev det sinukt og strift-i
mcessigt sagt, at vvre Bot-n i
Kraft asf Jesu Freliergerning i den«
heUige Daab er Gudsz take Bot-J
Vi ssulle ilte betragte vore Born
fom Djævelens og Verdens Born,«
men i Kraft af Dauben fom Guds
Bern, og svge gen-nein en iriftelig
Undervisning og et gudeligi Lev
nei at san dem bevaret hos Herren,
saa at de i hans Samfund lan
rolse osg tiliaqe ligeiom det bellige
Barn Jesu; »i Alder og Naade og
Visdom for Gud og Mennesier.«
J Omvendelsen iorn i Dauben
virler Gud ene og alene ved sin
Hellig Aand gennem Ordet, men i
Helliggørelsen inaa Mennesiet mes:
thi nu hat det faaet nne Evner, nye
Kræfier, nvget sont der tilde-les er
bloitet for ai Naturen, til at van
dre forn et LyietH Barn vg Dagens
Brim.
Tei er altfaa lun der troende
Mennefke, der lan leoe et Helliggø
telfens Liv: at vrædile Helliggvrelie.
for assaldne og nonwendte Men
nefler vil knn lede dem til Ger
ninqshelligbed og Farisasrisme.
Hellisgaørelsen hat sin Aarsag i.
Omvendelsen Dei er ei dagligt Liv«
i Assorelse og Jllædning, snart er
des store og snart er det smaa Tini
knan ital bosrtvende sig fra eller
fragte essen Smaa Ting; ja, der
sial ikke meget til at ssjule Jesn
Iefline Llaivn for den treten-des Die,
cg det er den, svm er tro i det liden
der een Gang blirper sin over mere.
Til dcie Liv faar des nne Mensnefke
isaglig Kraft sPS Herren, og fast
lig blev det iremholdi, at den bel
lkge Nadver fom Guds Bot-as Hel
lipaøreliesmaaltid er det Naade
middel, fom bringet os til selve
Midtpunltet for al Frelse og Hel
liggprelfe: Jesu Dsd og Blod.«
Hele Fredagen og Lordag For«
middag brugtes til Samtale over
Fette Enine. Prcefier og Lægfvli
pektoa livlioi. Fredaq Affen vræ
dilede Prcesterne F M. Olsen osg
E. A. Hiortsv.ng. Lordazq Af
ten-—en Aften, der ellers itle uds
Tnckrler fix fvrn Gudstjeneiieasien«—
Isrædikede Præsterne N. P. Simon
fen og Scott for en stor Forsams
ling.
Lordag Eftermiddng holdtes M
egenllige Forretningsmøde Te:
eabnedes n·;ed en qod Mksziicw
vrckdilen aif Paiior N. P. Simon
sen over Ap. G. 1, 6W8.
Derefter "redes til del egentlije
Forretningsmpde. Kredsformsm
den, Pastvr J. P. Naarup, gav »
Irrt Oversigt over Krediens Ar
reide i der forgangne Aar. Bi
fil i Lober af nvgle faa Minutter
ligesaa rnegen Vesied, fom man i
sLøbet af en Time eller halvanden
faut ved en Milelang Jndberets
»n«tng, der i Neglen begynder med en
iForllaring over et eler and-ei
spiSlrifrsted fortsætter i en ltmg Pras
dilen og endet i »Gefweisninger og
vaefsdder« nied selve Sagen, der
da soim oftest lider under Dis-les
ningen af den lange strevne Pre
diten, sont nu en Gang itfe falder i
danste Kriftnes Smag.
Lad os se at tomme bort fra dette
over hele Linien!
Efeer Kredsfovmandeiis Jndbes
teining oplcested medsselretcerens
Wort .fta srdstr Kredsmsde i Poy
Sippi. Rapporten vedtoges. Krebs
lassenerem Dr. Jakob haner fra
Reenwh afsgaiv derefter Rappsori
ever Pengelasfenö sTilstand Dei
var opmrmtrmde at hon« hwrlodes
Wisconsin Krebs i Lighed med de
speise Kredfe bar vist i Geming, at
den hat Kerl-ing til Guds Riges
Sag. Dei besinde der-sey ast op
retie et Mission-koll- i Kredien og
anssætte en Mission-sprech hvit Lin
Isilres as Iher Kredtstykelsen
Wi til at kalde vg an
srtte en fanden Missioniprteh
Miste need-wide asholbeh vil
Gub, i Mc WH, Ruck-m
Ost biet-W ci· »De fern klogeq
dg II im Ost-Iso- . Mittw«
W W Vogel-edit- M op
W FAMwa III-M Zä:
W assis- somk f Hm- vi
)WW Wiss-http
MCW keep-»d
ig præsiderer i det Distrikt, hvor de
Jor.
Esn stpn og enig Aand raadede
over Fortetningslmpdet, fsom over
Ziele Kredstnpdet. Herren være lo
Iet derfor!
Sondag oprandt mild og klar.
Kl· 9 samledes de smaa fra Son
Iagssiolen til Bstneaudstjeneste i
Kisten. Prcksterne Mengers og
Ebr. Haufen talte til de tmaa. Kl.
10 beanndte Hovedaudstjenefien med
Zitiftemaal ved Paftor J. Soe,
Jieenah, sont mildi oa tcetligt taltc
til de mange, som agtede sig iiI
Guids Bord.
Derefter præditede undertegnede
Iver Dagens Evangelium, Mar. L:
t4—22. Efter Prcedilen og Kor
iana git den størfte Del af den ftsore
Forfamlina som fnldte Kirten op
til Herrens Alter oa nedlagde fm
Elærv til Gust Riges Sag, hvor:
istet den hellige Nadver Paafuligtr.
Om Eftermidagen Kl. Z var der
Unadomsmøde. Paitor Harald J.
Dahlstrøni, Krediens fog hele Kit
lefanifnndetssl crldste Priest, og Pa
ftor Chr. Haufen, Kredsens Ben
jamin, talte indtrængewde til de
unge. De unge var med, det forftJd
man let. Give Gud, at noale want
te besiutte sia til at viel-ge oa vælae
iet, som det saa startt blev beto
net ved dette Mode.
Spndaa Aften kom saa Slut
ningsgndstjenesten Prcefterne (5·.
H. Jensen, Forstanider paa Luther
Colleae, Racine, og A. W. Lund,
New Denmart, prædilede.
Dis-se to Præftebrsdres Vidness
ksnrd afsluttede paa en ston Maade
alt det dejliae, foin i de forløbne
Daae var blevet sagt otn dann der
er A. oa D» »den forste og den fid
ite, oa otn Livei i Troen paa hom.
Pastor N. J. Bing tattede Presse
familien osg Menigheden i Oshtosb
vaa Kredfens oa Modedeltagernes
Verme, og det var isngen tom og
Not heftig Tat: ti her var meaet at
siae de tære Mennestet Tat for.
Vi bleo modte med sden storfte
Gæstfrihed alle Vegne. Dei var stoni
at rnærlr. hvor Meniahedsfoltet sat
te Pris paa at faa Bespa i deres
Hjem af de manae titrejiende. Prie
stehjemtnet var, fom sittert fleee as
de aæsttfsri Hjem i Ostwle ofte
Sasmlingssiedet for saadanne, forn
fslte Trang til rigtigt at lade sont
ein de vare hierinne. Særlig mindes
Nedstriveren en Afientirne, hvor en
Del af os Præster var samlede i
Presteboliaem osg hvor vi da sorn
Btødre i Kristus sit Naode til at
have en velssignet Time samtnen osn
»det ene fornødne.«
Eiter den ftore Gestfrihed i
Hjetnsmene totn Fallesspisninaen
Middsaa og Ast-en i Kirlens prak
tisi indrettede Undetvaaning eller
paa aodt Danst i Amerika »das-.
meni.« Hvor var det godt og blu
celigt med den-ne Fellesspisningl
Dei gjorde, at der var lanat mere
Samling paa Medets mange Del
tagere end elleer Tibfældet er, hvor
man efter Gudstjenesterne og Mo
derne maa sptedes sein Avnet for
Bin-den. Hvot det ilke lan lade sig
gpre, godi og vel!; man hvor det er
muligt o, lad os endelig saa det J
Menighedsfsolk over hele Sam·fundet!
Samfundsfslelfen styrtes ved disse
Fellesspisninger. Dei er itte Æden
og Dritten, vi er eftek, sotn delta-«
ge i disfe ftore Msder, men dette
at faa Lov til at væke samtnen
smed gaitnle Benner og tillige stiste
nye Betendtsstaber med saadamie,
som med os ha-: det evige Liv el
ler langes derefter.
Keedsformanden, Pastor J. P.
Naaeup udttytte sen Glæde over, it
saa mange Prcester og chfoll hav
de givet dee. Frei Neenah —
hvor vi —- i Paeantes beim-riet —
hokdi »2den Dass Eil-de« om Man-«
dagem idet 3 af os Priester spenden
Stedeti Profi, Wim- Sse, der brsd
Livets Brsd — fra Name-,
Mai-le Voller-, Ppy Sippt og New
Denmat’t,vat der msdt Folli Kun
to af Kredsons Priester var fra
Ocrende, den ene kam lige hjem frei
en Markt-eile sum Kredsen
smnledes til MIN, men han lod
hspe foa sig vpd on bwderlig Hil
.senspr. M M Krebsen. To Prie
M, Vor Freisers Meniøety
Mut og Mer Misonkaldeh et
for Tiden Its-ahnte
Scs ssqu U Nr. 728 i Mikens
Zum-bog: JOW pg W, vi
Glis M- sd«, Rwdisptmmbm be
W W« M der-sent st- vg
III M-«sc M Its-U
mode var til Ensde men vil leve i
Minder som et af oore slonneste og
bedfte Mode-n -
Racine, Wis. i Ott. 1906.
N. J. Bing.
Kredsselretcer i Wis.
Min Reife til Dnnmart.
Ja, den blev da baade begyndt og
indt i Lobet af 3 Maaneder; noget
faa jeg. og noget harte jeg, og
Følelien under alt dette var natur
ligvis hofft forslellig, men ital det
altsammen sisgeg med faa Ord, fast
bliver det disse: »Der er deiligt
i Danmark" —- Nogen detailleret
Bestrivelse maa man ikle vente fig
af mig; jeg flal uforbeholsdent sige:
Jeg rejfte itte for at tilfredsitille
andre, men tun mig felv, og min
Fordrina i faa Henfeende, tror jeg,
rat meaet besieden. —- Jleg har faa
tit lritiieret andres Reise, naar leg
sandt, at de tun havde Jæftet decm
Fødeegn og deres Zlæ,1.t, Ia hat
git det mig i Grunden ligesaa· Nu
er der ogsaa en Tänz, iom absoltt
got sig gceldende under en saadrnT
Reife, og det er Vedtommendes
Alder.. En aammel lan ille farei
rundt sont en una, men maa tin-«
den med Ro, on der vil, som Reael,(
gan Daae den« inden hsan dar vennet’
sig til Vansl Luft og JIanst Mad;
—- Tser er en Dei at betasnle, for
et Mennefte, der er naaet ov i Tres
lerne, bestennner sig for en iradan
Reise, og saa burde den altid tote «
gaa som Kahyts Passager. —- Man
friftes saa let ti! a: .-1.s,e Mellerrtinst
af to Grunde, for det førfte Orsc
fynet til Penaene og for det and-It
Herisynet til Ver-n r: man vil ver-H
i deres Selstab. Haar de rejserI
paa Mellemdekl eller ton Ewigen-n
ter, siaar man Fnlqe sited dem, fel.s««
om man er Vor-Jes- as U. S,oz.1.
blandt alt deå lld««-!;1aeli·:e, man ov
lever pna Reiten er ier vel intet,i
der kan iammenllaneks med den
Mande, novrpaa nun ituves kam-I
men paa Færaen til Glis Jslandi
hvor den endelilee Lcriseundersøgeile
og Elsamination Hat-entar, og hvori
man, faavel som tut Slibet ved
den foreløbiie llr:d:r«s·.1elie, iaxeth
ozq drives som en Flrt Kreakrr-e:.«
formodentlig til Wasn on Betrug
gelse for en fett-, Ineri Elle til LVM
— Dei eneste L.1-.«-:mr.li under lil:
dette var» da der pludlelig beim-Te
en Brei-sen af Lam oa Faar, inart
Un et Sied, fnart paa et nndet,
cxr Lnden ver iaa naturlig og pag-T
iede iaa godt til Situationen, nti
fiele Flollen udbrsd i en Latier
issrlvr. Hvem den Ven var, der for-z
fedede vor Tilocerelse, sit man itlel
at vide, men man lonnede hans An
ftreeingelfe med den tilsbprlige Mun
:ert)ed. ——-— Manden Var formodentH
lig Bugtalen her lom da hans Be-!
pavelse til Nntte for Mennesleheden.(
-— Qm det end er noget haardt at
gaa Einigranteres Vej til Amerila,
faa er det vist utilbørligt at llag::
lwor vilde ve-! disfe Dusinder nf
Mennesler havne, om de itte blev
drevet og ledet efter bestemte og
stritse Methoden men jeg vil sige
til alle dem, der kejse paa den Maa
.de, tag saa lidt Haandbagage sotn
muligt med, thi den Byrde, dert
fra fotst af tan synes let, bliv:r;
nmaadelig tang, naar man Gang:
vaa Gang fra Morgen til Altens
maa flehe pack den. —- Den stsrstci
Ubehagelighed ved Reisen til- Dan
marl. som foregil med et as Cunard
Liniens Stil-, var den, at vi mehrt
tse gaa over England, og de engelsle
Jembanetupeer er jo ligefaa ahea
sigtssmcessige som sde danste, og der
neest maatte vi gaa med en lille
Damper fra England over Nord
ssesn til Esbjerg og tilbringe 24
Timer alt andet en hyggeligt. —
Da san Reisen hertil stulde Alten
les, foreslog ieg at gaa med et af
den danste Linies Stil-e for at
komme udenorn de lendte Beil-erlis
heder; hewm blev vi smrt enigez
men den danste Renligehed og Orden.
sorn jeg saa til glædede mig overs
under mit koste Bei-O den var
tigtignot livdlstonlet en Del, d:
Säbel gled boet frsa Vorge- M.
men da var sdet dass-a eigtig godt
lostet »so-d« Weh Bedienten-gen
ved Undene m noget mangelfuld
dog var Marter-se genneingimnde
Riese soll, M AW syst-its
et overgaa der-I see-steh — Regie
nmetet. lun W pas des Me
ile W, IMMUMMUQMO
Mi, M Ists Mr Oel Mr
»wes-miss- en m, in sitz
i
l
t
et nu engen-g sau, at vi Manne-sitt
helft vil have san lidt Tvang Istsn
mutigt. —- Mea det fvsuvdtsde W
at det Osser, der notwending mail
btuges Neptun, tunde hesliggendsk
meste asf Dasgen uiden at blioe »er
net, og der-for taler man med FIT
behvld tym Behagelighedet veI Ner
sen. —- Jeg set maaste noget mptkt
raa hole Anretningen, men itte fM
underligt5 jeg var nemlig stT Uhsks
dig at faa min Køje anvift XI Us
stden as Stibetx idet loher fotn be-·
tendst Rensdestenen og dektil e: der c
og for stg intet at sige, den stal da
have Lov at Ube, men saa burde der
sprqu for, at man itte om Ratten
gled i den, om itte med sin Pet
son faa med Sengetsjet, og ukyeldi3
ris var det mit eget Reifeteppe, der
blev tilsslet7 det medføtte, at jeg
-!naatte tage Getningen op som Bad
stetone. —— Jeg tkvr not, je; tog
mia nntelig ud over Vadfteballiem
men der var heldigsts ingen til at
le af mig, og jeg var itte selo op
lagt til Spøg. —, Kosten paa Mel
lem-dcettet, ja, den var saaledes, at
jeg helft tier stille. —- Men det sial
siges, at Stibets Befcetning var
foretomsmende og vewlige Folt alle
sammen itte mindft Lcegen, cIm
føgte at gøke det saa godt fom rnus
ligt -fot de Syge. Nu vil jeg tand
tertisd sige, for jeg stutter denne Be
sttivelfe, hust paa, at at! dette er
set fra en Mellemdcet - Passageks
Standpunkt fta lste og 25en Ka
byt vilde Piben sittekt faa en Enden
Lka —
Men kan der nu ogfaa med Grund
væte et og andet at ante over, fa:
faar man dog nvgen Erstatning i
det Syn, der mode-r en ved Jndsejs
tingen ti( New York, thi det var
glimtensde og maaste det stsnneste
af sit Stags. Aftenen var stille og
behagelig, der var et Mylder as
elektriste Lys paa Kysten, en Meng
de Fyr af alle Stskrelser og Far
ver, et Spgelys fSearch Light) sont
nu og da oplyste hele Stibet, alt i
alt et stoskartet Stue. Naak jeg nu
fpsrget mig seh-:
Hmd sit du ud ais det, og sit
du hvad du spgte? Saa spat-er jeg:
Ja, jeg sit en Lengsel tilfrodsstillet,
sg det var two-d jeg ftgte. -— Eiter
33 Aar- Adsttlelje saa og levede jeg
samtnen med en elstet Brodes, fom
ksar sin Virtsvmhed i Richtschan
—- Vs bessgte t Forening vore For
aldres Grave i det nordlige Inl
land, ligesiom ivi htlste paa Born
idomsvennet og Slægtnsinge; men
ssrgeligt at sege, Vanttoens Rat
rugede over Egnen, tun hist og her
i et entelt Mennestes Sie-l havde
Mstket maattet vige, men nvget
egentligt Wien-Würd sporedes i
Grunde-I itke. — Undek alt dette
fandt vi aslltsgevel rigtig rate Meinte
sier, der viste os itte alene Benligs
bed men Rettig-den sawdan spm de
nu engcmg opfatster denne Egeni
Rat-. — Min Jyllawds Reife be
gyndte fortvrigt med et Uhelid ,der
tunde have blevet alvotligt not.
Paa Fredericta Verwegnen-d som sta!
Sulsncbøget.
Folgende Numre anbefales fertige
sont baade billige og solide, smukte
og smagfulde.
Ne. 49. Denne Salmebog er lig
N- 29 i Udstyr, og Bindet lignee
de andre, men den hat begge Til
lokg, ialt 992 Salt-Iet. samt Kol
letter, Epistler og Evangelier
fbegge Tetstmtker). Den tostet
81.70.
Ne. 29. Summe Salmebog com
Nr. 9, men med Kolletter, Epist
let og Evangeliu, begge Tetstteks
ker. Denne er den almindelig
beugte Udgave. Prisen er spcn
sædvanlig 81.60.
Ne. 31. Den Salmebog hat i
lengere Tid veret tttsolgt, men nu
hat vi et godt Oplag. Den et
lig Nr. 29, men i Gedestindibind
fMotoktO og et Etlig Herd de
20e mete. Den kostet 31.80.
Dette et en scrdeles statt, hold
» bar Salmebog.
»Ne. 9. Saltnebvgen med eet Til
» leg, uden Kolletten Epkstlet og
Evangeliu, med Guldsnit, eka
lignet Kalvestindsbknd, Ined Koti,
Hatpe og Linie s Guid paa Mu
det, Sinudiomsiag vg Zoderai.
Meget tynd og passende Fermat.
Pri- s1.60.
Um dummes i esse Guid for
10e essen-. Andre tagte ellers Isc.
Darin Duld. publ. desse«
sinke sehn
