Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 19, 1906)
-.Yanslskeren«. It halvugentlig Nyhed5- og Spitze atngsblad for dct da akiikc Foik i Amerika, upgwet as DAXISII Ll" l 1!. VIII-. UUFSE Blatt Mehr kranker-Ist udgaar hver T: .S)ag og Froh-m Pkis m Aacganq the For-siehe States s l .50. Udlanvet 0200 Bladet betales i Fokstud. sesiillittg. Betaltug. Adregjeforandtmg og endet augaaende Puder atmfeusgz DANldll Ll T il ll’Bl-ll(I1-Ll-J Blatt Nebr. Redaktsn A. M. AIIderIen. Iue Bibng til »Dansteken«s Zur-hols IIhmIvagek, Korrespondancek og Amte si enhoek An, bedes Wasserg A. M Anders-n Man. Nebr Ist-teil at the Post Umce at Maik. sei is Heu-nd klss matten Advektisinc Rates made know- ups t spplicknina ,,Danskeren« Ilion sendt til Sixbssribemer. Inbtil udIryk fing Lpsjgelse modtages aI Ubgiverne, og as scld er betalt i cvekengftemmelse med o Fokenede Steuers Postltwc Raak Leieme heut-endet ng til Fels dir unter-et i Bleibet, enten for at tobt hoc dem illa soc at san Lotogning om der nimmde types de alud vnsmle, at de saa Eli-misse mmet i den- Blad. Der sit date m gen Idig Nym. I: Rettelie. J Artitlen »Jndtryk fra Krebs-— modct i Hampton« er der indløbet den Fest It der staat, at der e: indkommet 81,198.51 til Kredsens Missionskasse, as hmlten Sum der et indsendt 8167 53 tilSamfundetS Æåsionskasse. Det er 8267,58, der er fendt tsil Samfundets Missions Risse- . : ji Rettelset m. m. J Fortegnelsen over Bidrag,fom et indiommen til Hjælp for Birk somhedcn i Sau Francjsco er der adskillige Udladelfer, nernli.gx Virg. Johannes Nielsen, Janus town, Kansas 8.200; Motten Han sen, Albert Lea, Minn. S1.0(); Pa stor N· P. Halt-, Gema, Nebr. 812.50. Om Gud obl, afholdes Kirkeind vielfe den 2. December i Forbindelse med Kredsmpde i Eafjom Cali fornia. Kredäformandem Pastor As H. Jenfen, hat jo tm som Svar pag Hr. Lindens Spørgsmaash oplyst, at Ansgak Mensighed alt i 8 Aar hat tilhprt den forenede Kirsc, og ti: ydeksliger Forftaaelse lau nplyses, at Mewighedens Navn er: Ansgar danste evang. lutherste Me nigbed, Sau Francisco, Cakif., aj »Den forenede danske ev.-1uth. Kitt i Amerika«, og er just-wore ket som saadan, san alle Be kymrinsgek i den Retning bør losg ges til Seide P. L. C. Hausen, San Francisco, Cas. Var dig fett-. Ewdnu et Ord derom. Heri Amerika er der saa meget, der fri stet til det msodsv-te, saa vi san be htve at være paa Vagst derim-od. Jkke alene som Ktiftne gældek idet om at være sig felv, men ogfaai kirkelsig Hensemde. Som butherste Mist-ne kan vi mesd Sandhed sige nnd David: »Maa«lesnorekne faldt es paa de listige Stehn, en hie lig Arv et tikfabden os.« Det er der her i Amerika tig Anlean til at overbevise sig am. Men der et egfm for den, der ikke grundig sammkckgner. Its-steife til flet ikke at se det. her i Amerika er vi stillede klle soc Isidet fovftelligit sm, Tom pi me W i Wabe-L Der var den Ist-W Mike faa gtwi ,» , - sum Wunde og alle ide smaa W Mund ketterdtwies nindeperdenem Bi bar glcede ok over, hvor soim helst vi heter- For tynideksen as Jesus Kristsus og harn atene som Synderes Frelse,som de: cneste Navn blandi Mennnesiene, hoori der er Frekse. Og vi man« glcede os over an ins-de ttoende Sp stende, hvor som helft vii sinder dem. Men ikke destomindre vil vi kiævde og med Estertrykt Vcrr dig selv som lutherst Kris: sten! OvorsorZ Jv—vi stal soc-: spge a-t Vegrunde Henstillingm ( Lad mig sprst som Redattør sige,1 at jeg i de sidste Par Aar bar hast en Lejlighed sorn aldrig ssr til1 at overvcere amerikanske Moder, baade almindelige Gudstjenester vg( Vækkelsesmøder. Jeg hat der hortt og set meget, som jeg hierielig tan( l glæde mig over og take Gud for. Jeg har saaet et levende Jndtryt as oirkelig Gudsdyrtelse. Og Pras dikanterne har «lagt Fiid i derez Gekning, sckxxig da i udakbvjdekii sen as deres Preditenet, for Dass gen. Flere amerikanske MensigheH der forstnar paa en støn Maade at Lage Kunsten og Dygtigheden i dereg Time-sie Men—ja, nu kom mer den anden Side. Naar jeg hat stddet og hprt pru wann-en en dngtig Taste, san harjeg maattet tænke—nej, hvor hat Gud dog givet os i den Isuthersse Kirke en forunderl.ig skøn og ensoldkig For -kyndelse af Guds Ord, as Lov vg Evangelium, as Synd og Naadr. Jeg er bleoen befæstet i den Oper bevisning, at den lutherske Kirkes Grundejendommelfghed er en lige srem og ensoldig Opfattekse 1f Guds Ord, som vi hat det i den Hellige Strist Fra denne ensoldige Opfattelse stammer vor syldige Sakramentlære. Og hvor et ogsaa selve Sakramneforvaltntngen ivor lukhetske Kirte stkldig og skøn, imod bvad den er i de tefornrette Sam fund. Der kunde nasturligvis sigeg meget mere i det enkelte, men her stal tun i Korthed peges paa det centrcrle. Endnu dette: Den lutherske Kirkc hat siUert en stor Opgave i dem Land. Den hat ikke alene den Op gave at samle sine spredte Bsrn rsg prvve at lede dem til Frelse· Der hat ogsaa en Opgaoe overfor de an dre Ansehens-und at sum-alte de: den betroede Bund, at her-de Guds Otds ensoldige og rene Lake ins-II al Fornusthetredsmmr. Men shl den runne det, san man vi absolut vcete os se1v. det vil sige-— vi ma: Være dei, Gud bar gjvrt os til. Luther hat forunderlig præge bele den Kitteaifdeling, der gslceder sig ved ham sont Reformator Der var saa ejendommeligt for Luther ille at ville væte andet end det, Gud gjorde harn til, cg ikke at ville Vide andet. end hvad Gud siger i sit Ord. Men det vsilde han san rgsaa vcere og vide, og der var hcm som den urollelige Klippe og den unvervindelige Kam-pe. Men net rp fordi Luther holdt sig saa tret til Gnds Ord, der-for blivet den at være en luthersi Miste-a ogen apvstvlisk sit-isten eet ogdet samme. Wespe-ver dig selvsotn lnthersi Kräften. Sau hat Gud god Btug for dig. L Altcrgang m. m. Pastor Chr. Hausen, Kenogya. Wis» hat i »Danskeren« nogle Be iiiærtninger angaaende mit Stytle cim Altergsang i et fotegaaende Nr. af Blade:. Jeg er glad ved, at disfe Bemærtninger er fremkomnex fhi det giver mig Anledning til ai rette et og andet i mit Stytle og til at give nogie nsdvendige Op lysninger. Pastvr Chr. Hausen striivet asi gaaende min Artikel: »Oplysnin gerne ere gosde, nackt de ere paal. dekige; men Pafwr J M. Hansens ;Fremstillsing er megei mibvisende i Ja, et Par Siedet viser den fej!,z fordi jeg itke havde faaec de retteI iTaL Jeg site-v, ast der var 1882 Wirt i den fere. nvrske Wirt-I thi includes stod der i nnt Kildei M den out-tolle Æmasnas forl i Unr, udgiivet of den form. norste Mike. Men i det W Wnds Glatsibereming for 1906 MWI MW ask-m i den im« We Arie It W 1825, dtfaa M W W. W idg M Ujp Me vkdh TO der »Ist M III-»Ein Wl i Wied MW Wie-c jeg. csde andre Talvpgivelser i Almanaiten rgsaa afviger nogei fra Aus-derer ningen5). Endvidere gjorde jeg den Sini ning, at der mellein Medlemgantak let i den foren. norsie Kirle vel maatte vcere omtr. 6-4,0UU Jttes Altergæster; men der er, ioin Pasi. Chr. Hansen ger« opmcerlsom pa21, mange flere. Aarsberetningen for i Aar opgiver den foren. norsie Ris lcs :Uie««lemsantal a: vcrre gis-Tigr iyooras Tallei paa de ionsirnierede Medlemmer er 152,84:;; og drager man der fidfie Tal fra det finste. da viiver Forstellen 114,277, hinl ten Forsiel altsaa bliver Tallet paJ »Von-.5iommunilanterne«, der er: de :1to-nsirmerede Born i den forenede norsie Ritte. Denne Bereining cr citer Jlarsäsberetningen for 19()6; rig hvorledes der lunde sindeg 117,(I0« Born i den form noriie Kirke i 19()8» der indier jeg iile, da der ovgivses firrre i Aar. Men heuf irem·ga-»1r, at Paitor Haufen i Ke noslia er ilie fnnderlisi heldigere i· sin Gisning, end hans Navne i« Shicagm thi han gcetier paa, Ji der man viere niindii 125,i«000 uions firnierede i den foren. norsle Kirle boiliet aliiaa er omireni 11,00«ii ngere end der virlelige Anmi. i i Men nu lommer vi iil det vite iicntligste i denne Sag, der i mini fFremftillinn iom iscer er bleven laldi ,,nieget misoiiende«, deite jrnenlig, ai jeg hat firevei, at de: iamslede Anteil Kommuniianter i Iden foren. norsle Kirle, nemlig 72,269, maa flere have verret til Alters mere end een Gang i Aarets »Leh, hoiliet vilde medioke, at de: iniaasie iiie havde værei flere end 5i,-«t«i(ni af den foren. nsorile Kirs ies Medlemmer ved Herren-H Bord i dei foundne Sanifundsaar. Dei misviscnde oed denne Betragtning as Forholdene, mener Postor Chr. iHaniem iommer ind derved, at i den form nsorste Kirle bliver Al tergæsterne tun talie een Gang, naar Presterne striver deres Pa rocialravpori, hoiltet vil fige, ui man tun holder Tal paa Gæiiernry ieke paa Raidverbeisgenr. Og dec inm dette var Tilfceldet, faa havde Paitor Chr. Hansen Rei i at an lkoide mine Udtaleleser,"thi de vilde da være ,,meget misvifende«, men det er irre TilfældeL For at fjerne el Toivl baade for mit egei og andres Vedlominende, hat jeg ind bentet Oplysninger i denne Sag hos Pafior George Taylor Rygb, Præst i den foren. norsle Kirke ved Bethlehems Menighed iChicago; disfc Oplysninger lyder sauledes: ,,Med Rusbriilen Altergæiter i vcr Rapvort menes Nadverbeiøg. Sank fundei har faktet en saadan Be siemsrneisse og den folget vi all-. J min Menighed sBethlehems) har, sorn De vil se i Aarsberetningenz vceret 393 Altergæsier det sidsie Aar men af disie har nogle værei to tre, fire eller flere Gange til Al ters i Aarets Lob, og den samsnse Tellemaade bruges over hele den form nvrsie Kirsc, det lan De dri isiigt fige og strive hvor som helft Og med Hensyn iil Deres Slutning, at nceppe 50(),000··) af den fore. nor-sie Riirles Medlemsmer hat vceret ved Herrens Bord i dei found ne Aar, da er den urvivlsornt kor :eli.« Jeg tillader mig faa at mene, at Past. Ryghs Ovlysninger hat kla ret denne Sag, og at mine Udtalel fer i »Don-stem« sanledes ilte va: »misvisensde«,imen vifte i den rette Neinisng. Men jeg synes tillige, et det er megei at beklage, at of ei frori, agtverdigi og viel-sonst lutshersi Kirsesamfmrd var næppe en Frei-ie del as sdeis lonsirmerede Medlemrner til Ali-ers i et Aar-? Past. Chr. hausen memr risse-g no!, at som Machst-denke er sam menlatte i vor-e Dage, da er der »Ur Dei Medlemmer. som er bede sie-m mer at onve km Dir-sem Bord«. Det er meget muligt. J min Artikel msindode jeg ogswa un, ai dei iike bit beweg-L war vansirv og M Mr bliver bor te fva her-ven- M; men der-vers bisher W ikke deke bekla gst-M J W W (vtz· M bei er We ist«-W im W W).W Me blos« W Al« Ist M M »ko- Dele« If Wes-es Muse-ehe W ist W M oikI r w W-- JMW Blods Maaltid et helt Aar, og man der ikte kaldes en betlagelig Ren-ds gerning iscek i en FritirkeZ Hvors mange euer hvor faa af denne nu E-1i:-—en·oe Del, der san otlde vceke ,,v(rrdige« eller ,,uvcerdige« Nadvers gester, derom kan jeg felsvfølgeligt innen som helft Mening have. Man Lan godst sige, at Princiv« pet om ,,hell·-«xge Menigheder er uigens nemsprlfgr, Deltagelfen eller IM Tselxagelsen i Alter-ers Zatramene er alljnevel i no,1en Maade et Ter 111omcter, der viser, om Troens Lin og Var-me er det fremderstende i illkenigdeden eller om »Da-den er i Gryden« Reo den fore· not-sie Kirkes Ante mode nu i Sommer sagde Past. J. N. Kildahl i fm Aabningsprædikem »Mein Rande-n tan vi tun fna gen nem Nandens Mid:er. Dersorp lasse Ven! gaa flittigt til Herren-s Bord, der er kraftig Kost at fna«. Kan det since-, at en faadan Fornmning blioer efjerfnlgt i et Kirkes.1n1fund, san kenne to Trediedele of dets Medkmmer ikke hat oæret Ie) Herrens Bord de: hele Aar. Jeq fer ikke bedre, end saa lang Tid der fnar strevet ern Menigheden i Jeru— falem, at dens Medlemmer holdt f·.:« onragrige itfe blot til »Ur-Mk nes Underoisning«, ,,Samfunde:« og ,,Bønnerne«, men onsaa txl »Dir-onus Brydelfe« CAN Ger. 2, 42); og san længe vor Lom saders Ord: »Den, som kkle mindkt fire Gange om Aaret nyder Sa trarnentet· er ikke at reqne for en Armen« ikke er satte ud af Kraft, maa det dybt beklages, nanr Stil lingen er san-jedes i Menighedernsx at der kun er faa fom søge til Her rens Bord. Kristus siger jo bog: »Sandelig, sandelig siger jeg ediert derfom J itke æde Mennesiens Sons Kod og drikke hnns Mod. have J ikke Livet i eder« (Job. n 53. Jvnr Marias. Hausen. Einran Jll. - « CO Blyaloecen Weidens- Udtryttet ,,Jernniderexi« oex er de fteite bete-not, on oer nanendeBetegnelje for Wunden ak gjort vcere fremmed for en Del. J industriel Fotjtano tan man meget goo: talde Jern et »ældei« Metal. Men dene er ogna ener yaanden alt mere og mere vie oen Titfældet med Bly. Der er mus Ugt itte man-ge, der oe-d, noor dras 1art, for itte at sige absolut nnd sendng Biln er for Kunst og Jn oustri. Og del er da netop pag Grund af dets store Blødyeo og Bpjexighen der-te Metai hat oun der og howder sin fremstudte Plato-L Rutidens Krav i oore Byer, hoc-r Hufene man forsyneg med Gas- og Bande-h der oft-e maa gpte dratte Lienornger og Drejninger, vixde itte runde tilfsredsftilles uden Blycpr. Og Werde-ins mest civislisercde Magr, Pressmh tande, som vi nu hat den« sie: itte . tæntes uden formedeljt Blyet. Selv Typerne fremftilles ved en Legering, hvori Blyet dan net det overvejende Substanz, itte at tale om alle Msiiner, hvor det saataldte «bai7bit« Metal beuge-z ved Atsletnr. Og Loddemetal er ogsaa noget, hnoti Blyet spiller en stor Rolle. Men den meft «-jen«synlige« Tie neste, oet bis-de Meral gsr os, btiver bog nock den« Vi nyder og svm frnder Øjet i Form as Maling. Derved gives note Bvliger en tiltalende Drngt og bedares sarnttdig mod Fort-anbetend Det et jo atminsdeiig betend-L en den bedste Maling blau-» des med Blyhvidt og Linolie, men Blyhvidt er stmpepthen rent Bkn, der ved Hjælp as Syre cetses til! es hvidt Stof, sont da males til Pulver. At der ogfaa findet megei Bis-IMM, bvori intet Bly findes, er igen en ern-den historie. —- Blu hnidt anvewds ogsaa i en lemist Sammenfcefning, ved Dialp as spikken man fresmer Olisn pag Oliellcede og sie-Lende «Btyr·dt« hedder est endet Pro dukt, bedre fonds under Ravnnetl leilteN og sont fvenkstillei ved en Fort-reading as Metall-b Mit product et M fort-ngR- as nlle kendee Wirt-yet til at berste seen M, Un IM sc sind-e As Wie san MM MS Els. Solverglsd Orangeminetal etc» som er notwendige oed mange Idlunslarbejdey hvot man ille still-« Ide 1ænke, at Bly lunde vckre til fjernesle Rytle. Tiefen med all delle kan nun godl sige, man leoer i en BLI saaoel fom en Jemalden IM- — Eu Tone strecken-. Delte Lands Præsidenl, Thec-d. Rooseoell, yoldt fornyllg en Tale ; den episldpkxle Kiste i Oyfter Bay. Landels Aolser hat l den An IednEng ille glemt at gøre opmætl sont paa, hook stor Belydsning ·«g hvor oidtrællende Folget del af gjort um«-a have, naar en Mund i kenne Stilling lydelig udtaler fom fln Ooetbeotsning, al lun paa Bi Velen, dens Religion, dens Runds magl, dens Leeres dybe Undergkund hak vor ldelle Lands) Fremgang l Kultur, 1 Cioilifaliom i mang: Mande gode Gekninger, lunnet VygtIcL Men Tongdepunltel i Prcrsidem teng Tale var dog ncerniest delte: as Treen uden gsode Gerninqer var Jed, idel han fra fleke Sider be Inste, hwr swr Zlade oq lwor uhnre en Hindring Navn-Kristendoln er for Evangeliet i dels Sejrsgang J»enne:n Landene· Og medeng jeg nu felvfølgelip esse-let gedl erindrer mig de fass danllxe Llnlet on Anllaner mod de refnrxnerle Samfund: al de fortick »le fortollek Forfoningen i Kriflu5, Snndgforladeilen yed bang Ded lczq tagel i del bele og sinke flal ;e,1 dære sldsl lil al ncegle Klagen Betelljgelfe Dg Gyldighcd) var del maafle dog for nasroærende dist nol ille ude af Vejen at goxe Js mckklsom paa: om Elle binl Tem-! « asl den f.1nde, levende Tro flnl Ilse sig, aabenlure sin, henlede On mceklfombeden paa sig renl uml l-I-.1r«li-.1l ded, und-er og gemtem el heiligl Liv, — hos os bukde In flaas en Tone slcerlere Thi Gud ded, de: er fandk, al der blandl vnrl Foll sind-es en faare mangel fuld, saure dunlel Erlendelse neun af derre Punkt. J vox lulherste Kirle faar vi Fotsoninsgen for lvndl. Og ldvel vcere Gud derfor. Aa, lwrr er del el forundetliu dejllgt Øjeblil, naat Jer Forsc nings eige, uensdelige Gyldighed stemflmaler for Sjcelen, den volle SjeeL i al sin Glanz. Ftelsens enc ste, eneste Grund! Men naar delle Enme ideligt og idellgl ptcedlleå, men naak vdkl Foll gennem Annn Jer lytler til delle Vidnesbnrd — nq jefl lalet her lun ont saadanne Tilfcelde, hvor man fotsømmer 1t prwdile Helliggstelfe ellee dog sog delle maafle endog fnedig0 foger al komme denne san lempeligl fovbi——da v«il del stoke FletlaL d.v·s Elle ltoende, omsider vate foklørt i denne Tale, da vil de Nonn IKriflne lasngloml faa Vane med at fokse sig Paa Forsoningen, som al tid er og met-a være en Dem-meth :«,ed for den voner Sie-L foedi den i sm dybesle, iinlderlle og indetlig sie Grund lun lan kaltes, fotslaas, lilegnes If kroende Sjcele og Sind, faavidl nemlig, som den i denne Vetden asf Mennestel ladet sig falle, fotslaa og lilegne. Qg hsovnfvt flulde helliggsrelfen Ianllaas en Tone flarleteY ) Al, ingen vil megle, at del gis .res fern-denn Jscogllagek man den Kredö, man levet i, lendek man sit epet hjekle med de strecke, vllde Li »densla·ber, spejsder man ud over Kir lesgetsen i vor Tid, vendet man i Tanken sit Blil mod« den dunkle «Fremtid. O, del vil erlensdes, del vil fotsla-as, vg derive mdrtmmesJ al hinl Tema maa i Forltyndelsl sen llinge bedre igennem. Og inlel over-spendi, sygeligr. miel enssdigl deri. Kuu delle sum-H le, lande ,simple: Troen uden Getninget er dtd, belystJ fortlaeel, i-n·ddrevet ved Wandern hjælp osg fra Amt-den- mag-fol dlge Felter. - Og M Wl Neud- vil den viele, dems- ZMJ Den Nsil drive svm en W For de SICH-, Dette vil Helligaanden vifse NR og staoe Sut i Sjwlen eser et dagligt Liv i Sandhed, i Reden-»l hed og llslyldighed ; Men saa vil Fokkyndklfen M uckst stille sig dpniiiiende,uok.c.i.t-1 ligi, wden at nogen entein sta- III -hjælpe den dertil eller fokyindre den sdcrfriy mod alle de mange, mange fom ya- Gudfkygtigklcdens ZW mesn hold Kraft er dem en uois Eing. Alle de mange, der lan gros de i Mitten, snalie med om strikten :dom, slælde og smælde oder wand, Oustru og Børn, medens de isører iig Sondaxgstpjet for at gaa i Ric kt. Alle de mange, der med oder ste Omhyggelighed mager doe:, at dekeg Born faar lætt saa megen at «de tan blive tonfinnetede, men som Widrig, aldrig —-— fom aldrig hat leert deres Born at bede, al drig laldt den lille Pusling IEI sig ved Aftenstide, leert dam, Hex ledes han stulde l«ncele, lagt hanc de "saa, enfdldige Okd paa den zerz zpende Batnevunge, de fau, siLUPLO «Ot«d fom Bat-new Bsn har, Jg som blioet høkie i Guds Paradie. z —- O,v1dundeklige, kige Unite: nagt den lille Part, mit ege: lille Born, Flød alf mit Kod, tncelek pm mit Sied, naak hans Rande-Trag «fltejfer min Kind, idei jeg wider ham i mine Armes disse store, klare szØjne set faa uensdelig tjllidstsfutsst ind i mine,—og saa hasns den-pede, dulde Rost, idet han eftekfiger mlg Ordene, Ordene, ja! fom hol-es af den Almægtige hisidppe o! oidunderlig rige Lytte —--—o.z naar ieg scenlet mine Øjentaage, cg han siger Anten, aal del er mig, sont hsrte jeg fiel-we, spagt iuiende Vingeslag—vat del han: lin gel, hans egen usynlige Enge» fon: fle didop med mit lille Born-z Bpn i ...... »deres Enigle se altid min Fadets Awsigt.«—— I Ak, denne visduitderlige kige Lol ,le er fremmed for diss- mange, sur-angie, ieg Mek em. Og howon nein-fig? . Fovdi de aldrig felv i Amden »da: lnaslet ned ved det lille Batn Jesus i Bethlehenis Ktybe, saa de soger at ligne hom, der blev For billedet i all· Tro blol Me, du, der læfer dene, «og ded, dei er netop dit Tikfcelde, jeg nu talek om, crt dine Born er saa dumme, sdm du et. Du ltor at kunne faa dem til at anlaze disk ialsle Krisiensdom for sand; tret at lunne stille denne uæsgle Mpnt i Handelen uden at blive opdaget. Der et den« svtn bar iagklaget mangi og meget, og som hetved kot sitket dig. ai din voanqe Existen dvm, denne falste Stilling, aller fsrst opdages af sdine Born. Og de visl fotagte dig der«for« det steil du asgjort (men med Smerky bringe i Erfaking, naar du vil ists-ge at hol-de dine Born botte fta de Sieder. hvok, som en Digtec fegen »Bist-en gtædet« — dvot Grundvolden leeggeötilmange onsde German hvoc man pæni maaske, rassimtet om muligl, ledek dem bot-l km Inn Wydeise iud paa SItuaplanet, paa siibrige Stiel-, hvot den unge, Auge men ubefæs fiede Ssjæl sag kei, saa let glider — ’og desvækte nedad. Ja, du sial ftle del med Smeete, siger feg, nagt dine Bsm som Svar paa din For mansing kostet dig i Øjnenq a-: de hat opdaget den falsle Myni, og at din hyllesde Kristmdom er anholdi. —- Men overivej wllsaia bette, faulende Wes-stets om det ille stulde have nogel paa, delte, der her et stunk-et Lea-klingen I Nye Teologiet; tun Buhlen Tidlsigfte Forssg paa nne Teologier. Overfat fra Engelsi as Mrs. J. P. Nielsen. J Menneskeslægtens tidligsie Hi storie sitt-der man en Tilbtjcigshed til at foretage teologisie Eis-peri menter og Underspgelser. Ei saudanst For-sog spretoges med et meget uslyftecsigst Udfwcid i Edens Habe, da Eva, den-even ais en falsk, men sin Argumentation lod sig over bevise om, at Gusds Ord Mc muste, bvad det syntes at fis-, og at intet onde men tsværtimod mgei gosdt Mde Myr, om VIII-et udtydcdes paa Zu Jst-Mk M Og fis fsa Wes nesd M Kri