:
set, livor sinnst Englcenderne havdi
sorget for Jstandsættelsen af derei
faldne Soiinerö Grave, medeiis d(
ncegtede osd Tilladelie til at ndføisi
dct sainnie Hvero over oore fald
ne, og lisnd alene ded, hvor de has
lagt dein. Jeg italiede tilbcige ti
Statioiien trret og ined online Jst-d
der sil. 3:30. Kl. 7 var jeg attei
tilbagei K. Eiter at have ipist ti
Aften·-3, degav jeg insg nd for a
odioge Hin Eiiochsoii, iiieii dette li)k
kedeø iiiig»ikke, saa jeg iaa iiii·c
toiiiigeii til at blioe i st. til folgeiidi
Aften. Ncefte Tag liikkedesz dei
iiiig at opiporge hain, livilket dog
var en ineget vaiiskelig Sag, da dei
innre-Z sciiii Folk i di. ikke kendte an
dre Moder end deii de boede i. sinn
beklei) er en lille, iniiidsig By med
freue iiiader, der foiiiger siiart til
Heite, iiiait til Venstre, og bei-fin
deø itke en eiiesie sinnt Viigning i
hele Bi)eii. Or. Enochfon fortalte
iiiig, at en Or deVilliei-e, der ejede
Nabofarnien til vjlagisrefoiiteiii,
havde tillindt osZ at rejie vore Mo
nnnieiiter livorioinhelsi oi onikede
paa liaiiiz Farin. Hand Fariii lig
gei« oed Jcernbcinelinieii, iaa det
vilde lilive billigere, oq tillige oilde
vore Bainastcne kiiniie fes fra To
aeiie Jeg fort-flog at iiiodtcigedet
te Tilbnd, ioreiid nye Vaiiikeligl)e:
der iraadte os i Vejeii, da ieg ine
get oel iiidiaa, at Eiiglcenderiie al
drig oilde tillade osz at reife dein
paa Valpladiei1. Paa deiiiie Form
»Dariidaiii« ligger iin alle Voerne,
der faldt i Elaget, bearavede Jeg
liaode tidliqere paa Tagen skrevet
til .noiiiiil Jeiiseii oq niiderrettot
hain oin Eageriieö Zaininenljcriig
iaiiit dedet liain oiii at afdryde lin
derliandlingerne nied de engelske
Myiidiglieder; og tillige oiii at nn
dekrette Or. Wesieriiian: «Tli.-it1
listil iiiit tiiily luiiiiii llie lmtlies ul
mir liilleii eniiiriiiles i·eiii(n-e·l.
but tlizit til-» every triiee tiiiit
murkeii liie spui where we iiiiil
them tu rest was ilesti«u)-eti. :iii(l
l iixiil iiliiiiilzs seen tlie exiiise llisit
proinieii tlieiii i« persuriii this
hiileuiis ilee(!."
dil. 11 p. in. itiliesz vi alter, og
Kl. 12::-30 dainpede Toget nd af
Fliiiiberley, der bar inig til Kapita
den. Jeg havde lovet at aslægge
Miiö de Wet et Befug, inen folte
faa inodfaldeii, saa jeg foretitak at
forticette iiiin Reise nafbrndt. Jeg
aiikoin til diapstaden til. 7 Tirsdag
Morgen den Zi, August- Etter at
have spift Frokost degav jeg inig til
det tpste Taiiipskiliøliniees lioiitor
og horte, at E. S. llroiiprinz vilde
afgaa den Lil, til Hamburg. Jeg
lebte ftraks iniii Billet. Teiiiie Li
nie" Ekibe er langt bedre i enliver
Henieeiide end de enge-like. Tit-Z
dag, Liiedag og Torødag tilbragte
jeg med at lage Byen i Betrage
ning. Cape Toion er en megel
sinnt By — fiiiukt beliggende og
maiige iiiinkke Bi)giiiiiger. Alle
rede Torsdag Morgen an k o m
Kroiiprinz, og Fredag Morgen gil
jeg oinbord. Kl. 10 ieilede den —
forst til Sioakopmnnd, faa til tydsl
S. V. Afrika, Lag Paliiiar. Ada
boii, Tover, Aiitioerpen og Bretti
eshaveti Jeg er deiieneste Stan
dinav, alle de gvrige ere Tydskere«
nogle faa Hollceiidere, en Engelsf
maiid og en Masse rnssiske Jeder.
as hvilke hele S. A. er overreiidt.
Bi venter at være i Lisaboii den
lö, og den 22, ds. i Hainborg Dei
var haardt for iiiig at rive inig løe
fra S. A. Jeg havde glædet inig
til deiiiie Dag. Nu, da den eiidelig
var kommen, falte jeg, hvor tungl
det var at forlade dette Land, foi
hviltet jeg har disjet saa ineget
Jeg stod og stikrede iinod det, ind
til det forfvandt fra init Blit. Mon
ieg aldrig stal se det igen? Vi hai
iaa vidt haft en teinmelig god Nei
ie — i den sidste Uge har vi haft en
temnielig slem Kuling af Modvint
ined en temmelig høi So.
Tiderne var freindeleö inegel
daarlige, da jeg forlod Johannes
burg, ja vierte end tilforn, da An
tallet af de arbeidölsfe dagligentils
tager, og der er ingen Udsigter til
nogen Forbedeing. Ovid lyiert
Tider stnlde indtræde i S. A. ven
ker jeg tilbage dertiL Det ei: dok
det Land, derli ger mig nærmesi
aa Dienen u spler je det. —
Leg-: ter, med Guds DIE p, at ar
ei orBantasten Sa eniDans
mark under mit Dphold er
aed christeniem
U : zk t « No
Lolläkiseikdsmkigksian e Nov
I: l
; Halvhundredaar iAmerika
Minder sra Nvliyggerlivet fremd.
Af P. M. Hannibal.
(,Forlsal.)
Fornden at holde ,,.tj)umestead«, tHjemstedJ holdt je§
? sremdeles Stole insdtil om Efleraarel lässt-L Da be
Tkwndle jeg mine Studier paa Staren-s llnioersitet i
; Linco«ln, asvelglende med at give Under·visnina, baade
,,pulslic«, Dg Privale Time-r, delg i Bhen oa dels nde
Paa Landel i et Distritl i Seward Cousnly, hoor alle
Var tt)ste. En saadan Afvelsling var ille sjæslden iblandt
Studenten der interesse-rede sig for Lærergerningen. Tct
oar dejligt at tunne faa Lejlighed til at belragle, forste,
granste og sammenligne del ene Studium med del and-It
i san mange forstellige Fug. Nu var del om at gis-re
at lcrre as andre oa lcrre andre; Nearn and les-inv,
samle tutndstaler, meddele, nndervise og aensidial op
ln)ages. Samlidigt havde man Professoren Klammern
leis og Elcoer at nnsdserlwlde sig med. Sammen med
Filosofi on Filoloai var der Phnsioansnnsi oa Pintoloai at
lage i Betraalnin,1. Foruden sllngser var der Moder,
lworved baade Studenter oa Professorer hlrede dere
let-sie Tanler.
Der var Tal-: om manae Teorier baade om Hin-s
mel oa Jiord Nogle tunde nøjes med al lage deres
Beat)ndelse, i hoad de vilde bestrive nagte faa Tusinfi
Aar tilbaae i Tiden; hvorimod andre nidtckre Sarden-—
ter itte var nøjel med m.ndre end et Psar Hundred
Mitlioner Aar lilt·sage, og saa synles de endda at vide
lemmelia god Vested med, hvad der soregil i hine geolo
gisle Perioden
Den mere livlige oa listig-e Bioloai nav Anlednina
lil manan en Distussidn »Den Iid Vil lomnie«, meine
en. »al man »den Flemien tsasn producere ’Bioplag:n’,
lLivLsmaterie).« »Men selo om det Var mulial«, svarer
en andeu, »saa er del drin lädt-«le »Jt«te en Kerrne
eller Epire tan riloejelsrknaes uden Grle livgivende
tirast«. J Frilimerne blev masnae herliae Emner drei
tel, hoorveid Tanten søale lldflual i der uendeliae Rum,
lanal ndover del synliae Univeer
Newtons »Principia«, oa »Viel-winkte Celesle de La
«J»llace« blev stæntet seerdeles Ommrrtsomhed, oa der visle
sia mange, vidt sorstelliae, Meniinaer anaaaende baut-e
materielle og aandeliae ’llaria·ag: da Virtninassorhold.
Mean noale af de mesl enlhusiasliste fandt for aodl
al lovprisc nnuadseligl de faa nnperile Mcend, der Ved
Ordner-elfen Opfindelser oa stadiae Forbedrinaer har
,,bra;.1t Videnstab lil Fuldtonmienhel«, oa sremstillet de
præaline Himmellegemers nøjaaliae, reaelmergsige Be
vckaelser, saa Var der doa oasaa noale blide, hdmyae
Etemmer, der vilde lovpriie ham, der var den for-sie
Aariaa til alt. Herlil blev der saal, at »den, der vil
viere fuldstændia Erlsia. masa lilstaa, at han ilte ved
del mindste om han1.« Men den ndnmae vil doa ille
gerne viere saa uvidende »Man tan not vcrre artig on
sprialia i at hmdre oa elste sine Forældre De vilde
rsel itte synes aodl um« dersom noasen naa videnslalseiia
Bis slulde sige til dem: »Dir ved del jo itle,« naar De
selv med Her-der oa Aalelse hentyder lil deres Jota-ler
Dei aaar for Vidt med en saadan Ærlsiahed tin starr-:
»Der er innen Gnd til«, en anden sizaen »Im vil verre
artig oa lilstaa Sandhedem jeg ved Elte, om der er en
Gild; jeq lror del itle. ,Que sais je?’ sporaer den fran
ste Dialer. ,Ricn’, coarer han selv. Hivad ved jen?
xnl-et!'· ,,Dse har Rel til at være cerlia. Men naar De
selo tilsta.1r, at De er saa uvidende, saa har De itrr
Net til al panslaa saa bestemt, al andre itle ved nosaeL
Det er Hotleri at lperaalse sig Paa al ver-re crrlia, naar
man saa itte er det. Vore Ordbøger indeholder det
Ord «Gnd« isom Benævneilse paa den ,,første Vlarsa·a«,
allsaa har vi Ret lil al benhtle del med Ærr. Ligele
des Ordet ,,"Fader« lmr sin rette Belydning paa detle
Omraade. Naar vi har lcrrt at elste Gud og talde harrt
vor Faden er der ingen, der har Nel til at kalde del
ltærligt. Men der er mange, der leerer del saaledes. Dei
er doa ussorsvarligl at siae man ille ved det.«
,,Hvorledes lan man da vide nogel om Gut-V
spørger en. En andcn spørgerx »Hvorlodes kan man
vide nogel om Mathemalit, eller Kemi? Rogle saa
tan dog vide, hmd de man-Je itle »bed. Saaledes kan
»Ja-n vel lernte fra, ai del lan være med del aandelig-.
at de, der har slænlel del den slørste Opmcerlsomhed,
lan vide nogel, som andre ille er kommen til Kundslrrb
IVM.«
»Ja, del er gasnsle rigtigt«, ltyder en and-en Stennne.
»Den oprigtige Kristem der har lærl nogel om Guds
Karlighed, ved godl, at den er in-dbyrdes, gensidin.
Guds Aand hjcelper ham til al beherste sit eget Jeg,
sine Tilbøjelighcsder, og satter ham i Stand til It
stelne mellem Sandhed og Falsthled Naar man har er
faret Aandenö Kraft og Vejledninsg, tan man beoidne
del med Sandhed selv om en anden siger: »Jeg ived ille.«
,,Viinden blasen hvor den vil«, den er usynlig; men
itte destomindre har vi Kendsgerninger her i rigelig
Meengde, awgaaende dens Vi«rtninger. Naar dertil kom
mer, al man har været under Stets-meins Magt paa
Havet og været Dienvidne lil Bevægelscn i en Cyclone
paa sin Tut ever Mark og By, saa lasn man gsodt uden
Belænlning med Oprigtlglhed bevidnse, at Binden er
; baade start og hurtig· Natur den derimoid lusler saa
-dejligt og behageligt hen oder Matten, og main set
i Blomsler osg Trcrloppe neje i samsme Retning, want man
- saa i suldt Maul indaamider dein sriste Luft og marter,
; hvvr man opliveö og styrtes derwd, og man Immer til
Kund-stach onn, at Bin-den er Plan-teer behielpelsig med
-Befrngtnlngen og mod at bringe Regn o.s.v., behsver
s man sandelig ille at staa saa uvidenide og sage: »je-g vil
: svære artig og lilslaa, Jng ved in·tet«. Er del at vidne
- tell Er del at være eerllgt
’ Ein Kristl Disle tan have leert nogel om Man-den
og les-n bevldm, hvald han selv hat leer-t. Men den,·der
ts- har lett Wt i den Ahn-tun er iktse modtagellg for
spade Wbyvd We saa W fom dul, der We hat
lett Mal-denkend er Midian-Fig -fpr Walmenl
L H
Vidsnesbyrd.« Dertil here-Z not en Rossi: ,,Det lan vert(
meget godt med Mathematik og al anden Videnslab, met
Kristi Disciple hat jeg lage-n Brusg for. Jeg er Fritcens
ter og holder med Voltaire og andre frie Mænd, der
hat ydet deres betdfte Eoner til »Fornustens Tidsalder«
Nu hsres der en traftig Stemme, der hidiil hat væiet
:avg. »Diersom De retter Dem efter den Leere er jcg
Osderkeoist om, at De hvetten et sri eller TcenteL Mariae
lsærer det sinulle Na.vn, saininesnsat as to hndige Ord,
og naar man komm-er til at tale med dem, viser de snar:,
at der-es Tanlet er omtaagesde og tage: til Jan-ge as
orersladiste Studier og sejlaatiae Slutninget ansaaaendse
baade det sociale og det aandelige Liv, alisaa hell det
niodsatte as, hoad de gar Fordring paa at verre. Det
er jso Hyllieri, just hvad de Paastaa saa bestetnt, at de
soragter. Nei, da sorettcetter jeg rigtigsnol den regte
Frihed hvsot Sandhedens Aand er tilstede. Den er VI
altid behjcelpelig, i alle Vore Studier Dg under alle Om
stcendighedes naar Vi blot i Ydmyghed lcerer ret, uden
For-dont og uden Hanniin Lald os itte prale ais va:
eaen Fornnst, men bruae den paa en mere formiftig
Maade end at tiltede den.« En Spørgen »Hat De
da hverten Tiltro til nagen Nebnla eller Evolution?«
Dertil soaret han: »Jeg ønsler ingen Nebula i mit
Tie, heller ille hat ieg Lyst til at omhylles as noaen
iaadan Taaae Men Sandheden deroni, aate Widerr
itab, ja sreni nsed den! Og liaeledesz om ,,Evolution'«,
»Sursoival os the fittest'«, »Natural Selection« og alt
«.1ndet, der tan iaattaaes i det prcegtiae Univers-. »Sand
heden om alt er en Tel as Gnds Glsorie.«
»Men diese er dog materielle Genitande, og de:
ftnlde jo vcere det aandselige, De traater ester. .Hvorle
des lan det hænge sammen?« »De aandeliae Kund
stater, den aainsdeliae Kultur, slulde itte staa tilbaae for
de materielle Studier, men deriinod holdes øverst as alt.«
»Men hvad lan det nntte, naat man itte lan satte
det?« »Hm-n lan vel fatte Thnadelrasten eller alle de
andre nsynlige straften der leeres om? Hvem tasn satte
eller definere Materie? Men ,Aanden ranlager alle
Tina, oasaa Guds Dybheder’. »Hast stal laete eder alle
Ting’, ,l)an slal blive hos eder evindeligen’. Altsaa er
det en Laster, der ail vejlede as ud as Mørlet, ov til del
klare, herliae th.« Saa lyder en forslellig Stemine:
»Hm nn, da De er i Lav med at iorkhnde Order,
sia os: hdorledes ilail man komme ind Paa det Spor og
faa paalkdelia llnderretnina om Aninden?«
»Man stal være ydmyg og leer-billige itte statnme
ved at viere Kristi Discipel, ligesaa lidt som man stam
mer sig ived at veere den oa den Professors Discipel.
Man pleier oste at bede en eller andesn om en Tjeneste.
Saa tain nean da oasaa bede Gnd oin nogset. »Wind
det,« siaer Videnstabgmandem da den højeste Laerer op
muntrer os liaeledes til at soge. Laesz olt, haasd han
hat at siae oin de aandeligse Ting, og taa Prød det, lev
det, oa beoar dsen Leere i et rent .Hjerte.« Las del fjætte
Kapitel has St. Matheeuz og det ellovte Kapitel hos St.
Licens, og faa sreindeles hvad den state hemmte Leerer
Verdeng Frelser, hat at sortcelle Dem. Lcer saa at
tende Dem selsv.
Andre gladse Stemmer lhder med thdelige Ord.
»Det er vcerd at vide Sandheden med sia selv, man bør
leere at tende sia selv og sit Forholid til Gnd, saa lan
man med Ftimodighed dtive sine Studier i alle Retniw
gen« »Ja, ved Gitds Naade er jeg, hvad je,1 er, din
end lun ringe, saa dog berettigei til at taldellniversets
lHerster Faden det hat Frelseren, iden gode Lærer,sel«V
leert os. Naar vi holder os ncer til ham og agter hans
rene Leere, da farer vi aldrig Vild i htans stønne, wieg
tige Verri. Da lan vi betraate det faa meget, svi Vil,
oa del til Gavn sor os og vdre Elemen Da er det en vir
telig Gliede at studere·«
NaJar nu saadsasmie Samtaler iblandt Student-er,
der allerede var Lærete sra sorslellige Eg«ne, samtnen
lignses need de havmodige, spottende Talemaadet, der
underliden hortes idlansdt atheistisle Mhndigheders Es
tersølgsere, lan man not storstaa, hvilte var de mest Un
derholdende og opbygaende. Mange Studenter tialte
ndeluttesnde Engelsl, nogle saa talte flyvende
Fransst og Tysl, andre talte de stenimsede Sprog lang
somt og lod sig gerne irettesætte sor at lunne beniytte de
mest passende Udtryl, idet de wdleste Tanler, de var i
Stand til at srembringe oin Videnstab og sociale Em
ner, blev ytret. Flere Studenter-Forensinsgcr nied for
stellige Fotmaal war allerede den Gang organiseret, og
andre opstod sen-ere. Meget var prisværdigt, men un
dettidsn opdagedes der ogstaa Narresttegser, der miaatte
sorbydes. J det hele taget var Undevvisnsingensund osg
gavnlig sot alle de unge Herrer og Dei-mer, der glcesdede
sig ved at viere Studenstet ved Staan Unitversitet.
Lincoln var sden Gan-g i sin Overgansg, en By, der
som Nebrsaistuö Hoivddstad var til-even altsior ftor til at
nøjes nin en lille Lands-bog Belwemmeligsheder. Men
den syntes iklse at vætse stor not ttil at ansiasse sig del
nødvandige sSundhedsvæsen Viandbeholdnsing og As
lsbsrsr var enodnu ille asnslaffei. Atflsbsrendet var i en
saa ldaarlig Tilsttansd, at Lasten derived var blauen sarlig
at in-daande. Der var megen Sygidom oig flere Dotte
fal-d, der paastodes bestemt i Asviserne at kuinnevære fors
bygget ved de rette Sundhodsvedteegter. Dtil og Kritik
var der not as. De gotde Borgete tun-de itte holde Drit
tetrafltlien med al dens daasrslige Tsisltbdhøt hell dorte. Saa
mente Majoriteten, den stulde bevilg-es. Der var tap
per Modstansd, men det hjalp i"kte. Jmidlertid var der
Transg til Shgtepleje, og de sorstellige Samfuntd hats-de
fulsdt op at bestille derwesd Gortsætiey
l
C. Hauch-—- Bc ge «.
En Polst Familie.——Af C. Hauch Historisk Roman
Stildring fra Poland om den Strid fom opstod om
Herredømmet i Puiand 424 Zidck, godt indlmiz
den. Prisen er nedfat fra 8240 til Ol.40.
Guldmaqeken.—En romantist Begivenhcd fra det for
soundne Aarhundrede as C. Hauch. 365 Sider, godt
indbunden. Pris 85 ers.
Danlslt Publisltlng Haus«-, aus-. ach-.
Bøger. Nyti
En Sainling as triftelixe Bøger
We· nye udgivne
Beger af Kristelig Forening fZi
den Jndre Mission i Danniark.
Behag at gennemse denne List-Z
WTeefefi Bbåeeschefsonitq De vil
naoe meienIijlcede af at lasse. Jst-ed
ncgle af dem ineng vsi hat dem.
WLisjen bliver siadig forandret.
Fra Mørke til Lyg. Fortcelliing af
Helen Berihsold Heri stildres
Brydningstiden mellem Hedenskab
cg Kristendom blandt Venlderne
301 Sider. Smukt indb. 60c·
EvsaniiS. En For«1celliiig fra Kei
ser Konstantin den Stotes Tid
af A. D. Denke. Ooersat frJ
Enqelst Ved Olga. 224 Eider.
Ele. Unt indd. 90c.
De spanste Brødre. Med Forord
af Provst Blume. 532 Sider.
Godt iwdsb. 81.20.
Føri af Herren. Foricelling nf
Eiinire 106 Zider. Godt indlx
Mc.
Zinojneren 165 Sider. Fint ind5.
50c.
Gud er min Freslse. Af Eugeni.1
v. Miklnss 307 Sider. Elegani
insdb. 90c.
Christie Kongens Tjener. Af O.
F. Walton. 127 Sider i Om
slng 25c., indb. 40c.
Lanipepndseren Af Maria S. Cum
inins —— oversat fra Enge-Isi.
586 Zider. Godi indb. 81.20.
EstNer Rsied af Pansy, paa Dansk ved
.P Madfen. 250 Sider. Ele
zNiant Jn·db. 80c.
Tag oq Lces. Korte Læsestykker til
Bibeltekster Paa hver Dag i Aa
rei for de umge. Udgivet af
Hans Nielsen, Jndtemissionæe i
Aalborn, on Olf. Ricard, Gene
ralfekrestær for K F. U. M. med
Vidrag fra Venner af den Kri
ffelige Unadomsbevægelse 482
Sider. Jndb. i komponeret Shirti
inqsbiind Pris 81.30.
J Franskbind, Lceder Ryg mcd
Tittel, 81.50.
Hvad Bibelen Fortalte. GeorJ
Sament. Paa Dasan ved H. J.
F. E. Mathiefem J Omfbag Soc.
Jndb. 90c.
Ei lille Kongespejl Afck A. Fibiger.
Bibelhistorisfe Foredrag over de
i fire Kongen Herodes i Ny Te
stamenie. 187 Sider. Fint iindb.
. 90c.
Un Lid9,1erning. Oversasst fra En
gelsf, en interessant Biog. 203
Eider. Fint fsorferet Biind 65-:.
Fire Veninder. Af Panfy. Fra
Engelsk ved Olga. En god Bog.
326 Sidet. Fint in.db. 81.00.
Gennem Kors tisl Krone. Af En
qenia v. Miklaff. 329 og 8:’-7
Siedet Tag og køb desnne Bog,
den vil lcefes med megen Inter
esse. Jndb. 81.40.
Hele Livet for at vinde en evig
Krone. Forieelling af A. v. N.
166 Sider. Elegani indb. 70c.
J hans Haand As Hesba Streck
ton. Fortcelliinsg om S«iumdi
fterne i Rusliand 212 Sidek.
Fint indb. 85c.
Kassermisstonæren Vilh. Vosselis
Selvbiografi. 288 Si-der. Fint
indb. 60c.
Elizabeih. Af Marie Nathusins.
Esn interessant Siildrinq smn
ice-fes med meget Udsbytie. Ele
nani indkx s1.20.
Prceftegaarden i Hartzen og Indien.
Af A. Vollmon. 827 og 323
Süden Fini indb. 81.00.
Stefania Bolingbroke. Et Lins
billiede aif Emma Max-shall. 1Del
128 Sider, 2. Dei 167 Sider i
et Pragt Bin-d. 81.20.
De to Brødtr. Paa Danst ved N.
P. Madsen. 286 Sider. Elegant
insdsb. 81.00.
Johannes Levinon, Prcest ved de
Classenske Boliger. Mindeblnid nf
hans Ungdomsven Alst. pren.
84 Sider med Bill-eben 40c.
Flaget op. Særlig iil de unge.
Af Th. Nicolajfen Lærer Bon
webjerg Grwsted. 40 Sider. Om
slag 10c.
Guds Ord er lebende og kraftigh
Niogle Tun-let til Bestyrkelfe og
Vejiledering for ttoende Merkm
siet war de vil lese Bibelw.
Sasmlede asf h. Bist-ersah 52 Si
der. Qmslag 20c.
Stiel-elfen Rogle Wedelsee med »O
Mlltdet Of «ytfatbileven. Med
Form-d og Winde-nd as Preuss
If E
P. E. Blume samt fra Anders
Stubekjcers Dødsleje asf Paste
Alex Bulow 176 Sider. Elagcmt
indb. 90c. J Omslag 60c.
Olkusien Ei Lisvsbillede af Wilh
Levetzow med Forord af Pastor
Asschensfelid«t-Hanfen. 50 Sider
i Omslag 15c.
Garn-le Gertrud. Ei Livsbillede fm
Best-Jylland med Forsord af PU
ftor ?lssche-nfeldt:H.an.se-n. J- Om
slag 1Jc.
Burnlig Tale. Smaatræk og Imag
fortællånger for Børnegudsijene
sten af Pastor A. JueL 50 Side:.
J Omslag 20c.
Helt for Jesus. Af Pastor Vl
JuseL 40 Sider i Omsiag 20c.
Himmel Lo-dsen. Paa Dunst ved
N. P· Mudsen. 278 Sider ele
gant inde Pris 90c.
Wllliam Brandt. Af Lauritz Pe
ckersem En Fortællitng — 338
Isder elegant indb. Pris s1.20.
Saimedigtere. Foredrag af P. Se
verinsen, J. Nimb Lassen, John
Hausen, Chr. Ludwigs, C. J
Scharlinq, F. L. Østsrup og Es.
Wäth Udgivet af Studen«ter
hfemmets Forsedraigsudvajlg 164
Sider i stærkt Omistag. Pris
60c.
Mord-an Jesus Kristus brugte dein
helliqe Skrift. Af Olf Ricard.
26 Sider i Omslag. Pris 10c.
Fra Naturen og Livet —- Ltyfe og
mørke Billeder særlig til de
unge. Af Th. Nicolajsem J fint
Omsla·q. Pris 10c.
Oscat Thoren. Et Livsbillede fra
Havset teqneJt af Maria Lan-ger
feldt. 68 Sider i siwt Omslag
15c.
Hyrdestnd og Hyrdeøje. Tte Ord
som fand Børnetugt asf Pastor
A. Striyker og Lærer Th. Nico
lajfen. 82 Sider i Omslag. Priö
10c.
J Korsets Skygsge Konsirmations
qsave af W. Peterfem 72 Sider
fisnt inZdEb. Pris 80c.
Videnstaber og den bibselske Stabe-l
sesberetning populær fremstilleL
En Oxvervejelse til Hjcelp mod
Tidens Vantro. Af Pastor G
Munfter Prcest vved Lukaskirkem
40 Såder i Omslag 10c.
Herr-Ins Veje. Lbnsdiesn S-aml·ing,
Oplevelser af G«u.-ds Børn i Dan
mark, samlede og fortalte ctf
Lama Brsochsenius. 82 Sider
i Omflsag 10c.
Livsfanger. Af D. Achch Forf.
stil De spanske Brødre, overssat
ved C. Monstet 136 Sider i
stærktt O-mssiag. Pkis 40c.
Men jeig siqer Eber — En Vef
ledning i det hellsge Liv. Af F,
V. Meyer med Forfattserens Po
strcei. 216 Sider i Omslag
Pris 60c.
Ungdomsliv. Af Okfert Ricard Tau
ker ozq Mewinger vusnsdet under
14 Aars Ungsdomsarbejsde. Frem
sat for unge Mcend i 14———15
Aars Aldierem 178 Sider i sint
I Omslag. Pris 80c. «
Livets Lykke. Af E. R-od. Thisbe
løninet af det fremske Akademi
Qversat sarf en gammel Las-ge
224 Sider i Omslag. Psris 40c.
Soldaterminder. Samäeck ved to af
Soldcktsernes Venner, med flerse
Billeder. 1556 Sider i stcerki
Onissag. Pris 40c.
Titus-. En Korsets Fælle. Ert
Fortællisnpi fra Kristi Tit-. Af
Florence M. Rings-let 296 Si
der godt insdb. Pris 70c.
Vor Fried. En Nutidsißortælling
naa dansi ved N. P. Metde
630 Sidet. Eletgant indb. Pri
82.00.
Jer Bfilledr. Digte a-f A. Manch
esiter et romevst Legende. 80 Si
der sim insdb. Präs 25c.
Skrsbelig sdsog stark. Kristelioge
Fortcelliniger for store og smaa,
paa Dunst ved M. Blut-et 75
Sider i-ndb. Ptis 25c.
Hyrdesn og Luni-met En lille Log
for Bøm st C. S. Stounberg.
48 Sider i Omcklag 10c.
Kilsdevælsdst II. Smaa kristelsgs
Fortællinger samlede as L. I
70 Sider giosdt in«db. Pri- Xb
Splinster af et Verdenzspest M
sGkkmt af LOowisemtaudstillkweI
» Jes» Krifki W« Asf Msk
J. M. sausen 102 Side- inw
Ptis Löc. -
sei-um Lan-, Not esse-.
Inst-. got-.
