T
»Yanskeren".
It salvugentlig Nyhedss og OWN
UMAZSJIUD for Dct Danks-« FDLT
tA m e r i k u
uvka m
DAXISIILI""I1!. WITH-« UNle
THCUL KZPFH
.4,ann-.«ren ubgrm disk-. T- Staq oq »F k: -14
lksis vk Jlarqmch
I II Former-c Stank 51.5(), Udtandet 8200
Moder betaleg i Form-w
Bestilliug,Bet-.1ltttg, Adresiefotandking Og
ander angaaenbe Blatt-: a- reisen-ex
DAdell LCTlL Pl."Bl-. Achs
Blam Nebe.
Reh-man A. M. »Und-new
Kur Bidmg til «Danske(en«s Jndhcpr
Ithmwnugeu Korresponvancet og sur-h
If enhoek Ark, bebe-s abide-fern
A M Assdetien Blatt Kehr.
später-sc at U e Dust Otfjce ;t Bluir
II sen-nd Uns matten
Ader-main- lsckates made know- up-«
spplickninth
»I) an f keren«
blivet findt nl Subfsribuuer. mdtil udtsyf
selig Lpfigetje modmges at Udgivercte, oq a
Mld er bekan, I Lockengsiemmetse mev ds
Forenede Stakers Postloor.
Raat Læseme henvendek sig tel F lf tm
neuerer i Bladet, entea for at tobt has dem
aller for at san Oplysning om du avmek sen-.
pedes de alt-v oft-Mc at de saa Amme-se
atmet i dem Bind. Tet vil date M gen
Isig Nym.
Om Neglernc.
Zwa hat Reglememslaxniieen m
porteret. Jeg føler Trang til -:l
sige Komitecn Tat for dean Ar
biejde. Ten dar itte alene udspsst
sit Her bukxlg:, men ogslu U-:
syneg jeg da, gon Der c: zirie ig
er xcdr Udtz ft for Regler til VIII-s
siansarbejdet og Kredvnsgxwmn
Jeg er ogsaa glad Deo Diöse Reg
let for Missionæret, fordi de lignex
saa Wege: Dg her Viel ogfaa ders
Udspring fra den Forlwldsordre
hoorusnder Jndremissionæreme
Danmark arbejder· Vi er half-des
bleven end ydersligeruse forbundsn
med den Rktninig i Danmarl, twor
fta den fort-. Kikle hat fin ver-sent
ligste Paasvirkning·
Da disse Regsler er bleven of
feutliggjorte, maa det jo vceke MS
ningen, at Sszmsfundets Medlemme«
stal genncmlæse og gemuemtænk
dem. Dei hat jeg ogsiaa gjort, oz
vil da meddele, hvad der fsaldt mi:
paa Siwde som Mangler ved diss
Regsler, —- alle deres gode Sside
ufortalt.
, l. Reglerne for Forholsdet mel
lem de- antagne Missionærer ex
Krcdästyrellen lieh-ver wogle Be
stemmelfer Im, hvorledes delle For
hold kan Iphcedes, thi man hat d.
ikke tænkt sig del fom uopløfelig«
Cn Missioncer lau jo gøre sig flvl
dig i fawdansne Afvigelser fra d
givne Regler i Arbejde, Opførse
eller Læte, at Kredsstyrelfen tun-d
Infe del sorn sin Plizl at affkediz
Missionæren.—selsvfølgselig med An
svar overfcr Kredsem men noge
sandant lan Kredsstytelfen ill(
foretaze sig, thi Reglerne« tie hel
om en saadan Mligzhdd
2. Der sigeö heller intet om
hvosrlesdes Missionærsen can ophærs
sin Stilling som fanden, om des
stal sie til Kredsstytelsen elle1
Kwdsmødet Der maa fattes et
saadasn Bestemtwelsfq at Kredssiyreli
fest er bemndiget til at modlasge ev
Missionæts Resignsattsom om en sau
sdcm matt-e blive indgivet mellem
Kredsmsderm.
Z. Der bsr vift ogsaa gives en
Regel for Missionæmnes Sm
nirkgssmgsmmh smrigt om Foc
hosdet well-ern Forbjemsten ved Bog
I « folg, um den stal frwdraiges Mis
fimmkens Maasse-Miit lsosn Til
fceldet et i Mian i Don-math,
est-c om Mordget stal være ever
lodt Missiomren til egen Fortis
M
4. Satt er der en Wiss
m, at alli Wi, Mist-Wem m
- W, M W i vor-l Samfmsdi
fW Des indve Mosis-out
III-set Mr lia- W
« g- m W W
«" W m as- dMe N
o
eget Forlag; men dersom vort For
ilagshus maaste iiie set sig i Stand
;1il at giive nær saa stor en Rades
Jsiaa de samme Bis-get eller Inn Be
Zier as sit eer Formg, da Lan nun
ngd ":.::e en iaadan Befllittiin3:3
W den cii næppe blive einrian
I:1;e:.Bestern«-ne: Samsunde1 det!
allinedel da Ver de: samtidin enge
lsorlizaere f.:: Ha at scette si: J:.:
lagennis zum Knidannc Fsk Oder, at
de: i ai: Un tznturcere nie-d en
l)ver awden Bsgkisxndel i leekiu
Z. J Pnrzgras 4 om Riedsenes
Li.skisssonsarlseide snnes jeg a: Mc
nighederne burde nævne5, san de:
trink ti at hedde: ,,Firedsen5 Mig
sionsnrkejde udførez dels af Kred
seng Priester og :leenigk)ede:,
dels o.sm. Bote Lilienigheder maa
metd i ssiredsens Art-seide; de man
Ockre IKiLssianmeniadeden
B. Den i Paragras 9 unæonte
Godstqørelse for Priester, sem pkæsp
diker i en galant Meni gheds er
jo nxzet helt ny:, og det er sit les
iiie urlkrneligstx men okn der oil verke;
oist o; godå at enge en saadan Be
ste:nnies:fe, de: er jeq ilie klar over.
Jen tender et Exempel fra den ind
lige Wisconsin Fired:, sorn strejiev
ind paa dette Ormande Under en
Vatance sorlangte Krebs-formatan
fern Voll-its, nor iez de: var, :·:!
en Pia-st, sein siulde vrwdiie der.
soruden Ptæstens Reise betaltx mer-.
Menigiwden nægkede n: letale n.
get mere end Reiseiidgifterne, d;
dersmn alle Menixheder oiisde fig:
set samme, dersom sandten Beslu:
ninn klein innen da var det Dis-se
lig bedre ikie at have den. Og der
Tun-de ogsaa Hierqu skal tin-ej
sende Priester have meke end Reise
udgifterne betalte for en Baum-e
ptoedilem hvorsor ssal de da itie II
saa hnde nogen Godxgprelse, nzk
der holde-J Missiongmsder on oed
andre lignende Lejlinhederk
7. Yll Koiniteen i Paragraf I«
cgsaa nævnet Hedningemissionen os,
Jstaelsmissionen som nogei, dont
lil der bot Spmuntreg i Kredien
set mga XII-»Es et glæddigt ZEIT-eac
’ Tenn.
" s. Der buKDe silleri saxieg est
v«Besiernmelse om Kredskassereng
kAnsvar med Henknn iil Krediesssk
l Midlet. Selsoselgeligt nun an
i sicm Kredsen til Regnsialz mer
« hope hpj en Grad? Dersdm han
7indsceiter nogle as Kredsens Pen
ge i en Bank, og denne Bank sali-:
frei- og Pengene integ, two-d ins-?
I Skal Kassereren da bekale Kredit
- de tabte Penge eller itkeZ
- 9. Jeg savner i Udlastet en Op
xnuniring til Menigliederne om .::
ssende Delegaier til Kredsrnedernc
: og jeg trot, at en saadan bukde its:
-" manng Thi der kan godt find-es ef
iDel Men«ighedek, hois Meldlesmnisr
Eilke rigtigt hat forstaaet Vigti,J:I-.«
E den as at lade sig represenicke Ied
Deslegsat ved Kredsmsderne.
10. Ligeledses trcr jeg, at des
lunde være gavnligt, om der Ue
Ten Regel, som udpegte den bedft e
Munde at holde et delegeret Krebs
- mpde paa, med Henstyn til at deFe
yTiden mellem det .f-orei:ningsmæs
« sige og opbyg-gelige, sauledes at dei
’ ene bleto gfori og del andei ikke sor
ssmt paa Msdet.
Il. Ensdelig vil jeg sige, at je:
er ikie siller paa, ai del et bedft,
at Korn-idem ifke hast medtaget
fslgetsde Bestrmenelfe fra de gamle
Begier om Visibatoremsbedett »Ve-di
Kaldelser og Forflyitelsee henvender
beim-de Præsten og Menixkheder sig til
sin Visitsator, som sika raadfsiee
sig med Fee-mindes- Sumnmideisy
for at kunne give Nanid." Jeg trot,
at detme ellek en lignende Besteue
melse bit vi have; des er helt upd
W.
«12. Didse Bewivget ben
stkklet jeg drohe-list til Wim
Dvemjelse sit PM. W
m W biksen til Mit-m og
hole DAM.
Its-r Motiv- Hauses-,
EVEN-IT
s-«
i
ud for at verre, hat dog været dan
ftelig for wogen at tro. Adelismar
stauen tager Afstand fra Brenner
ncinifter Stolypins politiste Pro-;
gram, der som betendt for en stor
Del gaar ud paa at undertrytte
itte akene alle llroligtyeder, men vg-l
saa al Opposition. og saa naar det.
er given da iocertsætte Refor:ner.·
Tet var ogfaa Tom en Følge af
dem Program, n: Rigzdsucncen blu»
oplost og fendt hje:n. I
.«dei5:narstallen ndtaler ti! en1
Bladnmnd folgende-, som taster ad
ftilligt Lys over Ztillingen og viser,l
hvordan end-Ja Medlesamcr af Re
gekingen unser den. »Bei ec," um
taler han, ,,ikte atene onsteligt, menl
nonucrngetiat nodvendigt, at Du
tnaen fnakest mulisg taldeö fatnknen
igen. Der er den enefte tæntetiqei
Udeoei af dette nuoærende Uførci
Betænt blot, hsad der foregaar
tundt om os! Godsejerens Has;
paar op i Luer, Münzen brasnidegf
Godseferne felu tan itte lcengere boJ
paa Landet, for der foozver deres
Liv beftandig i Fore. Ztooene ode
lckjaeg ogsaa Da Nukland j: ho
vedfaaeliq et et Agerbr11,-.Htand,
Inaa man renne xned Go-d5ejerne,
alle Landbruagivrodutter til lld—
for-Tel. To Trediedeie af de 500
Mill. thtskexc fom denne Udfptch
given falder paa dem.
Nu hat vi Hungersned i Vent
i over 22 Guoernementer i den ncer
nieste Frei-nnd Det hungriae Mens
neste vor-er alt, for-di det intet har
at miste. Hoor tonlmet den Maske
as fokhungkede Og arbejdgløse tii
at ges-e as sigk jtut ukliqvis dkager
de til Vnekne Men Bnetnes Tit
Hstand er allerede pag Forhaand for
stvivlet not. Las Beretningerne om
jde sidfte Plnndrfnger oa Mord, og
ing san, hvot dette sta1 føre henk
jPolitiet er itte i Stand til at be
ftytte Jndbnggekne knod dässe Dort
inw, Ia Banditterne gaar for del
mefte fri for Straf. Og de arbede
ksfe tomrner sil at slutte sig til
disse Banditter for itte at fulte
ihjei.
Men naar Millione: Bender lider
Hungersnsd, og Milliosnet arbejdss
lpfe sindes. tan Handel og Jndnftri
itte blomstre, Produktionen mind
sten vg Hanskelen stagnetek munt
iigoig ogsaa. Millionet arbejsløfe
formandles til RevereStattevne tan
itte Mutes-. Statspapirerne falder
dybere og dytere og hvet eneiie
Jnidehaoet at disfe Papirer rni
ster en Tredjedel af sin Ejendvm.
Ullerede nu vægter man-ge Banktt
sig for at ksbe de sidste Statölaane
papirer, fordi de neid, at de falder.
Exfter at have paaoist, at itte et
enefte If de Lasten sokn Regerisnsgen
gav Foltet ved Dumaens Oples
ning okn Reformer, der stulde gen
nemfsres, er bleven overholdt, fort
fætter han:
Mindes man da stie, at under
Damens Sanwæt fotetorn itte de
forfcerdelige Attentatter? Og imid
lettid hat Regetingen itte blot und
iadt at betrcede Reformerms Vei,
men man ved ik!e, naar ellet otn
disfe Reformer nozen Sinde kom
mer. Det er selviindlyfende, at
Strækvceldet nedenfta kommst sont
et direkte Svar paa Sktætvceldet
soenfta, og derpaa øges detie
Strctvælide ovensra og detefter ne
dentfta —- Og ingen er længeee
Iryg for Lioet
J de sidfte to Aar hat den revo
lutionæte Bevægocfe naaet en over
otdentlig Styrke, og bar særlig vol
set siden i Foraatet. Næppe en
Dag gaae uden nye Votdshandlin
Hex-. Bebels-rede Opstande og Mot
teriet i Sebasstopoh Sveaborg, Re-«
val og Umsicht Smin af
Empedde og Petitde tillige
M Komm-d her holdt paa traf-H
ladet-is i Libet If Sommer-en 1906.«
Admiral Uhu-imsta, Ehe-f for Sorte-i
how-stechen Mast Block, Gu-»
dem-e i Same-tm General Mr
tat-fli, Menle as War-;
schau- AMICI MMCIMW dg G- ;
net-CI M ee solle ach-det, ogi
Mk steck-W MWIWH
sieh Mess- ths et des-sey som
f Us. W i MsppoL pet
Qveklæg og al stasloenpe Geming if
Staten. Videre udtals, at ein Krise
tydelig nærmer fig De revolutio
mete fynstes at have planlagt en
almindelig Rejsniwg nd paa Ef
tseracgrei. Ud i Oktober vil Arbeit-et
med Vsintecsaaningon væte over, og
de Pisa-du« som arbejder i Bis-um
vil samtidig vcere vendt tilbage til
dereg Hjemfteder. Signalet tøt da
blioe gioet til et omfartensde Ub
brud af Lsolsshed, og at dsmme
cfter alle Bowdeopstandes Historie
og eftek Det Standpunkt, himka
den russisse Von-de staat i Sætligs
bed, vil Reis-ringen sikleri blive led
faget af streltelige Voldshandlin
gek.
Dingen indeholder dog end-im
mange usilke Faktor-en Jngen kfan
fcrudsige, til hvor ffot Dei af de
40 Mill. mandlige russsisse Bruder
de revolutionckre Tanlek vil nim.
Jngen lan vide Hort-eng Sckilling,
Hain nceften helt ketrutteres sta dem.
Hvis Bøndeme forblivet i No vg
saa i Aar. og Heeren vedblicer at
ritt-re loyal, vil de saalige vons
dc amme pasa et seneke Abk
DunktZ Bedst et det at erlende, at
ivi hat at gsre med en Situation,
Ifxa overordentligt indvitlet, at
den kmver ikle alem, at oi udsætter
vor Dom, men at vi optmdek med
Forsigtighed.
,,Fthi.«
—.—.-. ·—.-—-—-—
Afholdsfagcn
og den ktifleligc Viel-tolle
Te: dar i den senete Tid Das-It
Irre-set meget i ,,T.1nsleren« oxn de:
fern-: nf de to oxsenfixr new-ice
Zagen men mun del ilte unt goa.
soc en Foundrlng at jndilktie n-.
de to soenforstaaende Elbe om Et
dcf Jeg hat i De lidt over ZU Alar,
Tom jeg hat fætdedes iblandx lsnldzl
Born, tagt Mærle Ill, a: alle Lu
s:er, Vogt Gnsdö Rand hat gjsrts
en Getning i Form as Vcetzejsez
der er Afholdsfoltez bleoet list-l
Sanligt vitlfcmt, orn der knr Ins-It
sag-Tanne i illa-ebenen Nur Dz:
fler Vcrtkeife itslaind: Di, er Ist
jI en Tckrlixl Befezelegtsx LIJlTn
Herren da Un btuge et «J.ltenneslc,
Tom aldrig felso er kommen igennem
l at hjcelpe e: fandhedgsggendeMen
nefte til Hoile i Troen elv om veds
kommende er lot san lot-n for Ils
kkoldshnen Ofte hat jeg tagt Mask
le til baade her og i Damian
at Felt, sont ellers ikte til andre
Tit-It hat Trang til at onlnaaz de
hellng i Vætkelfestlden blioek hel:
tristeliq findet neu en Kinn-L ;g
Ecg hat tillige lngt Mætke til, It
Folt, fom itke hat til-dort n3-en
Menighed, hat fretnfat Zoorgkmnl
sont dettet Kan du tænte at ockre
en strikten uden at tilhøre en As
bolissforenlnM Tset tin Del itLe
kentides, at Jedkonlrnende ved f":
Etåexnpel sæeter Llfkwldsfagen fern
Nr. 1 og Gans Meinsgkyw som Nr
2, eller lænaere tilbage i Rettern
Jeq fek itte noget ferlekt i, I:
Fell flutter sig samnlen i Founinqc
cm at modnnbejde Drittecnden knien
Jet førgeline i det er, at hvor Af:
Holdsfsasgen vinder Jndgang iblandt
de Nyvakte, der gør det en but
Ende pas Vettelsem Dersom tr
Mennefter hat en tneget vigtig Sag
at afgpke med hinanden, da vllde
del være upaslende for en tredie :t
blank-e sig imellem. Naar da Guds
Aand taler dvagende, lottende og
ovirbevisende til et Mennefle om
hans Sjcels Frelse og Salighed, er
det· da itke at gaa Guds Aand i
Beim« at me al sin Jnsdflydelse psaa
let saadant Mennesste for at faa ham
linteresseret i nvget ande» Gud den
lhelligaand vewdet Bliktet inda«d,
smen ved at lcese Statistik over
zhvilken Elewdighed Dmllensiab
Lands-ten lpvt mange Penge der
aasrlig bruges til Spieitusi de for
stellige Lande, hvor mange umkle
lsige Klein-der og Bim, der fukker
»An-der DrucMasbens Forsbandelse,
lhvoe W, der wellg synter i en
Grause-ei Grad ers sammt Aar-sag
esp» —- vmder dette ille Blikket
ndad og dort fta et Wes eget
Ortdisfokhoids Lob vs W, at der
et W pna den Ins-de Vet, som
five-e til Fwdewellk, for Akt-em
M passe
Ood et her nett-des Jesu Ord!
M.12,80 Ov, sont me er
M W. et M W vg w
H M Mr need mäs. Me.
A its-It M Mr
tomrnek til at viere med og slal
lede sn Bettelle, saa vil de itte
farnle for herren. mein adsprede, d:
tan liaa mode som» Repræsenstasnter
for hvilten fern helft god og stor
Sag. og des kniete Tillid, de vifes,
des niere ornfattende -vil Sage-n
blive. Den Aftwldenhed, der hat sit
Udlpring fra en lsvewde Tro paa
Sud er alligevel den bedste og meft
holdbare.
Jeg Horte for et Aarstisd siden en
Ashcldstnlen fom talte i en crf
den ferenede danste Kirles Knien
Han var meget nidtær for sin gode
Sag. Jeg vil lalde den sit-a, naar
den underotdner sig Herren og hans
Sag paa Jord. Og newnte Talex
fremførte nnange san-de og cedruelige
Argumenter for den Sag, han bar
frem. Dog var der to Ting, sont
jeg aldrig tun andet end tcente pag
med Sorg, den ene, at han stadiJ
talte om at re«dde, frelse og hierle
men itte ncevnede med et Ord Ver-s
den-B enesle Fresser og NORan
nur-X Det bliver alligeoel tom Tale
om Frelse og Redning uden Jelus
Naiv-net. Dernæst bringte han meger
Ordrt i Mart. g, 40: Thi hpo,
fom ikle er irnod os, er med os.
Men i'Stedet for sdet: os, satt:
han et andet Navn og flog «det alde
les fast, at dettk Ord gjaldt Af
boltdsfagm Det er vist at lage frI
on lcrgge til. Mr er alligevel ingen
Magt vaa Juden som kan lage
dette »os« dort og fcette nogset läge
saa gcdt i Tät-den Mon det alliqes
vel itte ftal være det afgørende for
et Guds Bann hvordan den sied
lige Forening forholder sig overfor
Herren og hans Sag. Det er visl
itte ranæligt at forsøge at ar
lejde Haawd i Hasand eller fta1
Skuldee til Slulder med Falt, sont
lot-er uden Samfund med Gad. Det
er itle Monden. sont Herren bar
anvlst os.
Kunde det derimod lyttes, at
vi lunde blive ftærte not til at haxe
en Forening, hvot Guds Foll kund-e
blive de ledenide, hvorfor lunde den
sasa itle blive til Gavn og Belsiqs
nelse. lom vi bører den er bleven i
Don-mart. Mien lad os se, csm Jesus
tan verre Irr-ed og gaa for-ren, ellesg
er vi vist udsatte for at lobe for
stærlt og komme galt as Este-I,
mon flie? Lad os husie, at Karit
sladen ved alle Dunkel-e et den, at
de lever uden Samfund med Gud.
Og naar et Menneste fynter l en
Dunst-es Grav, saa er Ast-klagen
den, at han forssmte Nandens Tib,
tingeaqtesde og sonst-d den af Gnd
ham tilbudte Rande.
Andretv Petersen,
Kenmare, N. Dat.
- —----»
End Afrika Korreipoiidanke.
kmbokv 2 c. »Ur-um- sIs« nun-m Los
Palasts as Bis-shou- Temimhek l s, Imm.
s··«i::ieisd( u· Jiitikis J MINI, Elji.nnxsiille Ilm(-Ia«1.«
sicere Ferner!
Jeg nma nu se at faa inin Pen i
Wang, lwiö jeg skal have inii Vrev
frerdigt til Ued Liiab0n, da der er
innre meget, jeq enikcr at under
rctte dig unt. Jeg Uil gaa tilbage
tilJolianneSbnrg og give dig Ve
giuenhederneaf inin iidste Maaneds
Lphold der.
Zum du ded, forjogte vi.gcnnein
den dervcrrende danske dionsnl at
erholde Tilladelse fra de engelfte
Autoriteter, til at reife vore Baum
stene paa Valpladsen. De Unste
de, at vor Konnte ftulde udnæv
ne en af dctø Medleinmer til at
mode en He Westerman Paa Val
pladsen og til hatn ndpegc vore af
faldne Grave; tillige Stcdet, hvur
vi miskede at reife Bantastenene.
Ferst blev Or. Enochson valgt til at
udføre dette .L)verv, paa Grund af
at han variKiinberley, men han
havde aldrig været ved Gravene og
kundesaaledes ikke med Bestemthed
fige, hvilke var vore Grave. Det
blev dersor vedtaget, at jeg stulde
udføre dette, da ieg ikke alene vib
ste med Bestemthed, hvor vore tap
pres Ben hvilede, men tillige tend
te Valpladfen nsjagtig og vilbe
derive være i Stand til at give Dr
Westermcm alle Dplysninger i en
hvee Henfeendr. Samtidig erholt-r
vi Undenetning gennem Koniul
Jenien frei the Military Secretary
in Cape Entom-, at He. Westerman
var soebeeedt til at mode os, men
Bunde tun bllve bvrte en Uge. Jeg
bad Koniulen under-rette Dr. W. at
ieg vilde msde ham ved Moddeeiver
Station den Bote Juli. Den Ehe
s
Jiili erholdt Ieg telegrasifk Medde
lelse oin, at W. var ikke i Stand til
at iiiiide iiiig for ferfti August. Jeg
splte inig teniiiielig skiiffet, da Ieg
havde forderedi iiiig paa at fdtiade
Jahmiiiesbiirg den folgende Mor
gen Et Par Tage fenere koin der
et Brev, lwori de streu: ··li’tlic
grau-s nre lnniiil iiiituiiclieiL l
see iiu reitst-in wlizs iiic Hin-ne
Cmnmittec Altiitiltl ils-l arrange
with the gurcriiiiicnt tu lisiw
the keimt r1i1)i·()pi-i.-iiu1. The mun
uments cnulil ilicii lie wde Un
«tlic grau-IN Den 4de August
blev ieg arbejdeløs; ieg lindern-i
tede zlonsiil Jenseit herum og til
wiede, at jeg icia inig ilke i Eiand
til at vente lcengekc end til den llte
·dci der itke var iiogeii lldsigt til at
ifaa iioget aiidet Arbeit-e og bad
Jliaiii oni at springe at arrange-te et
Mode ined Or. W. i detle Melusin
Irniii. lliider deniie Tid gik ieii til
noitiiilatet liver Tag foratforlnire,
oiii der var iiugen Meddelelse. Den
7de Aug. rejste jeg til Pretorin for
at trige Afited ined Or. Talnii og
andre Veiiner, ug tillige for endnii
en listing at je Prcrsideiit strnaerø
Gent-. Oele llgen gib iiieii inqen
linderrettelse fra Hin Wö. zloiiiiil
Jeiijeii lnid iiiig iidfcetie inin klieiie
nogle iaa Tage og skrev atter on
liad Hin- W. din at iiinde niig, uiii
iiiiiligt, itke sein-re end deii 1?, ug
ineddele ds- per Telegraiii. Tet
koin den l;'). Han kiinde ikke koiiiiiie
endini. Vi bestenite da, at jeg ielv
skiilde reife iied og overlieviie inig
oiii, at Graveiie var i iiii eren og
paa saiiiiiie Sied, og tillige iiiierke
det -Eied, hvor vi sitskede at rejie
vore Vaiitaiteiie. Den l7. Lliigiiit
sil. WZU forlod jeg Johannes-sinng.
Eii lille Vennefkare liavde iciinlet
sig ved Ztatioiien for at liyde iiiig
Farvei. Jeg havde Tagen i For
vcjen strevet til Dir Enochsun og
bedt l)ani iiiode inig ved Statioiien.
Vi aiikoin til dtiinberlen ltil. 12;
ineii Hit. E. var ikke der; jeg deine
de, til Taget atter git iid, gik da og
forderte inig oni, hvoriiaar Toget
afgik til Modder Rioer den fol
gende Morgen. (Kl. 7:l.«’i) gik jeg
derefteriid for at opiøge Natlogi
og fandt et Hotel iiær oed Statiu
neii anbent,l)vor ieg sit Logisd og
gik stkaks i Zeug, iiieii dad Port
iiereii oiii at talde iiiig sil. li, livil
ket haii ogsaa give-de Efter et lia
stigt Tojlet begav jeg inig atter til
Stationeti og sandt, at jeg havde
Tid nok for Frolost. hil. 9 ankoin
jeg til M. R og begav inig itrtiks
til Jud-Z til Valpladseii. J det
fjeriie skiintede ieg Schon-met sra
hvis høieste Tinde knejfer Natter
nes Monument. Kl. ll naiiede jeg
Valpladseii. Jeg havde glaedet inig
til at finde Graveiie der. chid kan
bestrive niiii Stuffelse, da jeg fau,
at itke aleneshtivde de borttaget vore
Faldnee jordiske Leviiinger meii til
lige tiliiitetgjort hvert Spor, der
tilkeiidegav den Plet, hvtsr keerlige
Hænder lagde dein til deres sidfte
Hvile Steneiie, hvormed vi til
doekkede deres Grave, vare kerte et
Stykle bort og kastede ieii Hob.
Blodet kogte i inine Aarer, og i
mit Hierte forbandede jeg dem, der
havde ndfert en faa fkcendig Ger
ning. Vel var det for He. W» at
han ikke var der, thi jeg er werbe
vist oin, at hatt vidste meget vel, at
deniie skcendige Gerning var udfert.
Derior blev haii ved ined at opscet
te Mødet, saa fiiart haii harte, at
der var en, der kendte Graveties
Beliggenhednøje the mere end
100 Yde. fra, hvor vi stred, findes
endiiu den store engelfke Grav,som
jeg tidligere har vmtalt. Den er
nu indelluttet af en 3 Fod lan Sten
tnur. Paa Mureii, der vender mod
Syd og Scholznah staat et Cement
Kote - paa dets Fod staar Nav
ttene paaö VfsicereLJ og der til
fsjets: »34 N. c. O. «) men, who
tell in action before the Bock
Trenebes, Dec. U, 1899.« Det er
for at stadfteste denne Lsgn, at de
anlaa det nsdvendigt at fieriie vore
Faldne, der lau begravede ca. 100
Yards Norden for denne Grav.
IDer fandtee under dette Slag ikke
en eneste Trench, de blev fsrst be
gravede efter Slaget Eiter at ha
ve taget vore Positioner i Øjeiytn
begav jeg mig atte- tilbage til Sta
tionen med et tnngt og vemvdigt
Vierte. Jeg havde set mere end
ieg Instede at ie, og siilkeve, at leg
tilde-is var reist verned. Jes Sande
Isoxmmlssldaetl Wer-.
,
